Dato for udgivelse
19 Sep 2011 13:44
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 Sep 2011 10:09
SKM-nummer
SKM2011.596.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 10F-3427/2010
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man vil klage
Emneord
Klage, afvisning, suspension
Resumé

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt Landsskatteretten med rette havde afvist at behandle sagsøgerens klage over skatteankenævnets afgørelse.

Landsskatteretten havde ved en skrivelse af 21. april 2010 anmodet sagsøgerens revisor, om indenfor 14 dage at fremsende den påklagede afgørelse, sagsfremstilling og indbetale klagegebyret, da den oprindelige klageskrivelse fremsendt af revisoren på sagsøgerens vegne, var mangelfuld på disse punkter. Revisoren indbetalte klagegebyret inden de 14 dage med reference til Landsskatterettens journalnummer, men fremsendte ikke de øvrige manglende dokumenter. Landsskatteretten afviste derfor sagsøgerens klage. Herefter fremsendte sagsøgeren en ny klageskrivelse til Landsskatteretten vedlagt de fornødne dokumenter, men denne klageskrivelse blev fremsendt efter udløbet af 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1.

Under hovedforhandlingen gjorde sagsøgeren gældende, at den oprindelige klageskrivelse til Landsskatteretten var vedlagt de fornødne dokumenter, at hans revisor ikke havde modtaget Landsskatterettens skrivelse af 21. april 2010, at Landsskatteretten ikke havde handlet i overensstemmelse med deres praksis i sagen, og at der i sagen var grundlag for at suspendere klagefristen i skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke alene ved revisorens forklaring, havde godtgjort, at der ved den oprindelige klageskrivelse var vedlagt de fornødne dokumenter. Videre fandt retten, at Landsskatterettens brev af 21. april 2010 var afsendt og modtaget af revisionsselskabet, og at Landsskatteretten derfor med rette havde afvist sagsøgerens klage. Endelig fandtes der heller ikke at være grundlag for at suspendere klagefristen i skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 42
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2 A.A.10.2.2.1
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2 A.A.10.2.2.2

Parter

A
(Advokat Peter Christiansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Samina Lanewala)

Afsagt af byretsdommer

Henrik Johnsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om, hvorvidt Landsskatteretten med rette har afvist at behandle sagsøgerens, As, klage over en afgørelse fra Skatteankenævnet.

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal admittere/behandle As klage over afgørelse truffet af Skatteankenævnet den 12. februar 2010.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Ved brev af 19. april 2010 til Landsskatteretten klagede R1 ved IK på vegne af A over Skatteankenævnets afgørelse af 12. februar 2010.

Det fremgår af Landsskatterettens brev af 21. april 2010 til R1, at der ikke er betalt afgift, ligesom afgørelsen fra Skatteankenævnet og sagsfremstillingen ikke fulgte klagen. Landsskatteretten meddelte herefter klager en frist på 14 dage til fremsendelse af materialet. Det fremgår af brevet, at klager må forvente, at klagen bliver afvist, hvis materialet ikke sendes inden for fristen.

Den 28. april 2010 blev klagegebyret indbetalt på Landsskatterettens konto med henvisning til sagens journalnummer hos Landsskatteretten.

Ved afgørelse af 18. maj 2010 afviste Landsskatteretten klagen, idet det efterspurgte materiale ikke var fremsendt.

Den 19. maj 2010 sendte R1 på ny klagen til Landsskatteretten vedlagt Skatteankenævnets afgørelse og sagsfremstillingen.

Landsskatteretten betragtede klagen af 19. maj 2010 som en anmodning om genoptagelse. Ved afgørelse af 9. juni 2010 afviste Landsskatteretten at genoptage sagen.

I brev af 28. maj 2010 bestrider IK, at man hos R1 har modtaget Landsskatterettens brev af 21. april 2010.

Landsskatteretten har i brev af 7. september 2010 oplyst, at brevet af 21. april 2010 er sendt med almindelig post til klageres repræsentant. Landsskatteretten har yderligere i brev af 8. november 2010 oplyst, at breve fra Landsskatteretten lægges i en kuvert af den medarbejder, der har udfærdiget brevet. Herefter frankeres brevet i betjentstuen og afhentes af postvæsenet.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, BA og IK.

A har forklaret, at han ikke husker, hvornår han modtog Skatteankenævnets afgørelse. Det er konen, der tager sig af papirarbejdet.

BA, der er As ægtefælle, har forklaret, at de modtog Skatteankenævnets afgørelse den 15. februar 2010. Hun afleverede personligt afgørelsen til revisor. De har ikke modtaget rykkerskrivelser fra Landsskatteretten. Hun ringede flere gange til sin revisor, der sagde, at de skulle vente. R1 ApS har de brugt som revisor siden 2005, og IK har repræsenteret dem under hele sagen. De har dog også brugt en revisor ved navn ML.

IK har forklaret, at han indbragte afgørelsen for Landsskatteretten ved brev af 19. april 2010. Han vedlagde afgørelsen fra Skatteankenævnet og sagsfremstillingen, hvilket også fremgår af brevet af 19. april 2010. En skattemedarbejder hos revisionskontoret ringede til Landsskatteretten for at få oplyst sagens journalnummer. Medarbejderen talte med en person i Landsskatterettens omstilling. Den 28. april 2010 indbetalte man klagegebyret. Den 19. maj 2010 modtog man afgørelsen om, at sagen var blevet afvist. Herefter kontaktede man sagsbehandleren hos Landsskatteretten. Man indsendte på ny klagen, vist nok både pr. e-mail og med almindelig post.

På revisionskontoret journaliseres posten og føres dagligt ind i en postbog. Herefter fordeles posten. Han modtager ikke mange breve dagligt. De fører såkaldte fristlister på kontoret. Han husker ikke, om As kone under vejs spurgte til status i sagen.

Parternes synspunkter

A har gjort gældende, at Skatteankenævnets afgørelse og sagsfremstilling blev indsendt til Landsskatteretten sammen med klagen af 19. april 2010. As repræsentant har været i god tro i relation til materialet. As repræsentant har ikke modtaget Landsskatterettens brev af 21. april 2010 med fristen på 14 dage. Forsendelsesrisikoen påhviler Landsskatteretten, og Landsskatteretten har ikke på det foreliggende grundlag sandsynliggjort, at klagers repræsentant har modtaget brevet af 21. april 2010. Afvisningen af klagen er i strid med Landsskatterettens praksis. A har endelig gjort gældende, at det forhold, at dennes repræsentant rettidig indgav klage, bør resultere i, at den oprindelige klagefrist på 3 måneder suspenderes i i hvert fald 14 dage, hvilket indebærer, at indgivelsen af klagen den 19. maj 2010 er sket inden for klagefristen.

Skatteministeriet har gjort gældende, at Landsskatteretten med rette har afvist As klage over Skatteankenævnets afgørelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 42, stk. 3, 3. pkt., og at afvisningen er i overensstemmelse med sædvanlig praksis. As repræsentant har modtaget Landsskatterettens brev af 21. april 2010. Skatteministeriet har løftet bevisbyrden for, at brevet er sendt. A har ikke løftet bevisbyrden for, at brevet ikke er kommet frem til dennes repræsentant. IKs forklaring om, at revisionskontoret ikke har modtaget brevet er objektiv ubestyrket og ikke tilstrækkelig til at godtgøre, at brevet ikke er modtaget. Sagens konkrete omstændigheder understøtter, at brevet er modtaget. Klagegebyret indbetales under henvisning til sagens journalnummer, hvilket nummer fremgår af brevet af 21. april 2010. Skatteministeriet har endelig gjort gældende, at der ikke er grundlag for at suspendere klagefristen i skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af Landsskatterettens brev af 21. april 2010, at klageafgiften ikke er indbetalt, ligesom Skatteankenævnets afgørelse og sagsfremstillingen ikke fulgte med As klage af 19. april 2010. Der er ikke alene ved den af IK afgivne forklaring grundlag for at antage, at dette ikke skulle være korrekt.

Landsskatterettens brev af 21. april 2010 er adresseret til As repræsentant, og adresseoplysningerne er rigtige. Landsskatteretten har oplyst, at rettens breve lægges i en kuvert af den medarbejder, der har udfærdiget brevet. Brevet frankeres herefter i betjentstuen og afhentes af postvæsenet. Der foreligger ikke oplysninger om, at der på tidspunktet for afsendelsen skulle have været problemer med postomdelingen i det omhandlede område. Klageafgiften på 800 kr. blev den 28. april 2010 indbetalt på Landsskatterettens konto med angivelse af sagens journalnummer hos Landsskatteretten. Dette journalnummer fremgår af Landsskatterettens brev af 21. april 2010. IK har forklaret, at man ikke på revisionskontoret har modtaget brevet af 21. april 2010. På revisionskontoret indskriver man dagligt modtaget post i en postbog. IK har endvidere forklaret, at en ikke navngiven skattemedarbejder kontaktede Landsskatteretten for at få sagens journalnummer, hvilket man modtog af en medarbejder i omstillingen.

På baggrund af disse oplysninger lægger retten til grund, at Landsskatteretten har afsendt brevet af 21. april 2010, og at brevet er modtaget hos R1.

Landsskatteretten har herefter med rette afvist klagen ved afgørelse af 18. maj 2010.

Herefter, og da der ikke er grundlag for at suspendere klagefristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1, frifindes Skatteministeriet.

Under hensyn til sagens udfald og omfang, hvortil det bemærkes, at sagen blev hovedforhandlet på små to timer, skal A til Skatteministeriet betale 10.000 kr. i sagsomkostninger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 10.000 kr. i sagsomkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter