Indhold

Dette afsnit beskriver bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Bidragsgrundlag og personskatteloven
  • Bidragsgrundlag og virksomhedsordningen
  • Bidragsgrundlag og kapitalafkastordningen
  • Bidragsgrundlag og særlig kapitalafkastberegning
  • Bidragsgrundlag og udligningsordningen
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Reglerne om opgørelse af bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender personskatteloven, findes i AMBL § 4.

Reglerne om opgørelse af bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, findes i AMBL § 5.

Bidragsgrundlag og personskatteloven

Bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, men personskatteloven, udgør:

  • den personlige indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, opgjort efter PSL § 3, (dvs. eksklusiv kapitalindkomst). Se AMBL § 4, stk. 1
  • fradrag af medregnede ydelser efter lov om biblioteksafgift. Se AMBL § 4, stk. 1, 2. pkt.
  • fradrag af eventuelt fremført negativ personlig indkomst efter PSL § 13, stk. 3 og 4. Se AMBL § 4, stk. 3.

Se AMBL § 4.

Bidrag og præmier til pensionsordninger mv., som nævnt i PBL § 18, fragår ikke i opgørelsen af bidragsgrundlaget. Se AMBL § 4, stk. 2.

Det arbejdsmarkedsbidrag, som den selvstændigt erhvervsdrivende skal betale, fragår heller ikke i opgørelsen af bidragsgrundlaget. Se AMBL § 4, stk. 2.

Den del af den eventuelt fremførte negative personlige indkomst efter PSL § 13, stk. 3 og 4, som stammer fra bidrag og præmier til pensionsordninger mv., som nævnt i PBL § 18, fragår heller ikke i bidragsgrundlaget. Se AMBL § 4, stk. 3.

Bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, der beskattes efter personskatteloven, opgøres med udgangspunkt i den personlige indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed efter PSL § 3.

Der er efter bemærkningerne til L 196 ikke ændret i bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende. Undtaget er dog, at udenlandsk erhvervsmæssig indkomst eller begrænset skattepligtiges erhvervsmæssige indkomst fra

  • frit erhverv
  • faste driftssteder
  • fast ejendom

med virkning fra og med indkomståret 2011 også indgår i bidragsgrundlaget.

Erhvervsmæssig indkomst, som Færøerne og Grønland kan beskatte efter de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler, indgår også i bidragsgrundlaget efter den nye arbejdsmarkedsbidragslov.

Sygedagpenge og andre lignende overførselsindkomster

Som hovedregel betales der ikke bidrag af sociale ydelser.

Sygedagpenge til en selvstændigt erhvervsdrivende indgår ikke i bidragsgrundlaget. Se SKM2003.416.ØLR, hvor spørgsmålet var, om udbetalte sygedagpenge skulle regnes med til erhvervsindkomsten opgjort efter virksomhedsordningen.

Det er Skatteministeriets opfattelse, uanset om en selvstændigt erhvervsdrivende bruger virksomhedsordningen eller ej, at sygedagpenge, som bliver udbetalt til den selvstændigt erhvervsdrivende, ikke skal indgå i virksomhedsindkomsten og dermed heller ikke i bidragsgrundlaget.

Østre Landsret har i overensstemmelse hermed fundet, at modtagne sygedagpenge, hvad enten modtagerens virksomhed i skattemæssig henseende må anses for at være erhvervsmæssigt drevet eller for en hobbyvirksomhed, ikke kan anses for at indgå i virksomhedens indtægter, men er personlig indkomst udenfor virksomheden. Se SKM2014.587.ØLR. Dommen er stadfæstet af Højesteret, se SKM2015.262.HR.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at SKM2003.416.ØLR ikke kun har betydning i forhold til sygedagpenge, men også i forhold til andre lignende overførselsindkomster.

Se SKM2005.231.TSS, hvor det i øvrigt fremgår, at følgende ydelser ikke skal indgå i virksomhedsindkomsten eller i bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende:

  • Sygedagpenge
  • Barselsdagpenge
  • Etableringsydelse
  • Igangsætterydelse
  • Uddannelsesydelse
  • Forældreorlovsydelse
  • Tilskud til fleksjob
  • Andre lignende overførselsindkomster.

Baggrunden for dette er, at disse ydelser ikke er anset for at være indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Som følge af SKM2003.416.ØLR offentliggjorde Told- og Skattestyrelsen den  5. oktober 2004 TSS-cirkulære 2004-23 om genoptagelser mv. Efter cirkulæret kunne selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, som havde modtaget sygedagpenge og lignede overførselsindkomster, få arbejdsmarkedsbidrag tilbagebetalt. Cirkulæret bortfaldt den 1. juni 2005.

På baggrund af dette cirkulære rettede praktiserende læger, speciallæger og tandlæger henvendelse til Told- og Skattestyrelsen for at blive omfattet af genoptagelsescirkulæret for så vidt angår udbetalte syge- og barselsdagpenge.

Lægerne og tandlægerne havde indgået en privat aftalebaseret forsikringslignende ordning ved sygdom og barsel, som ikke kunne sammenlignes skattemæssigt med den offentlige understøttelsesordning. Der var ikke tale om en lovbestemt obligatorisk social sikringsordning til forskel fra den selvstændiges dækning efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, hvor personen er sikret en vis indkomst fra det offentlige i en periode, hvor indkomst fra virksomheden er usikker.

Udbetalinger af syge- eller barselsdagpenge efter disse private ordninger er derfor omfattet af virksomhedsindkomsten og bidragsgrundlaget.

Andre ydelser

SKM2003.416.ØLR har som hovedregel ingen betydning for tilskud og refusioner m.v., som derfor fuldt ud skal medregnes i virksomhedsindkomsten. Se TSS-cirkulære 2004-23. 

Efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan der ydes tilskud til en virksomhed til aflønning mv. af en personlig assistent for en handicappet

  • ansat i virksomheden
  • ledig person, der skal ansættes i virksomheden
  • virksomhedsindehaver.

Tilskud til aflønning af en personlig assistent eller til dennes udgifter knytter sig udelukkende til virksomheden og ikke til den handicappede og skal derfor som erhvervstilskud medregnes til virksomhedens indkomst og bidragsgrundlag.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at støtte/tilskud efter EU's enkeltbetalingsordning er omfattet af bidragsgrundlaget, da støtten er en erhvervsstøtte. Støtte/tilskud efter enkeltbetalingsordningen bliver ydet på baggrund af jordarealet og/eller dyreholdet og har dermed en tæt sammenhæng med virksomheden.

Se dog nedenfor under "Ophør" om EU-ophørsstøtte.

En komponist modtog en livsvarig ydelse, som var afsat på finansloven. Ydelsen var ikke omfattet af bidragspligt efter arbejdsmarkedsfondsloven, da ydelsen ikke kunne anses for at være indkomst for personligt arbejde. Landsskatteretten lagde vægt på, at tildelingen af ydelsen kun skete på grundlag af en vurdering af kvaliteten i den kunstneriske produktion efter bekendtgørelse om Statens Kunstfond mv. Landsskatteretten lagde også vægt på, at ydelsen ikke var betinget af en modydelse fra klagerens side. Se SKM2002.168.LSR.

Ydelser, der ikke er betinget af en modydelse, er ikke omfattet af vederlagsbegrebet i AMBL § 2, stk. 1, nr. 2, og er derfor bidragsfri.

Se også SKM2013.241.HR, hvor Højesteret fandt, at en kunstners livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond ikke kunne medregnes som indtægt ved opgørelsen af virksomhedens resultat. Se også afsnit C.A.12.3 om AM-bidrag af sådanne ydelser.

Multimedier - til og med indkomståret 2011

Hvis den erhvervsdrivende fik multimedier stillet til rådighed til privat benyttelse i indkomståret 2011, skulle værdien heraf beskattes efter den tidligere LL § 16, stk. 13, og indgå i virksomhedens overskud og dermed også i bidragsgrundlaget. Som følge af at værdien indgik i virksomhedens overskud, blev beregningsgrundlaget samtidigt forøget for en eventuel medarbejdende ægtefælle.

Den skattepligtige værdi af multimedier, der blev stillet til rådighed til privat benyttelse, udgjorde årligt 3.000 kr. (2011). Hvis multimedierne kun var stillet til rådighed en del af året, blev den skattepligtige værdi nedsat med et beløb svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af multimedierne har været til rådighed. Se den tidligere LL § 16, stk. 12.

Medarbejdende ægtefælle - til og med indkomståret 2011

Overskud, der blev overført til en medarbejdende ægtefælle, blev anset for at være erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed og indgik derfor i bidragsgrundlaget hos den medarbejdende ægtefælle.

En medarbejdende ægtefælle, der fik multimedier stillet til rådighed, skulle i 2011 beskattes efter den tidligere LL § 16, stk. 13, og skulle betale arbejdsmarkedsbidrag af værdien.

For indkomståret 2011 kunne ægtefæller under visse betingelser få en rabat på 25 pct. i multimediebeskatningen efter de tidligere bestemmelser i LL § 16, stk. 12 og 13. For ægtefæller, der blev multimediebeskattet i hele 2011, skulle det skattepligtige beløb nedsættes fra 3.000 kr. til 2.250 kr. for hver af ægtefællerne. Se mere om dette i afsnit C.A.5.2.1.3.

Fri telefon, fri datakommunikationsforbindelse og computer - fra og med indkomståret 2012      

Fra og med indkomståret 2012, hvis dette påbegyndes den 1. januar 2012 eller senere, er LL § 16, stk. 12 og 13 ændret, og der tilføjes et nyt stk. 14. Ændringen indebærer bl.a., at multimediebeskatningen er afskaffet, og at beskatningen af fri telefon, computer og internetadgang er genindført med nødvendige tilpasninger for at sikre en rimelig beskatning.

Herefter beskattes den selvstændigt erhvervsdrivende af fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, med årligt 2.500 kr. for indkomstårene 2012 og 2013, og beløbet indgår i bidragsgrundlaget. For indkomstårene 2014 og 2015 udgør beskatningsværdien 2.600 kr., og for xindkomstårene 2016 og 2017 udgør værdien 2.700 kr.x

Den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes ikke af en computer, eventuelt med tilbehør, der indgår i den erhvervsmæssige virksomhed, og som anvendes af den selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse hermed, uanset den også er til rådighed for privat anvendelse. Se LL § 16, stk. 14.

Medarbejdende ægtefælle - fra og med indkomståret 2012

Fra og med indkomståret 2012 er bestemmelsen om rabat til ægtefæller, der begge har fri telefon og datakommunikationsforbindelse til rådighed, videreført. Se LL § 16, stk. 12.

Eksempel

I eksemplet er det forudsat, at den erhvervsdrivende og dennes medarbejdende ægtefælle har haft fri telefon mv. til rådighed for privat benyttelse i xindkomståret 2016x, og at ægtefællerne opfylder betingelserne om rabat på 25 pct.

Ægtefælle 1, den der driver virksomheden:

Overskud før medarbejdende ægtefælle, renter og fri telefon, mv.

300.000 kr.

Fri telefon, mv., ægtefælle 1, efter rabat (2.700 - 25 pct.)

    2.025 kr.

Beregningsgrundlag for medarbejdende ægtefælle

302.025 kr.

Overførsel til medarbejdende ægtefælle, 50 %

-151.013 kr.

Overskud før renter til beskatning som personlig indkomst, ægtefælle 1

151.012 kr.

Ægtefælle 2, den medarbejdende ægtefælle:

Overførsel fra ægtefælle 1, jf. ovenfor

151.013 kr.

Fri telefon, mv., efter rabat (2.700 - 25 pct.)

2.025 kr.

Til beskatning som personlig indkomst

153.038 kr.

Privattegnede pensionsordninger og arbejdsmarkedsbidrag

Udgifter til præmier til privattegnede pensionsordninger og det arbejdsmarkedsbidrag, som den selvstændigt erhvervsdrivende skal betale, fragår ikke i bidragsgrundlaget, selv om disse beløb skattemæssigt er fradragsberettigede i den personlige indkomst efter PSL § 3. Se AMBL § 4, stk. 2, og § 5, stk. 3.

Biblioteksafgift

Biblioteksafgifter indgår kun i bidragsgrundlaget, hvis virksomhedsordningen bruges. Se AMBL § 4, stk. 1, og nedenfor om "Bidragsgrundlaget og virksomhedsordningen".

Kapitalindkomst

Indkomst, der som kapitalindkomst er omfattet af PSL § 4, indgår ikke i bidragsgrundlaget. Det betyder, at der normalt ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af eksempelvis:

  • Renteindtægt
  • Gevinst efter kursgevinstloven
  • Fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Det samme gælder indkomst ved selvstændig virksomhed efter PSL § 4, stk. 1, nr. 9 og 11, som regulerer erhvervsvirksomhed med flere end 10 ejere og passiv udlejningsvirksomhed af driftsmidler eller skibe, hvor ejeren ikke selv deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Udlejning af fast ejendom

Skatteministeren har i TfS 1994, 293 udtalt, at også pensionister, der driver erhvervsvirksomhed ved at udleje fast ejendom uden for virksomhedsskatteloven, skal betale arbejdsmarkedsbidrag. Bidraget skal også betales af den del af lejeindkomsten, som går til at dække renteudgifterne på ejendommen.

Indtægter vedrørende tidligere selvstændig erhvervsvirksomhed

Modtagere af udbetalinger, der har sammenhæng med tidligere selvstændig erhvervsvirksomhed, er bidragspligtige, og udbetalingerne indgår i bidragsgrundlaget. Se TfS 1997, 450 Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene.

Ophør

Når en selvstændigt erhvervsdrivende, der har ladet sig beskatte efter personskatteloven, ophører med at drive virksomhed, opstår spørgsmålet, om eventuelle fortjenester i forbindelse med ophøret skal regnes med til bidragsgrundlaget.

Spørgsmålets besvarelse afhænger af, om fortjenesterne ved afståelse af virksomhedens aktiver bliver beskattet som personlig indkomst og dermed har karakter af virksomhedsindkomst, der skal regnes med ved opgørelsen af virksomhedens overskud. Dette gælder, uanset om fortjenesten er konstateret under virksomhedsforløbet eller i forbindelse med ophør. Se TfS 1995, 76 DEP.

På baggrund af ovennævnte kan det konstateres, at bl.a.

  • overskud ved salg af varelager
  • genvundne afskrivninger
  • fortjeneste på driftsmidler, og
  • immaterielle aktiver

indgår i bidragsgrundlaget, mens fortjeneste i forbindelse med salg af fast ejendom, der beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven, er fritaget for arbejdsmarkedsbidrag, da fortjenesten er kapitalindkomst. Dette gælder dog ikke i næringstilfælde, hvor en fortjeneste er personlig indkomst.

EU-ophørsstøtte, der udbetales efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere, er ikke omfattet af bidragspligten for selvstændigt erhvervsdrivende. Årsagen er, at støtten ikke har karakter af virksomhedsindkomst. Se TfS 1995, 427 DEP.

Se også

Se også afsnit C.C.8.4 om underskud ved anvendelse af personskatteloven.

Bidragsgrundlag og virksomhedsordningen

Bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, udgør:

  • Overførsel fra virksomhedens skattepligtige overskud
  • Fradrag af kapitalafkast efter VSL § 5, stk. 1, nr. 3, litra a
  • Tillæg af overførsel fra opsparet overskud med tillæg af tilhørende virksomhedsskat
  • Tillæg af rentekorrektion efter VSL § 11, stk. 3
  • Fradrag af eventuelt fremført negativ personlig indkomst efter PSL § 13, stk. 3 og 4
  • Eventuel reduktion af ovennævnte fratrukne kapitalafkast efter VSL § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, med kapitalafkast efter VSL § 23 a

Se AMBL § 5, stk. 1, 2 og 3.

Hvis den erhvervsdrivende har valgt at regne kapitalafkast med til den personlige indkomst efter VSL § 23 a, og dermed også i bidragsgrundlaget, bliver fradraget af kapitalafkast efter VSL § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, nedsat med det beløb, der regnes med som personlig indkomst efter VSL § 23 a. Se AMBL § 5, stk. 2.

Bidrag og præmier til pensionsordninger mv., som nævnt i PBL § 18, samt det arbejdsmarkedsbidrag, som den erhvervsdrivende skal betale, fragår ikke i opgørelsen af bidragsgrundlaget. Se AMBL § 5, stk. 3.

Den del af den efter PSL § 13, stk. 3 og 4, fremførte negative personlige indkomst, der stammer fra bidrag og præmier til pensionsordninger mv., som nævnt i PBL § 18, fragår heller ikke i bidragsgrundlaget. Se AMBL § 5, stk. 3.

Kapitalafkast

Et eventuelt beregnet kapitalafkast medfører reduktion i bidragsgrundlaget.

Biblioteksafgift og virksomhedsordningen

Hvis en person, der bruger virksomhedsordningen, modtager biblioteksafgift, og dette beløb indgår i virksomhedens overskud og dermed også i bidragsgrundlaget, vil der blive givet en godtgørelse på 8,7 pct. af biblioteksafgiften. Se AMBL § 6, stk. 1.

Denne godtgørelse bliver givet i det indkomstår, hvor biblioteksafgiften er modtaget, og indgår i bidragsgrundlaget og personens skattepligtige indkomst i samme indkomstår. Godtgørelsen betragtes som foreløbig skat og modregnes i modtagerens slutskat for indkomståret. Se AMBL § 6, stk. 2.

På denne måde vil personen blive stillet efter lovens hensigt, nemlig at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af biblioteksafgift.

Opsparet overskud

Overførsel af opsparet overskud med tillæg af tilhørende virksomhedsskat indgår i bidragsgrundlaget. Dette gælder også i tilfælde, hvor det opsparede overskud hidrører fra virksomhed i udlandet. Se SKM2012.677.BR, som vedrører § 10 i den tidligere arbejdsmarkedsbidragslov. 

Multimedier - til og med indkomståret 2011

Hvis den erhvervsdrivende fik multimedier stillet til rådighed til privat benyttelse i indkomståret 2011, blev værdien af disse beskattet efter den tidligere LL § 16, stk. 13. Værdien indgik i virksomhedens overskud og dermed også i bidragsgrundlaget. Da værdien indgik i virksomhedens overskud, blev beregningsgrundlaget samtidigt forøget for en eventuel medarbejdende ægtefælle.

Den skattepligtige værdi af multimedier, der blev stillet til rådighed til privat benyttelse, udgjorde årligt 3.000 kr. (2011). Hvis multimedierne kun var stillet til rådighed en del af året, blev den skattepligtige værdi nedsat svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af multimedierne har været til rådighed. Se den tidligere LL § 16, stk. 12.

Medarbejdende ægtefælle - til og med indkomståret 2011

Overskud, der blev overført til en medarbejdende ægtefælle i 2011, blev anset for at være erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed og indgik derfor i bidragsgrundlaget hos den medarbejdende ægtefælle.

En medarbejdende ægtefælle, der fik multimedier stillet til rådighed, skulle i 2011 beskattes efter den tidligere LL § 16, stk. 13, og skulle betale arbejdsmarkedsbidrag af værdien.

For indkomståret 2011 kunne ægtefæller under visse betingelser få en rabat på 25 pct. i multimediebeskatningen efter de tidligere bestemmelser i LL § 16, stk. 12 og 13. For ægtefæller, der blev multimediebeskattet i hele 2011, skulle det skattepligtige beløb nedsættes fra 3.000 kr. til 2.250 kr. for hver af ægtefællerne. Se afsnit C.A.5.2.1.3 om ægtefællerabat.

Fri telefon, fri datakommunikationsforbindelse og computer - fra og med indkomståret 2012

Fra og med indkomståret 2012, hvis dette påbegyndes den 1. januar 2012 eller senere, er LL § 16, stk. 12 og 13 ændret, og der tilføjes et nyt stk. 14. Ændringen indebærer bl.a., at multimediebeskatningen er afskaffet, og at beskatningen af fri telefon, computer og internetadgang er genindført med nødvendige tilpasninger for at sikre en rimelig beskatning.

Herefter beskattes den selvstændigt erhvervsdrivende af fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, med årligt 2.500 kr. for både indkomstårene 2012 og 2013, og beløbet medregnes til bidragsgrundlaget. For indkomstårene 2014 og 2015 udgør beskatningsværdien 2.600 kr., og for xindkomstårene 2016 og 2017 udgør værdien 2.700 kr.x

Den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes ikke af en computer, eventuelt med tilbehør, der indgår i den erhvervsmæssige virksomhed, og som anvendes af den selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse hermed, uanset den også er til rådighed for privat anvendelse. Se LL § 16, stk. 14.

Medarbejdende ægtefælle - fra og med indkomståret 2012

Fra og med indkomståret 2012 er bestemmelsen om 25 pct. rabat til ægtefæller, der begge har fri telefon og datakommunikationsforbindelse til rådighed, videreført. Se LL § 16, stk. 12.

Eksempel

I eksemplet er det forudsat, at virksomheden har stillet fri telefon mv. til rådighed for begge ægtefæller i xindkomståret 2016x, at den ene er en medarbejdende ægtefælle, og at ægtefællerne opfylder betingelserne om rabat på 25 pct.

Ægtefælle 1, der driver virksomheden, benytter virksomhedsordningen:

Overskud før medarbejdende ægtefælle, renter og fri telefon mv.

300.000 kr.

Fri telefon mv., ægtefælle 1, efter rabat (2.700 - 25 pct.)

    2.025 kr.

Beregningsgrundlag for medarbejdende ægtefælle

302.025 kr.

Overførsel til medarbejdende ægtefælle, 50 %

-151.013 kr.

Overskud før renter til beskatning, ægtefælle 1

151.012 kr.

Hævninger:

Årets hævninger i virksomheden før fri telefon mv.

300.000 kr.

Fri telefon mv., ægtefælle 1

2.025 kr.

Hævninger i alt

302.025 kr.

Der bruges sådan:

Medarbejdende ægtefælle

151.013 kr.

151.013 kr.

Hævet overskud til beskatning som personlig indkomst for ægtefælle 1

 

151.012 kr.

Ægtefælle 2, den medarbejdende ægtefælle:

Overførsel fra ægtefælle 1, jf. ovenfor

151.013 kr.

Fri telefon mv., efter rabat (2.700 - 25 pct.)

2.025 kr.

Til beskatning som personlig indkomst

153.038 kr.

Se også

Se afsnit C.C.5.2.2.10 om fri telefon m.m.

Ophør

Hvis en erhvervsdrivende under virksomhedsordningen afstår sin virksomhed eller ophører med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, er det muligt at bruge virksomhedsordningen til og med udløbet af det indkomstår, hvori afståelsen eller ophøret finder sted. Se nærmere i VSL § 15, stk. 1, 2. pkt., om betingelsen herfor.

I denne situation indgår salgssummen i virksomhedsordningen efter VSL § 15, stk. 1, 3. pkt., og dermed også i bidragsgrundlaget. Indestående på konto for opsparet overskud ved indkomstårets udløb med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat regnes med til den personlige indkomst i det efterfølgende indkomstår efter VSL § 15, stk. 1, 4. pkt. Beløbet indgår i bidragsgrundlaget. Se AMBL § 5.

Salgssummen indgår også i virksomhedsordningen i den situation, hvor en erhvervsdrivende afstår virksomheden eller ophører med at drive selvstændig virksomhed og inden udløbet af indkomståret efter ophørsåret overtager eller begynder en anden virksomhed og samtidig fortsætter i virksomhedsordningen. Se VSL § 15, stk. 2, 1. pkt. Se nærmere i VSL § 15, stk. 2, 2. pkt., om betingelsen herfor.

Fortjenesten indgår på den måde i virksomhedens skattepligtige indkomst og vil, når der sker overførsel fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien, indgå som personlig indkomst og hermed også i bidragsgrundlaget. Se AMBL § 5.

Hvis den erhvervsdrivende afstår sin virksomhed eller ophører med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed og samtidig vælger at træde ud af virksomhedsordningen, regnes indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat med til den personlige indkomst og til bidragsgrundlagt i samme år. Se VSL § 15, stk. 1, 1. pkt. Salgssummen indgår i denne situation ikke i virksomhedsordningen.

Hvis fortjeneste ved afståelse af virksomhedens aktiver ikke indgår i virksomhedsordningen, men beskattes særskilt som personlig indkomst, indgår fortjenesten i bidragsgrundlaget efter AMBL § 4.

Se også

Se også afsnit C.C.8.4 om underskud ved brug af virksomhedsordningen og afsnit C.C.5.2.13 om afståelse og ophør med virksomhedsordningen.

Bidragsgrundlag og kapitalafkastordningen

For selvstændigt erhvervsdrivende, der bruger kapitalafkastordningen i VSL § 22 a, bliver bidragsgrundlaget opgjort efter AMBL § 4. Dette indebærer, at bidragsgrundlaget gøres op ud fra den personlige indkomst, som vedrører selvstændig erhvervsvirksomhed.

Da det beregnede kapitalafkast trækkes fra i virksomhedsoverskuddet i den personlige indkomst, reducerer kapitalafkastet også bidragsgrundlaget.

En eventuel henlæggelse til konjunkturudligning efter VSL § 22 b trækkes også fra i virksomhedsoverskuddet i den personlige indkomst. Dermed reducerer disse henlæggelser også bidragsgrundlaget for henlæggelsesåret.

Ved indtægtsføring af henlæggelser til konjunkturudligning regnes disse (inklusive den dertil svarende konjunkturudligningsskat) med ved opgørelsen af den personlige indkomst. Dermed regnes de indtægtsførte henlæggelser også med, når bidragsgrundlaget bliver opgjort.

Henlæggelser til konjunkturudligning skal senest regnes med til den personlige indkomst og bidragsgrundlaget i det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb.

Hvis den erhvervsdrivende benytter sig af muligheden i VSL § 23 a om at regne kapitalafkast med til den personlige indkomst, bliver virksomhedsoverskuddet og bidragsgrundlaget forøget tilsvarende.

I øvrigt gælder de samme regler for opgørelse af virksomhedsresultat og bidragsgrundlag for selvstændigt erhvervsdrivende, som bruger kapitalafkastordningen, og for selvstændigt erhvervsdrivende, som bruger personskattelovens regler.

Kapitalafkast

Et eventuelt beregnet kapitalafkast medfører reduktion i bidragsgrundlaget.

Ophør

Når en selvstændigt erhvervsdrivende, der har ladet sig beskatte efter kapitalafkastordningen, ophører med at drive virksomhed, indgår de fortjenester, der måtte opstå i forbindelse med salg af virksomhedens aktiver, i bidragsgrundlaget i samme omfang, som hvis den erhvervsdrivende havde ladet sig beskatte efter de almindelige regler i personskatteloven. Det betyder, at kun fortjenester, der ville blive beskattet som personlig indkomst, indgår i bidragsgrundlaget.

Hvis der er henlagt til konjunkturudligning, skal disse henlæggelser indtægtsføres i ophørsåret, og henlæggelsen indgår dermed i bidragsgrundlaget.

Hvis ejeren går over til at bruge virksomhedsordningen, vil beløbet på konjunkturudligningskontoen blive anset for at være indestående på konto for opsparet overskud. Se VSL § 22 b, stk. 8, om andre situationer, herunder skattepligtsophør.

Se også

Se også afsnit C.C.5.3.1 om kapitalafkastordningen, og afsnit C.C.8.4 om underskud ved anvendelse af kapitalafkastordningen.

Bidragsgrundlag og særlig kapitalafkastberegning

Personer, der erhverver aktier eller anparter i et selskab, kan under visse betingelser vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter. Se VSL § 22 c.

Kapitalafkastet trækkes fra i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten.

Dette indebærer ikke, at noget arbejdsmarkedsbidragsgrundlag bliver nedsat, da der ikke er hjemmel til dette i arbejdsmarkedsbidragsloven.

Ophør og underskud

Der er ikke reguleret særskilt i virksomhedsskatteloven for virksomhedsophør eller for underskud ved brug af særlig kapitalafkastberegning.

Bidragsgrundlag og udligningsordningen

Personer, der har indkomst fra et udført arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter, kan under visse betingelser henlægge til indkomstudligning for at udjævne svingende indkomster fra kunstnerisk arbejde. Se VSL § 22 d.

Udligningsordningen indebærer stort set det samme som kapitalafkastordningens konjunkturudligningshenlæggelser. En henlæggelse i henlæggelsesåret trækkes fra overskuddet i den personlige indkomst, og bidragsgrundlaget bliver tilsvarende nedsat.

Når henlæggelsen regnes med som personlig indkomst i et senere indkomstår, skal henlæggelsen også lægges til bidragsgrundlaget i samme indkomstår.

Henlæggelser skal senest regnes med til den personlige indkomst og bidragsgrundlaget i det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb.

Hvis personen ophører med at være skattepligtig her til landet, skal henlæggelser regnes med til den personlige indkomst og i bidragsgrundlaget for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Se VSL § 22 b, stk. 8, jf. VSL § 22 d, stk. 2.

Ophør og underskud

Der er ikke reguleret særskilt i virksomhedsskatteloven for virksomhedsophør eller for underskud ved brug af udligningsordningen. På denne måde adskiller ordningen sig fra kapitalafkastordningens konjunkturudligningsordning. Dog skal en henlæggelse til indkomstudligning fortsat regnes med til den personlige indkomst og dermed også til arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget senest i det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb.

Se også

Se også afsnit C.C.5.5 om udligningsordningen for kunstnere.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2015.262.HR

Sygedagpenge modtaget af en selvstændig erhvervsdrivende skal ikke indgå i virksomhedens indtægter, men er personlig indkomst uden for virksomheden, jf. SKM2003.416.ØLR, uanset om virksomheden må anses for erhvervsmæssigt drevet eller ikke (hobby).

Stadfæstelse af SKM2014.587.ØLR.

SKM2013.241.HR

En kunstner modtog fra Statens Kunstfond en livsvarig ydelse, som alene tildeles på grundlag af en vurdering af kvaliteten af den hidtige kunstneriske produktion, og ydelsen var derfor ikke et vederlag for konkrete arbejder eller produkter. Højesteret fandt derfor, at ydelsen ikke kan medregnes som indtægt ved opgørelsen af kunstnerens virksomhedsresultat.

Landsretsdomme

SKM2003.416.ØLR

Sagen drejede sig om sygedagpenge modtaget af en erhvervsdrivende, der drev virksomhed under virksomhedsordningen. Spørgsmålet var, om sygedagpengene indgik i grundlaget for beregningen af arbejdsmarkedsbidrag eller ej. Landsretten fandt, at der både i arbejdsmarkedsfondsloven, der bl.a. fastsatte bidragspligten ved brug af virksomhedsordningen, og i lovens forarbejder kun blev henvist til overførsler fra virksomheden til den skattepligtige. Da sygedagpenge udbetales af kommunale myndigheder, og da der i øvrigt ikke i lovforarbejderne var taget stilling til håndteringen af selvstændigt erhvervsdrivendes modtagelse af sygedagpenge, fandt landsretten, at der ikke var den fornødne klarhed i hjemmelsgrundlaget til at opkræve arbejdsmarkedsbidrag af de modtagne sygedagpenge. Ved landsrettens dom blev Skatteministeriet derfor tilpligtet at anerkende, at de modtagne sygedagpenge skulle beskattes som personlig indkomst, hvoraf der ikke beregnes arbejdsmarkeds-bidrag.

Byretsdomme 

SKM2012.677.BR

Byretten fandt, at overførsel af opsparet overskud i indkomståret 2008 hidrørende fra indkomståret 2006 fra virksomhedsoverskud i udlandet skulle indgå i bidragsgrundlaget, idet den daværende bestemmelse i AMBL § 10, stk. 3, 2. pkt. skulle forstås således, at denne ikke omfatter beløb overført fra virksomhedens konto for opsparet overskud. Byretten henviser til lovbemærkningerne, hvori det udtrykkeligt anføres, at beløb overført fra konto fra opsparet overskud altid skal anses for bidragspligtig indkomst. Dette gælder derfor også opsparet overskud hidrørende fra virksomhed i udlandet.  

Efter den nu gældende arbejdsmarkedsbidragslov er der ikke mulighed for denne sondring, idet både virksomhedsoverskud og overført opsparet overskud medregnes til bidragsgrundlaget, uanset om indkomsten hidrører her fra landet eller ikke.

Landsskatteretskendelser

SKM2002.168.LSR

Landsskatteretten fandt, at en livsvarig ydelse på finansloven til en komponist ikke var omfattet af virksomhedsordningen. Retten lagde vægt på, at den omhandlede ydelse tildeles kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har placeret sig afgørende som kunstner, og at tildelingen af ydelsen kun sker på grundlag af en vurdering af kvaliteten i den kunstneriske produktion efter bekendtgørelse om Statens Kunstfond mv. § 11, stk. 1. Retten lagde også vægt på, at ydelsen ikke fordrede nogen modydelse fra klagerens side, at den ikke var opnået som følge af klagerens udøvelse af selvstændig virksomhed, og at den derfor ikke kunne anses for at have den fornødne sammenhæng med klagerens selvstændige virksomhed. Det var derfor med rette, at klageren ikke havde selvangivet ydelsen som indkomst omfattet af virksomhedsordningen. Retten havde også lagt vægt på definitionen af selvstændig erhvervsvirksomhed, som defineret i skatteretlig praksis.

Ankenævnsafgørelser

TfS 1997, 450 Ankenævnet for Bidrag.

Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene fandt, at pensionslignende ydelser fra en uafdækket pensionsordning i et håndværkerlaug var bidragspligtige for

  • tidligere ledende medarbejdere i håndværksvirksomheder
  • tidligere selvstændigt erhvervsdrivende håndværksmestre
  • enker efter disse.

Ankenævnet præciserede, at det efter arbejdsmarkedsfondsloven er håndværkerlauget, der som "udbetalende virksomhed eller lignende" skal opgøre bidragsgrundlaget og beregne og indeholde bidraget.

SKAT

SKM2005.231.TSS

Told- og Skattestyrelsen blev spurgt, om ydelser udbetalt ved sygdom og barsel til læger i almen praksis, praktiserende speciallæger samt praktiserende tandlæger var omfattet af genoptagelsescirkulæret om arbejdsmarkedsbidrag mv. af sygedagpenge mv. til selvstændigt erhvervsdrivende. Styrelsen blev også spurgt, om tilskud til fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende var omfattet af cirkulæret. Told- og Skattestyrelsen udtalte, at udbetalinger ved sygdom og barsel fra private aftalebaserede ordninger ikke var omfattet af genoptagelsescirkulæret, hvorimod tilskud til fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende blev anset for bidragsfri indkomst uden for virksomheden.

TfS 1995, 427 DEP

Departementet traf afgørelse om, at EU-ophørsstøtte, der udbetales efter Landbrugsministeriets lov om ophørsstøtte til jordbrugere, ikke er omfattet af bidragsgrundlaget efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsfonde, når støtten udbetales til personer omfattet af bidragspligten for selvstændigt erhvervsdrivende. Tilsvarende gælder, når ophørsstøtten udbetales til personer omfattet af bidragspligten og bidragsgrundlaget for lønmodtagere efter lov om arbejdsmarkedsfonde.

TfS 1995, 76 DEP

Departementet har taget stilling til spørgsmålet om, i hvilket omfang afståelsesavancer, herunder særligt avancer konstateret i forbindelse med virksomhedsophør, indgår i bidragsgrundlaget efter lov om arbejdsmarkedsfonde for både selvstændigt erhvervsdrivende uden for virksomhedsordningen og selvstændigt erhvervsdrivende, der bruger virksomhedsordningen.

TfS 1994, 293

Skatteministeren udtalte, at pensionister, der udlejer ejendom uden at benytte virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen, skal betale arbejdsmarkedsbidrag også af den del af lejeindkomsten, som går til at dække renteudgifterne på ejendommen.