Dato for udgivelse
12 Dec 2011 13:45
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Nov 2011 09:29
SKM-nummer
SKM2011.804.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 7-1508/2009
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat + Inddrivelse
Overemner-emner
Virksomheder + Foreløbig fastsættelse, taksation og skønsmæssig ansættelse + Momsgrundlag
Emneord
Hjemmeslagtning, udeholdt, omsætning, kalender
Resumé

Sagsøgeren drev - ved siden af sit fuldtidsarbejde - en hjemmeslagtervirksomhed, hvor han slagtede/parterede grise hos landmænd. SKAT havde forhøjet sagsøgerens personlige indkomst og momstilsvar i indkomstårene 2003-2005 på grund af udeholdt omsætning.

Det var for byretten ubestridt, at regnskabsgrundlaget var tilsidesætteligt, men sagsøgeren gjorde gældende, at der ikke konkret var grundlag for at forhøje hans indkomst.

Skatteministeriet gjorde gældende, at sagsøgeren havde udeholdt omsætning blandt andet med henvisning til, at sagsøgeren i alle tre indkomstår havde haft underskud i sin virksomhed til trods for, at sagsøgeren havde brugt de fleste aftener, lørdage og ferier på at foretage slagtninger.

Retten udtalte, at regnskabsgrundlagets mangelfuldhed betød, at kravene til grundlaget for skønnet skulle nedsættes, ligesom det forhold, at der ikke var udarbejdet en privatforbrugsopgørelse ikke medførte en tilsidesættelse af skattemyndighedernes skøn.

Efter at have lagt vægt på sagsøgerens forklaring om driften af virksomheden fandt retten, at skattemyndighederne ikke havde påvist konkrete omstændigheder, der støttede en antagelse om, at der var udeholdt omsætning i sagsøgerens hjemmeslagtervirksomhed, hvorefter sagsøgerens påstand om nedsættelse af forhøjelse til kr. 0,- blev taget til følge.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-2 E.B.1.4

Henvisning

Momsvejledningen 2011-2 P.10.2


Parter

A
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Heidi Jakobsen)

Afsagt af byretsdommer

Lillian Lund Tinggaard

Indledning

Denne sag, der er anlagt den 1. december 2009, drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne med rette har forhøjet sagsøgeren, As, indkomst i årene 2003, 2004 og 2005 med 50 %.

Påstande

A har nedlagt principal påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende

  1. At As omsætning ved virksomhed med hjemmeslagtning for indkomståret 2003 ansættes til kr. 126.240, for indkomståret 2004 ansættes til kr. 114.080 og for indkomståret 2005 ansættes til kr. 128.160 i overensstemmelse med det selvangivne.
  2. At As afgiftsansættelser for henholdsvis perioden 1. januar - 31. december 2003 nedsættes med kr. 15.780, for perioden 1. januar - 31. december 2004 nedsættes med kr. 14.260 og for perioden 1. januar - 31. december 2005 nedsættes med kr. 16.000.

A har nedlagt subsidiær påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelser for indkomstårene 2003, 2004 og 2005 samt As afgiftsansættelser for perioderne 1. januar - 31. december 2003, 1. januar - 31. december 2004 og 1. januar - 31. december 2005 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse

Skatteministeriet har nedlagt subsidiær påstand om, at ansættelserne af A skattepligtige indkomster i indkomstårene 2003, 2004 og/eller 2005 hjemvises til fornyet behandling ved den stedlige skattemyndighed.

Sagens omstændigheder

Landsskatteretten afsagde den 31. august 2009 følgende kendelse i sagen

"...

Klagen skyldes, at skatteankenævnet har foretaget en skønsmæssig ansættelse af klagerens omsætning for de påklagede indkomstår.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2003

Skatteankenævnet har skønsmæssigt forhøjet klagerens virksomheds omsætning med 126.240 kr.

Landsskatteretten nedsætter skønnet til 63.120 kr.

Fradrag for udgift til brændstof ansat til 26.637 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse

Indkomståret 2004

Skatteankenævnet har skønsmæssigt forhøjet klagerens virksomheds omsætning med 114.080 kr.

Landsskatteretten nedsætter skønnet til 57.040 kr.

Fradrag for udgift til brændstof ansat til 27.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse

Fradrag for udgift til gas ansat til 2.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse

Indkomståret 2005

Skatteankenævnet har skønsmæssigt forhøjet klagerens virksomheds omsætning med 128.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter skønnet til 64.000 kr.

Fradrag for udgift til brændstof ansat til 28.500 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse

Fradrag for udgift til gas ansat til 1.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse

Møde mv.

Sagen har været forhandlet med klageren, dennes revisor og klagerens advokat på Landsskatterettens kontor. Videre har klageren og dennes repræsentant haft lejlighed til at udtale sig under et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren startede i 1975 som slagterimedarbejder og var ansat ved G1 frem til 2001, hvor slagteriet lukkede. Siden 2001 har han haft en fuldtidsstilling ved G2. Herfra har klageren en lønindkomst på ca. 224.000 kr. pr. år.

I starten af 1980'erne startede klageren selvstændig virksomhed som hjemmeslagter, hvor han slagter og parterer grise direkte hos landmændene. I 1985 anskaffede klageren en lastbil og en trailer, således at han kunne medbringe det nødvendige slagteudstyr ud til landmændene. De grise, som klageren slagter, er typisk grise, som på grund af mindre sygdomstegn, ikke kan sendes videre til slagteri.

Klageren har om virksomheden oplyst følgende

Klagerens kunder bestiller en hjemmeslagtning vedrørende en eller flere grise. Klageren skal typisk hjem fra arbejde og gøre sin lastbil klar, idet den skal have vand på hjemme fra. Klageren har en hedvandsrenser med oliefyr, og vandet skal være mellem 68 og 72 grader, når en gris skal slagtes. Grisen skal løftes op på en glidestang, og hårene skal svides af. Der bruges omkring 140 liter vand pr. gris. Det tager omkring en halv time at slagte en gris, hvortil kommer klargøring og rengøring af vognen.

Når grisene er slagtet, skal de hvile en dag, hvorefter de skal parteres. Som regel er det klageren, der parterer grisene, men i enkelte tilfælde parterer kunden selv. Klageren tager ud og slagter mandag, onsdag og fredag, mens han tirsdag, torsdag og lørdag parterer.

Klageren videresælger ikke det slagtede svinekød på vegne af landmændene, idet han kun forestår slagtning og partering af grisene.

Ifølge klagers regnskab udgør det skattemæssige resultat for 2003 et underskud på -28.419 kr. før renter, for 2004 et underskud på -30.269 kr. og for 2005 et overskud på 757 kr.

Der er for 2003 selvangivet 374 parteringer á 200 kr. og 415 slagtninger á 200 kr., i alt 157.800 kr. Heraf udgør 20 % moms 31.560 kr. I alt en omsætning på 126.240 kr.

For 2004 er selvangivet 340 parteringer á 200 kr. og 373 slagtninger á 200 kr. i alt 142.600 kr. Heraf udgør 20 % moms 28.520 kr. I alt en omsætning på 114.080 kr.

For 2005 er selvangivet 366 parteringer á 200 kr. og 434 slagtninger á 200 kr., i alt l60.000 kr. Heraf udgør 20 % moms 32.000 kr. I alt en omsætning på 128.000 kr.

Skattemyndighederne gennemførte den 26. november 2004 en kontrolaktion hos klageren. Denne dag blev 3-4 personer i arbejdstøj set på adressen. De pågældende personer flygtede, da de blev klar over SKATs tilstedeværelse. Klageren har ikke villet afgive oplysninger om ansatte/medhjælpere. SKAT har antaget, at disse personer har været ansatte hos klageren. Antagelsen er støttet af, at flere kunder har bekræftet, at klageren har medhjælpere i forbindelse med arbejdet.

Der har af SKAT siden fair-play aktionsdagen den 26. november 2004 været foretaget observationer på virksomhedens forretningsadresse for at konstatere, hvilke dage slagterbilen har været i anvendelse.

Der er ikke udstedt fakturaer til virksomhedens kunder.

SKAT har ved indkaldelsen af regnskabsmaterialet bedt om klagerens aftalebog. Klageren har oplyst, at der ikke findes en aftale- eller lommebog. Aftalerne er noteret på "gule lapper" og derefter overført til en kalender. Disse lapper er ikke gemt. Klageren har udelukkende henvist til årskalenderen.

De stedlige skattemyndigheder har konstateret, at årskalenderen ikke er ført løbende hen over indkomståret, men udelukkende to gange om året i forbindelse med indsendelse af halvårlige momsangivelser.

I regnskabet er foretaget fradrag for udgifter til vægtafgift, forsikringer og reparationer, men der er ikke foretaget fradrag for afholdte brændstofudgifter til slagterbilen.

SKAT har beregnet antal kørte km i slagterbilen ved aflæsninger af reparationsregninger på denne. Det er herved beregnet, at der er kørt mellem 38 og 61 km pr. slagtedag. Den årlige kørsel er beregnet til ca. 19.000 km.

SKAT har skønsmæssigt forhøjet omsætningen i hjemmeslagtervirksomheden i indkomstårene 2003, 2004 og 2005 med henholdsvis 126.240 kr., 114.080 kr. og 128.000 kr., da regnskabet ikke er fundet egnet som grundlag for en korrekt indkomstopgørelse.

Virksomhedens omsætning kan ikke opgøres på betryggende vis ud fra årskalenderens oplysninger. Der er lagt vægt på, at der ikke er udstedt fakturaer til virksomhedens kunder, og at der ikke er foretaget effektive kasseafstemninger jf. bogføringslovens § 7, stk. 3. Der er endvidere lagt vægt på, at virksomheden har krympet omkostningerne til brændstof og plasticposer.

SKAT har ikke taget hensyn til privatforbruget og formueopgørelsen, idet disse opgørelser ikke kan tillægges væsentlig betydning på grund af regnskabets tilsidesættelse for indkomståret 2003.

Det er vurderet, at omsætningen er formindsket med 50 %. Dette er begrundet med, at der er kørt rundt i et område på en radius mellem 38 og 61 km pr. selvangivet slagtedag. Dette kræver indtægter, der står mål med kørselsudgifter og anvendt tid. Der har været afholdt ferie fra lønnet job i de perioder, hvor der har været størst behov for slagtning og partering. Sammenholdt med det selvangivne antal slagtninger eller parteringer pr. dag, er det anset for usandsynligt, at der ikke har været med end 9 slagtninger som det højeste på en hel arbejdsdag på mange timer.

SKAT har omregnet antal km ud fra km-aflæsninger af reparationsregninger på slagterbil. Brændstof er ikke fratrukket i regnskabet. Krympet brændstofudgifter til slagterbilen er skønsmæssigt godkendt med 13.500 kr., 27.000 kr. og 28.500 kr. for indkomstårene 2003-2005.

Udgifter til gas er ikke fratrukket i regnskabet. Klager har oplyst, at der i 2004 og 2005 er købt gas fra G3, og der er herefter godkendt fradrag herfor med 2.000 kr. i 2004 og 1.000 kr. i 2005.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har tilsidesat klagerens regnskabsgrundlag, idet der er konstateret væsentlige mangler ved føringen og afstemningen heraf.

Man har derfor fundet, at regnskabsgrundlaget ikke er egnet som grundlag for skatteansættelsen. Der er herefter foretaget en skønsmæssig forhøjelse af omsætningen i henhold til skattekontrollovens § 3, stk. 3, og § 5, stk. 3.

Ankenævnet har fundet, at den skønsmæssige ansættelse af yderligere omsætning opgjort af SKAT er sandsynlig.

Skatteankenævnet har ved skønnet særlig lagt vægt på, at klageren ikke har udfærdiget fakturaer, at aftale/lommebog ikke er fremvist, og at klageren ikke har gemt de "gule lapper", han har noteret aftaler på.

Klageren har endvidere ikke løftet bevisbyrden for, at det udøvede skøn er åbenbart urimeligt, ligesom formodningen om, at han har haft ansatte, ikke er afkræftet.

Skatteankenævnet har endelig fundet, at der skønsmæssigt kan godkendes fradrag for udgifter til brændstof i indkomstårene 2003-2005 med henholdsvis 26.637 kr., 27.000 kr. og 28.500 kr. For indkomstårene 2004 og 2005 er skønsmæssigt godkendt fradrag for udgift til gas med 2.000 kr. og 1.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at klagerens skatteansættelser for de påklagede indkomstår nedsættes med henholdsvis 99.603 kr., 85.080 kr. og 98.500 kr., der udgør nettoforhøjelsen for de påklagede indkomstår. De påståede beløb er opgjort som følger:

Indkomståret 2003

 
   

Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning

126.240 kr.

Fradrag for skønsmæssigt godkendte brændstofudgifter

26.637 kr.

Nettoforhøjelse

99.603 kr.

   

Indkomståret 2004

 
   

Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning

114.080 kr.

Fradrag for skønsmæssigt godkendte brændstofudgifter

27.000 kr.

Fradrag for skønsmæssigt godkendte udgifter til gas

 2.000 kr.

Nettoforhøjelse

85.080 kr.

   

Indkomståret 2004

 
   

Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning

128.000 kr.

Fradrag for skønsmæssigt godkendte brændstofudgifter

28.500 kr.

Fradrag for skønsmæssigt godkendte udgifter til gas

  1.000 kr.

Nettoforhøjelse

98.500 kr.

Subsidiært er der fremsat påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved de stedlige skattemyndigheder.

For at holde styr på, hvor mange slagtninger og parteringer, klageren løbende har foretaget for de forskellige landmænd, har han løbende udfyldt en kalender, hvori han har angivet antallet af henholdsvis slagtninger og parteringer pr. dag.

På baggrund af kalenderne har klageren løbende ført en kasserapport, som dels viser omsætningen i forbindelse med slagtninger og parteringer, dels viser de erhvervsmæssige udgifter afholdt i virksomheden.

På baggrund af kasserapporterne har klagerens revisor løbende foretaget bogføring af henholdsvis indtægter og udgifter.

Til illustration af denne bogføring er fremlagt et bogføringsark for perioden 1. januar til 31. december 2003.

Klageren har aldrig haft nogen ansatte eller medhjælpere i sin hjemmeslagtervirksomhed, hvorfor han ikke har kunnet afgive oplysninger herom. Skattemyndighederne fik derudover oplyst navn og adresse på de personer, der blev observeret i forbindelse med kontrolaktionen. Personerne var udelukkende til stede, fordi de skulle låne klagerens trailer til private gøremål.

Der er ikke er grundlag for skattemyndighedernes antagelse om, at klageren har udeholdt omsætning i indkomstårene 2003, 2004 og 2005 og dermed ikke grundlag for de skønsmæssige forhøjelser.

Det bestrides ikke, at klagerens regnskabsgrundlag for indkomstårene 2003 og 2004 kan tilsidesættes, og at der dermed som udgangspunkt er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst for de pågældende indkomstår.

Imidlertid hviler den af SKAT gennemførte skønsmæssige forhøjelse på et forkert og usagligt grundlag, som fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Skatteankenævnet har ikke som påstået foretaget et kvalificeret skøn, når der foretages præcis en fordobling af klagerens omsætning i de berørte indkomstår.

At man ikke har taget hensyn til klagerens privatforbrug er overraskende, idet det normalt forholder sig således, at skattemyndighederne kun gennemfører skønsmæssige forhøjelser, såfremt skatteyderen har haft et uantageligt lavt privatforbrug sammenholdt med udviklingen i skatteyders formueopgørelse. Klagerens selvangivne privatforbrug og formueopgørelse har ikke kunnet danne grundlag for de gennemførte skønsmæssige forhøjelser. At man har set bort fra klagerens privatforbrugsopgørelse og formueopgørelse strider mod flere grundlæggende forvaltningsretlige principper, idet man har behandlet klageren i strid med praksis på området.

Skønnet kan ikke baseres på, hvor stort et geografisk område hans hjemmeslagtervirksomhed dækker.

Det væsentlige må være, hvor mange grise, der er slagtet og parteret. Skønnet kan videre ikke baseres på, at klageren har holdt ferie fra sit job i de perioder, hvor der har været størst behov for slagtning og partering. Dette er faktuelt forkert, idet langt de fleste slagtninger og parteringer er foretaget sidst på eftermiddagen og om aftenen, efter at klageren har udført sit fuldtidsarbejde ved G2.

Endelig kan skatteankenævnets antagelse om et antal slagtninger på mere end 9 ikke bruges ved skønnet, idet en slagteriarbejder på et slagteri på akkord kan producere højst 7 returgrise om dagen. Ved en returgris forstås en gris, som landmanden leverer til slagteriet med henblik på, at slagteriet forestår slagtningen og parteringen af grisen, som herefter leveres tilbage til landmandens egen fryser.

Klagerens hjemmeslagtervirksomhed udføres sædvanligvis om eftermiddagen og om aftenen efter et fuldtidsarbejde ved G2, hvorfor klageren ikke i sin hjemmeslagtervirksomhed kan nå at partere og slagte flere grise, end man kan nå på en almindelig arbejdsdag på et slagteri.

Det foretagne skøn er foretaget på et faktuelt forkert grundlag, og der er ikke givet nogen begrundelse for, hvorfor man når frem til, at klagerens omsætning lige nøjagtigt udgør det dobbelte af den selvangivne omsætning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Virksomhedens regnskabsmateriale er mangelfuldt. Klageren har således ikke udstedt fakturaer, og han har ikke kunnet fremvise en aftalebog, ligesom de "gule lapper", hvor aftalerne er noteret, er smidt væk.

Det er ubestridt, at klagerens regnskaber for de påklagede indkomstår ikke opfylder de regnskabsmæssige og skattemæssige krav til udarbejdelse af regnskaber, og at regnskaberne som følge heraf ikke udgør et egnet grundlag for opgørelse af indkomsten. Når det regnskabsmæssige grundlag tilsidesættes, er skattemyndighederne berettigede til at ansætte indkomsten skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4. Der kan ikke i forbindelse hermed stilles krav om, at der tillige skal foretages en opgørelse af privatforbruget. Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 1. september 2004, B-0510-03, offentliggjort i SKM2004.367.VLR.

Det ses at være med rette, at skatteankenævnet med udgangspunkt i klagerens samlede kørsel i slagterbilen på den ene side har foretaget et skøn over virksomhedens omsætning, og på den anden side skønsmæssigt har godkendt et skønsmæssigt fradrag for brændstofudgifter til bilen samt for indkomstårene 2004 og 2005 skønsmæssigt har ansat fradrag for udgifter til gas.

Landsskatteretten er enig med ankenævnet i, at der har været udeholdt omsætning, og at blandt andet det forhold, at brændstofudgifter og udgifter til plasticposer ikke er medtaget i regnskabet, støtter denne opfattelse.

De foretagne skøn for indkomstårene 2003-2005 kan passende nedsættes til halvdelen af den foretagne forhøjelse. Der er lagt vægt på de af klageren påpegede usikkerhedsfaktorer i skønsudøvelsen. De af skattemyndigheden fastsatte fradrag fastholdes.

..."

Samme dato afsagde landsskatteretten i konsekvens af denne kendelse yderligere tre kendelser om regulering af As afgifter de omhandlede år.

A modtog i juni 2000 et nyhedsbrev fra SKAT hvoraf fremgik, at der blev stillet nye fakturakrav fra 1. juli 2000. Af skrivelsen fremgik blandt andet, at virksomheder, der overvejende sælger varer til private og som teknisk ikke har mulighed for at udskrive en kassebon, har pligt til at udstede en forenklet faktura ved salg af varer for over 1.000 kr. inklusive moms til den enkelte kunde. Ved salg for mindre beløb er der ikke pligt til at udstede faktura, medmindre kunden beder om det.

A har for 2003 ført en kalender over hjemmeslagtninger og parteringer samt numre, der henviser til bilagsnumre i kasserapporten. Bogføring er foretaget af revisor.

As regnskab for 2003 viser et resultat før afskrivninger på 20.097 kr., et resultat efter afskrivninger på -28.419 kr. og et resultat efter renter på -48.366 kr. Regnskabet udviser et privatforbrug på 294.418 kr.

A har i 2003 blandt andet holdt ferie den 17.-18. november, 24.-28. november, 1.-12. december og 15.-19. december.

As regnskab for 2004 viser et resultat før afskrivninger på 6.118 kr., efter afskrivninger på  -30.269 kr. og efter renter på -46.039 kr. Der var i 2004 udgifter til forsikring med 29.480 kr. mod 15.848 kr. i 2003. Privatforbruget er opgjort til 292.444 kr.

Den 28. juni 2004 modtog A et brev fra SKAT, hvoraf fremgik, at et kontrolbesøg i virksomheden gav anledning til at bemærke, at der i forbindelse med afregning til kunden skal udstedes en forenklet faktura.

As regnskab for 2005 viser et resultat før afskrivninger på 28.047 kr., efter afskrivninger på 757 kr. og efter renter på -10.769 kr. Privatforbrug er opgjort til 228.064 kr.

Det fremgår af Danish Crowns håndbog for svine- og soleverandører, at en slagteriarbejders norm for finparterede retursvin er 0,59 stk. i timen og for grovparterede retursvin er 3,17 stk. i timen.

Forklaringer

A har forklaret, at han har gået 7 år i folkeskolen og blev ansat på slagteri i juni 1975. Her arbejdede han indtil januar 2001, hvor han kunne se, at slagteriet snart ville lukke, og derfor søgte arbejde hos G2. Han arbejder her 37 timer om ugen og har fri kl. 14 eller 15.

Når han skal ud at slagte, kører han fra sit hjem ud til ..., hvor slagterbilen står mellem slagtningerne. Han varmer først vand op. Det tager 30-45 minutter, og han kan være hos den første kunde cirka 2 timer efter arbejdstids ophør. Køretiden til kunden er i gennemsnit 15-20 minutter. Han sætter udstyr op, slagter, gør bilen ren og pakker sammen. Bilen skal holde en time efter slagtningen, indtil vandet er kølet ned til 70 grader. En slagtning tager, fra han kører hjemmefra, til han er hjemme igen, 2½-3 timer. Hvis der er mere end et svin til slagtning hos samme kunde, tager det ikke meget ekstra tid. Han kan højst nå 3-5 slagtninger efter arbejdstid afhængigt af køreafstand og hvor mange svin, der er hvert sted. På en fridag starter han kl. 5-5.30 og arbejder til sen aften. Han kan nå op til 9 steder med 1 slagtning hvert sted, og lidt flere slagtninger, hvis der er flere slagtninger samme sted.

Man kan ikke sammenligne slagteprocessen som hjemmeslagter med arbejdet på et slagteri, hvor der står 51 mand på en linje og udfører hver sin operation, og hvor der er en højere grad af mekanisering. Hvis man vil sammenligne, skal man desuden tage hele processen fra bedøvelse til kølerum med.

Svin hjemmeslagtes, hvis de har mindre skader eller sygdomme, som ikke har betydning for kødkvaliteten, og de ikke kan transporteres til slagteriet. Alternativet er en aflivning, og at landmanden skal betale for bortskaffelse. Ved de fleste slagtninger bliver A ringet op og bedt om at komme hurtigt for at slagte en tilskadekommen gris. Hjemmeslagtninger sker til landmandens eget forbrug, og der skal sjældent slagtes mere end 1, højst 2, svin hos en kunde. A kører i et område omkring ..., som dækker .... Han har nok været hos 150 landmænd.

Den første dag bliver svinet slagtet og hængt op til næste dag, hvor A vender tilbage og parterer det. Det sker i lastbilen. Han må ikke føre det slagtede dyr væk fra ejendommen. Svinet kan enten blive grovparteret i få stykker eller finparteret, hvor det er helt klart til brug.

Kunderne betaler kontant. A mener ikke, at han har pligt til at udstede fakturaer ved salg under 1.000 kr. Det er korrekt, at SKAT har skrevet noget andet til ham, men han stoler ikke på dem efter kontrollen. Kunderne bliver beskattet af kødet, uanset om de har en regning, og vil derfor kun have en, hvis kødet kasseres. Så får de en regning. En slagtning koster nu 250 kr. Det er cirka det samme som på slagteriet, og mere kan han ikke tage.

Han skriver slagtningerne op på små gule sedler og smider sedlerne væk efter bogføring. Det er korrekt, at han ikke havde bogført, da SKAT kom i 2004.

Den 26. november 2004 hang der 11 rygmarv i lastbilen, fordi han havde glemt nogen fra dagen før. Det var hans hensigt at smide dem af hos en landmand, da de var blevet for gamle efter en nat i bilen, og det ville koste ham 465 kr. selv at komme af med dem hos DAKA. Hvis SKAT i stedet havde talt hoveder, kunne man have set, hvor mange der var slagtet den dag.

SKAT kom 5 mand i 3 biler til .... As svoger, MJ, var der sammen med NK for at låne en bil og trailer, og MJs datter, MM, var på vej væk efter at have sat dem af. De to mænd blev tilbage og oplyste navne og adresser til SKAT. Der var ingen, som flygtede fra stedet. A har aldrig haft ansatte eller medhjælpere. Der har somme tider været nogen med ude for at lære, men de har ingenting fået for det. Han kan sagtens udføre arbejdet alene. Han har en kran til at løfte svinet op på en stang, og det kræver kun det rette tag at få det op i skoldekarret. Landmanden er som regel aldrig til stede. A taler mest med konen dagen efter slagtningen, når parteringen skal aftales.

A holder altid meget ferie i november og december, for der ligger hovedparten af slagtningerne.

A har ikke trukket brændstofudgiften fra, for hans privatbil kører også på diesel, og han har før været ude for, at SKAT har hævet hans skat, fordi de mente, at han trak diesel til privatbilen fra.

Der bruges ikke plastikposer til alle slagtninger. Nogle kunder kommer i stedet med baljer for at undgå, at saften presses ud af kødet, når poserne løftes. Han køber 100 eller 200 poser ad gangen og tæller dem aldrig op. Der kan sagtens overføres plastikposer fra år til år. Nogle gange køber han poserne sammen med andre ting, som ikke kan trækkes fra. Han bruger gas både privat og erhvervsmæssigt og har løbende 4 flasker. SKATs beregning af de kørte kilometer skal nok passe. Lastbilen vejer 12 tons, og han kører nødigt 65 km/t i gennemsnit, så kørsel tager tid. Forsikringen steg, da han havde en skade på bilen.

Hjemmeslagtning er blevet en livsstil, og derfor fortsætter han trods den dårlige indtjening.

Afskrivningerne er lavet af revisor.

Parternes argumenter

Til støtte for de nedlagte påstande, har A overordnet gjort gældende, at de skønsmæssigt gennemførte forhøjelser af omsætningen helt skal bortfalde. Der er ikke er grundlag for skattemyndighedernes antagelse om, at A har udeholdt omsætning i indkomstårene 2003, 2004 og 2005, hvorfor der ikke er grundlag for de skønsmæssige forhøjelser.

Det bestrides ikke, at As regnskabsgrundlag for indkomstårene 2003, 2004 og 2005 kan tilsidesættes, og at der dermed som udgangspunkt er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst for de pågældende indkomstår. Det er dog ikke det samme som at sige, at der konkret og reelt er baggrund for at ændre As skatteansættelser. Blot fordi de formelle regnskabsmæssige krav ikke er overholdt, betyder det ikke automatisk, at der er selvangivet for lav indkomst som hævdet af SKAT.

Landsskatteretten har i de indbragte kendelser halveret de af SKAT gennemførte skønsmæssige forhøjelser. Landsskatteretten lagde herved vægt på de af A påpegede usikkerhedsfaktorer i skønsudøvelsen. Landsskatteretten fandt således, at det af SKAT foretagne skøn over sagsøgers omsætning var udøvet på et klart forkert grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat for A.

Det fastholdes, at de gennemførte skønsmæssige forhøjelser, som oprindeligt blev gennemført af SKAT - og som efterfølgende blev halveret af Landsskatteretten - hviler på et helt forkert og usagligt grundlag, som fører til et åbenbart urimeligt resultat. A har ikke udeholdt omsætning i indkomstårene 2003, 2004 og 2005, der kan danne grundlag for de skønsmæssige forhøjelser.

Skatteankenævnet har i sin afgørelse oplyst, at man ikke bare har foretaget et almindeligt skøn, men derimod et kvalificeret skøn, og at man på denne måde begrænser det skønsmæssige islæt til et minimum. Skønnet er herefter baseret på antagelser om, at der køres ud i et område på en radius mellem 38-61 km pr. selvangivet slagtedag, at der har været afholdt ferie fra lønnet job i de perioder, hvor der har været størst behov for slagtning og partering, og at det er usandsynligt, at der ikke er mere end 9 slagtninger som det højeste på en hel arbejdsdag, som strækker sig over mange timer. Landsskatteretten erklærer sig enig med både SKAT og Skatteankenævnet i, at det er sagligt og rigtigt at vurdere en skønsmæssig omsætning med udgangspunkt i den samlede kørsel i slagterbilen. Dette bestrider A, idet antallet af slagtninger må være afgørende. Langt de fleste slagtninger og parteringer er foretaget sidst på eftermiddagen og om aftenen, efter at A har udført sit fuldtidsarbejde ved G2. Det ses ikke af Landsskatterettens kendelse, at der er taget hensyn til dette ved afgørelsen af sagen. Processen med at hjemmeslagte et svin er helt forskellig fra processen på et slagteri, og A udfører desuden slagtningerne efter at have været på arbejde hele dagen. Det giver derfor god mening at han kun kan nå 3-5 slagtninger. Det ses ikke af Landsskatterettens begrundelse for kendelsen, at der er taget hensyn til det urimeligt høje antal slagtninger, der er påstået af SKAT og Skatteankenævnet.

As oplysninger om arbejdsgangen ved hjemmeslagtninger må lægges til grund, da Skatteministeriet ikke har ført bevis for andet.

SKAT har tidligere på baggrund af kontrolaktionen den 26. november 2004 gjort gældende, at A havde ansatte, men har frafaldet dette. As oplysninger om forløbet under aktionen må lægges til grund.

Udstedte fakturaer beviser ikke, at der ikke er udeholdte indtægter ved siden af, og omvendt beviser manglende fakturaer heller ikke, at der er udeholdte indtægter.

Plastikposer er ikke altid anvendt og er indkøbt løbende. Forbruget af brændstof siger intet om antal slagtninger.

Det er As grundlæggende opfattelse, at de af skattemyndighederne fremførte argumenter i nærværende sag er usaglige, og at de faktuelle forhold, som skattemyndighederne lægger vægt på ved afgørelsen, er forkerte eller helt uden betydning for sagens afgørelse.

Der foreligger ingen nærmere begrundelse for, hvorfor SKAT og skatteankenævnet som de første instanser lige nøjagtigt nåede frem til, at der skulle være grundlag for at antage, at As omsætning lige nøjagtigt udgør det dobbelte af den selvangivne omsætning, eller hvorfor Landsskatteretten nåede frem til netop at halvere skønnet.

Det gøres derfor gældende, at det i lyset af det forkerte og usaglige skønsgrundlag samt i lyset af de faktuelle omstændigheder A har fremdraget i sagen, må lægges til grund, at der ikke har været udeholdt nogen omsætning. Det er på ingen måde tilstrækkeligt sandsynliggjort af skattemyndighederne, at A har udeholdt nogen del af omsætningen, idet der ikke er konstateret konkret udeholdte arbejder, hvorfor As principale påstande må tages til følge.

Det er i strid med SKATs egen praksis at se bort fra privatforbruget og i strid med forvaltningsretlige principper at gøre det, fordi oplysningerne om privatforbruget i denne sag ikke støtter SKATs sag. A og hans hustru har i kraft af deres lønarbejde haft et fornuftigt privatforbrug, og det er ikke synderligt påvirket af As arbejde som hjemmeslagter. Privatforbruget udelukker ikke, at der er udeholdte indtægter, men med et jævnt og rimeligt privatforbrug kræves der noget for at sige, at der er udeholdte indtægter.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte As forklaring hvorefter han slagter, fordi han kan lide at slagte og er den type, som ikke bare sidder stille i sin fritid. Hvis man ser bort fra afskrivninger og ekstraordinære udgifter, løber virksomheden som hjemmeslagter rundt.

Såfremt retten ikke er indstillet på at nedsætte de skønsmæssige forhøjelser i overensstemmelse med den nedlagte principale påstand, gøres det gældende, at retten som minimum bør hjemvise sagen til fornyet behandling ved SKAT med henblik på, at der på behørig vis kan ske en saglig behandling af As skatteansættelser for indkomstårene 2003, 2004 og 2005 i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige og skatteretlige principper.

Skatteministeriet har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende, at As regnskab ikke opfylder kravene i den dagældende bogføringslov (lov nr. 1006 af 23. december 1998), bekendtgørelse om bogføringspligtiges årsregnskab (bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999) og bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskab (bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999). A har endvidere ikke foretaget effektiv kasseafstemning eller udstedt fakturaer til virksomhedens kunder, hvilket er en overtrædelse af § 40 i bekendtgørelse om merværdiafgift.

Myndighederne har som følge heraf været berettiget til at forhøje den skattepligtige indkomst hos A (udeholdt omsætning i virksomheden), jf. også skattekontrollovens (lov nr. 1126 af 24. november 2005) § 3, stk. 3 og 4, og § 5, stk. 3. Da A ingen dokumentation har leveret, stilles der lempeligere krav til grundlaget for skønnet.

Skattemyndighederne har således med rette skønnet over As omsætning i hjemmeslagterivirksomheden i 2003-2005, og det udøvede skøn kan kun tilsidesættes, såfremt A godtgør, at det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. SKM2005.368.HR og SKM2009.37.HR. Dette har A på ingen måde godtgjort.

Efter fast retspraksis er myndighederne tillagt vide rammer i deres skønsudøvelse, og det i nærværende sag udøvede skøn er sket inden for disse rammer. SKAT har i deres afgørelse skønnet, at A har "krympet" omsætningen med 50 %, hvorefter Landsskatteretten på baggrund af As indsigelser halverede forhøjelsen.

I skønnet er der bl.a. lagt vægt på, at den selvangivne omsætning ikke står mål med kørselsudgifterne, at A har holdt ferie fra sit fuldtidsarbejde i de perioder, hvor efterspørgslen efter slagtning og partering er størst, og at det forekommer usandsynligt, at der ikke er gennemført mere end 9 slagtninger som det højeste på en hel arbejdsdag, og at der i mange tilfælde kun er registret 1-2 slagtninger/og eller parteringer. SKAT har endvidere lagt vægt på, at den manglende selvangivelse af brændstofudgifter, uoverensstemmelser mellem indkøbte plastikposer og tidspunkter for slagtninger og parteringer og uoverensstemmelser mellem antallet af bogførte indkøb, underbygger, at den selvangivne omsætning ikke svarer til den faktiske omsætning, jf. eksempelvis opgørelsen i bilag 14, side 4 til 6. SKAT har også lagt vægt på, at antallet af opgjorte kørte kilometer pr. slagtedag samt den anvendte tid på slagtningen ikke står mål med de selvangivne indtægter, hvilket også begrunder en højere omsætning end den selvangivne.

Vedrørende antallet af slagtninger fremgår bl.a. af SKATS afgørelse af 13. juni 2004, at det den 26. november 2004 under Fairplay-auktionen konkret er konstateret, at der allerede kl. 13 var slagtet minimum 11 grise, idet der hang 11 rygmarv i slagterbilens kølerum. Det er derfor også usandsynligt, at A langt de fleste dage ikke har slagtet eller parteret mere end ca. 1-3 grise. Oplysningerne fra Danish Crown understøtter dette. Det tager tid at stille udstyret op, men derefter tager det ikke lang tid at slagte svin nummer 5, 6 og 7.

Hertil kommer, at når de skønnede brændstofudgifter, som helt er udeladt af As regnskaber, inddrages i As egne årsrapporter udviser resultaterne for samtlige de tre år, der er til prøvelse, at A skulle have haft underskud og dermed sat penge til ved sin hjemmeslagtningsvirksomhed i både 2003, 2004 og 2005. Det gøres gældende, at det har formodningen imod sig, at A har ønsket at opretholde en virksomhed, som i samtlige år har været underskudsgivende. Det gøres herunder videre gældende, at der også af den grund har været grundlag for at forhøje As indtægter/ omsætning for 2003, 2004 og 2005.

Den skønnede yderligere omsætning er således sket under inddragelse af en lang række faktorer, og A har ikke godtgjort, at det skøn der herefter er udøvet, er udøvet på et klart forkert grundlag eller i øvrigt har ført til et åbenbart urimeligt resultat for A. Bevisbyrden er As.

Hertil kommer videre, at A bevist har undladt at udforme og opbevare dokumentation for virksomhedens omsætning i form af fakturaer, regninger eller andet til virksomhedens kunder, uanset at sagsøgeren allerede i 2001 og igen i 2004 er blevet gjort bekendt med kravet om udstedelse af fakturaer. Som begrundelse herfor er det alene anført, at As kunder ikke var interesseret i, at der blev udstedt en faktura med navn og antal af slagtninger og parteringer. Dette fritager imidlertid ikke A fra at udstede fakturaer.

Videre har A undladt at føre løbende opgørelser over sin virksomhedsudøvelse, idet As regnskabsmateriale udelukkende bestod af årekalendere og kasserapporter, som ikke blev ført løbende, men formentlig kun i forbindelse med indsendelse af halvårlige momsregnskaber. Af den kasserapport, som skattemyndighederne "beslaglagde" ved fairplay-aktionen den 26. november 2004 fremgår, at kasserapporten på daværende tidspunkt - i november måned - kun var ført til og med juni måned 2004. På tilsvarende måde fremgår det af sagens bilag 6 vedrørende årskalender for 2004, at denne også kun var ført til og med juli måned 2004. Hertil kommer, at As årsrapporter ikke indeholder oplysninger om kassebeholdninger.

A har således i enhver henseende medvirket til en fuldstændig manglende belysning af omfanget af sagsøgerens virksomhedsudøvelse. Også henset hertil er der ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, jf. eks TfS 1990, 532 og SKM2003.483.VLR.

Landskatteretten har endvidere taget højde for As indsigelser mod skønnet og har som følge heraf nedsat den skønnede omsætning med 50 % og har samtidig opretholdt den skønnede brændstofudgift med 100 %, hvorfor skønnet også må anses for et lempeligt skøn.

Endelig bemærkes, at det følger af fast og omfattende praksis, at en skønsmæssig forhøjelse ikke forudsætter udarbejdelse af en privatforbrugsberegning, jf. eksempelvis SKM2005.368.HR og SKM2003.375.ØLR. Uanset As privatforbrug kan han have udeholdt indtægter.

A har samlet set ikke på objektivt grundlag godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse falder uden for rammerne af myndighedernes skønsudøvelse, særligt ikke efter Landsskatterettens skønsudøvelse, hvor forhøjelsen er nedsat med 50 %. Selv om der måtte være fejl i skønnet, hvilket ikke er påvist i denne sag, fører dette som hovedregel ikke til tilsidesættelse af skønnet. Der foreligger ikke nye beviser i sagen. Partsforklaringen underbygger ikke, at skønnet skal tilsidesættes.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at en tilsidesættelse af omsætningsforhøjelsen nødvendigvis også indebærer en ændring i det korresponderende, indrømmede skønnede brændstoffradrag og fradrag for udgifter til gas, som begge er en direkte følge af omsætningsforhøjelsen. Hjemvisning er kun aktuel, såfremt retten finder at der grundlag for en vis forhøjelse.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at As bogføring og bilag ikke opfylder lovgivningens krav, og at hans regnskabsgrundlag for 2003-2005 derfor kan tilsidesættes med den virkning, at der foretages en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst de pågældende år. Det forhold, at A som dokumentation for sine indtægter kun kan henvise til en kalender, som ikke er ført løbende, nedsætter kravene til grundlaget for skønnet, men der må dog fortsat stilles krav om, at konkrete omstændigheder støtter en antagelse om, at der i et vist omfang er udeholdt omsætning.

Det forhold, at der ikke er foretaget en opgørelse af As privatforbrug eller er taget hensyn til den opgørelse, der fremgår af As regnskaber for 2003-2005, kan ikke i sig selv betyde, at det udøvede skøn tilsidesættes, da et rimeligt privatforbrug ikke udelukker, at der er udeholdt indtægter, men på den anden side heller ikke understøtter, at noget sådant er tilfældet.

As forklaring om, hvorledes han udøver sit erhverv, herunder at en kunde i sagens natur sjældent skal have slagtet mere end 1, højst 2, svin ad gangen, tidsforbruget ved hver kunde og det geografiske område, som han dækker, er i det hele rimelig og troværdig. Der er så store forskelle mellem arbejdsformen på et slagteri og hos en hjemmeslagter, at de fremlagte oplysninger om normer hos Danish Crown ikke kan tillægges nogen betydning for sagen, og skattemyndighederne har ikke i øvrigt ført noget bevis for, at hjemmeslagtninger foretages under anvendelse af mindre tid end oplyst, at det er sædvanligt, at der er mere end 1-2 svin til samtidig slagtning hos en kunde, eller at A dækker et mindre geografisk område end det oplyste. Retten finder på denne baggrund ikke, at antal kørte kilometer indicerer en højere omsætning end selvangivet. Det forhold, at der slet ikke er medtaget brændstof i regnskaberne, fremstår ikke umiddelbart som et forsøg på at krympe omsætningen, da det i øvrigt fremgår klart af regnskabernes poster vedrørende vægtafgift, forsikringer og reparationer, at A anvender bil i sin virksomhed. As forklaring, hvorefter han undlod at medtage udgiften, fordi han belært af tidligere erfaringer frygtede problemer med skattemyndighederne, såfremt han medtog udgiften, kan da heller ikke afvises. Det forhold, at der ikke er selvangivet udgift til plastikposer, hvis værdi ikke er oplyst, men formentlig er ringe, findes heller ikke støtte en antagelse om, at der er udeholdt omsætning.

De valgte forudsætninger i Landsskatterettens kendelse findes på denne baggrund ikke at kunne lægges til grund, og da der heller ikke i øvrigt er oplyst omstændigheder, som giver grundlag for en forhøjelse af den selvangivne indtægt, tages As principale påstande til følge.

Skatteministeriet skal henset til sagens udfald betale sagsomkostninger til A med 25.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand og med 4.000 kr. til dækning af retsafgift, i alt 29.000 kr. Der er ved beløbets fastsættelse taget hensyn til sagens problemstillinger og omfang og til, at hovedforhandlingen tidligere er aflyst med kort varsel på grund af Skatteministeriets forhold.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens, As, omsætning ved virksomhed med hjemmeslagtning for indkomståret 2003 ansættes til kr. 126.240, for indkomståret 2004 ansættes til kr. 114.080 og for indkomståret 2005 ansættes til kr. 128.160 i overensstemmelse med det selvangivne, og As afgiftsansættelser for perioden 1. januar - 31. december 2003 nedsættes med kr. 15.780, for perioden 1. januar - 31. december 2004 nedsættes med kr. 14.260 og for perioden 1. januar - 31. december 2005 nedsættes med kr. 16.000.

Skatteministeriet skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til A med 29.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter