Dato for udgivelse
28 Oct 2011 12:01
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Sep 2011 10:30
SKM-nummer
SKM2011.690.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 7-963/2008
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning + Personlig indkomst
Emneord
Hovedaktionær, uddannelse, Østeuropa, maskeret, udbytte, rejseudgift
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren med rette var blevet udlodningsbeskattet, jf. ligningslovens § 16 A, i anledning af, at et af ham domineret selskab havde afholdt udgifter til uddannelse af østeuropæere. Derudover vedrørte sagen spørgsmålet om, hvorvidt en godtgørelse, som sagsøgeren havde modtaget fra sin arbejdsgiver, var skattefri.

Retten bemærkede, at udgiften til uddannelse af østeuropæere ikke var fradragsberettiget for selskabet. Da udgiften samtidig måtte antages at være afholdt med henblik på varetagelse af sagsøgerens interesser i et østeuropæisk selskab, var der tale om en skattepligtig udlodning til sagsøgeren, jf. ligningslovens § 16 A.

Retten fastslog endvidere, at sagsøgeren ikke var berettiget til at modtage den udbetalte befordrings- og rejsegodtgørelse skattefrit.

Reference(r)
Ligningsloven § 9 A, stk. 1
Ligningsloven § 16 A
Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1 C.A.7.2.1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-2 A.B.1.7.3
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2 C.B.3.5.2.1

Parter

B
(Advokat Keld Frederiksen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommer

Lillian Lund Tinggaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 2. oktober 2008, drejer sig om hvorvidt udgifter til uddannelse af østeuropæere i Danmark afholdt af H2 A/S er skattepligtig udlodning for sagsøgeren, B, og hvorvidt B er skattepligtig af rejse og befordringsgodtgørelse modtaget fra H1.1 A/S i 2000 og 2001.

Sagen er hovedforhandlet sammen med

BS 53/2009 H1.1 A/S mod Skatteministeriet,
BS 964/2008 A mod Skatteministeriet og
BS 965/2008 H2 A/S mod Skatteministeriet.

Parternes påstande

B har nedlagt følgende påstande:

Principalt:

B's skatteansættelse for indkomståret 2000 nedsættes med kr. 552.832.

B's skatteansættelse for indkomståret 2001 nedsættes med kr. 60.723.

Subsidiært:

B's skatteansættelse for indkomstårene nedsættes med et mindre beløb end anført under den principale påstand.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens omstændigheder

Landsskatteretten afsagde den 1. juli 2008 følgende kendelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ansat værdi af fri bil til 40.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter ansættelsen med 40.000.

Skatteankenævnet har beskattet klageren af rejse- og befordringsgodtgørelse med 152.692 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Aktieindkomst

Skatteankenævnet har anset udgifter på i alt 370.140 kr. til østeuropæeres uddannelsesophold i Danmark afholdt af H2 A/S for udbytte til klageren.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2001

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ansat værdi af fri bil til 40.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter ansættelsen med 40.000 kr.

Skatteankenævnet har beskattet klageren af rejse- og befordringsgodtgørelse med 60.723 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har drøftet sagen med Landsskatterettens sagsbehandler på et møde. Repræsentanten har endvidere deltaget i et retsmøde.

Generelle oplysninger

A, B og C er brødre. A ejer alle anparter i H1 ApS, der ejer alle aktier i H1.1 A/S. Han er direktør i H1 ApS og H1.1 A/S. B ejer aktierne i H2 A/S, hvor han er direktør. Han er derudover ansat i H1.1 A/S. Ifølge selskabernes regnskaber ejer de ikke selskaber eller andele i selskaber i udlandet. Brødrene har sammen stiftet det østeuropæiske selskab H3.

Der er fremlagt kopi af Bs pas. Af passet fremgår stempler fra ind- og udrejse i Østeuropa i perioden 13. august 2001 - 30. april 2004. Der er tre stempler fra 2000 og tre fra 2001. Selskabet har oplyst, at følgende fremgår af passet:

13. august 2000  Ankomst til Østeuropa
   
21. oktober 2000  Afrejse fra Østeuropa
   
21. oktober 2000  Ankomst til Østeuropa
   
 5. oktober 2001  Afrejse fra Østeuropa med skib
   
12. oktober 2001  Ankomst til Østeuropa
   
21. december 2001  Afrejse fra Østeuropa med skib

Fri bil

Sagens oplysninger

Selskaberne havde i perioden 2000 - 2002 adresse på ...6 i ...3. Klageren og hans familie har adresse på ...7. Bopælen ligger 13 km fra selskabets adresse, hvor han og hans bror arbejder.

H1 ApS ejede i 2000 følgende biler, der var udlejet til H1.1 A/S:

Registreringsnummer

Mærke

1. indregistrering

 

MT .. ...

Peugeot

1990

Hvide plader

MR .. ...

Skoda

1995

Hvide plader

ZR .. ...

VW

1996

Hvide plader

SO .. ...

VW Transporter

1997

Gule plader

I 2001 ejede selskabet derudover følgende biler:

Registreringsnummer

Mærke

1.indregistrering

 

PR .. ...

Toyota

2001

Gule plader

TR .. ...

Toyota

2001

Gule plader

RP .. ...

Mercedes Benz

1999

Gule plader

VR .. ...

Toyota

2001

Gule plader

Det fremgår af lejekontrakterne, der er indgået mellem H1 ApS og H1.1 A/S, at bilerne kun må anvendes til firmakørsel.

Der er ikke ført kørselsregnskab over kørslen i bilerne.

B var registreret som ejer af følgende 2 biler:

- Volkswagen fra 1997

- Toyota fra 1984 (erhvervet i november 2001)

Skatteankenævnets afgørelse

Værdi af fri bil er ansat til 40.000 kr. for hvert af indkomstårene 2000 og 2001.

Klageren er hovedaktionær i H2 A/S. Han har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at bilen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt. Formodningen om, at bilen har stået til rådighed for privat anvendelse, er ikke afkræftet.

Der er henvist til ligningslovens § 16, stk. 4.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at klageren ikke beskattes af fri bil.

Klageren har været bortrejst det meste af den omhandlede periode. Siden den 14. januar 1997 har han ejet en Volkswagen. Familien havde ikke brug for mere end en bil, da klagerens samlever enten kunne gå eller cykle på arbejde i den periode, hvor hun var ansat hos G9 i ...8 under 1 km fra bopælen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdien af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, og af statsskattelovens § 4.

...

Som udgangspunkt har skattemyndighederne bevisbyrden for, at en skatteyder har rådighed over en firmabil, hvis virksomhedens adresse og skatteyderens private adresse ikke er sammenfaldende, og det ikke kan lægges til grund, at bilen har stået på den private adresse uden for arbejdstid.

Klageren var ejer af en bil frem til den 15. november 2001 og herefter af to biler.

Der er herefter ikke grundlag for at fravige udgangspunktet, hvorefter skattemyndighederne har bevisbyrden for, at klageren har haft rådighed over en af selskabets biler. Det er ikke konstateret, at klageren har kørt privat i en af selskabets biler, eller at de har stået på klagerens private bopæl. Skattemyndighederne har heller ikke på anden måde løftet bevisbyrden.

Klageren anses derfor ikke at have haft en af selskabets biler stillet til rådighed for privat benyttelse. Landsskatteretten nedsætter derfor den skattepligtige indkomst med 40.000 kr.

Rejse- og befordringsgodtgørelse

Sagens oplysninger

Selskabet har oplyst, at udbetalingerne af godtgørelse vedrører Bs rejser til Østeuropa.

Der er fremlagt kopi af Bs lønsedler, hvoraf udbetalingen af den skattefri godtgørelse fremgår.

Der er endvidere fremlagt kopi af korrespondance med Nopef (Nordiska Projektexportfonden) vedrørende støtte til H1.1 A/S og kopier af fakturaer udstedt af H3 til H1.1 A/S.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er beskattet af den godtgørelse, H1.1 A/S har udbetalt.

Klageren er blevet anmodet om at dokumentere, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, men skatteankenævnet har ikke modtaget noget materiale. Selskabet har ikke dokumenteret, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Godtgørelserne er derfor skattepligtige.

Der er henvist til ligningslovens § 9, stk. 5, ligningslovens § 9 A § 9 B og ligningslovens § 31, stk. 4 og 5.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at klageren ikke beskattes af godtgørelserne. Rejserne havde til formål at styrke H1.1 A/S' forhold til østeuropæiske leverandører, således at den fremtidige indkomsterhvervelse blev sikret.

Klageren har også tidligere rejst til Østeuropa, men der mangler pas-kopier for disse rejser.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter mv. omfattet af ligningslovens § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 5.

Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i ligningslovens § 9 A, stk. 2. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Udgifter til befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder, befordring mellem arbejdspladser og befordring inden for samme arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af ligningslovens § 9 B, stk. 1.

Selskabet havde ikke en igangværende virksomhed i Østeuropa i indkomstårene 2000 og 2001. Udgifterne i forbindelse med rejserne til Østeuropa må anses for afholdt i forbindelse med brødrenes østeuropæiske virksomhed H3. Den godtgørelse, H1.1 A/S har udbetalt, dækker derfor ikke udgifter, som klageren er påført som følge af arbejde for H1.1 A/S.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor på disse punkter.

Udgifter til uddannelsesophold

Sagens oplysninger

Selskabet har selvangivet fradrag for 370.140 kr., for en udgift, der er debiteret på konto 2360, "Kursister". Bogføringen er dateret den 30. juni 2000. Udgiften er krediteret på konto 5760, "Mellemregn. H1 ApS". Ifølge H1 ApS' konto 4370, "Gæld Østeuropa" skylder H1 ApS pr. 30. juni 2000 370.140 kr. Ifølge H1 ApS' kontospecifikationer for konto 4370 for november 2002 og november 2001 skylder selskabet 370.140 kr. På den sidste specifikation er teksten ændret fra "Udlæg Østeuropa" til "Mellemregning C".

Selskabet har oplyst, at C afholder udgifterne som udlæg, og at dette bogføres på Cs mellemregning med H1 ApS. Årsagen er, at man i koncernen har vedtaget, at der kun skal være en mellemregningskonto mellem B, A og C på den ene side og selskaberne på den anden side, idet man herved bevarer et bedre overblik over foretagne udlæg. Herefter bogføres udlæg mellem selskaberne afhængig af, hvilket selskab udgiften reelt vedrører.

Selskabet har dokumenteret udgiften med 11 A4-ark med teksterne:

"...

I have received from H1.1 A/S dkr. [beløb] for food and staying-expenses.

Date: [dato] Signature:

[underskrift]

..."

Flere af underskrifterne er ulæselige. Der er ikke angivet adresser eller andre oplysninger, der kan identificere modtageren. De enkelte A4-ark indeholder mellem 2 og 5 kvitteringer for udbetalinger. Der er i alt kvitteret for 43 udbetalinger på i alt 370.140 kr. til 13 forskellige personer. Udbetalingerne ligger i området fra 4.020 kr. til 13.850 kr. 21 af udbetalingerne er ikke daterede. 4 udbetalinger er dateret "09/06". De resterende 18 er dateret i sidste halvdel af 1999.

Selskabet har forklaret, at udgifterne dækker betaling til østeuropæere i forbindelse med deres uddannelsesophold i Danmark. Østeuropæerne skulle som ansatte i østeuropæiske selskaber producere H2 A/S' produkter i Østeuropa.

Selskabet har oplyst, at der er tale om udgifter i forlængelse af et virksomhed-til-virksomhed-projekt (V-t-V) under den daværende Erhvervsfremme Styrelse. Det fremgår af Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside, at V-t-V-programmet kørte i perioden 1994-98, og at målsætningen med programmet var at støtte udviklingen af små og mellemstore virksomheder i Østeuropa gennem etablering af samarbejde med danske virksomheder.

B har underskrevet en rapport fra selskabet den 29. februar 1996. Det fremgår af rapporten, at projektets sidste fase sluttede den 15. januar 1996.

Der er fremlagt en række fakturaer udstedt af H3 til H2 A/S i 2000, 2001 og 2002.

Skatteankenævnets afgørelse

Det beløb, H2 A/S har fradraget, anses for en udlodning til klageren.

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er afholdt en udgift for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i H2 A/S.

Bilagene er mangelfulde med hensyn til oplysninger om datoer og identifikation af modtagere.

Der er ikke påvist en sammenhæng mellem selskabets indkomsterhvervelse og de afholdte udgifter. Det er således ikke dokumenteret, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse. Beløbet anses for udloddet til klageren, da dispositionen er sket i kraft af hans indflydelse som aktionær.

Der er henvist til ligningslovens § 16 A.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at beløbet ikke anses for udloddet til klageren.

Udgifterne dækker udgifter til mad og ophold i forbindelse med, at østeuropæerne er på uddannelsesophold i Danmark.

Baggrunden for, at H2 A/S foretager en sådan uddannelse af de østeuropæiske arbejdere, der skal producere H2 A/S' produkter i Østeuropa, er, at dette er nødvendigt for, at de pågældende har den fornødne kompetence og ekspertise til at kunne levere varer, som lever op til H2 A/S' kvalitetskrav m.v.

Det er således aftalt mellem H2 A/S og de østeuropæiske selskaber - senest G1 - som et vilkår for samarbejdet, at H2 A/S foretager den fornødne oplæring af medarbejderne.

Ved de indgåede aftaler med østeuropæiske selskaber får H2 A/S således mulighed for at købe varer hos sine østeuropæiske samarbejdspartnere til meget konkurrencedygtige priser.

Udgifterne relaterer sig til en videreførelse af tidligere V-t-V projekter gennemført i samarbejde med Erhvervsfremme Styrelsen.

De bilag, som er fremlagt, er samkopieret. Da projektet kørte i samarbejde med Erhvervsfremme Styrelsen var det fuldstændig identiske bilag, som blev lagt til grund for de afholdte udgifter herunder udgiftsrefusion. Det må således konstateres, at Erhvervsfremme Styrelsen på intet tidspunkt har draget projektet eller de afholdte udgifter i tvivl, men derimod har måttet konstatere, at projekterne har været meget vellykkede.

Skatteforvaltningen har anført, at selskabet har minimal samhandel med udlandet. Før en samhandel kan etableres, er det nødvendigt, at produkterne lever op til visse kvalitetskrav. Derfor har det været nødvendigt at uddanne østeuropæiske arbejdere.

Selskabet har i dag som følge af uddannelsesforløbet en betydelig samhandel med Østeuropa.

Produkter, der tidligere er blevet produceret og købt i Danmark, bliver nu produceret i Østeuropa til en langt billigere pris. Det er ud fra et forretningsmæssigt synspunkt fornuftigt at flytte indkøbene af produkterne til Østeuropa. Der er ikke tale om, at H2 har startet et nyt forretningsområde op i Østeuropa. H2 har fundet billigere leverandører, men det har været nødvendigt at afholde omkostninger (uddannelse af personale), for at leverandørerne kan leve op til kvalitetskravene mv.

Mangel på samhandel med udlandet har været et væsentligt argument fra skatteforvaltningens side for at nægte fradrag. Samhandlen er blevet forklaret og dokumenteret, og dette argument kan således ikke tillægges betydning.

Det er blevet sandsynliggjort og dokumenteret, at afholdelsen af udgifterne til de østeuropæiske arbejdere har nær sammenhæng med indtægtserhvervelsen. Den væsentligste del af de produkter, som H2 har i dag, er således købt i Østeuropa. Denne udvikling er alene muliggjort ved hjælp af den uddannelse af østeuropæiske arbejdere, der har fundet sted (og stadig finder sted).

Selskabets bogføring er endvidere blevet forklaret. Der er ingen uoverensstemmelser i bogføringen af udgifterne til V-t-V. Af administrationsmæssige årsager har man valgt en løsning, der umiddelbart måske kan være svær at gennemskue, men det er den mest enkle for selskaberne. Der er ikke noget fordækt i bogføringen, og skatteforvaltningen kan derfor heller ikke anføre uregelmæssigheder i bogføringen som argument for at nægte selskabet fradrag.

Det er i dag normalt, at selskaber søger udenlandske samarbejdspartnere for at spare penge. Det har H2 også gjort, men det har været nødvendigt at bekoste uddannelsen af de østeuropæiske arbejdere.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes som udgangspunkt alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele. Det fremgår af ligningslovens § 16 A.

25 af de i alt 43 udbetalingsbilag er ikke dateret i indkomståret 2000. For så vidt angår de bilag, der er dateret i sidste halvdel af 1999, har H2 A/S ikke bogført udbetalingerne på de datoer, de skulle have fundet sted. Det er derudover ikke muligt at identificere modtagerne ud fra bilagene.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabet har afholdt udgifterne, eller at de skulle være direkte knyttet til indkomsterhvervelsen i selskabet. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der er afholdt en udgift i selskabets interesse. På baggrund af selskabets forklaring om baggrunden for udgiften må det lægges til grund, at den er afholdt på grund af Bs interesser i H3. Selskabets udgifter anses derfor for en udlodning til klageren.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.

..."

Der er tvivl om, hvem der ejer H3. Der er ikke fremlagt dokumentation for ejerforholdene, men det er oplyst, at selskabet er stiftet af C, formentlig i slutningen af 1990'eme.

H1.1 A/S havde i 1999 en nettoomsætning på 10.246.864 kr., i 2000 på 10.788.016 kr. og i 2001 på 10.881.767 kr.

H2 A/S havde i 1998/1999 en nettoomsætning på 4.175.958 kr., i 1999/2000 på 6.301.791 kr.

Der er fremlagt en kalender trykt på H3s brevpapir, hvoraf fremgår, at B har været i Østeuropa i 2000 fra den 13. august til og med den 21. oktober, i 2001 fra den 26. august til og med den 21. december - dog med undtagelse af perioden fra den 6. til den 11. oktober - i 2002 fra den 2. januar til og med den 28. marts, den 4. april til og med den 29. juni, den 14. juli til og med den 3. august, den 5. august til og med den 18. oktober, den 21. oktober til og med den 6. december, den 9. december til og med den 22. december, samt den 30. december til og med den 21. marts 2003. I perioden herefter og frem til den 25. april 2004 har B opholdt sig 12 enkeltdage i Østeuropa. Kalenderen er efter det oplyste udarbejdet på grundlag af Bs pas. Skatteministeriet har ikke bestridt, at. B har opholdt sig i Østeuropa i de angivne perioder, men alene at opholdene har været for H1.1 A/S.

Oplysningerne i kalenderen stemmer ikke overens med oplysninger i brev af 5. september 2005 fra H1.1 A/S's bogholderi om udbetaling af skattefri godtgørelse til B og med Bs lønsedler for perioden. Af disse bilag fremgår at B har opholdt sig i Østeuropa 33 dage i april og maj 2000, 30 dage i juni 2000, 31 dage i juli 2000, 22 dage i august 2000, 91 dage i september, oktober og november 2000 og 31 dage i december 2000, samt 29 dage i januar og februar 2001 og 58 dage i marts og april 2001.

En række bilag for rejseudgifter i form af kontoudtog og fakturaer viser, at en række ansatte i H1.1 A/S i årene 1999 og 2000 har foretaget rejer til Østeuropa, og disse bilag er baggrunden for, at Skatteministeriet i forbindelse med denne sag har anerkendt yderligere fradrag med 44.570 kr. Bs navn fremgår ikke af disse bilag.

Fakturaer udviser et samlet salg fra H3 til H2 A/S i årene 2000 til 2002 på cirka 3,8 millioner kroner, samt videresalg af H3s produkter fra H2 A/S.

Ved dom af 2. august 2000 blev C efter anklagemyndighedens påstand og efter indhentelse af en udtalelse fra Udlændingestyrelsen frifundet for overtrædelse af blandt andet udlændingelovens § 59, stk. 2, ved i 1997 at have beskæftiget 3 østeuropæiske statsborgere i H1.1 A/S, ...3, selv om de ikke havde arbejdstilladelse. Til retsbogen forklarede C blandt andet, at de pågældende havde været under oplæring i Danmark som led i et V-t-V projekt. De fik under opholdet i Danmark fri bolig og 50 kr. om dagen til mad samt noget ekstra, hvis de havde ønsker om fritidsaktiviteter. Udbyttet for H1.1 A/S var en mulighed for at få underleverancer fra Østeuropa af produkter, som kunne indgå i H1.1 A/S's produktion til konkurrencedygtige priser. Undervisningen var ikke særlig intensiv.

H1.1 A/S har den 14. december 2001 rettet henvendelse til Den Danske Ambassade i ...5 om godkendelser og certifikater i Østeuropa, og H1.1 A/S har modtaget en henvendelse fra G8 om informationer i forbindelse med planer om etablering af produktionsafdeling i ...4, Østeuropa.

H1.1 A/S har fremlagt kopier af et større antal kvitteringer primært fra spisesteder og dagligvareforretninger som dokumentation for personaleudgifter på i alt 19.752,70 kr. Ingen af disse er umiddelbart den i Landskatterettens kendelse omtalte faktura på 12.200 kr. vedrørende en julefrokost for virksomhedens medarbejdere. Ikke alle kvitteringer er daterede, visse datoer er i 2000, og af kvitteringerne fremgår ud over fødevarer blandt andet grydesæt, sengetøj, tv, cigaretter, vaskepulver, beklædningsdele, hundeshampoo, sæbebobler, tandpasta og spiritus.

En kvittering udviser en udgift på i alt 2.025 kr. til leje af en campinghytte og campingpas på G2 Camping i 2001.

Kontospecifikationer for rejseudgifter udland for H1.1 A/S viser i 2000 en samlet udgift på 113.939,31 kr. og i 2001 på 125.663,05 kr.

Af en slutrapport fra H1.1 A/S til Den Nordiske Projekteksportsfonden sendt den 18. oktober 2000 fremgår, at H1.1 i perioden 1. april 2000 til 30. juni 2000 har gennemført en forundersøgelse i forbindelse med etablering af salgs- og produktionsafdeling i Østeuropa.

Den 30. marts 2001 skrev A til det udenlandske udenrigsministerium og anmodede blandt andet om at fa tilsendt et ansøgningsskema til ansøgning om permanent opholdstilladelse i Østeuropa for en ansat, B.

Skattesamarbejdet ...3 oplyste i et brev af 25. november 2003 til Landsskatteretten blandt andet, at C ikke er bosiddende eller skattepligtig i Danmark samt ikke ejer danske eller udenlandske selskaber, og at C ikke er ansat eller lønnet af de af ABC-brødrene ejede danske selskaber.

Forklaringer

Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.

Parternes argumenter

B har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende, at han er ejer af aktierne i H2 A/S og er ansat som direktør i selskabet. H2 A/S har haft et omfattende samarbejde med selskaber i Østeuropa. B har haft store aktiviteter i Østeuropa, herunder med hensyn til projektet, Nopef. De nedennævnte betalinger er sket i interesse af H2 A/S og ikke i Bs. Statsskattelovens § 6a berettiger derfor til fradrag i indkomsten hos H2 A/S. Samtlige udgifter er afholdt for at "erhverve, sikre eller vedligeholde" indkomsten hos H2 A/S. Der er ikke belæg for ikke at godkende de til B foretagne udbetalinger, og B har ikke modtaget skattepligtig udlodning efter ligningslovens § 16 A. Modtagne betalinger er sket i overensstemmelse med reglerne for skattefri rejsegodtgørelse.

For så vidt angår år 2000, kr. 522.832, har B specielt fremhævet, at han med rette og i overensstemmelse med gældende regler har fået udbetalt kr. 152.692 som skattefri rejsegodtgørelse, jf. bl.a. sagens bilag 7. Bilag 2, 16-19 og bilag G dokumenterer klart Bs ophold i Østeuropa. B har ikke modtaget kr. 370.140, hvorfor der ikke skal ske beskatning deraf som udlodning til ham. Beløbet har aldrig været ham i hænde, men er udbetalt til C, så det er i givet fald ham, der må beskattes af det. Der er ikke hjemmel til at beskatte B. Beløbet skal godkendes som en fradragsberettiget driftsudgift i H2 A/S. Skatteministeriet har ikke bevist / dokumenteret en sådan udbetaling til sagsøger.

For så vidt angår år 2001, kr. 60.723, har B specielt fremhævet, at sagsøger med rette har fået udbetalt kr. 60.723 i skattefri rejsegodtgørelse, jf. bl.a. sagens bilag 7. Bilag 2, 16-19 og bilag G dokumenterer klart Bs ophold i Østeuropa. Beløbet skal godkendes som en fradragsberettiget driftsudgift i H2 A/S.

Skatteministeriet har ikke på nogen måde kunnet sandsynliggøre, at udbetalingerne af skattefri rejsegodtgørelse ikke skulle være sket på korrekt vis, ligesom det ikke er sandsynliggjort, at B har modtaget nævnte beløb på kr. 370.140, hvorfor det anførte bevis fra Bs side, må anses for at være tilstrækkelig.

Skatteministeriet har gjort gældende, at denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt B som ejer af aktiekapitalen i H2 A/S har modtaget en skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § 16 A. Herudover vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt den godtgørelse, som B har modtaget fra H1.1 A/S, i indkomståret 2000 og 2001 er skattefri.

Skatteministeriet lægger især vægt på følgende faktiske omstændigheder:

B ejer alle aktierne i H2 A/S, hvor han er direktør (bilag A). B er herudover ansat i H1.1 A/S. Alle aktier i H1.1 A/S ejes af H1 ApS, hvis anparter alle ejes af A. A var frem til januar 2007 og igen fra marts 2007 til maj 2008 direktør i H1 ApS (bilag B). A var endvidere direktør i H1.1 A/S frem til januar 2007 (bilag C). B og A er brødre.

Bs repræsentant har for Landsskatteretten oplyst, at han sammen med A og deres bror, C, i år 2000 havde stiftet et østeuropæisk selskab. I forbindelse med skriftvekslingen har B oplyst, at der rettelig er tale om, at det var C, der har stiftet et selskab i Østeuropa i år 2000, som H2 A/S og H1.1 A/S har samarbejdet med. B har imidlertid ikke dokumenteret disse oplysninger.

Det gøres overordnet gældende, at B ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse i indkomståret 2000 og 2001. Endvidere gøres det overordnet gældende, at de af H2 A/S erlagte udgifter til kursister er afholdt til varetagelse af selskabets uvedkommende interesser og dermed udgør en skattepligtig udlodning fra selskabet til B, jf. ligningslovens § 16 A.

Skatteministeriet har vedrørende rejse- og befordringsgodtgørelse udbetalt af H1.1 A/S gjort gældende, at H1.1 A/S har foretaget fradrag for beløb udbetalt som skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse til B med kr. 152.692,- for indkomståret 2000 og med kr. 60.723,- for indkomståret 2001. Skattemyndighederne har ikke anerkendt, at der er tale om fradragsberettigede udgifter for selskabet, hvorfor fradrag er nægtet.

B har i stævningen oplyst, at den pågældende godtgørelse er udbetalt til B, idet B deltog i et projekt om etablering af en salgs- og produktionsafdeling i Østeuropa i samarbejde med Nordiska Projektexportfonden (Nopef - bilag G). B er imidlertid ikke nævnt som en af de personer, der har medvirket ved gennemførelsen af undersøgelsen. På den baggrund og under hensyntagen til, at B ikke har besvaret Skatteministeriets opfordring 1 til at dokumentere, at B var involveret i dette projekt, må det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at B ikke har deltaget i dette projekt.

B har fremlagt paskopier, der angiveligt viser, hvilke dage B har været i Østeuropa (bilag 2). Paskopierne er ulæselige, men H1.1 A/S har fremlagt en opgørelse, hvoraf det fremgår, hvornår B har været i Østeuropa i 2000 og 2001 på vegne af dette selskab (bilag H).

Det fremhæves, at opgørelsen fremstår som udarbejdet af brødrene eller Cs østeuropæiske selskab H3. Af opgørelsen fremgår det, at B har været i Østeuropa i perioden fra den 13. august til den 21. oktober 2000, og i 2001 har B været i Østeuropa fra den 26. august til den 5. oktober og igen fra den 12. oktober til den 21. december. B har i stævningen oplyst, at han også tidligere rejste til Østeuropa, men han har imidlertid ikke fremlagt dokumentation herfor.

De rejsetidspunkter, som angiveligt fremgår af paskopierne, og som er angivet i den indarbejdede opgørelse (bilag H), stemmer ikke med de tidspunkter, hvor B fra H1.1 A/S har modtaget godtgørelse (bilag I). Således modtog B godtgørelse i maj, juni, november og december 2000, hvor han i henhold til oversigten ikke var i Østeuropa. Hertil kommer, at B i oktober 2000 efter opgørelsen var i Østeuropa, men i henhold til lønafregningen fra Dataløn ikke modtog godtgørelse. På samme måde forholder det sig for så vidt angår 2001. I 2001 har B således modtaget godtgørelse i marts og juni, uanset at han i henhold til oversigten først rejste til Østeuropa i august 2001.

B har som bilag 7 fremlagt en oversigt, der viser, hvordan den skattefri godtgørelse er beregnet. Denne opgørelse passer imidlertid heller ikke med oplysninger om rejsetidspunkter, der hævdes at fremgå af passtemplerne eller med den af H3 udarbejdede oversigt (bilag H).

B har anerkendt, at opgørelsen fremlagt som H ikke stemmer med de tidspunkter, hvor B fra H1.1 A/S har modtaget godtgørelse (bilag I). B har fremlagt diverse fakturaer (bilag 17 og 18) tilsyneladende med det formål at påvise, at han i betydeligt omfang var i Østeuropa. B er imidlertid ikke nævnt i fakturamaterialet, der derimod omtaler JI, JM og NJ.

I medfør af ligningslovens § 9, stk. 5, skal godtgørelse udbetalt af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet medregnes ved indkomstopgørelsen. Det gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5, jf. § 9, stk. 5, 2. pkt.

Det er en betingelse for skattefrihed i medfør af ligningslovens § 9 A og § 9 B, at den der udbetaler godtgørelsen kontrollerer, at alle betingelserne for, at udbetaling kan ske skattefrit, er opfyldt. Såfremt denne kontrol ikke foretages, er godtgørelsen skattepligtig for modtageren. Ved udbetalingen af godtgørelsen skal arbejdsgiveren derfor føre kontrol med

*

rejsens/kørslens erhvervsmæssige formål,

*

rejsens start- og sluttidspunkt,

*

antallet af erhvervsmæssige rejsedage,

*

det faktiske antal erhvervsmæssigt kørte kilometre, samt dato for kørslen,

*

rejsens/kørslens mål og eventuelle delmål og

*

beregning af rejsegodtgørelsen/befordringsgodtgørelsen - herunder de anvendte satser.

Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse samt af Ligningsvejledningen 2010-2, alm. del, afsnit A.B.1.7.3.

Det er allerede på denne baggrund klart, at B ikke er berettiget til at modtage de udbetalte godtgørelser skattefrit. I den forbindelse skal det bl.a. fremhæves, at de oplysninger, som H1.1 A/S har afgivet om beregningen af den skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse (bilag 7) ikke stemmer med de oplysninger, som selskabet har afgivet angående rejsetidspunktet (bilag 2 og F1). B er således ikke engang i stand til at dokumentere, hvornår han var i Østeuropa på vegne af H1.1 A/S.

Hertil kommer, at B heller ikke har fremlagt den nødvendige dokumentation for rejsernes erhvervsmæssige formål m.v., jf. det ovenfor beskrevne fra ligningsvejledningen. Da den nødvendige dokumentation ikke foreligger, har B endelig ikke påvist, at H1.1 A/S har ført den påkrævede kontrol ved udbetalingen af godtgørelsen.

Det er herefter åbenbart, at B ikke er berettiget til at få den pågældende godtgørelse udbetalt skattefrit, jf. eksempelvis SKM2007.247.HR.

Det gøres endvidere gældende, at de arbejdsopgaver, som B udførte i Østeuropa, ikke kan anses for at have været af midlertidig karakter. Tværtimod må det, henset til antallet af dage, som B har været i Østeuropa, lægges til grund, at der har været tale om arbejdsopgaver af fast og permanent karakter for den østeuropæiske virksomhed. Da B således har haft fast arbejdssted i Østeuropa, er B ikke berettiget til at modtage skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, idet der ikke har været tale om et "midlertidigt arbejdssted", jf. eksempelvis SKM2001.490.VLR.

Vedrørende spørgsmålet om maskeret udlodning har Skatteministeriet gjort gældende, at Landsskatteretten ved kendelse af 1. juli 2008 har fastslået, at H2 A/S ikke er berettiget til fradrag for en række udgifter, der hævdes at være afholdt til uddannelse af østeuropæere i Danmark (bilag J). Udgiftsposten er i bilag 3 benævnt "kursister" og udgør samlet kr. 370.140 for indkomståret 2000. Underbilagene til kontospecifikationen er fremlagt som bilag K. Heraf fremgår det, at dokumentationen for udgifterne består i, at en række personer tilsyneladende har signeret for at have modtaget beløb til kost og logi. Således er det anført:

"...

I have received from H1.1 A/S dkr. xx for food- and staying-expenses.

..."

Erklæringerne er underskrevet og i nogle tilfælde dateret. Det er i en række tilfælde ikke muligt at læse, hvem der har underskrevet bilagene. Endvidere har den samme person et antal gange skrevet under på at have modtaget betaling for kost og logi den samme dato. Eksempelvis har den samme person underskrevet at have modtaget betaling for kost og logi fem gange den 10. december 1999 for i alt kr. 40.120.

H2 A/S har oplyst, at udgifterne vedrører uddannelse af østeuropæiske arbejdere på selskabets adresse i Danmark. Disse oplysninger er imidlertid udokumenterede.

B er blevet opfordret til at dokumentere, at uddannelsen er foretaget af H2 A/S, at fremlægge de aftaler, der omtales i stævningen om uddannelsesopholdene (side 4 øverst), samt til at dokumentere, hvilke personer der har forestået den pågældende uddannelse (opfordring 5-8 i svarskriftet). Endvidere er B blevet opfordret til at fremlægge det undervisningsmateriale, der er blevet anvendt, samt deltagerlister.

B har imidlertid ikke besvaret de stillede opfodringer fyldestgørende og har eksempelvis hverken fremlagt undervisningsmateriale eller deltagerlister. Bs vægring ved at oplyse sagen på dette punkt må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den konsekvens, at det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at der ikke har fundet undervisningsaktiviteter sted i den pågældende periode.

I den forbindelse fremhæves det, at de hævede afholdte undervisningsaktiviteter må kunne belyses på skriftligt grundlag, hvorfor parts- og vidneforklaringer fra ABC-brødrene ikke vil udgøre tilstrækkelig dokumentation for de bestridte oplysninger.

B har oplyst, at de pågældende udgifter formentlig er afholdt over for ansatte i det i Østeuropa stiftede selskab. Udgifterne er afholdt af C, der efterfølgende (medio 2000) har modtaget beløbet fra selskabet via en mellemregningskonto.

Det gøres overordnet gældende, at de ikke fradragsberettigede udgifter, som H2 A/S har afholdt, reelt må anses for værende afholdt til varetagelsen af Bs personlige (selskabet uvedkommende) interesser og derfor udgør skattepligtige udlodninger til B, jf. ligningslovens § 16 A.

Afholdelsen af de pågældende udgifter er alene kommet i stand på grund af Bs bestemmende indflydelse i H2 A/S. Det forhold, at B tilsyneladende ikke personligt har modtaget beløbene, ændrer ikke på, at det beror på Bs indflydelse som eneaktionær, at H2 A/S har betalt de pågældende udgifter. B er derfor skattepligtig af hele det udbytte, der er "trukket ud" af selskabet ved betalingerne.

Netop fordi det beror på Bs indflydelse, at de foretagne betalinger er "trukket ud" af selskabet, har de foretagne betalinger "passeret Bs økonomi". En anpartshaver eller aktionær kan ikke slippe for udlodningsbeskatning ved at dirigere det udloddede udbytte eller en del af beløbet videre til andre, jf. eksempelvis SKM2008.211.HR.

Ligningslovens § 16 A stiller således ikke krav om, at det beløb, som aktionæren formår udbetalt, skal komme vedkommende personligt til gode på den måde, at det eksempelvis indsættes på hans konto. Der opstilles alene et krav om, at aktionæren/anpartshaveren via sin indflydelse i det pågældende selskab har forårsaget, at et beløb er trukket ud af selskabet og anvendt til et selskabet uvedkommende formål, hvilket er sket i denne sag. Herved bliver aktionærens/anpartshaverens personlige interesse også tilgodeset på bekostning af selskabets. Det forhold, at der er indskudt et selskab mellem aktionæren og selskabet, er ifølge retspraksis uden betydning.

Udgifterne til kost og logi er udbetalt af C, der hverken var ansat i eller lønnet af H2 A/S. Der er ingen oplysninger om den hævdede udførte uddannelse, hvem der har deltaget, hvor den er udført, eller hvem der udførte den. H2 A/S har derfor ikke godtgjort, at der er tale om en for selskabet fradragsberettiget udgift, jf. statsskattelovens § 6. Selskabet har heller ikke på tilstrækkelig vis dokumenteret, at de pågældende beløb er betalt til forskellige østeuropæere i Danmark.

B har oplyst, at hans bror C i år 2000 har stiftet et selskab i Østeuropa, som H2 A/S og H1.1 A/S har samarbejdet med. B har endvidere oplyst, at det var dette selskabs ansatte, der blev undervist i Danmark. På den baggrund må det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at de pågældende udgifter ikke er afholdt i H2 A/S' interesse, men derimod med henblik på varetagelse af det østeuropæiske selskabs interesser.

H2 A/S' betaling af udgifterne på Bs vegne udgør herefter en skattepligtig udlodning til B, jf. ligningslovens § 16 A.

Retten begrundelse og resultat

Retten er enig i, at H2 A/S ikke ved fremlæggelse af en række summariske kvitteringer underskrevet af personer, som ikke umiddelbart kan identificeres, og som i adskillige tilfælde har underskrevet flere kvitteringer for sammenlagt store beløb på samme dato, er fremkommet med behørig dokumentation for, at udgiften til uddannelse af østeuropæere i Danmark er afholdt, eller at dette er sket i H2 A/S's interesse. Uanset at H1.1 A/S har deltaget i et V-t-V-program er det ikke dokumenteret, at de her omhandlede betydelige beløb er afholdt som led i dette, eller at udgiften har været direkte knyttet til indkomsterhvervelsen i H2 A/S. H2 A/S har derfor ikke fradragsret for beløbet. Udgiften må i stedet antages at være afholdt på grund af Bs interesse i det østeuropæiske selskab, og skatteretligt er der derfor tale om en udlodning til B, som han er skattepligtig af.

B har i 2000 og 2001 modtaget skattefri rejsegodtgørelse fra H1.1 A/S med henholdsvis 152.692 kr. og 60.723 kr. vedrørende rejser til Østeuropa. Henset til at H1.1 A/S aldrig har drevet virksomhed i Østeuropa, men at der i stedet blev etableret et selvstændigt selskab for at opfylde ønsket om at kunne producere i Østeuropa, og i øvrigt de af Landskatteretten anførte grunde, kan udgiften til rejsegodtgørelse ikke anses for afholdt i H1.1 A/S's interesse, hvorfor selskabet ikke har fradragsret for udgiften. Den udbetalte godtgørelse dækker derfor som af Landsskatteretten anført ikke udgifter, som B er påført som følge af arbejde for H1.1.

Der afsiges herefter dom efter Skatteministeriets påstand.

B skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 50.000 kr. inklusive moms til dækning af udgiften til advokatbistand. Der er herved taget hensyn til sagens omfang og kompleksitet, til at hovedforhandling tidligere er omberammet på dagen på grund af forhold, som B bærer risikoen for, til at sagen er hovedforhandlet sammen med tre andre sager med relaterede problemstillinger, og til at der har været to kæremål under sagens forberedelse.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

B skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 50.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter