Dato for udgivelse
17 Nov 2011 11:11
Til
Importører mv
Sagsnummer
09-025345
Ved spørgsmål, kontakt
SKATs Kundecenter
Resumé
Indledning af fornyet undersøgelse vedrørende antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia, og om indførelse af registrering af importen fra en malaysisk eksporterende producent.

Kommissionen har ved forordning (EU) Nr. 1164/2011 offentliggjort i EU-tidende L 297 af 16. november 2011 indledt en fornyet undersøgelse af Rådets gennemførelsesforordning (EU) Nr. 723/2011 (om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der er indført ved Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål (toldtariffens pos. ex 7318 12 90, ex 7318 14 91, ex 7318 14 99, ex 7318 15 59, ex 7318 15 69, ex 7318 15 81, ex 7318 15 89, ex 7318 15 90, ex 7318 21 00 og ex 7318 22 00) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (CN), til også at omfatte importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål afsendt fra Malaysia (MY), uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia) med henblik på at fastslå, om der kan bevilges en fritagelse for disse foranstaltninger til en malaysisk eksporterende procent ved at ophæve antidumpingtolden for importen fra denne eksporterende producent, og om indførelse af registrering af importen fra denne eksporterende producent.

For så vidt angår fornyet undersøgelse og indførelse af registrering henvises til teksten i forordning (EU) Nr. 1164/2011.

Forordningen træder i kraft den 17. november 2011.