Dato for udgivelse
31 May 2012 12:57
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Mar 2012 14:38
SKM-nummer
SKM2012.348.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Hillerød, BS 2-601/2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsavancebeskatning
Emneord
Skilsmisse, parcelhusreglen, el
Resumé

  
Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt avancen ved afståelse af en ejerlejlighed var skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Sagsøgeren havde i en årrække ejet og boet i en villa med sin hustru og deres fælles børn, før sagsøgeren i maj 2005 - i forbindelse med en samlivsophævelse - erhvervede en ejerlejlighed, som han straks flyttede ind i. Sagsøgeren flyttede allerede i oktober 2005 tilbage til sin hustru på den oprindelige bopæl.

Retten fandt på baggrund af de afgivne forklaringer, at sagsøgeren havde haft uoverensstemmelser med sin hustru i den angivne periode i 2005, og at erhvervelsen af ejerlejligheden var sket med henblik på at have en bolig i tilfælde af samlivsophævelse.

Efter en samlet vurdering af karakteren af sagsøgerens kortvarige ophold i ejerlejligheden, herunder et lavt el- og varmeforbrug, fandt retten imidlertid, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at hans ophold havde haft karakter af en reel permanent beboelse og ikke blot midlertidigt ophold, og fortjenesten var derfor ikke skattefri.
  

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1
    

Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 C.H.2.1.15.7 

Parter

A
(Advokat Simon B. Clark)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Heidi Jakobsen)

Afsagt af byretsdommer

Søren Hafstrøm

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøger, A, er kapitalindkomstskattepligtig af overskuddet ved salget den 1. april 2007 af en ejerlejlighed beliggende i ...2.

Sagsøger har nedlagt påstand om, at sagsøgers indkomst for 2007 skal nedsættes med 479.348 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten afsagde den 14. januar 2011 følgende kendelse i sagen:

"...

Klager:

A

Indkomstår:

2007

Klage over:

SKATs afgørelse af 14. august 2009

Klagen vedrører opgørelse af avance ved salg af ejendommen ...2

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

Avance ved salg af ejendommen ...2, ansat til 479.348 kr.

Selvangivet med 0 kr..

Landsskatteretten stadfæster SKAT's afgørelse

Møde mv.

Repræsentanten har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Klageren og repræsentanten har endvidere haft lejlighed til at udtale sig under et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren erhvervede den 15. marts 1980 i lige sameje med sin ægtefælle ejendommen ...3. Ejendommen er vurderet som et parcelhus til helårsbeboelse med et grundtilliggende på 824 m². Den 31. maj 2005 erhvervede klageren ejendommen ...2. Ejendommen er vurderet som en ejerlejlighed til helårsbeboelse med et matrikuleret areal på 50 m². Ejendommen blev afstået den 13. marts 2007.

Klageren har været tilmeldt følgende adresser i folkeregisteret i ejerperioden:

 

Fra

Til

...3

15. marts 1980

15. juni 2005

...2

15. juni 2005

1. april 2006

...3

1. april 2006

--

SKATs afgørelse

Avance ved salg af ejendommen ...2, er ansat til 479.348 kr.

Avancen er opgjort således:

Anskaffelsespris i 2005

1.050.000 kr.

Forbedringsudgift køkken 2006

10.652 kr.

Salgspris i 2007

1.575.000 kr.

Skønnede salgsomkostninger

25.000 kr.

Fradrag 10.000 kr. pr. ejerår dog

 

ikke i år med forbedringer

10.000 kr.

   

Avance

479.348 kr.

Ved beregningen af ejendomsavancebeskatningen har SKAT taget hensyn til klagerens oplysninger om, at han har været tilmeldt adressen ...3, fra 15. marts 1980 til 15. juni 2005. Adressen ...2, fra 15. juni 2005 til 1. april 2006, samt adressen ...3 fra den 1. april 2006. Klageren har oplyst, at ejerlejligheden på ...2, er købt på grund af ægteskabelige problemer, og at klageren efterfølgende er flyttet tilbage til hans ægtefælle Der er også lagt vægt på, at der ikke har været udgifter i forbindelse med flytningen hverken til lejligheden eller retur. Der har været et så lavt el forbrug, at det ikke kan dække driften af et køleskab. Der er ikke sket ændringer i forsikringsforhold eller tegnet nogen former for abonnement i forbindelse med den tilmeldte adresse. Der er foretaget en køkkenudskiftning i slutningen af den periode, hvor klageren stod tilmeldt på adressen. På dette grundlag anses klageren ikke for at have løftet bevisbyrden for reelt at have været boende i ejendommen.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at ansættelsen af avance ved salg af ...2, nedsættes til 0 kr.

Klageren har erhvervet ...2, med henblik på at anvende ejendommen til permanent bolig. Købet var begrundet i ægteskabelige forhold. Klageren var i begyndelsen af indkomståret 2005 på udkig efter en anden bolig som følge af længerevarende ægteskabelige problemer. Klageren havde sammen med sin ægtefælle besluttet, at samlivet skulle ophæves, og endelig skilsmisse skulle formaliseres. Det var klagerens intention, at samlivsforholdet skulle ophøre, og ægtefællerne ikke længere skulle bo sammen. Klageren erhvervede herefter ejendommen ...2, og tilmeldte sig adressen i folkeregisteret pr. den 15. juni 2005, jf. fremlagt bilag. Klageren har endvidere flyttet sine abonnementer på xxxtidende, Falck og forsikring til ...2. Flytningen til ...2, skete ved, at klageren flyttede de mest nødvendige ting fra den tidligere adresse. Klageren anvendte ved flytningen en trailer, og selve flytningen skete over en weekend med hjælp fra klagerens søn. Klageren har endvidere foretaget en renovering af køkkenet og i den forbindelse udskiftet køleskabet med et lavenergi køleskab. I badeværelset blev der foretaget udskiftning af faldstamme og rør. Klageren opholdt sig i perioden, hvor der var renovering af køkkenet mv., en del på klagerens arbejdsplads, hvor han også indtog størstedelen at sine måltider. Klageren har beboet ejendommen i perioden 15. juni 2005 til 1. oktober 2005. Der har været et almindeligt forbrug i lejligheden, nar der henses til ovenstående. Der fremlægges forbrugsregnskab for varme og el. Det fremgår af DONG's hjemmeside, at et nyt A+ køleskab kun anvender strøm for 302 kr. pr. år. Klageren har afholdt udgift på 241,40 kr. til el i perioden 9. juni 2005 til 22. november 2005, hvilket henset til det nye køleskab må anses som ganske sædvanligt. Der har været et dokumenteret forbrug i lejligheden. Klagerens forbrug af el er sædvanligt, når der henses til nyerhvervet sparekøleskab, og at klageren har været i gang med renovering af ejendommen. Klageren arbejdede meget i beboelsesperioden, hvilket har afspejlet sig i forbruget, men forbruget er sædvanligt. Der henvises i den forbindelse til fremlagt bilag fra G1, hvoraf det fremgår, at et meget lavt elforbrug for 1 person andrager 900 kwh pr. år. Det gennemsnitlige elforbrug for månederne juni, juli august og september er henholdsvis 7 %, 7%, 7% og 8 %. Dette svarer til ca. 25,5 % for klagerens beboelsesperiode eller ca. 229 kwh. Ifølge bilag fra Danske energiselskabers forening udgør 29 % af elforbruget udgift til køleskab og fryser og 19 % udgør belysning. Klagerens beregnede udgift til lys og køleskab svarer til ca. 110 kwh, hvilket er tæt på det faktisk betalte forbrug på 103 kwh. Klageren har ikke i perioden anvendt strøm til madlavning, opvask eller tøjvask eller strøm til computer. Klageren har ikke haft rådighed over andre ejendomme eller andre mulige bo- eller opholdssteder. Klageren har alene solgt en enkelt lejlighed. Salget er således ikke sket som led i klagerens erhvervsmæssige virksomhed. Tidligere praksis vedrørende ejendomsavancebeskatningslovens § 8, finder ikke anvendelse i nærværende sag, idet klageren netop er flyttet ind umiddelbart efter erhvervelsen. Bopælskravet er opfyldt, såfremt der kan konstateres et forbrug på den nye bopæl, jf. SKM2009.632.BR. Endvidere fremgår det af samme afgørelse, at retten fandt det bevist, at skatteyderen havde haft reel bopæl på den pågældende ejendom. Skatteyderen havde forud for købet boet hos sin ægtefælle, hvorefter skatteyderen var fraflyttet til nyindkøbt lejlighed, hvor han boede i ca. syv måneder.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, skal fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Fortjeneste ved salg af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder medregnes dog ikke til den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller i hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Klageren har som ejer bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig for klageren i en del af klagerens ejertid.

Tre retsmedlemmer herunder formanden finder det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at ejendommen har tjent til bolig for klageren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Der er særlig lagt vagt på, at klageren flyttede tilbage til den adresse, hvorfra han var flyttet i forbindelse med flytning til ...2. Endvidere er der henset til det lave forbrug af el på ejendommen. Det af repræsentanten og klageren anførte, kan ikke føre til andet resultat.

Et retsmedlem finder, at klageren har løftet bevisbyrden for at ejendommen har tjent til bolig i ejendomsavancebeskatningslovens § 8's forstand. Dette retsmedlem har henset til, at klageren intet motiv havde til køb med umiddelbart videresalg for øje, Købet var sket på markedsvilkår, og at klagerens forklaring var plausibel.

Idet den talmæssige opgørelse i øvrigt ikke er bestridt, stadfæster Landsskatterettens flertal herefter SKAT's afgørelse.

..."

Der er under sagen afgivet forklaringer af A, BA, CA, NP og NI.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med følgende anbringender, som er gengivet i sagsøgers påstandsdokument af 31. januar 2012:

"...

Sagsfremstilling

Nærværende sag omhandler spørgsmålet om sagsøgers eventuelle skattepligt ved salget af en lejlighed beliggende ...2.

Landsskatteretten har den 14. januar 2011 truffet afgørelse i sagen. Landsskatterettens kendelse er fremlagt som bilag 1.

Sagsøger var i begyndelsen af 2005 på udkig efter en anden bolig som følge af længerevarende private ægteskabelige problemer. Sagsøger havde således sammen med sin ægtefælle besluttet, at samlivet skulle ophæves, og at en endelig skilsmisse skulle formaliseres.

På det tidspunkt i begyndelsen af 2005 var det sagsøgers intention, at samlivsforholdet helt skulle ophøre, og at ægtefællerne således ikke skulle bo sammen længere.

Sagsøger købte som følge heraf lejligheden på ...2.

Sagsøger flyttede ind pr. den 15. juni 2005 og tilmeldte sig samme dato adressen via Folkeregisteret.

Den 1. april 2007 blev lejligheden solgt. Der er som dokumentation herfor fremlagt købsaftale og endeligt skøde (bilag 18 og 21), hvoraf det bl.a. fremgår, at lejligheden sælges med et sælges med komfur, emhætte og køleskab.

Sagsøger har således ejet lejligheden på ...2 i perioden fra 15. juni 2005 til 1. april 2007.

Ud af denne perioden har lejligheden været beboet af sagsøger i tre og en halv måned fra 15. juni 2005 til 1. oktober 2005.

Sagsøger har ved fremlæggelse af en række bilag godtgjort og dokumenteret, at han havde til hensigt at flytte ind i lejligheden og rent faktisk har beboet lejligheden.

Disse bilag omfatter bl.a. flyttemeddelelse (bilag 2), dokumentation vedrørende flytning af forsikring og abonnement (bilag 3,4 og 5), dokumentation vedrørende forbrug af vand og varme (bilag 8, 9 og 13) og dokumentation for forbrug af el (bilag 14 og 16).

Med henblik på yderligere at godtgøre, at forbrug at vand, varme og el mv., i beboelsesperioden har været sædvanligt er der fremlagt en rakke bilag, der anskueliggør omfanget af forbruget sat i forhold til sagens faktiske omstændigheder (bilag 10, 11, 12, 15 og 17).

Det er således med fremlæggelse af ovennævnte bilag vedrørende gennemsnitlige forbrug samt de foretagne beregninger, tydeligt godtgjort, at der rent faktisk har været et energi forbrug, og at dette forbrug er sædvanligt

På denne baggrund er det således også dokumenteret og godtgjort, at sagsøger har boet i lejligheden.

Desuden er som bilag 19 og 20 fremlagt dokumentation vedrørende oprettelse af internet i lejligheden og sagsøgers betaling herfor.

Sagsøger har forud for indflytningen i lejligheden købt et komfur, hvilket er dokumenteret ved fremlæggelse af bilag 22.

I en afgørelse refereret i SKM2009.632.BR, har retten anerkendt, at avancen ved salget af ejendommen var skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Sagens faktiske omstændigheder var meget lig nærværende sag, hvorfor afgørelsen er til stor nytte ved fastlæggelse af retsstillingen.

Skatteyderen havde i sagen forud for købet boet hos sin ægtefælle, hvorefter han var fraflyttet den fælles bopæl og flyttet ind i en nyindkøbt lejlighed, hvor han boede i syv måneder.

I afgørelsen fandt retten således, at skatteyderens forbrug ikke havde været urimeligt lavt, og at skatteyderen ikke havde haft alternative bopælsmuligheder, hvorfor bevisbyrden var løftet.

Derudover skal dommen i sagen SKM2010.493.BR nævnes, idet der netop ved denne dom blev lagt afgørende vægt på skatteyders hensigt ved indflytningen, samt det dokumenterede forbrug.

Endelig skal dommen SKM2011.268.BR nævnes, i hvilken retten fandt, at en række vidneforklaringer og skriftlige erklæringer samlet set kunne dokumentere, at sagsøger i sagen reelt havde beboet en ejendom.

Retspraksis er således, at bevisbyrden kan løftes i det omfang det konkret godtgøres, at der har været et sædvanligt forbrug, og at beboeren havde til hensigt at flytte ind med henblik på reel beboelse.

Praksis viser endvidere, at vidneforklaringer og skriftlige erklæringer indgår med betydelig vægt i den samlede bevisvurdering.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

at

sagsøger købte lejligheden på ...2 med henblik på tilflytning af denne og med henblik på fremtidig permanent beboelse af lejligheden.

   

at

sagsøgers hensigt ved købet var beboelse, hvilket bl.a. understøttes af, at han forinden indflytningen købte et komfur,

   

at

sagsøgers køb af lejligheden var begrundet i ægteskabelige forhold, og at det ved købet af lejligheden var sagsøgers hensigt at få samlivsophævelsen formaliseret og skilsmisse gennemført,

   

at

sagsøger har beboet lejligheden i en periode på tre og en halv måneder forud for salget,

   

at

dette er dokumenteret ved sagsøgers faktiske forbrug i ejertidsperioden, idet sagsøgers faktiske forbrug som beskrevet klart viser, at der har været afholdt udgifter til både el, varme, vand mv.,

   

at

sagsøgers forbrug af el er sædvanligt, når henses til det nyindkøbte køleskab, samt det forhold, at sagsøger i perioden var i gang med renoveringsarbejder i lejligheden,

   

at

sagsøger i beboelsesperioden arbejdede meget, hvilket afspejler sig i forbrug af el, varme, vand mv., men at forbruget er sædvanligt,

   

at

sagsøgers forbrug i sagens natur har været begrænset til de tre og en halv måneder fra 15. juni 2005 og frem til 1. oktober 2005, som han har beboet lejligheden,

   

at

sagsøger i samme periode ikke har haft rådighed over andre ejendomme eller har haft andre mulige opholds- eller bosteder,

   

at

lejligheden er placeret 14-15 kilometer fra den tidligere bopæl. Sagsøger havde både som følge af den fysiske afstand såvel som det på daværende tidspunkt anstrengte forhold til ægtefællen ikke adgang til at opholde sig i den tidligere bopæl,

   

at

der alene er tale om et enkelt lejlighedssalg, og at der således ikke er andre salg eller tilsvarende omstændigheder, der understøtter, at salget er sket som led i sagsøgers erhvervsmæssige virke eller med henblik på næring eller med henblik på blot at realisere en skattefri avance,

   

at

nyere praksis, jf. ovennævnte afgørelser refereret i SKM2009.632.BR, SKM2010.493.BR. og SKM2011.268.BR, viser, at bopælskravet er opfyldt, blot der kan konstateres et forbrug på den nye bopæl, og hvis blot beboelsesperioden har varet nogle måneder, selvom en skatteyder er fraflyttet en ægtefælle og senere flytter tilbage til ægtefællen på den fælles adresse,

   

at

der findes sammenlignelig praksis, der tydeligt viser, at bevisbyrden for at beboelseskravet kan opfyldes, herunder SKM2009.632.BR, SKM2010.493.BR og SKM2011.268.BR, samt at der ved bevisvurderingen lægges betydelig vægt på vidneforklaringer og skriftlige erklæringer om sagsøgers ophold,

   

at

sagsøgers hensigt ved indflytningen samt det dokumenterede faktisk forbrug sammen med sagens øvrige omstændigheder fører til, at det kan lægges til grund, at sagsøger har boet i lejligheden og opfylder betingelser i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, hvorefter avancen ved salget af lejligheden er fritaget for beskatning

   

at

sagsøger opfylder betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, og at fortjeneste ved lejlighedssalget herefter ikke er skattepligtig.

   

at

sagsøgers indkomst for 2007 følgelig skal nedsættes med kr. 479.348.

..."

Sagsøgte har idet væsentligste procederet i overensstemmelse med følgende anbringender angivet i sagsøgtes påstandsdokument af 1. februar 2012:

"...

Anbringender

Nærværende sag vedrører spørgsmålet, om sagsøgerens avance ved afståelse af ejendommen ...2, i indkomståret 2007 er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det er ubestridt, at avancen kan opgøres til kr. 479.348,-.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at ejendommen ...2, ikke har tjent til bolig for sagsøgeren, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 ("parcelhusreglen"), hvorfor sagsøgerens avance ved salget af ejendommen er skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Det følger af fast praksis, at det er en betingelse for, at en ejendom kan være omfattet af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, at opholdet på ejendommen har haft karakter af reel beboelse, og at der ikke blot er tale om et midlertidigt ophold, jf. eksempelvis SKM2007.74.HR, SKM2005.404.HR, SKM2006.380.ØLR og TFS 2006.6300.

Det er således fastslået, at selv hvis skatteyderen godtgør, at han i et vist omfang har haft ophold i ejendommen, er dette ikke i sig selv nok til at opfylde kravet om, at ejendommen har "tjent til bolig" for skatteyderen.

Det er særligt vanskeligt at løfte bevisbyrden i det tilfælde, hvor ejeren flytter tilbage til den oprindelige bopæl efter midlertidigt at have opholdt sig i den solgte ejendom. Selve den omstændighed, at den oprindelige bopæl er opretholdt i fraflytningsperioden, og ejeren dermed har haft rådighed over to boliger, medfører således en formodning for, at det reelt ikke har været intentionen varigt at opgive den oprindelige bopæl Det giver endvidere anledning til skepsis over for forklaringer om, at det dog har været meningen varigt og permanent at skifte den oprindelige bopæl ud med den nye, jf. SKM2007.74.HR og SKM2005.404.HR samt SKM2011.386.ØLR, SKM2011.23.VLR, SKM2010.633.ØLR, SKM2009.762.ØLR og SKM2008.815.ØLR.

Et andet moment, som med betydelig styrke understøtter, at der ikke er tale om reel beboelse, er, at sagsøgeren flytter tilbage til sin oprindelige bopæl efter et kortvarigt ophold i den nye bolig, jf. eksempelvis SKM2011.386.ØLR (4 måneders ophold), SKM2011.23.VLR (10 måneders ophold), SKM2010.633.ØLR (1,5 måneds ophold), SKM2009.762.ØLR (4 måneders ophold) og SKM2008.815.ØLR (2 måneders ophold).

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at hans ophold har haft karakter af reel beboelse, jf. eksempelvis SKM2007.74.HR og SKM2005.404.HR samt SKM2011.212.BR. Denne bevisbyrde har sagsøgeren [ikke.red.SKAT] løftet. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af sagen.

Tværtimod peger sagens faktiske omstændigheder på, at der ikke har været tale om reel beboelse, men alene et midlertidigt ophold. Ved bevisbedømmelsen skal der navnlig lægges vægt på:

at

sagsøgeren ifølge egne oplysninger efter en periode på kun 3 1/2 måned flyttede tilbage til ejendommen beliggende ...3, hvor han ubestridt har haft bopæl sammen med sin hustru før og efter den korte periode, hvor han hævder at have beboet ...2,

   

at

sagsøgeren havde haft fast bopæl på sin oprindelige bopæl, ...3, i 25 år, inden sagsøgeren kortvarigt skiftede adresse til ...2 for derefter at flytte tilbage til sin oprindelige bopæl,

   

at

sagsøgeren ikke har fremlagt dokumentation for, at han sammen med sin ægtefælle angiveligt havde besluttet, at samlivet skulle ophæves, eller at samlivsforholdet angiveligt ophørte i perioden primo 2005 til ultimo 2005,

   

at

sagsøgeren i hele perioden, hvor han var tilmeldt folkeregistret på ...2 ikke var afskåret fra at benytte ...3, dels fordi sagsøgerens hustru opretholdt boligen, dels fordi sagsøgeren fortsat ejede halvdelen af ...3, ligesom der ikke var indledt salgsbestræbelser vedrørende ejendommen,

   

at

sagsøgeren ikke har dokumenteret, at han har flyttet bohave fra ...3 til ...2, ligesom sagsøgeren har oplyst ikke at have tegnet indboforsikring på ...2, fordi han ikke havde noget indbo af værdi (replikken side 2, 8. afsnit). Det indikerer, at sagsøgerens ophold alene havde midlertidig karakter,

   

at

forbruget af el og varme i lejligheden på ...2 er usædvanligt lavt i forhold til et normalforbrug, samt

   

at

sagsøgeren har oplyst, at han i lejligheden hverken lavede mad, vaskede tøj, så TV eller anvendte en computer (stavningen side 7, 4. afsnit). Dette fravær af dagligdags gøremål skaber formodning imod, at sagsøgeren reelt har beboet lejligheden.

Vedrørende sagsøgerens elforbrug bestrides det, at sagsøgeren har haft et sædvanligt forbrug af el, idet sagsøgerens elforbrug var meget lavt.

Den fremlagte årsregning fra G1 (bilag 14) dokumenterer ikke, at sagsøgeren har haft et sædvanligt elforbrug den periode, hvor sagsøgeren angiveligt har opholdt sig i lejligheden, idet regningen vedrører en periode, hvor sagsøgeren efter det oplyste ikke har opholdt sig i lejligheden.

Der har desuden været et højere forbrug i den periode, hvor lejligheden har stået tom end i den periode, hvor sagsøgeren oplyser at have opholdt sig i lejligheden. I perioden fra den 23. november 2005 til den 7. december 2006 (ikke beboelse) var et forbrug på 175 kWh (bilag 14, side 3), mens der i perioden fra den 9. juni til den 22. november (beboelse) var et forbrug på 103 kWh (bilag 16, side 3). Sagsøgeren har herefter ikke løftet bevisbyrden for at have haft et rimeligt elforbrug i beboelsesperioden, hvilket skal tillægges vægt ved vurdering af, om sagsøgeren reelt har beboet ejendommen, jf. SKM2004.143.VLR.

Vedrørende sagsøgerens varmeforbrug bestrides det, at sagsøgerens betaling af a conto varmebeløb udgør dokumentation for, at sagsøgeren har haft et normalt varmeforbrug. Sædvanligvis betales a conto varme i en ejerlejlighed til ejerforeningen til brug for betaling af fælles varmeanlæg, uanset om lejligheden bebos eller ej, ligesom at lejligheden kan have været opvarmet uden, at sagsøgeren har beboet den.

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren har sænket temperaturen fra 20 grader til 16 grader i lejligheden.

Varmeforbrugsregnskabet for juli til december 2005 (bilag 9) udgør desuden ikke dokumentation for, at sagsøgeren reelt har beboet lejligheden, ligesom varmeregnskabet for januar til december 2006 (bilag 13) ikke vedrører den periode, som sagsøgeren oplyser at have opholdt sig i ejendommen.

Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for vandforbruget i perioden.

Den fremlagte dokumentation vedrørende forsyningsudgifter understøtter således ikke sagsøgerens forklaring om, at han reelt har beboet ejendommen i ejerperioden.

Det bestrides, at sagsøgeren har løftet sin bevisbyrde for, at han reelt har beboet ...2, ved at fremlægge oplysninger om, at han har ændret sin folkeregister- og postadresse til ...2, idet opkrævningerne fra forsikringsselskabet (bilag 4) og fra Falck (bilag 5) kan være sendt til ...2 som en automatisk følge af ændringen i folkeregistret.

Desuden er opkrævningerne (bilag 4 og 5) først betalt via netbank henholdsvis den 17. januar 2006 og 19. marts 2006 (jf. påtegningen med håndskrift), hvor sagsøgeren oplyser at være fraflyttet ejendommen på ...2.

Herudover gøres det gældende, at sagsøgerens betaling af fællesudgifter til ejerforeningen ligeledes ikke udgør dokumentation for, at sagsøgeren reelt har beboet ...2.

Sagsøgeren har - trods opfordret hertil (svarskriftet side 2) - ikke fremlagt kopi af den formidlingsaftale, der blev indgået med HOME i ...1, hvorfor det ikke kan fastslås, hvor når salgsbestræbelserne vedrørende ...2 blev indledt.

Sagsøgeren er desuden fremkommet med skiftende forklaringer vedrørende den foretagne renovering og anvendelse af køkkenet i lejligheden, ligesom sagsøgeren ikke har fremlagt dokumentation, der objektivt støtter sagsøgerens forklaringer, herunder den påståede samlivsophævelse. Sagsøgerens forklaringer kan således ikke tillægges bevisværdi.

Henset til ovenstående gøres det således gældende, at sagsøgeren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at han midlertidigt var flyttet til ...2, og hermed i en uafbrudt periode på ca. 3 ½ måned havde ophold på ejendommen. Selv hvis retten måtte finde det godtgjort, at sagsøgeren havde midlertidigt ophold på ...2, gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at ejendommen har tjent til bolig for dem i ejendomsavancebeskatningslovens §8, stk. l´s forstand.

Det må derfor lægges til grund, at sagsøgeren har betragtet købet som en investering med henblik på at opnå en salgsavance, og at arrangementet med folkeregisterændring mv. alene havde til formål at gøre denne avance skattefri i medfør af parcelhusreglen.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter de afgivne forklaringer finder retten, at det kan lægges til grund som bevist, at A i hvert fald i perioden 15. juni 2005 og til primo oktober 2005 var fraflyttet hans og hans ægtefælle, BAs, fælles hjem i ...3 som følge af uoverensstemmelser i deres samliv. Efter forklaringerne kan det endvidere lægges til grund, at A i perioden faktisk ikke opholdt sig i eller overnattede i huset i ...3, som han fortsat var medejer af.

Retten finder på denne baggrund, at det må lægges til grund, at As formål med erhvervelse - kort tid forinden den faktiske samlivsophævelse og med overtagelse den 31. maj 2005 - af ejerlejligheden på ...2 var at have en bolig i tilfælde af en samlivslivsophævelse.

Retten har i denne forbindelse også tillagt det vægt, at A aldrig tidligere har handlet med fast ejendom, og at lejligheden på ...2 ikke har været anvendt til udlejning eller beboelse for slægtninge eller lignende.

Ejerlejligheden på ...2 blev efter forklaringerne hovedsageligt møbleret og ekviperet med arvede møbler og køkkenudstyr, som havde været opmagasineret i kælderen i huset ...3, og efter salget af ejerlejligheden, blev disse genstande på ny flyttet tilbage til ...3

A har afgivet forklaring om karakteren af hans ophold i ejerlejligheden i ...2 og herunder redegjort for baggrunden for, hvorfor elforbrug og varmeforbrug ikke umiddelbart synes at stemme overens med et normalt forbrug ved permanent beboelse af en ejerlejlighed af denne størrelse.

Efter en samlet vurdering af karakteren af As kortvarige ophold i ejerlejligheden på ...2 finder retten, at A ikke har dokumenteret, at hans ophold har haft karakter af en reel permanent beboelse og ikke blot midlertidigt ophold.

As avance ved salget af ejerlejligheden på ...2 er derfor skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, hvorfor Skatteministeriets frifindelsespåstand tages til følge.

Efter sagen værdi, forløb, og udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet vedrørende udgiften til advokatbistand, herunder materialesamling og ekstrakt med 25.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøger, A, inden 14 dage betale 25.000 kr. til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter