Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår et køretøj skal registreres her i landet. Det vil sige, at det skal registreres i Motorregistret og forsynes med danske nummerplader.

 Afsnittet indeholder:

  • Regel 
  • "Taget i brug på færdselslovens område" 
  • Ejer eller bruger med hjemsted her i landet 
  • Lovgrundlag 
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Et motorkøretøj skal registreres i Motorregistret og forsynes med nummerplader, før motorkøretøjet tages i brug på færdselslovens område. Det er tillige en betingelse, at motorkøretøjet har en ejer eller bruger med bopæl eller hjemsted her i landet. Dette fremgår af KØREGL § 2, stk. 1 og registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1 og § 5. For andre køretøjstyper end motorkøretøjer, gælder de samme betingelser. Visse køretøjstyper er dog efter deres art helt eller delvist undtaget for registreringspligt. For en oversigt over andre køretøjstyper end motorkøretøjer, herunder hvornår disse er registreringspligtige, henvises til afsnit I.A.5.3 om typer af registreringspligtige køretøjer og køretøjer, der er fritaget for registrering.

Bemærk
Motorstyrelsen kan udlevere prøveskilte og prøvemærker til kørsel med uregistrerede køretøjer efter bestemmelserne i KØREGL §§ 7 a-7 h. Visse virksomheder kan autoriseres til at udskrive prøvemærker. 

Se afsnit I.A.5.11 om særlige nummerplader, herunder prøveskilte og prøvemærker.

Motorstyrelsen kan fritage et køretøj for registrering, hvis køretøjet primært skal bruges uden for offentlig vej. Motorstyrelsen fastsætter det område, hvor køretøjet må bruges, hvis det er fritaget for registrering. Se afsnit I.A.5.3 om køretøjer der er fritaget for registrering.

Efter registreringsafgiftsloven skal der betales afgift af motorkøretøjer, som skal registreres i Motorregistret. Se REGAL § 1 og § 1a og afsnit I.A.1.1 om, hvornår der skal betales registreringsafgift. 

"Taget i brug på færdselslovens område"

Det er en betingelse for, at der indtræder registreringspligt med heraf følgende registreringsafgiftspligt, at køretøjet er taget i brug på færdselslovens område.

Når det skal vurderes, om et køretøj er taget i brug på færdselslovens område, lægges der vægt på omfanget og karakteren af den faktiske brug af køretøjet.

Et motorkøretøj er herefter registreringspligtigt, når det er hensigten, at det - ikke i et enkeltstående tilfælde, men ved almindelig, løbende anvendelse - skal bruges på færdselslovens område. Således kan den første kørsel/anvendelse af et køretøj på færdselslovens område være tilstrækkeligt til, at køretøjet anses for at være taget i brug. Det er ikke i sig selv afgørende, hvor lang en distance køretøjet har tilbagelagt på færdselslovens område, hvis der ikke også er en underbygget hensigt om varig benyttelse.

Registreringspligten er således også indtrådt for et køretøj, der importeres af en virksomhed med henblik på senere videresalg af køretøjet. Det fremgår af SKM2017.497.ØLR, at ”Det i lov om registrering af køretøjer § 2 og registreringsbekendtgørelsens § 3 fastsatte krav om forudgående registrering af et køretøj gælder også, hvor køretøjet som i den fore­liggende sag importeres til og anvendes i Danmark med henblik på senere erhvervsmæssigt salg. ”

Enkeltstående anvendelse af et køretøj på færdselslovens område uden denne hensigt om yderligere eller fortsat anvendelse på færdselslovens område kan resultere i, at køretøjet ikke ifalder registreringspligt med heraf følgende registreringsafgiftspligt. Sådanne enkeltstående kørsler kan i visse tilfælde betragtes som en overtrædelse af registreringsbekendtgørelsens § 3, der efter omstændighederne kan udløse en bødestraf efter registreringsbekendtgørelsens § 114 stk. 1.

Retspraksis

Et importeret køretøj ansås for taget i brug her i landet, og køretøjet skulle derfor indregistreres og afgiftsberigtiges. Ved byrettens dom blev der lagt vægt på, at køretøjet i tiden mellem købet af køretøjet i Tyskland og politiets beslaglæggelse heraf i Danmark havde kørt 5.386 km. Retten fandt det ikke godtgjort, at denne kørsel alene omfattede enkelte kørsler til reparationer og fremvisning, ligesom bilen havde kørt 3.386 km. af de 5.386 km., imens bilen var udlånt i henhold til en salgskommisionsaftale. Det følger samtidig af afgørelsen, at såfremt retten havde fundet det godtgjort, at kørslen alene havde omfattet enkelte kørsler til reparation og fremvisning - kørsler som kunne have været omfattet af anvendelsesområdet for prøveplader og prøveskilte - så ville køretøjet ikke have været anset for ibrugtaget på færdselslovens område, og ville dermed være undtaget fra kravet om indregistrering og heraf følgende registreringsafgiftspligt. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom, og fandt det endvidere ikke godtgjort, at skattemyndighederne havde fulgt en praksis, hvorved der ikke opkræves registreringsafgift, når benyttelsen sker i kortere tidsrum end 3 måneder. Flertallet i Landsretten fandt herudover ikke, at der var grund til at fritage ejeren for afgiftspligten, uanset at ibrugtagningen var sket mens bilen var udlånt i henhold til en salgskommissionsaftale. (Dissens). Se SKM2011.658.ØLR.

I en anden sag, var en person (T) tiltalt for at have benyttet en BMW med prøveskilte selv om bilen skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, hvorved der blev unddraget 251.431 kr. i registreringsafgift. T forklarede, at der højst kunne være tale om en formel overtrædelse, idet brugen skete i forbindelse med forsøg på bortleasing af bilen. Bilen tilhørte T´s bror. Byretten fandt at T havde rådet over bilen i flere dage og herunder kørt i den om natten og således var begyndt at bruge bilen som sin egen, uden at der var betalt registreringsafgift. T blev derfor kendt skyldig i tiltalen. Tillægsstraffen blev fastsat til en bøde på 125.000 kr. Landsretten stadfæstede dommen efter en berigtigelse af tiltalen. Landsretten fandt ikke grundlag for, som led i fællesstraffen, at fastsætte straf af fængsel. Der blev her henset til forholdets karakter, herunder at T alene disponerede over bilen i en ganske kort periode. Se SKM2013.875.ØLR

Ejeren af en tysk indregistreret Ferrari var blevet opkrævet registreringsafgift på ca. 6,3 mio. kr. Han havde fået udleveret faste prøveskilte til sin virksomhed ved at afgive forkerte oplysninger til motorkontoret om virksomhedens aktiviteter, og blev under en straffesag bl.a. idømt en bøde på kr. 3,4 mio. kr. for at have unddraget sig registreringsafgift på bilen. Han gjorde under registreringsafgiftssagen gældende, at han ikke skulle betale registreringsafgift, bl.a. fordi bilen ikke kunne indregistreres i Danmark. Der var således tale om en specialkonstrueret racerbil til brug for banekørsel, og bilen var monteret med H-seler, som ikke opfylder de danske krav om 3-punktseler. Det var ubestridt, at bilen havde kørt ca. 500 km på færdselslovens område, og efter karakteren af kørslerne kunne disse ikke anses for bagatelagtige. Højesteret udtalte, at efter ordlyden af og formålet med den dagældende færdselslovs § 72, er pligten til at betale registreringsafgift af biler, der er indrettet til kørsel på vej og omfattet af færdselslovens definition af motorkøretøjer, og som tages i brug på færdselslovens område, ikke betinget af, at bilen kan indregistreres eller bliver indregistreret. Højesteret bemærkede videre, at der i øvrigt ikke var noget til hinder for, at bilen kunne indregistreres i Danmark, idet bilen som følge af den foreliggende EU-typegodkendelse og EU-overensstemmelsesattesten udstedt af Ferrari S.p.A. ikke skulle godkendes ved syn før registrering. Højesteret udtalte herefter, at brugen af Ferrarien efter de 3 kørslers formål og omfang ikke kunne anses for bagatelagtig. Højesteret fandt derfor, at bilen var taget i brug, og at registreringspligten og dermed også pligten til at betale registreringsafgift var indtrådt. Ejeren havde endvidere ikke været berettiget til at få udleveret faste prøveskilte og bruge dem på bilen til de 3 omhandlede kørsler. Se SKM2015.698.HR.

Politiet standsede i juni 2009 et uindregistreret køretøj, som blev ført af en potentiel køber med prøveskilte, der var afmeldt. Køretøjets ejer, et udenlandsk selskab, blev herefter afkrævet registreringsafgift. Køretøjet havde ubestridt kørt ca. 384 km i Danmark, herunder en kørsel foretaget af selskabets direktør på faste prøveskilte, som var registreret til et dansk søsterselskab. Direktøren forklarede, at køretøjet var overladt til en kommissionær, og at det i den forbindelse var aftalt, at kommissionæren ikke måtte benytte køretøjet. Direktøren forklarede videre, at han intet kendskab havde til den mulige køber eller dennes benyttelse af køretøjet. Kommissionæren afgav en tilsvarende forklaring om hændelsesforløbet og direktørens viden og forklarede i øvrigt, at han havde overladt køretøjet til den potentielle køber, men havde instrueret denne om, at han ikke måtte benytte køretøjet, før han havde betalt købesummen. Landsrettens flertal fandt, at køretøjet var taget i brug i færdselslovens forstand, da den potentielle køber blev standset af politiet den 21. juni 2009. Flertallet fandt ikke, at der var grundlag for at fritage køretøjets ejer for at hæfte for registreringsafgiften, jf. REGAL §  20, stk. 1. Se SKM2012.705.ØLR

I en sag, hvor en person havde haft en udenlandsk indregistreret veteranbil i sin varetægt i mindst ét år, i hvilken periode han havde kørt i bilen adskillige gange, herunder i privat øjemed og med familiemedlemmer som passagerer, fandt byretten, at han måtte anses for at være ejer af bilen, og have taget den i brug på færdselslovens område. Han hæftede derfor for registreringsafgiften af bilen, jf. REGAL § 20. Se SKM2015.328.BR.

Ejer eller bruger med bopæl eller hjemsted her i landet

Det er endvidere en betingelse for, at et køretøj skal registreres i Motorregistret, at køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet.

Der skal dog ikke ske registrering her i landet, selv om ejeren af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, hvis der ifølge en skriftlig aftale er en bruger af køretøjet, brugeren ikke har bopæl her i landet, og ejeren i brugsaftalen har afskåret sig fra at bruge køretøjet i den aftalte brugsperiode.

Derimod skal der ske registrering af køretøjet i Motorregistret, selvom ejeren af køretøjet ikke har bopæl eller hjemsted her i landet, hvis der er en bruger af køretøjet, og brugeren har bopæl eller hjemsted her i landet. En bruger er i denne sammenhæng en fysisk eller juridisk person, der i 30 dage eller mere råder over køretøjet på færdselslovens område. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Motorregistret påhviler i disse tilfælde ikke kun ejeren, men også brugeren af køretøjet.

Se registreringsbekendtgørelsens § 5

Lovgrundlag

Reglerne om registrering af køretøjer fremgår af bekendtgørelse af lov om registrering af køretøjer nr. 223 af 27. februar 2019 (KØREGL) og af bekendtgørelse nr. 1643 af 17. december 2018 (Registreringsbekendtgørelsen). 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2015.698.HR

Appellanten var blevet opkrævet registreringsafgift på ca. 6,3 mio. kr. af sin tysk indregistrerede Ferrari, som ubestridt ved - i hvert fald - 3 lejligheder samlet havde kørt minimum 500 km på færdselslovens område.

Appellanten gjorde gældende, at han ikke skulle betale registreringsafgift, bl.a. fordi bilen ikke kunne indregistreres i Danmark. Der var således tale om en specialkonstrueret racerbil, og bilen var monteret med H-seler, som ikke opfylder de danske krav om 3-punktseler.

Højesteret udtalte, at efter ordlyden af og formålet med den dagældende færdselslovs § 72, er pligten til at betale registreringsafgift af biler, der er indrettet til kørsel på vej og omfattet af færdselslovens definition af motorkøretøjer, og som tages i brug på færdselslovens område, ikke betinget af, at bilen kan indregistreres eller bliver indregistreret. Højesteret bemærkede videre, at der i øvrigt ikke var noget til hinder for, at bilen kunne indregistreres i Danmark, idet bilen som følge af den foreliggende EU-typegodkendelse og EU-overensstemmelsesattesten udstedt af Ferrari S.p.A. ikke skulle godkendes ved syn før registrering.

Højesteret udtalte herefter, at brugen af Ferrarien efter de 3 kørslers formål og omfang ikke kunne anses for bagatelagtig. Højesteret fandt derfor, at bilen var taget i brug, og at registreringspligten og dermed også pligten til at betale registreringsafgift var indtrådt.

Appellanten havde endvidere ikke været berettiget til at få udleveret faste prøveskilte og bruge dem på bilen til de 3 omhandlede kørsler.

Landsrettens dom blev derfor stadfæstet.

 Stadfæstelse af SKM2013.788.ØLR (Stadfæstelse af SKM2013.77.BR).

Landsretsdomme 

SKM2013.875.ØLR

T var tiltalt for at have benyttet en BMW med prøveskilte selv om bilen skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, hvorved der blev unddraget 251.431 kr. i registreringsafgift.

T forklarede at der højst kunne være tale om en formel overtrædelse, idet brugen skete i forbindelse med forsøg på bortleasing af bilen. Bilen tilhørte T´s bror.

Byretten fandt at T havde rådet over bilen i flere dage og herunder kørt i den om natten og således var begyndt at bruge bilen som sin egen, uden at der var betalt registreringsafgift. T blev derfor kendt skyldig i tiltalen.

Tillægsstraffen blev fastsat til en bøde på 125.000 kr.

Landsretten stadfæstede dommen efter en berigtigelse af tiltalen. Landsretten fandt ikke grundlag for, som led i fællesstraffen, at fastsætte straf af fængsel. Der blev her henset til forholdets karakter, herunder at T alene disponerede over bilen i en ganske kort periode.

SKM2011.658.ØLR Ejeren af et køretøj havde i henhold til en kommissionsaftale overladt køretøjet til tredjemand, som herefter kørte lystkørsel i køretøjet. Landsretten lagde til grund, at der ved tredjemands benyttelse af køretøjet var sket ibrugtagning af dette, jf. færdselslovens § 72, stk. 1. Landsretten fandt ikke, at der var grundlag for at fritage ejeren fra at betale registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2 og 3. Endelig fandt landsretten det ikke godtgjort, at skattemyndighederne havde fulgt en praksis, hvorved der ikke opkræves registreringsafgift, når benyttelsen sker i kortere tidsrum end 3 måneder. (Dissens). Stadfæstelse af byretsdom
SKM2010.731.BR.
SKM2012.705.ØLR

Politiet standsede i juni 2009 et uindregistreret køretøj, som blev ført af JL med prøveskilte, der var afmeldt. Køretøjets ejer, et udenlandsk selskab, blev herefter afkrævet registreringsafgift. Køretøjet havde ubestridt kørt ca. 384 km i Danmark, herunder en kørsel fra ...8 til ...6 foretaget af selskabets direktør SO på faste prøveskilte, som var registreret til et dansk søsterselskab. Direktøren forklarede, at køretøjet i ...6 var overladt til en kommissionær TK, og at det i den forbindelse var aftalt, at TK ikke måtte benytte køretøjet. SO forklarede videre, at han intet kendskab havde til JL eller JL´s benyttelse af køretøjet. TK afgav en tilsvarende forklaring om hændelsesforløbet og SO´s viden og forklarede i øvrigt, at han havde overladt køretøjet til JL, som ønskede at købe køretøjet, men havde instrueret JL om, at JL ikke måtte benytte køretøjet, før JL havde betalt købesummen.

Landsrettens flertal fandt, at køretøjet var taget i brug i færdselslovens forstand, da JL blev standset af politiet den 21. juni 2009. Flertallet fandt ikke, at der var grundlag for at fritage køretøjets ejer for at hæfte for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1. 

Stadfæstelse af byretsdom 
SKM2012.163.BR.

SKM2011.371.ØLR

Appellanten boede i Danmark og ejede et tysk indregistreret køretøj, som han ved forskellige lejligheder havde benyttet i Danmark. Det stedlige motorkontor havde fejlagtigt udstedt løse prøveskilte til denne kørsel. Den foretagne kørsel udløste i den konkrete situation ikke registreringsafgiftspligt. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at appellanten var i god tro om berettigelsen af at anvende køretøjet i Danmark. Endvidere fandt landsretten, at anvendelsen af køretøjet i Danmark var sket til de formål, som prøveskiltene var udstedt til. Dissens. Tidligere instansafgørelse SKM2010.557.BR

Byretsdomme

SKM2018.625.BR

Efter en konkret bevisbedømmelse fastslog retten, at sagsøgeren var ejer af en Audi, som var taget i brug på færdselslovens område.

Sagsøger gjorde blandt andet gældende, at han ikke var ejer af bilen, og at han blot opbevarede bilen indtil den skulle transporteres til Sverige, idet bilen var solgt til en tredjemand, SM.

Det var under sagen ubestridt, at sagsøger indtil flere gange havde benyttet bilen til privatkørsel, ligesom det var ubestridt, at Sagsøger på sin Facebook-side havde uploadet billeder af sig selv og bilen i private henseender. Sagsøger havde på Facebook klart givet udtryk for, at bilen var hans egen.

SM forklarede blandt andet, at han ikke havde udfyldt en købekontrakt og at han ikke erindrede at have skrevet under på kontrakten. Direkte adspurgt forklarede han, at han ikke var ejer af bilen.

Retten fandt herefter, at sagsøger måtte anses som ejer af bilen, og at bilen var taget i brug på færdselslovens område. Sagsøger hæftede for betalingen af registreringsafgiften på 1.048.291 kr.

SKM2017.498.BR

Retten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at hun reelt var bosiddende i Sverige, selv om hun var registreret med bopæl i Sverige. Retten lagde endvidere til grund, at skatteyderen havde opholdt sig i Danmark i afbrudte perioder på 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder. Retten fandt således, at skatteyderen havde bopæl her i landet, og at hun som følge heraf skulle svare registreringsafgift af sine køretøjer.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

SKM2017.181.BR

Sagsøgeren anmeldte en bil til registrering den 16. september 2008 og fik samtidig udleveret nummerplader samt en kvittering for anmeldelsen. Grundet en systemfejl blev anmeldelsen aldrig færdigbehandlet, og sagsøgeren modtog derfor hverken en egentlig registreringsattest eller løbende opkrævninger for vægtafgift.

SKAT blev først bekendt med den manglende færdigbehandling af registreringen i 2014 i forbindelse med, at bilen havde været impliceret i et færdselsuheld. SKAT færdigbehandlede på den foranledning registreringen og registrerede bilen i sagsøgerens navn i overensstemmelse med anmeldelsen. Herudover opkrævede SKAT vægtafgift for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2014.

Sagsøgeren gjorde i første række gældende, at han ikke hæftede for vægtafgiftskravet, da registreringsanmeldelsen aldrig var blevet færdigbehandlet, og da bilen derfor ikke havde været registreret. I anden række gjorde sagsøgeren gældende, at ejerskabet til bilen var overgået til hans bror, og at han derfor ikke hæftede for vægtafgiftskravet, jf. vægtafgiftslovens § 10, stk. 4. I tredje række gjorde sagsøgeren gældende, at SKAT havde fortabt vægtafgiftskravet ved passivitet.

Retten fandt, at en registreringsanmeldelse har virkning som en foreløbig registrering, og at denne er gældende indtil den egentlige registrering har fundet sted. Sagsøgeren var anført som ejer af bilen i registreringsanmeldelsen, og det var derfor også ham, der hæftede for vægtafgiftskravet, jf. vægtafgiftslovens § 10, stk. 1.

Retten fandt imidlertid, at sagsøgeren i tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret, at ejerskabet til bilen var overgået til broderen. Retten lagde vægt på, at der var afgivet samstemmende forklaringer, at broderen var blevet taget i at have kørt for stærkt i bilen, og at sagsøgeren havde fået frakendt sit kørekort og boede i Sverige på tidspunktet for købet af bilen.

Retten tog herefter sagsøgerens påstand til følge.

SKM2015.328.BR

Sagen omhandlede sagsøgerens hæftelse for registreringsafgiften af en bil af mærket ...(specialbil), jf. registreringsafgiftslovens § 20. Omdrejningspunktet i sagen var, hvorvidt bilen var blevet taget i brug på færdselslovens område og hvorvidt sagsøgeren var ejer af bilen.

Retten fandt, at sagsøgeren - bl.a. ved kørsel til G1 og til G2 - havde ført bilen med prøveskilte i strid med reglerne i registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2 og 3. Bilen var således område taget i brug på færdselslovens og skulle derfor have været indregistreret, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Retten fandt endvidere, at sagsøgeren på tidspunktet for registreringspligtens indtræden var den reelle ejer af bilen. Retten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på,

at  

sagsøgeren havde afgivet uoverensstemmende oplysninger om ejerskabet til bilen,

at

han ubestridt havde haft bilen i sin varetægt i et år,

at

han havde anvendt bilen i privat øjemed og

at

det selskab, som sagsøgeren hævdede var ejer af bilen, ikke havde købt biler i det relevante år.

Sagsøgeren hæftede derfor for registreringsafgiften af bilen, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1.

SKM2013.58.BR

Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at der alene havde været tale om de to kørsler i bilen, der fandt sted den 5. oktober 2007 og den 24. oktober 2007. Retten lagde endvidere til grund, at kørslerne skete med henblik på at bringe bilen til reparation. Retten fandt således ikke, at de forklaringer, der blev afgivet af A's kolleger, eller de fremlagte fotos med den fornødne sikkerhed kan danne grundlag for en antagelse om, at der er kørt i bilen med andre formål og i videre omfang end i de to nævnte tilfælde.

Ved de to kørsler blev der anvendt faste prøveskilte. Bilen var på tidspunktet for kørslerne indregistreret i Tyskland, og A og hans kone var i øvrigt ikke indehavere af de faste prøveskilte og var ikke ansat hos indehaveren af prøveskiltene. Retten tiltrådte derfor, at de to kørsler ikke var i overensstemmelse med reglerne for kørsel med faste prøveskilte. Retten fandt endvidere ikke, at A havde godtgjort, at han var berettiget til at antage, at kørslerne var i overensstemmelse med reglerne om kørsel med faste prøveskilte. Hans forklaring om, at han havde talt med medarbejdere på Motorkontoret og med sin kollega VP om kørsel med faste prøveskilte, kunne ikke anses som tilstrækkeligt bevis for en sådan antagelse.

Imidlertid fandt retten, at der bør lægges afgørende vægt på, at der alene forelå to kørsler over korte strækninger, at kørslerne skete for at bringe bilen til reparation, og at reparatøren efter det oplyste kunne have udført transporten af bilen, der i øvrigt få måneder senere blev dansk indregistreret og afgiftsberigtiget i forbindelse med salget til og leasingen fra G4. De stedfundne kørsler var således kendetegnet ved en række særegne omstændigheder, og retten fandt efter kørslernes undtagelsesvise karakter ikke, at der var sket en ibrugtagning af bilen på færdselslovens område, som bør udløse registreringspligt med deraf følgende pligt til at betale registreringsafgift. Retten bemærkede herved tillige, at der efter det oplyste ikke var blevet rejst straffesag mod A, og at formålet med den undtagelsesvise kørsel var sammenfaldende med et af de formål som kørsel med faste prøveskilte efter § 71, stk. 1, nr. 4, i registreringsbekendtgørelse var tilladt at varetage.

Retten bemærker endelig, at der i den påberåbte dom af 21. marts 2011 (SKM2011.371.ØLR) der frifandt bilejeren for registreringsafgiftspligt, vel dokumenterbart var sket udlevering af løse prøveskilte fra Motorkontoret til bilejeren, men at kørslen i bilen i den sag i væsentlig grad oversteg omfanget af kørslen i den foreliggende sag.

Afgørelser fra Skatteankestyrelsen 
SKM2014.793.SANST Skatteankestyrelsen stadfæstede SKATs afgørelse om, at kørsel ikke var i overensstemmelse med reglerne om kørsel med faste prøveskilte, samt at bilen med rette var afgiftspligtig, da bilen var taget i brug på færdselslovens område. Kørslen i Danmark kunne ikke anses for bagatelagtig - da kilometertælleren viste, at der var kørt 512 km i Danmark. Sagen er indbragt for domstolene og er efterfølgende forligt.

Skatterrådsafgørelser

SKM2014.621.SR

Skatterådet bekræftede, at udenlandsk indregistrerede køretøjer, som anvendes til udlejning uden fører i Danmark, vil være registreringspligtige og dermed også registreringsafgiftspligtige i Danmark. Med udlejningsfirmaets anvendelse af køretøjerne på den beskrevne måde, anses køretøjerne for at være taget i brug på færdselslovens område.

  

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter