Indhold

Dette afsnit indeholder en række eksempler fra retspraksis på, hvornår erstatninger og lignende skal anses for vederlag og derfor skal indgå i momsgrundlaget.

Afsnittet indeholder:

  • Garantibeløb indgår i momsgrundlaget når det kan anses for vederlag for en leverance
  • Vederlag for efterfølgende ændringer er momspligtigt imens erstatningsbeløb for misligholdelse ikke er vederlag
  • Erstatning for annullering før levering er ikke vederlag
  • Erstatning fra forsikringsselskaber for varer, der er beskadiget eller gået tabt er ikke vederlag
  • Erstatning fra forsikringsselskaber for erstatningsvarer er vederlag
  • Erstatning for opsigelse af lejemål er vederlag for frigørelse
  • A meta salær, hvor der ikke sker levering, er ikke vederlag
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Garantibeløb indgår i momsgrundlaget når det kan anses for vederlag for en leverance

Der er kun momspligt for en del af en bankgaranti udbetalt efter misligholdelse af forpligtelserne i henhold til en lejekontrakt. Lejer fraflytter lejemålet uden at opsige lejemålet og betaler ikke leje for tiden efter fraflytningen. Udlejer opsiger herefter lejemålet med forkortet varsel. Bankgarantien bliver udbetalt til udlejer. Den del af bankgarantien, der forholdsmæssigt vedrører perioden indtil udløbet af udlejers forkortede varsel for opsigelsen af lejemålet, skal anses som momspligtig, da denne del af garantibeløbet må anses som vederlag for levering af en ydelse til lejer. Se ML § 4. Den del af den udbetalte garanti, der forholdsmæssigt vedrører perioden efter udløbet af det forkortede varsel, må derimod anses som en erstatning, der ikke kan anses som vederlag for en levering af en ydelse til lejer. Se SKM2004.497.LSR.

Vederlag for efterfølgende ændringer er momspligtig imens erstatningsbeløb for misligholdelse ikke er vederlag

Erstatningsbeløb for misligholdelse af kontrakter er ikke momspligtig, da erstatningen falder uden for momslovens anvendelsesområde. Ved misligholdelse er der nemlig ikke tale om en gensidig udveksling af ydelser i henhold til et gensidigt bebyrdende retsforhold. I forbindelse med opsigelser, der ikke sker i anledning af misligholdelse, og ved aftalte ændringer af allerede indgåede aftaler er evt. vederlag i forbindelse med opsigelsen eller ændringen derimod momspligtige. Ved opsigelse af leasingaftaler før aftalens udløb i henhold til aftalens bestemmelser og udenfor bestemmelserne om misligholdelse er vederlaget momspligtigt. Det samme er tilfældet i forbindelse med aftalte ændringer af allerede indgåede aftaler, fx om forkortelse af løbetid eller om, at uopsigelige kontrakter alligevel skal være opsigelige. Se SKM2003.271.TSS.

Hvis køber efterfølgende ændrer en indgået aftale, sådan at køber eksempelvis aftager et mindre parti varer end oprindeligt aftalt, vil sælger i nogle tilfælde afkræve køber et erstatnings- eller godtgørelsesbeløb til dækning af de faste omkostninger. Sælger skal i givet fald betale moms af erstatningsbeløbet, fordi beløbet skal anses for at være en ændring af den oprindelige pris og dermed en del af vederlaget.

Erstatning for annullering før levering er ikke vederlag

Ved afbestilling, der er foretaget efter leverancens påbegyndelse, er afbestillingsgebyr momspligtigt. Bliver et hotel først oplyst om, at værelset vil stå tomt og ikke ville blive benyttet, efter at lejer reelt første gang kunne have benyttet værelset, har levering fundet sted, og der skal derfor betales moms af vederlaget. Se TfS1999, 173TSS.

Der skal derimod ikke betales moms af erstatningsbeløb, som betales for annullering af afgivne tilbud. Grunden er, at der ikke finder en levering sted, og at erstatningen derfor ikke er betaling for en momspligtig leverance. Beløb, der betales i form af et depositum inden for rammerne af aftaler om levering af momspligtige hotelydelser - "når kunden gør brug af sin mulighed for annullation, og bestyreren af hotelvirksomheden beholder disse beløb - skal anses for godtgørelse for det tab, der er lidt som følge af kundens annullation." Depositummet er herved "uden direkte sammenhæng med nogen form for levering af ydelse mod vederlag", og er derfor som sådan ikke momspligtig. Se sag C-277/05, Société thermale d'Eugénie-les-Bains.

Sag C-277/05, Société thermale d'Eugénie-les-Bains tager ikke stilling til afbestilling efter leverancens påbegyndelse.

Erstatning fra forsikringsselskaber for varer, der er beskadiget eller gået tabt er ikke vederlag

Der skal ikke betales moms af erstatninger fra forsikringsselskaber for varer, der er beskadiget eller gået tabt som følge af fx brandskade eller indbrud.

Erstatning fra forsikringsselskaber for erstatningsvarer er vederlag

Der skal betales moms af erstatningsbeløb, der modtages fra forsikringsselskaber ved levering af erstatningsvarer eller reparationsydelser til virksomhedens kunder. Eksempelvis skal en optiker betale moms af det erstatningsbeløb, som modtages fra et forsikringsselskab ved levering af en erstatningsbrille eller en reparationsydelse til en kunde, som tidligere har købt varen hos optikeren. Forsikringen kan være tegnet af optikeren selv eller kollektivt af en brancheforening. Det samme gælder i andre lignende forhold, fx inden for hårdehvidevarebranchen og radiobranchen. Se TfS1992, 46TSS.

Erstatning for opsigelse af lejemål er vederlag for frigørelse

En lejer forpligter sig til at modtage en bestemt leverance (lejemålet) hen over en bestemt periode til en forud fastsat pris. Når lejer over for leverandøren (udlejer) ikke kan leve op til sine forpligtelser, betaler lejer fx ved forlig en erstatning svarende til det tab, som leverandøren realiserer ved at levere ydelsen til en ny lejer til en lavere pris. Udlejer leverer en tjenesteydelse til lejer ved at frigøre lejer for dennes forpligtelser i henhold til lejekontrakt med uopsigelighedsklausul i 12 år. Da ydelsen er leveret mod vederlag, er den momspligtig efter ML § 4. Se SKM2004.402.LSR.

A meta salær, hvor der ikke sker levering, er ikke vederlag

Der skal ikke afregnes moms af "a meta salær", hvor ejendomsmægleren godtgør en potentiel købers omkostninger ved at afgive et bud på en ejendom, da godtgørelsen kun bliver udbetalt, når der ikke sker en leverance. Aftale om betaling af "a meta salær" betyder, at der mellem en ejendomsmæglervirksomhed og en potentiel kunde er indgået aftale om, at kunden får dækket udgifter til teknisk, juridisk og regnskabsmæssig due diligence, til brug for afgivelse af bud på ejendommen. Der er ikke tale om et vederlag for en leverance, når ejendomsmæglervirksomheden godtgør den potentielle kunde hans omkostninger til at lægge et bud på ejendommen, da godtgørelsen kun bliver udbetalt, når forudsætningerne for afgivelsen af buddet er bristet, og der derfor ikke foretages nogen leverance. Se SKM2010.430.SR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-277/05, Société thermale d'Eugénie-les-Bains

En kundes indbetaling af et depositum og bestyreren af en hotelvirksomheds pligt til ikke at kontrahere med tredjemand i et omfang, der forhindrer ham i at iagttage den forpligtelse, han har påtaget sig i forhold til kunden, kunne ikke kvalificeres som gensidige ydelser. Årsagen var, at ovennævnte forpligtelse i dette tilfælde følger direkte af aftalen om indlogering og ikke af indbetaling af et depositum. Mens et depositum i tilfælde af normal afvikling af aftalen bliver fratrukket prisen for de ydelser, der leveres af bestyreren af en hotelvirksomhed og derfor er momspligtige, var den tilbageholdelse af depositummet som hovedsagen omhandlede, derimod en følge af kundens udnyttelse af muligheden for annullation og tjener til at godtgøre bestyreren af en hotelvirksomhed for annullationen. En sådan godtgørelse var ikke vederlag for en ydelse, og godtgørelsen skal ikke indgå i momsgrundlaget.

Sammenhold evt. dommen med dommen i de forenede sager C-250/14 og C-289/14, Air France-KLM og Hop!-Brit Air om ikke-anvendte flybilletter (omtalt i D.A.4.1.2).

Landsskatteretskendelser

SKM2015.240.LSR

Et udtrædelsesvederlag, som selskabet modtog af en samarbejdspartner i forbindelse med opsigelse af samarbejdet, ansås ikke for et vederlag for en ydelse fra selskabet, og der skulle derfor ikke svares moms af vederlaget. Landsskatteretten ændrede derved Skatterådets afgørelse i SKM2013.809.SR.

Skatteministeriet har indbragt kendelsen for domstolene.

SKM2004.497.LSR

Da B ApS indtil den 7/8 2002 havde rådighed over lejemålet, måtte den del af garantibeløbet, der kunne henføres til leje for perioden fra 1/6 2002 til 7/8 2002, anses som momspligtig, idet denne del af garantibeløbet måtte anses som vederlag for levering af en ydelse til B ApS, jf. ML § 4.

Den resterende del af det krav, som kommanditselskabet i brev af 21/7-2002 havde opgjort, blev derimod anset som en erstatning, der ikke kunne anses som vederlag for en levering af en ydelse til B ApS, jf. herved også SKM2003.271.TSS. Den del af garantibeløbet, der kunne henføres til denne erstatning, måtte derfor anses som momsfri.

Det var uden betydning, at B ApS i henhold til erhvervslejelovens § 71, stk. 1, var forpligtet til at betale leje mv. for tiden, indtil B ApS kunne flytte med aftalt varsel, da denne bestemmelse var udtryk for en objektiveret beregning af den erstatning, som B ApS skulle betale til kommanditselskabet som følge af misligholdelsen af lejeaftalen.

SKM2004.402.LSR

Lejer havde forpligtet sig til at modtage en bestemt leverance (lejemålet) hen over en bestemt periode til en forud fastsat pris. Da lejer ikke over for leverandøren (udlejer) kunne leve op til sine forpligtelser (grundet afviklingen af lejerens virksomhed), betalte lejer ved forlig en erstatning svarende til det tab, som leverandøren realiserede ved at levere ydelsen til en ny lejer til en lavere pris.     

Udlejer måtte altså anses for at have leveret en tjenesteydelse til lejer ved at frigøre lejer for dennes forpligtelser i henhold til lejekontrakten, der indeholdt en uopsigelighedsklausul i 12 år. Når ydelsen dermed var leveret mod vederlag, var den momspligtig efter ML § 4.

Muligheden for at opsige en ellers uopsigelig aftale, der først blev aftalt efterfølgende. Sammenhold med SKM2013.809.SR.

Skatterådet

xSKM2019.106.SRx

xErstatning for strukturskade, afgrødeerstatning, erstatning for landbrugsmæssige ulemper og erstatning for tab af mulighed for råstofindvinding var ikke momspligtige.x

SKM2013.809.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et modtaget udtrædelsesvederlag kunne anses som en momsfri godtgørelse for misligholdelse af en kontrakt. Udtrædelsesvederlaget måtte derimod anses for et vederlag for spørgers kundes udnyttelsen af en på forhånd aftalt mulighed for at opsige en aftale, der ellers som udgangspunkt var uopsigelig.

En på forhånd aftalt mulighed for at opsige en aftale, der ellers som udgangspunkt var uopsigelig. Sammenhold med SKM2004.402.LSR.

Landsskatteretten har i SKM2015.240.LSR ændret Skatterådets afgørelse. Skatteministeriet har indbragt kendelsen for domstolene.

SKM2012.541.SR

Skatterådet bekræftede, at der ikke skal betales moms af erstatning for værditab på restejendommen i forbindelse med ekspropriation af et jordareral.

SKM2012.492.SR

Skatterådet bekræfter, at der ikke skal opkræves moms af gebyr ved patienters udeblivelse fra undersøgelse og behandling. Gebyret falder uden for momslovens anvendelsesområde.

SKM2010.430.SR

Sagen omhandlede, hvorvidt der skulle beregnes moms af udbetalt a meta salær, når køberen med henblik på køb af en ejendom afgiver et købstilbud. Den udbetalte godtgørelse benævnt a meta salæret fra ejendomsmægleren var ansat til et fast fikseret beløb, som skulle dække den eventuelle købers omkostninger i forbindelse med afgivelsen af købstilbuddet på ejendommen. Der var efter Skatterådets vurdering ikke tale om et vederlag for en leverance til ejendomsmægleren, når ejendomsmægleren godtgjorde den potentielle købers omkostninger til at lægge et bud på ejendommen, idet godtgørelsen kun skulle udbetales når forudsætningerne for afgivelsen af buddet var bristet, og der derfor ikke blev foretaget nogen leverance.