Dato for udgivelse
10 Aug 2011 12:02
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Jul 2011 14:24
SKM-nummer
SKM2011.513.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 5-595/2010
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Arbejdsgiverens særlige pligter
Emneord
Hæftelse, indeholdelse, forsømmelighed
Resumé
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren hæftede for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag vedrørende betaling for chaufførarbejde, som sagsøgeren havde ladet udføre.

Under henvisning til, at sagsøgeren ubestridt havde været vidende om de faktiske omstændigheder, der begrundende, at sagsøgeren var indeholdelsespligtig af de pågældende udbetalinger, fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han ikke havde udvist forsømmelighed ved sin manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)
Kildeskatteloven § 69, stk. 1
Arbejdsmarkedsfondsloven § 15, stk. 2 (dagældende)
Henvisning
Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag 2011-2 K.2.2
Henvisning
Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag 2011-2 A.1.4
Henvisning
Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag 2011-2 A.2.4
Henvisning
Inddrivelsesvejledningen 2011-2 M.1.2.2

Parter

 

A
(Advokat Mai-Brit Hauge Garval)

 

mod

 

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Lotte Lindehoff)

 

Afsagt af byretsdommer

 

Tine Rud

 

Sagens baggrund og parternes påstande

 

Denne sag, der er anlagt den 11. maj 2010 og er en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 19. februar 2010, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, hæfter over for det offentlige for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

 

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke hæfter for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag med 223.558 kr. for indkomståret 2007 og 170.260 kr. for indkomståret 2011 [2008.red.SKAT] vedrørende SN, som fastslået ved Landsskatterettens afgørelse af 19. februar 2010.

 

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

 

Oplysningerne i sagen

 

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

 

Ved kendelse af 11. februar 2010 traf Landsskatteretten afgørelse om, at A havde haft pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag af udbetalinger til bl.a. SN. Afgørelsen var en stadfæstelse af SKATs afgørelse. Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse fremgår det bl.a.:

 

"...

 

Det er ikke godtgjort, at det arbejde, SN og JJ har udført for klageren, er udført for de pågældendes regning og risiko. Det er således klageren, der har stillet lastbiler til rådighed for arbejdet og afholdt alle udgifter i forbindelse hermed, ligesom klageren har ført tilsyn og kontrol vedrørende det udførte arbejde. Endvidere har SN og JJ modtaget løbende betaling for det udførte arbejde.

 

Uanset at SN og JJ har været momsregistrerede og fremsendt fakturaer med tillæg af moms for det udførte arbejde, anses de pågældende ud fra en samlet bedømmelse at have modtaget vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold i relation til klageren.

 

..."

 

Sagsøger har ikke indbragt denne afgørelse for domstolene, og den er således endelig.

 

Ved Landsskatterettens afgørelse af 19. februar 2010 blev det bestemt, at sagsøger A hæfter for betalingen af A-skat og AM-bidrag med 223.558 kr. for indkomståret 2007 og 170.260 kr. for indkomståret 2008 vedrørende SN, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2. Afgørelsen var en stadfæstelse af SKATs afgørelse. Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse fremgår det:

 

"...

 

Af kildeskattelovens § 69, stk. 1, fremgår bl.a., at den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat over for det offentlige er umiddelbart ansvarlig for betalingen af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side.

 

Af arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2, fremgår bl.a., at den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde bidrag over for told- og skatteforvaltningen, umiddelbart er ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed.

 

Forsømmelighed må blandt andet antages at foreligge, hvor en indeholdelsespligtig undlader at foretage indeholdelse i indkomstarter, der med rimelig klarhed falder ind under definitionerne i kildeskattelovens § 43.

 

Det forhold, at virksomheden måtte have valideret, at samhandlen skete med et gyldigt CVR-nummer tilhørende SN, kan under de foreliggende omstændigheder, hvor arbejdet blev udført uden økonomisk risiko for SN, men for virksomhedens regning og risiko og ved anvendelse af virksomhedens driftsmidler og efter virksomhedens instrukser, ikke fritage virksomheden for hæftelsesansvar.

 

..."

 

Sagsøgeren har ved nærværende sag indbragt denne afgørelse for domstolene.

 

Forklaringer

Sagsøgeren, A, har forklaret, at han driver erhvervsvirksomhed med handel og transport af levende dyr. Han køber grise fra landmænd i Danmark og sælger dem til slagterier, til andre landmænd i Danmark eller til udlandet. Han har drevet den omhandlede virksomhed siden 1994.
I 2006 havde han ca. 10 medarbejdere, heraf 5 - 6 fastansatte chauffører. Disse chauffører var ansat efter overenskomst. Derudover har han brugt fremmed vognmand og i et vist omfang chaufførvikarer, fordi behovet for arbejdskraft svinger meget fra uge til uge. Han er ophørt med at bruge vikarer efter nærværende sag. De overenskomstansatte chauffører har meget fleksible arbejdsvilkår, hvilket er nødvendigt, når man arbejder med dyr. De får overenskomstmæssig løn med et tillæg pr. time i forhold til mindstelønnen. Det var i 2006 - 2008 mellem 115 kr. og 122 kr. i timen. De får overarbejdstidsbetaling fra kl. 20 - 05 ifølge en lokal kollektivaftale. De har en garanteret mindstetid på 37 timer, udregnet over 14 dage. De får løn under sygdom og søn- og helligdagsbetaling. Der er et gensidigt opsigelsesvarsel, som er stigende med ancienniteten. De møder ind på mange forskellige tidspunkter i løbet af døgnet. Arbejdsopgaverne kan nogle gange strække sig over få timer og andre gange over flere dage. Der er ansat en kørselsleder, som er den, der har mest at gøre med chaufførerne og instruerer dem i, hvad de skal lave den følgende dag. Hvis chaufførerne overholder instrukserne herom, passer de ellers sig selv. Baggrunden for kontakten til SN og JJ var behovet for fleksibilitet med hensyn til at kunne gøre brug af flere mandtimer, end det faste personale kunne levere. Han kom i kontakt med SN via en medarbejder, der havde hørt om en person med erfaring med at køre med grise. Da sagsøger ringede til ham, oplyste SN, at han havde et vikarbureau og aktuelt arbejdede som afløser i et taxafirma, som husbondafløser for nogle landmænd og desuden kørte for en maskinstation. Dette gav ham ikke nok timer, hvorfor han gerne ville have nogle yderligere opgaver. Han var meget fleksibel med hensyn til, hvor meget arbejde, han ville få i de enkelte uger, om det var 1 dag eller 5 dage. SN sagde, at han var vant til at skrive fakturaer ud for sin bistand, hvilket sagsøger fik bekræftet hos en, som SN tidligere har ydet bistand til. Sagsøger har en meget seriøs bogholder, som kontrollerede, at SNs momsnummer var aktivt. Man kunne ikke se, hvilken type virksomhed, der var tale om - denne mulighed er kommet til siden. Han mener, at han hermed har taget de forholdsregler, han kunne. Udbetaling af honoraret skete altid efter modtagelse af faktura. Der blev selvfølgelig betalt i forhold til timeløn, hvilket de også gør, når de har benyttet vikarbureau. Der blev ikke udfærdiget nogen skriftlig kontrakt mellem sagsøger og SN, hvilket sagsøger aldrig har gjort med løsarbejdere. Fordelen ved at antage SN frem for at kontakte et vikarbureau var, at han havde taget de fornødne kurser vedrørende transport af dyr. Sådanne personer er det næsten umuligt at skaffe via vikarbureauer. SN ønskede en timeløn, der var højere end de fastansattes, men på linie med andre vikarers. Han er sikker på, at SN har udført opgaver for andre, mens han også udførte arbejde for sagsøger, og SN har også nogle gange sagt nej til opgaver for sagsøger, fordi han havde andre opgaver den pågældende dag. Aftalerne med SN blev lavet dag for dag. Hans samlede indsats hos sagsøger har haft et omfang af ca. halvdelen af arbejdsdagene i en måned. SN brugte i modsætning til de fastansatte chauffører sin egen mobiltelefon i tjenesten og erstattede i øvrigt, jf. bilag 5, en GPS, han kom til at ødelægge, hvilket aldrig havde kunnet ske med en fastansat. Der var ingen forskel i den måde, instruktionen af SN foregik på i forhold til de fastansatte, men det er der heller ikke i forhold til de selvstændige vognmænd, som sagsøger benytter. Hvis afleveringstidspunkter ikke overholdes til et slagteri, får sagsøger en bøde, uanset om det er en fastansat eller en selvstændig 3. mand, der har udført transporten. Sagsøger havde 7 biler i 2006 - 2008, dvs. flere biler end ansatte chauffører. Det er specialindrettede biler, som kun et mindre antal vognmænd har. Det kan derfor være svært at få fat i en selvstændig vognmand fra den ene dag til den anden. De selvstændige vognmænd kræver 600 kr. i timen som et led i en "totalentreprise", dvs. inklusive udgifter til bil og brændstof osv. Han har ikke udtrykt sig således over for SKAT, at SNs arbejde er udført "for As regning og risiko", jf. herved bilag 3, sagsfremstillingens side 4, 2. afsnit. SKAT fik i forbindelse med sin kontrol hos sagsøger udleveret samtlige bilag vedrørende samarbejdet med SN. Det viste sig, at SN ikke havde oplyst SKAT om samtlige de fakturaer, han havde udstedt til sagsøger.

 

Parternes synspunkter

 

Sagsøgeren har procederet sagen inden for rammerne af sit påstandsdokument, hvoraf det fremgår:

 

"...

 

Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende,

 

at

SN både før og under den periode, hvor han kørte lastbiler for sagsøgeren var CVR og momsregistreret og udførte tilsvarende vikaropgaver for andre virksomheder end sagsøgerens;

   

at

udbetalingerne ikke med rimelig klarhed var omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 og 2 og sagsøger derfor har været i undskyldelig uvidenhed om, at de pågældende udbetalinger var A-skat og AM-bidragspligtige;

   

at

sagsøger ikke hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag med kr. 223.558 for indkomståret 2007 og kr. 170.260 for indkomståret 2008, idet sagsøger ikke har udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2.;

   

at

det ifølge retspraksis er SKAT som skal bevise, at den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelighed, jf. SKAT's vejledning "Hæftelse af A-skat og AM-bidrag 2010-1", afsnit K.2.2.; og

   

at

SKAT i nærværende sag ikke har løftet denne bevisbyrde.

 

..."

 

Sagsøgte har procederet sagen inden for rammerne af sit påstandsdokument, hvoraf det fremgår:

 

"...

 

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren, idet denne var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af vederlag udbetalt til SN i indkomstårene 2007 og 2008, hæfter for de ikke-indeholdte beløb jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2, 1.pkt.

 

Efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, er den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, med mindre den indeholdelsespligtige godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af kildeskattelovens bestemmelser. Tilsvarende ansvarsbestemmelse fremgår af arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2, 1. pkt.

 

Det påhviler således sagsøgeren at godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed, jf. også herved Højesterets dom i SKM2009.476.HR.

 

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at denne ikke har udvist forsømmelighed i relation til den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, og at sagsøgeren derfor hæfter for de ikke-indeholdte skatter og bidrag.

 

Til støtte for at sagsøgeren har udvist forsømmelighed, gøres det gældende, at de omhandlede vederlag klart er omfattet af de indkomstarter, der i henhold til kildeskattelovens § 43 henregnes til A-indkomst.

 

Af sagens faktiske oplysninger fremgår det,

 

at

arbejdet blev udført efter sagsøgerens instrukser,

   

at

sagsøgeren førte tilsyn og kontrol med arbejdets udførelse,

   

at

arbejdet blev udført for sagsøgerens regning og risiko,

   

at

arbejdet blev udført i sagsøgerens lastbil,

   

at

vederlaget blev udbetalt periodisk en gang pr. måned og var beregnet på baggrund af en timesats, og

   

at

sagsøgeren afholdte udgifterne i forbindelse med det udførte arbejde.

 

Alle ovenstående forhold taler i overensstemmelse med cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 entydigt for, at SN var ansat i et tjenesteforhold, og sagsøgeren undlod alligevel at søge eventuel tvivl om sin indeholdelsespligt afklaret ved henvendelse til SKAT.

 

Da sagsøgeren har været bekendt med de faktiske omstændigheder, der indebærer, at vederlaget er lønindkomst, har sagsøgeren ikke haft føje til at anse SN som selvstændig erhvervsdrivende i relation til de omhandlede vederlag, og derfor er sagsøgeren ansvarlig for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, jf. Højesterets præmisser i SKM2003.555.HR og SKM2008.613.HR.

 

Om sagsøgeren har haft tilstrækkeligt kendskab til retstilstanden har ingen betydning for vurderingen af, om sagsøgeren har udvist forsømmelighed, jf. Højesterets ovennævnte domme.

 

Det kan ikke føre til en ændret bedømmelse, at det af SN udførte arbejde blev afregnet efter faktura påført moms, og at SN fremviste et CVR-nummer, som sagsøgeren fik verificeret. Ingen af disse omstændigheder har selvstændig betydning for spørgsmålet om, hvorvidt der konkret i forhold til sagsøgeren var tale om, at SN udførte personligt arbejde i tjenesteforhold. Det bemærkes i øvrigt, at SN ikke er registreret som chauffør med egne eller leasede transportmidler, men derimod er registreret i CVR-registret under branchekode 111000 - dyrkning af korn.

 

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført, at SN udførte tilsvarende vikaropgaver for andre virksomheder end sagsøgerens. Dette er et nyt anbringende, der ikke tidligere er fremført.

 

Det bestrides som udokumenteret, at SN udførte tilsvarende vikaropgaver for andre virksomheder end sagsøgerens. Videre gøres det gældende, at SNs opgaver for andre virksomheder under alle omstændigheder alene har været af begrænset omfang, jf. også hertil bilag 3, side 2 og bilag 4, side 2, hvor det fremgår, at SN i overvejende grad har udført arbejde for sagsøgeren.

 

Om SN i begrænset omfang har udført lignende opgaver for andre virksomheder påvirker på ingen måde den samlede vurdering af, at SN var ansat hos sagsøgeren i et tjenesteforhold, som sagsøgeren var fuldt ud bekendt med. Det skal herved på ny bemærkes, at sagsøgeren ikke søgte eventuelle tvivl om indeholdelsespligten afklaret ved henvendelse til SKAT.

 

..."

 

Rettens begrundelse og afgørelse

 

Det lægges som ubestridt til grund, at sagsøger har været vidende om de faktuelle omstændigheder, der ved Landsskatterettens kendelse af 11. februar 2010 er anset som afgørende for, at sagsøger har været forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag i udbetalingerne til SN.

 

Under hensyn hertil findes sagsøger ikke som krævet efter ordlyden af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2, at have godtgjort, at han ikke har udvist forsømmelighed ved sin manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for SN.

 

Sagsøger hæfter derfor i medfør af de nævnte bestemmelser over for det offentlige for betalingen af de manglende beløb.

 

Sagsøgte får på denne baggrund medhold i sin frifindelsespåstand.

 

I sagsomkostninger skal sagsøger betale 25.000 kr. til sagsøgte. Beløbet udgør et passende beløb, inklusive moms, til dækning af udgiften til advokatbistand. Retten har lagt vægt på sagens karakter og omfang.

 

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

 

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

 

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter