Dato for udgivelse
17 Jun 2011 09:11
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 May 2011 14:50
SKM-nummer
SKM2011.413.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 8-1238/2010
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Maskeret, udlodning, ejendom, hovedaktionær, familie, ejerpantebrev
Resumé

Sagsøgeren var blevet udlodningsbeskattet i indkomståret 2003 i forbindelse med, at selskabet som sagsøgeren var hovedanpartshaver i, havde overdraget en ejendom til sagsøgerens moder. Det fremgik af skødet, at købesummen udgjorde kr. 300.000,- og at den blev berigtiget ved modregning i et tilgodehavende moderen havde i selskabet. Det var i sagen ubestridt, at hun ikke kunne dokumentere det anførte tilgodehavende i selskabet. Det fremgik endvidere af skødet, at moderen respekterede et tinglyst ejerpantebrev på ejendommen stort kr. 500.000,-, og det var ubestridt, at moderen ikke havde overtaget den underliggende gæld på ejerpantebrevet.

Sagsøgeren gjorde gældende, at ejendommen var behæftet med en mangel, idet ejerpantebrevet var behæftet med en underliggende gæld på kr. 425.000,- som moderen var nødt til at indfri for at bevare rådigheden over ejendommen. Som følge heraf gjorde sagsøgeren gældende, at moderen var berettiget til et forholdsmæssigt afslag eller erstatning, og at hun derfor ikke havde modtaget en økonomisk fordel fra selskabet.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ikke var tale om maskeret udlodning fra selskabet. Det blev således lagt til grund, at selskabet havde overdraget ejendommen vederlagsfrit til moderen, og at denne vederlagsfri overdragelse måtte anses for at have passeret sagsøgerens økonomi. Videre fandt retten, at ejendommen ikke var behæftet med en mangel, som berettigede sagsøgerens moder til et forholdsmæssigt afslag eller erstatning.

Retten bemærkede endelig, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at de kr. 425.000,- var anvendt til dækning af gæld, som han hæftede for.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A, stk. 1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-1 S.F.2.3.2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-1 S.F.2.5


Parter

A
(Advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Samina Lanewala

Afsagt af byretsdommer

Kirsten Thaarup Nygaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, som hovedanpartshaver i selskabet H1 Invest ApS har modtaget en maskeret udlodning på 300.000 kr. i forbindelse med selskabets overdragelse af ejendommen ...1 til sagsøgerens mor, BA i 2003.

Under sagen, der er anlagt den 11. august 2010 har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2003 nedsættes med 300.000 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne ¡ sagen

Den 12. maj 2010 afsagde Landsskatteretten en kendelse vedrørende As skattepligtige indkomst for 2003. Kendelsen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om maskeret udlodning dels i forbindelse med overdragelsen af ejendommen ...1 og dels i forbindelse med overdragelsen af en anden ejendom, ...2. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse af 30. november2007 om, at As aktieindkomst for 2003 blev forhøjet med 630.506 kr., hvoraf 300.000 kr. vedrørte maskeret udlodning i forbindelse med overdragelsen af ...1, og 330.506 kr. vedrørte maskeret udlodning i forbindelse med overdragelsen af ejendommen ...2. Afgørelsen om maskeret udlodning i forbindelse med overdragelsen af ejendommen ...2 er ikke indbragt for retten. Af Landsskatterettens kendelse af 12. maj 2010 fremgår blandt andet følgende:

"...

Sagens oplysninger

Den 29. oktober 1998 stiftede klageren H2 Aps. Selskabets formål var bygge- og anlægsentreprenørvirksomhed. Selskabet gik konkurs den 13. august 2002.

H1 Invest ApS blev stiftet den 3. januar 2001 af klageren. Selskabets formål var at drive handels- og entreprenørvirksomhed, investering i fast ejendom samt finansiering og dermed beslægtet virksomhed. H1 Invest ApS ophørte den 20. maj 2005 efter konkurs.

Klageren var hovedaktionær i H1 Invest ApS.

BA, der er klagerens mor, har siden stiftelsen af H1 Invest ApS haft en mellemregningskonto med H1 Invest ApS.

Klagerens hustru, DA har ifølge det af SKAT oplyste ligeledes haft en mellemregningskonto med H1 Invest ApS.

Alle mellemregningeme med selskabet er dog bogført på én og samme konto, konto 7940.

H1 Invest ApS havde pr. 30. juni 2002 en mellemregningskonto på 618.690 kr. og pr. 30. juni 2003 på 400.056 kr. Beløbet er efterfølgende ved sagens behandling i Landsskatteretten korrigeret til 359.487 kr.

Klagerens far, CA har overfor Landsskatteretten oplyst, at klagerens familie var fælles om driften af selskabet og derfor fremskaffede man i fællesskab de midler, der skulle bruges til driften af selskabet.

Da H1 Invest ApS gik konkurs, udgjorde selskabets aktiver og passiver ifølge kurators opgørelse henholdsvis 187 kr. og 411.416kr.

Ved H1 Invest ApS' konkurs udgjorde mellemregningskontoen ifølge det oplyste 400.056 kr. i BAs favør. BA har anmeldt et krav i konkursboet på 400.056 kr. efter at modregningerne på henholdsvis 300.000 kr. og 330.506 kr. har fundet sted.

BAs selvangivelse og regnskab for indkomstårene 2001-2003 indeholder ikke oplysninger om tilgodehavender hos H1 Invest ApS.

BA har ved brev af 17. oktober 2004 til kurator oplyst, at hun ikke udover H1 Invest ApS regnskab er i besiddelse af dokumentation for sit tilgodehavende hos H1 Invest ApS.

H1 Invest ApS' regnskabsår omfattede perioden 1. juli - 30. juni. Selskabet har ikke indsendt selvangivelse og regnskab for perioden 1. juli 2003 til 30. juni 2004, og regnskabsmateriale for perioden 1. juli 2002 til 31. december 2002 er ifølge selskabet bortkommet, hvorfor denne periode er opgjort formuemæssigt. Kurator har forgæves forsøgt at fremskaffe selskabets regnskabsmateriale. Bogføringsmaterialet er nu fremsendt til Landsskatteretten, dog ikke for perioden 1. juli 2002 - 31. december 2002, som fortsat mangler.

CA har på mødet med SKAT den 15. marts 2006 oplyst, at der ikke er bogført løbende, men at han har samlet bilag og bogført et par gange årligt. Kassebogføringen er foregået på den måde, at CA ultimo en måned førte beholdningen og igen primo næste måned. Der er ingen bogføringen for kassebevægelser i løbet af de enkelte måneder. Repræsentanten har i brev af 15. maj 2008 oplyst, at det ikke er korrekt, da der løbende er blevet bogført en kassekladde, men at denne er først ført ind på edb ved månedens afslutning.

Saldoen på H1 Invest ApS' mellemregningen er korrigeret til 359.487kr. som følge af nogle fejlposteringer.

Vedr. overdragelsen af grunden ...1 er det oplyst, at

Ved skøde af 16. maj 2000 købte klageren ...1 for 292.000 kr.

Ved udateret og ikke underskrevet betinget skøde købte H1 Invest ApS ejendommen ...1 af klageren. Af betinget skøde fremgår det, at købesummen blev aftalt til 300.000 kr., som ifølge det oplyste blev berigtiget over klagerens mellemregningskonto med H1 Invest ApS. Ifølge det oplyste har overdragelsen fundet sted den 6. april 2001.

Ved betinget skøde dateret den 22. december 2003 solgte H1 Invest ApS ...1 til BA. Af betinget skøde fremgår, at købesummen blev aftalt til 300.000 kr., som blev berigtiget ved modregning i BAs tilgodehavende hos H1 Invest ApS qua hendes mellemregning med selskabet, og at overdragelsen havde fundet sted pr. 30. juni 2003. Det fremgår endvidere af betinget skøde, at der på ejendommen ...1 var tinglyst et ejerpantebrev på 500.000 kr. med meddelelse til F1 Bank, som BA som køber skulle respektere.

Ifølge det oplyste kendtes værdien af at overtage forpligtelsen til at indfri ejerpantebrevet ikke på købstidspunktet, da der verserede en retssag om ejerpantebrevet. Resultatet af retssagen blev, at BA i juni 2005 måtte indfri ejerpantebrevsforpligtelsen til F1 Bank ved betaling af 425.000 kr. BA afholdt desuden sagsomkostninger for 31.140 kr.

CA har ifølge SKAT oplyst, at klageren havde en gæld på mellem 1,0 - 1,5 mio, kr. til F1 Bank, og at gældsbrevet kan være opstået i forbindelse hermed.

...

...1 var ifølge den offentlige vurdering vurderet til 271.000 kr. i årene 2000- 2004.

Byggegrunden ...1 fremgår ikke af H1 Invest ApS' årsregnskaber for 2001/2002 og 2002/2003, der dækker regnskabsperioderne 3. januar 2001 - 30. juni 2002 og 1. juli 2002 - 30. juni 2003. H1 Invest ApS' eneste aktiver ifølge selskabets årsregnskab for 2001/2002 ejendommen ...2.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udbytte af aktier m.v. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Som udlodninger anses alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Klageren har ikke ved brev af 24. september 2009 med bilag og det fremsendte bogføringsmateriale dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at saldoen på mellemregningen pr. 30. juni 2003 udgjorde 400.506 kr., efterfølgende korrigeret til 359.487 kr., efter modregning og overdragelse af gæld på i alt 630.506 kr. Ved afgørelsen er der lagt særligt vægt på, at der er tale om forsøg på rekonstruktion af bogføringen af mellemregningskontoen.

Det bemærkes, at mellemregningen ubestridt var en fælles konto for klageren, hans moder og hans ægtefælle.

Det ses således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at klagerens moder havde et tilgodehavende i selskabet pr. 30. juni 2006 på det nu korrigeret beløb på 359.487 kr. efter modregning af et samlet beløb på 630.506 kr.

Landsskatteretten finder derfor i lighed med SKAT, at de foretagne modregninger på mellemregningskontoen og overtagelsen af gæld i forbindelse med overdragelse af ejendomme ultimo 2003 må anses for maskeret udlodning til klageren i det omhandlede indkomstår. Der er herved henset til, at der er sket en sammenblanding af klagerens og dennes families økonomier med selskabets økonomi, og det således ikke er godtgjort, at klagerens moder havde et tilgodehavende i selskabet, der kunne give grundlag for de omhandlende modregninger.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på,

at beløbet på 300.000 kr. er modregnet på mellemregningen pr. 30. juni 2003, samme dato som overtagelsen af grunden fandt sted, mens det betingede skøde er dateret den 22. december 2003,

at beløbet modposteres på mellemregningskontoen samme dag med samme beløb, som følge af at selskabets købspris for grunden aldrig er blevet bogført i forbindelse med selskabets angivelige overtagelse af grunden den 6. april 2001, hvorved posteringen og beløbet bliver udlignet på mellemregningen, at det ikke er dokumenteret, at klagerens mor har haft et tilgodehavende på 330.506 kr. i H1 invest ApS, overtaget af H3 Revision ApS i forbindelse med overdragelsen af ejendommen ...2.

Det er derfor med rette, at klageren er blevet beskattet som maskeret udlodning af den fordel, som klagerens moder har opnået herved, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Det forhold, at klagerens moder efterfølgende har måtte indfri et ejerpantebrevet for klagerens gæld til F1 Bank med 425.000 kr. samt omkostninger, ændrer ikke herpå.

..."

Under nærværende sag har sagsøgeren erklæret, at denne ikke bestrider, at BA på overdragelsestidspunktet ikke havde et tilgodehavende i form af en mellemregning med selskabet H1 Invest ApS.

Det i skødet af 22. december 2003 nævnte ejerpantebrev blev udstedt af A som debitor den 24. oktober 2000 med et pålydende på 300.000 kr. og med pant i ...1. Af ejerpantebrevet fremgik, at meddelelser skulle sendes til BA, som A samtidig bemyndigede til på hans vegne at underskrive påtegninger af enhver art på ejerpantebrevet. Ejerpantebrevet blev tinglyst den 11. december 2000. Ved allonge underskrevet af A den 9. marts 2001 blev ejerpantebrevet forhøjet til 500.000 kr., ligesom det nu respekterede 2.275.000 til Nykredit. Meddelelsesberettigede var nu F1 Bank, som også blev bemyndiget til at underskrive påtegninger af enhver art. Fuldmagten til BA blev tilbagekaldt. Af håndpantsætningserklæring af samme dato - 9. marts 2001 - underskrevet af A fremgår blandt andet følgende:

"...

H2 ApS
Cpr/Cvr-nummer: ...

Til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse som ovennævnte debitor(er) nu har eller senere måtte få over for F1 Bank håndpantsætter undertegnede:

A,

herved følgende effekter

kr. 500.000 ejerpantebrev i matr. nr. ...

..."

Det fremgår af Erhvervs- og selskabsstyrelsens registreringer, at der blev afsagt konkursdekret over H2 ApS den 19.juni 2001. Af kurators cirkulæreskrjvelse nr. 3 af 7. september 2001 vedrørende H2 ApS under konkurs fremgår blandt andet følgende:

"...

I fortsættelse af min oversigt over aktiver og passiver i medfør af konkurslovens § 125, stk. 1 af 3.juli 2001 skal jeg hermed oplyse, at konkursboet opgiver følgende tilgodehavender:

1. (aktiv 4a) - tilgodehavender i henhold til regnskab pr. 1. maj 2000 hos H4 Engros v/ A stort kr. 283.581,00.

...

For såvidt angår det under punkt 1 nævnte aktiv, har A i Skifteretten den 5. september 2001 oplyst, at han har et modkrav, der overstiger beløbet kr. 283.581,00, idet H4 Engros har foretaget leverancer til det konkursramte selskab af mindst samme størrelse. A kunne ikke i Skifteretten besvare, hvorfor dette ikke var medtaget i regnskabet, ligesom han ikke kunne dokumentere modkravet. Imidlertid oplyste A, at han ud over ikke at kunne erkende at skylde beløbet, ej heller kunne betale beløbet, idet han skylder mellem kr. 1 - 1.500.000,00 personligt til F1 Bank, ligesom han herudover har en personlig gæld på ca. 500.000,00.

..."

Den 8. oktober 2002 anlagde BA sag mod F1 Bank med påstand om, at F1 Bank skulle udlevere ejerpantebrevet til BA. F1 Bank påstod frifindelse. Den 27. november 2003 afsagde byretten dom og frifandt F1 Bank.

BA ankede til Landsretten, som ved dom af 23. november 2004 stadfæstede byrettens dom. Af Landsrettens begrundelse fremgår følgende:

"Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at det ikke er godtgjort, at der inden udleveringen af ejerpantebrevet blev givet udtryk for, at udleveringen og håndpantsætningen skete på betingelse af, at forhåndslånet i ejendommen blev hjemtaget i henhold til det foreliggende tilbud fra Nykredit.

Der er heller ikke i øvrigt grundlag for at antage, at en forudsætning herom har været kendelig for indstævnte.

Der er endelig ikke grundlag for at statuere, at sikkerhedsstillelsen, der skete i forbindelse med forsøg på at skabe grundlag for H2 ApS' fortsatte virksomhed, har tilført indstævnte en uberettiget vinding.

Landsretten stadfæster derfor dommen."

Efter byrettens afgørelse overdrog H1 Invest ApS, som nævnt i Landsskatterettens kendelse, ejendommen til BA ved betinget skøde af 22. december 2003 for 300.000 kr. Af skødet fremgår, at købesummen "berigtiges ved modregning i BAs tilgodehavende hos H1 Invest ApS".

Mod betaling af 425.000 kr. fik CA den 30. juni 2005 udleveret ejerpantebrevet fra F1 Bank.

Forklaringer

A har forklaret, at han i sin tid købte ...1, fordi det var en interessant grund, som han gerne ville bygge en privat bolig på. Han solgte den til H1 Invest ApS i forbindelse med, at der opstod økonomiske problemer i H2 ApS op til konkursen. Han havde kautioneret for H2 ApS og for at sikre ejendommen, solgte han den ind i H1 Invest ApS. Der var et ejerpantebrev i ejendommen. Det lå til sikkerhed for, at F1 Bank skulle hjemtage et lån på ca. 2,2 millioner til H2 ApS til brug for opførelse af en ejendom på grunden. Han vil tro, at hvis man læser det med småt, så hæfter ejerpantebrevet nok for alt, hvad han havde med F1 Bank at gøre. Men F1 Bank fik kun ejerpantebrevet ned til sikkerhed for, at F1 Bank skulle sørge for, at der blev hjemtaget et nyt kreditforeningslån på 2,2 millioner kr. til H2 ApS. Det var derfor ikke til sikkerhed for hans private gæld. Kreditforeningslånet blev ikke til noget, og derfor blev der anlagt sag mod F1 Bank om udlevering af ejerpantebrevet. Den sag tabte hans mor i byretten. Der blev anket til landsretten. Inden sagen var afgjort i landsretten, solgte H1 Invest ApS ejendommen til hans mor. Hans mor og far ville gerne flytte tættere på ham og hans familie og havde planer om at bygge et hus på grunden. Grunden ligger ganske tæt på hans eget hus. Hans forældres planer om at bygge på grunden er endnu ikke blevet til noget. Ejerpantebrevet blev nævnt i skødet til hans mor. På det tidspunkt var både han og hans forældre 100% sikre på, at ejerpantebrevet ikke tilkom F1 Bank, og at hans mor ville vinde sagen i Landsretten. Havde han vidst, at det ville ende med, at hans forældre skulle betale 425.000 kr. til F1 Bank, så var handlen aldrig blevet til noget. Efter hans mor tabte sagen i Landsretten, var hans forældre nødt til at indfri gælden til F1 Bank for at undgå, at F1 Bank satte ejendommen på tvangsauktion. Han ved, at det beløb, som hans forældre betalte, blev afskrevet på den gæld vedrørende H2 ApS, som han ikke kautionerede for. Han har ikke nogen skriftlig dokumentation for det, men han har for nylig været til et møde i F1 Bank angående sin personlige gæld, og den havde ikke ændret sig.

BA har som vidne forklaret, at det er korrekt, at hun købte ejendommen af H1 Invest i december 2003. Hun og hendes mand ville gerne bo tæt på A og hans familie. Grunden er stadig ubebygget. Hun har plejebøm, og det er derfor ikke så nemt at flytte. Ejerpantebrevet blev lagt ned i sparekassen, fordi A havde problemer med sit selskab. Hun tror nok, at hun forventede, at sparekassen skulle beholde ejerpantebrevet. Hun husker ikke, om de i forbindelse med skødet drøftede det, der står om ejerpantebrevet. Det ved hendes mand sikkert. Det var ham, der styrede det. Det er korrekt, at hun anlagde sag mod F1 Bank om udlevering af ejerpantebrevet. Hun og hendes mand mente, at de var i deres gode ret til at få det udleveret, når F1 Bank ikke havde holdt, hvad de lovede. F1 Bank havde lovet A en løsning, så selskabet kunne køre videre. For at bevare grunden var de nødt til at betale 425.000 kr. til F1 Bank. Hun ved ikke, hvordan beløbet fremkom. Det var hendes mand, der havde forhandlingerne med F1 Bank. Hun ved ikke, om der kom noget på skrift. Hun ved ikke, hvilken gæld pengene blev afskrevet på.

CA har som vidne forklaret, at han stod for regnskaberne vedrørende As selskaber. Baggrunden, for at han og hans kone købte ..., var, at de på et tidspunkt gerne ville bygge på grunden, som ligger ganske tæt på As hus. Det skal imidlertid først ske, når de går på pension. På et tidspunkt, hvor H2 ApS var i økonomiske vanskeligheder, accepterede de at stille ejerpantebrevet til sikkerhed i forbindelse med, at der skulle hjemtages et kreditforeningspantebrev. F1 Bank misligholdt deres forpligtelse og derfor var de sikre på, at F1 Bank skulle udlevere ejerpantebrevet. De anlagde sag, men tabte. Han ved ikke, hvorfor den passus med ejerpantebrevet kom med i skødet, da hans kone købte af H1 Invest ApS. Det var noget, advokaten stod for. Det endte med, at de måtte betale 425.000 kr. til sparekassen for at få ejerpantebrevet udleveret. I modsat fald ville ejendommen gå på tvangsauktion. Grunden var ikke 425.000 kr. værd, men han var ikke interesseret i en tvangsauktion i et område, hvor hele hans familie bor. Desuden var de også interesseret i at beholde grunden og dermed muligheden for at komme til at bo tæt på børnebørnene. Der kom ingen skriftlige trusler fra sparekassen om tvangsauktion. Det var noget, han drøftede mundtligt med LN, der er souschef i F1 Bank. Det var H2s gæld, der blev nedskrevet. Det har han ikke fået nogen skriftlig erklæring på, men efterfølgende fik de en opgørelse, hvoraf de kunne se, at gælden var nedskrevet. A hæftede for noget af H2s gæld til F1 Bank, han ved ikke hvor meget, men han mener ikke, at A hæftede for den gæld, som de 425.000 kr. blev nedskrevet på.

Parternes synspunkter (proceduren)

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres nedenfor gengivne påstandsdokurnenter.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand anført følgende i påstandsdokument af 8. april 2011:

"...

Hovedanbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at sagsøger ikke har modtaget en økonomisk værdi på bekostning af selskabet H1 Invest ApS i forbindelse med overdragelsen af ejendommen ...1 fra H1 Invest ApS til BA.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at alle overførsler mellem selskabet og aktionærer eller andelshavere medregnes som udbytte ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt der ikke er erlagt en reel modydelse for den konkrete udlodning.

Det gøres gældende, at BA ikke har opnået en økonomisk fordel i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen ...1 fra H1 Invest ApS.

Det bestrides ikke, at ejendommen ...1 ved overdragelsen fra H1 Invest ApS til BA havde en værdi på kr.300.000. Det bestrides endvidere ikke, at BA ikke på overdragelsestidspunictet havde et tilgodehavende i form af en mellemregning med selskabet H1 Invest ApS.

Det gøres gældende, at det ved ejendomshandlens gennemførelse var BAs klare opfattelse og en aftale mellem parterne, at ejerpantebrevet, som BA valgte at respektere, ikke tilkom F1 Bank men derimod sagsøger.

Det gøres videre gældende, at BAs efterfølgende indfrielse af gæld i F1 Bank med et beløb på kr. 425.000 alene med henblik på at bevare rådigheden over ejendommen medfører, at BA ikke i forbindelse med overdragelsen af ejendommen har modtaget en økonomisk fordel på bekostning af H1 Invest ApS.

Betalingen til F1 Bank, der var nødvendig for, at BA kunne bevare rådigheden over ejendommen ...1, medfører, at BA på baggrund af en mangel ved ejendommen ikke fik den ydelse, der reelt var aftalt ved overdragelsen af ejendommen mellem H1 Invest ApS og BA. Betalingen giver dermed BA krav på et afslag i den oprindelige købesum eller en erstatning svarende til det betalte beløb, idet omkostningen blev afholdt alene med henblik på at bevare rådigheden over den ejendom, BA havde købt af H1 Invest ApS.

Det følger af retspraksis, at et nedslag i købesummen eller en erstatning under de foreliggende vilkår reducerer den oprindelige købesum for det i sagen omhandlede aktiv i nærværende sag ejendommen ...1. BAs købesum udgørende kr. 300.000 skal således reduceres med det til F1 Bank betalte beløb på kr. 425.000, hvorved BA reelt ikke er tilført en økonomisk fordel i forbindelse med anskaffelsen af ejendommen ...1, men har måttet konstatere et tab udgørende kr. 125.000, idet det resterende krav mod H1 Invest ApS reelt er uden værdi, idet selskabet var konkurs på tidspunktet, hvor tabet ved købet af ejendommen blev konstateret. Til belysning af retspraksis på området henvises til Landskatterettens kendelse optrykt i TfS 1985.14 og Østre Landsrets dom af 3. juni 1997 optrykt i TfS 1997.540.

Da BA reelt har konstateret et tab i forbindelse med handlen med ejendommen ...1, har hun selvsagt ikke realiseret en økonomisk fordel på bekostning af selskabet H1 Invest ApS, og dermed skal beskatningen af sagsøger bortfalde, idet der ikke har været nogen økonomisk fordel, der har passeret sagsøgers økonomi.

Sagsøgte anfører i processkrift A af 5. april 2011, at "selv hvis der var et vilkår i forbindelse med overdragelsen af ejendommen, at BA, samtidig overtog den underliggende gæld på ejerpantebrevet - sagsøgerens personlige gæld - ville overdragelsen af ejendommen stadig udgøre maskeret udlodning, da sagsøgerens personlige gæld er selskabet uvedkommende. Realiteten er da, at selskabets midler anvendes til at betale hovedanpartshaverens personlige gæld."

Det gøres gældende, at det er uden betydning for nærværende sags afgørelse, hvilken gæld de til F1 Bank indbetalte kr. 425.000 blev afskrevet på. Det afgørende er udelukkende, hvorvidt BA modtog en økonomisk fordel i forbindelse med overdragelsen af ejendommen ...1, hvilket ikke er tilfældet, idet hun med henblik på at bevare rådigheden over ejendommen måtte indbetale de omhandlede midler til F1 Bank.

Det gøres gældende, at hverken SKAT eller Landsskatteretten har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger har modtaget maskeret udlodning som følge af indbetalingen af gælden til F1 Bank.

Sagsøgte kan derfor ikke på nuværende tidspunkt inddrage spørgsmålet om gældens betaling og den eventuelle udlodning, sagsøger dermed måtte have modtaget fra selskabet som en del af nærværende sag, idet dette spørgsmål ikke tidligere har været behandlet af de forudgående klageinstanser."

Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført følgende i påstandsdokument af 12. april 2011:

"...

Anbringender

Ifølge ligningslovens 16 A henregnes - bortset for nogle undtagelser, som ikke er relevante i nærværende sag - alt der af selskabet udloddes til aktionærer eller anpartshavere.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren eller BA (sagsøgerens mor) ved overdragelsen af ejendommen ...1 fra H1 Invest ApS til BA i kraft af sagsøgerens anpartshaver-status, har opnået en økonomisk fordel på kr. 300,000,- på selskabets bekostning, hvorfor sagsøgerens aktieindkomst med rette er forhøjet med maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Det er sagsøgeren der har bevisbyrden for, at der ved ejendomsoverdragelsen ikke foreligger maskeret udlodning, og denne bevisbyrde er skærpet, dels fordi der er tale om en overdragelse, der foretages af sagsøgeren som er hovedanpartshaver i selskabet, jf. TfS 2004, 25Ø [?.red.SKAT], og dels fordi overdragelsen sker mellem interesseforbundne parter, jf. SKM2005.65.HR.

Sagsøgeren har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde.

Selskabet H1 Invest ApS, hvori sagsøgeren var hovedanpartshaver, indgik aftale med sagsøgerens mor, BA, forinden det gik konkurs, om overdragelse af selskabets ejendom, ...1.

Det fremgår af skødet (bilag 2):

"Købesummen er aftalt til kr. 300.000,00 ... A. Beløbet berigtiges ved modregning i BAs tilgodehavende hos H1 Invest ApS"

Det er nu ubestridt, at BA ikke havde dette tilgodehavende i selskabet, hvorfor hun ikke betalte den aftalte købesum.

Ved overdragelsen fik BA således overført et aktiv som repræsenterede en værdi på kr. 300.000,- fra selskabet uden at erlægge en modydelse herfor. Herved har sagsøgeren som hovedanpartshaver i selskabet disponeret over selskabets aktiver til fordel for BA. Overdragelsen er utvivlsomt sket til et for selskabet uvedkommende formål og på vilkår, som ikke ville være aftalt med en uvildig tredjemand.

Efter ligningslovens § 16 A er en aktionær (anpartshaver) skattepligtig af enhver udlodning fra selskabet uanset udlodningens betegnelse og fremtrædelsesform. Det fremgår af forarbejderne til indsættelsen af § 16 A, stk. 10, at et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en af aktionærens nærtstående, jf. FT 1999-2000, Tillæg A, side 6470 og eksempelvis SKM2008.211.HR.

Den vederlagsfri overdragelse fra selskabet til hovedanpartshaverens (sagsøgeren) mor, har da ejendommen er overdraget vederlagsfrit til sagsøgerens nærtstående, passeret sagsøgerens økonomi, hvorfor sagsøgeren som hovedanpartshaver har modtaget maskeret udlodning fra selskabet, jf. LL § 16 A, jf. eksempelvis SKM2008.211.HR.

Det fremgår videre af skødet

"På ejendommen er tinglyst et ejerpantebrev, stort kr. 500.000,00 med meddelelse til F1 Bank, hvilket ejerpantebrev respekteres af køber"

Det forhold, at BA ifølge skødet skulle respektere ejerpantebrevet, betyder imidlertid ikke, at BA som et led i overdragelsesaftalen skulle overtage den underliggende gældsforpligtelse på ejerpantebrevet, og vilkåret om at "respektere" ejerpantebrevet ændrer heller ikke på, at hun reelt har overtaget ejendommen vederlagsfrit.

Det er derfor også uden betydning, at det tinglyste ejerpantebrev på ejendommen viste sig at være behæftet med en underliggende gæld på kr.425.000,- idet BA ikke skulle overtage gældsforpligtelsen, som ejerpantebrevet var stillet til sikkerhed for.

Det af sagsøgeren anførte om, at BA kunne gøre et eventuelt erstatningsansvar gældende eller kræve afslag i den oprindelige købesum forstås da også således, at sagsøgeren er enig i, at BA ikke ved overdragelsesaftalen havde forpligtet sig til at overtage den underliggende gæld på ejerpantebrevet.

I alle tilfælde gøres det dog gældende, at BA ikke overtog den underliggende gæld på ejerpantebrevet i forbindelse med overdragelsen af ejendommen.

Det bemærkes herved

at

skødets ordlyd udtrykkeligt angiver, at køberen respekterer ejerpantebrevet, men ikke at købesummen eksempelvis berigtiges ved overtagelse af ejerpantebrevets underliggende gæld,

at   købesummen eksplicit er angivet til kr. 300.000,-,
at sagsøgeren selv har oplyst, at det på overdragelsestidspunktet såvel var H1 Invest ApS som BAs opfattelse, at ejerpantebrevet ved ejendomshandlens gennemførelse ikke med rette tilkom F1 Bank, hvorfor det heller ikke kan være parternes hensigt med aftalen, at BA skulle overtage en underliggende gældsforpligtelse,
at en aftale om gældsovertagelse mellem BA og debitor på den underliggende fordring alene ville have virkning overfor kreditor, F1 Bank, såfremt F1 Bank havde samtykket hertil, hvilket heller ikke er godtgjort, samt
at

det spørgsmål om BA havde overtaget og hermed var forpligtet til at indfri ejerpantebrevets underliggende gæld heller ikke indgik i Vestre Landsretsdommen (bilag B).

 

Det er aftalen, som den foreligger på overdragelsestidspunktet, som må lægges til grund ved vurderingen af, om sagsøgeren på dette tidspunkt modtog maskeret udlodning fra selskabet. BA har ikke ved overdragelsesaftalen forpligtet sig til at indfri den underliggende gæld på ejerpantebrevet.

Det er endvidere uden betydning, om den underliggende gæld vedrører sagsøgeren, H1 Invest ApS, eller sagsøgerens øvrige selskaber.

Det forhold, at det efterfølgende viser sig, at ejerpantebrevet var stillet til sikkerhed for sagsøgerens gæld ændrer ikke på vilkårene i den oprindelige aftale mellem BA og H1 Invest ApS. Det ændrer heller ikke på vilkårene i den oprindelige aftale, at sagsøgerens far, CA, efter Vestre Landsrets domsafsigelse, uden at være forpligtet hertil, vælger at indfri den underliggende gæld ca. 2 år efter købet af ejendommen, og efter at selskabet var afsluttet ved konkursbehandling.

At selskabet eller sagsøgeren selv skulle have indfriet den underliggende gæld for at få fuld rådighed over ejendommen er uden betydning for vurderingen af, om der foreligger maskeret udlodning, da dette ikke ændrer på, at BA har overtaget ejendommen uden betaling og uden forpligtelse til at indfri den på ejerpantebrevet underliggende gæld.

I øvrigt har sagsøgeren heller ikke godtgjort, at BA var nødsaget til at indfri den underliggende gæld for at bevare rådigheden over ejendommen.

Herudover bestrides det af sagsøgeren i påstandsdokumentet anførte om, at BA på grund af en mangel ved ejendommen ikke fik den ydelse, der reelt var aftalt ved overdragelsen, og at BA som følge heraf havde krav på et afslag i den oprindelige købesum eller en erstatning svarende hertil.

BA fik tværtimod præcis det der var aftalt med selskabet, idet det var et udtrykkeligt vilkår i aftalen, at hun skulle respektere, at der på ejendommen var tinglyst et ejerpantebrev stort kr. 500.000,- med meddelelse til F1 Bank.

Aftalen indebærer, at såfremt F1 Bank havde søgt fyldestgørelse i ejendommen for at nedbringe den underliggende gæld, så ville BA stadig have et krav mod debitor på den underliggende gæld, idet hun netop ikke har overtaget den underliggende gældsforpligtelse. BA er også i denne situation beriget på selskabets bekostning.

Endelig gøres det gældende, at selv hvis BA havde overtaget den underliggende gældsforpligtelse på ejerpantebrevet i forbindelse med ejendommens overdragelse, så skal overdragelsessummen alligevel anses som maskeret udlodning til sagsøgeren, da den underliggende gæld påhviler sagsøgeren personligt og ikke selskabet.

Trods opfordring hertil har sagsøgeren ikke fremlagt dokumentation for ejerpantebrevets udvikling og afvikling.

Det er udokumenteret, hvilken gæld ejerpantebrevet på tidspunktet for overdragelsen af ejendommen og ved indfrielsen af gælden var stillet til sikkerhed for. Den manglende besvarelse må derfor tillægges processuel skadesvirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2 med den virkning, at det, som det også fremgår af Landsskatterettens og SKATs afgørelse, jf. bilag 1, side 24 og bilag C, side 18-19, må lægges til grund, at det er sagsøgerens egen personlige gæld, som ejerpantebrevet var stillet til sikkerhed for, og at denne gæld var selskabet uvedkommende.

Ovenstående understøttes endvidere af, at der er flere oplysninger om, at sagsøgeren i hvert fald har haft en betydelig personlig gæld til F1 Bank. Selskabets bogholder og sagsøgerens far, CA, har oplyst, at sagsøgeren havde en gæld på mellem kr. 1 - 1,5 mio. til F1 Bank på det tidspunkt, hvor ejerpantebrevet opstod, jf. bilag C, side 18. Sagsøgeren har endvidere i forbindelse med H2 ApS' konkurs oplyst, at han skyldte kr. 1.500.000, - til F1 Bank (bilag H).

Sagsøgeren har heller ikke dokumenteret, at H1 Invest ApS retmæssigt (ved modkrav e.l.) skulle have forpligtet sig til at overtage sagsøgerens underliggende gæld på ejerpantebrevet. Sagsøgeren har heller ikke bestridt, at ejerpantebrevet er H1 Invest ApS uvedkommende.

Når den underliggende gæld angår sagsøgeren og ikke selskabet, består betalingen fra BA til selskabet i denne situation i overtagelse af sagsøgerens personlige gæld, hvorved selskabets aktiver anvendes til at indtil sagsøgerens personlige gæld.

Selskabet har herved reelt afholdt udgifter til varetagelse af sagsøgerens personlige interesser, hvilket udgør en skattepligtig indkomst fra selskabet til sagsøgeren, jf. ligningslovens 16 A.

I sagsøgerens påstandsdokument er anført, at ovennævnte anbringende ikke kan inddrages på nuværende tidspunkt, da spørgsmålet ikke har været behandlet af de forudgående klageinstanser. Dette bestrides, idet Skatteministeriet ikke er begrænset i sin adgang til at fremsætte nye anbringender under retssagen, jf. seneste Højesterets dom af 17. marts 2011, SKM2011.242.HR.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

A var hovedanpartshaver i H1 Invest ApS, da selskabet den 22. december 2003 overdrog ejendommen ...1 til As mor, BA. Da der er tale om interesseforbundne parter har A bevisbyrden for, at der ikke var tale om maskeret udlodning ved overdragelsen.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Af skødet fremgår således, at købesummen på 300.000 kr. "berigtiges ved modregning i BAs tilgodehavende hos H1 Invest ApS". Det lægges som ubestridt til grund, at BA ikke havde en mellemregning med selskabet. Der var således tale om en vederlagsfri overdragelse fra selskabet til BA. Da der var tale om vederlagsfri overdragelse til hovedanpartshaverens mor, anses den vederlagsfri overdragelse for at have passeret As økonomi, og A har derved modtaget maskeret udlodning fra selskabet jf. ligningslovens 16a, stk. 1.

Det ændrer ikke herpå, at BA og/eller dennes ægtefælle efterfølgende betalte 425.000 kr. til F1 Bank for at få det i skødet omtalte ejerpantebrev udleveret. Det er således forholdene på overdragelsestidspunktet, der er afgørende og det kan som ubestridt lægges til grund, at BA ikke overtog den underliggende gældsforpligtelse på ejerpantebrevet.

Retten har endvidere lagt vægt på, at det som ubestridt kan lægges til grund, at BA i skødet erklærede, at hun respekterede ejerpantebrevet, og at hun, da hun underskrev skødet, havde tabt sagen i byretten mod F1 Bank om udlevering af ejerpantebrevet. Uanset om det lægges til grund, at BA var nødsaget til at betale 425.000 kr. til F1 Bank for at bevare rådigheden over ejendommen, var der på denne baggrund ikke tale om en mangel ved ejendommen, som berettigede BA til et forholdsmæssigt afslag eller erstatning.

Der bemærkes endvidere, at A ikke har dokumenteret, at de 425.000 kr. er anvendt til dækning af gæld, som han ikke hæftede for.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Som følge af sagens resultat skal sagsøgeren, A, betale sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, som nedenfor bestemt. Retten har ved fastsættelsen af sagens omkostninger lagt vægt på sagens genstand og omfang. Sagens værdi er opgjort til 150.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, betale sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, med 35.000 kr., der indbefatter moms.