Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for nedsættelse af den skattemæssige anskaffelsessum for aktier, der er erhvervet ved en kapitaludvidelse i forbindelse med gældskonvertering mv.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Baggrund
  • Hvornår skal anskaffelsessummen nedsættes?
  • Hvordan opgøres nedsættelsen af anskaffelsessummen?
  • Betingelser
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKAT-meddelelser mv.

Regel

Når aktier erhverves ved konvertering af en fordring på selskabet til aktier, er anskaffelsessummen for aktierne fordringens kursværdi.

Når der i forbindelse med nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller i forbindelse med sikkerhedsstillelse for en fordring foretages et kapitalindskud til selskabet, så aktiekapitalen i selskabet forhøjes (gældskonvertering), anerkendes kapitalindskuddet som anskaffelsessum for aktierne. Anskaffelsessummen for aktierne skal dog i visse tilfælde nedsættes med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende værdi overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Se ABL § 28, stk. 1.

Baggrund

Bestemmelsen, der nu findes i ABL § 28, stk. 1, er indsat samtidigt med, at der blev indført visse begrænsninger i retten til fremførsel af underskud i selskabet efter LL § 15 (nu SEL §§ 1212 C). Baggrunden var, at begrænsning af retten til fremførsel af underskud i selskabet efter LL § 15 (nu SEL § 12 A) ellers i visse tilfælde kunne undgås ved, at kreditor i stedet for at eftergive selskabet gælden konverterede sin nødlidende fordring på selskabet til aktier til overkurs. Overkursen er skattefri for selskabet. Se SEL § 13, stk. 1, nr. 1. Umiddelbart efter kunne selskabet anvende overkursen til at indfri kreditors fordring. Formelt var der tale om indfrielse af en gæld, men reelt var der tale om gældseftergivelse.

Bestemmelsen er oprindeligt indsat ved lov nr. 412 af 14. juni 1995, og er senere ændret.

Hvis der ikke fandtes regler, der tog hånd om denne situation, kunne selskabet undgå begrænsning af retten til fremførsel af underskud efter SEL § 12 A, og samtidigt ville kreditor eventuelt få konverteret et truende ikke fradragsberettiget tab på sin fordring til et fradragsberettiget tab på aktier. Det bemærkes, at tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i ABL § 4, ikke er fradragsberettiget. Se KGL § 14, stk. 2. Det bemærkes endvidere, at tab på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, normalt ikke er fradragsberettiget for personer. Se KGL § 14, stk. 1, i den før lov nr. 724 af 25. juni 2010 gældende formulering, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009), og § 20, stk. 2, i lov nr. 724 af 25. juni 2010. Endvidere kan selskaber normalt ikke fradrage tab på fordringer på koncernforbundne selskaber. Se KGL § 4. xTab på aktier er derimod som udgangspunkt fradragsberettiget for personer og i nogle tilfælde også for selskaber.x

Der er derfor indført begrænsning i retten til at fremføre underskud for debitorselskabet, hvis der sker en hel eller delvis indfrielse af en fordring i forbindelse med, at fordringens kreditor foretager et kapitalindskud i selskabet, dvs. hvor der er en tæt sammenhæng mellem kapitalindskuddet og indfrielsen af gælden. Se SEL § 12 C og afsnit C.D.2.4.5.2.1

Samtidig blev der indført en bestemmelse om nedsættelse af anskaffelsessummen for aktier, der er anskaffet ved kapitaludvidelse i forbindelse med gældskonvertering. Se ABL § 28.

Se SEL §§ 12 - 12 C.

SEL §§ 12 - 12 C har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere. For tidligere indkomstår gælder reglerne i LL § 15. Se § 1, nr. 2, § 2, nr. 11, og § 11, stk. 2, i lov nr. 591 af 18. juni 2012.

Hvornår skal anskaffelsessummen nedsættes?

Anskaffelsessummen for aktier mv. nedsættes, når aktierne mv. er erhvervet i forbindelse med et kapitalindskud, der er foretaget

  • i tilknytning til nedbringelse af en fordring 
  • i tilknytning til indfrielse af en fordring, eller
  • i tilknytning til sikkerhedsstillelse for en fordring.

Se ABL § 28.

Reglen gælder ved opgørelse af gevinst og tab på alle aktieafståelser, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Anvendes realisationsprincippet, nedsættes den skattemæssige anskaffelsessum ved opgørelsen af fortjenesten eller tabet ved afståelsen af aktierne. Anvendes lagerprincippet, nedsættes den skattemæssige anskaffelsessum ved opgørelsen af gevinst eller tab i erhvervelsesåret, da den nedsatte anskaffelsessum i det år, hvor aktierne er erhvervet, træder i stedet for primoværdien.

Anskaffelsessummen skal nedsættes, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:

  • Af fordringens kreditor eller dennes ægtefælle
  • Af et selskab, hvor kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne
  • Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne
  • Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet. Se KGL § 4, stk. 2
  • Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber mv., der har en tilknytning til kautionisten, som nævnt ovenfor.
  • Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber mv., der har den ovenfor nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet

Se ABL § 28, stk. 1.

Det er en forudsætning for anvendelse af reglen, at nedbringelse eller indfrielse af fordringen eller sikkerhedsstillelse for en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab mv., hvor debitor ejer mere end 10 pct. af selskabskapitalen. Se ABL § 28, stk. 1, som ændret ved § 2 i lov nr. 308 af 19. april 2006. I kalenderårene 2006, 2007 og 2008 var grænsen for ejerandel dog henholdsvis 20 pct., 15 pct. og 15 pct. af selskabskapitalen. I kalenderåret 2005 og tidligere år var grænsen for ejerandel 25 pct. Reglen har virkning, når indfrielsen eller nedbringelsen er sket den 18. januar 1995 eller senere.

Det er også en forudsætning, at indskuddet anvendes til at betale gælden til indskyderen m.fl. Der er dog ingen faste grænser for den tidsmæssige sammenhæng mellem indskuddet og gældsindfrielsen eller gældsnedbringelsen. Se afsnit C.D.2.4.5.2.1 om den tilsvarende afgrænsning i SEL § 12 C.

Til forskel fra reglerne i SEL § 12 C er det ikke nogen forudsætning for anvendelsen af reglen i ABL § 28, at nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer.

Hvordan opgøres nedsættelsen af anskaffelsessummen?

Ved indfrielse af en fordring opgøres nedsættelsen af anskaffelsessummen som differencen mellem den indfriede fordrings pålydende værdi og fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet.

Ved nedbringelse af en fordring opgøres nedsættelsen af anskaffelsessummen som differencen mellem den pålydende værdi af den nedbragte del af fordringen og kursværdien af denne del af fordringen på indfrielsestidspunktet.

Ved opgørelsen af fordringens eller delfordringens kursværdi ses der bort fra det foretagne indskud, og der ses bort fra den forøgelse af debitorselskabets indre værdi, som sker ved indskuddet. Se ABL § 28 stk. 1.

Eksempel

Et anpartsselskab har aktiver for 500.000 kr. og en gæld til eneanpartshaveren på 1.500.000 kr. Gælden til eneanpartshaveren er fordelt på to forskellige gældsposter på henholdsvis 1.000.000 kr. og 500.000 kr. Begge fordringer er simple fordringer. Eneanpartshaveren foretager et indskud på 1.300.000 kr. i forbindelse med tegning af anparter til overkurs. Umiddelbart herefter indfrier selskabet gældsposten på 500.000 kr. fuldt ud, og gældsposten på 1.000.000 kr. nedbringes til 400.000 kr. Indfrielsen og nedbringelsen sker ved anvendelse af de indskudte midler.

Fordringens kurs opgøres på indfrielsestidspunktet, idet der dog ses bort fra den forøgelse af selskabets indre værdi, der følger af det foretagne indskud. Kursen opgøres sådan:

Aktiver:

   500.000 kr.

 

Gældspost 1:

1.000.000 kr.

Gældspost 2:

   500.000.kr.

Samlet gæld:

1.500.000 kr.

Kursen beregnes som aktiver x 100  =  500.000 x 100  =  33 1/3.

                                    gældsposter          1.500.000

Reduktionen af anskaffelsessummen på grundlag af indfrielsen af en del af gældspost 1 opgøres sådan:

Den nominelle værdi af den indfriede delfordring:

600.000 kr.

Kursværdien af delfordringen: 600.000 kr. x 33 1/3 : 100:

200.000 kr.

Reduktion:

400.000 kr.

Reduktionen af anskaffelsessummen på grundlag af indfrielsen af gældspost 2 opgøres således:

Den nominelle værdi af fordringen:

500.000 kr.

Kursværdi af fordringen: 500.000 kr. x 33 1/3 : 100:

166.667 kr.

Reduktion:

333.333 kr.

Den samlede reduktion af anskaffelsessummen for aktierne, erhvervet ved indskuddet, udgøres af de to reduktioner lagt sammen. Den samlede reduktion udgør således

400.000 kr. + 333.333 kr. = 733.333 kr.

Når en erhverver af en aktie succederer i overdragerens anskaffelsessum, og der fx i forbindelse med en aktieombytning skal anvendes samme anskaffelsessum for de modtagne aktier, som der skulle anvendes for de ombyttede aktier, er det anskaffelsessummen efter eventuel reduktion efter ABL § 28, der overføres til erhververen, henholdsvis de modtagne aktier.

Betingelser

Reglen om nedsættelse af den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne anvendes kun i følgende tilfælde:

  • Hvis et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionisten. Se ABL § 28, stk. 2, 1. pkt.
  • Hvis et eventuelt tab for en tidligere kreditor eller kautionist ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionisten, og fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet. Se ABL § 28, stk. 2, 2. pkt.

    Reglen om nedsættelse af den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne finder ikke anvendelse, hvis et tab på de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forbi der er tale om datterselskabs-, koncernselskabs- eller skattefri porteføljeaktier for et selskab. Se ABL § 28, stk. 2, 3. pkt., og ABL § 8.

    Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

    Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdom

SKM2018.305.HR

Et selskab ønskede fradrag for tab ved afståelse af aktier og anparter efter den tidligere aktieavancebeskatningslov, hvorefter selskaber havde fradrag for tab på aktier og anparter med under 3 års ejertid.

Selskabet lod derfor seks datterselskaber indgå kortfristede, modsatrettede valutaterminskontrakter med det formål at konstruere tab i tre af datterselskaberne. I de datterselskaber, som led tab på valutaterminskontrakterne, betalte selskabet banken for tabet og lod senere anpartskapitalen i to af datterselskaberne forhøje ved et kapitalindskud. Datterselskabet havde tilstrækkelig kapital til at inddække tabet på valutaterminsforretningen vedrørende det sidste "taber-selskab". Selskabet solgte efterfølgende aktierne og anparterne i de tabslidende datterselskaber, hvorved der opstod et tab på aktierne og anparterne.

Højesteret fandt ud fra en helhedsvurdering, at selskabets tab ved afståelse af aktierne og anparterne i de tre datterselskaber skulle reduceres med det fulde tab, der var på valutaterminskontrakterne i de enkelte datterselskaber.

Højesteret henviste til, at valutaterminskontrakterne - i overensstemmelse med Højesterets dom i SKM2014.422.HR - var uden nævneværdig økonomisk risiko og ikke havde nogen forretningsmæssig begrundelse. Dispositionernes eneste formål og virkning var at skabe et fradragsberettiget tab for selskabet. Da selskabet ikke havde en retsbeskyttet forventning om, at fradragsreduktionen skulle ske på en bestemt måde, kunne tabet opgøres som anført.

Dommen er en stadfæstelse af SKM2017.339.ØLR

SKM2014.422.HR

To moderselsakber ønskede at få tabsfradrag på aktier efter den dagældende 3 års regel, hvorefter fortjeneste på aktier, der var ejet i mindre end 3 år, var skattepligtige og tab fradragsberettigede. De to moderselskaber lod derfor hver to datterselskaber indgå modsatrettede valutaterminskontrakter med det ene formål at konstruere et tab i det ene af de to selskaber. I det selskab, som led tab på valutaterminskontrakten, betalte det ene af moderselskaberne banken for tabet og lod senere aktiekapitalen i datterselskabet forhøje ved et kapitalindskud. Herved skabtes et større tab ved, at de to moderselskaber solgte aktierne i de to tabslidende selskaber. Højesteret tilsidesatte arrangementet, idet Højesteret henvise til, at dispositionernes eneste formål og eneste virkning var at skabe et fradragsberettiget tab. Ud fra en helhedsvurdering kunne tabet ikke anses for et reelt tab. Dommen er en ændring af ØLD i SKM2012.534.ØLR

UfR 1977.964 HRD

Højesteret fastslog, at anskaffelsessummen for aktier, der var erhvervet ved en gældskonvertering, ikke skulle sættes til den pålydende værdi, men til en kursværdi, fastsat skønsmæssigt på grundlag af værdien af den konverterede fordring. Dommen vedrører tiden før indsættelsen af den bestemmelse, der nu findes i ABL § 28.

 

Byretsdom

SKM2010.471.BR

Byretten fastslog, at der skulle ske reduktion af anskaffelsessummen for aktier, da selskabet ansås for at have benyttet overkursen ved et kapitalindskud, der var foretaget af eneaktionæren, til at tilbagebetale selskabets gæld til aktionæren. Kapitalindskuddet var foretaget i januar 1995, medens tilbagebetaling af selskabets gæld var foretaget i perioden fra marts 1995 til oktober 1996. Retten fandt, at der ikke kunne opstilles en tidsgrænse for, hvornår indfrielse af en fordring kan anses for sket i forbindelse med kapitalindskud.

Se Skatteministeriets kommentar i SKM2011.499.SKAT.

Skatteministeriet har tilkendegivet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om indfrielse af en fordring må anses for foretaget i forbindelse med et kapitalindskud, eller om tilbagebetalingen fx er sket ved hjælp af selskabets driftsindtægter eller provenu fra afhændelse af selskabets aktiver.

Landsskatteretskendelse

SKM2012.293.LSR

Landsskatteretten fastslog, at en situation, hvor der var en klar sammenhæng mellem aktionærens kapitalindskud i selskab 1, videreindskudt i selskab 2, og den efterfølgende indfrielse af sidstnævnte selskabs gæld til aktionæren, var omfattet af ABL § 28. Det gjaldt, uanset om der i forbindelse med selskab 1's indskud i selskab 2 blev udstedt aktier eller ej. Landsskatteretten fastslog endvidere, at der herefter ikke var grundlag for at beskatte aktionæren af maskeret udlodning.

SKM2011.590.LSR

Landsskatteretten fastslog, at anskaffelsessummen for anparter, der blev tegnet i forbindelse med hovedanpartshaverens kapitalindskud i selskabet, og som efter videreindskud i selskabets datterselskab blev anvendt til indfrielse af en fordring mod hovedanpartshaveren, skulle nedsættes til fordringens kursværdi, idet transaktionerne var omfattet af ABL § 28.

Skatterådet

SKM2017.535.SR Et selskab erhvervede nye anparter i et andet selskab ved indskud af X kr. inkl. overkurs, og en gæld til selskabet blev samtidigt indfriet. Skatterådet fastslog, at det er fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, der skal lægges til grund ved nedsættelsen af anskaffelsessummen for de nye anparter i henhold til ABL § 28, stk. 1. Skatterådet fandt, at fordringen på indfrielsestidspunktet var værdiløs. 
SKM2011.725.SR Skatterådet fastslog, at en gældskonvertering ikke ville være omfattet af ABL § 28, idet der efter det oplyste ikke var nogen forbindelse mellem kreditor til de fordringer, der ville blive indfriet, og selskabet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter