Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Beskatning af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier
  • Hvordan opgøres gevinst og tab?
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Aktier, der hverken er egne aktier, næringsaktier, datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefri porteføljeaktier, er skattepligtige porteføljeaktier. Se afsnit C.B.2.3.2, C.B.2.3.3C.B.2.3.4 og C.B.2.3.5.

Beskatning af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier

Selskabers gevinster på skattepligtige porteføljeaktier, dvs. aktier, der hverken er egne aktier, næringsaktier, datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefri porteføljeaktier, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertid. Se ABL § 9, stk. 1. 

Selskabers tab på skattepligtige porteføljeaktier kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertid, hvis selskabet anvender lagerprincippet. Se ABL § 9, stk. 2. Tab er ikke kildeartsbegrænset, hvis selskabet anvender lagerprincippet, og kan altså fradrages i andre indkomster og ikke kun i gevinst på andre aktier.

Anvender selskabet realisationsprincippet, kan tab derimod kun fradrages i gevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier. Se ABL § 9, stk. 3.

Kan tabet ikke udnyttes i salgsåret, kan det fremføres til senere år. Tabet kan kun anvendes til modregning i gevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier. Tab kan kun fremføres, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier i et tidligere indkomstår. Se ABL § 9, stk. 4.

Ved skifte fra realisationsprincippet til lagerprincippet kan fremførte tab fradrages i nettogevinster på skattepligtige porteføljeaktier. Se ABL § 9, stk. 4.

Selskaber mv. kan ikke modregne tab på realisationsbeskattede aktier i aktieudbytter.

Juridiske personer kan ikke succedere i fortjenesten ved udlodning fra dødsboer. Se DBSL § 36 stk. 1. Denne regel har virkning, når dødsfaldet er sket den 1. januar 1999 eller senere, samt ved skifte af et uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte er indgivet den 1. januar 1999 eller senere. Se § 3, stk. 2, i lov nr. 431 af 26. juni 1998.

Selskaber skal i visse tilfælde opgøre gevinst eller tab efter en særlig opgørelsesmetode ved selskabers afståelse af aktier, købe- eller tegningsretter, der er omfattet af LL § 7 P eller LL § 28. Se LL § 7 P, stk. 9, LL § 28, stk. 3, og afsnit C.A.5.17.4.

Aktier, som selskabet ejer på det tidspunkt, hvor den fulde skattepligt til Danmark ophører, og som ikke fortsætter med at være omfattet af skattepligt til Danmark, anses for afstået på fraflytningstidspunktet til handelsværdien på fraflytningstidspunktet. Se SEL § 5, stk. 7 og 8, og afsnit C.D.1.5.1.1. Ved lov nr. 170 af 26. februar 2014 er der givet adgang for selskaber til efter nærmere regler at få henstand med skattebetalingen, såfremt selskabet er hjemmehørende i et EU/EØS-land, eventuelt efter en DBO. Se SEL §§ 26 og 27, som er indsat ved lov nr. 170 af 26. februar 2014. Bliver et selskab, der har fået henstand efter denne bestemmelse, skattemæssigt hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, sidestilles dette med en afståelse til handelsværdien af de aktiver og passiver, der er omfattet af henstanden efter SEL § 26, forudsat at aktiverne og passiverne ikke er eller bliver tilknyttet et fast driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS. Bliver aktiver og passiver, der er omfattet af henstand efter SEL § 26, internt overført til et fast driftssted beliggende uden for EU/EØS, sidestilles dette med en afståelse til handelsværdien på overførselstidspunktet. Se SEL § 27, stk. 4. Vedrørende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, se § 2 i lov nr. 170 af 26. februar 2014.

Udlodninger ved nedsættelse af aktiekapitalen, salg til det udstedende selskab og udlodning af likvidationsprovenu 

Disse udlodninger skal i visse tilfælde beskattes som udbytte, medens der i andre tilfælde skal opgøres en gevinst eller et tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se LL §§ 16 A og 16 B.

Se den nærmere beskrivelse i afsnit C.B.2.10.

Hvordan opgøres gevinst og tab?

Selskaber skal som udgangspunkt anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst eller tab på skattepligtige porteføljeaktier. Se ABL § 23, stk. 5.

Selskaber kan dog vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Se ABL § 23 stk. 6.

Der gælder dog følgende betingelser:

  • Selskabet skal anvende realisationsprincippet på alle skattepligtige porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet
  • Selskabet har ikke tidligere anvendt lagerprincippet på sådanne aktier
  • Selskabet er ikke et livsforsikringsselskab.
  • Der er ikke tale om tegningsretter til aktier, konvertible obligationer eller tegningsretter til konvertible obligationer, hvor aktierne, der kan tegnes eller konverteres til, vil være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Ved et reguleret marked forstås et multilateralt system, der drives og/eller forvaltes af en markedsoperatør, som — inden for systemet og under iagttagelse af faste regler — sætter forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden eller befordrer dette på en sådan måde, at det medfører indgåelse af en aftale om finansielle instrumenter, der er optaget til handel efter dette markeds regler og/eller systemer, og som er meddelt tilladelse og fungerer efter forskrifterne samt afsnit III i direktiv 2014/65/EU. 

Ved en multilateral handelsfacilitet forstås et multilateralt system, der drives af et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der — inden for systemet og efter faste regler — sætter forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at det medfører indgåelse af en aftale efter afsnit II i direktiv 2014/65/EU.

Den uafhængige komité af finansielle tilsynsmyndigheder i Europa, ESMA, opdater løbende et register over multilaterale handelsfaciliteter samt regulerede markeder indenfor EU/EØS:

https://www.esma.europa.eu/sites/default/files/tv_si_drsp_file.xls

Se afsnit C.B.2.1.1.20 samt § 3, nr. 1-3, i lov om kapitalmarkeder (lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2018).

Hvis et selskab har valgt at anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og selskabet har aktier, der suspenderes fra handel på et reguleret marked, skal selskabet skifte princip fra lagerprincippet til realisationsprincippet vedrørende disse aktier. Skattepligtige, der skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet, skal anvende aktiernes værdi ved slutningen af indkomståret før principskiftet som anskaffelsessum ved senere opgørelse af gevinst eller tab på aktierne. Det gælder uanset årsagen til principskiftet. Se ABL § 24, stk. 3. Har selskabet kalenderårsregnskab, skal principskiftet (overgang fra lagerprincippet til realisationsprincippet) således ske pr. 31. december i året før aktierne blev suspenderet fra handel på et reguleret marked. Den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne er således i denne situation værdien pr. 31. december i året før aktierne blev suspenderet fra handel på et reguleret marked. Se styresignal af 24. maj 2011 (SKM2011.358.SKAT), pkt. 5.

Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, vil fra den 1. januar 2013 normalt være skattefri porteføljeaktier. Der gælder imidlertid visse betingelser og undtagelser. Se ABL § 4 C, stk. 1-5, samt afsnit C.B.2.3.5.

Se afsnit A.A.8.2.1.7 og § 6 og § 9, stk. 7-9, i lov nr. 683 af 8. juni 2017 om tilfælde, hvor selskabet med urette har anvendt realisationsprincippet. 

Se fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, (som ændret ved lov nr. 254 af 30. marts 2011), om fondes gevinster og tab på porteføljeaktier.

Tab ved afståelse af aktier kan kun fradrages i det omfang, tabet overstiger summen af visse udbytter, som selskabet i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen. Se ABL § 5 A, stk. 1 og 2, samt afsnit C.B.2.1.7.4.

Hvis der er sket et statusskifte efter ABL § 33 A, hvor aktierne er anset for afstået og genanskaffet, således at der er fastsat en ny anskaffelsessum, skal der efter Skattestyrelsens opfattelse kun tages hensyn til skattefri udbytter, der er modtaget efter statusskiftet. Se ABL § 33 A og afsnit C.B.2.3.7. Se endvidere afsnit C.B.2.3.8 vedrørende overgangsregel for porteføljeaktier, som selskabet ejede ved begyndelsen af indkomståret 2010.

Reglerne i ABL § 5 A har virkning for afståelser, der foretages den 24. november 2010 eller senere. Se § 14, stk. 5, i lov nr. 254 af 30. marts 2011.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2018.305.HR

Et selskab ønskede fradrag for tab ved afståelse af aktier og anparter efter den tidligere aktieavancebeskatningslov, hvorefter selskaber havde fradrag for tab på aktier og anparter med under 3 års ejertid.

Selskabet lod derfor seks datterselskaber indgå kortfristede, modsatrettede valutaterminskontrakter med det formål at konstruere tab i tre af datterselskaberne. I de datterselskaber, som led tab på valutaterminskontrakterne, betalte selskabet banken for tabet og lod senere anpartskapitalen i to af datterselskaberne forhøje ved et kapitalindskud. Datterselskabet havde tilstrækkelig kapital til at inddække tabet på valutaterminsforretningen vedrørende det sidste "taber-selskab". Selskabet solgte efterfølgende aktierne og anparterne i de tabslidende datterselskaber, hvorved der opstod et tab på aktierne og anparterne.

Højesteret fandt ud fra en helhedsvurdering, at selskabets tab ved afståelse af aktierne og anparterne i de tre datterselskaber skulle reduceres med det fulde tab, der var på valutaterminskontrakterne i de enkelte datterselskaber.

Højesteret henviste til, at valutaterminskontrakterne - i overensstemmelse med Højesterets dom i SKM2014.422.HR - var uden nævneværdig økonomisk risiko og ikke havde nogen forretningsmæssig begrundelse. Dispositionernes eneste formål og virkning var at skabe et fradragsberettiget tab for selskabet. Da selskabet ikke havde en retsbeskyttet forventning om, at fradragsreduktionen skulle ske på en bestemt måde, kunne tabet opgøres som anført.

Dommen er en stadfæstelse af SKM2017.339.ØLR
SKM2014.422.HR To moderselskaber ønskede at få tabsfradrag på aktier efter den dagældende 3 års regel, hvorefter fortjeneste på aktier, der var ejet i mindre end 3 år, var skattepligtige og tab fradragsberettigede. De to moderselskaber lod derfor hver to datterselskaber indgå modsatrettede valutaterminskontrakter med det ene formål at konstruere et tab i det ene af de to selskaber. I det selskab, som led tab på valutaterminskontrakten, betalte det ene af moderselskaberne banken for tabet og lod senere aktiekapitalen i datterselskabet forhøje ved et kapitalindskud. Herved skabtes et større tab ved, at de to moderselskaber solgte aktierne i de to tabslidende selskaber. Højesteret tilsidesatte arrangementet, idet Højesteret henvise til, at dispositionernes eneste formål og eneste virkning var at skabe et fradragsberettiget tab. Ud fra en helhedsvurdering kunne tabet ikke anses for et reelt tab. Dommen er en ændring af ØLD i SKM2012.534.ØLR

SKM2013.779.HR

Et selskab havde indgået en betinget købsaftale om aktiekapital i et russisk selskab, der skulle eje og drive et hotel i Rusland. Selskabet skulle blive aktionær, når hotellet var opført. Aftalen blev imidlertid misligholdt, og selskabet fik ved en voldgiftskendelse tilkendt en erstatning. Højesteret fastslog, at erstatningsbeløbet var et tab for den manglende opfyldelse af aftalen om levering af aktierne, og at erstatningen derfor skatteretligt måtte sidestilles med en i forbindelse med realisering opnået avance ved efterfølgende afståelse. Højesteret fandt derfor, at erstatningen var omfattet af den dagældende ABL § 8, stk. 1, om selskabers skattepligt af avance af aktier, der afstås efter en ejertid på mindre end 3 år.

Dommen er en stadfæstelse af ØLD i SKM2012.108.ØLR

SKM2005.490.HR

Et selskab havde sammen med to andre aktionærer solgt 75 pct. af aktiekapitalen i et IT-selskab til G1. Samtidig med indgåelsen af denne aktieoverdragelsesaftale aftalte selskabet og en mindretalsaktionær med G1, at G1 i perioden 1. august 2001 til 30. april 2002 havde en uigenkaldelig option på at erhverve det sagsøgende selskabs og mindretalsaktionærens aktier i IT-selskabet for 92,1 mio. kr.  Efter udløbet af denne periode havde selskabet en uigenkaldelig option efter aftalen på at sælge aktierne til G1 i en periode på 1 år for et beløb, der var ca. 25 mio. kr. højere end det beløb, G1 i den forudgående periode skulle betale. Højesteret fandt, at således som aftalekomplekset var udformet, måtte det på aftaletidspunktet have fremstået som usandsynligt for parterne, at køberetten til aktierne ikke som forudsat ville blive udnyttet af G1. Selskabet havde da ejet aktierne i mindre end tre år og avancen herpå var derfor skattepligtig i medfør af den dagældende ABL § 2.

 

Landsretsdomme

SKM2004.295.VLR

Et selskab havde i en bindende forhåndsbesked fået bekræftet, at nogle aktier havde en handelsværdi på 1 mio. kr., og at aktierne kunne sælges til et interesseforbundet selskab til dette beløb. Efterfølgende solgtes aktierne for 1 mio. kr. berigtiget med et gældsbrev. Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at aktiernes kontantværdi ikke svarede til 1 mio. kr. i overensstemmelse med den bindende forhåndsbesked. Selskabet var derfor ikke berettiget til det påståede kursnedslag. Landsretten antog, at baggrunden for, at overdragelsessummen blev berigtiget ved udstedelse af gældsbrev uden hensyntagen til kursen herpå og i øvrigt på usædvanlige vilkår, var det nære interessefællesskab mellem sælger- og køberselskaberne og disse selskabers ledelse.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2014.61.LSR Landsskatteretten fandt ud fra en helhedsvurdering af sagens oplysninger, at indbetalinger til et datterselskab, der var anvendt til aktieerhvervelser i forbindelse med kapitalforhøjelser, kunne indgå som anskaffelsessum for aktierne i datterselskabet i relation til beskatning efter de dagældende regler i aktieavancebeskatningsloven. Landsskatteretten fandt derimod ikke, at selskabets indbetalinger af "Capital Advances" til datterselskabet, som angik perioden mellem overdragelsesaftalen og overtagelsestidspunktet, kunne fragå ved opgørelsen af afståelsessummen.
SKM2012.573.LSR Landsskatteretten fandt, at tabsfradragsbegræ-nsning efter den daværende ABL § 8, stk. 2 (nu ABL § 5 A) skal foretages, før tabet modregnes i gevinster for samme år. Det gælder, uanset om der er tale om salg af aktier i samme selskab.

SKM2010.824.LSR

Landsskatteretten fandt, at et selskabs salg af 23,6 pct. af anpartskapitalen i et selskab til det udstedende selskab i strid med anpartsselskabslovens § 51 ikke kunne ske skattefrit (efter reglen om skattefrihed for datterselskabsudbytte), men skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

 

SKM2010.440.LSR

Landsskatteretten fandt, at et aktietab, der var fradragsberettiget efter den dagældende ABL § 8, stk. 2, og som var realiseret i 2008, men før 28.10.2008, ikke kunne fremføres af moderselskabet til modregning i senere års gevinster, hvis en planlagt lodret fusion med moderselskabet blev gennemført med fusionsdatoen 1.1.2008 for det ene selskab og 28.10.2008 for det andet selskab, efter FUL § 5, stk. 3, og 8, stk. 8 (dagældende).

 

SKM2008.142.LSR

Landsskatteretten har fastslået, at udgifter til provision ved salg af aktier kunne fradrages i salgssummen for aktier. Udgifter til tantieme/bonus ved koncernintern overdragelse kunne derimod ikke fradrages.

 

SKM2004.124.LSR

Landsskatteretten godkendte et fradrag for tab ved salg til dets eneaktionær af aktier i et konkursramt selskab, idet det ansås for dokumenteret, at der var indgået en endelig bindende salgsaftale, ligesom overdragelsessummen på 1 kr. ikke kunne kritiseres.

 

Skatterådet

SKM2018.79.SR

Skatterådet bekræftede, at et holdingselskab kunne overdrage 70 pct. af sine aktier til en fond med et almennyttigt formål uden avanceskat for holdingselskabet, idet der var tale om datterselskabsaktier, omfattet af ABL § 4 A. Der skulle heller ikke ske beskatning af maskeret udbytte for hovedanpartshaverne eller beskatning efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6. i fonden. Skatterådet bekræftede endvidere, at holdingselskabet kunne sælge den resterende aktiepost til den erhvervsdrivende fond uden andre skattemæssige konsekvenser, end at et potentielt gaveelement ved aktieoverdragelsen tillægges aktiernes anskaffelsessum.

SKM2008.109.SR

Skatterådet har i et bindende svar fastslået, at tab på en finansiel kontrakt ikke kan modregnes i en skattepligtig gevinst på aktier, samt at et kildeartsbegrænset tab på aktier ikke kan modregnes i gevinst på en finansiel kontrakt.

Lovreglerne om tab på finansielle kontrakter er senere ændret. Se KGL §§ 31 og 31 A.

SKM2007.466.SR

Skatterådet har i et bindende svar fastslået, at et kapitaltilskud til et udenlandsk datterselskab, der blev ydet uden udvidelse af aktiekapitalen i datterselskabet, ikke kunne tillægges anskaffelsessummen for aktierne. Se ABL § 26, stk. 1. Se desuden SKM2008.199.VLR og SKM2008.714.HR, der ligeledes omhandler kapitaltilførsel til udenlandske datterselskaber uden samtidig aktieudstedelse, men som dog ikke tager stilling til spørgsmålet om anskaffelsessummen for aktierne. 

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter