Dato for udgivelse
08 Dec 2011 12:01
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 Nov 2011 12:32
SKM-nummer
SKM2011.796.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 17-3027/2009
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Selskabsbeskatning
Emneord
Selvstændig, erhvervsdrivende, lønmodtager, opfordringer, ubesvaret
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt et selskab eller dets eneanpartshaver var rette indkomstmodtager af vederlag for servicearbejde udført af eneanpartshaveren for hvervgiveren i det omtvistede indkomstår. Herudover var der spørgsmål om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over selskabets fradragsberettigede omkostninger.

Efter en samlet vurdering af bevisførelse lagde retten til grund, at hvervgiveren reelt havde fungeret som hvervgiver for eneanpartshaveren, idet eneanpartshaveren reelt indgik som en integreret medarbejder hos hvervgiveren, der i realiteten ikke har indgået aftale med selskabet.

Retten lagde vægt på, at hvervgiveren reelt havde instruktionsbeføjelser overfor eneanpartshaveren, at han skulle udføre opgaverne personligt, og at han ikke kunne videredelegere opgaverne til andre uden underretning og accept fra hvervgiveren. Retten lagde videre vægt, at eneanpartshaveren fremstod som, at han repræsenterede hvervgiveren, og at en langt overvejende del af reservedele og arbejdsredskaber enten blev udleveret af hvervgiveren eller afregnet efter udlæg. Endelig lagde retten vægt på, at selskabet ikke havde dokumenteret at have haft andre kunder eller aktiviteter i perioden, ligesom indholdet og baggrunden for den mundtlige aftale mellem selskabet og hvervgiveren ikke var belyst under sagen. Det kunne ikke føre til andet resultat, at der var indgået ansættelsesaftale mellem eneanpartshaveren og selskabet, og at det var selskabet, der fakturerede hvervgiveren.

Retten fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige fastsættelse af selskabets fradragsberettigede omkostninger. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret den driftsmæssige begrundelse for udgifterne, ligesom det ikke var dokumenteret, at selskabet havde haft anden forretningsmæssig aktivitet af betydning - udover udleje af en ejendom til eneanpartshaveren.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-2 S.C.1.1.1

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-2 E.A.2.1

Henvisning
Ligningsvejledningen Erhvervsdrivende 2011-2, E.A.4.3.1

Parter

H1 ApS
(Advokat Ole Schmidt)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Michael Schaumburg-Müller)

Afsagt af byretsdommer

Dennis H. K. Knudsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører, om en indtægt opnået fra et andet selskab i forbindelse med enanpartshaverens udførelse af arbejde skal henføres under sagsøgers indkomst, eller om denne indtægt skal beskattes som personlig indkomst for eneanpartshaveren.

Sagsøgerens påstand er, at det selvangivne resultat for indkomståret 2004 anerkendes.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 3. september 2009 følgende afgørelse

"... 

Klagen skyldes, at A er anset for at være rette indkomstmodtager af modtagne vederlag for udført arbejde for G1 A/S, selvangivet som indkomst i selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

SKAT har

Anset A for rette indkomstmodtager af vederlag fra G1 A/S.

Tilbageførelse af de i selskabet selvangivne indtægter

-626.549 kr.

Selskabets er skattepligtigt af vederlaget som et tilskud

671.639 kr.

   

Landskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

 
   

Ikke godkendt fradrag for udgifter vedrørende udlejningsejendom selvangivet med 439.971 kr.

424.941 kr.

   

Landskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

 
   

Ikke godkendt fradrag for vedligeholdelsesudgifter på ejendom selvangivet med 62.487 kr.

49.887 kr.

   

Landskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse

 
   

Ikke godkendt fradrag for selskabsskatten

28.580 kr.

   

Landskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse

 

Generelle oplysninger

H1 ApS's (herefter benævnt selskabet) aktivitet består i handel og investering samt dermed beslægtet virksomhed. Selskabets revisor har til SKAT oplyst, at selskabets virkeområde er salg af serviceydelser og informationer.

Selskabet er registret på adresse: ...1. As far, CC var i 2004 registret som direktør for selskabet, og han bor på adressen.

Selskabets regnskabsår er 1. november - 31. oktober, således at indkomståret 2004 omfatter perioden 1. november 2003 - 31. oktober 2004. Selskabet blev stiftet den 7. maj 2002 som skuffeselskab og efterfølgende købt af NK, der var registreret som direktør i perioden 27. februar 2006 til 2. februar 2007. A har været registreret som direktør i selskabet siden 2. februar 2007.

Af oplysninger fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen fremgår, at selskabet tegnes af en direktør.

Der foreligger ingen oplysning om, hvem der er selskabets anpartshaver. Selskabet har ikke ønsker at fremsende oplysninger herom til SKAT.

Det er oplyst, at NK er bosiddende i England.

Selskabet er i dag registreret på adressen ...2.

A solgte ejendommen ...2 til selskabet pr. 1. juli 2003. A har boet på ejendommen både før og efter overdragelsen.

Rette indkomstmodtager

Sagens oplysninger

Selskabet har faktureret i alt 915.885 kr. inkl. moms til G1 A/S i 2004.

Selskabet har indtægtsført 671.639 kr., som stammer fra vederlag for udført arbejde for G1 A/S. Den selvangivne omsætning i selskabet udgør 626.549 kr.

Selskabet har ikke udbetalt løn i indkomståret 2003. Indkomstårene 2004 og 2005 er der i alt udbetalt løn for 95.439 kr. og 150.421 kr. Lønnen er i primært udbetalt til A. Der er i kalenderårene 2004 og 2005 udbetalt løn til en yderligere person på henholdsvis 6.260 kr. og 665 kr.

A har oplyst, at hans arbejde for selskabet består i servicering af tankstationer i situationer, hvor der opstår problemer med standere/betalingsautomater. En del af serviceringen kan foretages hjemmefra via PC. Det er kun A, som har udført arbejde for selskabet.

Selskabet dækker hele Danmark, men arbejdet har som udgangspunkt fundet sted i ...

A har oplyst over for SKAT, at det var et krav fra G1 A/S, at aktiviteterne blev udført i selskabsform.

Der er ikke indgået nogen form for skriftlige aftale mellem selskabet og G1 A/S, ligesom der ikke er indgået en skriftlig aftale om aflønningen af A.

A har oplyst, at han aflønnes efter timesatser, afhængig af hvilket tid på døgnet arbejdet udføres.

På fakturaerne udstedt til G1 A/S er der anført: "fakturering for x (måned) 200x ifølge specifikation". Specifikationer er ikke indeholdt i selskabets regnskabsmateriale, og selskabet har ikke ønsket at udlevere disse til SKAT.

SKAT har derfor den 20. oktober 2006 kontaktede G1 A/S telefonisk, hvor det blev oplyst, at G1 A/S har ca. 55 ansatte. A foretager installationer og service på G2 tankstationer, og det er efter eget ønske fra A, at han ikke er ansat som lønmodtager. Der er 10-11 lønansatte, der arbejder på fuldstændig tilsvarende vis som A. Det er oplyst, at A arbejder meget frit, da han har brug for at være meget hjemme hos familien. Når A kommer ud på tankstationerne, skal han repræsentere sig som kommende fra G1 A/S. G1 A/S er ikke bekendt med, at A på noget tidspunkt har haft benyttet en medhjælper. Hvis A har afholdt udgifter til materiale, har det kun fundet sted i meget begrænset omfang, da materialerne hentes hos G1 A/S. De af G1 A/S udbetalte beløb dækker over timebetaling samt kørsel.

Det fremgår af de fra G1 A/S fremsendte specifikationer til fakturaer fra selskabet, som er modtaget af G1 A/S for perioden januar - december 2006, til SKAT, at det månedlige honorar er sammensat af:

Almindelig timer (á 237 kr. pr. time)
Overarbejde (á 403 kr. pr. time)
Kørsel i forbindelse med tilkaldevagter og overtimer (á 3.10 kr.)

Tilkaldetimer (á 150-300 kr.)
Honorar for tilkaldetimer tillægges med 12,5 %
Overtimer (á 403 kr.)
Kørsel i forbindelse med tilkaldevagter og overtimer (á 3,10 kr.).

Der er afregnet moms af hele beløbet, inkl. kørsel.

Det er oplyst, at selskabet ikke har afregnet moms i 2004. Selskabet har afholdt følgende udgifter:

I henhold til regnskabet og revisors afslutningsark er udgift til fremmed arbejde bogført med i alt 102.665 kr. Dette stemmer ikke umiddelhart overens med kontospecifikation og saldobalance, hvor beløbet udgør 29.600 kr.

Følgende fakturaer er bogført som fremmed regning

Bilag 84 vedrører en udgift til G3 ApS, (...) på 33.600 kr. inkl. moms. På adressen boede på det tidspunkt NK, som har ejet anparterne i selskabet og som i en periode har været direktør i selskabet.

Bilag 170 og bilag 215 vedrørende efterposteret beløb på 75.785 kr. og er fakturaer fra G4, England. Beløbene udgør henholdsvis $7.500 (omregnet til 45.439 kr.) og $5.000 (omregnet til 30.346 kr.).

Småanskaffelser

Der er fratrukket udgifter til småanskaffelser i selskabet med 51.218 kr., fordelt på

Bilag 16 på 1.039 kr., der er en kassebon vedr. G5. A har oplyst, at der er tale om køb af videoafspiller og at denne er anvendt i forbindelse med optagelser som dokumentation for udført arbejde.

Bilag 29 på 474 kr., der vedrører køb i G6 af bl.a. træ, skruer og terrassevarmer. A har oplyst, at el-varmeren er anvendt på selskabets ejendom.

Bilag 33 på 2.215 kr., der vedr. køb af Edb-udstyr hos G7.

Bilag 39 på 341 kr., der vedr. køb af tape m.m. hos G8.

Bilag 40 på 191 kr., der vedr. køb af dyppekoger hos G9 ApS. A oplyst, at dyppekogeren er anvendt i vaskeballer til opvarmning af væsker.

Bilag 50 på 143 kr., der vedrører køb af elkedel hos G10. A har oplyst, at elkedelen er anvendt i bilen til the/kaffe.

Bilag 59 på 1.663 kr., der vedrører køb at div. til pc samt TV-kort hos G11. A har oplyst, at TV -kort er anvendt til at overføre videosignaler til PC.

Bilag 91 på 461 kr., der vedrører køb hos G12 af grensaks, beskærersaks, vandkamera, partypære m.m. A har oplyst, at der er tale om en privat udgift, der ikke skulle have været fratrukket i selskabet.

Bilag 108 på 853 kr., der vedrører køb hos G12 af sprøjtepistol, hane-forskruning blomstertønder, olieradiator og lampeolie. A har oplyst, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter vedrørende udlejningsejendommen, da udgifterne er afholdt for at "pynte" på ejendommen.

Bilag 126 på 444 kr., der vedrører køb hos G12 af savbuk og presenning.

Bilag 127 på 67 kr., der vedrører køb af spartler hos G6.

Bilag 150 på 94 kr., der vedrører køb af el-artikler.

Bilag 151 på 2.299 kr., der vedrører køb hos G12 af røgalarm, halogenrør, grundvandspumpe m.m. A har oplyst, at det må være i selskabets interesse, at der er opsat røgalarmer mm.

Bilag 168 på 886 kr., der vedrører køb hos G12 af halogen indbygnings-spot, bålplads kobber, trekkingsko m.m.

Bilag 174 på 511 kr., der vedrører køb af ukrudtsbrænder.

Bilag 175 på 316 kr., der vedrører køb af headset.

Bilag 180 på 618 kr., der vedrører køb af diverse pensler, sandpapir m.m.

Bilag 186 på 10.090 kr., der vedrører køb hos G10 af bærhar PC, fladskærm m.m.

Bilag 190 på 740 kr., der vedrører køb af webcam mm.

Bilag 191 på 1.055 kr., der vedrører køb hos G12 af en omformer, startkabler, vandslange m.m.

Bilag 198 på 136 kr., der er en ulæselig kassebon fra G8, der er bogført som el-artikler.

SKATs afgørelse

A er anset for at være rette indkomstmodtager af vederlag for udført arbejde fra G1 A/S på 671.639 kr.

Den aktivitet, som der er udøvet af A, er ikke anset som værende erhvervsmæssigt, hvorefter der således ikke er tale om selvstændig virksomhed, men derimod et lønmodtagerforhold mellem A og G1 A/S.

Arbejdet er skattemæssigt anset for at være udført af A som lønmodtager. Vederlaget for indkomståret 2004 er således vederlagt for personligt arbejde i et tjenesteforhold, og skal derfor beskattes som lønindkomst hos A, jf. statsskattelovens § 4.

Selskabet kan derfor ikke anses for at være indkomstmodtager af de omhandlende beløb.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på,

at

selskabet ikke har haft andre hvervgivere/kunder end G1 A/S,

at

G1 A/S har en almindelig adgang til at fastsætte generelle og konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol, at der mellem G1 A/S og A er indgået en aftale om løbende arbejdsydelse,

at

A har fast arbejdstid fastsat af G1 A/S, 

at vederlaget er beregnet som i almindelig tjenesteforhold i en timeløn, og vederlaget udbetales månedligt,

at

G1 A/S har afholdt udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet, og

at

der ikke afholdes udgifter, der i art og omfang ligger væsentlig ud over, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold,

at

A ikke har ansat personale og ikke er frit stillet med hensyn til at ansætte medhjælp,

at

selskabet ikke har foretaget annoncering samt

at

A ikke i arbejdet for G1 A/S har båret den for selvstændige erhvervsdrivende karakteristiske økonomiske risiko.

A er rette indkomstmodtager, uanset om han i indkomståret har været ejer af anparter eller ej.

Der er i selskabet foretaget fradrag for mange udgifter og med store beløb. SKAT har knyttet følgende bemærkninger hertil:

Vedrørende udgifter til fremmed arbejde skal det anføres, at der ikke overfor SKAT er oplyst, i hvilken forbindelse udgifterne er afholdt. Under hensyntagen til oplysninger om de aktiviteter, der har dannet grundlag for omsætningen, er udgifterne ikke anset for at være afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Tilsvarende gælder det fra G1 A/S oplyste om, at A ikke har haft medhjælp i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten, hvorefter udgifterne ikke anses at vedrøre den indtægtsførte omsætning. Videre har SKAT ikke fundet det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der for så vidt angår små-anskaffelserne er tale om køb af materialer anvendt i forbindelse med indkomsterhvervelsen, da G1 A/S har afholdt eventuelle udgifter til materialer m.m.

Idet ovennævnte udgifter kun i meget begrænset omfang er anset for at vedrører indkomsterhvervelsen, da der overvejende er tale om afholdelse af private udgifter for A, har selskabet ikke fået godkendt fradrag for disse udgifter. Da det ikke kan udelukkes, at en mindre del af de afholdte udgifter for småanskaffelser vedrører udlejningsejendommen, godkendes der fradrag herfor skønsmæssigt med 15.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at selskabets indtægter udgør 626.549 kr. i henhold til det selvangivne.

Selskabet har i 2004 udført arbejde for G1 A/S, hvilket arbejde bl.a. har bestået i servicering af benzinautomater for G2. I 2004 var A eneste ansatte i selskabet, og det var ham, som udførte servicearbejdet.

Selskabet har ikke arbejdet for andre end G1 A/S i 2004. Der er i alt faktureret 915.885 kr. til G1 A/S, der har fratrukket nettoudgiften som en erhvervsmæssig udgift og fratrukket momsen. Selskabet har indtægtsført nettobeløbet og afregnet momsen.

Det gøres gældende, at betalingen fra G1 A/S skal anses som betaling for udført arbejde af underentreprenør, hvor selskabet er underentreprenøren.

Repræsentanten har anført, at G1 A/S ikke havde nogen ejerandel af selskabet, og heller ikke havde instruktionsbeføjelser over for selskabet eller A for den sag skyld. Der er således tale om 2 selvstændige juridiske personer, hvis eneste forbindelse er, at selskabet har udført arbejde i underentreprise for G1 A/S.

Selskabet har forsøgt at markedsføre sig over for andre, således at der også kunne udføres underentreprise over for andre kunder, da man var klar over, hvilken risiko, der var forbundet med kun at have en kunde.

A har aldrig været ansat hos G1 A/S, og det har heller ikke været på tale. Der er ikke tale om en situation, hvor en "ansat har sat sig selv på anparter".

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Indkomst, som opgjort efter statsskattelovens § 4, skal henføres til beskatning hos den, som har oppebåret indkomsten.

Indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst og som er indtægtsført i selskabet, må som udgangspunkt også i skattemæssige henseende anerkendes som selskabets indkomst, med mindre indkomsterhvervelsen er så nært knytte til en bestemt fysisk person, at indkomsten må anses for erhvervet af personen og ikke af selskabet.

I mangel af oplysninger om selskabets anpartshaver, må det lægges til grund, at A havde bestemmende indflydelse i selskabet.

Det bemærkes, at A ubestridt har udført det af selskabet fakturerede arbejde for G1 A/S, og at der ikke foreligger aftale om arbejdets omfang og aflønning mellem dette selskab og selskabet.

Selskabet har ikke afholdt udgifter, der i art og omfang ligger væsentlig ud over, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold, hvorfor det må lægges til grund, at A har udført arbejdet på lige fod som de øvrige 10-11 lønansatte i G1 A/S, og således været undergivet instruktionsbeføjelse fra G1 A/S.

Selskabet havde ikke andre kunder end G1 A/S i 2004, og efter det oplyste var det et ønske fra A selv, at han ikke blev ansat som lønmodtager i G1 A/S. A har således ikke ved arbejdet for G1 A/S båret den for selvstændige erhvervsdrivende karakteristiske økonomiske risiko.

Selskabet kan derfor ikke anses for at være rette indkomstmodtager af de omhandlende vederlag, der i stedet er anset for at være oppebåret af A, som aflønning for arbejde i tjenesteforhold for G1 A/S.

Det forhold, at selskabet har udskrevet fakturaer for alt 915.885 kr. inkl. moms, og G1 A/S har betalt beløbet inkl. moms, og at A efter det oplyste har arbejdet meget frit, ændrer ikke herpå.

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

Ikke godkendte udgifter vedrørende udlejningsejendommen

Sagens oplysninger

A har erhvervet ejendommen ...2 pr. 1. januar 2001 kontant for 979.364 kr.

Pr. 1. juli 2003 har A overdraget ejendommen til selskabet for kontant 956.717 kr.

Selskabet har herefter udlejet ejendommen til A og ægtefællen BA fra 1. juli 2003.

A har beboet ejendommen i perioden: 1. januar 2001- 1. juli 2005. As ægtefælle og harn har beboet ejendommen i perioderne: 1. januar 2001 - 1. marts 2007 og 1. juli 2007 - 1. januar 2008.

Der er indgået en skriftlig lejekontrakt mellem selskabet som udlejer og A og BA som lejere. Den årlige leje er i henhold til kontraktens § 3 aftalt til 54.000 kr. inkl. el og varme, da der ikke betales særskilt herfor.

Af lejekontraktens § 11 fremgår det, at på grund af manglende vedligeholdelse, er lejen nedsat midlertidigt, således at huslejen udgør 0 kr. i perioden: 1. juli 2003 til 31. oktober 2003. Herefter udgør lejen 3.000 kr. i perioden: 1. november 2003 til 30. juni 2005.

Lejekontrakten er underskrevet på selskabets vegne af CC (As far), som på daværende tidspunkt var registreret som direktør i selskabet.

Selskabet har fratrukket udgifter vedrørende udlejningsejendommen på 439.911 kr., fordelt med

Fremmed arbejde

102.665,50 kr.

Lønninger og ATP

96,333,98 kr.

Leasing

50.507,00 kr.

Arbejdstøj

3.900,00 kr.

Reparation og vedligeholdelse

7.523,75 kr.

Revisorhonorar

28.187,50 kr.

Kontorhold

4.675,90 kr.

Annoncer

5.372,70 kr.

Telefon

30.304,93 kr.

Internet

6.276,34 kr.

Leje af postboks

710,00 kr.

Repræsentation - ej fradragsberettiget del

909,50 kr.

Porto og gebyrer

3.859,50 kr.

Brændstof

22.027,20 kr.

Vægtafgift & forsikring

5.362,92 kr.

Reparationer, bil

18.953,99 kr.

Broafgift

792,00 kr.

Afskrivning, småanskaffelser (- 5.000 kr.)

 51.218,03 kr.

 

439.940,74 kr.

SKATs afgørelse

Der er ikke godkendt fradrag for udgifter vedrørende udlejningsejendommen på 424.941 kr.

SKAT har som følge af manglende oplysninger om ejerforholdet lagt til grund, at A er ejer af selskabet, og den, der har bestemmende indflydelse på selskabet. Det er A, som repræsenterede selskabet udadtil og i forhold til SKAT, og selskabets omsætning udgør i sin helhed af indtægter hidrørende fra As arbejdsydelse og lejebetaling fra A. I det omfang at NK fortsat er officiel ejer af anparterne, lægges det til grund, at der er tale om et proforma ejerskab, da NK ikke ses at have nogen indflydelse på selskabet. A har efter det oplyste haft et meget lille kendskab til NK.

Det er derfor ved vurderingen lagt vægt på, at indtægtsføreisen i selskabet af indkomst erhvervet i lønmodtagerforhold kun er muliggjort af en person med bestemmende indflydelse i selskabet. Dette forhold, at der sker en sammenblanding mellem selskabets og As økonomi, og at A i øvrigt ikke ønsker at afgive oplysning om, hvem der ejer selskabet, taler ligeledes i retning af, at A må betragtes som værende selskabets hovedanpartshaver.

Lejeaftalen er derfor anset for at være omfattet af ligningslovens § 2. Heraf fremgår det, at skattepligtige, der udøver bestemmende indflydelse over juridiske personer, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige og økonomiske transaktioner, i overensstemmelse med hvad der kunne have været opnået, hvis transaktioner var afsluttet mellem uafhængige parter.

SKAT har efter omstændighederne ikke for indkomståret 2004 fundet anledning til at foretage en prøvelse af, hvorvidt den indgåede lejeaftale er indgået på markedsmæssige vilkår, men har bemærket, at dette omvendt ikke er udtryk for, at lejeaftalen anses for indgået på markedsvilkår.

Der er foretaget fradrag for mange udgifter og med store beløb i selskabet. Det er i betydelig omfang tale om udgifter, der ikke er anset at vedrøre selskabets indkomsterhvervelse.

Selskabets påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for afholdte udgifter på 424.941 kr. til småanskaffelser i henhold til det selvangivne.

Der er utvivlsomt tale om en udgift forbundet med selskabets drift, og derfor er udgiften også fradragsberettiget.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal således foreligge en direkte og umiddelhar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver bl.a. at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomhed, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

De af selskabet afholdte udgifter på 439.941 kr. kan ikke anses for at vedrøre selskabets indkomsterhvervelse vedrørende udlejningsejendommen, ligesom det ikke er dokumenteret, at udgifterne vedrører selskabets indkomsterhvervelse i større omfang end forudsat ved ansættelsen.

Vedligeholdelsesudgifter

Sagens oplysninger

Selskabet har fradraget vedligeholdelsesudgifter på ejendommen med 62.487 kr.

SKATs afgørelse

Der er ikke godkendt fradrag for vedligeholdelsesudgifter for udlejningsejendommen på 49.887 kr.

SKAT har alene godkendt fradrag for istandsættelsen af ejendommen med 35 pct. af årslejen svarende til 12.600 kr. (opgjort som 36.000 x 0,35). Dette er sket med henvisning til ligningsvejledningen, afsnit E.K.2.5, hvoraf det fremgår, at der for udlejningsejendomme gælder, at der kun kan afholdes vedligeholdelsesudgifter op til 35 pct. af årslejen i det første år efter erhvervelsen af den pågældende udlejningsejendom.

Fradrag for vedligeholdelsesudgifter ud over 35 pct.-begrænsningen, der er afholdt i det første år, kan ikke føres til fradrag i de efterfølgende år, selvom maksimumsfradraget ikke fuldt ud udnyttes i disse år.

Selskabet får således kun godkendt fradrag for vedligeholdelsesudgifter på udlejningsejendommen med 12.600 kr. i 2004.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter afholdt til istandsættelse af ejendom med 64.887 kr.

Der er utvivlsomt tale om en udgift forbundet med selskabets drift, og derfor er udgiften også fradragsberettiget.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Nyerhvervede ejendomme kan i de første 3 ejerår i almindelighed kun anerkendes fradrag for istandsættelsesudgifter inden for 35 % af den årlige lejeindtægt - ekskl. eventuelt varmebidrag - for udlejede en- og tofamilieshuse. Der henvises til offentliggjorte afgørelser SKM2004.429.LSR, TfS 1994.846 LSR og TfS 1994.23 LSR, der er omtalt i ligningsvejledningen for 2005, afsnit E.K.2.5.

Da selskabet er omfattet af denne regel, vil selskabet således kun kunne fradrage 12.600 kr. som vedligeholdelsesudgifter i 2004.

Skattecentrets afgørelse stadfæstes hermed.

Selskabsskatten

Sagens oplysninger

Selskabet har i indkomståret 2004 betalt 28.580 kr. i selskabsskat.

SKATs afgørelse

Selskabet har ikke fået godkendt fradrag for selskabsskatten på 28.580 kr., da der ikke er tale om en fradragsberettiget udgift i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabets indkomst er forhøjet med beløbet

Selskabets påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at selskabet har fradrag for selskabsskatten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse med den givne begrundelse.

..."

I SKATs sagsfremstilling af 4. juli 2008 hedder det bl.a.

"... 

Beskrivelse af selskabet

Første regnskabsår for H1 ApS (i det følgende "selskabet") er 2003, dækkende perioden 7/5 2002 - 31/10 2003.

Det fremgår, at selskabets formål er handel og investering og dermed beslægtet virksomhed. På forespørgsel til selskabet har selskabets revisor oplyst, at selskabets virkeområde er salg af serviceydelser og informationer.

Foranlediget af indkaldelse til møde, mødte for selskabet A, ...2 (nu ...3) samt selskabets revisor.

Selskabet er for omhandlede indkomstår registreret på adressen .... As far CC, der på tidspunktet var direktør i selskabet, bor på adressen.

Selskabet ses ikke i indkomståret 2003 at have udbetalt løn. For indkomståret 2004 er udbetalt i alt kr. 95.439,38 og for indkomståret 2005 kr. 150.420,83. Lønnen er i langt overvejende grad udbetalt til A. Der er for kalenderårene 2004 og 2005 udbetalt løn til 1 yderligere ansat med henholdsvis kr. 6.260 og kr. 665. Der er ikke i kalenderåret 2006 udbetalt løn til andre end A.

SKAT har anmodet selskabet om at fremsende fortegnelse over anpartshaver(ne), jfr. anpartsselskabslovens § 17, stk. 2 og tillige kopi af stiftelsesdokument. Selskabet har ikke imødekommet anmodningen. A har ikke ønsket at oplyse overfor SKAT hvem der er hovedanpartshaver i selskabet, hvilket ej heller er oplyst overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det fremgår af foreliggende oplysninger, at anparterne i 2002 blev købt af NK, G13 ApS, ...4. NK stod registreret som direktør i selskabet i perioden 27/2 2006 - 2/2 2007. A har været registreret som direktør fra 2/2 2007. Det må dog lægges til grund, at A nu er ejer eller er den reelle ejer af selskabet, henset til, at omsætningen i selskabet i helhed hidfører fra arbejde udført af A. De til selskabet udbetalte honorarer for det af A udførte arbejde udgør betydeligt større beløb, end den løn, der udbetales fra selskabet til A, hvorved der akkumuleres formue i selskabet.

Af oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyreisen fremgår, at selskabet tegnes af en direktør alene.

Selskabet har i en periode været registreret på adressen ...4. Selskabet er nu registreret på adressen ...2.

For så vidt angår selskabets virkeområde har A oplyst, at hans arbejde for selskabet består i servicering af tankstationer i situationer, hvor der opstår problemer med standere/betalingsautomater. Selskabets geografiske virkeområde dækker hele Danmark, men som udgangspunkt foretages arbejde i ... i øvrigt.

Regnskabet for indkomståret 2003 dækker perioden 7/5-2002 - 3/10-2003.

Regnskabet for indkomståret 2004 dækker perioden 1/11-2003 - 31/10-2004.

A har pr. 1. juli 2003 solgt ejendommen ...2 til selskabet.

A har beboet ejendommen i perioden 1/1-2001 - 1/7-2005. As ægtefælle BA har beboet ejendommen i perioderne 1/1-2001 - 1/3-2007 og 1/7-2007 - 1/1-2008 sammen med fællesbarnet.

...

1.1. Sagens faktiske forhold

Rette indkomstmodtager

I forbindelse med gennemgangen af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2004, er selskabet anmodet om at fremsende alt regnskabsmateriale for indkomstårene 2003 - 2004 incl.

Til en drøftelse af bilagsmaterialet for indkomstårene 2003 og 2004 samt selskabets virkeområde, mødte A og revisor DS, R1 Revision ApS d. 12. januar 2006. Selskabet var forud herfor anmodet om at fremsende div. manglende regnskabsmateriale, hvilken anmodning ikke blev imødekommet.

Ved mødet oplyste A, at arbejdet i selskabet består i servicering af tankstationer i situationer, hvor der opstår problemer med standere/betalingsautomater. Det geografiske virkeområde er hele Danmark, men som udgangspunkt foretages arbejdet i ... i øvrigt. A oplyste endvidere, at en del af serviceringen kan foretages hjemmefra via PC.

Arbejdet udføres af A.

På forespørgsel om baggrunden for at udøve aktiviteterne i selskabsform oplyste A, at det var et krav fra hvervgiver.

A oplyste endvidere

  • at han ikke har overblik over hvor mange ansatte, der er hos hvervgiver, men at han mente at der var under 20
  • at nogle arbejder som lønmodtagere medens andre - som han - arbejder i selskabsform
  • at han ikke har indgået nogen form for skriftlig aftale med hvervgiver
  • at han aflønnes med timesatser
  • at timesatserne varierer alt efter hvad tid på døgnet arbejdet udføres
  • at han ej heller har skriftlig aftale om aflønningen. Han har kun egne notater
  • at han har ønsket den frihed det giver ham at arbejde i selskabsform, idet han har et handicappet barn
  • at han forsøger at få flere aktiviteter i selskabet i form af IT-assistance
  • at han endnu ikke har haft indtægter derved
  • at selskabets indtægter fortsat i helhed stammer fra samme hvervgiver (G1)
  • at han har til hensigt også fremover at drive sine aktiviteter i selskabsform
  • at han ikke annoncerer
  • at nuværende revisor intet har haft at gøre med beslutningen om at drive aktiviteterne i selskabsform idet det var en anden tidligere revisor.

En gennemgang af regnskabsmaterialet har vist, at, omsætningen i selskabet i helhed stammer fra samme hvervgiver.

Af fakturaer udstedt til hvervgiver er udelukkende anført: Fakturering for x (måned) 200x ifølge specifikation.

Specifikationerne er ikke indeholdt i selskabets regnskabsmateriale, og A har ikke imødekommet anmodninger om fremsendelse heraf, idet han har oplyst ikke at være i besiddelse heraf samt at han ikke ønsker at anmode hvervgiver om disse.

Ved mødet blev foretaget en systematisk gennemgang af regnskaberne for 2003 og 2004, idet A og revisor på ny blev anmodet om at fremsende de tidligere anførte manglende bilag.

Det er i vid udstrækning ikke muligt at følge kontrol- og transaktionssporet.

Revisor modtog fra mødet bilagsmaterialet for 2004 med henblik på at tilrette bogføringen således at alle posteringer på konto P.T.U. (poster til undersøgelse) henføres til bilag. Endvidere medtoges efterposteringsark, hvorpå tillige af revisor skulle anføres henvisninger til bilag ved de enkelte posteringer.

Efterfølgende modtoges fra A og revisor bilagsmappe og efterposteringsark, dog uden at der på efterposteringsark eller PTU-kontoen var anført henvisninger til bilag.

Enkelte af de tidligere udbedte bilag var indsat i mappe med bilagsmateriale for indkomståret 2004.

Med baggrund i skrivelse af 2. maj 2006, hvori selskabet blev rykket for indsendelse af yderligere regnskabsmateriale, blev A kontaktet telefonisk d. 18. juli 2006. A blev ved samme lejlighed forespurgt til ejerforhold m.m. i selskabet. A oplyste bl.a. følgende:

  • at han ikke ved hvem der oprindeligt stiftede selskabet
  • at han ikke ved hvem der ejer anparterne nu
  • at hans far tidligere var direktør i selskabet
  • at det nu er en der hedder N (uden oplysning om efternavn), der er direktør i selskabet
  • at han ikke ved om N ejer anparterne
  • at han ikke kan huske hvordan N er kommet ind i billedet
  • at han ikke kan huske hvor han kender N fra
  • at han ikke selv har noget med ejerskab/direktion at gøre
  • at han ikke kan forklare hvorfor det er ham, der overfor omverdenen - herunder overfor skattemyndighederne - tegner selskabet, andet end at det "mest er ham der kender papirerne"
  • at N har en "interesse" i selskabet
  • at selskabet nu har solgt ejendommen ...2.

Samtidig oplyste A, at det ikke for tiden er muligt at fremsende det udbedte materiale grundet forestående ferie.

Endvidere blev revisor ved telefonisk henvendelse d. 18. juli 2006 forespurgt om ejerforhold i selskabet. Revisor oplyste, at han ikke har kendskab hertil.

Ved telefonisk henvendelse til hvervgiver G1, KS d. 20. oktober 2006 er oplyst

  • at der ikke er indgået nogen skriftlig kontrakt med selskabet
  • at selskabet = A
  • at der i G1 A/S er ca. 55 ansatte
  • at A foretager installation og service på G2 tankstationer
  • at det er efter ønske fra A, at han ikke er ansat som lønmodtager
  • at der er 10-11 lønansatte, der arbejder på fuldstændig tilsvarende vis som A
  • at såfremt A har afholdt udgifter til materialer, er det i et meget begrænset omfang. Materialer hentes i virksomheden (G1)
  • at A arbejder meget frit, idet han har brug for at være meget hjemme hos kone og barn
  • at han ikke gemmer specifikationer til As fakturaer så længe, men at han kan fremsende eksemplarer for senere indkomstår
  • at de udbetalte beløb dækker timebetaling samt kørsel
  • at A - når han kommer ud på tankstationer - helt sikkert repræsenterer (og præsenterer sig som kommende fra) G1 A/S
  • at han som udgangspunkt ikke ville have noget imod at A havde en medhjælp med ud, men at han bestemt ville have meget imod det, såfremt han ikke var orienteret herom. KS er ikke bekendt med at A på noget som helst tidspunkt har benyttet medhjælp.

Af de eksempler på specifikationer til fakturaer fra selskabet, som er modtaget fra G1 A/S vedrørende perioden januar - december 2006 fremgår, at månedligt honorar er sammensat af:

Almindelige timer (à kr. 237 pr. time)
Overarbejde (à kr. 403 pr. time)
Kørsel i forbindelse med almindelige timer og overarbejde (à kr. 3,10)

Tilkaldetimer (à kr. 150 - 300)
Honorar for tilkaldetimer tillægges 12,5 %
Overtimer (à kr. 403)
Kørsel i forbindelse med tilkaldetimer og overtimer (à kr. 3,10)

Der beregnes moms af hele beløbet, inkl. kørsel.

Selskabet ses ikke at have afregnet moms.

I skrivelse af 24. oktober 2006 og rykkerskrivelse af 23. november 2006 er selskabet anmodet om at fremsende bl.a. regnskabsmateriale for indkomståret 2005 og fortegnelse over anpartshaver(ne), jfr. Anpartsselskabslovens § 17, stk. 2. Selskabet har fortsat ikke efterkommet anmodningerne."

I en af sagsøgeren fremlagt uunderskrevet og udateret ansættelsesaftale hedder det bl.a.

"...

Ansættelsesaftale for

A

...

Arbejdsområde og arbejdssted:

Diverse kørselsopgaver samt vedligeholdelse og udvidelse af virksomhedens internet aktivitet.

Opgaverne påbegyndes primært fra virksomhedens adresse.

Tiltrædelsesdato: den 2-1-2004

Arbejdstid: min. 20 timer om ugen fordelt på ikke faste tidspunkter. Lønnen er aftalt til 100,- kr. pr. time, denne udbetales bagud sidste hverdag i måneden, der udbetales feriepenge efter gældende regler. Der udbetales ikke løn under ferie samt sygdom.

Der stilles fri telefon til rådighed.

Ansættelsen er løbende, og der er i ansættelsen taget hensyn til familiens handicappede barn som giver A tidsbegrænsede rammer, dette er gældende indtil videre.

Der er ikke indgået nogen aftale om pensionsordning.

Opsigelse: Arbejdsgiver 1 mdr. og Lønmodtager 14 dage.

...1 den

 

...2 den

CC

 

A

Adm. direktør

   

H1 ApS ...1

   

cvr ...

   

..."

Forklaringer

A har bl.a. forklaret, at direktør og eneanpartshaver hos H1 ApS. Før han etablerede selskabet i 2002, kørte han også for G1 A/S i et personligt drevet firma, der også var momsregistreret. Han fik momsnummer i 1985. Han blev tilknyttet G1 i 1996 og har faktureret dem siden. Han har tidligere arbejdet hos G1 som arbejdsdreng i et halvt år i 1983.

Før han blev selvstændig i 1996 kørte han også for PD, men han ville være selvstændig og fandt nye områder at gå ind i. Han drev sin personlige virksomhed under virksomhedsordningen, hvilket ikke gav anledning til problemer i forhold til SKAT.

Han begyndte at køre for G1 i forbindelse med, at man indførte G14 i Danmark. Han fik gennem G15 kontakten til G1, der havde en serviceaftale med G2. Han kørte først i området, hvor han boede, men senere også på ... Dele af den service, han lavede, kunne laves fra computeren. Han har kun en mundtlig entrepriseaftale med G1. Han kørte for G1 i sin personlige virksomhed fra 1996 til 2002 og derefter i selskabet. Han mener, at der ville have været en interessekonflikt, hvis han f.eks. også havde kørt for G16, men der er ikke aftalt nogen konkurrenceklausuler med G1. Han drev i 1997 også en butik, hvor han udlejede lys og lyd udstyr, men det kørte ikke rundt.

I 2002 stiftede hans selskabet, da han havde en tanke om, at det skulle udvikle sig. Han havde problemer hjemme, da hans ægtefælle har et handicappet barn. Han blev anbefalet at lave et selskab, da han gerne ville aflastes og derfor ville ansætte flere, men har nok ikke forstået rådgivningen. Han indskød huset som anpartskapital. Han skyldte ikke penge væk til kreditorer, der var efter ham, og han bragte derfor ikke huset i kreditorly.

Han forsøgte at udvikle en webshop med betalingsløsninger i selskabet som et sideløbende projekt. Det er derfor, der er betalt nogle fakturaer til G4, England. Derudover arbejdede han med annoncering på internettet. Han havde allerede i 2005 indtægter fra andre aktiviteter, men det var dog ikke væsentlige indtægter.

Selskabet eksisterer stadig, men han kører ikke længere for G1. Samarbejdet ophørte omkring april 2010, men han kørte dog lidt for dem henover sommeren. Han er stadig den eneste ansatte. Han kører mere for G17, der er ejet af G18 og er den største ... pumpe producent. Han kom i kontakt med dem i forbindelse med, at en række gamle automater skulle tages ned. Han arbejder derfor kun med opsætning og service i garantiperioden, da et andet selskab nu har servicekontrakten.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at der ikke foreligger noget tjenesteforhold mellem G1 A/S og A, da G1 ikke har indgået nogen aftaler med A, men alene med sagsøger, der herefter er hvervgiver i forhold til A og som tilrettelægger, leder og fordeler de af G1 tildelte opgaver. G1 har ingen instruktionsbeføjelse overfor A og bestemmer således ikke arbejdstid eller tilrettelæggelse heraf. G1 har således ikke kontrol- eller tilsynsbeføjelser, udover hvad en hovedentreprenør sædvanligvis har i forhold til en underentreprenør, og G1 betaler heller ikke faste månedlige beløb til sagsøger, men alene et beløb på baggrund af det udførte arbejde i den pågældende måned. Sagsøger har påtaget sig en selvstændig økonomisk risiko, hvilket er karakteristisk for selvstændigt erhvervsdrivende i modsætning til lønmodtagere, ligesom det står sagsøger frit at kontrahere med andre end G1. Sagsøger er herefter rette modtager af indtægten fra G1. A har ikke sat sig selv på anparter og kan således ikke anses som lønmodtager i forhold til G1 men derimod i forhold til sagsøger, hvorfor skattecentrets afgørelse om forhøjelse skal tilsidesættes.

Sagsøger har ikke bemærkninger til forhøjelsen af resultatet for 2004 med 49.887 kr. vedrørende ikke godkendt vedligeholdelsesudgifter og 28.580 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for selskabsskat.

Sagsøgte har gjort gældende - ad rette indkomstmodtager - at det ikke er sagsøgeren, men A, som er rette indkomstmodtager af vederlagene fra G1 A/S i det omtvistede indkomstår, og at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at sagsøgeren har ret til fradrag i overensstemmelse med det selvangivne.

Indkomst, som opgjort efter statsskattelovens § 4, skal, jf. princippet om rette indkomstmodtager, henføres til beskatning hos den, som har haft retlig adkomst til indkomsten. Vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold skal derfor beskattes som lønindkomst hos den person, der har udført arbejdet, hvorimod et selskab ikke kan anses for rette indkomstmodtager for så vidt angår lønindkomst, jf. udtrykkeligt SKM2002.154.HR. Afgrænsningen mellem selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere sker efter en samlet vurdering af kriterierne i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, punkt B.3.1.1, jf. bl.a. UfR 1996, 1027 H, UfR 1997, 1013 H og SKM2009.476.HR. Overordnet anses som lønmodtager den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Selvstændig erhvervsvirksomhed derimod er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Det gøres gældende, at det - henset til den måde, hvorledes A har disponeret over det sagsøgende selskab - er A, der i indkomståret 2004 var selskabets reelle leder og ejer. Det skal i den sammenhæng yderligere bemærkes, at A siden 2. februar 2007 også formelt har været registreret direktør i selskabet, og at der i denne periode tillige er ydet lån fra selskabet til A, jf. selskabets årsrapporter fra 2006/07, 2007/08 og 2008/09, der fremlægges i uddrag.

Det gøres gældende, at sagsøgerens virksomhed ikke i skattemæssig henseende er selvstændig erhvervsvirksomhed, men at der derimod foreligger en anden indkomstskabende aktivitet udøvet af A personligt. Rette indkomstmodtager er derfor A. Det fremhæves særligt, at de ydelser, som A har leveret for G1, var en løbende og integreret del af G1s virksomhed, hvilket også understøttes af, at aftalen med G1 har løbet over en længere årrække. Hertil kommer, at sagsøgerens indtægter i såvel det omtvistede som de efterfølgende indkomstår i sin helhed hidrører fra hvervgiveren G1 og dermed ikke en ubestemt kreds af hvervgivere, jf. SKM2008.163.HR, SKM2003.555.HR og TfS 2000.715 H. Dette er også kommet til udtryk ved, at sagsøgeren under den administrative klagebehandling har oplyst, at han ikke har annonceret med sin virksomhed, jf. SKM2008.163.HR og SKM2009.230.BR. Vederlæggelsen fra G1 er beregnet som timeløn og udbetales månedsvis, hvilket er det sædvanlige for lønmodtagere, jf. f.eks. SKM2002.154.HR, SKM2009.230.BR og SKM2008.836.BR. Den omstændighed, at sagsøgeren ikke har haft en fast ugentlig arbejdstid ændrer ikke herved, jf. SKM2005.280.VLR. Videre er det oplyst af hvervgiveren, at der er 10-11 lønansatte i G1, der udfører fuldstændig tilsvarende arbejdsopgaver som A, jf. SKM2003.555.HR.

Det påhviler sagsøgeren at dokumentere, at det var selskabet, der var berettiget og forpligtet i henhold til aftalen med hvervgiveren, jf. SKM2004.142.ØLR, TfS 1999.101 Ø og SKM2008.836.BR, hvilken bevisbyrde sagsøgeren ikke har løftet. Den omstændighed, at det var selskabet, der udskrev fakturaer for arbejdet ændrer ikke herved, jf. TfS 1998.312 Ø. Og den omstændighed, at lønnen efter aftale med G1 er blevet udbetalt til selskabet, ændrer selvsagt heller ikke herved. Uanset om selskabet formelt var aftalepart, må det lægges til grund, at G1 alene har indgået aftalen på baggrund af en vurdering af As kvalifikationer. Sagsøgeren var således ikke frit stillet med hensyn til ansættelse af medhjælp, og arbejdet skulle udføres af ham personligt. Der skal i den sammenhæng henses til, at sagsøgeren ikke har haft andre ansatte end A til at udføre arbejdet for G1, og at KS (G1) har oplyst, at denne vil have meget imod, at hvis sagsøgeren antog medhjælp uden at involvere G1 heri.

På den baggrund bestrides det som udokumenteret, at der har været nogen forretningsmæssig begrundelse for at lade selskabet være aftalepart, jf. herved TfS 1999.101 Ø. Det bemærkes tillige, at de ydelser, der leveres i henhold til aftalen med G1, falder helt uden for selskabets formål, der ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er "handel og investering og dermed beslægtet virksomhed".

Det gøres videre gældende, at den omstændighed, at sagsøgeren har oplyst, at A repræsenterer sig som kommende fra G1, når han udfører sit arbejde på tankstationerne, taler for at der er tale om et regulært ansættelsesforhold, jf. herved f.eks. SKM2008.163.HR og SKM2008.561.SR.

Det påhviler sagsøgeren at dokumentere, at han har haft en reel driftsøkonomisk risiko ved det udførte arbejde, jf. SKM2009.230.BR og SKM2008.836.BR, hvilket ikke er godtgjort. Sagsøgeren har f.eks. ikke godtgjort, at denne har afholdt udgifter, som efter art og omfang adskiller sig væsentligt fra, hvad der er sædvanligt for lønmodtagere, jf. f.eks. SKM2002.154.HR, SKM2008.836.BR og TfS 1997.473 H, hvilket understøtter, at arbejdet ikke er udført for sagsøgerens egen regning og risiko. Det skal her særligt bemærkes, at KS (G1) over for SKAT har oplyst, at "såfremt A har afholdt udgifter til materialer, er det i et meget begrænset omfang. Materialer hentes i virksomheden (G1)", samt at sagsøgeren under den administrative klagebehandling oplyste, at G1 afholder positive udgifter til f.eks. kørsel. Herudover bemærkes, at sagsøgeren har oplyst, at reservedele blev distribueret til A via G1.

Sagsøgte har under sagens forberedelse - ligesom skattemyndighederne under klagesagen - i meget vidt omfang søgt at få sagsøgeren til at oplyse sagen for så vidt angår de forhold, som sagsøgte selv ikke har mulighed belyse. Det har været kendetegnende igennem hele dette forløb, at sagsøgeren har været meget lidt samarbejdsvillig i den sammenhæng, og at sagsøgtes opfordringer således enten er forblevet ubesvaret eller besvaret uden nogen som helst form for dokumentation for sagsøgerens udsagn.

Samlet set kan det ikke lægges til grund, at A har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed for egen regning og risiko. Det må tværtimod lægges til grund, at arbejdet er udført for G1s regning og risiko, og det må påhvile sagsøgeren at godtgøre, at det skulle forholde sig anderledes.

Ad fratrukne udgifter

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt skatteyderen, jf. f.eks. SKM2004.162.HR. Det er således sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at de påståede udgifter - udover de af skattemyndighederne godkendte - konkret er medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Sagsøgeren har i replikken gjort gældende, at de fratrukne udgifter var "almindelige driftsomkostninger". Sagsøgeren har imidlertid fuldstændig udeladt anbringender til støtte herfor, ligesom sagsøgeren heller ingen dokumentation har fremlagt til støtte herfor. Dette på trods af, at sagsøgte har tilbudt at fremsende de bilag, som skattemyndighederne er i besiddelse af, i det omfang sagsøgeren måtte ønske det.

Det gøres gældende, at selskabets retmæssige indtægtsgrundlag alene har været udlejning af ejendommen på ...2 til selskabets direktør, A, og at udgifterne ikke anses for at være afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i selskabet, jf. statsskattelovens § 6, litra a, in fine. Sagsøgte bemærker hertil særskilt, at udgifter til "fremmed arbejde", 102.665,20 kr., der udgøres af tre bilag, vedrører dels en betaling til G13 ApS (nu G13X ApS under konkurs), der er ejet af NK, dels to fakturaer fra G4. Sagsøgeren har oplyst, at udgifterne vedrører opbygning af hjemmesiden www... samt levering af indhold til denne. En søgning på internettet viser, at hjemmesiden indeholder pornografisk materiale, hvilket næppe har nogen sammenhæng med det indtægtsgrundlag, sagsøgeren påstår, at selskabet skulle have haft. Herudover bemærkes videre særskilt, at udgifter til "arbejdstøj" med 3.900 kr. og "småanskaffelser", der er angivet med 51.218,03 kr., i alt væsentligt har karakter af private udgifter. For så vidt angår "småanskaffelserne" er der tale om blandt andet videoafspiller, Edb-udstyr, udgifter til dyppekoger og el-kedel. For så vidt angår udgifter til "reparation og vedligeholdelse af driftsmidler" bemærkes, at der ikke foreligger dokumentation for udgiftens afholdelse. For så vidt angår udgifter til "revisorhonorar", "kontorhold", "telefon", "internet", "porto og gebyrer" og "småanskaffelser" bemærkes yderligere, at skattemyndighederne skønsmæssigt har fastsat en fradragsberettiget andel under hensyntagen til, at der tale om en passiv virksomhed i form af udlejning af fast ejendom, og at udgifter afholdt i forbindelse hermed må antages at være af begrænset omfang.

Det gøres gældende, at når skattemyndighederne med rette har foretaget et skatteretligt værdiskøn, må domstolen udvise tilbageholdenhed ved efterprøveisen heraf. Skønnet kan alene tilsidesættes, såfremt det er foretaget på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat, hvilket sagsøgere ikke har godtgjort.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter en samlet vurdering af den skete bevisførelse må retten lægge til grund, at G1 A/S reelt har været hvervgiver i forhold til A personligt, idet A reelt indgik som en integreret medarbejder hos G1, der i realiteten ikke har indgået en aftale med sagsøgende selskab.

Retten har lagt vægt på, at G1 reelt havde instruktionsbeføjelser overfor A, der skulle udføre opgaverne personligt, og at han ikke kunne videredelegere opgaverne til andre uden underretning til og accept fra G1. Retten har endvidere lagt vægt på, at A har fremstået som, at han repræsenterede G1, og at en langt overvejende del af reservedele og arbejdsredskaber enten blev udleveret af G1 eller afregnet efter udlæg. Endelig lægger retten vægt på, at sagsøger ikke har dokumenteret at have haft andre kunder eller aktiviteter i perioden, ligesom der antageligt med G1 kun er indgået en mundtlig aftale, hvis nærmere forretningsmæssige indhold og baggrund ikke er belyst under sagen.

At A antageligt har indgået en ansættelsesaftale med sagsøgende selskab, og at sagsøgende selskab har faktureret G1, kan ikke føre til andet resultat.

Efter den skete bevisførelse og fremlagte dokumentation finder der ikke at være grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige fastsættelse af fradragsberettigede driftsomkostninger.

Retten lægger herved vægt på, at sagsøger ikke under sagen nærmere har dokumenteret den driftsmæssige begrundelse for disse udgifter, og det er således ikke sandsynliggjort, at udgifterne har været afholdt for erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i selskabet, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Herunder lægger retten vægt på, at det ikke er dokumenteret, at selskabet har haft anden forretningsmæssig aktivitet af betydning - udover udlejningsejendommen.

Herefter tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er fastsat som nedenfor bestemt og indeholder omkostninger til dækning af advokatbistand og øvrige omkostninger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, H1 ApS skal inden 14 dage betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter