xIndhold

Dette afsnit beskriver beskatningen af kapitalfondspartnere m.v. ved både direkte og indirekte investeringer via en kapital-, venture- eller infrastrukturfond.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Definition af kapital-, venture- eller infrastrukturfond samt kapitalfondspartner
  • Direkte investering via kapital-, venture- eller infrastrukturfond
  • Indirekte investering via kapital-, venture- eller infrastrukturfond
  • Betingelser for at anvende LL § 16 I ved direkte investering
  • Betingelser for at anvende LL § 16 I ved indirekte investering
  • Opgørelse af merafkastet
  • Oplysningspligt
  • Tilbagebetaling ved efterregulering
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Særlige regler for beskatning af kapitalfondspartnere blev oprindeligt indsat ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Reglerne har virkning fra og med indkomståret 2010.

Ved lov nr. 1576 af 27. december 2019 er reglerne i LL § 16 I ændret. De nye regler har virkning fra 1. januar 2020.

Der skal sondres mellem en kapitalfondspartners direkte investeringer via en kapital-, venture- eller infrastrukturfond og investeringer gennem et selskab via en kapital-, venture- eller infrastrukturfond.

Tidligere fandtes de særlige regler om beskatning af kapitalfondspartnere, der personligt har foretaget investeringer via kapital- eller venturefonde i ABL § 17 A. Efter de nye regler er reglerne samlet i LL § 16 I, der indeholder særlige regler, for beskatning af kapitalfondspartnere, uanset om investeringerne er foretaget af partneren personligt eller via et mellemliggende selskab.

Definition af kapital-, venture- eller infrastrukturfond samt kapitalfondspartner

Ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Ved infrastrukturfonde forstås investeringsenheder, der tilvejebringer kapital med henblik på direkte eller indirekte investering i etablering eller udbygning af infrastrukturanlæg og -faciliteter samt varetagelse af ejerskab til og eventuelt drift af sådanne anlæg og faciliteter. Se LL § 16, stk. 3.

Begrebet kapitalfondspartner fremgår ikke af lovteksten it LL § 16 I. Bestemmelsen omfatter således ikke kun personer, som er partner i en kapitalfond. I det følgende anvendes kapitalfondspartner om skattepligtige, der er omfattet af LL § 16 I.

Direkte investering via kapital-, venture- eller infrastrukturfond

Hvis en kapitalfondspartner investerer via en kapital-, venture- eller infrastrukturfond medregnes merafkast af investeringer foretaget via fonden ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Se LL § 16 I, stk. 1. Formålet med at beskatte partnernes indskud af merafkastet er, at der ikke er forskel på risikoen ved investeringen i forhold til almindelige deltagere i kapitalfonden. Partnernes merafkast anses for en bonus for en succesfuld afvikling af kapitalfonden, det vil sige et vederlag for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling.

Indirekte investering via kapital-, venture- eller infrastrukturfond

Hvis en kapitalfondspartner indskyder et eller flere selskaber mellem sig selv og fonden, skal vedkommende ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregne selskabets merafkast af investeringer foretaget via fonden som CFC-indkomst. Se LL § 16 I, stk. 6.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne selskabets merafkast på investeringerne som CFC-indkomst, hvilket vil sige, at den skattepligtige skal medregne selskabets merafkast, som om merafkastet var blevet oppebåret direkte af den skattepligtige selv. Begrebet CFC-indkomst i relation til fysiske personer benyttes i LL § 16 H om tilfælde, hvor fysiske personer ved indkomstopgørelsen skal medregne indkomst i udenlandske kontrollerede selskaber (”Controlled Foreign Company” – CFC).

Anvendelsesområdet er udvidet i forhold til tidligere regler, således at merafkast fra investeringer oppebåret via et kontrolleret selskab skal medregnes ved indkomstopgørelsen i samme omfang som tilsvarende merafkast af investeringer, som vedkommende har foretaget direkte. Det indebærer, at enhver form for afkast af den investerede kapital er omfattet, og at investeringer via infrastrukturfonde ligeledes er omfattet.

Det var udtrykkeligt fastslået i den tidligere gældende bestemmelse i LL § 16 I, stk. 5, at realisationsprincippet finder anvendelse ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier, og at det således ikke er afgørende for opgørelsen efter bestemmelsen, om det kontrollerede selskab ved sin egen indkomstopgørelse anvender lagerprincippet.

Da der efter de nye regler ikke gælder særlige regler for gevinst og tab ved afståelse af aktier, er den udtrykkelige bestemmelse om anvendelse af realisationsprincippet i disse tilfælde ikke gentaget. Dette er ikke udtryk for, at der på dette punkt er foretaget en materiel ændring i forhold til den tidligere gældende bestemmelse.

Betingelser for at anvende LL § 16 I ved direkte investering

For investeringer foretaget via en kapital-, venture- eller infrastrukturfond er betingelserne for, at kapitalfondspartnerne skal beskattes af merafkastet:

  • Den skattepligtige kapitalfondspartner er omfattet af KSL § 1 eller DSBL § 1, stk. 2.
  • Den skattepligtige kapitalfondspartner har en fortrinsstilling i kapital-, venture- eller infrastrukturfonden.

Hvis betingelserne er opfyldte, skal partneren medregne merafkast af investeringer som personlig indkomst. Skattepligtige skal ikke medregne merafkast af investeringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når den skattepligtige skal medregne merafkastet ved opgørelsen af den personlige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler. Se LL § 16 I, stk. 4.

Fortrinsstilling

Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet af investeringerne foretaget via fonden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i fonden.

Se LL § 16 I, stk. 1.

Betingelser for at anvende LL § 16 I ved indirekte investering

For investeringer foretaget via en kapital-, venture- eller infrastrukturfond gennem et mellemliggende selskab er betingelserne for, at kapitalfondspartnerne skal beskattes af merafkastet:

  • Den skattepligtige kapitalfondspartner er omfattet af KSL § 1 eller DSBL § 1, stk. 2,
  • Kapitalfondsparterne har direkte eller indirekte kontrol af et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening mv.,
  • Det indskudte selskab har en fortrinsstilling i kapital-, venture- eller infrastrukturfonden.

Hvis betingelserne er opfyldte, skal partneren medregne selskabets merafkast af investeringer foretaget via fonden som CFC-indkomst.

Se LL § 16 I, stk. 6.

Kontrol

Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller trusts stiftet af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v. som nævnt i LL § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori den skattepligtige deltager, medregnes ved opgørelsen i 2. pkt. Den skattepligtige vil også skulle anses for at kontrollere det selskab, der opnår merafkastet, når den skattepligtige er medstifter eller deltager i ledelsen eller driften af fonden eller i virksomheder ejet af denne.

En person, der opfylder kontrolbetingelsen som følge af deltagelse i ledelsen eller driften af fonden eller i virksomheder ejet af fonden, vil fortsat skulle anses for at kontrollere selskabet, selv om vedkommende ikke længere varetager de pågældende opgaver.

Den skattepligtige skal anses for at opfylde kontrolbetingelsen, når det er en nærtstående, der er eller har været deltager i ledelsen eller driften af fonden eller i virksomheder ejet af fonden.

Se LL § 16 I, stk. 6, 2. pkt.

Fortrinsstilling

Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet af investeringerne foretaget via fonden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i fonden.

Se LL § 16 I, stk. 1.

Opgørelse af merafkastet

Ved direkte investering

Ved merafkast forstås afkast, der overstiger et standardafkast af den samlede deltagerkapital. Ved standardafkast forstås det afkast, som de andre deltagere i fonden uden fortrinsstilling opnår. Se LL § 16 I, stk. 2.

Der gives nedslag for udenlandske skatter og skatter, der er pålagt den skattepligtige af merafkastet efter skattelovgivningens almindelige regler. Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af de samlede danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på den skattepligtiges merafkast. Se LL § 16 I stk. 5.

Ved indirekte investering

Merafkast opgøres som det afkast, som selskabet har oppebåret af den kapital, som selskabet har investeret via kapital-, venture eller infrastrukturfonden, med fradrag af standardafkastet. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes den andel af selskabets positive merafkast, som den skattepligtige direkte eller indirekte har ret til. Se LL § 16 I, stk. 7, 1. – 2. pkt.

Kan der i et indkomstår opgøres et negativt merafkast, kan det negative merafkast fradrages ved opgørelsen af merafkastet i senere indkomstår. Se LL § 16 I, stk. 7, 3. pkt.

Der vil foreligge et negativt merafkast, i det omfang der i indkomståret er konstateret et negativt afkast af den samlede deltagerkapital og selskabets andel af dette negative afkast overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital.

Det skattepligtige merafkast skal opgøres i overensstemmelse med det almindelige skatteretlige retserhvervelsesprincip. Det indebærer bl.a., at gevinst og tab ved afståelse af aktier vil skulle medregnes på afståelsestidspunktet, hvor gevinsten eller tabet realiseres.

Der gives nedslag for selskabets danske og udenlandske skatter på selskabets indkomst, herunder skatter som følge af CFC-beskatning efter LL § 33, stk. 1 og 7, det vil sige creditlempelse. Se LL § 16 I, stk. 8.

Derr gives også nedslag for skatter, som den skattepligtige eller dennes selskab skal betale efter de almindelige CFC-beskatningsregler i SEL § 32 eller LL § 16 H, hvis den skattepligtige bliver omfattet af både bestemmelsen i LL § 16 I og almindelig CFC-beskatning.

Der gives også nedslag for eventuelle skatter, som den skattepligtige er blevet pålagt som følge af lagerbeskatning af investeringsbeviser m.v. efter ABL § 23, stk. 7.

Nedslaget kan dog ikke overstige den del af de samlede danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på den del af selskabets indkomst, som partneren skal medregne som CFC-indkomst. Se LL § 16 I, stk. 8.

Den skattepligtige skal ikke medregne udbytte fra selskabet til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet er udloddet fra et selskab omfattet af LL § 16 I, stk. 6 eller fra et selskab m.v., hvorigennem den skattepligtige direkte eller indirekte kontrollerer et selskab omfattet af LL § 16 I, stk. 6, og udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet omfattet af stk. 6. Se LL § 16 I, stk. 9.

Bemærk

Den skattepligtige skal inden for oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 12 afgive oplysninger om udbytter, der ikke medregnes til den skattepligtige indkomst efter LL § 16 I, stk. 9, 1. pkt.

Oplysningspligt

Skattepligtige, der ved indkomstopgørelsen skal medregne merafkast, skal inden for oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-12 afgive oplysninger til told- og skatteforvaltningen om, hvorledes det skattepligtige merafkast er opgjort, herunder oplysninger om:

1) identiteten på de fysiske eller juridiske personer, hvorfra indkomsten hidrører,

2) hvordan eventuelt fradrag for negativt merafkast fra tidligere indkomstår, er beregnet,

3) hvordan indkomsten, der danner grundlag for det opgjorte merafkast, er sammensat,

4) hvordan standardafkastet, er opgjort,

5) eventuelle skatter, for hvilke der anmodes om nedslag, og

6) aftaler om fordelingen af merafkast, der er modtaget af selskaber omfattet af LL § 16 I, stk. 6 (investeringer via et eller flere selskaber)

Se LL § 16 I, stk. 10.

Listen er ikke udtømmende.

Told- og skatteforvaltningen kan udfærdige skemaer, hvorpå oplysningerne efter stk. 9, 2. pkt., og stk. 10 skal afgives. Se LL § 16 I, stk. 10.

Tilbagebetaling ved efterregulering

Som følge af at beskatningen sker i overensstemmelse med retserhvervelsesprincippet, er der indsat en bestemmelse om tilbagebetaling ved efterregulering. Se LL § 16 J.

Kapital- og venturefonde vil ofte være kommanditselskaber, der skattemæssigt behandles på samme måde som interessentskaber. I SKM2003.389.HR har Højesteret taget stilling til retserhvervelsen i interessentskaber.

Hvis fonden er opbygget på den måde, at der opgøres merafkast på baggrund af de enkelte salg, kan de øvrige investorer have krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt merafkast. Fx kan der være udbetalt for meget merafkast, hvis de succesfulde investeringer realiseres først, og de sidste investeringer reducerer investorernes samlede afkast. Dette vil medføre, at der sker beskatning af merafkast, som kapitalfondspartneren reelt ikke får lov til at beholde.

På den baggrund er der en regel om tilbagebetaling af merafkastbeskatningen, hvis der i fonden sker en efterregulering af merafkastet. Efterreguleringsmekanismen svarer til princippet i den almindelige CFC-beskatning for så vidt angår periodeforskydninger mellem dansk og udenlandsk beskatning. Se LL § 16 H, stk. 14.

Bestemmelsen er generel og anvendes, uanset om der oprindeligt er sket beskatning af

  • Kapitalfondspartneren personligt som følge af LL §§ 16 H eller 16 I, eller
  • Kapitalfondspartnerens selskab som følge af ABL § 9 eller SEL § 32.

Udbetalingen sker til den skatteyder, der oprindeligt betalte skatten.

Told- og skatteforvaltningen kan udfærdige skemaer, der skal anvendes ved anmodning om tilbagebetaling af skatter. Se LL § 16 J, stk. 3.x

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2003.389.HR

Interessentskabet fordelte overskuddet på den måde, at en del blev fordelt efter objektive kriterier og en del efter mere skønsmæssige kriterier. Fordelingen af den skønsmæssige overskudsandel blev, som led i en sædvanlig regnskabsprocedure, først besluttet og udbetalt til interessenterne efter udgangen af indkomståret. Pligten til at betale skat af interessentskabets overskud påhviler interessenterne direkte i det år, interessentskabet erhverver en ret til de indtægter, der danner grundlag for overskud. Tidspunktet for overskuddets fordeling og udbetaling kan ikke medføre, at interessenternes skattepligt af overskuddet udskydes.

 

Landsskatteretsdomme

SKM2017.371.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets svar, hvorefter det ikke kunne bekræftes, at spørgeren ophørte med at være omfattet af ligningslovens § 16 I, når vedkommende ikke længere var partner i en kapital- og venturefond.

Stadfæster:

SKM2015.748.SR

Skatterådet

SKM2016.534.SR

Skatterådet fastslog, at det merafkast, som skatteyderen ville få på sine aktier, ikke var en lønindkomst, men en aktieavance, der skulle beskattes som personlig indkomst, idet betingelserne i LL § 16 I, jf. ABL § 17 A, var opfyldt.

 

SKM2016.439.SR Skatterådet bekræftede, at det omhandlede selskab ikke var en kapital- eller venturefond, omfattet af ABL § 17 A, stk. 3, da selskabet ikke havde til formål at investere i aktier med henblik på helt eller delvist at erhverve selskaber mv. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Skatterådet bekræftede derfor, at investor ikke var omfattet af ABL § 17 A.

SKM2015.748.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en skatteyder ophørte med at være omfattet af LL § 16 I, når vedkommende ikke længere var partner i en kapital- og venturefond.

SKM2011.728.SR

Skatterådet bekræftede, at nye aktionærer (familiemedlemmer) ikke ville blive omfattet af ABL § 17 A. Efter en konkret vurdering fandt Skatterådet ikke, at de omhandlede selskaber kunne betragtes som en kapital- eller venturefond, idet selskaberne ikke havde karakteristikaene hertil. Der var tale om, at der som led i et generationsskifte skete ændringer i selskabsstrukturen, og at børnene som led i generationsskiftet blev tildelt en fortrinsstilling i selskabet. Der var ikke indskudt et selskab mellem den fysiske person og en kapitalfond, hvormed LL § 16 I heller ikke kunne anvendes.

 

SKM2011.463.SR

Skatterådet bekræftede, at et selskab ikke ved tilkøb af aktier i et andet selskab ville blive anset for at være en kapital- og venturefond som defineret i LL § 16 I, stk. 3, og at det førstnævnte selskab derfor ikke ville blive omfattet af ABL § 17 A på trods af en opnået fortrinsstilling.

 

SKM2011.440.SR

Skatterådet bekræftede, at et generationsskifte i en koncern ikke indebar, at de involverede selskaber eller personer blev omfattet af reglerne om kapitalfonde i LL § 16 I eller ABL § 17 A.

 

SKM2011.249.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at bonusordning for medarbejderne kan beskattes som Carried Interest efter reglerne i LL § 16 I og ABL § 17 A. Bonusbeløbet er en del af deres sædvanlige lønaftale og opfylder ikke betingelserne for at være omfattet af Carried Interest reglerne. Skatterådet bekræfter, at hvis aftalen ændres, så medarbejderen modtager merafkastet direkte i kraft af deres ejerandel i fonden, vil udbetalingen være omfattet af Carried Interest reglerne. Skatterådet bekræfter også, at ændring af bonusaftalen eller aftale om a-conto-udbetalinger ikke udløser afståelsesbeskatning. Dette under forudsætning af, at der ikke allerede er realiseret beløb til beskatning, ud over hvad der er beskattet som almindeligt afkast.