Dato for udgivelse
02 Feb 2012 10:21
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Dec 2011 14:54
SKM-nummer
SKM2012.72.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Lyngby, BS 160-1477/2009
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Indregistrering og vægtafgift
Emneord
Afgiftsberigtigelse, importeret, registreringsafgift, motorcykel, genoptagelse, ordinær, ekstraordinær, reaktionsfrist
Resumé

    
Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren havde ret til ordinær eller ekstraordinær genoptagelse af afgiftsberigtigelsen for en af sagsøgeren importeret, brugt motorcykel (registreringsafgift), jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, og § 32, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 2.

Retten fandt, at 3-års fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, for ordinær genoptagelse løb fra den 15. september 1999, hvor sagsøgeren fik tilbagebetalt det, han havde betalt i depositum udover det, afgiften blev beregnet til. Da anmodningen om genoptagelse først blev fremsat over for Motorankenævnet den 4. juni 2007, havde sagsøgeren ikke ret til ordinær genoptagelse. Da der heller ikke i sagen var oplysninger om, at der var fremkommet faktiske eller retlige oplysninger efter Folketingets Ombudsmand den 6. januar 2004 meddelte, at han havde besluttet ikke at gennemføre en egentlig ombudsmandsundersøgelse i sagen, var 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, heller ikke overholdt. Sagsøgeren havde derfor heller ikke ret til ekstraordinær genoptagelse.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.
  

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2
Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1 nr. 4
Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2
  
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 A.A.8.3.1.2.1
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 A.A.8.3.2.2.2
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 A.A.8.3.2.2.4

Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Michael Schaumburg-Müller)

Afsagt af byretsdommer

Ulrik Finn Jørgensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet, om A har ret til at få genoptaget en sag om beregningen af registreringsafgiften for en importeret motorcykel.

Sagsøgerens påstand er

principalt, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger er berettiget til genoptagelse af afgiftsberigtigelsen af motorcykel af mærket BMW, årgang 1992, stel nr. xxx i medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 og

subsidiært at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger er berettiget til genoptagelse af afgiftsberigtigelsen af motorcykel af mærket BMW, årgang 1992, stel nr. xxx i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Landsskatteretten afsagde den 27. februar 2009 kendelse i en sag, hvor A havde klaget over en afgørelse truffet af Motorankenævnet den 13. september 2007. Ved afgørelsen havde nævnet afslået at genoptage en tidligere af vurderingsmyndigheden truffet afgørelse vedrørende afgiftsberigtigelse af en motorcykel indført i Danmark i 1999.

Det fremgår af kendelsen blandt andet:

"...

Sagens oplysninger

Klageren købte i 1999 en brugt motorcykel afmærket BMW, årgang 1992, stel nr. xxx, i Tyskland og anmeldte den 4. august 1999 køretøjet til betaling af registreringsafgift ved ToldSkat. Den 7. september 1999 blev køretøjet besigtiget af Vurderingsmyndigheden vedrørende Motorkøretøjer, som fastsatte den afgiftspligtige værdi til 28.000 kr. Registreringsafgiften heraf blev beregnet til 48.766 kr.

Han klagede over denne vurdering, men vurderingsmyndigheden fastholdt vurderingen ved afgørelser af henholdsvis 1. august 2000 og 14. juni 2001. Han klagede efterfølgende over disse afgørelser til Told- og Skattestyrelsen, der henholdsvis den 1. juni 2001, 9. juli 2001, 13. december 2001 og 4. januar 2001 traf afgørelser om, at der ikke var grundlag for kritik af vurderingsmyndighedens sagsbehandling bortset fra sagsbehandlingstiden.

Han klagede herefter til Folketingets Ombudsmand, der ved brev af 6. januar 2004 afviste at gennemføre en egentlig ombudsmandsundersøgelse. Ombudsmanden bemærkede bl.a., at sagen lå tidsmæssigt før sagsbehandlingen i vurderingssager generelt blev omlagt i sommeren 2001. Vurderingsmyndigheden skønnede imidlertid, at en ændret sagsbehandlingsmåde ikke ville have haft nogen betydning for sagen. Styrelsen havde erklæret sig enig i denne opfattelse. På denne baggrund og ud fra en samlet vurdering af sagen mente ombudsmanden ikke at have tilstrækkeligt grundlag for at foretage sig mere i sagen.

Klageren rettede efterfølgende henvendelse til Retssikkerhedschefen, der ved brev af 5. marts 2007 bl.a. bemærkede, at klager over vurdering/afslag på begæring af omvurdering behandles af motorankenævnene.

Den 8. marts 2007 anmodede klageren Motorankenævnet om realitetsbehandling af klagen af 1. december 2001.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Sagen vedrørende fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi af det omhandlede motorkøretøj og dermed vedrørende fastsættelsen af registreringsafgiften blev afsluttet af Told- og Skattestyrelsen i 2001, hvor klagesagen fandt sin afgørelse efter de dagældende regler. Den er ikke genoptaget efterfølgende, og der henvises bl.a. til, at Folketingets Ombudsmand ved sit brev af 6. januar 2004 afviste at gennemføre en egentlig undersøgelse. Ved brev af 8. marts 2007 anmodede klageren Motorankenævnet om at foretage en realitetsbehandling af klagen, men Motorankenævnet afviste ved afgørelsen af 13. september 2007 at genoptage sagen.

Landsskatteretten kan kun pålægge myndigheden at genoptage afgørelsen, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 31 eller § 32 er opfyldt.

Krav på tilbagebetaling af afgift indbetalt i 1999 forældes efter 5 år efter reglerne i 1908-loven om forældelse af visse fordringer. En anmodning om genoptagelse af en afgørelse vedrørende opkrævning af afgift vil være omfattet af disse regler, hvis de stiller klageren bedre end de nugældende regler om frister om efter- og tilbagebetaling af moms, afgifter og godtgørelse. Imidlertid er klagerens eventuelle krav på tilbagebetaling forældet efter disse regler. Anmodningen om genoptagelse må derfor afgøres efter de nugældende regler.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en afgiftspligtig, der ønsker at få ændret sit afgiftstilsvar senest 3 måneder efter angivelsesfristens udløb skal fremlægges nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har anmodet om genoptagelse af afgørelsen vedrørende afgiftsberigtigelse i 1999 i marts 2007.

Anmodningen er dermed indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 om ordinær fastsættelse.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er anført i bestemmelsen, som er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3, indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, der har følgende ordlyd:

"...

Told- og skatteforvaltningen giver efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af at der foreligger særlige omstændigheder.

..."

Ifølge bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i den tidligere gældende skattestyrelseslov er bestemmelsens anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde tilsvaret uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Af bemærkningerne fremgår, at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor et urigtigt tilsvar skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige.

Klageren har ikke indsendt nye oplysninger, men fastholder, at den oprindelige afgørelse fra vurderingsmyndigheden var forkert, og at der ikke blev taget konkret stilling til hans indsigelser under den efterfølgende klagebehandling, ligesom han har gjort en række bemærkninger vedrørende selve klagebehandlingen. Dette er ikke tilstrækkeligt grundlag til, at hans anmodning om genoptagelse kan anses at opfylde betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Det forhold, at den oprindelige afgørelse ikke indeholdt vejledning om, at han kunne have indbragt selve vurderingen for landsretten efter den dagældende skattestyrelseslovs § 31, er heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse anmodningen for at opfylde betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Afgørelsen om afslag på anmodning om genoptagelse stadfæstes derfor.

..."

I forbindelse med As anmeldelse af motorcyklen til betaling af registreringsafgift betalte han et depositum. Ved kvittering/advis af 15. september 2009 [1999.red.SKAT] fik A oplysning om fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi, ligesom han fik udbetalt differencen mellem den beregnede registreringsafgift og det betalte depositum.

I forbindelse med As første klage over vurderingen meddelte vurderingsmyndigheden i et brev af 8. november 1999, at sagen ikke ville blive realitetsbehandlet, men henlagt, med mindre klageren fremsendte dokumentation for, at den fastsatte værdi var for høj. I brev af 24. februar 2000 skrev vurderingsmyndigheden derimod, at man behandler klager på rimelig vis, også i tilfælde af at klageren ikke kan fremskaffe nogen dokumentation for sin påstand.

Efter at vurderingsmyndigheden første gang fastholdt vurderingen, oplyste vurderingsmyndigheden i brev af 1. august 2000, at klagen var behandlet af medarbejdere, som ikke tidligere havde deltaget i vurderingen af motorcyklen. Det fremgår imidlertid af et brev af 11. oktober 2001, at en vurderingsmand deltog i både den oprindelige vurdering og i behandlingen af de 2 klager, medens der derudover i hver af klagebehandlingerne deltog 2 vurderingsmænd, der ikke havde deltaget tidligere.

I forbindelse med at A havde klaget til ToldSkat, Retsafdelingen over manglende aktindsigt i forbindelse med vurderingen og klagesagsbehandlingen, skrev Retsafdelingen i et brev af 12. august 2003, at vurderingsmyndigheden havde afholdt flere møder med ham om vurderingen af motorcyklen, herunder i forbindelse med behandlingen af klagerne over vurderingen. Efter A havde kommenteret denne oplysning, skrev Retsafdelingen i et brev af 19. august 2003, at man var enig i, at der ikke havde været afholdt nogen møder, og at man beklagede den fejlagtige oplysning, men at den ikke havde haft indflydelse på styrelsens syn på sagen eller afgørelsen.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at 3 års fristen i skattestyrelseslovens § 31, stk. 2, skal regnes den fra den 13. september 2007, hvor Motorankenævnet afslog at genoptage afgiftsberigtigelsen. Indbringelsen af sagen for Landsskatteretten er sket inden for 3 års fristen, hvorfor han er berettiget til at få afgiftsberigtigelsen genoptaget. Til støtte for den subsidiære påstand har han gjort gældende, at sagsbehandlingen har været mangelfuld. Han har navnlig henvist til, at værdiansættelsen er åbenbart forkert, at vurderingsmyndigheden fejlagtigt har oplyst, at ingen vurderingsmænd har deltaget både i vurderingen og i klagesagsbehandlingen, at han ikke i overensstemmelse med cirkulære nr. 139 af 19. juni 1991 om vurdering af motorkøretøjer m.v. § 4, stk. 2, ved besvarelserne af hans klager har fået oplyst de væsentligste data, der lå til grund for værdifastsættelsen, at Retsafdelingen fejlagtigt har lagt til grund, at disse oplysninger var givet, ved at vurderingsmyndigheden havde afholdt 3 møder med ham, og at vurderingsmyndigheden havde givet ham modstridende oplysninger om, hvad der skulle til for at få en klage realitetsbehandlet. Disse forhold udgør sådanne særlige omstændigheder, at afgiftsberigtigelsen jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4 skal genoptages.

Sagsøgte har gjort gældende, at 3 års fristen for ordinær genoptagelse i skattestyrelseslovens § 31, stk. 2, skal regnes fra As modtagelse af den oprindelige afgørelse af 15. september 1999. Anmodningen om genoptagelse blev indgivet til Motorankenævnet den 4. juni 2007. Der kan derfor ikke ske ordinær genoptagelse. De af A påberåbte forhold udgør ikke særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4' forstand. Selv om dette var tilfældet, er fristen for genoptagelse i § 32, stk. 2 ikke overholdt, idet der ikke højst 6 måneder før anmodningen om genoptagelse blev indgivet til Motorankenævnet, er kommet A nye oplysninger til kundskab, som kan begrunde fravigelse af fristen i § 31.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 om ordinær genoptagelse, at en person, der ønsker godtgørelse af en afgift, skal fremlægge oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. A fik med afgørelsen af 15. september 1999 tilbagebetalt det han havde betalt i depositum udover det, afgiften blev beregnet til. Han kunne derfor allerede på dette tidspunkt have gjort kravet om yderligere godtgørelse gældende. 3 års fristen løber derfor fra dette tidspunkt. Den anmodning om genoptagelse, der behandles i denne sag, blev fremsat over for Motorankenævnet den 4. juni 2007. Da anmodningen om genoptagelsen således ikke er fremsat inden for 3-års fristen, kan ordinær genoptagelse ikke finde sted.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, at ekstraordinær genoptagelse forudsætter dels jf. stk. 1, nr. 4, at der skal foreligge særlige omstændigheder, dels jf. stk. 2, at en anmodning om genoptagelse fremsættes senest 6 måneder efter den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i § 31. Der er ikke i sagen oplysninger om, at der er fremkommet faktiske eller retlige oplysninger i hvert fald efter Folketingets Ombudsmand den 6. januar 2004 meddelte, at han havde besluttet ikke at gennemføre en egentlig ombudsmandsundersøgelse i sagen. Anmodningen om genoptagelse blev fremsat over for Motorankenævnet den 4. juni 2007. Da anmodningen om genoptagelsen således ikke er fremsat inden for 6 måneders fristen, kan afgiftsberigtigelsen ikke genoptages ekstraordinært.

Med disse bemærkninger frifindes Skatteministeriet.

A skal til Skatteministeriet betale et passende beløb til dækning af advokatbistand. Parterne er enige om, at sagsgenstanden er cirka 25.000 kr. På den baggrund fastsættes sagsomkostningerne til 18.000 kr. Beløbet er fastsat med udgangspunkt i de vejledende satser, som der ikke findes grundlag for at fravige.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 18.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter