Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår tidligere perioder med skattepligt til Danmark medfører, at en medarbejder ikke kan anvende forskerskatteordningen.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Undtagelse - tidligere perioder under forskerskatteordningen
  • Undtagelse - begrænset skattepligt af vederlag optjent i ansættelsesperiode under forskerskatteordningen
  • Undtagelse - ophold forud for påbegyndelse af arbejde under forskerskatteordningen
  • Undtagelse - ny arbejdsgiver og fortsat anvendelse af forskerskatteordningen
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hovedregel

Medarbejderen må ikke inden for de seneste 10 år forud for påbegyndelse af arbejde under forskerskatteordningen have været

  • fuldt skattepligtig efter KSL § 1, eller
  • begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, af bl.a.
  • lønindkomst for arbejde udført her i landet, herunder skattepligtige personalegoder, vederlag i form af aktier, tegnings- og køberetter til aktier, vederlag for konkurrenceklausuler, fratrædelsesgodtgørelser og lignende samt lønindkomst for arbejde udført om bord på skib eller fly med hjemsted her i landet
  • bestyrelseshonorar mv.
  • indkomst fra erhverv med fast driftssted her i landet
  • pensioner, sociale ydelser mv.

Se KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Skatterådet har afgivet et bindende svar om, at der i forhold til KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, kan ses bort fra registrering af en skatteyders fulde skattepligt, når registreringen alene skyldes en fejl hos Skatteforvaltningen. Det er en betingelse, at der tidligere er foretaget en ligningsmæssig gennemgang af skatteyderens ophør af fuld skattepligt, samt at kan lægges til grund, at skattepligten ikke er genindtrådt, før skatteyderen påbegynder anvendelse af forskerskatteordningen. Se SKM2019.246.SR.

►Landsskatteretten fandt i en sag, der omhandlede kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, at en skatteyder ikke kunne anses at opfylde de objektive betingelser for anvendelse af forskerskatteordningen, idet han inden for de sidste 10 år forud for sin ansættelse pr. 1. oktober 2017 havde været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark. Der kunne ikke foretages en realitetsbehandling af skatteyderens skatteansættelser for 2008-2010, idet Landsskatteretten ved en afgørelse af samme dato havde stadfæstet Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse. De foreliggende skatteansættelser/årsopgørelser skulle derfor lægges til grund ved afgørelsen. Afgørelsen er indbragt for Østre Landsret. Se SKM2020.407.LSR.

Undtagelse - tidligere perioder under forskerskatteordningen

Hvis medarbejderen har anvendt forskerskatteordningen under tidligere perioder med skattepligt til Danmark, indgår disse perioder ikke ved vurderingen af, om 10-års reglen er opfyldt. Se KSL § 48 F, stk. 2, 3. pkt. Det gælder dog kun, hvis medarbejderens skattepligt til Danmark ophørte samtidig med ophør af arbejde under ordningen.

Barselsorlov

En medarbejder kan fortsat være under forskerskatteordningen i en periode, hvor vedkommende ikke opfylder vederlagskravet, når dette skyldes, at medarbejderen har barselsorlov. Efter barselsorloven kan medarbejderen fortsætte sit arbejde hos den danske arbejdsgiver og derved anvende en resterende periode under ordningen. En periode, hvor der ses bort fra vederlagskravet, vil dermed ikke medføre en tilsvarende forlængelse af ordningen, som stadig maksimalt er 7 år.

Såfremt medarbejderen senere ønsker at påbegynde et nyt ansættelsesforhold med en ny dansk arbejdsgiver, eller hvis medarbejderens skattepligt ophører, og vedkommende senere ønsker at anvende en resterende periode under ordningen, skal medarbejderen opfylde alle betingelser på ny. Ved at lade perioden under ordningen fortsætte under barsel undgås, at medarbejderen ikke kan opfylde kravet om, at vedkommende ikke må have været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år, jf. KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1. Det skyldes, at der ifølge KSL § 48 F, stk. 2, 3. pkt., ses bort fra medarbejderens skattepligt i perioder, hvor medarbejderen tidligere har anvendt forskerskatteordningen. Se bemærkningerne til § 1, nr. 4 i Lovforslag nr. 30/2018 til lov nr. 1432 af 05/12/2018.

Se også

Se også afsnit C.F.6.1.4 Krav om minimumsløn - Barselsorlov

Undtagelse - begrænset skattepligt af vederlag optjent i ansættelsesperiode under forskerskatteordningen

Ved lov nr. 1432 af 05/12/2018 § 1, nr. 4, er der vedtaget en ændring, således at personer, som tidligere har været omfattet af forskerskatteordningen, anses for at opfylde betingelsen i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, selv om de pågældende inden for de seneste 10 år har været skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag, der er udbetalt på baggrund af en ansættelsesperiode, som har dannet grundlag for beskatning under forskerskatteordningen.

Undtagelse - ophold forud for påbegyndelse af arbejde under forskerskatteordningen

Se afsnit C.F.6.1.2.

Undtagelse - ny arbejdsgiver og fortsat anvendelse af forskerskatteordningen

Se afsnit C.F.6.1.2.

Se også

Se også afsnit C.F.6.3.3 om godkendte forskere, der kan anvende forskerskatteordningen, selv om de har modtaget løn for gæsteundervisning i 10-års perioden forud for ansættelsen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

SKM2021.186.BR

►I forbindelse med, at sagsøgeren i 2018 flyttede til Danmark og opnåede ansættelse ved en dansk virksomhed, ansøgte han om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. 

Sagsøgeren, der er amerikansk statsborger, havde tidligere været fuldt skattepligtig til Danmark fra 1999. Han oplyste, at han var fraflyttet til USA i 2002, men han havde ikke meldt flytning og var derfor fortsat registreret som fuldt skattepligtig til og med indkomståret 2011, indtil der skete en automatiseret afregistreret af personer, som modtog grøn check, men ikke havde øvrig indkomst. 

Skattestyrelsen traf afgørelse om, at han ikke kunne anvende ordningen, fordi han inden for 10 år forud for ansættelsen (i 2008-2011) havde været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk 3, nr. 1. Denne afgørelse blev ikke påklaget til Skatteankestyrelsen. 

Sagsøgeren anmodede om genoptagelse for indkomstårene 2008-2011, således at han ikke var fuldt skattepligtig for disse indkomstår 10 år forud for ansættelsen i 2018. Skattestyrelsen fandt, at der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, og denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten. 

Retten fandt, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at skatteansættelsen kunne genoptages ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Retten anførte herved, at det kan bebrejdes sagsøgeren, at han ved fraflytningen fra Danmark i 2002 ikke meldte flytning. 

Sagsøgerens subsidiære påstand om forskerskatteordningen blev afvist, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, da Skattestyrelsens afgørelse herom ikke var indbragt for Landsskatteretten, som derfor ikke havde taget stilling til spørgsmålet. ◄

►Dommen er anket til Østre Landsret◄

Landsskatteretten

SKM2020.407.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren kunne opfylde betingelserne i KSL § 48 E, for at blive beskattet efter reglerne i KSL § 48 F. Det måtte lægges til grund, at klageren i SKATs systemer var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2008-2010 af renteindtægter, og at han modtog grøn check på 1.300 kr. i 2010. Klageren havde således været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen pr. 1. oktober 2017, ligesom der var udsendt årsopgørelser i overensstemmelser hermed. Efter de foreliggende og ikke påklagede skatteansættelser for indkomstårene 2008 til 2010 var klageren således skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 i indkomstårene 2008, 2009 og 2010. I overensstemmelse med praksis kunne klageren således ikke anses at opfylde de objektive betingelser i KSL § 48 E. Ved klagerens ansættelse hos H1 den 27. september 2017 opfyldte han derfor ikke kravet i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1. Landsskatteretten stadfæstede samtidig i en anden afgørelse - SKM2020.408.LSR - Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse, hvorfor de foreliggende skatteansættelser/årsopgørelser måtte lægges til grund ved afgørelsen. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

►Afgørelsen er indbragt for Østre Landsret◄

SKM2020.87.LSR

Sagen drejede sig om forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F. Klageren ansøgte Skattestyrelsen om beskatning efter forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F for sin fremtidige ansættelse i Danmark. Klageren fik afslag herpå, idet Skattestyrelsen henviste til, at klageren var registreret som begrænset skattepligtig til Danmark af en lønudbetaling i indkomståret 2008, som lå inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen. I klagesagen henviste klageren til, at det var en fejl, at han var registreret som begrænset skattepligtig til Danmark i indkomståret 2008, idet lønudbetalingen retteligt skulle periodiseres til beskatning i indkomståret 2006, som lå mere end 10 år forud for ansættelsen. Heri fik klageren ikke medhold. Landsskatteretten fandt, at klageren efter den gældende skatteansættelse for indkomståret 2008 var begrænset skattepligtig til Danmark, og at klageren derfor ikke var berettiget til at anvende forskerskatteordningen. Landsskatteretten lagde herved vægt på de faktiske forhold, hvorefter SKAT foretog en skatteansættelse for indkomståret 2008, som klageren ikke påklagede, og hvorefter klageren først 6 år efter SKATs afgørelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008 - og umiddelbart forud for indgivelsen af ansøgningen om beskatning efter forskerskatteordningen - anmodede om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2008, hvilket efterfølgende afslag klageren heller ikke påklagede.

SKM2009.72.LSR

Forskerskatteordningen kunne ikke anvendes af en skatteyder, der forud for ansættelsen havde været begrænset skattepligtig som kommanditist i to kommanditselskaber, der var indregistrerede i og blev administreret fra kontorer i Danmark.

Afgørelsen er truffet efter dagældende regel, hvorefter skatteyderen ikke måtte have været skattepligtig 3 år forud for ansættelsen. Fra og med indkomståret 2011 gælder reglen i 10 år forud for ansættelsen.

Skatterådet

SKM2021.206.SR

►Det var efter en ændring i spørgerens ansættelsesforhold i Luxembourg blevet muligt for spørgeren at udføre sit arbejde med udgangspunkt i Danmark. I den forbindelse ønskede spørgeren at anvende forskerskatteordningen. Det var meningen, at spørgeren skulle flytte til Danmark, hvor spørgeren ville komme til at bo i den ejendom, som han ejer sammen med sin ægtefælle, som allerede bor her i landet.

Det var meningen, at spørgerens nuværende arbejdsgiver skulle oprette et datterselskab i Danmark, hvortil spørgerens ansættelsesforhold skulle overføres. Eneste ansatte i datterselskabet ville formentlig blive spørgeren.

Spørgeren havde i COVID-perioden (9. marts 2020 - 30. juni 2020) opholdt sig i Danmark i perioden 13. marts 2020 - 28. juni 2020, hvilket førte til, at spørgerens fulde danske skattepligt var indtrådt. Spørgeren ville i den forbindelse anvende den midlertidige valgfri ordning, der gælder vedrørende indtræden af fuld dansk skattepligt, som følge af et ophold i Danmark i Covid-19 perioden, jf. lov nr. 871 af 14. juni 2020.

Når spørgeren valgte at anvende denne midlertidige ordning, indtrådte den fulde danske skattepligt dermed ikke for spørgeren uanset det nævnte ophold i Danmark. Valget af den midlertidige ordning medfører i stedet begrænset skattepligt. Der er tale om en udvidet begrænset skattepligt, som er indført i tilknytning til den midlertidige ordning, jf. lov nr. 871 af 14. juni 2020. Spørgerens arbejde for sin udenlandske arbejdsgiver, mens han opholdt sig i Danmark indenfor Covid-19 perioden, var omfattet af reglen om udvidet begrænset skattepligt.

Som led i opfyldelsen af betingelserne for at anvende forskerskatteordningen, skal spørgeren indtræde i dansk fuld eller begrænset skattepligt i forbindelse med påbegyndelse af et arbejde i Danmark under forskerskatteordningen. Dertil kommer, at spørgeren ikke må have været fuldt eller begrænset skattepligtig inden for en periode af 10 år forud for påbegyndelse af et arbejde under forskerskatteordningen.

Spørgeren var allerede inden oprettelsen af et selskab i Danmark, inden overførsel af spørgerens ansættelsesforhold til dette selskab og inden flytning af arbejdsstedet til Danmark med det formål at anvende forskerskatteordningen blevet omfattet af dansk skattepligt.

Skatterådet svarede derfor, at spørgeren ikke opfyldte alle betingelserne for at anvende forskerskatteordningen.

 

SKM2019.246.SR

Spørger ønsker at anvende forskerskatteordningen i forbindelse med en påtænkt flytning til Danmark. Han arvede 50% af en dansk udlejningsejendom i 2016, og han påtænker at erhverve en helårsbolig i Danmark, som udlejes, indtil han flytter hertil. Spørgers fulde skattepligt ophørte i 2005, men han blev fejlagtigt registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 2007-2010. Skatterådet fandt, at spørger opfylder betingelsen om ikke at have været skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, de seneste 10 år forud for den påtænkte ansættelse i Danmark. Skatterådet lagde vægt på, at spørger ikke har haft bopæl i Danmark siden 2005, at skatteforvaltningen foretog en ligningsmæssig behandling af spørgerens ophør af fuld skattepligt i 2005, og at der ikke efterfølgende er registreret ændringer i spørgerens forhold af betydning for anvendelse af forskerskatteordningen.