Dato for udgivelse
20 Mar 2012 07:34
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
16 Feb 2012 11:55
SKM-nummer
SKM2012.178.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Kolding, BS 8-678/2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Straf + Miljøafgifter
Emneord
Gødning, uregistreret, mellemhandler, lager
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT med rette havde opkrævet kvælstofafgift hos sagsøgeren med kr. 3.407.130,-.

Sagsøgeren gjorde gældende, at myndighedernes skønsmæssige opgørelse over den afgiftspligtige mængde gødning var behæftet med fejl, idet myndighederne havde bortset fra en leverance af kvælstofholdig gødning, som sagsøgeren hævdede at have foretaget til en tysk samhandelspartner.

Efter en konkret bevisvurdering fandt retten det hverken godtgjort eller sandsynliggjort, at sagsøgeren havde leveret kvælstofholdig gødning til den tyske samhandelspartner. Da sagsøgeren heller ikke på anden vis havde godtgjort, at opgørelsen over den afgiftspligtige mængde gødning kunne tilsidesættes som åbenbart urimelig eller som udøvet på et klart forkert grundlag, blev Skatteministeriets frifindelsespåstand taget til følge.

Reference(r)

Kvælstofafgiftsloven § 1
Kvælstofafgiftsloven § 6
Kvælstofafgiftsloven § 10

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1 E.A.7.14.4

Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 E.A.7.14.5
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 E.A.7.14.6

Parter

A
(Advokat Peter Stanstrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ Advokat Sune Riisgaard)

 

Afsagt af byretsdommer

Steen Friis Nielsen

 

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, skal betale kvælstofafgift for perioden fra den 1. august 2005 til den 31. december 2006.

 

Forklaringerne er medtaget i dommen, som i øvrigt er udfærdiget uden en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218a, stk. 2.

 

Parternes påstande

 

Sagsøgeren har nedlagt følgende principale påstand.

 

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at opgørelsen af den sagsøger skyldige kvælstofafgift for perioden 1. august 2005 til 31. december 2006 skal nedsættes med 3.407.130 kr. til 0 kr.

Sagsøgeren har nedlagt følgende subsidiære påstand

 

Sagen hjemvises til skattemyndighederne med henblik på fornyet opgørelse af den sagsøger skyldige kvælstofafgift for perioden 1. august 2005 til 31. december 2006.

 

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

 

Sagens baggrund

 

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte uden at betale afgift, har solgt handelsgødning med kvælstof til registrerede jordbrugere hos Plantedirektoratet.

 

Landsskatteretten afsagde den 20. december 2010 kendelse i sagen, hvorefter SKATs afgørelse om at pålægge sagsøgeren kvælstofsafgift blev stadfæstet. I kendelsen, hvis præmisser er gengivet andetsteds i dommen, er det skyldige kvælstofsbeløb er opgjort sådan:

 

"...

 

 

Handelsgødning 

Kvælstofmængde heraf

   

                                     

Samlet køb

4.861.900 kg.

1.379.114 kg

Samlet godkendt salg

1.152.760 kg.

291.022 kg.

 

3.709.140 kg.

1.088.092 kg.

Eget forbrug

    59.196 kg.

    15.983 kg.

 

3.649.944 kg.

1.072.109 kg.

Lagerbeholdning ultimo, G3

1.313.000 kg.

354.510 kg.

Lagerbeholdning ultimo, klageren

109.500 kg.

28.845 kg.

Salg til landmand

    27.140 kg.

    7.328 kg.

Samlet difference

2.202.304 kg.

681.426 kg.

 

Kvælstofafgiften udgør 5 kr. pr. kg., og det skyldige kvælstofafgiftsbeløb kan herefter opgøres til 3.407.130 kr.

 

..."

 

Den difference, som sagsøgte, har opgjort, skyldes primært, at sagsøgte ikke vil godkende sagsøgerenes oplysninger om at have solgt en stor mængde kvælstofholdig gødning til det tyske firma G1 GmbH.

 

I en håndskrevet faktura af 20. oktober 2006 fra sagsøgeren til G1 hedder det bl.a.:

 

"...

 

August, september, oktober

 

2970 T N27-32-34 á

100 kr.

Wassenschadet mit klumpen

 

Ohne garanti...

2.970.000 kr.

 

 

Kt.nr. ...

 

 

..."

 

Det bemærkes, at talangivelsen efter N (nitrogen) angiver, hvor stor procent kvælstof, som gødningen indeholder.

 

Fakturaen var uden moms, da der var tale om en leverance ud af landet.

 

I en fragtregning fra det polske fragtfirma G2 fremgår det blandt andet, at der er udført transporter til G1 i perioden fra den 1. juli til den 15. oktober 2006. Regningen er dateret den 7. februar 2007. I regningen hedder der blandt andet:

 

"...

 

N 27-4

4140

BigBag

Transport

2070 ton

10 EUR

20700

N 27-4

1100

BigBag

 

550 ton

10 EUR

5500

N 27-4

900

BigBag

 

450 ton

10 EUR

4500

 

..."

 

Ved en sammentælling af fragtfirmaets mængdeangivelser fremgår det, at der er kørt med 3.070 ton gødning. Det fremgår også, at transportprisen var på 10 euro pr. ton, og at der er afregnet med i alt 29.700 euro for transporterne.

 

I et brev af 25. maj 2007 har G1s indehaver PS anført følgende

 

"...

 

Hiermit bestätigen wir

Ihnen das die bezogenen Düngemengen von 2006 bis Febr. 2007 ab ... Hafen bzw. ab ... durch die sped. G2 sich aufreilt in:

 

450 tn 27/4

1400 to N 34

1120 to N 32

 

Wir hoffen mit der Richtigstellung der Warenbezeichung, die auf der Speditionsrechnung nicht richtig dargestellt ist, für die nötige Klarheit gesorgt zu haben.

 

..."

 

Regningen til det tyske fragtfirma blev af G1 betalt med en check, som blev udstedt den 1. februar 2007. Checken blev trukket på G1s konto den 6. februar 2007.

 

G1 betalte ikke for gødningen til sagsøgeren, da betalingen skete i form af en byttehandel, hvor sagsøgeren aftog varer fra G1.

 

Det fremgår således af en regning fra den 28. december 2006 fra G1 til sagsøgeren, at G1 for levering af foderhvede og Kali i oktober 2006 kræver betaling af 2.970.000 kr., svarende til 398.123,32 euro.

 

Der er ikke i regningen bemærkninger om fragt, og der er heller ikke beregnet moms, da der var tale om en leverance fra udlandet. I et kontoudtog fra G1 vedrørende handler i 2006 med sagsøgeren fremgår det, at G1 opregner sin ordinære posteringer i den tidsmæssige rækkefølge, hvormed de finder sted. Salget af den overfor omtalte Kali er posteret den 28. december 2006. Det fremgår også, at handlen samme dag har udlignet den regning, som sagsøgeren udstedte til G1 den 20. oktober 2006. Selve regningen fra sagsøgeren for den i sagen omhandlede leverance af gødning er ikke posteret i kontoudtoget.

 

I sagsøgerens kontospecifikation er fakturaen til G1 medtaget den 20. oktober 2006, og G1s faktura til sagsøgeren den 28. december 2006.

 

I sagsøgtes registrering af sagsøgerens listesalg af varer ud af landet fremgår det bl.a., at sagsøgeren ikke indberettede, at han solgte gødning for 2.970.000 kr. til G1. Beløbet er først efterfølgende blevet registreret den 11. marts 2008. I en tilsvarende liste over varer, som er leveret til sagsøgeren fra udlandet, fremgår det, at der den 31. december 2006 er leveret for 2.031.421 kr. Der er med håndskrift påført bilaget, at beløbet kommer fra salg fra G1 Agro.

I forbindelse med dokumentationen af bilag, som kan belyse spørgsmålet om salg af gødning til G1, er der også foretaget dokumentation, som skal belyse spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren har været i besiddelse af den mængde gødning, som han har angivet at have solgt.

I sagsøgerens lagerregnskab fremgår det, at han i 2004 købte 1.605.750 kg.
gødning N32 af G3 A/S. Sagsøgeren har oplyst, at det var en del af den gødning, som han solgte til G1. I en lageropgørelse fra G3 A/S til sagsøgte fremgår det, at sagsøgeren ikke havde noget lager hos G3 A/S bl.a. den 31. juli 2006.

I et håndskrevet bilag underskrevet af DD hedder det bl.a.

"Leje af lagerhal til opbevaring af diverse gødning.
Betaling for 2003 til og med 2006 kr. 34.375, Oplag 1.100 tons Kali, 200 tons PK, 286 kalkammon.

Lejer A. Udlejer DD."


Der fremgår også, at DD har udstedt en check til sagsøgeren på 34.375 kr., som banken den 22. juli 2002 har nægtet at indfri.

I SKATs afgørelse af 10. december 2008 blev sagsøgeren afkrævet 3.407.130 kr. i kvælstofafgift for perioden 1. august 2005 til 31. december 2006. I afgørelsen anførtes det blandt andet:

 

"...


Ad punkt 1: Handel med kvælstofholdig gødning

SKATs ændring og talmæssige opgørelse

SKAT har på baggrund af afstemninger mellem køb og salg af handelsgødning den opfattelse, at en del af den indkøbte handelsgødning med kvælstofindhold, er solgt som handelsgødning uden kvælstofindhold. Dette betyder for køberen, at handelsgødningen ikke skal medtages i køberens gødningsregnskab mv.

Med udgangspunkt i

-

at afstemningen viser en meget stor difference mellem den købte og solgte mængde af kvælstof

-

at der ifølge afstemningen er solgt mere handelsgødning uden kvælstofindhold end der er købt,

-

at de udstedte fakturaer er mangelfulde

-

at A overfor både gødningsleverandør, gødningskøbere og Plantedirektoratet har ageret som mellemhandler/importør

-

at A ikke har været registreret som mellemhandler i henhold til kvælstofafgiftsloven

 

er det SKATs opfattelse, at de indkøb af handelsgødning, som A har foretaget i kontrolperioden, uberettiget er foretaget uden kvælstofafgift.

 

...

 

Sagens faktiske forhold

 

Kontrollen af virksomhedens regnskab er påbegyndt i august 2006, hvor der var fokus på virksomhedens import af varer fra EU. Virksomheden havde ikke regnskabet liggende, og kontrollen blev udsat til januar 2007.

 

En del af kontrollen hos virksomheden er foretaget i samarbejde med Plantedirektoratet. Virksomhedens salg - ifølge udleverede fakturaer - af handelsgødning med kvælstofindhold til danske virksomheder, som er registreret med gødningsregnskab, er sammenholdt med indberetningerne til Plantedirektoratet, og eventuelle mangler i forhold til indberetningen er overdraget til videre behandling af Plantedirektoratet.

 

SKAT har under kontrolbesøgene fået udleveret køb- og salgsbilag for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006. Der er ikke fremlagt bogføring eller anden form for regnskab.

 

A har oplyst, at han selv laver momsregnskabet. Det bliver lavet på et kvadreret stykke papir, hvor momstal for henholdsvis køb og slag bliver noteret og regnet sammen. En gang om året bliver bilagene og disse opgørelser afleveret hos Revisor DN, som udarbejder skatteregnskab mv.

 

As salgsfakturaer består hovedsageligt af håndskrevne fakturaer i en fakturablok, som kan købes i de fleste boghandler.

 

Fakturaerne indeholder oplysninger om dato og kundenavn. I de fleste tilfælde står der også adresse, som ikke altid er tilstrækkelig til at kunne identificere kunden.

 

Leverancer bliver anført på følgende måde

-

er der tale om salg af kvælstofholdige produkter, anføres følgende oplysninger

  

gødningsart

  

kvælstof %

  

solgt bruttomængde gødning

  

samlet salgspris

-

er der tale om salg af øvrige produkter, som fx foderhvede, bekæmpelsesmidler eller handelsgødning uden kvælstofindhold, anføres alene følgende oplysninger

  

samlet oversigt over solgte produkter

  

samlet pris

  

det er kun i meget få tilfælde, at de solgte mængder bliver anført.

 

Virksomheden har i perioden 1. august 2005 til 31. december 2006 indkøbt forholdsvis store mængder af handelsgødning med/uden kvælstofindhold. Virksomheden har haft to hovedleverandører, og nogle enkelte mindre leverandører. De to hovedleverandører er G3 A/S i Danmark og G1 Agro GmbH i Tyskland.

 

A har i kontrolperioden ikke været registreret efter kvælstofafgiftsloven, hverken som importør eller mellemhandler. Gødningsregnskabet, som er indsendt til Plantedirektoratet indeholder alene oplysninger om kvælstofforbrug i egen virksomhed, og omfatter således ikke de samlede mængder købt og solgt handelsgødning.

 

A har ikke ført nogen form for regnskab med de købte og solgte mængder af handelsgødning, som krævet i kvælstofafgiftslovens § 12, for registrerede mellemhandlere.

 

På denne baggrund har SKAT udarbejdet et lagerregnskab, som er anvendt til vurdering af As handel med handelsgødning.

 

Det er alene As køb- og salg af handelsgødning, som indgår i det udarbejdede materiale. Da der vedrørende de fleste salg af handelsgødning uden kvælstofindhold (ifølge faktura) ikke er anført mængder, er mængden skønnet af SKAT. Skønnet tager udgangspunkt i de salgspriser, som fremgår af enkelte fakturaer af samme art.

 

På baggrund af det udarbejdede regnskab er nedenstående oversigt udarbejdet.

Hele perioden 1.8.2005 - 31.12.2006

Beholdning pr.1.8.2005

 

Køb

 

 

Salg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

brutto mængde

netto kvælstof

brutto mængde

netto kvælstof

brutto mængde

netto kvælstof

 

 

 

 

 

 

 

Ikke kvælstofholdig gødning

0

0

688.090

0

-2.208.107

0

pk

0

0

73.880

0

-361.880

0

samlet

0

0

761.970

0

-2.569.987

 

ammoniak

0

0

0

0

0

0

Kvælstof 14%

0

0

0

0

0

0

Kvælstof 15%

0

0

265.800

39.870

-265.800

-39.870

Kvælstof 16%

0

0

0

0

-24.000

-3.840

Kvælstof 20%

0

0

52.500

10.500

0

0

Kvælstof 21%

0

0

83.140

17.459

-91.240

-19.160

Kvælstof 24%

0

0

0

0

-17.000

-4.080

Kvælstof 26%

0

0

0

0

0

0

Kvælstof 27%

0

0

2.868.940

774.614

-646.760

-125.485

Kvælstof 28%

0

0

74.100

20.748

0

0

Kvælstof 32%

0

0

0

0

0

0

Kvælstof 34%

0

0

1.517.420

515.923

-289.960

-98.586

Kvælstof 46%

0

0

0

0

0

0

Kvælstof 5%

0

0

0

0

0

 

Kvælstof I alt

0

0

4.861.900

1.379.114

-1.152.760

-291.022

 

 

 

 

 

 

 

I alt

0

0

5.623.870

1.3791.114

-3.722.747

-291.022

Det fremgår blandt andet, at der er

købt 5.623.870 kg. Handelsgødning totalt

heraf udgør 4.861.900 kg. handelsgødning med kvælstofindhold

og 761.970 kg. handelsgødning uden kvælstof

-

solgt 3.722.747 kg. handelsgødning

heraf udgør 1.152.760 kg. handelsgødning med kvælstofindhold

og 2.569.987 kg. handelsgødning uden kvælstofindhold

Det kan derfor konstateres, at der er solgt mere handelsgødning uden kvælstofindhold, end der er indkøbt. Derudover kan det konstateres, at der er afvigelser inden for de enkelte gødningstyper. Fx er der ifølge faktura solgt 24.000 kg. handelsgødning med et kvælstof indhold på 16 %, men A har ikke købt gødning af denne type. Tilsvarende gælder for handelsgødning med et kvælstofindhold på 24 %.

..."

Afgørelsen blev som anført andetsteds i dommen påklaget til Landsskatteretten, som ved kendelse af 20. december 2010 stadfæstede afgørelsen. I Landsskatterettens kendelse hedder det blandt andet:

"...

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 

Det fremgår af § 1, stk. 3 i lov nr. 4218 af 26. juni 1988 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., at afgiften udgør 5 kr. pr. kg. kvælstof indeholdt i de i stk. 1 og 2 nævnte gødninger. Der betales dog ikke afgift, hvis det totale indhold af kvælstof i gødningen er under 2 pct. af gødningens samlede vægt.

 

Det følger af lovens § 7, stk. 1, at der er afgiftsfrihed for varer, der leveres af registrerede virksomheder eller fra udlandet til brug i virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

 

Efter lovens § 26, stk. 1, skal den, der overdrager, erhverver, tilegner eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som (skulle) have været betalt efter denne lov, betale af varerne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 omfatter levering af uberigtigede varer mellem virksomheder, der er registrerede efter denne lov.

 

Det bemærkes, at der som dokumentation for transporten af denne mængde gødning, der fremgår af klagerens fakturanr. 11850 til G1, er fremlagt en erklæring fra G1 om leverede mængder fra klageren til G1, en faktura fra den polske vognmand vedrørende transporten og en kopi af en check vedrørende G1s betaling af fakturaen. Der er ikke fremlagt egentlig dokumentation for transporten af den gødning, der er omfattet af G1s fakturanr. 6327.

 

Der er som yderligere dokumentation til støtte for påstanden om, at klagerens fakturanr. 11850 skal anses for en realitet, fremlagt en kontospecifikation fra G1 over samhandlen mellem G1 og klageren, hvor begge fakturaer er posteret den 28. december 2006 med angivelse af, at klagerens fakturanr. 11850 udligner G1s fakturanr. 6327. Derudover er der fremlagt kontospecifikationer vedrørende klagerens varekøb og vareslag, hvor de to fakturaer er posteret.

 

Retten finder ud fra oplysningerne i den fremlagte dokumentation, at der er sådanne væsentlige uoverensstemmelse mellem oplysningerne i klagerens fakturanr. 11850, erklæringen fra G1 og fragtregningen fra den polske vognmand i forhold til gødningstypen, mængden af den enkelte type og tidsrummet for levering/transporten, og den omstændighed at checkdatoen vedrørende betalingen af fragten ligger forud for datoen for fragtregningen og efter datoen for de pågældende transporter, samt at der hverken foreligger faktisk dokumentation for, at gødningen omfattet af G1s fakturanr. 6327 er transporteret til klageren, at det ikke kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at fakturanr. 11850 dækker over er reelt salg fra klageren til G1.

 

Retten finder derfor, at det ikke kan tillægges betydning, at fakturanr. 11850 og 6328 både fremgår af klagerens bogføring og G1s kontospecifikation over samhandlen, og at der eventuelt måtte være en lagerbeholdning af kvælstofholdig gødning pr. 1. august 2005.

 

Retten finder herefter, at det ikke kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at fakturanr. 11850 dækker over et reelt salg fra klageren til G1. Det er med følgelig berettiget, at SKAT i opgørelsen af videresolgt kvælstofholdig ikke har nedregnet den pågældende mængde på 2.970 tons.

 

Det bemærkes i forhold til anbringendet om en yderligere lagerbeholdning af kvælstofholdig gødning pr. 31. december 2006, at det fremgår af erklæringen fra G4-Gruppen, at der i en periode fra 1. november 2006 henstod en beholdning på ca. 200-300 tons på deres lager, og at gødningen blev skadet i forbindelse med stormfloden den 1. november 2006.

 

Retten finder, at den pågældende erklæring fra G4-Gruppen ikke kan anses for tilstrækkelig dokumentation for en yderligere lagerbeholdning pr. 31. december 2006, da erklæringen ikke henviser til en opgjort mængde pr. 31. december 2006, men kun for en periode efter 1. november 2006, ligesom der hverken foreligger dokumentation for transporten til G4-Gruppens udendørs lager eller for den efterfølgende anvendelse af gødningen.

 

Retten finder herefter, at der ved opgørelsen af klagerens beholdning af kvælstofholdig gødning pr. 31. december 2006 ikke skal medregnes yderligere 200-300 tons.

 

Det bemærkes vedrørende fakturanr. 6238 udstedt af G1 til klageren, at SKAT i brev af 15. marts 2010 har udtalt, at som følge af nye oplysninger i sagen, kan klagerens køb af kvælstofholdig gødning i 2006 og lagerbeholdningen pr. 31. december 2006 forøges med 168.000 kg. med en kvælstofafgiftspligtig mængde på 28.560 kg.

 

Retten finder på den baggrund, at der ved opgørelsen af klagerens indkøb af kvælstofholdig gødning og lagerbeholdning pr. 31. december 2006 kan medregnes en yderligere kvælstofholdig mængde gødning 168.000 kg. med en kvælstofafgiftspligtig mængde på 28.560 kg.

 

SKAT har i sin udtalelse til klagen af 30. marts 2009 anført, at der efter afgørelsen er fundet yderligere bilag vedrørende klagerens indkøb og videresalg for oktober måned 2006, der viser et yderligere indkøb af kvælstofholdig gødning med en kvælstofafgiftspligtig mængde på 31.708 kg., der efter SKATs opfattelse skal medregnes i opgørelsen af det skyldige kvælstofafgiftsbeløb. Afgiftsbeløbet for en yderligere mængde kan opgøres til 158.540 kr.

 

Retten finder dog, at de efterfølgende konstaterede bilag og de afgiftsmæssige konsekvenser heraf ikke skal indgå i rettens vurdering af den påklagede afgørelse, da retten som udgangspunkt alene tager stilling til de forhold, der er omfattet af den påklagede afgørelse. Det overlades derfor til SKAT at træffe afgørelse herom.

 

Retten finder herefter, at mængden af kvælstofholdige gødning, der ikke kan anses for blevet anvendt til formål, der medfører afgiftsfrihed efter lovens § 7, stk. 1, kan opgøres til 2.202.304 kg., der indeholder en kvælstofafgiftspligtig mængde på 681.426 kg.

 

Kvælstofafgiftsbeløbet heraf kan opgøres til 3.407.130 kr., jf. kvælstofafgiftslovens § 1, stk. 3.

 

..."

 

Forklaringer

 

A har forklaret, at han for 53 år siden blev selvstændig landmand. Han drev sit landbrug men fandt det nødvendigt at supplere sin indtægt for at klare sig. For 10 - 11 år siden så han en annonce om, at firmaet G3 A/S solgte gødning. Han tog kontakt til G3 A/S" ejer, SM, med henblik på at få et samarbejde op at stå. Resultatet af drøftelserne blev, at de begyndte at sælge gødning sammen. G3 A/S stod for importen. Han betalte en vis part af ladningen, som herefter blev solgt til diverse landmænd. Kort efter opstarten fik han kontakt til en mand, som eksporterede juletræer fra Danmark, og som skaffede ham kontakt til PS og G1 i Tyskland. Han købte herefter en del markfrø af G1 samt forskellige slags gødning. G1 købte også af ham, og handlen gik begge veje afhængig af pris og kvalitet. Hvis G1 eksempelvis manglede gødning til kunder tæt på grænsen, og de havde lager, ja så købte de af ham og omvendt. Havde de gødning liggende, som ikke var alt for godt, f.eks. klumpet, manglede kvælstof mv., var det svært at sælge i Danmark pga. kvoteordningerne og de høje krav til registrering. Derfor kunne det sælges til tyskerne, som havde nogle større og mere fleksible kvoter. En gang om året blev der sendt en liste til plantedirektoratet med angivelse af landmænd, som havde købt gødning, mængden og kvælstofindholdet samt en udregning af, hvor meget rent kvælstof den enkelte landmand havde erhvervet. Han fik først i december 2006 oplyst, at han skulle registreres som mellemhandler i forbindelse med, at han i Tyskland overtog en mindre mængde gødning til import. Det gav anledning til, at han blev registreret. Når han solgte gødning, lavede han en faktura i sin bog, som var nummereret. Det var kun, hvis der skulle tages kopier, at der blev taget en faktura ud. Han mener, at han lavede fakturaerne rigtigt, og hans revisor gjorde heller ikke indsigelser. Han lavede ikke et egentligt kvælstofregnskab, ligesom han heller ikke havde kasseregnskab. Revisoren fik kassebilagene og lavede listerne, og han tænkte derfor heller ikke, at han skulle lave regnskab for kvælstof. I august 2006 fik han kontrolbesøg af SKAT, som ville undersøge hans salg af sprøjtemidler. SKAT ville kontrollere, hvad han havde stående, og hvad han havde solgt. Han havde ikke regnskabsbilag liggende, da de var hos revisoren. SKAT havde også kun anmeldt sin ankomst med kort varsel. Gødning var ikke et tema for besøget, men han blev spurgt, om han indberettede sit salg til Plantedirektoratet. Det bekræftede han, og herefter var der ikke mere samtale om den ting. SKAT så heller ikke bilag, og han fik også først et halvt år efter at vide, at han skulle registreres som mellemhandler. I forvejen var han registreret som importør og eksportør med de rettigheder, som det gav. Næste gang han hørte noget til SKAT var i januar måned 2007, hvor de kom på et nyt kontrolbesøg. Han har videre om handlerne med G1 forklaret, at han i oktober måned 2006 solgte kvælstofholdig gødning til G1. Han skrev ikke mængderne ned på fakturaen, men efterfølgende redegjort G1 nærmere for de solgte mængder i et brev af 25. maj 2007 til ham. De tal, som G1 anførte, var de korrekte. Transportørens oplysninger om, hvad han præcist havde kørt med, var ikke rigtige, men for transportøren var det også mængden frem for typen, som var vigtig. Han solgte bl.a. gødning med 32 % kvælstof (N32) til G1. Det var noget gødning, som han i 2004 havde købt hos G3 A/S. I den forbindelse købte han ca. 1600 tons. Gødningen havde været oplagret hos DD, som boede i retning mod ... DD havde på et tidspunkt udstedt en gummicheck til ham og skyldte ham derfor penge. Da DD havde haft uheld med sine grise, kunne han ikke betale, og de skulle derfor finde en løsning. Han sagde til DD, at han manglede lagerkapacitet og gerne ville låne noget plads. Gødningen var i forvejen lidt vandskadet, og derfor kunne den stå hos DD. Noget blev også solgt, og han brugte måske også noget selv. Skaderne var sandsynligvis opstået på fragten over Østersøen. DD havde en stor hal, hvor det kunne ligge, men noget stod også udenfor. DD afgik ved døden i slutningen af november måned, og det er derfor ikke muligt at afhøre ham som vidne som ellers planlagt. Han solgte i følge fakturaen af 20. oktober 2006 også gødning med 27 % kvælstof og 34 % kvælstof til G1. Den gødning stod i det væsentligste hjemme hos ham selv og var også til stede, da SKATs folk kom og besøgte ham i august måned 2006. På gården er der to ret store haller. Til højre ligger beboelsen og herudover ligger der en hal i midten og en meget stor hal i den ene side. Da SKAT var der første gang i august 2006, tog de en runde igennem hallerne. Den store hal var fyldt med foderhvede, og den mindre hal med diverse maskiner. Han husker ikke, om der var noget gødning i hallerne på det tidspunkt, men den største del af gødningen var flyttet ned til nogle befæstede arealer, som lå i kort afstand fra ejendommen. Arealerne hidrørte fra en gammel bygning, hvorfra der alene var en mur på ca. 4 meters højde op imod ejendommen. Den gødning, som ikke var hos DD, stod på de befæstede arealer. Han ville heller ikke have N34 gødningen stående tættere på huset, da den var meget eksplosiv. Skattemedarbejderne var ikke nede ved de befæstede arealer, og de kunne heller ikke se gødningen pga. den høje mur. Han har herefter om transporten af gødning til Tyskland forklaret, at transportørens pris for turen var lav, hvilket skyldtes, at transportøren også fik nogle ekstraopgaver, som kunne opveje det. Både den del af gødningen, som stod hos DD og den del, som stod hos ham selv, og som han solgte til G1, var vandskadet. Han købte som betaling foderhvede og Kaligødning hos G1. Varerne blev modtaget fra sidst i juli og fremad og transporteret af den samme polske fragtmand. Transportøren fragtede varerne hver vej, og G1 betalte en del af fragtsummen. Hertil kom, at den polske transportør fik lov til at tage noget gødning, som han kunne køre til Polen og sælge. Det var bl.a. noget af den gødning, som var vandskadet. Selv om noget af gødningen var skadet, spillede det ikke så stor rolle i Polen, hvor landbruget blev drevet med mere håndkraft og derfor var mere immun overfor dårlig gødning. De produkter, som han fik fra G1, blev opbevaret i den store hal, hvor der også lå hvede. Da SKAT kom igen i januar måned 2007, lå der masser af korn men ingen gødning i den store hal. De gik rundt i hallerne, og i den midterste hal lå der kvælstofholdig gødning. Det vil sige, at den hvede, som han fik fra G1, lå i den store hal. Kaligødningen lå i DDs lade, noget blev solgt og noget blev brugt. I aftalen med DD skrev de, at der skulle opbevares noget Kali , og af de 1600 tons Kali , som han købte, solgte han igen godt 700 tons. Noget brugte han selv, og efterfølgende solgte han også andet. I august 2005 havde han kvælstofholdig gødning hos DD, og muligvis stod der også noget hos ham selv. Han mener, at det var tættere på 1.100 tons end på 900 tons. Der var masser af plads hos DD, og gødningen kunne her stå både under tag og halvtag. På det tidspunkt havde han måske også ikke kvælstofholdig gødning, men han husker det ikke nærmere. Der kan være forskel på kvælstofindholdet ved køb og salg. Hvis landmanden fik noget, som gav anledning til diskussioner, tog de prøver af det. Viste det sig, at indholdet ikke var som købt, blev det registreret som det, det var. Han vidste ikke, at han skulle lave listeindberetninger ved salg ud af landet. Det har han siden rettet.

 

I august 2006 lavede SKAT et kontrolbesøg. Han mener, at SKAT ikke så på regnskabsbilag. Bilagene lå i det væsentligste hos revisor. Han viste dem rundt på gården, og det tog kun kort tid. De bad heller ikke om yderligere materiale. Han førte regnskab i samarbejde med sin revisor. Han lavede fakturaer fra hæftet og sendte det ind til revisoren. Revisoren sagde ikke noget om listeindberetninger. Når han solgte kvælstofholdig gødning skrev han mængder af hensyn til landmændenes indberetninger, mens det ikke var nødvendigt ved ikke kvælstofholdig gødning. Han handlede med PS, som boede i Tyskland. Hvis PS var i Danmark, kunne han komme forbi, og han vil betegne dem som gode forretningsforbindelser. De 1.100 tons gødning N32 lå hos DD, og de resterende 1.900 tons gødning, som fylder 600 - 700 m2, lå på de befæstede arealer på grunden, som var fundament for et tidligere hus. Det var et mindre hus, som var væltet i en storm, og som var på ca. 300 m2. I alt var der ca. 1.000 m2 befæstede arealer inklusiv en gammel gårdsplads. Han ved ikke, hvorfor SKAT ikke fik at vide, at der havde stået gødning hos DD. Gødningen til Tyskland blev sendt af sted fra juli måned 2006 og frem igennem hele efteråret. Sidst i oktober var det hele væk. Det blev kørt af sted med ca. 100 lastbiler. Fragtmanden stod selv for læsningen, og der kom et par biler om dagen. Baggrunden for handlen var, at han havde noget dårligt gødning. Derfor ringede han til PS og spurgte, om han ville købe det for en mindre pris. PS havde været forbi og set på noget af det uden i den sammenhæng at komme forbi DD, der som nævnt havde en del af hans gødning på lager. De aftalte i juli måned, at det skulle være en byttehandel, hvor han aftog noget foderhvede og Kali fra G1 samtidig. Byttevarerne kom med den polske transportør. I juli måned kom der mest Kaligødning. Noget blev solgt og noget blev kørt ud til DD. Han blev foreholdt, at der i aftalen med DD ikke står noget om N32 gødning. Hertil anførte han, at N32 gødningen stod udenfor, og at der derfor ikke blev nævnt noget om det eller betalt for det. Regningen gjaldt frem til 2006, men aftalen gjaldt længere tid. Han have tidligere hjulpet DD og derfor hjalp DD også ham uden regning.

 

Han har endeligt supplerende forklaret, at der også var noget gødning i .... Det drejede sig om ca. 300 tons. PS så gødningen, men den stod sammen med andres gødning, og derfor kan PS sagtens have set så meget gødning, som han forklarede, uden at vide, at det hele ikke var hans.

 

PS har forklaret, at han ejer en virksomhed ved navn G1. Virksomheden handler med forskellige produkter indenfor landbrug. Det kan være gødning, sæd mv. Han har handlet med sagsøgeren siden 2002 og 2003. De køber og sælger til hinanden. Han købte N27, N32 og N34 gødning hos sagsøgeren i 2006. Det var gødning, som var vandskadet, og som ikke kunne afsættes på sædvanlig vis. Gødningen skulle opløses i gylle for overhovedet at kunne bruges. Det var sagsøgeren, som tog initiativet til handlen. Sagsøgeren ringede til ham og spurgte, om der var mulighed for, at de kunne hjælpe ham. Prisen blev fastsat i forhold til varens kvalitet, og han betingede, at betaling skete ved, at sagsøgeren som betaling overtog varer af ham. Fakturaen af 28. december 2006 var den faktura, som skulle modregne den første faktura. Priserne var derfor sat sådan, at de udlignede hinanden. Han husker ikke præcist, hvor meget han modtog fra sagsøgeren, men de kørte det som en defekt varer. Han skrev den 25. maj 2007 et brev til sagsøgeren om fordelingen af den mængde gødning, som han havde aftaget. Brevet blev lavet på baggrund af oplysninger, som sagsøgeren efterfølgende meddelte ham. Det var ikke muligt at definere de enkelte varegrupper præcist. De var dels "løbet ud", og dels blev der kørt mange lastvognslæs. Den samlede mængde kontrollerede han ud fra det antal lad, som han modtog. Varerne fra sagsøgeren blev modtaget over et længere forløb. Det begyndte i juli måned 2006 og løb til engang i efteråret samme år, men der kom også noget efterfølgende. Foderhveden, som han sendte til sagsøgeren, blev sendt afsted fra lige efter høsten i slutningen af august og frem til september. De læs med Kali, som sagsøgeren modtog, blev kørt i september og oktober. Transporterne blev forestået af sagsøgerens polske transportør og betalt af ham som ordregiver uanset, om der var tale om køb eller salg. Regningen fra den polske transportør blev først fremsendt efter, at transporterne var færdige. I øvrigt var det noget, som sagsøgeren havde aftalt med transportøren, og det betød ikke så meget for ham, da der var tale om defekte varer. Transportørens regning er fra den 7. februar 2007, og den blev betalt i slutningen af februar måned ved checken dateret den 1. februar 2007. Han blev foreholdt, at checken er udstedt og betalt, før regningen blev udstedt. Han har hertil forklaret, at han havde set regningen, før han skrev checken, og han mener, at det var en fejl, at regningen var dateret den 7. februar 2007. Regningen skulle måske have været dateret den 2. februar 2007. Det var i deres samhandelsforhold normalt, at han betalte fragten og indberegnede den i prisen, men det omvendte kunne også forekomme, hvis sagsøgeren skulle viderefakturere regningen. Han tilføjede, at de to fakturaer mellem ham og sagsøgeren var reelle, og at der ikke var tale om et fiktivt arrangement. Han har videre forklaret, at han vidste, at han ved handel med et andet EU-land skulle oplyse salget som et momsfrit EU-salg. Vedrørende de to fakturaer mellem ham og sagsøgeren har han ikke angivet noget til de tyske myndigheder, da de udlignede hinanden, og da der derfor ikke var tale om egentlig omsætning.

 

Han har på modpartens spørgsmål forklaret, at sagsøgeren omkring juni måned 2006 tog kontakt til ham for at sælge sin defekte vandskadede gødning. Han besigtigede gødningen omkring den 1. juli 2006. Den gødning, som han så, lå på havnen eller i et lagerhus i nærheden. Han har ikke kendskab til, om der blev afhentet gødning andre steder. Det var en stor mængde, men han husker ikke, hvor meget det drejede sig om. Det var mere end 1.000 tons, men han var mest fokuseret på varens tilstand. Varen lå både inde i en hal og udenfor. Han gjorde sagsøgeren en tjeneste ved at købe gødningen og overvejede om, han kunne få noget ud af det. Varen blev betalt over en lang periode ved byttehandel, og størrelsen af beløbet overvejede han derfor ikke nærmere. Han undersøgte først markedet, før han accepterede at aftage det. Fakturaen fra sagsøgeren fik han i forbindelse med et besøg hos sagsøgeren, men han husker ikke datoen. Gødningen blev leveret løbende med lastvognstog, og det drejede sig om omkring 110 lastvognstog, som blev kørt afhængig af transportørens tid og forhold. Den hvede, som han solgte, blev kørt til sagsøgerens lade, og Kali gødningen blev kørt til kunderne og til lager. Han har herefter forklaret, at han og sagsøgeren som oftest talte sammen over telefon, men at sagsøgeren også besøgte ham fire eller fem gange i forbindelse med ture til Tyskland. I forbindelse med den her forretning, har de ikke haft kontakt med hinanden ud over pr. telefon. Sagsøgeren havde hverken email eller telefax og derfor var telefonen det nemmeste. I øvrigt var sagsøgeren yderst pålidelig som forretningspartner, og han betragter ham som en venskabelig forretningsforbindelse.

 

KT har forklaret, at hun er ansat som specialkonsulent hos SKAT og deltog i behandlingen af sagsøgerens sag. Hun arbejder med kontrolafgift og har erfaring fra 20 års arbejde med at foretage kontrol hos landmænd. I august 2006 besøgte hun sagsøgeren første gang. Formålet var at kontrollere hans bekæmpelsesmiddelsafgiftsregnskab. De varslede deres kontrolbesøg på forhånd og oplyste, at de ville gennemgå regnskabet for perioden fra den 1. januar 2005 til den 30. juni 2006. De gennemgik kort det regnskab, som var der. Der var ingen bogføring men alene salgs- og købsfakturaer og en håndskreven opgørelse over momsen for 2006. De gjorde sagsøgeren opmærksom på, at de ville se mere, men han sagde, at det lå hos hans revisor, og at de derfor måtte vente på, at han var færdig. Under besøget gik de rundt på ejendommen. De gik igennem den midterste lade og over i den store lade. Under gennemgangen så 4 - 5 Bigbags gødning i den midterste lade, og i den store lade var der korn og halm til halmfyret. Det var meget lidt og ikke mere end sædvanligt. Udenfor så de ikke noget gødning, og hun mener, at hun ville have set det, hvis der havde ligget store mængder gødning på udearealerne. I januar 2007 tog de ned til sagsøgeren for at hente regnskabet. Det var løsblade for så vidt angår alle købsbilag, mens salgsfakturaerne var i blokke. De skattemæssige krav var slet ikke opfyldt, og de lånte materialet med hjem. Det blev et stort stykke arbejde. De tog alle sagsøgerens salgs- og købsfakturaer og lavede et kvælstofsregnskabet og et bekæmpelsesmiddelsafgiftsregnskab. De meddelte på forhånd, at de ville udvide perioden tilbage til den 1. januar 2004. Bl.a. kunne de se, at sagsøgeren købte store mængder kvælstofholdige produkter, som ikke blev solgt i samme omfang, mens der modsat blev købt få kvælstofsfrie produkter og solgt en masse af samme slags. De kunne imidlertid ikke se, hvilke handler, som var reelle. Fakturaerne om salg af de kvælstofsfrie produkter var med priser uden mængdeangivelse, og derfor kunne man ikke se, hvor meget, der var solgt. Så man på antallet af fakturaer, var der imidlertid et tydeligt misforhold og derfor måtte de skønne på tallene. Sagsøgerens interesse i at sælge gødning med kvælstof lå i, at hans kunder dermed fik en anderledes form for gødning uden at skulle føre nærmere regnskab herover. Fakturaen fra den 20. oktober 2006 blev enten udleveret sammen med bilagsmaterialet i forbindelse med deres andet besøg eller tilsendt med posten efterfølgende. De troede ikke på, at der var realitet i det salg. Baggrunden var, at forholdet mellem køb og salg af kvælstofholdig gødning var steget i hele perioden, og pludselig var der en faktura, som nulstillede det hele. Der var eksempelvis ikke et lager af den størrelse, og derfor var det en mængde, som ikke var muligt at identificere. I januar 2007 spurgte de sagsøgeren om lageret. Han sagde, at han havde et lager hos sig selv og et lager på havnen. Plantedirektoratet var med og talte lageret på ejendommen. Hun husker ikke, om sagsøgeren var med rundt, men de talte om, at der var lager. De spurgte også, om der var lager andetsteds end på havnen, hvortil han oplyste, at det var der ikke. I august 2006 spurgte de ikke om et lager, da de ikke var klar over, at der skulle være et sådant. Oplysningen om, at der skulle have været et lager hos DD fik de ikke. De gennemgik også materialet fra den polske transportør, og deres konklusion var, at der var uoverensstemmelser, og at det efter deres opfattelse derfor ikke underbyggede noget. Sædvanligvis skal transportøren have nogle fragtdokumenter, som kan bevise, hvad de kører med, men de beviste heller ikke rigtig noget. Efter den tyske faktura skulle sagsøgeren have købt kaliumgødning, men det så de ikke noget til ved kontrolbesøget. Plantedirektoratet noterede heller ikke noget om Kalium. Det ville de have gjort, hvis de havde set det. De har heller ikke oplysninger om, at det skulle være leveret til DD. Under ingen af møderne oplyste sagsøgeren, at den gødning, som blev sendt til Tyskland, skulle have ligget på betonarealer et stykke fra ejendommen før salget. De hørte heller ikke, at der skulle ligge noget på havnen som forklaret af PS eller hos DD. G1 plejede at listeindberette sine salg, men det gjorde de ikke i det her tilfælde. Regningerne lå som de sidste to posteringer i G1s regnskab for det år, og det var usædvanligt for den samhandel, som de foretog. Endvidere undrede de sig over, at sagsøgeren fortsat havde betalt penge til G1, selv om de skyldte ham penge.

 

Hun har på modpartens spørgsmål forklaret, at de gerne ville se hans regnskaber fra 1. januar 2005 som et led i en almindelig kontrol. De konstaterede ikke differencer i regnskabet af gødning i forbindelse med regnskabet i 2006 og kunne derfor heller ikke orientere sagsøgeren om manglerne i gødningsregnskabet på det her tidspunkt. Hjemme kunne de se, at han købte meget fra udlandet, men overhovedet ikke bekæmpelsesmidler, hvilket også var anledningen til deres besøg. De gik rundt på ejendommen og stod udenfor den store lade og snakkede. Hun mener, at hun ville have set, hvis der lå større mængder gødning på nogle befæstede arealer i nærheden. Hun registrerede ikke, at der var en mur, men husker ikke nærmere. I januar 2007 fik de udleveret noget bilagsmateriale fra 2004 til 2006. Om fakturaen til G1 var til stede, eller om den kom efterfølgende, ved hun ikke. Under besøget i 2007 talte de om sagsøgerens lager af kvælstofholdig gødning, og de spurgte generelt, om der var lager andet steds end hos ham selv og på havnen. Under sagens behandling stillede de spørgsmål ved flere af G1s fakturaer, men det frafaldt de, da det blev dokumenteret, at de var reelle. Baggrunden for SKATs konklusion, om at sagsøgeren ikke havde lager 1. august 2005, var, at sagsøgeren ikke havde lavet et kvælstofsregnskab, og at G3 A/S, som havde lageret på havnen, ikke havde noget liggende.

 

NL har forklaret, at han er ansat hos SKAT. I 2006 var han ansat som konsulent og arbejdede med kontrol. I de sidste to år var det særligt med kontrol af bekæmpelsesmidler. Han har stort kendskab til landbrug. I august måned 2006 besøgte de som led i kontrol sagsøgerens ejendom. Ejendommen var udtaget til kontrol af bekæmpelsesmidler. Da de kom derud, var der mangelfuld dokumentation. Fakturaer var skrevet i hånden i regnskabsbøger, og både salgs- og købsbilag var mangelfulde. De havde bedt om bilag for en ret kort periode, men som følge af manglerne bad de under mødet om en udvidet periode. De kunne ikke lave en afstemning, da der ikke forelå et regnskab. De blev vist rundt på ejendommen og gik først igennem den midterste hal og herefter over i den store hal. Han bemærkede ikke, at der skulle være gødning i hallerne, men det var heller ikke det, som de gik efter, og sagsøgeren var ikke registreret til handel med gødning. De gik ikke ned forbi de befæstede arealer. Han mener, at de ville have set det, hvis der havde ligget ca. 1.900 tons gødning på befæstede arealer, og han ville utvivlsomt have set det, hvis gødningen havde ligget der. Han tvivler også på, at så meget gødning kunne have ligget på det sted. I januar 2007 kom han igen på kontrolbesøg, men de var ikke rundt på ejendommen. Det tog plantedirektoratet sig af.

 

Han har på modpartens spørgsmål forklaret, at han under kontrolbesøget i august 2006 antageligvis kiggede rundt i landskabet uden at finde noget påfaldende. Det var i hvert fald ikke noget, som set i det øjemed, hvor de var der, fængede deres opmærksomhed. De fik aftaler vedrørende køb og salg for kontrolperioden med hjem. Det kan godt have været for perioden fra den 1. januar 2005, men det er ikke noget, som han husker. Efter det første kontrolbesøg deltog han ikke i sagsbehandlingen, og han var først på sagen igen, da de lavede kontrol i januar måned 2007. Under det besøg fik de også bilag med hjem.

 

Parternes synspunkter (anbringender)

 

Sagsøgeren har procederet sagen i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori det blandt andet anføres:

 

"...

 

Det gøres til støtte for de nedlagte påstande overordnet gældende, at sagsøgerens godtgørelsesberettigede salg af kvælstofholdig gødning i perioden 1. august 2005 til 31. december 2006 væsentligt overstiger det af skattemyndighederne godkendte godtgørelsesberettigede salg af kvælstofholdig gødning i perioden.

 

I den forbindelse gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det salg af 2.970.000 kg kvælstofholdig gødning, der fremgår af sagsøgerens faktura nr. 11850 (bilag 3) til G1, og at dette salg derfor skal medregnes som godtgørelsesberettiget i henhold til kvælstofafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 3.

 

Sagsøgerens salg til G1 ved faktura nr. 11850 (bilag 3) er dokumenteret ved

 

-

Fragtregning fra den polske fragtmand, der har forestået transporten fra Danmark (bilag 4)

-

Check hvormed G1 har betalt fragtregningen (bilag 5)

-

Kontoudtog, der viser, at den polske fragtmand har indløst checken fra G1 (bilag 10)

-

Erklæring fra G1 (bilag 6)

-

G1's faktura nr. 6327 (bilag 9), hvorved G1 sælger foderhvede og kali til sagsøgeren for et beløb svarende til købesummen i faktura nr. 11850 (bilag 3)

-

Kontospecifikationer fra G1 (bilag 7)

-

Kontospecifikationer fra sagsøgeren (bilag 8)

 

Det kan konstateres, at checken (bilag 5) er udstedt den 1. februar 2007, at checken er indløst den 6. februar 2007 (jf. bilag 10), og at fragtregningen fra den polske fragtmand (bilag 4) herefter er udstedt den 7. februar 2007. Det gøres gældende, at det - ved kontrahering med en polsk fragtmand - er helt sædvanligt, at fragtregningen først udstedes efter, at det på forhånd oplyste krav er honoreret.

 

Det gøres endvidere gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte sagsøgerens forklaring om, at han har haft lagerkapacitet til at opbevare den mængde kvælstofholdige gødning, der er solgt til G1.

 

Sagsøgte har gjort gældende, at det taler imod at anse faktura nr. 11850 (bilag 3) for reel, at sagsøgeren ikke har listeindberettet salget i forbindelse med transaktionens gennemførelse. Det gøres heroverfor gældende, at sagsøgeren ikke har været bekendt med, at der var krav om indberetning af momsfrie leverancer til aftagere i andre EU-lande, og at den manglende indberetning således alene er udtryk for ukendskab til reglerne. Det kan i den forbindelse bemærkes, at heller ikke andre af sagsøgerens salg er blevet korrekt listeindberettet perioden forud for, at sagsøgeren blev opmærksom på reglerne. Der kan i den forbindelse henvises til bilag C, hvoraf fremgår, at sagsøgeren i det hele taget først begyndte at listeindberette, efter at SKAT - i forbindelse med nærværende sag - informerede sagsøgeren om reglerne.

 

Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at der i forbindelse med andre salg fra sagsøgeren til G1, som sagsøgte ikke - som det er tilfældet med faktura nr. 11850 (bilag 3) - har bestridt eksistensen af, er sket fakturering fra den polske fragtmand umiddelbart efter leveringen. Sagsøgte har i den forbindelse henvist til bilag I og J. Dette anbringende bestrides og må anses for tilbagevist ved fremlæggelsen af bilag 47-49.

 

Sagsøgte har yderligere gjort gældende, at G1's fakturaer i forbindelse med alle andre salg fra G1 til sagsøgeren, som sagsøgte ikke - som det er tilfældet med faktura nr. 6327 (bilag 9) - har bestridt eksistensen af, indeholder fragtoplysninger. Dette anbringende bestrides og må anses for tilbagevist ved fremlæggelsen af bilag 1239.

 

Såfremt handlerne med G1 i overensstemmelse med ovenstående medregnes i opgørelsen af sagsøgerens køb og salg, vil det med udgangspunkt i SKATs talmæssige opgørelser kunne konstateres, at der tilsyneladende er solgt "for meget" kvælstofholdig gødning. Årsagen hertil er imidlertid, at den talmæssige opgørelse ikke indeholder et primolager pr. 1. august 2005.

 

Sagsøgeren har ikke ført et lagerregnskab, og der kan således ikke opgøres et præcist primolager pr. 1. august 2005. Det forekommer på den anden side ikke sandsynligt, at sagsøgeren skulle være uden lager lige netop pr. den dag, som SKAT mere eller mindre tilfældigt har valgt som første dag i den afgiftsperiode, som denne sag handler om. Når køb og salg forud for den 1. august 2005 sammenholdes, må det konstateres, at der har været et primolager af en eller anden størrelse, og det vil derfor ikke være korrekt at sætte primolageret til 0 kg og på den baggrund konkludere, at handlerne med G1 mængdemæssigt ikke kan passe.

 

Det må herefter lægges til grund, at hele fundamentet for sagsøgtes forhøjelse af sagsøgerens afgiftstilsvar er faldet bort. Der er herefter ikke længere grundlag for at foretage en forhøjelse af nogen størrelse, hvorfor der bør gives medhold i sagsøgerens principale påstand.

 

Under alle omstændigheder er der som følge af ovenstående ikke grundlag for at fastholde en forhøjelse af sagsøgerens afgiftstilsvar på 3.407.130 kr. Såfremt der ikke kan gives medhold i den principale påstand, bør sagen derfor i overensstemmelse med den subsidiære påstand hjemvises til skattemyndighederne med henblik på, at der kan foretages en ny vurdering af sagsøgerens eventuelle afgiftstilsvar for den omhandlede periode, hvor salget til G1 medregnes som godtgørelsesberettiget.

 

..."

 

Sagsøgte har procederet sagen i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori det blandt andet anføres:

 

"...

 

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at myndighedernes skønsmæssige opgørelse af den kvælstofafgiftspligtige mængde gødning kan tilsidesættes som åbenbart urimelig eller som udøvet på et klart forkert grundlag. Bevisbyrden påhviler sagsøgeren og denne er ikke løftet.

 

I medfør af kvælstofafgiftslovens § 1 svares en afgift til statskassen af kvælstofindholdet i visse mineralske gødninger. Afgiften udgør kr. 5,- pr. kilo kvælstof i de nævnte gødninger, jf. § 1, stk. 3. I medfør af lovens § 7 er der afgiftsfrihed for varer, der leveres af registrerede virksomheder eller fra udlandet til brug i virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. I medfør af kvælstofafgiftslovens § 10, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 2, afgiftsgodtgørelse for varer, som leveres til udlandet, eller for varer, som virksomheden leverer til virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Efter lovens § 26, stk. 1, skal den, der overdrager eller erhverver varer, hvoraf der ikke er betalt skyldig afgift, svare afgift af varerne.

 

SKAT har som følge af sagsøgerens manglende udarbejdelse af et lagerregnskab m.v. været nødsaget til skønsmæssigt at udarbejde et lagerregnskab med henblik på at opgøre sagsøgerens omsætning med handelsgødning. Myndighederne har anvendt betydelige ressourcer herpå og har bl.a. gennemgået samtlige de købs- og salgsbilag, som sagsøgeren har fremsendt. Disse bilag er i et vist omfang sammenholdt med de listeindberetninger, som sagsøgerens samhandelspartnere har foretaget. Baseret på dette omfattende arbejde har myndighederne skønsmæssigt opgjort, at sagsøgeren har solgt 2202 tons handelsgødning med kvælstofindhold som handelsgødning uden kvælstofindhold. Sagsøgeren mangler derfor at afregne afgift af dette kvantum handelsgødning med kvælstofindhold. Myndighederne har opgjort kvælstofmængden i handelsgødningen til at udgøre 681.426 kg, hvor afgiftsbeløbet udgør kr. 5,- pr. kg svarende til kr. 3.407.130,-. Opgørelsen fremgår af sagsfremstillingen (bilag 2).

 

Sagsøgeren bestrider ikke den skønsmæssige opgørelse eller de heri indeholdte mængder. Sagsøgeren gør imidlertid gældende, at myndighederne uberettiget har bortset fra de transaktioner, som sagsøgeren hævder at have foretaget i perioden august til oktober 2006 med den tyske virksomhed G1. Disse transaktioner er efter sagsøgerens opfattelse godtgørelsesberettigede i henhold til kvælstofafgiftslovens § 10, stk. 1.

 

Sagsøgeren har imidlertid ikke med de fremlagte oplysninger herom godtgjort, at de leverancer, der er omtalt i faktura nr. 11850 fra sagsøgeren (bilag 3) og faktura 6327 fra G1 (bilag 9), er udtryk for gennemførte transaktioner.

 

Til støtte herfor fremhæves det navnlig vedrørende fakturanr. 1850,

 

at

sagsøgeren ikke har listeindberettet salget af gødningen (bilag 3) til den tyske aftager i forbindelse med transaktionens gennemførelse,

   

at

der ikke er sammenhæng mellem oplysningerne om de leverede mængder og tidspunkterne for transporten i bilag 4 og 6,

at

dateringen af bilag 4 og 5 ikke passer med leveringstidspunkterne og i øvrigt er indbyrdes uoverensstemmende, samt

   

at

sagsøgeren ikke kan dokumentere, at han var i besiddelse af den hævdede mængde kvælstofholdige gødning i perioden fra august til oktober 2006.

 

I den forbindelse fremhæves det, at handelstransaktionerne mellem sagsøgeren, G1 og fragtvirksomheden i andre tilfælde har været tilrettelagt anderledes. Der henvises til leverancer, som sagsøgeren solgte til G1 primo 2006, og som blev leveret af samme polske fragtvirksomhed. I dette tilfælde blev fragten - på sædvanlig vis - faktureret umiddelbart efter leveringen (bilag I og J). I denne situation er der således sammenhæng mellem fragttidspunkt, mængder, As faktura til G1 og tidspunktet for, hvornår G1 bogfører købet.

 

For så vidt angår faktura nr. 6327 (bilag 9) fremhæves det navnlig

at

den tyske virksomhed G1 ikke har listeindberettet det hævdede salg fra Tyskland til Danmark (bilag 9),

   

at

faktura nr. 6327 ikke indeholder fragtoplysninger, hvilket ellers er sædvanligt, når der er tale om levering af større mængder,

   

at

der ikke foreligger dokumentation for, at de pågældende varer er blevet leveret i Danmark, samt

   

at

der ingen oplysninger er om den efterfølgende anvendelse af det betydelige vareparti.

 

Hertil kommer, at fakturaerne først fremkommer, efter at SKATs kontrol blev indledt. Endvidere skal de hævdede transaktioner ses i sammenhæng med, at der ikke opkræves kvælstofafgift i Tyskland, hvorfor modregningshandlerne er neutrale for den tyske virksomhed. Endelig er der tale om modregnede og tilbageførte fakturaer, hvor der ikke er sket betalinger eller áconto betalinger, efterhånden som leveringerne angiveligt er sket.

 

Sagsøgeren er blevet opfordret (svarskriftet opfordring 1-6) til at dokumentere det hævdede samhandelsforhold med den tyske virksomhed G1 for så vidt angår de transaktioner, der fremgår af sagsøgerens faktura 11850 samt G1s faktura 6327.

Sagsøgeren har ikke fyldestgørende besvaret de stillede opfordringer og er navnlig ikke fremkommet med dokumentation i forbindelse med besvarelsen.

 

Den manglende og ufuldstændige besvarelse af disse opfordringer må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den konsekvens, at det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at de pågældende leverancer ikke har fundet sted.

 

Sagsøgeren har bl.a. ikke opfyldt sagsøgtes opfordring 2 og 3 om at dokumentere tilstedeværelsen af den hævdede betydelige mængde kunstgødning på tidspunktet for transportens påbegyndelse i Danmark.

 

Sagsøgeren har herom oplyst, at den gødning, som sagsøgeren har solgt i henhold til faktura 11850 (bilag 3), er indkøbt hos G3 A/S. I henhold til bilag 6 er der tale om 450 tons gødning med et kvælstofindhold på 27%, 1400 tons gødning med et kvælstofindhold på 34% samt 1120 tons gødning med et kvælstofindhold på 32%. Sagsøgeren har imidlertid ikke indkøbt gødning med et kvælstofindhold på 32% fra G3 A/S forud for det hævdede salg til G1 (bilag F).

 

Sagsøgeren har fremlagt bilag 41 og 42 med henblik på at påvise indkøb af gødning med et kvælstofindhold på 32%. Disse fakturaer vedrører imidlertid år 2004. Sagsøgeren har ikke i perioden fra 1. august 2005 indkøbt gødning med et kvælstofindhold på 32%, og sagsøgeren har ikke påvist at være i besiddelse af de i 2004 indkøbte mængder i efteråret 2006. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgerens lager pr. 1. august 2005 ikke indeholdt en sådan mængde gødning (bilag 1, side 12). Ikke engang efter sagsøgers opfattelse (bilag 1, side 15).

 

Sagsøgeren oplyser, at gødningen for størstepartens vedkommende blev opbevaret på sagsøgerens ejendom. SKAT kunne imidlertid ikke konstatere tilstedeværelsen af sådanne betydelige mængder gødning i forbindelse med kontrolbesøget i august 2006.

 

Sagsøgeren oplyser videre, at en del af gødningen blev opbevaret i en lagerbygning, der var ejet af DD. Oplysningerne herom er nye og har ikke tidligere været præsenteret for SKAT, på trods af at myndighederne stedse har bedt sagsøgeren oplyse, hvor hans lager af kunstgødning har været placeret.

 

Sagsøgeren har heller ikke fyldestgørende besvaret sagsøgtes opfordring 6 til at oplyse og dokumentere, hvad der skete med det i Tyskland foretagne indkøb i den efterfølgende periode. Sagsøgeren har godt nok fremlagt fakturamateriale tilsyneladende med det formål at påvise, at den hævdede indkøbte foderhvede og kali efterfølgende er blevet solgt (bilag 44-46). Efter sagsøgtes opfattelse dokumenterer bilagene ikke, at der er indkøbt foderhvede og kali hos G1. For det første er mængderne på de enkelte fakturaer tilføjet efterfølgende, hvilket passer med, at der i forbindelse med SKATs kontrolbesøg ikke fremgik mængder af denne type fakturaer. For det andet kan det ikke ud fra de fremlagte fakturaer konkluderes, at der er tale om de hos G1 hævdede foretagne køb. Sagsøgerens regnskabsmateriale har således været utilstrækkelig, ligesom sagsøgeren både dyrker hvede og opkøber hvede hos andre. Sagsøgeren opkøbte herudover 1070 tons kaligødning i november 2006.

 

De manglende og ufuldstændige besvarelser af sagsøgtes opfordringer underbygger, at myndighederne med rette har bortset fra de transaktioner, som sagsøgeren hævder at have foretaget i perioden august til oktober 2006 med den tyske virksomhed G1.

Sagsøgeren har således fortsat ikke godtgjort, at de leverancer, der er omtalt i faktura nr. 11850 fra sagsøgeren (bilag 3) og faktura 6327 fra G1 (bilag 9), er udtryk for reelle transaktioner.

 

Sagsøgeren har herefter ikke godtgjort, at fakturaerne er udtryk for reelle transaktioner som hævdet.

 

Det er derfor berettiget, at myndighederne ved opgørelsen af videresolgt kvælstofholdig gødning ikke har medregnet den mængde, som sagsøgeren hævder at have solgt til G1 i oktober 2006 på 2970 ton.

 

..."

 

Rettens begrundelse og afgørelse

 

Sagsøgeren var ikke registreret som leverandør af kvælstofholdig gødning og derfor ikke omfattet af afgiftsfriheden efter § 7, stk. 1, i lov nummer 418 fra den 26. juni 1998, om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Efter samme lovs § 10, stk. 1, nr. 1, jf. § 6, stk. 1, nr. 3, kunne Told- og Skatteforvaltningen meddele afgiftsfrihed, hvis afgiftspligtige varer blev leveret til udlandet eller til andre nærmere angivne virksomheder. Det er oplyst, at sagsøgerens afgift blev beregnet efter en nettometode, hvor Told- og Skatteforvaltningen beregnede afgiften under hensyn til forskellen mellem den indkøbte og den solgte mængde kvælstofholdige gødning.

 

Det må lægges til grund, at sagsøgeren ikke ved SKATs besøg på gården i august måned 2006 eller senere var i stand til at fremvise et regnskab over den kvælstofholdige handelsgødning, som han havde købt og solgt i perioden fra den 1. august 2005 til den 31. december 2006, og at SKAT på den baggrund var nødsaget til at udarbejde et regnskab for at afdække sagsøgerens omsætning. Under disse omstændigheder har sagsøgeren bevisbyrden for, at SKATs beregninger hviler på et åbenbart forkert grundlag eller er klart fejlagtige.

 

Det helt afgørende for bedømmelsen af det spørgsmål er om sagsøgerens forklaring om og dokumentation af, at han i efteråret 2006 solgte 2.970.000 kg kvælstofholdig gødning til G1 i Tyskland, er så sandsynlig, at den kan lægges til grund ved bedømmelsen.

 

Sagsøgeren har forklaret og dokumenteret, at han den 16. januar 2004 og 20. juli 2004 indkøbte 1.605.750 kg. gødning med 32% kvælstof hos G3 A/S, og at han herudover også var i besiddelse af gødning med 27% kvælstof og 34% kvælstof. Det må på baggrund af den mail, som er fremlagt fra G3 A/S af 19. november 2007 lægges til grund, at G3 A/S ved udgangen af 2004, 2005 og 2006 opbevarede gødning i forskellige mængder for sagsøgeren, men at sagsøgeren ikke havde lager hos G3 A/S ved udgangen af juli måned i de pågældende år. Sagsøgeren har forklaret, at han opbevarede noget gødning hjemme på sin gård og noget hos nu afdøde DD, som havde gødningen liggende både indenfor og udenfor sin lade, og som ved at have gødningen liggende betalte en gammel gæld. PS forklarede endvidere, at han i juni måned 2006 var blevet kontaktet af sagsøgeren, som ville sælge ham defekt gødning. Han besigtigede mere end 1.000 tons gødning omkring den 1. juli 2006 på et lager. Endeligt har KT og NL, hvis forklaringer fremstår sikre og troværdige, anført, at de ikke under besigtigelsen af sagsøgerens gård i august måned 2006 så et befæstet areal i nærheden af gården med gødning.

 

Retten finder, at sagsøgerens forklaring om, at han indkøbte store mængder gødning, som lå på lager hos nu afdøde DD og på befæstede arealer på sin gård overfor både PSs forklaring samt KTs og NLs forklaringer, er utroværdig og kan tilsidesættes. Det bemærkes, at gødninger i den mængde ville have været synlig fra gården, og at sagsøgeren burde være i stand til at føre vidner, som kunne bekræfte, at gødningen lå hos nu afdøde DD. Retten finder derfor, at sagsøgeren ikke har bevist eller sandsynliggjort, at han havde et lager på 2.970.000 kg. kvælstofholdig gødning, som han kunne eksportere til Tyskland i efteråret 2006.

 

Sagsøgeren og PS har forklaret og redegjort for, at sagsøgeren som anført rettede henvendelse til PS for at få G1 til at aftage 2.970.000 kg. defekt kvælstofholdig gødning, og at aftalen blev, at sagsøgeren leverede defekt kvælstofholdig gødning til G1 mod at aftage andre varer fra G1.

 

Retten skal indledningsvis bemærke, at hele aftalen med betaling i form af vareudvekslinger i den størrelse forekommer usandsynlig og må kræve en fyldestgørende dokumentation. En sådan fyldestgørende dokumentation har sagsøgeren ikke givet. Hertil kommer, at der også er unøjagtigheder i det fremlagte materiale, som sår yderligere tvivl om troværdigheden af det anførte. Vognmandsfirmaet G2 har i sin faktura, som angives at være udstedt den 7. februar 2007 - dvs. flere måneder efter transporterne - til modtageren G1, angivet at have transporteret gødning alene med 27% kvælstof og i en mængde af 3.070.000 kg. Disse oplysninger er ikke i overensstemmelse med sagsøgerens oplysninger. Endvidere forekommer det også uanset PSs forklaring om, at regningen formentlig er fejldateret, usandsynligt, at G1 skulle have udstedt en check som betaling for transporten den 1. februar 2001, når regningen først er dateret den 7. februar 2007. Endeligt har sagsøgeren ikke listeført at have solgt varer i den mængde ud af landet til G1 i det angivne tidsrum. G1 har den 28. december 2006 udstedt en regning på 2.970.000 kr. for levering af foderhvede og Kali til sagsøgeren, som skulle være modregnet i sagsøgerens leverance af kvælstofholdig gødning. Uanset sagsøgerens og PS forklaringer finder retten det også tvivlsomt, om den leverance har fundet sted. Det skal i den forbindelse bemærkes, at sagsøgerens regning for den kvælstofholdige gødning af 20. oktober 2006 ikke er ført på G1s konto over samhandel med sagsøgeren, og at den først figurerer den 28. december 2006, hvor den udligner G1s regning til sagsøgeren. Hertil kommer, at der ikke er fragtregninger, som dokumenterer, at disse varer er sendt til Danmark.

 

Efter det således anførte, og i øvrigt af de grunde, som Landsskatteretten har anført i sin kendelse, finder retten, at det ikke er hverken bevist eller sandsynliggjort, at sagsøgeren har leveret kvælstofholdig gødning til G1 i Tyskland.

 

Herefter, og da sagsøgeren heller ikke på anden vis har godtgjort, at sagsøgtes opgørelse over den skyldige afgift kan tilsidesættes som åbenbart urimeligt eller som udøvet på et klart forkert grundlag, tager retten sagsøgtes frifindelses påstand til følge.

 

Sagsøgte har fået medhold i sagen, og sagsøgeren skal derfor betale sagsøgte sagsomkostninger. Sagsomkostningerne kan under hensyn til størrelsen af det omstridte beløb, sagens karakter og varighed fastsættes til 150.000 kr. Beløbet udgør salær til sagsøgtes advokat og udgifter til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

 

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

 

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagsøgte 150.000 kr. i sagsomkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter