Dato for udgivelse
09 May 2011 14:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Feb 2011 08:35
SKM-nummer
SKM2011.310.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 17-3157/2008 og BS 17-3160/2008
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Selskabsbeskatning
Emneord
Udbytte, mellemregning, lager
Resumé

Retten fandt det ikke godtgjort, at en række forskelligartede udgiftsposter vedrørende to selskaber, hvor sagsøgerne var hovedanpartshavere, var afholdt i selskabets interesse, og retten fandt herefter, at beløbene i stedet måtte anses for at være tilgået sagsøgerne som maskeret udlodning.

I spørgsmålet om fri bolig lagde retten til grund, at den ene af sagsøgerne som hovedanpartshaver havde fået stillet en ejendom til fuld rådighed til privat brug i 2002 og 2003. Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde bevist, at ejendommen i de to indkomstår havde været ubeboelig grundet ombygning. Sagsøgeren var herefter skattepligtig med værdien af fri helårsbolig.

Reference(r)
Ligningsloven § 16 A, stk. 1
Ligningsloven § 16 A, stk. 10 (dagældende)
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 S.F.2
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 S.F.2.2.1
Redaktionelle noter
Sagen er anket til landsretten

Parter

A
(Advokat Martin Frøkjær)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lisbeth Jørgensen)

og

BA
(Advokat Martin Frøkjær)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lisbeth Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Tina Gehlert Schmidt

Sagens baggrund og parternes påstand

Disse sager, der begge er anlagt den 19. december 2008, drejer sig navnlig om. hvorvidt de sagsøgte, A og BA, kan beskattes af maskeret udlodning fra selskaberne H1 A/S og H2 ApS, samt hvorvidt BA kan beskattes af værdien af fri bolig i indkomstårene 2002 og 2003.

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hendes aktieindkomst nedsættes med 20.000 kr. for indkomståret 2002 og 51.000 kr. for indkomståret 2003, subsidiært et mindre beløb for hvert af indkomstårene.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

BA har nedlagt en endelig påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans skattepligtige indkomst nedsættes med 40.800 kr. for hvert af indkomstårene 2002 og 2003, subsidiært et mindre beløb for hvert af indkomstårene, og at hans aktieindkomst nedsættes med 15.000 kr. for indkomståret 2003, subsidiært et mindre beløb.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagerne er efter rettens bestemmelse i medfør af retsplejelovens § 254. stk. 1, behandlet samlet.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har den 18. august 2008 afsagt kendelse i sagen vedrørende A. Det hedder i kendelsen bl.a.:

"...

Klagen skyldes, at klageren er anset for at være skattepligtig som maskeret udlodning af udokumenterede udgifter vedrørende selskabet H2 ApS og af udokumenterede vedligeholdelsesudgifter vedrørende H1 A/S.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Alt hvad der udloddes til hovedanpartshaverne henregnes til den skattepligtige indkomst. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Det bemærkes, at skattenævnet har fundet, at udgifterne ikke vedrører selskaberne, men derimod afholdt i hovedanpartshavernes og hovedaktionærens interesse.

Da klageren ikke har fremsendt dokumentation eller på anden vis tilstrækkelig sandsynliggjort overfor retten, at udgifterne ikke er afholdt i hovedanpartshavernes/hovedaktionærens interesse, er der ikke grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets afgørelse.

Klageren er således skattepligtig af de afholdte ikke-dokumenterede udgifter samt ombygningsudgifter fra H2 ApS med 50% som maskeret udlodning og de ikke-dokumenterede ombygningsudgifter fra H1 A/S med 100%.

Klageren er herefter anset for at være skattepligtig af et samlet beløb på i alt 144.639 kr. (opgjort som 21.583 + 14.352 + 108.704) i indkomståret 2002 og 104.460 kr. (opgjort som 16.656 + 15.804 + 72.000) i indkomståret 2003 som maskeret udlodning, jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 1.

De påklagede ansættelser stadfæstes herved.

..."

Landsskatteretten har ligeledes den 18. august 2008 afsagt kendelse i sagen vedrørende BA. Det hedder i kendelsen bl.a.:

"...

Klagen skyldes, at klageren er anset for at være skattepligtig af værdien af fri bolig af det parcelhus, som klageren har lejet af selskabet H2 ApS, hvori han eller hans familie står registreret som anpartshaver. Klageren er endvidere anset for at være skattepligtig af udgifter som maskeret udlodning, da udgifterne ikke er afholdt på vegne H2 ApS, men afholdt i hovedanpartshaverens interesse.

...

Aktieindkomst

 

Indkomståret 2002

 

Skatteankenævnet har anset klageren for at være:

 

skattepligtig af lejeværdi bolig

40.800 kr.

skattepligtig af maskeret udlodning med i alt

35.935 kr.

   

...

 
   

Indkomståret 2003

 

Skatteankenævnet har anset klageren for at være:

 

skattepligtig af lejeværdi bolig

40.800 kr.

skattepligtig af maskeret udlodning med i alt

32.460 kr.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fri bolig

Efter den dagældende ligningslov § 16 A, stk. 10 (nugældende § 16 A, stk. 9) skal en hovedaktionær som nævnt i den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 11, stk. 2-4 (nugældende § 4), der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over boligen. Værdien af rådigheden over boligen ansættes efter ligningslovens § 16 A, stk. 10, jf § 16, stk. 9.

Det lægges til grund, at ejendommen ...1 har været til rådighed for klageren i de påklagede år.

Landsskatteretten har i kendelse af 15. juni 2007 vedrørende H2 ApS truffet afgørelse om, at selskabet var skattepligtig af den manglende lejeindtægt, henset til at klageren ikke havde flyttet sin adresse, at det var oplyst, at klageren havde anvendt ejendommen som kontor i hele perioden, hvorefter ejendommen har været til rådighed for klageren.

Som en konsekvens af afgørelsen af 15. juni 2007 vedrørende H2 ApS er klageren anset for at være skattepligtig af værdien af fri bolig i indkomstårene 2002 og 2003.

Da der ikke ved nærværende klage til Retten er fremsendt dokumentation for, at ejendommen var ubeboelig, stadfæstes skatteankenævnets afgørelse.

Udokumenterede udgifter

Alt hvad der udloddes til hovedanpartshaveren henregnes til den skattepligtige indkomst. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Det bemærkes, at skattemyndighederne har fundet, at udgifterne ikke har været afholdt i selskabets interesse.

Da klageren ikke har fremsendt dokumentation eller på anden vis tilstrækkelig sandsynliggjort overfor retten, at udgifterne ikke er afholdt i hovedanpartshaverens interesse, er der ikke grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets afgørelse.

Klageren er således skattepligtig af de afholdte udgifter med 50 % som maskeret udlodning, jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 1.

De påklagede ansættelser stadfæstes herved.

..."

Ved brev af 18. november 2008 har Skatteministeriet meddelt A og BA en forlængelse af fristen for sagsanlæg til den 18. december 2008. Uanset at sagerne er indbragt for retten den 19. december 2008 har Skatteministeriet ikke påstået afvisning, og retten har ved modtagelsen af sagerne ej heller afvist disse. Sagerne realitetsbehandles derfor.

Landsskatterettens kendelser er indbragt for retten for så vidt angår en mindre del af de beløb, der er anset for maskeret udlodning.

Det fremgår af fuldstændig rapport af 18. december 2008 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende H2 ApS, at selskabet er stiftet den 3. maj 1999 og har adresse ...1. Selskabets formål er at drive handel og dermed beslægtet virksomhed, herunder drift af fast ejendom. BA er direktør i selskabet.

Det er oplyst, at A og BA hver ejer 50% af anparterne i selskabet.

Det fremgår af fuldstændig rapport af 18. december 2008 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende H1 A/S, at selskabet er stiftet den 15. marts 1998 og har adresse ...1. Selskabets formål er opførsel og udlejning af fast ejendom og dermed beslægtet virksomhed. A er direktør i selskabet.

Det er oplyst, at A og H2 ApS hver ejer 50 % af aktierne i selskabet.

A har henvist til følgende som dokumentation for beløbene i påstanden:

Af kontospecifikationer for H1 A/S for perioden 1. juli 2002 til 30. juni 2003 fremgår bl.a.

med dato den 3. december 2002 et bilagsnummer 234 med teksten: "Vedr. tag" og et beløb under debet på 20.000 kr.,

med dato den 14. januar 2003 et bilagsnummer 257 med teksten "Hævet kontant - Tag" og et beløb under debet på 31.000 kr.,

med dato den 31 . januar 2003 og et bilagsnummer 267 med teksten: "a co. tag 2. rate" og et beløb under debet på 26.000 kr., og

med dato den 29. april 2003 et bilagsnummer 316 med teksten "G1" og et beløb under debet på 15.000 kr.

Skatteministeriet har herudover henvist til, at der af samme kontospecifikationer for H1 A/S tillige fremgår bl.a.

med dato den 12. september 2002 et bilagsnummer 177 med teksten "G2" og et beløb under debet på 174.000 kr.,

med dato den 7. november 2002 et bilagsnummer 215 med teksten "G2" og et beløb under debet på 87.000 kr., og

med dato den 31. marts 2003 et bilagsnummer 293 med teksten "G1 - faktura" og et beløb under debet på 15.000 kr.

A og BA har herudover henvist til, at der på en mellemregningskonto for H1 A/S og H2 ApS for perioden 1. juli 2002 til 30. juni 2003 og som et tilgodehavende for H1 A/S er anført et lejebeløb på 12 gange 2.500 kr. med dato den 30. juni 2003 og bilagsnummer 342.

Der er fremlagt ordrebekræftelse af 17. juli 2002 fra G2 til H1 A/S på murer-, tømrer- og snedkerarbejde på lejlighederne ...2 og ...3. Arbejdet er anført med startdato den 4. september 2002, slutdato den 31. oktober 2002 og en pris på 348.000 kr. inkl. moms. Under betalingsbetingelser er anført:

"Halvdelen af total beløbet ved entreprise start. Halvdelen af rest beløbet for opsætning af køk. Sidste 1/2 efter aflev. forretning."

Der er hertil fremlagt faktura af 8. september 2002 fra G2 til H1 A/S på et beløb på 174.000 kr. inkl. moms, faktura af 27. oktober 2002 mellem samme på 87.000 kr. inkl. moms og faktura af 1. marts 2003 ligeledes på 87.000 kr. inkl. moms.

Der er endvidere fremlagt ordrebekræftelse af 2. december 2002 fra G2 til H1 A/S vedrørende diverse tagarbejde ved bygning som indeholder lejlighederne ...2 - ...5. Der er anført en pris på 93.000 kr. ekskl. moms og følgende betalingsbetingelser:

"1/3 ved opstart, 1/3 ved afslutning af bygning ...4 rest ved lev. forretning."

Det fremgår ikke, hvornår arbejdet skal påbegyndes.

Der er udstedt faktura nr. 2123 af G1 den 23. februar 2003 til H1 A/S på 15.000 kr. inkl. moms. Det fremgår af fakturaen, at der er tale om et a conto beløb. I tilknytning hertil fremgår følgende af mail sendt den 28. juni 2009 fra ØN til BA:

"Teksten på faktura 2123 af 23/03/03 er en aftalt pris for færdiggørelse af gangbroen foran ...2 - ...5."

Af saldobalance for H1 A/S for perioderne 1. juli 2002 til 30. juni 2003 og 1. juli 2003 til 30. juni 2004 fremgår, at der for begge perioder er bogført en lejeindtægt på 30.000 kr. under teksten "Kontor - kld."

I tilknytning hertil er der fremlagt mellemregningskonto for perioden 1. juli 2002 til 30. juni 2003 for H2 ApS/H1 A/S, hvor der under datoen 30. juni 2003 er anført et beløb under kredit på 30.000 kr. Mellemregningskontoen er udskrevet den 16. november 2009, og Skatteministeriet bestrider, at bogføringen er sket i 2003.

Tilsvarende er der fremlagt mellemregningskonto for samme periode for H1 A/S/H2 ApS, ligeledes udskrevet den 16. november 2009. Af denne fremgår bl.a. under datoen 26. november 2002 et beløb under debet med 30.000 kr., teksten "acontobogføring retur" og bilagsnummer 226, under datoen 31. marts 2003 er anført et beløb under kredit på 15.000 kr., teksten "G1 - faktura" og bilagsnummer 293, og under datoen den 1. juni 2003 er anført et beløb under debet på 30.000 kr., teksten "2500*12 leje H2 ApS" og bilagsnummer 342.

Der er fremlagt en ikke dateret faktura på lagerleje for perioden 1. juli 2002 til 30. juni 2003 på 30.000 kr. udstedt af H1 A/S til H2 ApS.

Af lejekontrakt af 6. april 2001 fremgår bl.a., at A med overtagelse den 1. maj 2001 har lejet lejligheden ...6, der er en 3-værelses lejlighed på 68 m² med en månedlig husleje på 4.959 kr. inkl. a conto varme.

Forsikringsselskabet G3 har til brug for sagen ved brev af 18. december 2008 stilet til BA udtalt:

"...

Den 15. april 2002 fik vi anmeldt en skade på kloakstikledningen - årsagen formentlig rotter.

Vores taksator har besigtiget skaden, og der blev konstateret brud på afløbsrør under badeværelsesgulvet og i det tilstødende værelse.

Der er tale om et nyere badeværelse, hvor gulvet i sin tid er lagt oven på det gamle gulv. Kloak er placeret ca. 1 m under gulvet, og der er derfor vanskelige adgangsforhold.

Årsagen til skaden skyldes rotteangreb og der er under opgravningen fundet flere reder med rotteunger. Skaden bliver udbedret og G3 har betalt 49.886,25 kr. herfor.

Efterfølgende bliver vi kontaktet, og den 17. maj 2002 besigtiger vores taksator igen stedet, og der er konstateret ødelæggelser fra rotter flere steder i loftet over værelse og inde i skillevæg, og der er ødelagt ca. 20 kvm isolering. Dette er konstateret i forbindelse med oplægning af nyt tag, og da arbejdet er opdaget i forbindelse med anden renovering af huset aftales der et fast beløb på 2.500 kr. til udbedring af isoleringen.

Dette beløb er betalt direkte til jer.

Håber disse oplysninger kan bruges. Jeg kan desværre ikke sende en kopi af fakturaen. da vi kun gemmer bilag i 5 år.

..."

Der er ansøgt kommunen om tilladelse til om- og tilbygning til ejendommen beliggende ...1. Beliggenhedsplan er i den forbindelse modtaget ved Teknisk Forvaltning den 19. maj 2003.

Kommunen har den 3. juni 2003 meddelt tilladelse til nedbrydning af havestue samt opførelse af ny tilbygning på ejendommen. I tilladelsen er bl.a. anført følgende:

"NB: I øvrigt henvises til dispensation af 10. september 2002."

Der er fremlagt tre fotos fra byggeriet, hvoraf det ene - og formentlig det ældste - foto er dateret den 1. oktober 2003.

Der er af VVS-installatør LJ sendt meddelelse til kommunen om, at vand- og sanitetsarbejde på ejendommen vil blive påbegyndt den 1. september 2003. Tilsvarende har entreprenør JN meddelt kommunen, at kloakarbejdet på ejendommen vil blive påbegyndt i oktober 2003.

DR har ved brev af 25. september 2003 stilet til BA bekræftet, at han er frameldt som licensbetaler på ...1.

Af vurderingsoplysningsblanket udsendt af ToldSkat den 4. oktober 2003 og stilet til H2 ApS fremgår, at byggearbejderne på ejendommen er påbegyndt efter den 21. juli 2003.

BA har i erklæring underskrevet den 7. oktober 2003 til vurderingsmyndigheden oplyst, at byggeomkostninger, der forventes afholdt i tidsrummet mellem den 1. januar 2002 og den 1. oktober 2003 udgør ca. 50.000 kr. inkl. moms, og at de samlede udgifter, når byggeriet er færdig, udgør ca. 1,5 mio. kr.

Der har været følgende vandforbrug på ejendommen:

2002

29 m³

2003

43 m³

2004

103 m³

2005

151 m³

DONG energy har til brug for sagen udtalt, at det typiske vandforbrug for én person er 43 m³ om året.

A har modtaget boligstøtte i perioden 1. maj 2001 til 1. juli 2002, hvor støtten ophørte efter anmodning fra A.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Forklaringer

BA har vedrørende ejendommen ...1 forklaret, at han flyttede ind i ejendommen i 1993 med køberet. H2 ApS købte ejendommen i 1999 eller 2000. Han fortsatte med at bo i ejendommen som lejer med en husleje på kr. 4.600 om måneden samt forbrugsudgifter.

Den tidligere ejer havde forlangt en husleje, der svarede til omkostningerne forbundet med at eje ejendommen. Derfor var huslejen sat til kr. 4.600 om måneden. Han var ikke gift da. H2 ApS havde kontor på adressen. Det fyldte det halve af huset, der var på i alt 96 m². Der var edb-anlæg og arkiv. Virksomheden beskæftigede sig med at lave bogføring for virksomheder.

Der kom rotteangreb på ejendommen, hvilket gik A på. Hun søgte derfor en lejlighed, som hun overtog den 1. maj 2001. De havde da haft rotter i en længere periode. Rotteangrebet blev anmeldt til forsikringsselskabet. Kloakken blev fornyet. Kloakken gik op i huset og gennem soveværelset og badeværelset. Derfor blev gulvene hakket op i begge rum. Herved faldt væggene ned, og taget måtte udskiftes. I januar 2002 blev der sat en presenning op i et hjørne i stedet for tag.

De kunne ikke længere bo i ejendommen. Han og A blev gift i juni 2002, og han flyttede op til A på ...6. A boede i en kort periode på ...1, inden hun flyttede i lejligheden i maj 2001.

Han havde fat i kommunen, banken, kreditforeningen og et arkitektfirma omkring, hvad han kunne gøre med ejendommen. Forinden var han blevet enig med naboen om at forbedre en fælles mur, der var mellem ejendommene. Muren blev så høj, at der kunne komme tag i samme niveau. Han regnede på, hvad det ville koste at rive huset ned og bygge et andet. Det begyndte de på i maj 2002. Grunden er meget smal, og det krævede godkendelse. De kunne samtidig bygge kælder og på den måde få flere kvadratmeter, idet kælderen ikke medregnes i bebyggelsesprocenten. Det var et krav, at det skete etapevis. De kunne ikke blot rive huset ned og bygge et nyt. De begyndte at søge om byggetilladelse i maj 2002 og fik den i juni 2003. Der skulle forinden indhentes en række dispensationer, og der blev foretaget nabohøringer. Slutproduktet blev den byggetilladelse, der er fremlagt på sagen. Det endte med en ejendom i tre etager, inklusiv kælderen.

Alt er udskiftet.

Han flyttede til sidst op til A. Det må have været vinteren januar/februar 2002, at han flyttede. Han beholdt imidlertid sin adresse på ...1 for at undgå at skulle skrive til alle kunderne. Han var på adressen hver dag for at arbejde, tjekke post, læse mails m.v. EDB-anlægget blev på adressen og blev flyttet rundt, efterhånden som ombygningen skred frem. H2 ApS havde således stadig kontor på adressen. Det var kun ham og A, der kom på adressen i den periode. Nogle af møblerne og andet bohave blev flyttet til As lejlighed, og andet blev flyttet i kælderen på ...2 - ...5.

Inden renoveringen gik i gang, bestod ejendommen af en gang, et køkken/ stue, soveværelse og badeværelse. Byggeriet foregik i etaper. Først var der nabomuren og herefter kælderen, der blev bygget i haven samtidig med, at huset blev pillet ned. På det nederste foto, der er dateret den 1. oktober 2003, kan man se, at fællesmuren da er færdig, og at man er ved at grave kælderen ud. Det var det første, der skete. Havestuen var da pillet ned. Man tog 2-3 meter af gangen og støbte ind under. Det var professionelle håndværkere, der udførte arbejdet, bortset fra gravearbejdet, som ingen ville tage ansvaret for af frygt for, at der skulle ske sætningsskader hos naboerne. Han antog derfor selv en murer og tog ansvaret for evt. skader. Det var et krav for at få tilladelse til at bygge i tre etager, at havestuen blev pillet ned. Kvadratmeterne fra havestuen kunne så bruges til at lave en overetage.

Kommunen var på ejendommen mange gange i forløbet.

Han fortsatte med at betale husleje. Han ved ikke hvorfor. Det skete via mellemregningen og blev bogført med 4.600 kr. om måneden. Underskriften på erklæring af 7. oktober 2003, hvor byggeomkostninger, der forventes afholdt i tidsrummet mellem den 1. januar 2002 og den 1. oktober 2003 er fastsat til ca. 50.000 kr. inkl. moms, er hans. Han har ligeledes sat kryds ved, at det påbegyndte byggeri ikke forventes afsluttet pr. 1. oktober 2003, og han har anført de skønnede samlede byggeomkostninger til at udgøre 1.5 mio. kr.

BA har vedrørende ...2 - ...5 forklaret, at ejendommen blev købt i 1999/2000 og indrettet. Ejendommen var oprindelig bygget i 50'erne som ægpakkeri med en stor hal og en tilhørende villa. Da ægpakkeriet blev nedlagt, blev der indrettet kontor og lager af en bogtrykker, der da ejede ejendommen. Da de købte ejendommen, blev der indrettet lejligheder i hallen. De havde kontakt med håndværkere, der indrettede de sidste to lejligheder i lagerhallen. Der var allerede lavet to lejligheder, inden de overtog. Ombygningen herudover skete i 2002/2003 og stod ikke på længe. Det var i andet halvår enten 2002 eller 2003. Tømrerarbejdet blev udført af G2. Herudover var der en smed, en maler og en elektriker. Da de var næsten færdige, talte han med kreditforeningen og tømreren om at lægge nyt tag på ejendommen. G2 begyndte på tagarbejdet, da firmaet var færdig med lejlighederne. Det var enten i december 2002 eller 2003.

G1 er en tømrermester i ...9, som de fortsat bruger. Han har lavet svalegangen ud for alle fire lejligheder, og som benyttes som indgang til lejlighederne. Svalegangen blev lavet samtidig med det andet arbejde. Arbejdet blev betalt successivt med 46-47.000 kr. i alt. G1 sendte en faktura hver gang. Den sidste betaling var på 15.000 kr.

G2 blev ligeledes betalt, når der blev sendt en faktura. Vedrørende lejlighederne skete betalingerne ved kontooverførsler. Med hensyn til taget blev dette lagt op i løbet af en måned. G2 krævede 31.000 kr. kontant, inden arbejdet blev påbegyndt. Herefter kom han ca. hver uge og skulle have penge. De var to om firmaet. Det var den ene, NK, der kom. Han skulle bruge pengene til lønninger. De fik ingen kvittering herfor. Arbejdet blev færdiggjort. De var efterfølgende uenige om, hvor mange kvadratmeter tag, der var blevet lagt. De fik en regning for restarbejdet på 151.000 kr., som de allerede havde betalt ved kontante betalinger. Herefter gik G2 konkurs.

Der var en kælder i ejendommen på ca. 270 m². Der var en trappe ned til kælderen i den ene ende af bygningen. Der var fyrrum, toilet, et stort rum, som H2 ApS brugte til deres arkivmateriale, og i den anden side var der kabiner, der blev udlejet til opmagasinering, men ikke i større omfang. Der var også et lille køkken, og As søn, CA, boede i en kort periode i kælderen.

H2 ApSs arkivmateriale bestod af bogføringsmateriale fra deres kunder. Det rum, de lejede, var på ca. 100 m² og stort set fyldt op. Alt materiale skulle opbevares i en periode. De betalte en husleje på 30.000 kr. årligt. Huslejen blev udregnet efter, hvor mange kvadratmeter, der var lejet ud, og efter aftale med revisor. Lejen blev fastsat til markedslejen.

Spejderne lejede på et tidspunkt hallen for små 5.000 kr. om måneden.

Bogføringen skete via mellemregningskontoen. Indtil arkivmaterialet blev flyttet til ...2 - ...5, stod ringbindene på ...1. Han kan ikke sige, hvorfor der ikke blev lavet lejekontrakter. Hvis revisoren havde bedt om det, havde de også gjort det. Der blev af revisoren bogført en gang om året ved årets afslutning. Fakturaen er lavet under denne sag.

H2 ApS beskæftigede sig med bogføringsopgaver. Det var en konsulentvirksomhed. Han havde typisk opgaver, der varede mellem et halvt til et år. Han har været revisor i 25 år. De sidste år arbejdede han primært med rekonstruktion af virksomheder, der var ved at gå ned. Han fortsatte i H2 ApS med økonomisk rådgivning af den karakter.

Så vidt han husker, blev der vedrørende arbejdet med svalegangen skrevet flere regninger ud på 12.500 kr. Han blev opmærksom på fakturaen på 12.500 kr. + moms, der var bogført for meget, og den blev derfor tilbageført til mellemregningskontoen.

Der blev stemt af når der blev lavet årsregnskab. Der er debiteret en faktura på 15.000 kr. på byggekontoen og krediteret beløbet på mellemregningen med H2 ApS. Det forudsatte, at H2 ApS oprindeligt havde betalt regningen. Selskaberne betalte løbende regninger for hinanden, alt afhængig af, hvor pengene var på det pågældende tidspunkt.

Tømreren har i hvert fald fået sine penge, for han arbejder stadig for dem. Han husker ikke konkret, hvad bogføringsfejlen bestod i. Det blev tilbageført året efter, både fra byggekontoen og mellemregningskontoen.

KO har som vidne forklaret. at hans tilknytning til sagen er, at han er nabo til BA og A. De hilser på hinanden et par gange om dagen. De har været naboer, siden BA flyttede ind for 15-20 år siden. De har en fælles mur. Han bor i ...7 og har et lille stykke jord på ...8. Der er foretaget ombygning af ejendommen ...1, mens BA og A har boet der.

Han har billeder af forløbet, fordi de havde en fælles mur og skel. Han har dateret billederne. Han har en altan, hvorfra han kunne følge med i, hvad der skete. Så vidt han husker, foregik det i 2002, 2003 og midten af 2004. hvor ejendommen stadig var under ombygning. Den 1. oktober 2003 kunne de ikke bo på ejendommen. Han mener, at arbejdet blev påbegyndt omkring 2002, og at ejendommen var nogenlunde færdig til at flytte ind i omkring 2004. I 2003 var halvdelen af ejendommen revet ned. Der foregik ombygning om vinteren, hvor gavlvæggen ud mod vejen faldt ned. Det har nok været omkring årsskiftet 2003/2004. Han kan ikke komme det nærmere. Det kan også have været 2002/2003.

Huset var oprindeligt et sommerhus. Der var rotter på ejendommen, der spredte sig til hans grund. Det blev de faktisk lidt uvenner over. Der blev lavet kloakarbejder for at lukke for rotterne. Han tør ikke sige, om der også blev lavet renovering på ejendommen da.

Muren mellem ejendommene blev udskiftet. Det arbejde var færdigt i oktober 2003, idet der er billeder af dette. Der blev lavet en ny skelmur, fordi den gamle væltede. De betalte halvdelen hver. Det havde ikke noget med ombygningen i øvrigt at gøre.

Ejendommen ...1 blev revet fuldstændig ned i etaper. Det så ud til, at den var ubeboelig. BA kom om morgenen for at se, om der var noget i postkassen. Det stod på i knap 2 år. Han vil mene, at det var perioden 2002 til 2004. Det vurderer han efter hans egne billeder, der er daterede. Han mener ikke, at ejendommen var brugbar til beboelse. Det var en byggeplads.

Han husker ikke præcis, hvornår BA og A flyttede tilbage. Det var nok 2004/2005. Han tror ikke, at der var møbler i ejendommen under ombygningen. Han mener, at ejendommen var ubeboelig i 2 år. Det lignede Haiti. Huset blev revet ned i etaper. De begyndte at grave kælderen ud først i oktober 2003. Kælderen lå udenfor huset. Det var midt i ombygningen.

I 2002 var huset fyldt med rotter. De løb rundt omkring og kom fra kloakken. Han tør ikke at sige, om huset var ubeboeligt i 2002 på grund af rotter. I hvert fald den 1. oktober 2003 var huset ubeboeligt. Han har ikke været inde i huset.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for påstandene:

"...

Det gøres til støtte for den nedlagte principale påstand overordnet gældende, at der ikke er hjemmel til at beskatte sagsøger af maskeret udlodning af et beløb på 20.000 kr. for indkomståret 2002 henholdsvis 51.000 kr. for indkomståret 2003.

Der skal herved henses til, at en række udgifter ikke er afholdt i sagsøgers interesse men i det pågældende selskabs interesse, og at der som følge heraf ikke foreligger maskeret udlodning, jfr. ligningslovens (LL) § 16 A, stk. 1, e.c.

Vedrørende bogføringsbilagene 234, 257 og 267 - Udgifter til renovering om ombygning afholdt af H1 A/S:

Disse tre bogføringsbilag vedrører håndværkerudgifter til G2 ved tømrermester SJ afholdt af H1 A/S i forbindelse med renovering og ombygning af den af H1 A/S ejede ejendom beliggende ...2 - ...5.

Bilaget 234 vedrører en udgift på 20.000 kr., bilag 257 vedrører en udgift på 31.000 kr., mens bilag 267 vedrører en udgift på 26.000 kr., og udgør første, tredje henholdsvis fjerde acontorate af et delbeløb til G2 på 93.000 kr. som betaling for udført arbejde. Acontobetalingerne fremgår af kontospecifikationen ...

G2 er efterfølgende gået konkurs, hvorfor G2 aldrig fremsendte slutafregning, hvoraf de af H1 A/S foretagne acontobetalinger på 20.000 kr., 31.000 kr. og 26.000 kr. ellers ville kunne udledes. Der kan dog ikke herske tvivl om, at G2 har udført det pågældende håndværkerarbejde i form af tagarbejde for H1 A/S, idet der efterfølgende verserede en mangelsag desangående ... Disse forhold taget i betragtning kan det ikke lægges sagsøger til last, at G2 angiveligt ikke har registreret indbetalingerne på 20.000 kr., 31.000 kr. og 26.000 kr.

Disse udgifter er derfor selskabsrelaterede, idet udgifterne relaterer sig til håndværkerudgifter afholdt på den af H1 A/S ejede ejendom ...2 - ...5.

Vedrørende bogføringsbilag 316 - Udgift til svalegang afholdt af H1 A/S:

Dette bilag vedrører en udgift på 15.000 kr. afholdt af H1 A/S til dækning af udgifter til etablering af svalegang udført af G1 på den af H1 A/S ejede ejendom ...2 - ...5.

Som dokumentation herfor henvises til sagens bilag 9, hvori bekræftes, at faktura nr. 2123 (sagens bilag 7) vedrører færdiggørelse af "gangbro" ved ejendommen ...2 - ...5.

Denne udgift er derfor selskabsrelateret, idet udgiften relaterer sig til håndværkerudgifter afholdt på den af H1 A/S ejede ejendom ...2 - ...5.

Vedrørende bogføringsbilag 999907- Udgift til leje af kælderlokaler afholdt af H2 ApS:

Dette bilag vedrører en udgift på 30.000 kr. afholdt af selskabet H2 ApS til dækning af udgifter til leje af kælderlokaler af H1 A/S.

Som dokumentation for udgiftens afholdelse kan der henvises til sagens bilag 6 og 11, sidstnævnte indeholdende en udskrift af kontospecifikationer for konto 1330 i H1 A/S' regnskab for perioden 01.07.2002-30.06.2003. Det fremgår heraf, at H1 A/S har indtægtsført 30.000,00 kr. som lejeindtægt vedrørende kælderen.

Selve berigtigelsen af lejebeløbet er gennemført som en mellemregning mellem H2 ApS og H1 A/S og som følge heraf posteret på selskabernes mellemregningskonto ... Der er således symmetri mellem debitering og kreditering af huslejen. Dette med henblik på at dokumentere, at huslejen er indtægtsført i H1 A/S henholdsvis udgiftsført i H2 ApS. Der er desuden efterfølgende udstedt formel faktura ... til berigtigelse af forholdet.

Alene et kælderareal på 25 m² ud af 278 m² blev udlejet til sagsøgerens søn, jfr. den ... fremlagte lejekontrakt. Selv ved den af sagsøgte anførte udlejning for 450 kr. pr. måned til RL af et lille kælderlokale til opmagasinering har der i kælderen under ...2 - ...5, været større kælderlokaler til rådighed for H2 ApS' leje til opmagasinering.

Denne udgift er derfor dokumenteret selskabsrelateret, idet H2 ApS anvender de pågældende kælderlokaler til opbevaring af selskabets arkivmateriale.

Sammenfatning:

Det kan på baggrund af de ovenfor dokumenterede bilag sammenfattende konkluderes, at udgifter på i alt 122.000 kr. kan henføres som selskabsrelateret i relation til H2 ApS og H1 A/S.

Dette bevirker, at sagsøgers aktieindkomst - under hensyntagen til sagsøgers ejerandel i H2 ApS og H1 A/S - skal nedsættes med beløb på i alt 20.000 kr. (100 % x 20.000 kr.) for indkomståret 2002 henholdsvis 51.000 kr. (50 % x 102.000) for indkomståret 2003, som ikke kan anses for maskeret udlodning.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gentages de ovenfor under den principale påstand anførte anbringender.

..."

BA har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for påstandene:

"...

Vedrørende fri bolig:

Det gøres til støtte for den nedlagte principale påstand nr. 1 overordnet gældende, at sagsøger i relation til ejendommen ...1, ikke skal beskattes af værdi af fri bolig med 40.800 kr. i hvert af indkomstårene 2002 og 2003.

Det gøres nærmere gældende, at ejendommen ...1, i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2003 ikke har været til rådighed for sagsøger.

Der skal herved henses til, at ejendommen ...1, konkret har været ubeboelig i den omhandlede periode som følge af konstaterede rotteangreb, udbedring af rotteangrebene, og efterfølgende ombygning af ejendommen.

De primo 2001 konstaterede rotteangreb bevirkede, at sagsøger og dennes (kommende) ægtefælle den 1. maj 2001 flyttede til lejligheden ...6, således at ejendommen ...1, alene anvendtes som kontor for H2 ApS. Som dokumentation for rotteangrebene henvises til ... erklæring fra forsikringsselskabet G3.

Udbedringen af rotteangrebene gjorde reelt ejendommen ubeboelig, idet ejendommens kloaksystem blev gravet op, og idet ejendommens tagbelægning og isolering blev fjernet og erstattet af midlertidige presenninger. Denne ubeboelighed fortsatte i og med den i juni 2003 iværksatte omfattende ombygning af ejendommen, hvorved hele ejendommen blev pillet fra hinanden. Først i forbindelse med denne ombygnings færdiggørelse i august/september 2004 blev ejendommen igen beboelig for sagsøger og dennes ægtefælle, som på dette tidspunkt flyttede tilbage i ejendommen.

Som dokumentation for, at sagsøger ikke har beboet ejendommen i 2002 og 2003, kan der henvises til det særdeles lave forbrug af vand i ejendommen ...1 i den angivne periode. Vandforbruget for kalenderåret 2002 udgjorde således alene 29 m³, for kalenderåret 2003 alene 43 m³, mens vandforbruget for kalenderåret 2004, hvor tilbageflytningen skete, udgjorde 103 m³.

Endvidere skal der som dokumentation for byggearbejdets påbegyndelse og færdiggørelse henvises til sagens bilag 16 og 17.

Bilag 16 indeholder vurderingsoplysninger pr. 1. oktober 2003 for ejendommen ...1, med angivelse af at der i juli 2003 er påbegyndt byggearbejder på ejendommen. Bilag 17 indeholder erklæringer fra den VVS-mand henholdsvis kloakmester, der udførte VVS- og kloakarbejdet i forbindelse med ombygningen. Heraf fremgår, at VVS- og kloakarbejdet blev udført i september og oktober 2003.

Det gøres endvidere gældende, at ejendommens manglende rådighed i form af ubeboelighed bevirker, at der ikke er hjemmel til at beskatte sagsøger for værdi af fri bolig i den periode, hvor ejendommen var ubeboelig.

Der skal herved henses til, at ejendommen som følge af ubeboeligheden konkret ikke var til rådighed for sagsøger, hvorfor rådighedsbetingelsen i LL § 16, stk. 3 og 9, ikke er opfyldt.

Sagsøger har som følge af ombygningen ikke beboet ejendommen. men har alene anvendt ejendommen som kontor for H2 ApS. Anvendelsen som kontor for H2 ApS relaterer sig således til en erhvervsmæssig benyttelse i selskabets interesse og dermed ikke en privat benyttelse som bolig.

Der skal herved henses til, at ejendommen som følge af ombygningen ikke har været til rådighed for privat benyttelse, men derimod alene har været anvendt af sagsøger til kontorarbejde i selskabets interesse.

Det kan herefter konkluderes, at sagsøger som følge af ejendommens konkrete ubeboelighed i indkomstårene 2002 og 2003 ikke har haft en sådan rådighed over ejendommen ...1, at der under henvisning til LL § 16, stk. 9, findes hjemmel til at beskatte sagsøger af værdien af privat rådighed over fri bolig.

Det gøres til støtte for den nedlagte subsidiære påstand nr. 1 gældende, at den efter LL § 16, stk. 9, foretagne beskatning skal reduceres.

Der skal herved henses til, at sagsøger - som anført ovenfor under den principale påstand nr. 1 - som følge af udbedringsarbejder og ombygningen ikke har rådighed over hele ejendommen ...1, men alene har rådighed over et reduceret areal af ejendommen.

Beskatningen af fri bolig skal derfor reduceres forholdsmæssigt på baggrund af det boligareal, der i de enkelte perioder af de omhandlede indkomstår ikke har været påvirket af udbedringsarbejderne og ombygningen set i forhold til ejendommens samlede boligareal.

Vurderingen af rådighedsbegrebet i LL § 16, stk. 3 og 9, må nødvendigvis foretages i forhold til de reelle rådighedsforhold i stedet for de hypotetiske rådighedsforhold.

Vedrørende maskeret udlodning:

Det gøres til støtte for den nedlagte principale påstand nr. 2 overordnet gældende, at der ikke er hjemmel til at beskatte sagsøger af maskeret udlodning af et beløb på 15.000 kr. for indkomståret 2003.

Det gøres gældende. at en række udgifter ikke er afholdt i sagsøgers interesse men i det pågældende selskabs interesse, og at der som følge heraf ikke foreligger maskeret udlodning, jfr. LL § 16 A, stk. 1, e.c.

Vedrørende bogføringsbilag 999907 - Udgift til leje af kælderlokaler afholdt af H2 ApS:

Dette bilag vedrører en udgift på 30.000 kr. afholdt af selskabet H2 ApS til dækning af udgifter til leje af kælderlokaler af H1 A/S.

Som dokumentation for udgiftens afholdelse kan der henvises til sagens bilag 6 og 11, sidstnævnte indeholdende en udskrift af kontospecifikationer for konto 1330 i H1 A/S' regnskab for perioden 01.07.2002-30.06.2003. Det fremgår heraf, at H1 A/S har indtægtsført 30.000.00 kr. som lejeindtægt vedrørende kælderen.

Selve berigtigelsen af lejebeløbet er gennemført som en mellemregning mellem H2 ApS og H1 A/S og som følge heraf posteret på selskabernes mellemregningskonto ... Der er således symmetri mellem debitering og kreditering af huslejen. Dette med henblik på at dokumentere, at huslejen er indtægtsført i H1 A/S henholdsvis udgiftsført i H2 ApS. Der er desuden efterfølgende udstedt formel faktura ... til berigtigelse af forholdet.

Alene et kælderareal på ca. 25 m² ud af 278 m² blev udlejet til sagsøgers søn, jfr. den som sagens bilag 12 fremlagte lejekontrakt.

Selv ved den af sagsøgte anførte udlejning for 450 kr. pr. måned til RL af et lille kælderlokale til opmagasinering har der i kælderen under ...2 - ...5, været større kælderlokaler til rådighed for H2 ApS' leje til opmagasinering.

Denne udgift er derfor dokumenteret selskabsrelateret, idet H2 ApS anvender de pågældende kælderlokaler til opbevaring af selskabets arkivmateriale.

Det kan på baggrund heraf sammenfattende konkluderes, at udgifter på i alt 30.000 kr. kan henføres som selskabsrelateret i relation til selskabet H2 ApS.

Dette bevirker, at sagsøgers aktieindkomst - under hensyntagen til sagsøgers ejerandel i H2 ApS - skal nedsættes med et beløb på i alt 15.000 kr. (50 % x 30.000 kr.) for indkomståret 2003, som ikke kan anses for maskeret udlodning.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand nr. 2 gentages de ovenfor under den principale påstand nr. 2 anførte anbringender.

..."

I sag nr. 3157/2008 har Skatteministeriet i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for påstanden:

"...

Overordnet gøres det gældende, at H2 ApS og H1 A/S har betalt udgifter, der ikke vedrører selskaberne, hvorfor sagsøgeren som medejer skal beskattes af betalingerne som maskeret udlodning.

Ifølge den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 1 (som er stort set enslydende med den nugældende § 16 A, stk. 1), anses alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller anpartshavere, for udbytte.

Bevisbyrden for, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse, og dermed ikke i ejerens, påhviler sagsøgeren, og denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Det gøres gældende, at udgifterne i denne sag ikke er dokumenteret afholdt i selskabernes interesse, hvorfor udgifterne skal anses for maskeret udlodning til sagsøgeren som hovedanpartshaver, jf. SKM2008.106.HR samt SKM2007.719.VLR.

1. Vedrørende bogføringsbilag 234, 257 og 267

Det gøres gældende, at bogføringsbilag 234, 257 og 267, der vedrører udbetalinger foretaget af H1 A/S i henholdsvis 2002 og 2003, ikke er selskabsrelaterede og dermed ikke er afholdt i selskabets interesse, hvorfor beløbene skal beskattes som maskeret udlodning hos sagsøgeren.

Det er udokumenteret, at bogføringsbilagene angår erhvervsrelaterede udgifter, som kan anses for afholdt i H1 A/S' interesse, allerede af den grund at der ikke foreligger nogen underliggende dokumentation vedrørende udgifternes afholdelse.

Bogføringsposteringerne udgør ikke en sådan dokumentation.

Det er endvidere udokumenteret, at udgifterne, der er bogført i H1 A/S, overhovedet angår dette selskab, hvorfor beløbene også af den grund skal beskattes som maskeret udlodning.

Beløbene i henhold til bogføringsbilagene på i alt kr. 77.000,- er således ikke dokumenteret afholdt i selskabets interesse, men må derimod betragtes som maskeret udlodning hos sagsøgeren, herunder som følge af at beløbene i alle tilfælde må anses for at have passeret sagsøgerens økonomi.

Det er udokumenteret, at bogføringsbilagene angår betaling for den hævdede tagentreprise. Sagsøgeren har således ikke med den fremlagte dokumentation, der alene består i en efterfølgende rykkerskrivelse fra G2 ApS ..., godtgjort, at udgifterne vedrører betaling for tagentreprisen til G2 ApS.

Ordrebekræftelserne ... og fakturaer ... fra G2 ApS samt kontospecifikation for konto 10255 ... viser i overensstemmelse med G2 ApS' kontoudtog af 1. april 2003 ..., at H1 A/S ud af en samlet entreprisesum på kr. 441.000,- inkl. moms pr. 1. april 2004 kun havde betalt kr. 353.300,-. G2 ApS har således pr. 1. april 2003 ikke registreret betalingerne fra H1 A/S ifølge bogføringsbilag 234, 257 og 267 på i alt kr. 77.000.00, som sagsøgeren påstår skete senest den 31. januar 2003.

Der er således ingen sammenhæng mellem udbetalingernes størrelse og de (håndskrevne) beløb, som fremgår af det fremlagte kontoudtog fra G2 ApS i bilag 5. Ligeledes anføres heller ikke noget i bilag 8. der viser nogen sammenhæng med de omtalte udbetalinger og den påståede mangelsag.

Der foreligger således ingen dokumentation for, at beløbene er anvendt som hævdet af sagsøgeren. Tværtimod viser den fremlagte dokumentation, at de hævede beløb ikke er anvendt til betaling af G2 ApS.

Beløbene, der er hævet som kontante beløb i selskabet, må derfor anses at være tilgået sagsøgeren som hovedanpartshaver, jf. SKM2008.85.HR, og sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for, at dette ikke skulle være tilfældet.

Da det er udokumenteret, at udbetalingerne er begrundet i selskabets erhvervsmæssige interesse, og da de ikke dokumenterede kontante hævninger fra selskabet i øvrigt tillige må anses for tilgået selskabets hovedanpartshaver, er beløbene med rette anset for maskeret udlodning til sagsøgeren.

2. Vedrørende bogføringsbilag 316

Bogføringsbilag 316 vedrører en udgift på kr. 15.000,- og er en specifikation af mellemregningskontoen med ledelsen i H1 A/S, jf. Skatteforvaltningens afgørelse af 17. maj 2005 ..., som blev påklaget, hvilket mundede ud i Landsskatterettens kendelse i ...

Under sagen for skattemyndighederne blev det oplyst, at beløbet på kr. 15.000,- ved en fejl blev bogført således, at det fremstod, som om H2 ApS havde betalt beløbet. jf bilag C, sagsfremstillingen, side 7, 1. afsnit.

Denne postering var imidlertid ikke rettet. da Landsskatteretten traf afgørelse, og det var i det hele taget ikke muligt at følge bogføringen af beløbet (bilag B, side 5, 4. afsnit).

Det gøres herefter gældende, at udgiften ikke kan anses for at vedrøre H1 A/S, og at beløbet må anses for maskeret udlodning til sagsøgeren.

Det gøres endvidere gældende. at fakturaen, fremlagt som bilag 7, reelt er bogført 2 gange. Det fremgår ved at sammenholde specifikationen for konto 23225 og 23230 vedrørende henholdsvis mellemregning med H2 ApS og ledelsen for H1 A/S (bilag K).

H1 A/S debiterede kr. 15.000,- som bogføringsbilag 293 (med teksten "G1 - faktura") den 31. marts 2003 på konto 10255 (ombygningskontoen), og som modpost krediterede selskabet konto 23225, jf bilag J-K.

Herefter debiterede sagsøgeren et tilsvarende beløb på konto 10255 den 29. april 2003. benævnt bogføringsbilag 316 med teksten "G1". Sagsøgeren har ikke dokumenteret, hvorledes beløbet blev modposteret, og skattemyndighederne har tidligere fået oplyst, at denne bogføring var en fejl, som skulle tilbageføres (bilag C, side 7). Det bestrides, at udligningen er sket over konto 23230, og selv hvis dette måtte være tilfældet, er der ingen dokumentation for, at sagsøgeren er beskattet af beløbet.

Bogføringen af bilag 7 i anden omgang dækker derfor over en ikke- erhvervsmæssig udbetaling, hvorfor sagsøgeren også af den grund med rette er blevet beskattet af beløbet som maskeret udlodning.

Skatteministeriet bestrider bevisværdien af e-mailen i bilag 9.

3. Vedrørende bogføringsbilag 999907 af 30. maj 2003

Det gøres gældende, at betalingen på kr. 30.000,- ikke kan anses for at være afholdt i H2 ApS' interesse og derfor skal beskattes som maskeret udlodning for sagsøgeren i medfør af ligningslovens § 16 A, jf. eksempelvis SKM2008.106.HR samt SKM2007.719.VLR.

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at udgiften på kr. 30.000,- er afholdt i selskabets, og ikke i ejerens, interesse, og denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Den fremlagte kontospecifikation for H2 ApS dokumenterer således ikke, at beløbet på kr. 30.000,- er afholdt i selskabets interesse, da det bl.a. ikke fremgår, hvor beløbet stammer fra, herunder da der ikke er fremlagt nogen oprindelig underliggende dokumentation vedrørende udgiftens afholdelse. Da udgiften således ikke er dokumenteret afholdt i selskabets interesse, er beløbet allerede af den grund med rette anset for maskeret udlodning for sagsøgeren med et beløb på kr. 15.000,-, svarende til sagsøgerens ejerandel i selskabet.

Det er endvidere udokumenteret, at udgiften, som anført af sagsøgeren, vedrører betaling fra H2 ApS for leje af lagerlokaler i kælderen på ...2 - ...5, hvilket i første række begrundes med, at det fremgår af den upåklagede afgørelse fra Skatteforvaltningen af 5. september 2005 .... at kælderlokalerne i ...2 - ...5 på daværende tidspunkt allerede blev lejet ud til sagsøgerens søn og til en person ved navn RL.

Bortset herfra gøres det i anden række gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at udgiften på kr. 30.000,- dækker over lagerleje, herunder at der skulle være indgået og håndhævet en lejeaftale mellem selskaberne, og endelig, at kælderen reelt har været indrettet og benyttet til lageropbevaring for H2 ApS.

Det gøres herunder gældende, at den ved bilag 13 fremlagte faktura ikke kan tillægges nogen bevisværdi. Det fremhæves herved, at den ikke tidligere været fremlagt for skatteforvaltningen, Skatteankenævnet eller Landsskatteretten (bilag A, side 17, 4. afsnit). Ligeledes gøres det gældende, at kontospecifikationen i bilag 14, dateret 26. juni 2009, samt at de senest fremlagte mellemregningsposteringer (bilag 19), dateret 16. november 2009, er udskrevet, efter tvisten opstod. Kontospecifikationerne kan derfor ikke anses for tilstrækkelig bevist. Den fremlagte lejekontrakt i bilag 15 kan heller ikke tillægges nogen bevisværdi. Den har ikke tidligere været fremlagt for skattemyndighederne og er i øvrigt ikke underskrevet eller bekræftet.

Endelig gøres det gældende, at overførsler fra det ene selskab til det andet under de foreliggende omstændigheder må anses for at have passeret anpartshavernes (sagsøgernes) formue, hvorfor en overførsel mellem selskaberne også af den grund skal beskattes som maskeret udlodning hos sagsøgeren med kr. 15.000,-.

..."

I sag nr. 3160/2008 har Skatteministeriet i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for påstanden:

"...

1. Vedrørende fri bolig

...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det ... overordnet gældende. at sagsøgeren for indkomstårene 2002 og 2003 fik stillet helårsboligen på ...1 til rådighed af selskabet, hvorfor værdien heraf skal medregnes i hans skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 9.

Ifølge dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 10 (nugældende § 16 A, stk. 9) skal en ansat hovedanpartshaver, der som led i ansættelsesforholdet får stillet en helårsbolig til rådighed, beskattes med en fikseret værdi af godet.

Det er ifølge ordlyden af ligningslovens § 16 A og bestemmelsens forarbejder i Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, side 6465 ff, ikke en betingelse for beskatning af den ansatte hovedanpartshaver, at den pågældende rent faktisk har benyttet boligen privat. Dette er også fastslået i f.eks. SKM2009.558.HR (sommerboliger) og SKM2009.93.ØLR (helårsboliger). Det er derimod afgørende, om helårsboligen er stillet til rådighed for den ansatte hovedanpartshaver. Det er heller ikke en betingelse for beskatningen, at der er rådighed over ejendommen.

Sagsøgeren fik i sin egenskab af hovedanpartshaver i H2 ApS stillet en helårsbolig til rådighed, og sagsøgeren er derfor skattepligtig af godets værdi.

Sagsøgeren har ifølge sine egne oplysninger anvendt dele af ejendommen igennem hele 2002-2003, for hvilken periode sagsøgeren ligeledes betalte kr. 4.600,- om måneden i leje. Det er ikke dokumenteret, at ejendommen i den periode alene blev benyttet som kontor. Allerede af den grund. at sagsøger ubestridt har anvendt ejendommen som kontor, gøres det gældende, at ejendommen er stillet til sagsøgerens rådighed. hvorfor betingelsen for beskatning ifølge dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 10 er opfyldt.

Videre gøres det gældende, at sagsøgerens indsigelser om, at ejendommen var ubeboelig i 2002-2003, for det første er uden betydning under dagældende ligningslovs § 16, stk. 9, jf. § 16 A, stk. 10, og for det andet er udokumenterede.

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at hele ejendommen var ubeboelig i årene 2002 og 2003. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Det bestrides således som udokumenteret, at der har været udført udbedringsarbejder som følge af rotteangreb eller renoverings- og ombygningsarbejder på ejendommen i et sådant omfang, at ejendommen i 2002 og 2003 har været ubrugelig, hvilket særligt begrundes med:

at

sagsøgeren efter eget udsagn i hele perioden benyttede ejendommen som kontor

   

at

sagsøgeren i hele perioden havde folkeregisteradresse på ejendommen

   

at

sagsøgeren ikke har dokumenteret at have flyttet bopæl til ejendommen ...6, f.eks. ved fremlæggelse af fakturaer for flytning af bohave eller lignende.

   

at

sagsøgeren har betalt den samme husleje i hele perioden og på intet tidspunkt tog initiativ til at tilbageholde husleje eller opsige lejemålet midlertidigt.

   

at

de fremlagte udskrifter fra Kommunen om vandforbruget dokumenterer et forbrug på henholdsvis 29 m³ i 2002 og 43 m³ i 2003, hvilket også ifølge DongEnergy nogenlunde svarer til én persons forventede forbrug i et år.

   

at

det påståede rotteangreb ikke blev meldt til kommunen, til trods for at man har pligt til dette.

   

at

den fremlagte e-mail fra G3 af 18. december 2008 ..., som, udover blot at være en kortfattet redegørelse for en gammel forsikringssag fra en G3-medarbejder, i øvrigt også viser, at skaderne, som taksatoren angiveligt har anset for rotteskader, ... har haft et beskedent omfang og derudover er udbedret mellem den 15. april 2002 og 17. maj 2002,

   

at

ombygningsarbejdet tidligst kunne iværksættes, efter at byggetilladelsen af 3. juni 2003 blev givet.

   

at

det arbejde, som byggetilladelsen angik, kun vedrørte en mindre del af ejendommen ..., og

   

at

de ved bilag 16 og 17 fremlagte oplysninger alene indikerer. at der er påbegyndt arbejder på ejendommen, og at sådanne tilbygningsarbejder tidligst er påbegyndt i slutningen af indkomståret 2003, hvilket også bekræftes af de fremlagte fotografier

Sagsøgeren har endvidere ikke opfyldt Skatteministeriets 2.-4. opfordring i svarskriftet vedrørende dokumentation for arbejdet på ejendommen ...1 eller hans bopælsforhold i perioden. Der er således ikke fremlagt fakturaer for håndværkerydelser, byggeplaner/-regnskaber og lignende. Skatteministeriet gør gældende, at dette skal tillægges processuel skadevirkning ved sagens afgørelse, jf retsplejelovens § 344, stk. 2, således at det lægges til grund, at der ikke er udført arbejder, der har haft betydning for ejendommens beboelighed, og at sagsøgeren ikke er fraflyttet adressen.

Sagsøgeren har således på ingen måde godtgjort, at den til sagsøgeren udlejede ejendom beliggende ...1 har været ubeboelig i 2002 og 2003.

Ejendommen ...1 blev i 2002-2003 stillet til rådighed for BA, hvilket er den nødvendige og tilstrækkelige betingelse for beskatning efter dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 10.

Endelig bestrides det i stævningen, side 4, 3.-4. afsnit, anførte om, at beskatningshjemlen findes i ligningslovens § 16, stk. 9. Det gøres derimod gældende, at beskatningshjemlen findes i ligningslovens § 16 A, stk. 10, men idet denne bestemmelse, for så vidt angår opgørelsen af godets værdi, henviser til ligningslovens § 16, stk. 9, medfører dette ingen forskel i beskatningens omfang. Ex tuto gøres det dog gældende, at sagsøgeren også i medfør af ligningslovens § 16, stk. 9, er skattepligtig af (delvis) fri helårsbolig.

2. Vedrørende maskeret udlodning

Ifølge daværende ligningslovs § 16 A, stk. 1 (som er stort set enslydende med den nugældende § 16 A, stk. 1), anses alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller anpartshavere, for udbytte.

Det gøres gældende, at betalingen på kr. 30.000,- ikke kan anses for at være afholdt i H2 ApS' interesse og derfor skal beskattes som maskeret udlodning for sagsøgeren i medfør af ligningslovens § 16 A, jf. eksempelvis SKM2008.106.HR samt SKM2007.719.VLR.

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at udgiften på kr. 30.000,- er afholdt i selskabets, og ikke i ejerens, interesse, og denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Den fremlagte kontospecifikation for H2 ApS dokumenterer således ikke, at beløbet på kr. 30.000,- er afholdt i selskabets interesse, da det bl.a. ikke fremgår, hvor beløbet stammer fra, herunder da der ikke er fremlagt nogen oprindelig underliggende dokumentation vedrørende udgiftens afholdelse. Da udgiften således ikke er dokumenteret afholdt i selskabets interesse, er beløbet allerede af den grund med rette anset for maskeret udlodning for sagsøgeren med et beløb på kr. 15.000,-, svarende til sagsøgerens ejerandel i selskabet.

Det er endvidere udokumenteret, at udgiften, som anført af sagsøgeren, vedrører betaling fra H2 ApS for leje af lagerlokaler i kælderen på ...2 - ...5, hvilket i første række begrundes med, at det fremgår af den upåklagede afgørelse fra Skatteforvaltningen af 5. september 2005 ..., at kælderlokalerne i ...2 - ...5 på daværende tidspunkt allerede blev lejet ud til sagsøgerens søn og til en person ved navn RL.

Bortset herfra gøres det i anden række gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at udgiften på kr. 30.000,- dækker over lagerleje. herunder at der skulle være indgået og håndhævet en lejeaftale mellem selskaberne, og endelig, at kælderen reelt har været indrettet og benyttet til lageropbevaring for H2 ApS.

Det gøres herunder gældende, at den ved bilag 13 fremlagte faktura ikke kan tillægges nogen bevisværdi. Det fremhæves herved, at den ikke tidligere været fremlagt for skatteforvaltningen, Skatteankenævnet eller Landsskatteretten ... Ligeledes gøres det gældende, at kontospecifikationen i bilag 14, dateret 26. juni 2009, samt at de senest fremlagte mellemregningsposteringer .... dateret 16. november 2009, er udskrevet, efter tvisten opstod.

Kontospecifikationerne kan derfor ikke anses for tilstrækkelig bevist. Den fremlagte lejekontrakt ... kan heller ikke tillægges nogen bevisværdi. Den har ikke tidligere været fremlagt for skattemyndighederne og er i øvrigt ikke underskrevet eller bekræftet.

Endelig gøres det gældende, at overførsler fra det ene selskab til det andet under de foreliggende omstændigheder må anses for at have passeret anpartshavernes (sagsøgernes) formue, hvorfor en overførsel mellem selskaberne også af den grund skal beskattes som maskeret udlodning hos sagsøgeren med kr. 15.000,-.

..."

Advokaterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.

Rettens begrundelse og afgørelse

Maskeret udlodning

Det følger af ligningslovens § 16 A, at alt, hvad der udloddes til aktionærer, medregnes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Uanset at det fremgår af bogføringen for H1 A/S, at der har været udgiftsposter på hhv. 20.000 kr., 31.000 kr. og 26.000 kr. vedrørende tag og uanset, at det på baggrund af ordrebekræftelse af 2. december 2002 fra G2 sammenholdt med forklaringen fra BA lægges til grund, at taget på ejendommen beliggende ...2 - ...5 faktisk blev renoveret for en samlet pris på 116.250 kr., finder retten det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de nævnte beløb blev anvendt som anført. Det tillægges herved afgørende betydning, at der ikke foreligger kvitteringer for de anførte betalinger, der efter BAs forklaring skulle være sket kontant, at betalingerne ikke fremgår af rykkerskrivelse af 1. april 2003 fra G2 til H1 A/S, at de anførte beløb ikke stemmer overens med beløbene anført i ordrebekræftelsen og endelig, at G2 sædvanligvis fremsendte fakturaer, når der skulle opkræves a conto betaling.

På denne baggrund er det ikke godtgjort, at betalingerne relaterer sig til H1 A/S, og der kan derfor ske beskatning af beløbene hos hovedaktionæren A, jf. ligningslovens § 16 A.

På baggrund af forklaringen fra BA sammenholdt med faktura af 23. februar 2003 fra G1 og mail af 28. juli 2009 fra samme virksomhed lægger retten til grund, at der blev udført tømrerarbejde for H1 A/S, idet der blev opført en svalegang på ejendommen ...2 - ...5. Ej heller her foreligger der imidlertid kvittering for betaling af beløbet. Det fremgår endvidere af bogføringen for H1 A/S, at der både den 31. marts 2003 og igen den 29. april 2003 er bogført et debetbeløb på 15.000 kr. med teksterne hhv. "G1 - faktura' og "G1". På denne baggrund finder retten det ikke godtgjort, at netop beløbet bogført den 29. april 2003 vedrører betaling for arbejdet vedrørende svalegangen, og at beløbet dermed er afholdt i H1 A/S' interesse. Der kan derfor ske beskatning af beløbet hos hovedaktionæren A, jf. ligningslovens § 16 A.

Den fremlagte faktura på lagerleje for perioden 1. juli 2002 til 30. juni 2003 kan, allerede da denne er udateret og ikke tidligere har været fremlagt under sagen, ikke tillægges bevismæssig betydning. Det samme gør sig gældende med hensyn til den nu fremlagte lejekontrakt, der ikke er hverken dateret eller underskrevet. Det er ikke, alene ved BAs forklaring, godtgjort, at kælderlokalet i ejendommen ...2 - ...5 faktisk blev benyttet som arkiv for diverse bogføringsbilag. På denne baggrund, og da det eneste bevis i sagen herefter er interne kontospecifikationer udskrevet efter, at sagen er opstået, finder retten det, navnlig da der er tale om interesseforbundne parter, ikke godtgjort, at betalingen på 30.000 kr. foretaget af selskabet H2 ApS vedrører lejebetaling, som påstået. Overførslen mellem de to selskaber må herefter anses for at have passeret anpartshaverens formue, og A og BA kan derfor beskattes af et beløb på hver 15.000 kr. svarende til deres ejerandel af H2 ApS, jf. ligningslovens § 16 A.

Det kan lægges til grund, at beløbet er udgiftsført hos H2 ApS og indtægtsført hos H1 A/S. Det er endvidere ikke bestridt, at det anførte beløb svarer til markedslejen, jf. herved ligningslovens § 2. Endelig forekommer det sandsynligt, at det af BA udførte arbejde i H2 ApS nødvendiggjorde plads til opbevaring af bilag for de virksomheder, han rådgav.

Fri bolig

Det må på baggrund af den oprindelige lejekontrakt mellem daværende ejer UV som udlejer og BA som lejer lægges til grund, at lejemålet omfattede hele ejendommen beliggende ...1, og at BA som følge heraf som udgangspunkt har haft den fulde rådighed over ejendommen til privat brug i 2002 og 2003, idet lejekontrakten fortsatte uændret, efter at H2 ApS havde overtaget ejendommen. BAs forklaring om, at der var indrettet kontor på ejendommen, og at EDB-anlæg og andet materiale tilhørende H2 ApS befandt sig på ejendommen ændrer ikke på dette.

Det er herefter et spørgsmål, om ejendommen som følge af ombygning var ubeboelig i de omhandlede indkomstår. Bevisbyrden herfor påhviler BA.

Det må efter de afgivne forklaringer sammenholdt med udtalelsen fra forsikringsselskabet G3 lægges til grund, at der blev konstateret rotteangreb på ejendommen i 2002. Det må imidlertid tillige lægges til grund, at den samlede skade forbundet hermed blev takseret til ca. 52.500 kr., og at i hvert fald skaden forbundet med opgravning af gulve i badeværelset og et andet værelse straks blev udbedret.

Herefter og henset til, at der først den 3. juni 2003 blev opnået byggetilladelse til ombygningsarbejder bestående af nedbrydning af havestue og opførelse af tilbygning, at det ældste af de fremlagte fotos er dateret 1. oktober 2003, at VVS-arbejder blev påbegyndt i september 2003 og kloakarbejder i oktober 2003, og da der ikke, på trods af modpartens opfordring hertil, er fremlagt dokumentation for arbejdernes omfang, hvilket burde have været muligt efter BAs forklaring om, at arbejdet blev udført af professionelle håndværkere, finder retten det ikke godtgjort, at ejendommen ...1 i indkomstårene 2002 og 2003 var ubeboelig på grund af omfattende ombygning. Det er i den forbindelse også tillagt betydning, at naboen KO var usikker omkring, hvornår ombygningen fandt sted, at BA ikke meddelte flytning til folkeregisteret, at han fortsatte med at betale husleje, og endelig at han i relation til vurderingsoplysninger på ejendommen den 7. oktober 2003 anførte de samlede byggeomkostninger for perioden 1. januar 2002 til 1. oktober 2003 til ca. 50.000 kr.

Som følge heraf tages Skatteministeriet frifindelsespåstand til følge i begge de anlagte sager, som anført nedenfor.

Herefter skal A og BA betale sagsomkostninger til Skatteministeriet, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1, med 46.181,25 kr. Beløbet dækker et efter sagernes karakter, størrelse og omfang, herunder hovedforhandlingens varighed og den omstændighed, at sagen er behandlet samlet efter retsplejelovens § 254, stk. 1, passende beløb til dækning af advokatbistand, jf retsplejelovens § 316, stk. 1. Endvidere dækker beløbet Skatteministeriets udgifter til fælles materialesamling. Beløbet er inklusiv moms.

Beløbet skal betales af A og BA med hver halvdelen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal frifindes for den af sagsøger, A, nedlagte påstand.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal frifindes for den af sagsøger, BA, nedlagte påstand.

A og BA skal inden 14 dage betale 46.181,25 kr. til Skatteministeriet, hver med halvdelen.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter