Dato for udgivelse
29 Feb 2012 11:55
Dato for afsagt dom/kendelse
08 Feb 2012 14:53
SKM-nummer
SKM2012.136.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 11A-2110/2010
Dokument type
Dom
Emneord
Udlejning, scener, hovedaktionær, tribuner, podier
Resumé

        
Sagen vedrørte fordelingen af en fortjeneste ved salg af goodwill mellem sagsøgerens personlige virksomhed og et selskab, hvor sagsøgeren var hovedaktionær.

Ifølge ordlyden af overdragelsesaftalen blev samtlige udlejningsaktiviteter fra sagsøgerens to virksomheder solgt. Alligevel var betalingen for goodwill alene henført til selskabet.

Skattemyndighederne fordelte herefter betalingen for goodwill skønsmæssigt mellem de to sælgere, idet 100.000 kr. blev henført til selskabet og 400.000 kr. til den personlige virksomhed. Dette medførte en forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 med 400.000 kr.

Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse, idet den ikke fandtes åbenbart urimelig eller i øvrigt hvilende på et forkert grundlag.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.
        

Reference(r)
Afskrivningsloven § 40, stk. 6, jf. stk. 1
  
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 C.C.6.4.1.1

Parter

A
(Advokat Henrik B. Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Camilla Kirk)

Afsagt af byretsdommer

Anja Olsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 16. august 2010, drejer sig om berettigelsen af skattemyndighedernes ansættelse af sagsøgers indtægt for skatteåret 2002.

Sagsøger har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers personlige indkomst for 2002 nedsættes med 400.000 kr., subsidiært at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers personlige indkomst for 2002 nedsættes med et mindre beløb.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet vidneforklaring af BA og partsforklaring af A.

Vidnet, BA, har forklaret, at hun har stået for administrationen i de to virksomheder H1 ApS og den personligt ejede virksomhed H2. Hun har været beskæftiget i ca. 20 år inden for virksomhederne.

I 2002 bestemte de sig for at frasælge H1 ApS til en af deres gode kunder, G1. Baggrunden for salget var, at de havde aftalt, at de skulle drosle ned. De ville bevare fokus på salg af materiel, men det var en ressourcekrævende forretning at udleje materiel. H1 ApS hed tidligere H1x ApS. Virksomheden beskæftigede sig med at udleje scener og opbygning af samme.

Virksomheden H2 beskæftigede sig med udlejning og salg af materiel.

De har solgt en masse materiel til blandt andet G2, bestående af gulve og tribune, og efterfølgende har de flere gange arbejdet for G2 med opsætning og demontering af materialet. Hovedområdet for virksomheden H2 var salg af materiel. Virksomheden solgte scenepodier, men udlejede ikke samme. Virksomheden H2 har alene udlejet sædepodier. Den virksomhed, der blev solgt til G1, beskæftigede sig primært med lys og lyd på scener, men da deres kunder også var interesseret i at leje scener, opkøbte de den del hos H1 ApS. Materiellet blev købt af H2.

Oprindelig beskæftigede H2 sig også med udlejning af en arenatribune, men det var på vegne af G2, som ejede denne tribune. Den blev så lejet ud til andre kunder. De havde solgt tribunen til G2, men på et tidspunkt blev den tilbagekøbt.

Virksomheden med udlejning af sædetribuner er nu blev overført til virksomheden H3 ApS, og virksomheden H2 beskæftiger sig således alene med salg af materiel.

Det salg, som er sket til virksomheden G1, omfatter ikke materiel til sædetribunepladser. Denne del af udlejningen har de beholdt. Den blev beholdt i firmaet H2 og er senere overført til firmaet H3 ApS. Hvis salget også havde omfattet denne del, ville købsprisen have været en hel anden, henset til omsætningen i virksomheden H2.

De fakturaer, som er fremlagt som sagens bilag 14, er udstedt af virksomheden H1 ApS. Denne virksomhed udfærdigede manuelle fakturaer, hvorimod virksomheden H2 anvender concordsystemet til fakturering.

De fakturaer, som er fremlagt som sagens bilag 15, hører til virksomheden H2. De fakturaer, som er fremlagt som sagens bilag 9, hører til virksomheden H3 ApS. Af sagens bilag 15, første side, fremgår en faktura til G2 udstedt den 29. januar 2001 og dækker arbejde i G3 foretaget den 28. januar 2001. Der er et punkt, der hedder demontage af publikumsstole samt stabling af 176 stole i 136 lag. G2 har sit eget materiel, og de opgaver, som de udfører for G2, er håndtering af materiellet, det vil sige opstilling, transport og demontering. G2 har således købt sin egen standardscene og sit eget podie.

Af sagens bilag 15, side 6, faktura til G2 udstedt 31. januar 2011 vedrørende arbejde udført i G3 den 30. januar 2001 med teksten "sædetribune demonteret, publikumsstole på 1. og 2. parket første række monteret, standardscene monteret, rækværk monteret, trappe på bagkant monteret, frontstop monteret, scene malet". Den angivne sædetribune er også materiel, der tilhører G2. De fakturerer således alene håndteringen af materiellet.

Det rækværk, som fremgår af sagens bilag 15, side 8, er alene et almindeligt afspærringshegn, som er opsat. Det er ikke et hegn, som har noget med scener at gøre.

Af sagens bilag 15, side 10, fremgår det, at G4 er faktureret den 10. april 2001 for leje af arena siddetribune. Der er tale om den tribune, som tidligere ejedes af G2, og som blev udlejet af sagsøger. Den var solgt af sagsøger til G2, men de har senere købt den tilbage.

Af sagens bilag 15, side 12, faktura af 27. april 2011 til G5, c/o G6, der vedrører leje m.m. til arrangement den 30. april 2001, fremgår det, at der er lejet et sid ned - siddetribunesystem samt en xxxscene. Vidnet oplyser, at sid ned siddetribune systemet var udlejet for et andet firma, men at de senere selv har købt dette system. Xxxscenen var en mobil scene, der blev ejet af firmaet H2, men som blev solgt til G1. Denne ene scene krævede en specielt stor bil til transport, og en sådan havde firmaet H2.

Den i bilag 15, side 16, der omtalte Mercedes som scene Århus består af en lastbil med et stort lad, man kan åbne, og hvor scenen er på ladet. Der var tale om en engangsudlejning og ikke en egentlig sceneudlejning som sådan.

De i bilag 15, side 20 angivne teleskoptribuner er tribuner, som G11 selv ejer. Tilsvarende gælder siddetribunen. G11 ejer således selv deres eget materiel, men anvender ofte sagsøger til montering og demontering. G1 ApS har ikke overtaget opgaverne fra G11. Teateret har købt meget af deres materiale via sagsøger, og de bestiller mange timers håndtering af materiel i form af montage og demontage, men de lejer ikke materiel.

Det arbejde, der er angivet i bilag 15, side 22, er udført for G7 IF er, at man har lagt en gulvbelægning af plastik på en græsplæne, der kan anvendes til for eksempel koncerter. Der er ikke tale om en scene.

Kunden, G8, angivet i bilag 15, side 23, er en arrangør af aktiviteter og har ikke noget med ToldSkat at gøre. Fakturaen er fremlagt for at vise den bredde, der er i virksomheden hos H2.

Det er vidnet, der har angivet teksten "siddetribuner transport - montage m.v." med håndskrift i bilag 15, side 24. Årsagen til at regningen er udstedt til G9 er, at de var sponsorer for G10, og det var dem, der skulle betale for omkostningerne.

Sagens bilag 15, side 28, omhandler et arrangement fra G11, der fandt sted på ...1 i ridehuset, og der skulle installeres materiel og blandt andet skulle der graves ned, således at orkestergraven kunne være der. Denne aftale omfatter ikke scener.

Sagens bilag 15, side 35, er det arrangement, som de arbejdede med, og som fremgår af de fremlagte fotos i bilag 5. Der blev foretaget en podieopbygning med stabelstole, hvor der var opstillet stillads under sædetribunerne, og det var virksomheden H2, der stod for det. I sagens bilag 15, side 47, fremgår det, at der har været opsætning af stole samt udlejning af podier. Det var overvejende stolene, der bar arrangementet. G10 har købt de scener, som de bruger, og det er virksomheden G1, der også har købt materiel fra sagsøger, der udlejer til G10.

Når de deltog i arrangementer, der krævede deltagelse af både virksomheden H2 og virksomheden H1, blev der foretaget en mellemfakturering mellem virksomhederne. Det kunne være vedrørende mandskab eller biler, men ikke vedrørende materiel. Virksomheden H2 havde ikke noget at gøre med udlejning af scener. De udlejede siddetribuner, gulve, hegn m.v. Xxxscenen var ejet af virksomheden H2, men de fleste omkostninger i relation til denne scene beløb sig til transport og andet materiel, herunder fragt. De har regnet med, at alene 3 % af omsætningen vedrørte denne scene.

Reposopbygning i niveauer er en scenepodie, men virksomheden H2 har aldrig udlejet det som scene. Reposopbygning kræver en række tilladelser, blandt andet til overholdelse af stabilitetskrav. For eksempel kan en reposopbygning anvendes af et kor som kan stå på opbygningen, mens de synger. En reposopbygning kan tillige opstilles i forskellige niveauer, hvorpå der monteres løse stole. Denne måde at opbygge stolene på kan imidlertid alene bruges i begrænset omfang, da man ikke må komme højere end 1 meter i højden.

Det var ikke meningen, at alle aktiviteter i virksomheden H2 skulle sælges fra. Det fremgår, hvis man sammenholder den indledende tekst i bilag 1 med pkt. 7 i aftalen. Endvidere fremgår det ikke af materialelisten, der er bilag til aftalen, at siddestilladser var omfattet af aftalen.

Indtjeningen i virksomheden H2 faldt væsentligt i forbindelse med salget af udlejningsvirksomheden H1 ApS og materiellet, fordi man i 2002 valgte man at fokusere på salg i virksomheden H2, og faldet i omsætningen er derfor et udtryk for det stop for udlejning, som blev foretaget. Efterfølgende er udlejningsvirksomheden med siddetribuner overført til virksomheden H3 ApS. Faldet i omsætningen hos virksomheden H1 skyldtes, at hendes mand trak sig fra arbejdet i samme periode. Det påvirkede virksomhedens omsætning.

A oplyste, at han startede inden for branchen med virksomheden H1x, der arbejdede for G15. Det er mange år siden. Han solgte transportdelen af virksomheden fra, og herefter havde han H1x tilbage. Han var kendt inden for branchen fra sin transportforretning, og derfor påbegyndte han salg af produkter i virksomheden H2.

Inden de bestemte sig for at sælge H1x fra, havde de ansat en direktør i og med, at han ønskede at drosle ned og trække sig tilbage fra virksomheden. Det viste sig dog, at firmaet var mere personligt præget end forventet, og der var et markant fald i omsætningen. Herefter bestemte de sig for at sælge.

Efter hans opfattelse var der ingen tvivl om, hvad der indgik i handlen med G1. G1 var kun interesseret i scenerne, i og med at man beskæftigede sig med lys og lyd. H1 var en kørende forretning i forbindelse med salget, og navnet H1 var velindarbejdet i branchen. Virksomheden havde omkring 85 % af det daværende marked i ...2-området for scener. Virksomheden H2 er en handelsforretning. Den startede oprindeligt i ...3.

Det arbejde, som de har haft for G11, har alene bestået i opsætning og demontering af materiel. Teateret har sit eget materiel. De siddetribuner, som kan opsættes, må maksimalt være 1 meter i højden, for ellers skal de afstives. Der er en lang række krav fra myndighederne til det materiel, som bliver brugt, blandt andet må der kun opsættes hegn som kan klare 100 kg. i tryk pr. løbemeter. Siddetribunerne kan opbygges af små tribuner uden sidehegn, og de kan laves som en reposopbygning, men materiellet er primært beregnet til scener.

I forbindelse med handel med G1 overdrog H2 scenesystemet til G1. Podierne, som også kan bruges som sædetribuner, har en størrelse på ½ x 1 meter og kan sættes sammen til en scene på helt op til 900 m². Det er BA, der har stået for administrationen i begge virksomheder, så han kan ikke svare på, om den på salgstidspunktet aktuelle udlejning i virksomheden H2 var større end tilsvarende i virksomheden H1.

Parternes synspunkter

Sagsøger har til støtte for sin påstand i påstandsdokument af 10. maj 2011 anført følgende:

"...

at   overdragelsesaftalen, jf. bilag 1, alene omfattede aktiviteter i henseende til sceneudlejning og for H2s vedkommende, alene materiel til brug herfor,
    
at udlejningsvirksomheden vedrørende scener i al væsentlighed befandt sig i virksomheden H1x ApS, som i denne sammenhæng dels havde kunderne, og dels et gennem mange år oparbejdet navn i denne branche,
     
at sagsøgers personlige indkomst i 2002 herefter skal reduceres med kr. 400.000 idet goodwill for dette beløb ikke med rette kan henføres til H2s andel i overdragelsesaftalen, jf. bilag 1, subsidiært, at alene et mindre beløb vil kunne henføres hertil,
   
at at betalingen, jf. bilag 1, for goodwill, i overensstemmelse med kontraktens ordlyd og de faktiske forhold bør henføres til H1x ApS og beskattes i denne virksomhed,
    
at SKATs skøn er udøvet på et forkert grundlag, og har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

..."

Sagsøgte har til støtte for sin påstand i påstandsdokument af 11. maj 2011 anført følgende:

"...

Det gøres til støtte for frifindelsespåstanden gældende, at As personlige virksomhed, H2, har solgt goodwill til G1 ApS i 2002, hvorfor betalingen er skattepligtig, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 6, jf. stk. 1.

Salg af aktiviteter i 2002

A solgte i 2002 H1x ApS' aktiviteter, navnet H1x og udlejningsaktiviteten i H2 samt diverse materiel i henhold til en specificeret liste, til G1 ApS. Sælgere var således H1x ApS, hvor A var hovedaktionær, og den personligt ejede virksomhed H2. Overdragelsen skete med virkning fra den 25. marts 2002, jf overdragelsesaftalen fremlagt som bilag 1.

SKAT har derfor fordelt betalingen for goodwill mellem de to virksomheder, den personlige virksomhed og selskabet. Fordelingen af betalingen er sket med udgangspunkt i virksomhedernes indtægter ved udlejning, herunder udviklingen i denne.

Efter fast højesteretspraksis kan SKATs skøn kun tilsidesættes, hvis skatteyderen godtgør, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis SKM2011.209.HR, SKM2011.210.HR og SKM2011.211.HR. Denne bevisbyrde har skatteyderen ikke løftet.

SKATs skøn

Ifølge ordlyden af overdragelsesaftalen sælges alle udlejningsaktiviteter fra sagsøgerens to virksomheder. Alligevel er betalingen for goodwill alene henført til selskabet H1.

Endvidere sælges driftsmidler fra H2 i henhold til en specificeret liste og aktiviteten i H2 ophører, jf. sagsfremstillingen side 7.

Ved goodwill forstås i skattemæssig henseende den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende. Det er virksomhedens kunder, der efterspørger ydelser og dermed skaber aktivitet. Goodwill er således knyttet til aktiviteten i virksomheden. I sagsøgerens personlige virksomhed var indtægter ved udlejning væsentlig større end indtægter ved udlejning i sagsøgerens selskab. Det betyder, at aktiviteten var væsentlig større. Det må således lægges til grund, at goodwill i den personlige virksomhed var væsentlig større.

Skatteankenævnet har i sagsfremstillingen udarbejdet en oversigt over udviklingen i indtægter ved udlejning i de to virksomheder, jf. side 6 (bilag C).

Indtægter ved udlejning i H2 har været:

2000

4.062.042 kr.

2001

4.131.468 kr.

2002

786.757 kr.

Indtægter ved udlejning i H1x ApS har været:

1998/1999

1.386.272 kr.

1999/2000

1.587.503 kr.

2000/2001

599.884 kr.

2001/2002

137.451 kr.

Heraf fremgår, at indtægterne ved udlejning i H2 falder væsentligt i forbindelse med salget (fra 4.131.468 kr. i 2001 til 786.757 kr. i 2002). Det har klart formodningen for sig at dette fald i indtægterne skyldes, at en aktivitet, der tidligere lå i den personlige virksomhed, frasælges.

A har oplyst, at aktiviteten vedrørende siddetribunesystemer efterfølgende overdrages fra H2 til selskabet H3 ApS. Der er fremlagt fakturamateriale for 2003 vedrørende denne udlejning for i alt 637.922,50 kr. (bilag 9). Aktiviteten er således også i 2003 langt lavere.

Af det fremlagte fakturamateriale vedrørende udlejningen i H2 i 2001 (bilag 15) fremgår tydeligt, at udlejningen af forskellige aktiviteter til forskellige eksterne kunder er sket samlet, hvorfor det ikke er muligt at udskille enkelte former for udlejning. SKATs skønsmæssige fordeling af vederlaget efter det samlede omfang er - også af denne årsag - velbegrundet.

Landsskatteretten har endvidere i forbindelse med sagens behandling konstateret, at betydende kunder som G12, G11, G13 og G14 er nævnt i referencelisten til overdragelsesaftalen, og at disse kunder ikke er at finde hos H1x i perioden 1. oktober 1999 og frem, men derimod kan findes hos H2, jf. Landsskatterettens kendelse side 6 (bilag 4).

Sagsøgte har - på opfordring - forsøgt at bestride dette ved fremlæggelse af bilag 12 til 14, som er fakturaer udstedt til G13. Der er imidlertid intet afsendernavn, adresse, konto nr. eller lignende på fakturaerne. Det er således ikke muligt at se, hvorvidt fakturaerne er sendt på vegne af H2 eller H1x. Endvidere vedrører de alle G13-arrangementet, dvs. alene en enkelt af disse kunder, og de vedrører alle perioden før 1. oktober 1999.

Det må derfor lægges til grund, at nogle af de kunder, der indgik i overdragelsen, alene var kunder hos H2.

Fordele ved at henføre goodwill til sagsøgers selskab.

I forbindelse med at de tre aftaleparter, sagsøger, sagsøgers selskab og G1 ApS har indgået aftalen har de henført goodwill til sagsøgers selskab. For G1 ApS har det ingen betydning, om betalingen sker til sagsøger eller til sagsøgers selskab.

Sagsøgeren og hans selskab har imidlertid en fælles skattemæssig interesse i at henføre fortjeneste ved salg af goodwill til selskabet. Sagsøgerens selskab havde fremført underskud for tidligere år, hvorfor fortjenesten ved salg af goodwill ikke blev beskattet, jf. selskabets selvangivelse for 2002 fremlagt som bilag D.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Som anført af Landsskatteretten, skal goodwill betragtes som betaling for overtagelse af kundekreds og forretningsforbindelser samt i et vist omfang for navnet på udlejningsvirksomheden.

Sagsøger havde indrettet sin virksomhed således, at materiel fra H2 blev anvendt af udlejningsvirksomheden H1 ApS, hvorfor aktiviteterne i sidstnævnte selskab var afhængige af tilgangen til materiel fra den anden virksomhed. Derved er der etableret en sådan indbyrdes forbindelse mellem aktiviteterne i virksomhederne, at der ved bortsalg af hele virksomheden H1 ApS og materiellet fra H2 bør ske en fordeling af den værdi for goodwill, som det ovedragne kan tilskrives at have haft for køberen. Værdien af kundekreds og forretningsforbindelser i H1 ApS kan således ikke antages at have samme værdi for køber, såfremt det fornødne materiel fra virksomheden H2 ikke indgik i overdragelsen. Endvidere må det tillægges betydning, som også anført af Landsskatteretten, at der i referencelisten, der hører til overdragelsesaftalen, er angivet kunder, der henføres til H2. Retten finder således, at skattemyndighederne var berettiget til at henføre en del af den goodwill, der er omfattet af købekontrakten, indgået mellem H2 samt H1x ApS som sælgere og G1 ApS som køber.

Skattemyndighederne har foretaget en skønsmæssig fordeling af den i overdragelsesaftalen angivne goodwill med 100.000,- kr. for virksomheden H1 ApS og med 400.000,- kr. for H2.

Sagsøger har i forbindelse med rettens behandling af sagen fremlagt bilag 15, der består af en række fakturaer, fra virksomheden H2. Det fremgår af bilag 15 samt de afgivne parts- og vidneforklaringer, at virksomheden H2, udover udlejning af scenemateriel tillige udlejede reposopbyggede siddetribuner, egentlige siddetribuner (sid ned aiddetribunesystem), andet materiel og ydede bistand med montering og demontering af materiel, tilhørende kunderne. Sagsøger har således dokumenteret, at virksomheden har haft udlejningsaktiviteter vedrørende materiel og opgaver, der ikke omhandler sceneudlejning, og som derfor ikke indgår i den foreliggende overdragelsesaftale.

En mindre del af de fremlagte fakturaer vedrører imidlertid udlejning af materiel, der er omfattet af overdragelsesaftalen (xxxscenen). Når der bortses herfra, er det dokumenteret, at der er faktureret for andre aktiviteter i H2 i året 2001 for et beløb på 2 mio. kr.

Retten er enig med Landsskatteretten i, at der sker et markant fald i udlejningsaktiviteterne for virksomheden H2 i det efterfølgende år og at en del af faldet må tilskrives bortsalg af virksomhedens materiel til sceneudlejning.

Som det fremgår af Landskatterettens afgørelse af 18. maj 2010, er værdien af udlejningsaktiviteterne i virksomheden H2 i året 2001 angivet til 4.131.468,- kr. og tilsvarende for virksomheden H1 ApS til 599.884,- kr. Når der tages hensyn til, at 2 mio. af værdien for udlejningsvirksomheden i H2 henføres til andre aktiviteter end dem, der relaterer sig til det solgte materiel, vil der forsat være en værdi for udlejningsaktiviteter i virksomheden på 2.131.468,- kr. i 2001. Selvom der sker en reduktion der kan henføres til virksomheden H2's udlejning af andet materiel end scenemateriel, er den tilbageværende omsætning for udlejning i virksomheden - sammenholdt med tilsvarende beløb for den bortsolgte virksomhed H1 ApS - af sådan størrelse, at den skete skønsmæssige fordeling af goodwill findes berettiget.

Retten finder således, at der uanset en reduktion i beløbet for udlejning i virksomheden H2, er en tilbageværende udlejningsomsætning, der størrelsesmæssigt berettiger skattemyndighederne til at foretage en fordeling af værdien for goodwill som sket. Der foreligger derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse, hvilken ikke findes åbenbart urimelig eller i øvrigt hvilende på et forkert grundlag. Sagsøgte frifindes derfor.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for den af sagsøger A nedlagte påstand.

Sagsøger, A, skal betale sagens omkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, med 22.000,- kr. med tillæg af moms 5.500,- kr. samt udgift til udarbejdelse af materialesamling med 262,- kr. med tillæg af moms, 65,50 kr. Det samlede beløb er 27.827,50 kr. og forrentes i medfør af rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter