Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om lønindeholdelsesprocenten, samt hvordan xrestanceinddrivelsesmyndigheden (RIM) xberegner denne.

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten
  • Beregning af lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevnevurdering
  • Nedrunding af lønindeholdelsesprocenten
  • Den maksimale lønindeholdelsesprocent
  • Den reducerede lønindeholdelsesprocent

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.2.10 om særskilt lønindeholdelse, der beskriver, hvordan RIM beregner den særskilte lønindeholdelse.

Regelgrundlag

Lønindeholdelse sker med en procentdel (lønindeholdelsesprocenten) af den beregnede eller godskrevne A-indkomst reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet. Se xbekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsens) x§ 13, stk. 2.

Lønindeholdelsesprocenten kan gradueres efter indkomstens størrelse. Jf. gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem indkomsten og lønindeholdelsesprocenten. Dette er sket i inddrivelsesbekendtgørelsen.

xRIM fastsætter en afdragsprocent på grundlag afx skyldners betalingsevne ud fra tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1. Da lønindeholdelse imidlertid skal foretages over eSkattekortet og dermed foretages i forhold til det samme trækgrundlag, som A-skat indeholdes af, skal der foretages en omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten.

Omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten

 Lønindeholdelsesprocenten fastsættes som

  • afdragsprocenten efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1
  • ganget med den årlige nettoindkomst efter samme bestemmelse
  • divideret med samme nettoindkomst, efter at denne er reduceret med det årlige fradragsbeløb efter skattekortet
  • ganget med det antal procent, som trækprocenten efter forskudsopgørelsen ligger under 100 pct.

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3, 2. pkt.

xBemærk at beregningsmetoden blev ændret ved bekendtgørelse nr. 300. af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige.x

xRIM har til brug for omregningen af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten, brug for følgende oplysninger:x

Nødvendig oplysning

Bemærkninger

Skyldners nettoindkomst

Nettoindkomst opgøres efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Afdragsprocenten

Afdragsprocenten fastsættes i henhold til tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1

Skyldners trækprocent i henhold til det nuværende eSkattekort

Skyldners trækprocent i henhold til eSkattekortet findes enten i

  • eIndkomstregistret
  • i skyldners forskudsoplysninger eller
  • i TastSelv - selvbetjening restancer.

Skyldners skattekortfradrag på årsbasis i henhold til eSkattekortet.

Oplysninger om skyldners skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet findes enten i

  • eIndkomstregistret
  • i skyldners forskudsoplysninger eller
  • TastSelv - selvbetjening restancer.

x

Afdragsprocenten omregnes til lønindeholdelsesprocenten således:

Afdragsprocenten x årlig nettoindkomst                         100 - trækprocenten
---------------------------------------------------    x     -------------------------------
Årlig nettoindkomst - årligt skattekortfradrag                          100

Eksempel på omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten (2010-sats).

  • Skyldners nettoindkomst er 163.200 kr.
  • Afdragsprocenten er (ikke forsørger).
  • Indeholdelse i henhold til afdragsprocenten (tabeltræk) udgør årligt 21.216 kr.
  • Skyldners trækprocent er 40.
  • Det månedlige skattekortfradrag er 4.000 kr. Det årlige skattekortfradrag udgør 12 x 4.000 kr. = 48.000 kr.

Afdragsprocenten omregnes til lønindeholdelsesprocenten således:

Afdragsprocenten x årlig nettoindkomst                        (100 – trækprocenten)

------------------------------------------------------    x    -----------------------------------

Nettoindkomst - årlige skattekortfradrag                                 100

 

Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende lønindeholdelsesprocent:

11 x 163.200                    100 - 40

------------------------  x  ----------------    =  9,35 % nedrundet til 9 %

163.200 - 48.000               100

 

Lønindeholdelse udgør herefter årligt 14.688 kr. (9 % af 163.200 kr.)x

Beregning af lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevnevurdering

xLønindeholdelsesprocenten fastsættes som

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1, 1. pkt.x

Nødvendig oplysning Bemærkninger
Det månedlige afdrag. Det månedlige afdrag er beregnet på baggrund af en konkret betalingsevneberegning efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7.
Den månedlige A-indkomst og trækgrundlaget Den månedlige A-indkomst skal forstås som det beløb, der skal betales A-skat af.

Trækgrundlag er det beløb, som der efter skattefradraget rent faktisk trækkes skat af.  

xLønindeholdelsesprocenten beregnes således:

 Det månedlige afdrag x 100
------------------------------------------------------------------   = lønindeholdelsesprocenten
Den månedlige A-indkomst - månedlig skattekortfradrag

x

Eksempel på A-indkomst og trækgrundlaget:

Indtægt

20.000 kr.

+ værdien af evt. fri bil.

4.000 kr.

-  ATP-bidrag

30 kr.

- Eget pensionsbidrag

 1.500 kr.

Bruttoindkomst

22.470 kr.

- AM-bidrag

1.797 kr.

A-indkomst (skattepligtig indtægt)

 20.673 kr.

- Det månedlige skattekortfradrag

3.025 kr.

Trækgrundlaget

17.648 kr.

Eksempel på omregning af lønindeholdelsesprocenten

  • Det månedlige afdrag efter betalingsevneberegningen udgør 4.630 kr.
  • Den månedlige A-indkomst udgør 20.673 kr.
  • Det månedlige skattekortfradrag er 3.025 kr.
  • Trækgrundlaget er 17.648 kr.

xLønindeholdelsesprocenten beregnes således:

Det månedlige afdrag efter betalingsevnevurderingen x 100
------------------------------------------------------------------       = lønindeholdelsesprocenten
Den månedlige A-indkomst - månedlig skattekortfradragx

Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende lønindeholdelsesprocent:

4.630 x 100
------------------------ = 26,24 % (nedrundes til 26 %)
20.673 - 3.025

Der vil herefter blive lønindeholdt 4.588 kr. månedligt, svarende til 26 % af 17.648 kr. (trækgrundlaget). Det kan ikke forventes, at det lønindeholdte beløb fuldstændigt vil svare til det beløb, som er fremkommet ved betalingsevneberegningen, som det mulige månedlige afdragsbeløb.

Nedrunding af lønindeholdelsesprocenten

Hvis den beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent. Se inddrivelsesbekendtgørelsens §§ 13, stk. 3, 3. pkt xog 18, stk. 1, 2. pkt.x

Det vil sige, at uanset om lønindeholdelsesprocentens fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, skal lønindeholdelsesprocenten nedrundes til nærmeste hele procent, hvis den ikke udgør et helt tal.

Eksempel

I eksemplet ovenfor udgør lønindeholdelsesprocenten 26,24 %.

Efter nedrunding vil lønindeholdelsesprocenten udgøre 26 %.

Den maksimale lønindeholdelsesprocent

Den samlede indeholdelsesprocent efter xKSL § 48, stk. 5 (tidligere stk. 4, som ændret ved lov nr. 1310 af 6. december 2019), xkan ikke overstige 100 procent. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens §§ 13, stk. 3, 7. pkt. xog 18, stk. 1, 3. pkt.x

Det vil sige, at uanset om lønindeholdelsesprocenten fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, kan den samlede indeholdelsesprocent, det vil sige trækprocenten lagt sammen med lønindeholdelsesprocenten, ikke overstige 100 %.

Eksempel:

Hvis skyldners trækprocent i henhold til eSkattekortet udgør 40 %, kan lønindeholdelsesprocenten højest udgøre 60 %. 

Selv om lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1, måtte udgøre fx 65 %, kan der kun ske lønindeholdelse med 60 %.

Hvis lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3 eller § 18, stk. 1, medfører, at den samlede indeholdelsesprocent overstiger 100, skal RIMs afgørelse om lønindeholdelse træffes med den procent, der kan rummes indenfor de 100 efter fradrag af trækprocenten i henhold til eSkattekortet. Det skal fremgå af afgørelsen når dette er tilfældet.

Den reducerede lønindeholdelsesprocent

Den reducerede lønindeholdelsesprocent kan anvendes, når RIM må antage, at lønindeholdelsesprocenten, fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsens §§ 13, stk. 3, 2.-3. pkt. eller 18, stk. 1, 1-3. pkt., vil føre til overdækning af gælden, som denne er opgjort i varslet, xinden for den første måned, hvor der foretages lønindeholdelsex. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3, x4. xpkt. og § 18, stk. 1, 4. pkt.

I forbindelse med fastsættelse af en reduceret lønindeholdelsesprocent skal lønindeholdelsesprocenten fastsættes således, at der er sikkerhed for, at der lønindeholdes tilstrækkeligt til at dække restance inklusive renter og omkostninger.

Idet der foretages lønindeholdelse over eSkattekortet kan der opstå situationer, hvor der er lønindeholdt mere, end der er fornødent til dækning af de krav, lønindeholdelsen skal dække.

Det er ikke muligt at udstede et restancekort, der angiver, hvor meget der skal indeholdes inden lønindeholdelsen bortfalder. Dermed er det ikke muligt at lade lønindeholdelsen stoppe automatisk, når et vist beløb er nået. Lønindeholdelsen vil således først stoppe, når Det Fælles Lønindeholdelsesregister konstaterer, at de fordringer, der foretages lønindeholdelse for, er dækket.

xEr der indeholdt mere end nødvendigt til dækning af fordringer, som er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse, vil det overskydende beløb kunne anvendes til at dække andre fordringer, der er under inddrivelse på anvendelsestidspunktet, idet det dog vil være en betingelse, at disse andre fordringer også vil kunne inddrives ved lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesloven  § 10, stk. 7 og  § 4, stk. 3, som ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017. Er der yderligere beløb, som ikke kan modregnes efter gældsinddrivelseslovens §§ 10, stk. 7 og 4, stk. 3, udbetales disse til skyldner.

Se også G.A.3.1.2.4.6 Modregning i overskydende lønindeholdte beløb og G.A.2.3 dækningsrækkefølgex

Bestemmelsen om en reduceret lønindeholdelsesprocent kan herefter finde anvendelse i 2 situationer:

  • Der er foretaget lønindeholdelse hos skyldner over en længere periode. Ved sidste lønindeholdelse resterer en restgæld, der er væsentlig mindre end det beløb, der skal indeholdes ved lønindeholdelsen. I denne situation kan RIM i forbindelse med den sidste lønindeholdelse for beløbet (slutafregningen) fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent.
  • RIM har modtaget en mindre restance til inddrivelse, fx en P-afgift. Restancen er væsentlig mindre end det beløb, der vil blive lønindeholdt hos skyldner ved én   indeholdelse. I denne situation kan RIM fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent, der fastsættes således, at der alene lønindeholdes det beløb, der er nødvendigt til dækning af restancen inklusiv eventuelle renter og omkostninger.

Bemærk

Der må ikke fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent, hvis der er truffet andre afgørelser om lønindeholdelse, der vil blive aktive, når den verserende lønindeholdelse har ført til indfrielse af gælden.