Dato for udgivelse
30 Jun 2011 12:44
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 Jun 2011 10:52
SKM-nummer
SKM2011.456.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS A-3122/2009
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Udenlandsk, indregistreret, køretøj, bopæl, registreringspligt
Resumé
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren var registreringsafgiftspligtig vedrørende en polsk indregistreret Mercedes. Retten fandt efter en konkret bevisbedømmelse, at sagsøgeren måtte anses for at have bopæl i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7. Herefter var registreringsafgift med rette opkrævet hos sagsøgeren.
Reference(r)
Registreringsafgiftsloven § 1
Registreringsbekendtgørelsen § 7, stk. 1
Registreringsbekendtgørelsen § 10
Henvisning
Punktafgiftsvejledningen 2011-1 E.1.1
Henvisning
Punktafgiftsvejledningen 2011-1 E.5.1.5

Parter

A
(Advokat Rasmus Nielsson)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommer

P. G. Jensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren er registreringspligtig og dermed registreringsafgftspligtig i Danmark for så vidt angår en polsk indregistreret Mercedes personbil, som hun havde indført i landet i maj 2007, og som hun kørte i den 4. marts 2008, hvor hun blev standset af politiet. Sagen er af sagsøgeren begrænset til alene at omfatte spørgsmålet, om hun havde taget fast bopæl i Danmark.

Sagsøgeren har under sagen nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke er registreringsafgiftspligtig for 2008 med i alt kr. 159.970.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Der er under hovedforhandlingen afgivet følgende forklaringer:

Sagsøgeren har blandt andet forklaret, at hun rejste til Danmark for at arbejde. Hun etablerede et firma, hvor hun formidlede polske arbejdere til firmaer i Danmark. I Polen havde hun et tilsvarende firma, der rekrutterede arbejdere til firmaer i Polen. Hendes plan var at blive i Danmark i maksimalt to år. I 2006 var Den danske Ambassade i Polen meget aktiv sammen med det polske Arbejdsministerium. Der blev i den forbindelse reklameret med, at Danmark havde meget brug for arbejdskraft, og at der ville blive givet kortvarige opholdstilladelser. Sagsøgeren fik en stor skattelettelse i forbindelse med at arbejde i Danmark, fordi hun havde bopæl i Polen, og opholdet i Danmark kun ville være kortvarigt. Hun skulle i denne forbindelse dokumentere en fast bopæl i Polen, og at hun havde tidsbegrænset opholds- og arbejdstilladelse i Danmark samt en tidsbegrænset arbejdskontrakt, hvilket hun indgik med sit eget selskab som direktør. SKAT har ikke anfægtet hendes oplysninger. Skattefordelen bortfaldt efter to år, derfor var det kun attraktivt for hende at arbejde her i to år. Hendes første opholds- og arbejdstilladelse var kun for et år, og den blev givet på betingelse af, at hun havde arbejde. Hun tog sin søn med til Danmark, fordi hendes situation var således, at hun ikke kunne lade ham blive tilbage i Polen. Det kunne også være interessant for ham at komme i skole i Danmark og lære et nyt sprog. Sønnen kunne ikke bo hos hendes forældre, for hendes far var meget syg, og hendes mor skulle passe ham. Hun solgte ikke sin lejlighed i Polen, idet hun rejste til Polen hele tiden. I foråret 2007 havde hun et længere ophold i Polen, fordi hendes far var meget syg, og familien havde også brug for penge. Efter faderens død rejste moderen med til Danmark, hvor hun var i fire dage. Efter moderen var taget hjem igen, havde hun oftere behov for besøg af sagsøgeren. Sagsøgeren har været udrejst af Danmark i de perioder, der fremgår af bilag B. Hun rejste ofte i følgeskab med sine medarbejdere, som kan bekræfte dette. I perioden fra januar 2007 til marts 2008, hvor hun blev standset af politiet, har hun ikke følt, at hun havde flyttet sin bopæl til Danmark. Sagsøgeren bor i dag i Danmark. Da hun flyttede hertil, kendte hun to personer. Disse to personer kender hun stadig. Den ene er ST, i hvis hus, hun stadig bor. Forholdet til hendes kæreste i Polen er gledet ud. Hun husker ikke præcist, hvornår dette skete, men det var omkring slutningen af 2007. Hun og ST er kærester nu. Det udviklede sig, fordi hun ikke havde noget sted at bo, og ST tilbød hende, at hun kunne bo i hans hus. Hun startede sin virksomhed i Danmark 1. januar 2007. Hun lejede en lejlighed her i 2006, idet der opstod problemer med bolig til nogle af hendes medarbejdere. Hun boede også selv i lejligheden, som var på fire værelser og to badeværelser. Hun havde også et andet lejemål i ...1, som hun brugte til sit kontor. Hun har stadig sin lejlighed i Polen. Den er på 35 kvadratmeter. Den har ikke været lejet ud, idet hun bor i den. Hun har stadig sin bekendtskabskreds i Polen.

Vidnet, JO, har blandt andet forklaret, at han har rejst til Polen sammen med sagsøgeren. De rejste fra Polen til Danmark den 4/1 2007 og til Polen den 20/1 2007. Derefter tilbage til Danmark igen den 24/1 2007. Endvidere rejste de sammen til Polen den 8/2 2007 og tilbage igen den 26/2 2007.

Vidnet, SN, har blandt andet forklaret, at han sammen med sagsøgeren rejste til Polen den 16/3 2007 og tilbage igen til Danmark den 22/3 2007. Han rejste derefter igen til Polen sammen med sagsøgeren den 28/3 2007.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument til støtte for påstanden anført følgende:

"...

Det gøres gældende, at sagsøger havde fast bopæl i Polen den 4. marts 2008, hvor hun blev standset af nærpolitiet.

Det gøres gældende, at sagsøgte ikke havde opholdt sig i Danmark i sådan en periode, at opholdet kan sidestilles med et fast ophold/bopæl, jf. § 8 i den dagældende registreringsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1567 af 20. december 2007).

Det gøres gældende, at sagsøgtes Mercedes således ikke på tidspunktet for beslaglæggelsen var registreringspligtig, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1 og dermed heller ikke registreringsafgiftspligtig, jf. registreringsafgiftsloven § 1.

Det gøres gældende, at sagsøger på intet tidspunkt frem til beslaglæggelsen med rette kan have haft en forventning om, at hun havde taget varigt ophold i Danmark, idet hun alene var blevet tilkendt en midlertidig opholdstilladelse, jf. sagens bilag H.

Det gøres gældende, at det faktum, at sagsøger for lovmæssigt at kunne udføre arbejde i Danmark nødvendigvis måtte have en arbejdstilladelse, hvilket forudsætter en folkeregisteradresse, ikke pr. automatik medfører, at man som udlænding har bopæl i Danmark.

Det gøres gældende, at det ligeledes er dokumenteret, at sagsøger havde folkeregisteradresse i Polen.

Det gøres gældende, at for at kunne registrere en folkeregisteradresse i Danmark har sagsøger nødvendigvis skulle have en opholdsadresse i Danmark, hvilket er årsagen til, at hun indledningsvis lejede en lejlighed, og efterfølgende samregistrerede sig på ...2.

Det gøres gældende, at sagsøgte forsøger at sætte lighedstegn imellem opholds- og bopælsadresse, hvilket ikke er uvæsentligt i nærværende sag.

Det gøres gældende, at sagsøgtes fortolkning af § 7 og § 8 rent faktisk overflødiggør § 8, idet sagsøgte blot i samtlige tilfælde vil kunne statuere bopælsadresse, hvis man som udlænding lovligt udfører arbejde i Danmark, hvorfor samtlige udlændinge vil skulle omregistrere deres varevogne, når de lovligt udfører arbejde i Danmark på meget mere end en uges forløb.

Det gøres gældende, at det, at sagsøger drev en del af sin virksomhed fra lejede lokaler i Danmark, heller ikke i sig selv er tilstrækkelig til at statuere bopæl eller hjemsted i Danmark, og da slet ikke når sagsøger har bibeholdt sin ejerlejlighed i Polen.

Det gøres gældende, at sagsøgers søn alene har opholdt sig i Danmark grundet, at sagsøger vurderede, at han i den pågældende periode ville have mest glæde af at deltage i det danske skolesystem, og sagsøgers bekendtskabskreds muliggjorde, at sønnen kunne blive passet i den periode, hvor sagsøger rejste frem og tilbage imellem Polen og Danmark.

Det gøres gældende, at sagsøgers udenlandske opholdsperioder er behørigt dokumenteret, og at de vil blive understøttet i tilstrækkelig grad i forbindelse med afhøring af sagsøgers vidner.

Det gøres gældende, at de dokumenterede udenlandsophold i behørig grad dokumenterer, at sagsøger ikke har taget ophold i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 8.

Det gøres gældende, at den i sagen fremlagte dom (bilag 12) ikke giver retvisende billede af sagsøgers bopælsforhold, idet der ikke var tiltænkt nogen anerkendelse af et fast bopælsforhold i Danmark. Omvendt gøres det gældende, at dommen giver et direkte misvisende billede af det faktiske forløb, idet sagsøger ikke er af dansk oprindelse og således ikke fuldt ud har forstået, hvad der foregik i retssagen uden behørig advokatrepræsentation eller fagkyndig tolk.

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument til støtte for påstanden blandt andet anført følgende:

"...

Det gøres overordnet gældende. at sagsøgeren med rette er blevet anset for registreringsafgiftspligtig i forhold til den i maj 2007 til Danmark indførte Mercedes.

I medfør af registreringsafgiftslovens § 1 skal der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer efter færdselsloven. I henhold til færdselslovens § 72, stk. 1, skal motorkøretøjer, inden køretøjet tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader.

Af den dagældende registreringsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1567 af 20. december 2007) fremgår det af § 3, stk. 1, 1. punktum, at registrering skal ske i Centralregisteret for Motorkøretøjer. Et motorkøretøj skal registreres i Centralregisteret, hvis køretøjets ejer har bopæl eller hjemsted her i landet, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1, eller hvis vedkommende opholder sig i Danmark i en vis periode, jf. § 8.

Af bekendtgørelsens § 10 fremgår det, at når ejeren af et udenlandsk køretøj etablerer bopæl her i landet, skal registrering ske inden 14 dage efter tilflytningen, hvis køretøjet bruges på færdselslovens område.

Endvidere fremgår det af registreringsbekendtgørelsens § 13, at en person med bopæl her i landet ikke må føre et udenlandsk motorkøretøj på færdselslovens område, med mindre kørslen sker som nævnt i bekendtgørelsens § 14-21. Det er ubestridt, at den af sagsøgeren foretagne kørsel ikke er omfattet af disse bestemmelser.

Det gøres gældende, at sagsøgerens Mercedes på tidspunktet for beslaglæggelsen var registreringspligtig, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1. På den baggrund var køretøjet ligeledes registreringsafgiftspligtig i henhold til registreringsafgiftslovens § 1. Til støtte for at sagsøgeren på tidspunktet for beslaglæggelsen havde bopæl eller hjemsted her i landet, gøres det navnlig gældende,

at

sagsøgeren allerede fra august 2006 havde lejet en lejlighed i ...3,

   
at

sagsøgeren var flyttet til Danmark ultimo januar 2007 og var tilmeldt folkeregisteret med adresse på ...2,

   
at

sagsøgerens søn på samme tidspunkt flyttede med sagsøgeren til Danmark og blev tilmeldt folkeregisteret på samme adresse og endvidere påbegyndte dansk skolegang,

   
at

sagsøgeren havde bankkonto i Danmark,

   
at

sagsøgeren drev erhvervsvirksomhed i Danmark via to danske selskaber, som sagsøgeren havde stiftet, samt

   
at sagsøgeren drev denne erhvervsvirksomhed fra lokaler, som sagsøgeren havde lejet i ...1.

Hertil kommer, at sagsøgeren ved at erkende sig skyldig i overtrædelsen af § 13 i bekendtgørelse nr. 633 af 26. juni 1999 har erkendt at have bopæl her i landet (bilag 12). I den forbindelse fremhæves, at § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 633/2009 er enslydende med § 13, stk. 1, i den bekendtgørelse, der fandt anvendelse på tidspunktet, hvor sagsøgeren blev stoppet af politiet (bekendtgørelse nr. 1567/2007), på nær henvisningen til stk. 2.

Sagsøgeren gør gældende, at § 8 i bekendtgørelse nr. 1567/2007 angiver, hvornår bopælskriteriet er opfyldt. Sagsøgerens udlægning af bekendtgørelsen er imidlertid urigtig. § 8 angiver under hvilke betingelser et ophold i Danmark kan sidestilles med bopæl, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7.

Sagsøgte gør som ovenfor anført gældende, at sagsøgerens Mercedes var omfattet af registreringspligten i medfør af bekendtgørelsens § 7, idet sagsøgeren i marts 2008 havde bopæl her i landet. Registreringspligten følger herefter af § 7, stk. 1. Allerede af den grund skal sagsøgte frifindes over for sagsøgerens påstand.

Det er i den forbindelse uden betydning, om sagsøgeren tillige på grund af ophold her i landet er registreringspligtig i henhold til bekendtgørelsens 8.

Sagsøgeren har i forbindelse med skriftvekslingen fremlagt kontoudskrifter m.v., der hævdes at illustrere, at sagsøgeren i en periode fra 2007-2008 ikke var i Danmark (bilag C-F). Det bestrides, at disse oplysninger påviser, at sagsøgeren var uden for Danmark i det hævdede omfang. Det bestrides endvidere, at oplysningerne viser, at sagsøgeren var i Polen på de angivne tidspunkter, endsige at sagsøgeren havde bopæl i Polen.

..."

Parterne har under hovedforhandlingen i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at sagsøgeren etablerede erhvervsvirksomhed i Danmark ved den 1. januar 2007 at stifte to selskaber i et koncernforhold, hvor hun selv var hovedanpartshaver i holdingselskabet og i øvrigt ansat som direktør. Selskaberne blev drevet fra en adresse i Danmark. Forinden havde hun lejet en lejlighed i ...3, som hun beboede fra august 2006, mens hun rejste mellem Polen og Danmark for at undersøge markedsforholdene her.

I januar 2007 blev sagsøgeren registreret i folkeregisteret med bopæl på adressen ...2. Samme sted bor også ST, med hvem sagsøgeren nu lever i et parforhold. Sagsøgerens søn flyttede med til Danmark og blev ligeledes tilmeldt folkeregisteret og en dansk skole.

Uanset om sagsøgeren måtte have bibeholdt en lejlighed i Polen, finder retten herefter, at det må lægges til grund, at sagsøgeren ¡ hvert fald et år forud for den 4. marts 2008, hvor hun blev standet af politiet i det køretøj, som sagen omhandler, havde oprettet det varige midtpunkt for sine interesser i Danmark, og at Danmark herefter i relation til reglerne i registreringsbekendtgørelsen må anses for at være sagsøgerens hjemsted, jf, bekendtgørelsens § 7, stk. 1. I medfør af færdselslovens § 72, jf. § 76, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, jf. § 10, skulle køretøjet derfor have været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer inden 14 dage herefter, og det var således registreringsafgiftspligtigt ved standsningen. På denne baggrund skal sagsøgeren i medfør af lov om registreringsafgift § 1 svare afgift til statskassen for bilen, og sagsøgte frifindes derfor for den nedlagte påstand.

Der er ikke under sagen tvist om registreringsafgiftens størrelse.

Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte.
Disse fastsættes således, at sagsøgeren som et rimeligt beløb til dækning af sagsøgtes advokatudgifter skal betale 31.250 kr. og til dækning af materialesamling 483,75 kr. inclusive moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren til sagsøgte betale sagsomkostninger med 31.733,75 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter