Dato for udgivelse
16 Dec 2011 13:14
Til
Importører mv.
Sagsnummer
08-047327
Ved spørgsmål, kontakt
Skattecentre med toldopgaver
Resumé

Præcisering af anvendelsesområdet for den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 261/2008 på importen af visse kompressorer med oprindelse i Folkerepublikken Kina.


Rådet har ved gennemførselsforordning 1306/2011 offentliggjort i EU-tidende L332 af 15. december 2011 præciseret anvendelsesområdet for den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 261/2008 på importen af visse kompressorer (taric koderne 8414  40 10 10, 8414 80 22 19, 8414 80 22 99, 8414 80 28 11, 8414 80 28 91, 8414 80 51 19 og 8414 80 51 99) med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

I forordning 261/2008, artikel 1 stk. 1 tilføjes følgende tekst: De såkaldte minikompressorer, dvs. kompressorer uden tank, der tilsluttes en 12V-strømforsyning, og som hører ind under ovennævnte KN-koder, er ikke omfattet af den endelige antidumpingtold.

Der indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for den endelige antidumpingtold, der er blevet betalt eller bogført i henhold til artikel 1, stk. 1 i forordning (EF) nr. 261/2008 i den oprindelige version for varer, der ikke er omfattet af artikel 1, stk. 1 i forordning 261/2008.

Anmodninger om godtgørelse og fritagelse indgives til SKAT.

For så vidt angår præcisering af anvendelsesområdet samt anmodning om godtgørelse og fritagelse henvises til teksten i Rådets gennemførselsforordning (EU) nr. 1306/2011.