Indledning

Den juridiske vejledning er opdelt i områder for hver styrelse, som er ansvarlig for egne afsnit. Dette er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen består af en række styrelser.

Afsnit C.H Fast ejendom indgår i Skattestyrelsens del af Skatteforvaltningens fælles juridiske vejledning.

►Vurderingsstyrelsen er dog ansvarlig for:

  • Afsnit C.H.3.5 Ejendomsværdiskat af bolig i egen ejendom
  • Afsnit C.H.4 Tilbagebetalingsordningen.◄

Se også

Se også det fælles afsnit Om Den juridiske vejledning.

I afsnittet "Den juridiske vejledning - et bidrag til retssikkerheden" findes en oversigt over vejledningens hovedafsnit fordelt på de enkelte styrelser.

Bemærk

De formelle regler for Skatteforvaltningens - herunder Skattestyrelsens - område er beskrevet i

  • Afsnit A.A Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver
  • Afsnit A.B Angivelse og afregning
  • Afsnit A.C Kontrol og straf
  • Afsnit A.D Opkrævning.

Forkortelser

I afsnittet "Lovforkortelser mv." findes en liste over

  • lovforkortelser
  • forkortelser for myndigheder, institutioner mv., som er anvendt i forbindelse med henvisninger til domme og andre afgørelser mv.
  • forkortelser for selskabsformer. 
Resumé

Afsnit C.H Fast ejendom handler om:

  • Hvad medregnes ved indkomstopgørelsen? (C.H.1)
  • Afståelse af fast ejendom (C.H.2)
  • Løbende indtægter og udgifter på fast ejendom (C.H.3)
  • Tilbagebetalingsordningen (C.H.4).
Hvad er nyt?

Vejledningen er ajourført med seneste vedtagne lovgivning og praksis.

Bemærk om forholdet til vurderingslovgivningen:

Ved lov nr. 654 af 8. juni 2017 er der vedtaget en ny ejendomsvurderingslov, der indeholder nye regler om ejendomsvurdering. Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018. Vurderingsloven (lov om vurdering af landets faste ejendomme) er samtidig blevet ophævet. Vurderinger foretaget i medfør af vurderingsloven gælder dog, indtil vurdering efter ejendomsvurderingsloven er foretaget, og der vil i et vist omfang blive foretaget vurderinger efter reglerne i vurderingsloven, uanset ophævelsen. Der henvises til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i ejendomsvurderingslovens kapitel 15.

Der er efterfølgende ved lov nr. 278 af 17. april 2018 vedtaget enkelte justeringer af ejendomsvurderingsloven, der også har virkning fra den 1. januar 2018.

Ved lov nr. 1729 af 27. december 2018 er der vedtaget flere justeringer i forhold til ejendomsvurderingsloven, der har virkning fra 1. januar 2018. Loven viderefører samtidig de hidtidige vurderinger i 1 år mere end hidtil forudsat, dvs. med i alt 2 år, så de første nye ejerboligvurderinger vil skulle foretages pr. 1. januar 2020, mens vurderinger af erhvervsejendomme mv. foretages pr. 1. januar 2021.

Ved lov nr. 1580 af 27. december 2019, lov nr. 1061 af 30. juni 2020 og lov nr. 2227 af 29. december 2020 er der vedtaget en række andre tilpasninger på ejendomsområdet.

Ved lov nr. 291 af 27. februar 2021 er vurderinger af ejendomsværdier af erhvervsejendomme mv. afskaffet fra 1. marts 2021.

Der er udarbejdet ny juridisk vejledning om reglerne i ejendomsvurderingsloven for ejerboliger. Se afsnit H.A. Der er dog endnu ikke indarbejdet en beskrivelse af reglerne for andre ejendomme end ejerboliger i ejendomsvurderingsloven i nærværende udgave af Den juridiske vejledning. For andre ejendomme end ejerboliger henvises indtil videre til bemærkningerne til ejendomsvurderingsloven. Se lovforslag nr. 211 af 3. maj 2017. Der kan rettes henvendelse til Vurderingsstyrelsen om emnet.

For beskrivelse af reglerne efter den tidligere gældende vurderingslov henvises til Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit H.A.

Som følge af den nye ejendomsvurderingslov er der foretaget ændringer i en række andre love. Se lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling af vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.) og lovforslag nr. 212 af 3. maj 2017. Se også Lov nr. 278 af 17. april 2018, hvorefter ændringerne i lov nr. 688 af 8. juni 2017 først får virkning, når nye ejendomsvurderinger efter den nye ejendomsvurderingslov foreligger. Se lov nr. 1729 af 27. december 2018, som ændret i ikrafttrædelsesbestemmelserne i lov nr. 688 af 8. juni 2017.

Disse lovændringer har i tidligere udgaver medført ændringer på en række punkter i dette afsnit, C.H Fast ejendom. 

 

åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.H Fast ejendom" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.