Dato for udgivelse
24 Mar 2011 15:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Feb 2011 14:15
SKM-nummer
SKM2011.212.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 3-2783/2009
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsavancebeskatning
Emneord
Parcelhusreglen, folkeregister, ejendomsmægler, renovering
Resumé
Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt avance ved afståelse at en ejerlejlighed var skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Sagsøgeren havde i en årrække ejet og boet i en andelslejlighed med sin kæreste, før han primo 2000 - angiveligt i forbindelse med en samlivsophævelse - erhvervede en ejerlejlighed, hvor han havde registreret bopæl i perioden 7. marts til 13. august 2000, indtil han flyttede tilbage til andelslejligheden. Retten fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort eller sandsynliggjort, at ejerlejligheden havde tjent til bolig for sagsøgeren, og fortjenesten var derfor ikke skattefri.
Reference(r)
Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 E.J.1.6.1
Redaktionelle noter
Sagen er anket til landsretten

Parter

A
(Adv.fm. Stine Skyum Kristensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Tim Holmager)

Afsagt af byretsdommer

Merete Strøm

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag angår spørgsmålet om, hvorvidt As avance ved afståelse af ejendommen ...1B, i indkomståret 2000 er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Sagen er anlagt den 28. september 2009.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgerens kapitalindkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 438.750,00 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Parterne er enige om, at avancen ved salget af ejendommen kan opgøres til 438.750,00 kr. og at sagsgenstanden udgør 219.375,00 kr.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Oplysningerne i sagen

Den 26. juni 2009 afsagde Landsskatteretten sålydende kendelse:

"...

I afgørelsen har deltaget: Helmer Augustesen, Poul Quist Jørgensen, Ole Bonde Larsen

Klager:

A

Indkomstår:

2000

Klage over:

Skatteankenævnets afgørelse af 24. august 2005

Klagen vedrører, om fortjenesten ved salget af en ejendom er skattepligtig.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000

Kapitalindkomst

Der er ikke selvangivet en skattepligtig avance.

Skatteankenævnet har ansat en skattepligtig avance til 438.750 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Møde mv.

Sagen er blevet drøftet med repræsentanten på et møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Repræsentanten har endvidere bedt om at få lejlighed til at forelægge sine synspunkter ved et retsmøde. Retsmødeanmodningen er imidlertid afskåret i medfør af skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, idet denne fremgangsmåde må anses for overflødig i denne sag.

Sagens oplysninger

Klageren er VVS-montør og har i flere år været ansat i VVS-firmaet G1.

Klager købte ifølge skøde af 28. februar 2000 en ejerlejlighed beliggende ...1B. Sælgeren var klagerens bekendte, ejendomsmægler SM. Købesummen udgjorde 1.125.000 kr. Overtagelsesdagen var i skødet anført til den 6. januar 2000.

Ejendommen var oprindeligt et dobbelthus, som blev opdelt i 2 ejerlejligheder, ...1A og ...1B af SM. Ejendommen var oprindeligt anvendt til forvalter- og gartnerbolig for et hospital, og var indtil den blev udbudt til salg ultimo 1999, ejet af Amtet. Lejligheden ...1A blev købt af klagerens kollega, OL, ligeledes med overtagelse den 6. januar 2000. Denne er i lighed med klageren en af SMs bekendte.

Klageren videresolgte ejendommen ifølge skøde af 14. juli 2000 med overtagelse den 1. september 2000. Salgssummen udgjorde 1.610.000 kr. Klageren havde på salgstidspunktet ejet ejendommen i ca. 6 måneder. Ifølge skødet var køber bekendt med, at ejendommen var under ombygning, og at den skulle overtages i den stand, hvori den forefandtes i forbindelse med besigtigelse af ejendommen. Køber fik rådighed over ejendommen fra midt i juli måned med henblik på færdiggørelse af ombygningen.

Klageren har ifølge folkeregisterets oplysninger været tilmeldt adressen ...1B i perioden 7. marts til 13. august 2000. Såvel inden og efter denne periode var klageren tilmeldt i Folkeregisteret på adressen ...2 sammen med sin samleverske.

Forvaltningen har indhentet oplysninger omkring forbrug af el på ejendommen. Det er oplyst, at der i perioden 7. marts til 13. august 2000 har været et elforbrug på 418 kwh. Det er ligeledes konstateret, at der ikke har været nogen bevægelse på varmemåleren, der både den 31. januar 2000 og den 11. september 2000 er aflæst med 83.177.

Skatteankenævnets afgørelse

Fortjeneste ved salg af ejendommen ...1B er skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, idet ejendommen ikke har tjent til bolig for klageren i ejertiden på ca. 6 måneder i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, jf. § 8, stk. 1.

Klageren er alene indskudt som mellemled mellem den reelle sælger, ejendomsmægler SM, og køberen af ejendommen pr. 14. juli 2000.

Det er nævnets vurdering, at klagerens flytning af folkeregisteradresse med videre alene er sket med henblik på at opnå avancen skattefrit. Klageren har ikke dokumenteret bolig på ejendommen, og opfylder ikke betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Det er endvidere oplyst, at klager fra- og tilflytter samme adresse i ...3, samt at klageren tilbringer sin fritid hos kæresten i boligen i ...3. Ydermere finder nævnet ikke at kunne støtte tiltro til de af klageren fremlagte oplysninger omkring fraflytning fra kæresten, oplysninger omkring de økonomiske forhold samt oplysninger om planlægning af fælles bolig på ejendommen ...1B sammen med kæresten.

Da hverken klageren eller dennes repræsentant har bestridt den talmæssige opgørelse, er denne fastholdt i sin helhed.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at fortjeneste ved salg af ejendommen beliggende ...1A [...1B.red.SKAT] er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og at kapitalindkomsten derfor skal nedsættes med 438.750 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten overordnet gjort gældende, at klageren har beboet ejendommen.

Til støtte for dette har repræsentanten bl.a. fremført, at klageren har forklaret, at han flyttede fra sin oprindelige adresse ind i ejendommen ...1B, da der var uoverensstemmelser med samleversken. I løbet af den tid han boede i ejendommen ...1B blev hans samleverske boende i andelslejligheden. Hun betalte husleje til klageren. Klageren overvejede at sælge andelslejligheden, men havde ikke taget skridt til dette.

Klageren finansierede købet af ejendommen med et realkreditlån. Han oprettede herudover en kassekredit på 250.000 kr., der blandt andet skulle bruges til forbedringer på ejendommen.

Klageren flyttede ind i ejendommen efter der var skiftet over og under tag, hvilket blev udført i de første måneder af 2000. Herefter lejede han en trailer og flyttede sine ting. Han medbragte en seng, et fjernsyn, et bord og en stol til ejendommen.

Efter noget tid bliver ombygningen for meget for ham og han kontaktede SM for at få ham til at finde en køber. Ejendommen blev solgt med overtagelse den 1. september 2000, men køber havde rådighed over ejendommen fra midt i juli.

Klageren har været tilmeldt adressen ...1B i folkeregistret i perioden 7. marts til 13. august 2000. Klageren foretager også andre handlinger, der klart viser, at han har skiftet bopæl. Han får flyttet sin postadresse ved Postdanmark, han kontakter Familie- og beskæftigelsesforvaltningen omkring overførsel af boligstøtte til hans tidligere samleverske ved hans flytning, han tegner en indboforsikring på ...1B - den tidligere samleverske KT tegner sin egen indboforsikring i andelslejligheden, han opretter en ny telefon hos Sonofon samt han får medflyttet sin licens.

Det er oplagt, at vurderingen af om bopælskravet er opfyldt beror på konkret omstændigheder. Henrik Peytz skriver om denne vurdering i Ejendomsavancebeskatningsloven med Kommentarer side 385 at:

"...

Der lægges vægt på en række konkrete momenter i bevisbedømmelsen, herunder folkeregisterforhold, placering af møbler, el- og vandforbrug i hidtidig bolig og i den aktuelle bolig, postflytning mv.

..."

Det er i et vidt omfang de af Henrik Peytz angivne momenter, der i nærværende sag taler kraftigt for, at der har foreligget reel beboelse.

Det er ikke korrekt, når skatteankenævnet anfører, at ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, i kraft af sin karakter af undtagelsesbestemmelse medfører, at det er skatteyderen, der vil påberåbe sig skattefriheden efter bestemmelsen, der har bevisbyrden for, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at ejendommen har tjent til bolig for ejeren

Bestemmelsens karakter af undtagelsesbestemmelse i forhold til § 1, har alene den betydning, at bestemmelsen i visse tilfælde skal fortolkes indskrænkende frem for udvidende. I nærværende sag har det den betydning at det, til trods for skatteankenævnets forståelse af bestemmelsen er det stadig forvaltningen der ønsker at ændre min klients skatteansættelse for indkomståret 2000, hvorfor det stadig er forvaltningen der har bevisbyrden for at fortjenesten ved salget af ejendommen ikke er skattefrit.

Skatteankenævnet henviser i deres afgørelse til, at det ikke er tilstrækkeligt at tilmelde sig ejendommens adresse på folkeregister og posthus. Der henvises til Skat 1999.243 samt TfS 2000,971. Det er klart, at tilmelding til adressen på posthus og folkeregister ikke er tilstrækkeligt, men denne tilmelding står ikke alene i nærværende sag.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af én- og to familieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det beror på en konkret vurdering, om det er godtgjort, at beboelse har fundet sted i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, idet det ikke er tilstrækkeligt, at ejendommen har tjent til ophold eller i øvrigt stået til rådighed.

Efter en konkret vurdering finder retten det ikke tilstrækkeligt godtgjort eller sandsynliggjort, at ejendommen ...1B har tjent til bolig for klageren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand i perioden fra den 7. marts til den 13. august 2000, hvor klageren var tilmeldt folkeregistret på adressen. Der er herved bl.a. henset til, at klageren rådede over 2 boliger i den omhandlede periode, idet han efterfølgende flyttede tilbage til ejendommen beliggende ...2, hvor hans samleverske boede. Endvidere er der henset til, at der ikke har været bevægelse på varmemåleren i ejerperioden, til trods for at klageren efter det oplyste flyttede ind på adressen i starten af marts måned.

Det bemærkes endvidere, at enkeltstående ophold i ejendommen, herunder i forbindelse med en overnatning, ikke i sig selv medfører, at ejendommen reelt har tjent til bolig for klageren i en del af ejerperioden i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Klageren skal derfor medregne fortjenesten ved salget af ejendommen ...1B ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Da der ikke er uenighed om beregningen af klagerens avance ved salget af ejendommen, stadfæstes den påklagede afgørelse herefter.

Udgifter til sagkyndig bistand

Landsskatteretten skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 56, jf. § 52, afgive en udtalelse om, hvorvidt der er givet "fuldt medhold eller medhold i overvejende grad" til brug ved myndighedernes afgørelse af om der kan gives fuld omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand. Udtalelsen afgives af en kontorchef. Medholdsvurderingen er vejledende. Endelig afgørelse træffes af de regionale skattecentre, hvortil ansøgning skal indsendes.

Der afgives følgende udtalelse:

Der er ikke givet medhold i det påklagede forhold.

..."

Under hovedforhandlingen er der sket dokumentation af de bilag, der indgår i Landsskatterettens behandling af sagen samt politirapporter med afhøring af sagsøgeren og SP, der er afhørt som vidne. Der er endvidere sket dokumentation fra Skatteforvaltningens afgørelse med tilhørende sagsfremstilling.

Sagsøgeren har forklaret, at han i 1998 kom i lære som VVS montør hos G1. Han var hos et andet firma i 1 ½ år og kom derefter tilbage til G1. Han har siden 2004 eller 2005 været ansat som projektleder hos G2. Firmaet indehaves af SM og OL, der er omtalt i skattesagen. Han kender dem i professionel sammenhæng og kommer ikke privat sammen med dem. På et tidspunkt talte han med ejendomsmægler SM om, at han gerne ville købe et hus til en købesum på ca. 1 mio. kr. SM nævnte nu ejendommen på ...1B. Han hæftede sig ikke ved, om det var SM, der stod som sælger. Han vidste, at SM var ejendomsmægler. Han har ikke fået noget salær i forbindelse med købet. Der er ikke udfærdiget nogen købsaftale før skødet. Han overtog imidlertid allerede ejendommen i januar 2000, og han begyndte i januar 2000 at istandsætte ejendommen. På daværende tidspunkt havde OL fortalt, at han havde købt ...1A. Han drøftede ikke prisen på ejendommen med andre end SM. Han fandt det ikke mærkeligt at begynde renoveringen af ejendommen, før der var skrevet handelsdokumenter. Han købte huset med henblik på, at han og KT skulle flytte derud sammen. Han og OL lavede ikke fælles tegninger om renoveringen. Det var enkelt at blive enige om renoveringen af taget. Tagrenoveringen var afsluttet i begyndelsen af marts 2000. Da han flyttede ind den 7. marts 2000, var den udvendige renovering således afsluttet. Han flyttede fra KT på grund af uoverensstemmelser. De skændtes meget. De var meget forskellige. Han enten lejede en trailer eller lånte sine forældres nabos trailer til at flytte nogle ting fra andelslejligheden i ...2 til ...1B. Han flyttede en sovesofa, nogle stole, et bord, noget køkkengrej, en skænk og et skab samt TV'et. Han ændrede sin folkeregisteradresse, meldte flytning til Post Danmark, tegnede indboforsikring på ...1B og meldte flytning til licenskontoret, fordi han troede, han var forpligtet til det. Han og KT havde købt det meste af deres indbo i fællesskab. Han kunne have taget mere med, men der skulle også være noget til KT. Der var en seng i soveværelset og et TV i soveværelset. Han mener ikke, han havde en computer i andelslejligheden på daværende tidspunkt. Han havde ingen computer på ...1B eller en computer til rådighed på sin arbejdsplads. Han medbragte også tøj. Han gav kommunen besked om, at han ikke længere skulle have boligstøtte, idet denne skulle udbetales til KT. Efter han var flyttet, havde han en samtale med formanden for andelsboligforeningen, idet KT kom på andelsbeviset. Det var nødvendigt med henblik på, at KT kunne overtage lejligheden. Han har dog ikke solgt andelsbeviset til KT. KT blev boende i lejligheden. Der blev ikke lavet en skriftlig lejekontrakt. Det var fordi, han havde tillid til KT. Det blev aftalt, at hun skulle betale husleje på 3.000,- eller 4.000,- kr. om måneden. Der var ikke problemer med betalingen af huslejen. Huslejen blev betalt hver måned via bankoverførsler mellem KTs og hans konto. Det vil kunne fremlægges. Huset var beboeligt fra den 7. marts 2000. Den udvendige renovering var afsluttet. Huset var tæt. Der var køkken og toilet og vand. Han havde ikke hængt malerier op på væggene, men medbragt de nødvendige lamper. Han havde anbragt de medbragte møbler i stueetagen. På 1. salen havde han sit tøj. Der var på 1. salen et eksisterende skab. Han var gået i gang med den indvendige renovering på indflytningstidspunktet den 7. marts 2000, og nogle af værelserne var renoveret. Han tog værelserne et ad gangen. Det TV, han havde medbragt, stod på en skænk. Efter han var flyttet gik forholdet med KT lidt op og ned, indtil han flyttede ind til hende i juli 2000. De besluttede at gøre et forsøg på at få deres forhold til at køre. Han var også blevet træt af at renovere ejendommen. Det gik der meget tid med. Han brugte mest weekenderne, men også nogle aftener. Han rettede derfor henvendelse til SM for at høre, om SM havde en køber. SM var jo ejendomsmægler og havde adgang til et kundekartotek. Inden han og KT flyttede sammen igen, har han haft enkelte overnatninger hos KT, ligesom han har overnattet hos sine forældre. Han havde ikke nøgle til andelslejligheden. De ringede sammen og aftalte, hvornår de skulle ses. Han kunne lave mad i huset på ...1B, men var en del hos venner og bekendte. Da han og KT havde ophævet samlivet, og han var flyttet ud på ...1B, var det meningen at andelslejligheden skulle sælges. Det var for at KT kunne overtage den, at hun kom på andelsbeviset. Han har dog ikke solgt den til KT. Da han blev afhørt af politiet, foregik det på den måde, at politi og SKAT uvarslet kom en morgen til andelslejligheden. Det var han selvfølgelig lidt rystet over. Der var folk fra SKAT til stede under afhøringen. Han har underskrevet forklaringen. Da han købte ...1B tjente han brutto mellem 240.000,- og 260.000,- kr. om året. KT studerede til pædagog. Han havde baseret købet på, at KT skulle flytte med derud og måske optage et studielån. Foreholdt sin forklaring til politirapport vedrørende spørgsmålet om ejendommens finansiering forklarede sagsøgeren, at han synes, at politimanden ikke havde rigtigt fat i sammenhængen i hans økonomi. Der ville jo også være skattefradrag for renteudgifter, ligesom han ville kunne sælge andelslejligheden formentlig for mellem 300.000,- og 400.000,- kr., som han også kunne "bo for" på ...1B. Det var SM, der formidlede kontakten til SP. SM har ikke fået noget honorar for formidlingen. Det var en vennetjeneste. Bilag D er skrevet af ham og SM sammen hjemme hos SM på SM' computer. De tegninger, der refereres til, må være oprindelige tegninger. Ham bekendt, har der ikke været lavet andre tegninger. Han ved ikke, hvad der menes med "som tidligere nævnt". Han kan ikke præcist huske, hvornår bilaget er skrevet. Der var en fælles varmemåler for ...1A og ...1B. ...1A registrerede varmeforbruget for ...1B. Den fælles måler var i den fælles kælder. Han ved ikke, hvornår måleren blev opdelt. Varme blev fordelt efter ejendommenes fordelingstal det vil sige 50/50. OL fik regningen fra de kommunale værker. Han vil afvise, at der har været tale om et ejendomsprojekt. Det har hele tiden været hans mening at flytte ind på ejendommen sammen med KT. Han selvangav ikke fortjenesten ved salget af ejendommen, fordi han havde fået at vide af sin far, der var malermester, at fortjenesten ikke var skattepligtig. Han havde talt med sin far om dette både inden han købte og i forbindelse med salget. Han har ikke talt med hverken OL eller SM om det. Han ved ikke, om OL er afhørt af politiet. Han ønskede ikke selv at have en forsvarer til stede, fordi han ikke mente at have gjort noget ulovligt. Han læste rapporten igennem, inden han underskrev den. KT har ikke betalt for at blive skrevet på andelsbeviset. Da de flyttede sammen i andelslejligheden, var det deres første fælles hjem. Han havde overtaget andelslejligheden efter sin morfar. Andelslejligheden var en 2 værelses lejlighed på 70 kvm. Da han købte huset på ...1B, drømte han om mere plads og have og at bruge sin håndværksmæssige viden. Da han løb sur i renoveringen henvendte han sig til SM, for at denne skulle finde en køber. OL solgte ...1A, før han solgte ...1B. Der kom nye folk på ...1A, som han udvekslede høflighedsbemærkninger med. OL havde betalt for blandt andet renoveringen af tag. Han har betalt OL for den del, der angår ...1B. Det er sket via bankoverførsler. OL havde en god forbindelse til G3. Det var derfor, det var OL, der købte materialer. Efter OL havde solgt ...1A, oprettede han selv en konto i G3, men kom ikke rigtig igang med at bruge kontoen. Han fortsatte med renoveringsarbejdet efter OL havde solgt, og efter, at han selv var løbet sur i renoveringen, men arbejdet gik langsommere. Han flyttede ind hos KT midt i juli 2000. Køber overtog huset i starten af august 2000. Han var ikke med ved fremvisning af huset. Han valgte at sælge huset, selv om han og KT havde genoptaget samlivet, fordi han stadig var lidt usikker på, om forholdet kunne holde, hvis KT skulle bo i huset, og fordi han var løbet sur i renoveringen. Det var en skræmmende tanke alene at skulle overtage huset på ...1B med alle forpligtelser helt alene. Det var nemmere at overskue at skulle sidde alene tilbage i andelslejligheden. Han ved ikke, om KT så andre mænd efter han var flyttet ind i huset. Det har han ikke talt med hende om. Selv gik han til fester. Han ser ikke KT i dag. Da han startede på renoveringsarbejdet på ...1B, var OL igang med renoveringsarbejdet på ...1A. Efter at være flyttet ind på ejendommen den 7. marts 2000 var han der for at overnatte. Det var ikke så hyggeligt at opholde sig der på grund af renoveringen. Derfor var han hos venner og bekendte. Umiddelbart efter samlivsophævelsen med KT var han ca. to gange om ugen hos KT. Han overnattede nogle gange hos sine forældre. Umiddelbart før han og KT genoptog samlivet - måske 3 uger før - er han kørt ind og har sovet hos KT. Foreholdt sin forklaring til politirapport om, at han til politiet har forklaret, at han er kørt ind til KT 5 dage om ugen, forklarede sagsøgeren, at han så også overnattede hos KT. Han har forklaret som anført til politiet, men han mener at tidsangivelsen april eller maj ikke passer. Han mener, at det var i maj eller juni, at han begyndte at overnatte mere hos KT. De arbejdede på at få forholdet til at køre igen. Han fik en nøgle til lejligheden kort tid før, han flyttede ind hos KT. Han besluttede sig for at sælge ejendommen på ...1B i maj eller juni 2000. Det var i maj eller juni, han kontaktede SM. Bilag D er sagsøgeren bekendt ikke sendt til andre end SP. Han betalte OL for varmeforbruget på én gang. Det var i juni eller juli 2000.

SP har forklaret, at han er kørelærer og har drevet selvstændig virksomhed i en 14 - 15 år. Han kendte SM, fordi SM på et tidspunkt skulle have køretimer. SM viste ham ejendommen på ...1B. Der var kun vidnet og SM til stede. Den blev forevist på et tidspunkt i foråret 2000. Ejendommen var under renovering. Den udvendige renovering var færdiggjort. Der var nyt tag på. Der var ikke foretaget så meget renovering indvendig. Han husker, at han så værktøj og tøj, cowboybukser og arbejdstøj, sko og støvler. Han vil beskrive det sådan, at huset kunne beboes, idet det var tæt og varmt, ligesom der var det oprindelige køkken og bad. På den måde kunne det beboes, men han ville ikke selv vælge at bo der. Stuen fremtrådte som opdelt. I den ene ende var der nogen private ting, der ligesom ikke måtte blive snavsede. I den anden ende var der værktøj. Han kan ikke mindes at have set et TV eller en skænk. Han så en radio. Han så et bord og nogle stole. Han så også noget der kunne have været en sofa eller en seng, der var overdækket af et hvidt klæde. Han ved ikke, hvad der var under klædet, men det så lige ud. Vidnet viste med en håndbevægelse, hvorledes den omhandlede flade havde set vandret ud. Han så også noget tøj. Der var ingen trappe op til 1. sal. Der var en stige. Han mener, der var varme på i huset. I hvert fald var det ikke koldt. Han var dog ikke henne at mærke på radiatorerne, ligesom det ikke var koldt udenfor. Han husker ikke præcist vejret. Han mener, at der var en fælles varmemåler i kælderen vedrørende ...1A og ...1B. Han kan ikke huske, hvornår der blev opsat en bimåler til ...1B. Han har ikke selv opsat en bimåler. Han flyttede ind efter renoveringen af 1. sal var tilendebragt. Det var ca. et halvt år efter overtagelsen. Han kan ikke huske, om han har brugt varme i den tid, han renoverede huset. Da han besigtigede huset, var der ingen møbler på 1. sal. Han kan huske et skab i stueetagen samt et par stole og et bord. De var måske i stuen. Han kan ikke huske en skænk. Han kan huske radioen. Han kan ikke se et TV for sig. Han besigtigede ejendommen et par måneder før den 14. juli. De ting, der stod i huset, da han besigtigede det, og som ikke skulle svines til har stået i en del af stuen - måske på 20 kvm. Foreholdt sin forklaring til politirapport om, at huset ikke så beboeligt ud, forklarede vidnet, at han ikke umiddelbart fik indtryk af, at der boede nogen. Da han besigtigede 1. salen, var der adgang dertil via en stige og ikke en trappe. 1. salen var ryddet, men ikke renoveret. Han kan ikke huske, om han har set bilag D.

OL har forklaret, at han er uddannet VVS montør. I dag er han indehaver af en håndværkerbutik. Han har igennem mange år arbejdet sammen med sagsøgeren. De ses også privat, blandt andet til fødselsdage og hygge. Han købte ejendommen ...1A i 1999 eller 2000. Han talte allerede i oktober eller november med SM om, at han ville købe den. Han begyndte at renovere ejendommen nogle måneder forinden skødet blev udfærdiget. Inden sagsøgeren købte ...1B, havde de talt om, at han selv var ved at gøre ...1A i stand. De arbejdede sammen om renoveringen. Der skulle jo f.eks. kun laves ét tag. Han husker, at installationerne til el blev delt op. Der var elmåler på både ...1A og ...1B, men der var også en fælles elmåler, hvor de tog byggestrøm. Han havde varme på i sin del. Han mener, der var en fælles varmemåler. Han kan ikke huske, hvornår varmemåleren blev delt op. Han kan ikke huske, om han fik en regning på varme. Hvis el f.eks. var betalt af sagsøgeren, måtte de finde ud af det. Udskiftningen af taget var afsluttet i begyndelsen af marts 2000. Ejendommen blev delt op i 2 selvstændige enheder. Han husker ikke, hvornår installationerne blev opdelt. Da taget var lagt på, var noget renoveret i ...1B og noget ikke. Han ved ikke lige, om sagsøgeren flyttede ind i ...1B, men sagsøgeren var der, når vidnet var der. Selv har han kun overnattet én gang. Han har været i ...1B, mens sagsøger var der. Der var ikke møbler i stueetagen. Ovenpå var der en stol og et bord. Han kom ikke meget i værelserne ovenpå. Han kan ikke sige, om der kan have været en seng eller en madras stillet op af væggen på 1. salen. Han og sagsøgeren har arbejdet meget sammen dels i forbindelse med deres job og dels i forbindelse med renoveringen. Han mener at huske, at han har hentet sagsøgeren på ejendommen ...1B en morgen kl. 6.40 på vej til arbejde. Han vil derfor gå ud fra, at sagsøgeren har overnattet der. Mester ønskede ikke, at de hentede hinanden på bopælen. Det var ikke et taxaselskab, sagde mester. Hvis sagsøgeren ikke har overnattet på ...1B, har han vel kunnet overnatte på ...2. Sagsøgeren var der i perioden, hvor de renoverede ...1A og ...1B. Der var én hovedmåler til varme. Han kan ikke huske, hvornår måleren blev opdelt, og han kan ikke huske, om det var før eller efter han selv flyttede, at måleren blev opdelt. På Kammeradvokatens spørgsmål om, hvor tit vidnet har boet i ejendommen på ...1A forklarede vidnet, at han ikke har boet der. Han havde kun flyttet få ting derud. Han flyttede også folkeregisteradresse fra nuværende adresse på ...4 og ud til ...1A. Hans kone boede stadig i lejligheden på ...4. Han havde ikke ophævet samlivet med konen. Han flyttede sin folkeregisteradresse tilbage. Han flyttede sin folkeregisteradresse ud til ...1A, fordi han var derude og arbejdede, og så var det praktisk at få posten derud. Han troede ikke, at han skulle beskattes af avancen ved salg at ejendommen. Der har været en skattesag imod ham, og han har været sigtet. Sigtelsen er frafaldet. Han har ikke haft lyst til at indbringe Landsskatterettens afgørelse for domstolene. På Kammeradvokatens spørgsmål om, hvorvidt vidnet havde talt med nogen om, at avancen ved salg af ...1A skulle beskattes, forklarede vidnet, at det havde han. På Kammeradvokatens spørgsmål om, med hvem han havde talt om det, blev vidnet stille. Vidnet udtalte herefter "ja, med hvem har jeg talt om det", hvorefter der var en lang pause. Kammeradvokaten tilkendegav herefter overfor vidnet, at vidnet var forpligtet til at svare på spørgsmålet. På Kammeradvokatens spørgsmål om, hvorvidt vidnet havde drøftet det med SM svarede vidnet umiddelbart, at han ikke havde drøftet det med SM. Vidnet kiggede herefter på sagsøgeren. På Kammeradvokatens spørgsmål om, om vidnet havde drøftet det med sagsøgeren, vedblev vidnet i lang tid med at kigge på sagsøgeren uden at sige noget. Vidnet udtalte herefter, at vidnet ikke havde drøftet det med sagsøgeren. Kammeradvokaten spurgte herefter ikke yderligere ind til, med hvem spørgsmålet om beskatning var drøftet. På Kammeradvokatens spørgsmål om vidnets kendskab til sagsøgeren og KTs forhold i den periode, renoveringsarbejdet havde fundet sted, forklarede vidnet, at det kunne han ikke udtale sig om. Retsformanden indskærpede herefter påny vidnet vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet tænkte sig om og forklarede herefter, at han mener at have hjulpet med at flytte KTs ting ud på ...4 på et tidspunkt før sagsøgeren købte ...1B. Han husker noget med bøvl om at få KT på andelsbeviset. Sagsøgeren ville sælge andelslejligheden til KT. Vidnet blev forevist bilag 10 og bilag 8.

Vidnet forklarede, at der fra starten var én elmåler til hver ejendom og én fælles elmåler. Han ville ikke have troet, at der var én selvstændig varmemåler for hver at ejendommene. Sådan husker han det ikke. Når der er to målernumre, er der to selvstændige målere. Der er ingen målenummer på en bimåler. Der var ingen fælles måler for varme. Han mener med sikkerhed at kunne huske, at han deltog i opdelingen af varmemåleren, således at der blev installeret en bimåler til hovedmåleren på ...1A. Imidlertid kan man ikke sige, at den omstændighed, at der var to selvstændige varmemålere på ...1A og ...1B også er udtryk for, at et faktisk varmeforbrug er registreret på enten ...1A eller ...1B. Det kan man heller ikke sige for så vidt angår elmålerne. Det skyldtes, at de delte både el og varme i renoveringsperioden. Der kunne også deles el og varme, selv om der var opsat skillevægge og den fysiske opdeling af ejendommen var færdig. Han har ikke fået penge af sagsøgeren sat ind på en konto, fordi han havde betalt varmen. Hvis han måtte have haft noget til gode, er det ordnet f.eks. på den måde, at han har fået bygge materialer. Der er lavet en slutopgørelse til sidst. Som han husker det, havde han ikke noget større beløb til gode hos sagsøgeren.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at efter Ejendomsavancebeskatningslovens § 1 er fortjeneste ved salg af fast ejendom skattepligtig og skal som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst. Ejendomsavancebeskatningslovens § 8 - parcelhusreglen - er en undtagelse til lovens hovedregel. Efter § 8, stk. 1 kan avancen ved salg af fast ejendom være skattefri, hvis ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i ejerperioden. Det er skatteyderen, der vil påberåbe sig skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, og der har bevisbyrden for at betingelserne er opfyldt - herunder at ejendommen har tjent til bolig for ejeren.

I nærværende sag er kardinalspørgsmålet om sagsøger har løftet bevisbyrden for, at ejendommen ...1B har tjent til bolig for ham i perioden fra den 7. marts til medio juli 2000.

Vurderingen af; om bopælskravet er opfyldt, beror på en konkret vurdering, hvilket følger af lovens forarbejder. Henrik Peytz skriver om denne vurdering i Ejendomsavancebeskatningsloven med Kommentarer side 385 at:

"...

Der lægges vægt på en række konkrete momenter i bevisbedømmelsen, herunder folkeregisterforhold, placering af møbler, el- og vandforbrug i hidtidig bolig og i den aktuelle bolig, postflytning mv.

..."

Praksis har vist, at der ved bedømmelsen af, om en ejendom har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand, lægges vægt på realiteter frem for formaliteter, således at der lægges vægt på objektive konstaterbare forhold ved vurderingen af; hvorvidt den enkelte skatteyder har foretaget en reel beboelse af ejendommen. Dette er i overensstemmelse med skatteministerens eget udsagn i forbindelse med lovens vedtagelse. Der henvises eksempelvis til SKM2007.74.HR og SKM2006.380.ØLR.

Bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, blev oprindeligt overført til ejendomsavancebeskatningsloven fra lov om særlig indkomstskat. I henhold til den oprindelige udformning af bestemmelsen var det en betingelse for skattefrihed, at ejendommen havde tjent til bolig for ejeren i to år. Der fandtes dog mulighed for dispensation fra kravet om 2 års beboelse i tilfælde, hvor ejeren var nødsaget til at afhænde ejendommen grundet særlige omstændigheder, herunder særligt separation, skilsmisse eller en ægtefælles død.

Betingelsen om to års beboelse for at opnå skattefrihed blev ophævet ved lov nr. 888 af den 29. december 1989. Lovændringen medførte, at det efterfølgende blot var en betingelse, at boligen skulle have tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne havde ejet ejendommen.

Af bemærkningerne til lovforslaget (L 2 1989/90) fremgår ikke nærmere, hvorledes betingelsen om, at den pågældende bolig skal "have tjent til bolig for ejeren", nærmere skal fortolkes i praksis.

I forbindelse med lovforslagets behandling blev der stillet en række spørgsmål til skatteministeren. Skatteministerens besvarelse af disse spørgsmål belyser betingelsen om, at ejendommen skal "have tjent til bolig for ejeren". Af skatteministerens besvarelse af de stillede spørgsmål fremgår blandt andet. følgende:

"...

I forhold til de gældende regler ophæves kravet om, at beboelsen skal have strakt sig over mindst to år. Dermed vil også kortere beboelsesperioder fritage for en eventuel avancebeskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Det må dog kræves, at der rent faktisk har været tale om beboelse. I tilfælde, hvor der helt åbenbart er tale om, at ejeren eller dennes husstand blot foretager en proforma-indflytning, dvs, at der reelt ikke er tale om beboelse, vil der efter en konkret ligningsmæssig vurdering være mulighed for at beskatte en eventuel avance efter ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler.

..."

Skatteministeren anførte endvidere følgende:

"...

Regeringens lovforslag indebærer, at den eneste betingelse for skattefrihed af en eventuel avance ved afståelse af en ejerbolig er, at skatteyderen eller dennes husstand har beboet den pågældende ejendom. Længden af denne beboelse vil herefter ikke være afgørende, og som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 47 og 48 vil selv meget kortvarige beboelsesperioder berettige til skattefritagelse. Det gælder også, selvom beboelsen kun har strakt sig over f.eks. et par dage. Statueringen af beboelse i denne sammenhæng kan principielt ikke gøres afhængig af længden af beboelsesperioden.

..."

Praksis og litteraturen er i overensstemmelse hermed. Det fremgår af Ejendomsavancebeskatningsloven med Kommentarer af Henrik Peytz, side 384, at:

"...

Såfremt benyttelsen som bolig har været reel, er varigheden af benyttelsen ikke i sig selv afgørende jf. for eksempelvis SKM2003.285.LSR vedrørende en periode på 3 uger. Det er ikke en betingelse at boligen benyttes som bolig på afståelsestidspunktet.

..."

Tilsvarende er anført af Skatterådet i nyere afgørelser. Til illustration heraf skal jeg henvise til eksempler på, at beboelsen af ejendommen i perioder på henholdsvis fem og ti måneder har medført, at en ejendom betragtes som havende tjent til bolig for boligens ejer i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1's forstand. Der henvises til SKM2008.40.SR og SKM2007.691.SR.

Det er ikke tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne om, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand, at skatteyderen fysisk har taget ophold på ejendommen, såfremt formålet med beboelsen alene har været at opnå skattefrihed ved et på indflytningstidspunktet planlagt hurtigt salg af ejendommen. I tilfælde, hvor der helt åbenbart er tale om en proforma-indflytning med henblik på at opnå skattefrihed ved et hurtigt salg af ejendommen, ser man således bort fra skatteyderens oplysninger om, at ejendommen har tjent til bolig for skatteyderen eller dennes husstand. Dette er i overensstemmelse med skatteministerens udsagn i forbindelse med vedtagelsen af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

I tilknytning hertil skal opmærksomheden henledes på SKM2009.632.BR. I denne sag nåede byretten dog frem til, at den konkrete ejendom var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, uanset at den sælgende skatteyder kun boede i den pågældende ejendom i en kort periode, og uanset at skatteyderen efter salget af ejendommen flyttede tilbage til sin ægtefælle, som han var fraflyttet grundet påståede samlivsproblemer. Herudover skal jeg henvise til SKM2010.493.BR, hvor skatteyder beboede den pågældende ejendom fra november 2003 til maj 2004. Han flyttede, som i SKM2009.632.BR, tilbage til sin tidligere bopæl efter salget af den pågældende ejendom. Retten fandt, at avancen ved salget af ejendommen var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Betingelsen om, at en konkret ejendom skal have tjent til bolig indeholder i henhold til retspraksis reelt to betingelser. Den første betingelse er, at skatteyder rent faktisk har taget fysisk ophold på ejendommen. Den anden betingelse er, at skatteyderen på det tidspunkt, hvor opholdet på ejendommen starter, skal have taget bolig på ejendommen med henblik på mere varigt ophold på denne. Der må således ikke være tale om, at formålet med opholdet på ejendommen alene er at opnå skattefrihed ved et på indflytningstidspunktet planlagt hurtigt salg af ejendommen.

I nærværende sag gøres det gældende, at sagsøger ikke skal beskattes af den realiserede avance ved salget af ejendommen beliggende ...1B, idet han de facto har beboet den pågældende ejendom i perioden fra den 7. marts og frem til medio juli 2000.

Til støtte for, at ejendommen de facto bar tjent til bolig for sagsøger i nævnte periode, skal der henvises til en række konkrete omstændigheder. Det drejer sig om følgende:

a.

omstændighederne vedrørende sagsøgers køb, salg og overtagelse af ...1B.

   

b.

bestræbelserne som KT og sagsøger foretager sig i bopælsperioden for, at KT kan overtage andelslejligheden ...2.

   

c.

Sagsøgers dispositioner i perioden fra 7. marts til medio juli 2000.

   

d.

forbruget af el og varme i bopælsperioden.

Umiddelbart nedenfor følger en nærmer uddybning af ovenstående forhold.

Ad 1. Ad a. Omstændighederne vedrørende sagsøgers køb, salg og overtagelse af ...1B.

Faktum er, at sagsøger flytter ind på ...1B den 7. marts 2000. Det gøres gældende, at ejendommen herefter tjener til sagsøgers bolig frem til fraflytningen medio juli 2000.

Sagsøger flytter fra ...2 til ...1B den 7. marts 2000 grundet uoverensstemmelser med samleveren KT. De ophæver i den forbindelse samlivet og forholdet. Sagsøger lejer en trailer og flytter sine ting ind på ejendommen den 7. marts 2000. Han medbringer i første omgang et sparsomt møblement, hvilket omfatter seng, tv, bord og stole mv. Det sparsomme møblement beror på, at parret ikke på daværende tidspunkt har fået delt deres fælles ejendele, og på at der stadig mangler en del istandsættelse på ejendommen ...1B. Sagsøger kan ikke derfor flytte alle sine ting med sig ind på ...1B i marts 2000. Dette ændrer ikke ved, at sagsøger opholder sig og betragter ...1B som sin bopæl i den pågældende periode.

Sagsøgers hverdag og livsførelse udspringer således fra ...1B i perioden.

Mens sagsøger bor ...1B foretager han en omfattende istandsættelse af ejendommen. Han bliver, mens han har bopæl på ...1B, enig med KT om at genoptage forholdet, og i den forbindelse overnatter han nogle nætter sammen med hende i ...2. Sagsøger sælger ...1B til køber SP, da istandsættelsesarbejdet bliver for meget for ham. Han flytter sammen med KT på ...2 medio juli 2000.

Til støtte for at ejerlejligheden beliggende ...1B tjente til bolig for sagsøger, skal der henvises til, at sagsøger har medbragt det møblement, han skal bruge for at opretholde en almindelig hverdag, at ...1B er centrum for sagsøgers livsførelse i perioden, at han har meddelt folkeregisteret og Postdanmark, at han havde skiftet adresse. Anvendelsen af ...1B som bolig i ovenstående periode ændres ikke ved, at sagsøger genoptager forholdet med KT.

Ad 2. Ad b. Bestræbelserne som KT og sagsøger foretager sig i bopælsperioden for, at KT kan overtage andelslejligheden ...2.

Det gøres gældende, at ...1B tjente som bolig for sagsøger i den omtalte periode, I forbindelse med fraflytningen fra ...2 til ...1B foretager sagsøger og KT flere foranstaltninger, der bekræfter flytningens realitet.

Sagsøger flytter fra sin oprindelige adresse ind i ejendommen ...1B, da der var uoverensstemmelser med KT. Samlivet og forholdet ophører. I løbet af den tid han bor i ejendommen i ...1B, bliver KT boende i andelslejligheden. Hun betaler husleje til sagsøger.

Sagsøger og KT foretager flere bestræbelser for, at KT kan købe halvdelen af sagsøgers andel i andelslejligheden. Der bliver blandt andet rettet henvendelse til andelsbestyrelsens formand, MK, som godkender salget. Der bliver endvidere rettet henvendelse til Familie- og beskæftigelsesforvaltningen omkring overførsel af boligstøtte til KT, jf. bilag 3, og KT får tilkendt boligstøtte fra den 1. marts 2000, jf. bilag 5. Sagsøger ophører med at modtage boligstøtte, da han ikke længere har bopæl på ...2, jf. bilag 6. Boligstøtten bliver overført til KT, jf. bilag 12. KT opretter endvidere egen indboforsikring, jf. bilag 2.

Ovenstående handlinger dokumenterer, at sagsøgers fraflytning fra ...2 var reel, og at sagsøgers indflytning i ejerlejligheden på ...1B skete med henblik på varig beboelse.

Ad 3. Ad c. Sagsøgers dispositioner i perioden fra 7. marts til medio juli 2000.

Sagsøger foretager flere dispositioner i bopælsperioden, der klart vidner om, at han havde taget bopæl på ...1B.

Til støtte for at ...1B tjente til bolig for sagsøger skal der henvises til, at sagsøger for det første skifter folkeregisteradresse til ...1B, jf. bilag B og meddeler Postdanmark, at han har skiftet adresse, jf. bilag 2. Herefter flytter sagsøger for det andet det til opretholdelse af et almindeligt liv nødvendige inventar ind i på ...1B. Sagsøger opretter for det tredje telefonabonnement, hvor kunde- og faktureringsadresse er ...1B, jf. bilag 13 og garantibevis, bilag 7. Herudover opretter sagsøger for det fjerde som nævnt indboforsikring, som dækker indbo for kr. 328.000, jf. bilag 14. Endvidere flytter sagsøger sin licens til ...1B, jf. sagens bilag 2. Endelig har der i perioden fra 7. marts til medio juli 2000 været et el- og varmeforbrug, der tillige indikerer, at ...1B har været beboet, se nærmere nedenfor.

Alle disse handlinger foretaget af sagsøger bevidner klart, at han betragtede og rådede over ...1B som sin bopæl fra marts 2000, hvorfor bopælskravet "tjent til bolig" i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 er opfyldt.

Ad 4. Ad d. Forbruget af el og varme i bopælsperioden

Forvaltningen har indhentet oplysninger omkring forbrug af el på ejendommen. Det er oplyst, at der i perioden fra 7. marts til 13. august 2000 har været et elforbrug på 418 kwh, jf. bilag 2. Det er ligeledes konstateret, at der ikke har været nogen bevægelse på varmemåleren, der både den 31. januar 2000 og den 11. september 2000 er aflæst med 83.177, jf. bilag 2 og bilag 8, side 2.

Der er i den periode, sagsøger bor på ...1B, ikke nogen bevægelse på sagsøgers varmemåler. Dette skyldes, at varmeforbruget for hele bygningen, reelt var et hus, der bliver opdelt i to lejligheder, blev registreret på samme varmemåler, og denne var tilknyttet ...1A. ...1A havde et gennemsnitligt forbrug på 1069 kwh pr. måned fra februar til midt af maj 2000, jf. bilag 10, side 2. Til støtte for at sagsøgers varmeforbrug for ...1B blev registreret på varmemåleren tilknyttet ...1A, er fremlagt "Forespørgsel på flytteopgørelse vedrørende ...1A", som for perioden 31. januar 2000 til 15. maj 2000 viser et forbrug på 3744 KWH, jf. bilag 10, side 2.

Det faktum at der ikke er nogen bevægelse på varmemåleren tilknyttet ...1B, men til gengæld et betydeligt varmeforbrug på ...1A, samt at de to lejligheder inden indflytningen udgjorde en samlet husstand, indikerer klart, at varmeforbruget for ...1B blev registreret på varmemåleren tilknyttet ...1A.

Det gøres sammenfattende gældende, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at da han tog bolig på ejendommen, var dette med henblik på mere varigt ophold på denne.

Sagsøger flytter fra KT, da de havde ophævet forholdet. De beslutter sig senere for at genoptage forholdet. Sagsøger er på dette tidspunkt ved at være kørt sur i istandsættelsen. Når sagsøger og KT flytter sammen i ...2, er dette ikke ensbetydende med, at sagsøgers ophold fra start ikke var beregnet at være af varig karakter.

Jeg skal særligt henvise til den ovenfor nævnte byretsdom offentliggjort i SKM2009.632.BR, hvor salget af ejendommen var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, uanset at skatteyderen efter salget af ejendommen flyttede tilbage til sin ægtefælle, som han var fraflyttet grundet påståede samlivsproblemer. Ligeledes skal jeg henvise til SKM2010.493.BR, hvor skatteyder beboede den pågældende ejendom fra november 2003 til maj 2004. Han flyttede, som i SKM2009.632.BR, tilbage til sin tidligere bopæl efter salget af den pågældende ejendom. Også i denne sag konstaterede byretten, at avancen ved salget af ejendommen var skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Til støtte for at sagsøgers hensigt var et mere varigt ophold på ...1B, skal jeg henvise til, at man gjorde bestræbelser på, at KT kunne overtage andelslejligheden, som nævnt flyttede boligstøtten til hende, og der blev tegnet indboforsikring for ...1B. Alle momenter, der viser en fremadrettet og varig benyttelse af ...1B som bopæl.

Sagsøgeren har endvidere vedrørende vurderingen af aflæsningsresultaterne vedrørende el- og varmeforbruget yderligere henvist til den af vidnet OL afgivne forklaring. Det må derfor lægges til grund, at der er lånt el og varme fra forskellige målere, ligesom der har været etableret fælles byggestrøm. Der må endvidere tillægges vidnet SPs forklaring afgørende betydning vedrørende ejendommens benyttelse, herunder at der var varme på, da han besigtede ejendommen. Den omstændighed, at der ikke er registreret et varmeforbrug på måleren på ...1B, er derfor ikke udtryk for, at der ikke har været noget varmeforbrug. Sagsøgeren har bestridt, at de afgivne politirapporter kan tillægges betydning i sagen. Efter fast praksis om bevisumiddelbarhed, er det afgørende de forklaringer, der afgives i retten.

Sagsøgte har gjort gældende, at til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at ejendommen, ...1B, ikke kan sælges skattefrit i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Efter undtagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, skal fortjeneste ved salg af en- og tofamilieshuse ikke beskattes under nærmere i bestemmelsen angivne omstændigheder, bl.a. at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller i hele ejerperioden.

Det følger af fast højesteretspraksis, at det er en betingelse for, at en ejendom kan være omfattet af parcelhusreglen, at opholdet på ejendommen har haft karakter af reel beboelse, og at der ikke blot er tale om et midlertidigt ophold, jf. f.eks. SKM2005.404.HR og SKM2007.74.HR

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at dette har været tilfældet, og denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet i nærværende sag.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering, hvorefter ejendommen ikke blev benyttet til reel beboelse. Tværtimod peger sagens faktiske omstændigheder klart på, at der ikke har været tale om en reel beboelse, men maksimalt et midlertidigt ophold.

Der må herved navnlig lægges vægt på, at sagsøgeren - hvilket så vidt ses er ubestridt - højest har kunnet anvende ejendommen til beboelse fra primo marts til medio juli 2000, og at han før - og efter - denne korte periode ubestridt har haft bopæl hos sin samlever i andelslejligheden ...2.

Sagsøgeren havde også i perioden fra marts til juli 2000 rådighed over sin hidtidige bopæl på adressen ...2, som han fortsat ejede. Det bestrides, at sagsøgeren opgav sin hidtidige bopæl i denne periode. Det bemærkes herved også, at sagsøgeren forklarede til politiet (bilag F, side 4, 4. afsnit), at han i de omhandlede måneder fortsat overnattede det meste eller en væsentlig del af ugen hos KT på adressen ...2. Det bestrides, at samlivsforholdet ophørte i den korte periode marts - juli 2000. Det bestrides videre, at KT betalte husleje til klageren.

Det må lægges til grund, at sagsøgerens personlige ejendele i det hele eller i alt væsentligt fortsat var på adressen ...2. Sagsøgerens forklaring om, at han flyttede "en seng, et fjernsyn, et bord og en stol" til ejendommen, bestrides.

Der må endvidere lægges vægt på, at sagsøgeren allerede senest i april/maj 2000 satte ejendommen til salg gennem SM.

Sagsøgeren var i de omhandlede måneder i gang med en omfattende indvendig ombygning af ejendommen. Det bestrides, at ejendommen overhovedet var egnet til beboelse i de få måneder, hvor sagsøgeren havde rådighed over ejendommen. Den omstændighed, at sagsøgeren i forbindelse med ombygningen opholdt sig på ejendommen og eventuelt har overnattet i mindre omfang på ejendommen, er ikke ensbetydende med, at sagsøgeren reelt har anvendt ejendommen til beboelse.

Der henvises endvidere til, at ejendommen ifølge køberens forklaring til politiet (bilag G) ikke så beboelig ud.

Den omstændighed, at der efter det foreliggende ikke var noget varmeforbrug i perioden, viser også, at ejendommen ikke er anvendt til reel beboelse.

Til yderligere støtte for påstanden gøres det gældende, at sagsøgeren sammen med sin kollega OL og SM må anses for at have taget del i et på forhånd planlagt forløb, hvorved sagsøgeren og OL er indskudt som mellemled i et forsøg på at konvertere en for SM skattepligtig avance ved salg af ejendommene ...1A og ...1B, til skattefrie avancer for sagsøgeren og OL.

Særligt angående de fremlagte politirapporter (bilag F og G)

Sagsøgeren er fremkommet med en række bemærkninger angående de fremlagte politirapporter, herunder at "rapporternes bevisværdi er så ringe, at de ikke bør kunne fremlægges eller dokumenteres i nærværende sag", jf. sagsøgerens processkrift 1, side 1, sidste afsnit.

Sagsøgte er ikke enig i dette synspunkt, hvorved bemærkes følgende:

Der er ikke grundlag for at afskære sagsøgte fra at fremlægge politirapporterne. Bilag kan kun nægtes fremlagt, såfremt de er uden betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 341, og dette er ikke tilfældet i nærværende sag.

Generelt set er det ganske almindeligt, at politirapporter indgår som bevismidler i skattesager, jf. f.eks. TfS 1999.744 Ø, SKM2004.232.ØLR og SKM2007.205.ØLR

I begge de førstnævnte domme lagde landsretten direkte i præmisserne vægt på politirapporter til støtte for, at Skatteministeriet blev frifundet i sagerne. Det vil ganske ofte have relevans for Skatteministeriet under en retssag at fremlægge politirapporter til belysning af et faktuelt hændelsesforløb og/eller med det formål under hovedforhandlingen at kunne foreholde vedkommende den forklaring, der tidligere er afgivet til politiet.

Jeg henviser desuden til SKM2004.257.HR, som bl.a. handlede om, hvorvidt en person var skattepligtig til Danmark. Under sagen gjorde sagsøgeren, som det fremgår af gengivelsen af sagsøgerens anbringender, bl.a. gældende, at der ikke kunne tillægges de oplysninger, som skulle være afgivet over for politiet, nogen vægt i sagen, idet de pågældende kunne og burde have været ført som vidner, dersom sagsøgte ønskede, at deres udsagn skulle indgå i sagen. Landsretten fandt, at sagsøgeren havde bevaret sin bopæl i Danmark, og frifandt derfor ministeriet for denne del af sagen. I præmisserne udtalte landsretten:

"...

Det fremgår videre af politirapport af 3. marts 1988, at sagsøgeren overfor politiet erkendte, at hans bopæl var i Danmark og afgav nærmere forklaring om sin tilknytning til landet, at sagsøgerens daværende advokat under afhøring af sagsøgeren hos politiet den følgende dag erklærede sig indforstået med det, der var foretaget i sagen, som navnlig omfattede beslaglæggelse af sagsøgerens tysk registrerede bil som ulovligt indført i Danmark og at sagsøgeren efter samråd med sin advokat gav toldvæsenet tilladelse til fortsat at tilbageholde bilen til dækning af afgifter.

..."

For så vidt angår spørgsmålet om skattepligt, stadfæstede Højesteret dommen i henhold til de grunde, der var anført af landsretten. Både landsretten og Højesteret lagde således vægt på forklaringer, afgivet af skatteyderen og tredjemand til politiet.

Endvidere henviser jeg til byrettens kendelse af 7. april 2009, hvorved retten tillod, at Skatteministeriet fremlagde 3 politirapporter i en skattesag, selv om sagsøgeren havde protesteret herimod. Endelig henviser jeg fra praksis til byrettens kendelse af 24. november 2010, hvorved byretten ikke tog en påstand fra sagsøgerne, som var repræsenteret af advokat IM, om, at en række politirapporter ikke blev tilladt dokumenteret/fremlagt til følge. De to sidstnævnte kendelser vedlægges til orientering.

Praksis er således entydigt, at politirapporter tillades fremlagt og ganske ofte også tillægges bevismæssig betydning i skattesager. Der foreligger ingen tilfælde i trykt praksis, hvor politirapporter er nægtet fremlagt. Et andet spørgsmål er det, hvilken bevismæssig værdi politirapporterne tillægges. Dette beror naturligvis på en konkret vurdering, som retten må foretage i forbindelse med rettens pådømmelse af den samlede sag efter hovedforhandlingens afslutning.

Nærværende sag er et civilt søgsmål, som i sin natur er væsensforskellig fra straffesager. Straffeprocessuelle regler og principper kan derfor ikke overføres til nærværende sag. Den omstændighed, at der måtte være specialregler inden for strafferetsplejen vedrørende fremlæggelse af politirapporter, har således ingen betydning i sagen, men underbygger tværtimod, at den almindelige regel er, at politirapporter kan indgå som et bevismiddel, medmindre der laves en særlig undtagelse herom ved lov.

I den konkrete sag omhandler de to fremlagte politirapporter, dels sagsøgerens egen forklaring til politiet angående omstændighederne omkring køb og salg, samt benyttelse af den omhandlede ejendom, dels køberens oplysninger om ejendommens tilstand, da han besigtigede den. Det fremgår af politirapporterne, at både sagsøgeren og køberen gennemlæste gengivelsen af deres forklaringer. Sagsøgeren underskrev desuden afhøringsrapporten.

Begge rapporter er relevante bevismidler i sagen. Det bemærkes herved, at temaet for politiets afhøringer har været sammenfaldende med det, der er sagens kerne i skattesagen, nemlig hvorvidt der er sket skatteunddragelse. Indholdet af politirapporterne stemmer overens med det, der er anført i sagsfremstillingen i bilag A, og forklaringerne står i øvrigt ikke alene, men underbygger de oplysninger, der i øvrigt foreligger.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved sagens afgørelse lægges det til grund, at sagsøgeren ved betinget skøde af 28. februar 2000 af ejendomsmægler SM købte ejendommen ...1B for en købesum på 1.125.000 kr. Overtagelsesdagen var i skødet anført til den 6. januar 2000. Sagsøgeren har i retten forklaret, at han havde påbegyndt renoveringsarbejdet i januar 2000, og at der ikke var udfærdiget andre papirer vedrørende overdragelsen af ejendommen end det betingede skøde. OL var på daværende tidspunkt i gang med at renovere ...1A, som han ligeledes havde købt af SM. OL har forklaret, at han også havde påbegyndt renoveringsarbejdet, forinden der var lavet skriftlige handelsdokumenter.

Sagsøgeren har forklaret, at han købte ...1B i den hensigt at renovere huset og der flytte sammen med sin daværende samlever KT. I perioden fra den 1. marts 1995 til den 7. marts 2000 og igen fra den 13. august 2000 har sagsøgeren haft folkeregisteradresse i andelslejligheden i ...2. KT havde fra den 1. marts 1995 og indtil 2002 folkeregisteradresse i andelslejligheden. Sagsøgeren har forklaret, at han på grund af uoverensstemmelser med KT flyttede nogle ejendele til ejendommen på ...1B for at tage bopæl der den 7. marts 2000. Han har forklaret, at han havde bopæl der til midt i juli 2000, hvor han flyttede sammen med KT i andelslejligheden. Han har under hovedforhandlingen forklaret, at han inden tilbageflytningen til KT medio juli 2000 også besøgte hende i andelslejligheden og overnattede der. Han er under hovedforhandlingen også afhørt om indholdet af den politirapport, han har underskrevet. Under hovedforhandlingen er sagsøgeren endvidere afhørt om sine relationer til såvel OL som SM. Sagsøgeren har forklaret, at han var ansat som projektleder i et firma, der indehaves af OL og SM. Han har forklaret, at han kender dem i professionel sammenhæng og ikke kommer privat sammen med dem. OL har afgivet forklaring som vidne under hovedforhandlingen efter, at det var afklaret, at han ikke selv længere var sigtet for overtrædelse af skattekontrolloven. OL har forklaret, at han i mange år har arbejdet sammen med sagsøgeren, og at de også ses privat blandt andet til fødselsdage og hygge. SP, der købte ejendommen ...1B af sagsøgeren via SM, har afgivet en detaljeret og troværdig forklaring. Såvel SP som OL har som vidner beskrevet deres iagttagelser af placeringen af de møbler, sagsøgeren har oplyst at have medbragt til ejendommen ...1B. SP har forklaret, at han besigtede ejendommen et par måneder før den 14. juli 2000, på hvilket tidspunkt han ikke havde indtryk af, at der boede nogen der. OL er under hovedforhandlingen også afhørt om sit kendskab til sagsøgerens bopælsforhold og sagsøgerens relationer til KT. Endelig har OL under hovedforhandlingen forklaret, hvorledes han selv indrettede sig blandt andet med hensyn til folkeregisteradresse og om sin sag for Landsskatteretten. Der er under sagen fremkommet en række forskellige oplysninger og forklaringer vedrørende el- og varmeforbrug, herunder OLs forklaring om, at der må have været to selvstændige varmemålere på ...1A og ...1B, men at dette ikke er udtryk for, at det faktiske el- og varmeforbrug er registeret på henholdsvis ...1A og ...1B. OL har i den forbindelse forklaret, at han ikke har fået penge af sagsøgeren, fordi han havde betalt varme. Sagsøgeren har forklaret, at han betalte OL for varmeforbrug på en gang i juni eller juli 2000.

Sagsøgeren har forklaret, at han på et tidspunkt i perioden fra den 7. marts 2000 til medio juli 2000 havde en drøftelse med formanden for andelsboligforeningen vedrørende KTs overtagelse af andelslejligheden, og at hun i den forbindelse fik sit navn på andelsbeviset uden dog at betale for dette. Dette er ikke bekræftet af vidneforklaring fra formanden eller fremlæggelse al' andelsbeviset

Parterne er enige om, at sagsøgeren har haft en fortjeneste på 438.750 kr. ved køb og salg af ejendommen ...1B i 2000. I henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 skal fortjenesten som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst. Fortjenesten er dog skattefri, hvis ejendommen har tjent til bolig for sagsøgeren eller dennes husstand i en del af eller i hele den periode, sagsøgeren har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Som anført i Landsskatterettens kendelse beror det på en konkret vurdering, om det er godtgjort, at beboelse har fundet sted i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, idet det ikke er tilstrækkeligt, at ejendommen har tjent til ophold eller i øvrigt stået til rådighed. Bevisbyrden for, at beboelse har fundet sted i ejendomsavancebeskatningslovens forstand påhviler sagsøgeren. Heller ikke efter bevisførelsen for retten, findes det tilstrækkelig godtgjort eller sandsynliggjort, at ejendommen ...1B har tjent til bolig for sagsøgeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand i perioden fra den 7. marts til den 13. august 2000, hvor sagsøgeren var tilmeldt folkeregisteret på adressen. Retten finder heller ikke, at det er tilstrækkelig godtgjort eller sandsynliggjort, at ejendommen har tjent til bolig for sagsøgeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand i perioden fra den 7. marts 2000 til medio juli 2000, hvor sagsøgeren flyttede tilbage til samleveren KT. Som følge af det anførte frifindes sagsøgte for sagsøgerens påstand, som nedenfor anført.

Sagsøgeren skal betale sagens omkostninger til sagsøgte med 30.000 kr. Ved omkostningsfastsættelsen har retten lagt vægt på sagens udfald og værdi.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, A, sagens omkostninger til sagsøgte med 30.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter