Dato for udgivelse
03 Feb 2011 12:38
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
04 Jan 2011 11:27
SKM-nummer
SKM2011.81.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 86/2010
Dokument type
Dom
Emneord
Lån, bankoverførsel, gave, dokumentation
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt en række overførsler til sagsøgerens bankkonto skulle anses for skattepligtig indkomst eller et lån.

Sagsøgeren havde i sagen fremlagt et lånedokument dateret i juli 2004, der imidlertid først var fremkommet efter, at SKAT var indtrådt i sagen. Beløbet i lånedokumentet stemte ikke overens med de faktiske overførsler. Lånet havde særlige vilkår, idet løbetiden blandt andet var fastsat til 75 år, og idet der ikke ved afdragets størrelse var taget højde for den aftalte rente på 4 pct.

Sagsøgeren havde under sagen fremlagt dokumentation for, at hun fra midten af 2006 kontinuerligt havde foretaget afdrag i form af kontooverførsler i overensstemmelse med lånedokumentet, ligesom hun fremlagde dokumentation for, at hun havde foretaget ekstraordinære afdrag. Sagsøgeren havde imidlertid ikke fremlagt dokumentation for, at der før midten af 2006 - og før SKATs indtræden i sagen - var sket afdrag i overensstemmelse med aftalen. Dette blev forklaret med, at sagsøgeren indtil midten af 2006 havde betalt långiver kontant.

Retten lagde vægt på, at sagsøgeren regelmæssigt havde overført penge til långiver, og at hun samlet havde tilbageført meget betydelige beløb til denne. Retten lagde derudover til grund, at sagsøgeren forud for bankoverførslerne havde erlagt kontante beløb til långiver, og at disse overførsler var i overensstemmelse med afdragsprofilen i lånedokumentet. Endelig lagde retten vægt på forklaringen afgivet af långiver. Uanset at lånet var ydet på særlige vilkår, fandt retten det herefter godtgjort, at der var tale om et lån.

Sagsøgerens påstand blev herefter taget til følge.

Reference(r)
Statsskatteloven § 5
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 A.A.1.1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 A.A.1.1.1

Parter

A
(Advokat Lars Henriksen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Nanna Eram Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Bo Linderoth Rasmussen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en række overførsler fra udlandet til sagsøgeren, As bankkonto, skal anses for skattepligtig indkomst.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2004 nedsættes med 364.640 kr., at sagsøgerens indkomst for indkomståret 2005 nedsættes med 643.486 kr., og at sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2005 nedsættes med 17.450 kr..

Sagsøgte, Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 17. december 2009 tre afgørelser, der vedrørte sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2004 og 2005.

Af Landsskatterettens afgørelse vedrørende indkomståret 2004, fremgår blandt andet følgende:

"...

Klager:

A

Indkomstår:

2004

Klage over:

SKATs afgørelse af 12. april 2006

Klagen vedrører, at overførsler af beløb fra udlandet er anset for skattepligtig indkomst.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

SKAT har anset beløb modtaget fra udlandet for skattepligtig indkomst med 364.640 kr., selvangivet med 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde i Landsskatteretten med klagerens repræsentant, der tillige har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

Sagens oplysninger

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 364.640 kr., der hidrører fra følgende 8 pengeoverførsler fra udlandet:

Overførsler fra udlandet

Dato

Beløb     

 

20. juli 2004

39.950 kr.

 

8. september 2004

49.950 kr.

 

28. september 2004

19.950 kr.

 

6. oktober 2004

9.950 kr.

 

27. oktober 2004

4.970 kr.

 

10. november 2004

9.970 kr.

 

19. november 2004

209.950 kr.

 

3. december 2004

  19.950 kr.

Ialt

 

364.640 kr.

Forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst er foretaget på baggrund af underretning fra F1 Security til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet i medfør af lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge. Underretningen vedrørte, at klageren i perioden 20. juli 2004 - 9. juni 2005 havde fået overført 1.108.076 kr. fra udlandet til sin konto i F1 Bank.

Beløbene er overført fra en udenlandsk konto tilhørende UT, USA.

Politiet anmodede herefter SKAT om at foretage en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2004.

Ifølge oplysninger fra Politiet er beløbene indsat på klagerens lønkonto i F1 A/S. Beløbene er overført fra UT i Bank of America i form af to checks og 17 bankoverførsler.

Klageren har til Politiet oplyst, at UT er en ven, og at der er tale om et lån. Efter ransagning på klagerens bopæl den 7. juli 2005 har klageren fremlagt et lånedokument, der blev sendt pr. telefax fra G1 Hotel, Hawaii, den 15. juli 2005. Af dokumentet, der er underskrevet af klageren og UT, fremgår, at der er tale om en låneaftale af 1. juli 2004 på 900.000 kr. med en rente på 4 % p.a. Tilbagebetaling af lånet skal ske med månedlige afdrag på 1.000 kr. hver den 1. i måneden, begyndende i juli 2004 og til juli 2079.

Der er ikke foretaget fradrag for renteudgifter i indkomståret 2004 vedrørende lån fra UT.

Byretten har den 24. oktober 2007 afsagt dom i en skattestraffesag mod klageren, hvor klageren var tiltalt over overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, samt for skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 21, hvor hun dels blev anset for i indkomståret 2004 at have undladt at give underretning til skattemyndighederne om for lav ansættelse, dels for i indkomståret 2005 at have forberedt udeholdelse af skattepligtig indtægt.

Byretten har i dommens præmisser anført:

"...

Henset til tiltalens karakter finder retten, at tiltalens angivelse af tidspunktet for den påtalte overtrædelse er tilstrækkelig i begge forhold.

Efter tiltaltes forklaring og UT's vidneforklaring sammenholdt med den øvrige bevisførelse lægges det til grund, at tiltalte fra UT i 2004 og 2005 har modtaget beløb som anført i tiltalen. Dog finder retten ikke at kunne udelukke, at det under den 22. februar 2005 anførte beløb stort 99.950 kr., der udlignes af en tilsvarende tilbageførsel den 17. marts 2005 udgør en fejlpostering, hvorfor beløbet 760.886 kr. i forhold 2 skal reduceres med nævnte postering til 660.936 kr., hvorefter det samlede beløb, der er overført af UT til tiltalte udgør 1.025.576 kr.

Efter bevisførelsen i øvrigt, herunder det fremkomne om beløbsstørrelsen, den angiveligt fastsatte forrentning, afbetalingsraternes størrelse og antal og tiltaltes situation og økonomi, finder retten efter en samlet vurdering at måtte tilsidesætte, at aftalen er dokumentation for et reelt låneforhold mellem tiltalte og UT. Retten finder derfor, at de overførte beløb i skattemæssig henseende må anses for indkomstskattepligtige hos tiltalte.

Herefter, og da retten i lyset af tiltaltes manglende selvangivelse i forhold I og manglende ændringer af forskudsregistreringer må lægge til grund, at tiltalte heller ikke i forhold 2 ville have selvangivet beløbet, findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale for overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. tildels § 21, for så vidt angår en skattepligtig indtægt på samlet 1.025.576 kr.

Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. skattekontrollovens 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. tildels straffelovens § 21.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2, jf. § 57.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 325.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

..."

Dommen blev anket til Østre Landsret, der den 20. november 2008 afsagde dom i sagen.

Det fremgår af landsrettens begrundelse og resultat:

"...

Fem voterende udtaler:

Efter bevisførelsen for landsretten, herunder de afgivne forklaringer og dokumentation af overførsler af penge fra tiltalte, finder disse voterende det overvejende betænkeligt at afvise, at der er tale om et lån fra UT til tiltalte, om end det er ydet på usædvanlige vilkår. Der er derfor ikke ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for tiltalens rigtighed, hvorfor vi stemmer for at frifinde tiltalte.

En voterende udtaler:

Også efter bevisførelsen for landsretten finder jeg af de grunde, der er anført i dommen, at tiltalte er skyldig som fastslået i dommen.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at tiltalte frifindes.

..."

SKATs afgørelse

SKAT har anset udbetalinger fra udlandet i 2004 for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

SKAT har anført, at der er tale om et fiktivt lån, og at lånedokumentet er fremskaffet til lejligheden efter, at Politiet havde sigtet klageren for skatteunddragelse.

Lånevilkårene er meget usædvanlige. Lånedokumentet, der er dateret den 1. juli 2004, angiver, at der er tale om et lån på 900.000 kr. med en løbetid på 75 år og med 4 % i rente. Afdragene skal falde månedligt begyndende den 1. juli 2004.

SKAT har anført, at lånedokumentet ikke stemmer overens med, at klageren har modtaget i alt 1.108.076 kr. i perioden fra 20. juli 2004 - 9. juni 2005. Der er således ikke udbetalt et lån på 900.000 kr. på én gang i juli 2004. Der er derimod tale om i alt 19 pengeoverførsler, der umiddelbart mere ligner udbetaling af løn, honorar eller gaver. Beløbene er overført i større eller mindre beløb i størrelsesordenen fra 4.970 kr. som det mindste til 209.950 kr. som det største.

Af det samlede overførte beløb på 1.108.076 kr. har klageren alene modtaget 39.950 kr. i juli 2004, medens 743.436 kr. først er overført til hendes konto i løbet af 1. halvår 2005.

Der er ingen bevægelser på klagerens konti, som indikerer, at hun har betalt renter og afdrag månedligt siden 1. juli 2004. Det er ifølge politiet bekræftet af klageren, at hun ikke betaler månedlige afdrag, men at hun betaler afdrag en gang imellem, når hun møder UT.

Det er herefter SKATs opfattelse, at lånedokumentet er fiktivt, og at pengene enten er en gave eller betaling for ydelser/løn til klageren. Da klageren ifølge oplysninger fra politiet har benægtet, at der er tale om betaling for ydelser, betragtes de modtagne beløb fra UT som en gave, der er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4 c.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2004 nedsættes med 364.640 kr.

Til støtte for påstanden er gjort gældende, at klageren ikke har haft yderligere skattepligtig indkomst i indkomståret 2004 på 364.640 kr.

Repræsentanten har anført, at det er tale om et lån fra UT, hvorfor der er tale om en ren formuedisposition, der ikke udløser nogen skattemæssige konsekvenser for klageren.

Til dokumentation for lånets oprettelse og eksistens samt tilbagebetalingsforpligtelser er der fremlagt en underskreven låneaftale indgået mellem klageren og UT. SKAT har i øvrigt ikke dokumenteret, at der skulle være tale om skattepligtige beløb i form af enten gave eller løn/honorar.

Repræsentanten har anført, at straffesagen er afgjort ved Østre Landsrets dom af 20. november 2008, hvor klageren blev frifundet med henvisning til, at landsretten ikke fandt grundlag for at afvise, at det økonomiske mellemværende mellem klageren og tredjemand havde karakter af udlån og ikke gave/indkomst, således som SKAT havde forudsat ved ansættelsen.

Repræsentanten har herefter anmodet om, at der træffes afgørelse i overensstemmelse med Østre Landsrets dom, således at indkomstforhøjelsen nedsættes til 0 med henvisning til, at det beskattede mellemværende har karakter af lån og således ikke udløser skat i medfør af statsskattelovens §§ 4 og 5.

Repræsentanten har bemærket, at Østre Landsrets afgørelse har materiel karakter efter, der er gennemført betydelig bevisførelse vedrørende mellemværendets karakter herunder gennemgang af tilbagebetalinger på lån samt afhøring af kreditor fra USA i både byretten og landsretten.

Sagen er ikke afgjort med henvisning til forsæt eller lignende, og der er derfor grundlag for at overføre resultatet til den civile afgørelse.

Repræsentanten har endvidere oplyst Landsskatteretten om, at vidnet UT blev indkaldt til at afgive forklaring i såvel byretten som landsretten. Det er repræsentantens opfattelse, at landsretten har lagt betydelig vægt på vidnets forklaring om, hvorfor han ydede klageren et lån, hvorfor vilkårene blev fastsat som de gjorde samt hans egne økonomiske forudsætninger for at yde det pågældende lån.

Der har fra starten været en tilbagebetalingsaftale, og som det fremgår af forklaringerne i dommen, blev der oprindeligt betalt kontant, idet UT på det tidspunkt var bosiddende i Danmark og jævnligt mødtes med klageren. UT er senere flyttet tilbage til USA, og herefter er lånet nedbragt via bankoverførsler. Der er fremlagt posteringsoversigt, der viser nogen af disse bankoverførsler oprindeligt 1.000 kr. pr. måned og senere forhøjet til 2.000 kr. Som det fremgår af forklaringerne fra landsretten, har aftalen hele tiden været, at afdragene skulle afpasses efter klagerens betalingsmuligheder. Oprindeligt da hun fortsat læste blev afdragene fastsat til 1.000 kr. pr. måned. På et tidspunkt stoppede klageren med at læse, hvorefter afdragene blev sat op til 2.000 kr., idet hun var i arbejde. Klageren har senest betalt et ekstraordinært afdrag den 13. januar 2009 på 100.000 kr. til UT. Der er fremlagt kopi af overførsel fra klagerens bank, F2 Bank.

Repræsentanten har supplerende oplyst, at klageren efter aftale med UT oprindeligt anvendte pengene til køb af et hus for at sikre hende bolig i forbindelse med færdiggørelse af hendes studier. Klageren har gennem en længere periode forsøgt at sælge huset. I tilknytning til hussalget har hun med UT aftalt, at der skal falde et nyt betydeligt afdrag på gælden. Som følge af boligmarkedets udvikling har klageren senest konstateret, at det ikke har været muligt at afhænde huset, hvorfor salget pt. er udskudt til bedre tider.

Repræsentanten har henvist til den materialesamling, som blev udarbejdet til landsretten vedrørende praksis for lån med særlige vilkår.

Repræsentanten har efter anmodning fremsendt supplerende oplysninger og uddybet, hvilke bilag, der var lagt frem ved domstolsbehandlingen af straffesagen mod klageren. Repræsentanten har ikke villet fremlægge politirapporter, idet han har anført, at retsplejelovens regler medfører, at han ikke må videregive disse rapporter. Repræsentanten har om dokumenter fundet på klagerens computer anført, at dokumenterne er fundet i et område på computeren, hvor der ligger en del skolearbejde.

Det er repræsentantens opfattelse, at dokumenterne i byretten af anklageren blev gennemgået med henblik på at sværte klageren til. Der findes ikke i sagen overhovedet andre beviseligheder, der så meget som peger på, at klageren skulle have arbejdet som prostitueret i en alder af 16-17 år. Klageren har på det kraftigste taget afstand fra disse spekulationer, og repræsentanten har oplyst, at disse dokumenter end ikke blev dokumenteret under landsretsbehandlingen, fordi Statsadvokaten accepterede dokumenternes karakter af "skoleskriverier".

Repræsentanten har endvidere anført, at det under byretssagen blev forklaret, at de løbende afdrag før den 30. september 2005 blev betalt kontant, når parterne mødtes med vekslende mellemrum, men at man gik over til bankoverførsler i forbindelse med, at UT flyttede tilbage til USA. Det understøttes også af teksten på fremlagte kontoudtog.

Repræsentanten har tidligere fremsendt kopi af udskrift fra F2 Bank. Det fremgår her, at der foregår en betaling på 100.000 kr. den 13. januar 2009 under benævnelsen Payment A til modtagers kontonummer .... Dette kontonummer kan identificeres som tilhørende UT. Det fremgår ligeledes af dokumentet, at overførslen sker fra ..., der tilhører klageren. Repræsentanten anser det herefter for dokumenteret, at der sker en ekstraordinær betaling på 100.000 kr. på lånet i januar 2009.

Klageren har efterfølgende forklaret, at hun i dag læser til pædagog på ...4. Om pengeoverførslerne i 2004 har klageren oplyst, at hun modtog penge fra UT til køb af et hus i ...1 for 306.000 kr. samt til at istandsætte dette hus, som hun senere solgte for ca. 700.000 kr. Provenuet fra salget blev ikke betalt til UT, men derimod anvendt til køb af et hus i ...2, der kostede ca. 765.000 kr. Da hun flyttede til ...3 blev huset i ...2 forsøgt solgt for 695.000 kr. Da dette ikke var lykkedes, havde hun udlejet huset. Udlejningen havde imidlertid givet problemer, og hun var derfor flyttet tilbage til huset. Som følge af pengene fra UT har [hun.red.SKAT] ikke optaget lån i husene.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Lånedokumentet, der først er kommet til veje efter ransagning af klagerens bopæl og sigtelsen for skatteunddragelse m.v., har usædvanlige lånevilkår, idet lånet skal tilbagebetales over 75 år. Endvidere er der ikke overensstemmelse mellem lånet på 900.000 kr. ifølge lånedokument, og det udbetalte beløb på i alt 1.108.076 kr., ligesom lånet ikke er udbetalt på én gang, men over en periode fra den 20. juli 2004 til den 9. juni 2005. Klageren skulle ifølge lånedokumentet betale 1.000 kr. hver den 1. i måneden fra den 1. juli 2004, hvilket ikke ses at være sket i form af kontooverførsler, idet dog bemærkes, at der er fremlagt posteringsoversigt, hvoraf fremgår, at der i 2007 er sket månedlige betalinger på 1.000 kr. til kontonr. ..., der tilhører UT ifølge udskrift fra F1 Bank A/S.

Landsskatteretten finder herefter, at det ikke er tilstrækkelig dokumenteret, at der forelå et låneforhold mellem klageren og UT i 2004. Retten har lagt vægt på, at de fremlagte kontoudtog ikke dokumenterer håndværkerudgifter svarende til de løbende indsætninger på klagerens konto, ligesom der ikke er dokumentation for indsætninger på kontoen til køb af huset i ...1, der efter det oplyste er købt af klageren uden optagelse af lån. Klagerens forklaringer om, hvad de fra UT fremsendte beløb er anvendt til er således i modstrid med de faktiske forhold.

Klageren er derfor skattepligtig af de modtagne beløb på i alt 364.640 kr. fra UT, jf. statsskattelovens § 4.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Af Landskatterettens afgørelse vedrørende indkomståret 2005, fremgår blandt andet følgende:

"...

Klager:

A

Indkomstår:

2005

Klage over:

SKATs afgørelse af 19. juli 2006

Klagen vedrører, at overførsler af beløb fra udlandet er anset for skattepligtig indkomst.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

SKAT har anset beløb modtaget fra udlandet for skattepligtig indkomst med 743.436 kr., selvangivet med 0 kr.

Landsskatteretten nedsætter SKATs afgørelse med 99.500 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde i Landsskatteretten med klagerens repræsentant, der tillige har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

Sagens oplysninger

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 743.436 kr., der hidrører fra 12 pengeoverførsler fra udlandet.

Forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst er foretaget på baggrund af underretning fra F1 Security til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet i medfør af lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge. Underretningen vedrørte, at klageren i perioden 20. juli 2004 - 9. juni 2005 havde fået overført 1.108.076 kr. fra udlandet til sin konto i F1 Bank.

Beløbene er overført fra en udenlandsk konto tilhørende UT, USA.

Politiet anmodede herefter SKAT om at foretage en ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2004 og 2005.

Ifølge oplysninger fra Politiet er beløbene indsat på klagerens lønkonto i F1 A/S. Beløbene er overført fra UT i Bank of America i form af to checks og 17 bankoverførsler.

Klageren har til Politiet oplyst, at UT er en ven, og at der er tale om et lån. Efter ransagning på klagerens bopæl den 7. juli 2005 har klageren fremlagt et lånedokument, der blev sendt pr. telefax fra G1 Hotel, Hawaii, den 15. juli 2005. Af dokumentet, der er underskrevet af klageren og UT, fremgår, at der er tale om en låneaftale af 1. juli 2004 på 900.000 kr. med en rente på 4 % p.a.

Tilbagebetaling af lånet skal ske med månedlige afdrag på 1.000 kr. hver den 1. i måneden, begyndende i juli 2004 og til juli 2079.

Der er ikke foretaget fradrag for renteudgifter i indkomståret 2005 vedrørende lån fra UT.

Byretten har den 24. oktober 2007 afsagt dom i en skattestraffesag mod klageren, hvor klageren var tiltalt over overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, samt for skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 21, hvor hun dels blev anset for i indkomståret 2004 at have undladt at give underretning til skattemyndighederne om for lav ansættelse, dels for i indkomståret 2005 at have forberedt udeholdelse af skattepligtig indtægt.

Byretten har i dommens præmisser anført:

"...

Henset til tiltalens karakter finder retten, at tiltalens angivelse af tidspunktet for den påtalte overtrædelse er tilstrækkelig i begge forhold.

Efter tiltaltes forklaring og UT's vidneforklaring sammenholdt med den øvrige bevisførelse lægges det til grund, at tiltalte fra UT i 2004 og 2005 har modtaget beløb som anført i tiltalen. Dog finder retten ikke at kunne udelukke, at det under den 22. februar 2005 anførte beløb stort 99.950 kr., der udlignes af en tilsvarende tilbageførsel den 17. marts 2005 udgør en fejlpostering, hvorfor beløbet 760.886 kr. i forhold 2 skal reduceres med nævnte postering til 660.936 kr., hvorefter det samlede beløb, der er overført af UT til tiltalte udgør 1.025.576 kr.

Efter bevisførelsen i øvrigt, herunder det fremkomne om beløbsstørrelsen, den angiveligt fastsatte forrentning, afbetalingsraternes størrelse og antal og tiltaltes situation og økonomi, finder retten efter en samlet vurdering at måtte tilsidesætte, at aftalen er dokumentation for et reelt låneforhold mellem tiltalte og UT. Retten finder derfor, at de overførte beløb i skattemæssig henseende må anses for indkomstskattepligtige hos tiltalte.

Herefter, og da retten i lyset af tiltaltes manglende selvangivelse i forhold I og manglende ændringer af forskudsregistreringer må lægge til grund, at tiltalte heller ikke i forhold 2 ville have selvangivet beløbet, findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale for overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. tildels § 21, for så vidt angår en skattepligtig indtægt på samlet 1.025.576 kr.

Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. skattekontrollovens 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. tildels straffelovens § 21.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2, jf. § 57.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 325.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

..."

Dommen blev anket til Østre Landsret, der den 20. november 2008 afsagde dom i sagen.

Det fremgår af landsrettens begrundelse og resultat:

"...

Fem voterende udtaler:

Efter bevisførelsen for landsretten, herunder de afgivne forklaringer og dokumentation af overførsler af penge fra tiltalte, finder disse voterende det overvejende betænkeligt at afvise, at der er tale om et lån fra UT til tiltalte, om end det er ydet på usædvanlige vilkår. Der er derfor ikke ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for tiltalens rigtighed, hvorfor vi stemmer for at frifinde tiltalte.

En voterende udtaler:

Også efter bevisførelsen for landsretten finder jeg af de grunde, der er anført i dommen, at tiltalte er skyldig som fastslået i dommen.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at tiltalte frifindes.

..."

SKATs afgørelse

SKAT har anset udbetalinger fra udlandet i perioden 1. januar - 9. juni 2005 for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

SKAT har anført, at der er tale om et fiktivt lån, og at lånedokumentet er fremskaffet til lejligheden efter, at Politiet havde sigtet klageren for skatteunddragelse.

Lånevilkårene er meget usædvanlige. Lånedokumentet, der er dateret den 1. juli 2004, angiver, at der er tale om et lån på 900.000 kr. med en løbetid på 75 år og med 4 % i rente. Afdragene skal falde månedligt begyndende den 1. juli 2004.

SKAT har anført, at lånedokumentet ikke stemmer overens med, at klageren har modtaget i alt 1.108.076 kr. i perioden fra 20. juli 2004 - 9. juni 2005. Der er således ikke udbetalt et lån på 900.000 kr. på én gang i juli 2004. Der er derimod tale om i alt 19 pengeoverførsler, der umiddelbart mere ligner udbetaling af lån, honorar eller gaver. Beløbene er overført i større eller mindre beløb i størrelsesordenen fra 4.970 kr. som det mindste til 209.950 kr. som det største.

Af det samlede overførte beløb på 1.108.076 kr. har klageren alene modtaget 39.950 kr. i juli 2004, medens 743.436 kr. først er overført til hendes konto i løbet af 1. halvår 2005.

Der er ingen bevægelser på klagerens konti, som indikerer, at hun har betalt renter og afdrag månedligt siden 1. juli 2004. Det er ifølge politiet bekræftet af klageren, at hun ikke betaler månedlige afdrag, men at hun betaler afdrag en gang imellem, når hun møder UT.

Det er herefter SKATs opfattelse, at lånedokumentet er fiktivt, og at pengene enten er en gave eller betaling for ydelser/løn til klageren. Da klageren ifølge oplysninger fra politiet har benægtet, at der er tale om betaling for ydelser, betragtes de modtagne beløb fra UT som en gave, der er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4 c.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2005 nedsættes med 743.436 kr.

Til støtte for påstanden er gjort gældende, at klageren ikke har haft yderligere skattepligtig indkomst i indkomståret 2005 på 743.436 kr.

Repræsentanten har anført, at det er tale om et lån fra UT, hvorfor der er tale om en ren formuedisposition, der ikke udløser nogen skattemæssige konsekvenser for klageren.

Til dokumentation for lånets oprettelse og eksistens samt tilbagebetalingsforpligtelser er der fremlagt en underskreven låneaftale indgået mellem klageren og UT. SKAT har i øvrigt ikke dokumenteret, at der skulle være tale om skattepligtige beløb i form af enten gave eller løn/honorar.

Repræsentanten har anført, at straffesagen er afgjort ved Østre Landsrets dom af 20. november 2008, hvor klageren blev frifundet med henvisning til, at landsretten ikke fandt grundlag for at afvise, at det økonomiske mellemværende mellem klageren og tredjemand havde karakter af udlån og ikke gave/indkomst, således som SKAT havde forudsat ved ansættelsen.

Repræsentanten har herefter anmodet om, at der træffes afgørelse i overensstemmelse med Østre Landsrets dom, således at indkomstforhøjelsen nedsættes til 0 med henvisning til, at det beskattede mellemværende har karakter af lån og således ikke udløser skat i medfør af statsskattelovens §§ 4 og 5.

Repræsentanten har bemærket, at Østre Landsrets afgørelse har materiel karakter efter, der er gennemført betydelig bevisførelse vedrørende mellemværendets karakter herunder gennemgang af tilbagebetalinger på lån samt afhøring af kreditor fra USA i både byretten og landsretten.

Sagen er ikke afgjort med henvisning til forsæt eller lignende, og der er derfor grundlag for at overføre resultatet til den civile afgørelse.

Repræsentanten har endvidere oplyst Landsskatteretten om, at vidnet UT blev indkaldt til at afgive forklaring i såvel byretten som landsretten. Det er repræsentantens opfattelse, at landsretten har lagt betydelig vægt på vidnets forklaring om, hvorfor han ydede klageren et lån, hvorfor vilkårene blev fastsat som de gjorde samt hans egne økonomiske forudsætninger for at yde det pågældende lån.

Der har fra starten været en tilbagebetalingsaftale, og som det fremgår af forklaringerne i dommen, blev der oprindeligt betalt kontant, idet UT på det tidspunkt var bosiddende i Danmark og jævnligt mødtes med klageren. UT er senere flyttet tilbage til USA, og herefter er lånet nedbragt via bankoverførsler. Der er fremlagt posteringsoversigt, der viser nogen af disse bankoverførsler oprindeligt 1.000 kr. pr. måned og senere forhøjet til 2.000 kr.

Som det fremgår af forklaringerne fra landsretten, har aftalen hele tiden været, at afdragene skulle afpasses efter klagerens betalingsmuligheder. Oprindeligt da hun fortsat læste blev afdragene fastsat til 1.000 kr. pr. måned. På et tidspunkt stoppede klageren med at læse, hvorefter afdragene blev sat op til 2.000 kr., idet hun var i arbejde. Klageren har senest betalt et ekstraordinært afdrag den 13. januar 2009 på 100.000 kr. til UT. Der er fremlagt kopi af overførsel fra klagerens bank, F2 Bank.

Repræsentanten har supplerende oplyst, at klageren efter aftale med UT oprindeligt anvendte pengene til køb af et hus i ...2 for at sikre hende bolig i forbindelse med færdiggørelse af hendes studier. Klageren har gennem en længere periode forsøgt at sælge huset. I tilknytning til hussalget har hun med UT aftalt, at der skal falde et nyt betydeligt afdrag på gælden. Som følge af boligmarkedets udvikling har klageren senest konstateret, at det ikke har været muligt at afhænde huset, hvorfor salget pt. er udskudt til bedre tider.

Repræsentanten har henvist til den materialesamling, som blev udarbejdet til landsretten vedrørende praksis for lån med særlige vilkår.

Repræsentanten har efter anmodning fremsendt supplerende oplysninger og uddybet, hvilke bilag, der var lagt frem ved domstolsbehandlingen af straffesagen mod klageren. Repræsentanten har ikke villet fremlægge politirapporter, idet han har anført, at retsplejelovens regler medfører, at han ikke må videregive disse rapporter.

Repræsentanten har om dokumenter fundet på klagerens computer anført, at dokumenterne er fundet i et område på computeren, hvor der ligger en del skolearbejde.

Det er repræsentantens opfattelse, at dokumenterne i byretten af anklageren blev gennemgået med henblik på at sværte klageren til. Der findes ikke i sagen overhovedet andre beviseligheder, der så meget som peger på, at klageren skulle have arbejdet som prostitueret i en alder af 16-17 år. Klageren har på det kraftigste taget afstand fra disse spekulationer, og repræsentanten har oplyst, at disse dokumenter end ikke blev dokumenteret under landsretsbehandlingen, fordi Statsadvokaten accepterede dokumenternes karakter af "skoleskriverier".

Repræsentanten har endvidere anført, at det under byretssagen blev forklaret, at de løbende afdrag før den 30. september 2005 blev betalt kontant, når parterne mødtes med vekslende mellemrum, men at man gik over til bankoverførsler i forbindelse med, at UT flyttede tilbage til USA. Det understøttes også af teksten på fremlagte kontoudtog.

Repræsentanten har tidligere fremsendt kopi af udskrift fra F2 Bank. Det fremgår her, at der foregår en betaling på 100.000 kr. den 13. januar 2009 under benævnelsen Payment A til modtagers kontonummer ... Dette kontonummer kan identificeres som tilhørende UT. Det fremgår ligeledes af dokumentet, at overførslen sker fra ..., der tilhører klageren. Repræsentanten anser det herefter for dokumenteret, at der sker en ekstraordinær betaling på 100.000 kr. på lånet i januar 2009.

Klageren har efterfølgende forklaret, at hun i dag læser til pædagog på ...4. Om pengeoverførslerne i 2004 og 2005 har klageren oplyst, at hun modtog penge fra UT til køb af et hus i ...1 for 306.000 kr. samt til at istandsætte dette hus, som hun senere solgte for ca. 700.000 kr. Provenuet fra salget blev ikke betalt til UT, men derimod anvendt til køb af et hus i ...2, der kostede ca. 765.000 kr. Da hun flyttede til ...3 blev huset i ...2 forsøgt solgt for 695.000 kr. Da dette ikke var lykkedes, havde hun udlejet huset. Udlejningen havde imidlertid givet problemer, og hun var derfor flyttet tilbage til huset. Som følge af pengene fra UT har ikke optaget lån i husene.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Lånedokumentet, der først er kommet til veje efter ransagning af klagerens bopæl og sigtelsen for skatteunddragelse m.v., har usædvanlige lånevilkår, idet lånet skal tilbagebetales over 75 år. Endvidere er der ikke overensstemmelse mellem lånet på 900.000 kr. ifølge lånedokument, og det udbetalte beløb på i alt 1.108.076 kr., ligesom lånet ikke er udbetalt på én gang, men over en periode fra den 20. juli 2004 til den 9. juni 2005. Klageren skulle ifølge lånedokumentet betale 1.000 kr. hver den 1. i måneden fra den 1. juli 2004, hvilket ikke ses at være sket i form af kontooverførsler, idet dog bemærkes, at der er fremlagt posteringsoversigt, hvoraf fremgår, at der i 2007 er sket månedlige betalinger på 1.000 kr. til kontonr. ..., der tilhører UT ifølge udskrift fra F1 Bank A/S.

Landsskatteretten finder herefter, at det ikke er tilstrækkelig dokumenteret, at der forelå et låneforhold mellem klageren og UT i 2004. Retten har lagt vægt på, at de fremlagte kontoudtog ikke dokumenterer håndværkerudgifter svarende til de løbende indsætninger på klagerens konto, ligesom der ikke er dokumentation for indsætninger på kontoen til køb af huset i ...1, der efter det oplyste er købt af klageren uden optagelse af lån. Klagerens forklaringer om, hvad de fra UT fremsendte beløb er anvendt til er således i modstrid med de faktiske forhold.

Klageren er derfor skattepligtig af de fra UT modtagne beløb på i alt 643.486 kr., jf. statsskattelovens § 4, idet retten anerkender, at et beløb på 99.950 kr. indsat på klagerens konto den 22. februar 2005 og tilbageført den 17. marts 2005 må anses for en fejlpostering.

Den påklagede afgørelse nedsættes derfor med 99.950 kr.

..."

Af Landsskatterettens afgørelse vedrørende tilbagebetaling af stipendium for indkomstårene 2004 og 2005 fremgår blandt andet følgende:

 

"...

Klager:

A

Indkomstår:

2004 og 2005

Klage over:

SKATs afgørelser af 24. juli 2006 og 25. oktober 2006

Klagen vedrører tilbagebetalingspligtigt stipendium fra Statens Uddannelsesstøtte samt beskatning af beløb modtaget fra udlandet.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2004

SKAT har anset stipendium fra Statens Uddannelsesstøtte for tilbagebetalingspligtigt.

Nedsættelse med 49.924 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2005

SKAT har anset stipendium fra Statens Uddannelsesstøtte for tilbagebetalingspligtigt.

Nedsættelse med 23.309 kr..

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har anset beløb modtaget fra udlandet for skattepligtig indkomst med yderligere 17.450 kr., selvangivet med 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde i Landsskatteretten med klagerens repræsentant, der tillige har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

Vedrørende beløb modtaget fra udlandet

Sagens oplysninger

Landsskatteretten har ved kendelser af d.d. stadfæstet SKATs afgørelse for indkomståret 2004 og nedsat skatteansættelsen for indkomståret 2005 med 99.950 kr. som følge af en fejlpostering. SKAT havde anset klageren for at have modtaget skattepligtige beløb fra udlandet i indkomstårene 2004 og 2005 med henholdsvis 364.640 kr. og 743.436 kr.

Landsskatteretten har som begrundelse i afgørelserne bemærket, at de beløb som klageren i indkomstårene 2004 og 2005 har modtaget fra UT på henholdsvis 364.640 kr. og 743.436 kr. - 99.950 kr., eller 643.486 kr., ikke kan anses for at være modtaget som lån, hvorfor beløbene var skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4.

SKAT har efterfølgende modtaget oplysning fra Politiet om, at der foreligger yderligere en overførsel til klageren den 8. juli 2005 på 17.450 kr., som ikke er medregnet i de tidligere beregninger.

Byretten havde i en skattestraffesag tiltalt klageren for forsøg på forsætlig skatteunddragelse i medfør af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 21, at have forberedt udeholdelse af skattepligtig indtægt eller gave i forbindelse med modtagelse af skattepligtig indtægt på i alt 760.886 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har i tidligere afgørelse alene forhøjet klageren med 743.436 kr., hvorfor der skal ske forhøjelse med yderligere 17.450 kr. i henhold til modtagne oplysninger fra Politiet om, at klageren i indkomståret 2005 i alt har modtaget 760.886 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har i overensstemmelse med de øvrige forhøjelser af modtagne beløb fra udlandet påstået klagerens skattepligtige indkomst nedsat med 17.450 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten har i kendelser af d.d. vedrørende indkomståret 2004 stadfæstet SKATs afgørelse henholdsvis nedsat SKATs afgørelse for indkomståret 2005 med 99.950 kr.

Landsskatteretten har i begrundelsen i kendelsen vedrørende indkomståret 2004 anført:

"...

Lånedokumentet, der først er kommet til veje efter ransagning af klagerens bopæl og sigtelsen for skatteunddragelse m.v., har usædvanlige lånevilkår, idet lånet skal tilbagebetales over 75 år. Endvidere er der ikke overensstemmelse mellem lånet på 900.000 kr. ifølge lånedokument, og det udbetalte beløb på i alt 1.108.076 kr., ligesom lånet ikke er udbetalt på én gang, men over en periode fra den 20. juli 2004 til den 9. juni 2005. Klageren skulle ifølge lånedokumentet betale 1.000 kr. hver den 1. i måneden fra den 1. juli 2004, hvilket ikke ses at være sket i form af kontooverførsler, idet dog bemærkes, at der er fremlagt posteringsoversigt, hvoraf fremgår, at der i 2007 er sket månedlige betalinger på 1.000 kr. til kontonr. ..., der tilhører UT ifølge udskrift fra F1 Bank A/S.

Landsskatteretten finder herefter, at det ikke er tilstrækkelig dokumenteret, at der forelå et låneforhold mellem klageren og UT i 2004. Klageren er derfor skattepligtig af de modtagne beløb på i alt 364.640 kr. fra UT, jf. statsskattelovens § 4.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Landsskatteretten har afgjort sagen vedrørende indkomståret 2005 i overensstemmelse med sagen vedrørende indkomståret 2004, idet der som følge af en fejlpostering i 2005 dog er sket nedsættelse med 99.950 kr. Med henvisning til ovennævnte begrundelse stadfæstes SKATs afgørelse om, at klageren i indkomståret 2005 er skattepligtig af endnu 17.450 kr., jf. statsskattelovens § 4.

Vedrørende tilbagebetalingspligtigt stipendium

Sagens oplysninger

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2004 og 2005 med henholdsvis 364.640 kr. og 743.436 kr., hvilke beløb er anset for modtaget fra udlandet og skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4.

SKAT har modtaget oplysninger fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte vedrørende tilbagebetalingspligtigt stipendium med 49.924 kr. i indkomståret 2004 og 23.309 kr. i indkomståret 2005.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat klagerens skatteansættelse i indkomstårene 2004 og 2005 med henholdsvis 49.924 kr. og 23.309 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har anført, at da klageren ikke har oppebåret ikke selvangivne skattepligtige indtægter, er der som konsekvens heraf ikke noget SU-tilbagebetalingskrav.

Repræsentanten har herefter gjort gældende, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2004 og 2005 forhøjes på dette punkt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

SKATs skatteansættelser for indkomstårene 2004 og 2005, hvor klageren er forhøjet med henholdsvis 364.640 kr. og 743.436 kr., er i henhold til kendelser af d.d. stadfæstet henholdsvis nedsat til 643.486 kr., således at disse beløb er skattepligtig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4.

I konsekvens heraf må de af klageren modtagne stipendier - som anført af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte - anses for tilbagebetalingspligtige i indkomstårene 2004 og 2005, hvorfor klagerens skatteansættelse i disse år nedsættes med henholdsvis 49.924 kr. og 23.309 kr.

..."

Der er under denne sag fremlagt en række kontoudtog og posteringsoversigter fra en bankkonto tilhørende UT, hvoraf fremgår at der blandt andet følgende er sket følgende indbetalinger:

Dato

Tekst

Beløb    

5. sept. 2005

Bgs Payment aug. sept.

2.000 kr.

28. apr. 2006

Bgs Indbetaling

3.000 kr.

31. maj 2006

Bgs Indbetaling

1.000 kr.

30.juni2006

Bgs Indbetaling

1.000 kr.

30. juli 2006

Bgs Indbetaling

1.000 kr.

31. aug. 2006

Bgs Indbetaling

1.000 kr.

29. sept. 2006

Bgs Indbetaling

1.000 kr.

1. nov. 2006

Fra A

1.000 kr.

1. dec. 2006

Fra A

1.000 kr.

2. jan. 2007

Fra A

1.000 kr.

1. feb. 2007

Fra A

1.000 kr.

1.mar.2007

Fra A

1.000 kr.

2. apr. 2007

Fra A

1.000 kr.

10. maj 2007

Fra A

1.000 kr.

1. juni 2007

Fra A

1.000 kr.

2. juli 2007

Fra A

1.000 kr.

1. aug. 2007

Fra A

1.000 kr.

4. sept. 2007

Fra A

1.000 kr.

2. okt. 2007

Fra A

1.000 kr.

1. nov. 2007

Fra A

2.000 kr.

3. dec. 2007

Fra A

2.000 kr.

2. jan 2008

Fra A

2.000 kr.

1. feb. 2008

Fra A

2.000 kr.

3. marts 2008

Fra A

2.000 kr.

1. apr. 2008

Fra A

2.000 kr.

2. maj 2008

Fra A

2.000 kr.

2. jun. 2008

Fra A

2.000 kr.

1. jul. 2008

Fra A

2.000 kr.

1. aug. 2008

Fra A

2.000 kr.

1. okt. 2008

Fra A

2.000 kr.

3. nov. 2008

Fra A

2.000 kr.

1. dec. 2008

Fra A

2.000 kr.

2. jan. 2009

Fra A

2.000 kr.

14. jan. 2009

Payment A STUDERENDE

100.000 kr.

2. feb. 2009

Fra A

2.000 kr.

2. mar. 2009

Fra A

2.000 kr.

1. apr. 2009

Fra A

2.000 kr.

1. maj 2009

Fra A

2.000 kr.

2. jun. 2009

Fra A

2.000 kr.

1. jul. 2009

Fra A

2.000 kr.

3. aug. 2009

Fra A

2.000 kr.

1. sep. 2009

Fra A

2.000 kr.

1. okt. 2009

Fra A

1.000 kr.

2. nov. 2009

Fra A

1.000 kr.

1. dec. 2009

Fra A

1.000 kr.

4.jan. 2010

Fra A

1.000 kr.

1. feb. 2010

Fra A

1.000 kr.

1. mar. 2010

Fra A

1.000 kr.

6. apr.. 2010

Fra A

1.000 kr.

3. maj 2010

Fra A

1.000 kr.

1. jun. 2010

Fra A

1.000 kr.

1. jul. 2010

Fra A

1.000 kr.

20. sept. 2010

from A

10.000 kr.

1. nov. 2010

from A

  40.000 kr.

I alt

 

226.000 kr.

Forklaringer

Der er afgivet forklaringer af sagsøgeren og UT.

Sagsøgeren har forklaret, at hun er født og opvokset på ...4. Hun tog folkeskolens 9. og 10. klasse på efterskole på Sjælland og boede da i ...5. Hun gik derefter to år på ...6 Gymnasium, forinden hun flyttede til ...4 og færdiggjorde 3.g. Opholdet og skolegangen på Sjælland skyldtes primært, at hun ikke kunne bo hjemme på grund af uoverensstemmelser med hendes mors daværende samlever. Hun husker ikke hvordan hun mødte UT. De begyndte at tale sammen i sommeren 2003 og udviklede et stærkt venskab. UT var på daværende tidspunkt i begyndelsen af 40'erne. De var ikke og har på intet tidspunkt været kærester. Der var og er fortsat alene tale om et solidt og meget dybtfølt venskab. De kan tale om alt og UT støtter sagsøgeren i hendes uddannelse. UT har store ambitioner på sagsøgerens vegne og har hjulpet hende gennem kriser. Sagsøgeren har fået støtte og tryghed fra UT. UT arbejdede for G2 i Danmark. Han udviklede noget der havde at gøre med ... UT vidste, at han skulle være i Danmark et par år.

I 2004 mistede sagsøgeren interessen for gymnasiet. Samtidig flyttede sagsøgerens mor fra sin daværende kæreste og sagsøgeren ville derfor gerne tilbage til ...4. Hun var på dette tidspunkt meget tæt på at droppe ud af gymnasiet. UT syntes, at det var en meget dårlig idé at afbryde uddannelsen. Det lå UT meget på sinde, at hun skulle færdiggøre uddannelsen og han ville gerne hjælpe sagsøgeren. Sagsøgeren var træt af den anstrengte økonomi som et liv på SU medførte. Hun ønskede at begynde på arbejde således, at hun kunne tjene penge og erhverve de ting, hun ikke havde råd til på SU. Hun havde i højere og højere grad disse overvejelser mod slutningen af 2.g. Hun talte med UT om sine overvejelser, herunder om hendes økonomiske forhold. UT var meget imod, at hun droppede ud af gymnasiet. Han kunne godt forstå, at hun ville tilbage til ...4, men han mente, at hun kunne færdiggøre gymnasiet på ...4. De lavede derefter en aftale om, at UT ville låne hende penge til de ting, hun ønskede at købe, hvis hun ville færdiggøre gymnasiet og tage en videregående uddannelse. Hun ønskede at uddanne sig som lærer eller pædagog.

Lånedokumentet fra juli 2004 blev underskrevet i den forbindelse. UT udfærdigede dokumentet. Dokumentet blev underskrevet i forbindelse med, at sagsøgeren flyttede fra sit kollegieværelse på Sjælland til ...4. De underskrev dokumentet, inden hun flyttede. De 900.000 kr. skulle bruges til at sagsøgeren kunne erhverve et hus på ...4 og en fin bil. Hvis hun kunne købe disse ting, var hun indstillet på at fortsætte i gymnasiet. De aftalte, at UT ville udbetale lånet efterhånden, som hun fik brug for pengene. Da sagsøgeren flyttede til ...4, flyttede hun ind i sit barndomshjem, der på daværende tidspunkt var ejet af sagsøgerens onkel. Hun erhvervede senere dette hus for 306.000 kr. Hun finansierede købet ved nogle af de penge, hun lånte af UT. Det blev aftalt, at hun skulle tilbagebetale lånet med 1.000 kr. pr. måned. Afdraget blev sat så lavt, fordi sagsøgeren var under uddannelse. Det var en del af aftalen, at afdragene skulle forhøjes, når hun var færdiguddannet og hendes betalingsevne blev forbedret. Hun har løbende afdraget på lånet fra UT. I begyndelsen betalte hun afdragene kontant, når hun mødtes med UT. De mødtes som minimum en gang om måneden i denne tid. UT boede i Danmark indtil efteråret 2005, hvor han flyttede tilbage til USA. Herefter ændrede tilbagebetalingsmåden sig. Det blev uoverskueligt, hvornår og hvor meget hun tilbagebetalte og UT bad hende derfor sørge for, at afdragene blev indsat på en bankkonto. I den første periode herefter gik hun selv i banken og indsatte pengene på UTs bankkonto. Fra indbetalingen foretaget den 30. juni 2006 skete der automatisk overførsel af afdragene hver måned. Dette skete efter et møde med sagsøgerens bankrådgiver. I en periode ændrede afdragene sig fra 1.000 kr. pr. måned til 2.000 kr. pr. måned. Dette skete, fordi hun i denne periode havde arbejde og derfor kunne forhøje afdragene.

I foråret 2007 flyttede sagsøgeren således til ...3, hvor hun blev ansat i G3. I sommeren 2009 flyttede hun tilbage til ...4 og påbegyndte pædagoguddannelsen, hvorfor afdragene fra dette tidspunkt på ny blev nedsat til 1.000 kr. I januar 2009 overførte hun ekstraordinært 100.000 kr. i afdrag på lånet. I forbindelse med politiets ransagning forud for skattestraffesagen beslagde politiet penge fra sagsøgeren. Efter den frifindende dom i Østre Landsret blev disse penge frigivet, og af disse midler anvendte hun 100.000 kr. til et ekstraordinært afdrag på lånet fra UT. I september 2010 tilbagebetalte hun 10.000 kr. af midler hun havde opsparet. I november 2010 tilbagebetalte hun ekstraordinært 40.000 kr., idet hun havde frigjort midler ved salg af hendes bil. Hun solgte sit barndomshjem i 2005 og købte et nyt hus i 2007. Dette hus ejer hun stadig. Hun forsøgte uden held at sælge huset, da hun boede i Jylland. Det er en klar aftale mellem sagsøgeren og UT, at et større provenu ved salg af huset, skal anvendes til tilbagebetaling af lånet. Det er korrekt, at lånedokumentet lyder på 900.000 kr., og at der reelt er overført ca. 1.025.000 kr. fra UT til sagsøgeren. Hun har således lånt flere penge end angivet på lånedokumentet. Dette skyldes, at taget på hendes hus i ...1 var i meget dårlig stand. Hun havde således planlagt en renovering af huset, men forinden denne blev sat i værk beslaglagde politiet de penge der skulle anvendes hertil. Da politiet ransagede sagsøgerens bopæl befandt sagsøgeren sig på ferie i Egypten. Hun blev orienteret om ransagningen telefonisk af den veninde, der passede huset. Hun talte med politiet, da hun kom hjem fra ferien. Politiet talte om hvidvaskning af penge. Hun kontaktede derefter UT for at få en kopi af lånedokumentet, således at hun kunne dokumentere, at der var tale om et lån. Sagsøgeren kunne ikke finde sin egen kopi af lånedokumentet, idet hun ikke havde styr på sine papirer.

Foruden købet af huset til 306.000 kr. har hun anvendt lånet til at købe en bil til 222.000 kr. Derudover har hun anvendt større beløb til en plastisk operation, til køb af bohave samt computer, TV og DVD-afspiller. Medio 2005 havde hun et meget stort privatforbrug. De penge hun havde modtaget fra UT lå i en bankboks, for at hun ikke skulle blive fristet til at bruge af pengene. UT stillede ikke krav om, at han skulle godkende anvendelse af pengene og hun brugte mange penge på fastfood og tøj samt "fest og farver". UT har ikke bebrejdet hende, men han er næppe tilfreds med dette, idet han lånte hende pengene for at hun kunne tage en uddannelse.

Sagsøgeren har nu påbegyndt pædagoguddannelsen på ...4. Hun vil efter denne uddannelse gerne tage en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi. Hun er skrevet op til et kollegieværelse i København. Meget tyder derfor på, at hun kan opfylde UTs ønske om at tage en uddannelse. Hun har alene modtaget lånet i form af overførsler til hendes konto og aldrig i form af kontanter. Hun har ikke kendskab til, om UT har lånt penge til andre end hende. UT fører regnskab med hendes tilbagebetaling af lånet. Der er endnu ikke tilskrevet renter på lånet. Det var en del af aftalen, at der ikke skulle tilskrives renter så længe sagsøgeren er under uddannelse. Når hun har færdiggjort sin uddannelse, vil der blive tilskrevet renter. Sagsøgeren ved ikke, hvorfor lånet er overført ved "skæve beløb". Det kan muligvis skyldes, at der er betalt et gebyr, samt beløbene er overført i dollars.

UT har forklaret, at han i perioden 2002 - 2005 var ansat hos G2 i Danmark. Han stammer oprindelig fra Asien, men flyttede til USA i 1975. Omkring 2003 lærte han sagsøgeren at kende. Han husker ikke de nærmere omstændigheder omkring deres møde. De udviklede et nært venskab. Venskabet er således, at han opfatter sagsøgeren som en lillesøster. Han rådgiver sagsøgeren og forsøger at guide hende til at træffe de rigtige valg i livet. Han har bemærket, at sagsøgeren har stor omsorg for sin familie. I 2004 begyndte sagsøger at tale om, at hun ville opgive sin uddannelse. Dette ønskede han ikke. Han kender til betydningen af at have gennemført en uddannelse. Han har selv 7 søskende og er blevet presset til at tage en uddannelse på trods af familiens trange kår. Han anser det for meget vigtigt at have en uddannelse og tilbød derfor sagsøgeren at yde hende et lån til at tage en uddannelse og gennemføre sine studier.

Sagsøgeren talte om, at hun gerne ville tilbage til ...4, og at hun skulle have tag over hovedet. Han har selv måttet flytte flere gange i sin barndom, fordi familien blev smidt ud af boligen. Det er hans opfattelse, at det er vigtigt, at have et godt sted at bo. Sagsøgeren ville også gerne have en bil, således at hun kunne gennemføre sine studier uden bekymringer. Der blev derfor lavet et lånedokument som de begge underskrev. I dokumentet var opført betingelserne for lånet og lånets størrelse. Dokumentet blev underskrevet på den dato, der er anført på dokumentet. Han husker, hvor dokumentet blev underskrevet. På dokumentet er lånets størrelse anført til 900.000 kr. Lånebeløbet blev imidlertid efterfølgende forhøjet til i alt 1.025.000 kr. Dette fordi sagsøgeren havde købt et hus, hvor der opstod problemer med huset tag. De ekstra 125.000 kr. blev således overført til nyt tag og øvrig vedligeholdelse af huset.

Det har hele tiden stået klart, at der var tale om et lån og ikke en almisse. Dette var meget vigtigt, fordi sagsøgeren skulle forstå, at man ikke kan leve af almisser. Han har gennem sin opvækst lært at man skal stå til ansvar for sine handlinger og det var vigtigt for ham, at sagsøgeren også lærte dette. Tilbagebetalingsvilkårene blev aftalt således, at der skulle tilbagebetales 1.000 kr. pr. måned, hvilket bevirkede, at tilbagebetalingsperioden blev på 75 år. Da han konciperede dokumentet havde han på ingen måde forestillet sig, at det ville blive nødvendigt at forsvare dokumentet i en retssal. Han medgiver derfor, at dokumentet er dårligt udfærdiget, men ikke desto mindre er der tale om et lån. Det fremgår af dokumentet, at sagsøgeren godt må tilbagebetale lånet før tid. Tanken var således, at beløbet blev sat lavt, mens hun var under uddannelse. Lånet skulle ikke være afdragsfrit under uddannelsen, fordi sagsøgeren skulle være bevidst om, at der var tale om et lån og for at hun kunne vænne sig til at lånet skulle tilbagebetales. De var endvidere enige om, at lånets tilbagebetalingsbetingelser skulle rekonstrueres, når sagsøgeren havde færdiggjort sin uddannelse, således at afdragene blev større.

Han opfattede sagsøgeren som en del af sin familie og derfor ville han gerne låne hende penge, ligesom han har gjort med andre familiemedlemmer. I nogle tilfælde, når han har udlånt til andre familiemedlemmer, har han oprettet lignende lånedokumenter, som det der blev oprettet mellem ham og sagsøgeren. I andre tilfælde, hvor der var tale om små beløb, blev ikke oprettet et lånedokument. Når sagsøgeren har færdiggjort sin uddannelse skal lånets tilbagebetaling tilpasses hendes indkomstniveau. Foreløbig tilbagebetaler sagsøgeren 1.000 - 2.000 kr. pr. måned. Rente på lånet er fastsat til 4 %. De er imidlertid enige om, at lånet ikke tilskrives rente så længe sagsøgeren er under uddannelse. På nuværende tidspunkt afskrives sagsøgerens indbetalinger således direkte på hovedstolen. Udover de månedlige afdrag har han modtaget ekstraordinære indbetalinger på 100.000 kr., 10.000 kr. og 40.000 kr. Sagsøgeren har i henhold til lånedokumentet mulighed for at foretage sådanne ekstraordinære indbetalinger. De første betalinger blev erlagt kontant, når han og sagsøgeren mødtes. Det kunne ske, at sagsøgeren glemte at betale et afdrag. I disse tilfælde sørgede han for at hun betalte det manglende afdrag næste gang de mødtes. De månedlige afdrag var for at sagsøgeren kunne forstå, at der var tale om et lån. Det var vigtigt, at sagsøgeren forstod dette. Senere gik de over til, at pengene blev overført via banken, således, at de kunne holde styr på, hvilke beløb der var blevet betalt. I begyndelsen skete bankoverførslerne således, at sagsøgeren gik i banken og indsatte pengene på hans konto, senere blev lavet et system med faste månedlige overførsler. Han flyttede tilbage til USA i november 2005. Det var ham, der foreslog sagsøgeren at lave en aftale med banken om faste månedlige overførsler. Lånet blev overført til sagsøgeren i mindre portioner efterhånden som hun havde fik brug for dem. Han ønskede ikke at sagsøgeren blot skulle bruge vildt af pengene. Han bestemte ikke hvad sagsøgeren måtte bruge pengene til, men han rådgav hende om dette. Det var vigtigt for ham, at der var tale om et lån til hendes uddannelse. Han blev derfor en smule skuffet over, at mange af pengene blev brugt til alt muligt andet end bolig, bil og udgifter forbundet med uddannelsen. Han har ført nøje regnskab med ind- og udbetalinger. Der er nu afdraget ca. 250.000 kr. på lånet, hvorfor sagsøgeren fortsat skylder ca. 700.000 kr. Det er korrekt, at han havde lånedokumentet med på Hawaii, hvor han opholdt sig da sagsøgeren kontaktede ham for at få en kopi af lånedokumentet. Han medbragte altid sin dokumentmappe, hvori han opbevarede sin computer og andre relevante dokumenter. Da sagsøgeren bad om en kopi sendte han denne pr. telefax.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med et fremlagt påstandsdokument, hvoraf fremgår blandt andet følgende:

"...

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende,

-

at sagsøger ikke har haft en yderligere skattepligtig indkomst i indkomståret 2004 og 2005 på i alt kr. 1.025.576.

-

at der er tale om et lån fra UT, hvorfor der er tale om en ren formuedisposition, der ikke udløser nogen skattemæssig konsekvenser for sagsøger.

-

at SKAT ikke har dokumenteret, at der skulle være tale om skattepligtig indkomst i form af enten gave eller løn/honorar.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det endvidere gældende,

at straffesagen er afgjort ved Østre Landsrets dom af 20. november 2008, hvor sagsøger blev frifundet med henvisning til, at landsretten ikke fandt grundlag for at afvise, at det økonomiske mellemværende mellem sagsøger og UT havde karakter af udlån.

at Østre Landsrets dom af 20. november 2009 har materiel karakter, da der er gennemført betydelige bevisførelse vedrørende låneforholdets karakter herunder gennemgang af tilbagebetalinger på lån samt afhøring af UT fra USA i både byretten og landsretten.

at Østre Landsrets dom at 20. november 2009 ikke er afgjort med henvisning til forsæt eller lignende, og der er derfor grundlag for at overføre resultatet til nærværende sag.

..."

Sagsøgte har ligeledes i det væsentlige procederet i overensstemmelse med et fremlagt påstandsdokument, hvoraf fremgår blandt andet følgende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har ført fornødent bevis for sin påstand om, at hun har påtaget sig en retlig forpligtelse til at tilbagebetale de i sagen omhandlede beløb, og at SKAT som konsekvens heraf med rette har forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2004 og 2005, jf. statsskattelovens § 4.

Det gøres gældende, at denne sag er karakteriseret af et usædvanligt hændelsesforløb, og at sagsøgeren bærer en skærpet bevisbyrde for, at det i relation til det påståede lån forholder sig som påstået, jf. f.eks. SKM2004.162.HR og TfS 1998, 393 H. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Indledningsvis må det betegnes som usædvanligt, at en gymnasieelev på 19-20 år optager et lån i millionklassen uden nogen umiddelbar mulighed for eller udsigt til at få økonomisk råderum til at kunne tilbagebetale lånet og uden sikkerhed, angivelse af låneformål eller andet.

Omstændighederne omkring lånedokumentets [...] fremkomst er endvidere usædvanlige. Dokumentet kom således først til veje efter ransagningen af sagsøgerens bopæl (hvor politiet ikke fandt noget dokument) og sigtelsen for skatteunddragelse. Det fremgår af dokumentet, at det er faxet fra et hotel på Hawaii [...]. UT har herom forklaret, at det var ham, som faxede dokumentet [...]. Han var på ferie på Hawaii og havde ifølge sin forklaring lånedokumentet i en mappe, som han altid har med sig. Lånedokumentet må antages at være udformet pro forma og tilbagedateret for at forbedre sagsøgerens bevismæssige position.

Det gøres endvidere gældende, at det påståede lån er ydet på usædvanlige vilkår. Det påståede lån har således en løbetid på 75 år, og skal ifølge aftalen afdrages med månedlige afdrag på kr. 1.000,-, i alt 900 gange. Løbetidens længde gøre det sandsynligt, at parterne når at dø, før hele det påståede lån er tilbagebetalt - et forhold, der ikke er taget stilling til i lånedokumentet [...].

Første afdrag forfalder den 1. juli 2004, men sagsøgeren har ikke dokumenteret, at der er betalt afdrag på gælden fra denne dato. De af sagsøgeren fremlagte kontooplysninger [...] viser alene, at der er betalt faste afdrag til UT fra april 2006 og frem, dvs. efter at politiet og skattemyndighederne gik ind i sagen.

Hertil kommer, at lånet ifølge aftalen skal forrentes med 4 % årligt. Denne forrentning er der imidlertid ikke taget højde for i låneaftalens betingelser for tilbagebetaling - der skal således tilbagebetales kr. 900.000, som alene svarer til lånets hovedstol. Der foreligger ikke fra sagsøgeren og UT nogen form for opgørelser eller oversigter over lånets løbende forrentning (og hovedstol), og sagsøgeren har da heller ikke på noget tidspunkt foretaget fradrag for renteudgifter for lånet [...]. Realiteten er, at det påståede lån ikke forrentes.

Endvidere svarer lånedokumentets hovedstol på kr. 900.000 ikke til de reelle overførsler på kr. 1.025.576, der i øvrigt er foretaget ved 19 overførsler over en periode på ca. 1 år. Der foreligger således ikke en låneaftale omfattende alle de overførte beløb, hvilket må betragtes som usædvanligt beløbets størrelse taget i betragtning.

Endelig forekommer det usædvanligt, at der ikke er blevet stillet sikkerhed for lånet, hvilket i en situation som nærværende sag, hvor tilbagebetalingsperioden angives til 75 år er særlig central for at sikre den påståede långiver sit betydelige tilgodehavende. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgeren i perioden har været ejer af to ubehæftede ejendomme - i perioden 1. april 2005 [...] til 1. februar 2007 [...] en ejendom beliggende ...1, og i perioden 1. januar 2007 [...] og frem [...] en ejendom beliggende ...2. Også dette forhold bestyrker i betydelig grad, at sagsøgeren ikke har påtaget sig en retlig forpligtelse til at tilbagebetale de i sagen omhandlede beløb.

Det forhold, at sagsøgeren af landsretten er blevet frifundet [...] for tiltalen rejst mod hende om skattesvig, er uden betydning for nærværende civile sag. Det er gentagne gange i retspraksis er fastslået, at såvel undladelse af at rejse strafferetlig tiltale som frifindende straffedomme ikke afgør den civilretlige vurdering af sagen.

Bevisbyrdeforholdene er meget forskellige i en straffesag om skattesvig og i en civil skattesag om forhøjelse af skatteansættelsen. I en straffesag påhviler det anklagemyndigheden at føre bevis for, at der ikke har været tale om et lån, som er uden konsekvenser for skatteopgørelsen. I en civil skattesag er det den skattepligtige selv, der har bevisbyrden, når hun hævder, at der har været tale om sådant et lån.

Den omstændighed, at anklagemyndigheden ikke har kunnet føre tilstrækkeligt bevis for, at sagsøgerens oplysninger om et lån er urigtige, betyder naturligvis ikke, at hun har ført bevis for, at hendes oplysninger om et sådant lån er rigtige, jf. f.eks. også SKM2009.160.ØLR, SKM2009.164.ØLR, SKM2009.159.ØLR, SKM2007.96.HR, TfS2000, 80 V og TfS1999, 103V.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Gaver, løn eller honorarer ydet i indkomståret, betragtes som skattepligtig indkomst, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, jf. statsskattelovens § 4, litra c. Til indkomsten henregnes imidlertid ikke indtægter, der hidrører fra optagelse af lån, jf. samme lov § 5, litra c.

Sagsøgeren har under denne sag anført, at de beløb, der er overført til hendes bankkonto fra UT ikke er udtryk for en gave, løn eller honorar, men at aftalen er et låneforhold. Det påhviler sagsøgeren, at dokumentere, at der er tale om et låneforhold, og at låneaftalen pålægger sagsøgeren en reel, retlig forpligtelse til at tilbagebetale de overførte beløb.

Det er ubestridt, at sagsøgeren regelmæssigt har overført beløb til UT, og at hun samlet har tilbageført meget betydelige beløb til denne. Det lægges efter bevisførelsen endvidere til grund, at der tillige forud for bankoverførslerne, af sagsøgeren, er erlagt kontante beløb til UT, og at sagsøgerens betalinger til UT, i det væsentlige, er foretaget i overensstemmelse med den afdragsprofil, der fremgår af lånedokumentet.

Navnlig under disse omstændigheder og henset til at der foreligger et lånedokument, der efter sit udvisende statuerer et låneforhold, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte det af UT forklarede om, at han ønskede at understøtte sagsøgerens uddannelse, og at han ønskede, at dette skulle ske i form af et lån, der skulle tilbagebetales. Uanset, at lånet må anses for ydet på usædvanlige vilkår, finder det retten på herefter dokumenteret, at der er indgået en reel, retlig forpligtende låneaftale mellem sagsøgeren og UT.

Da de af sagsøgeren modtagne beløb således må betragtes som et lån, henregnes beløbene ikke til sagsøgerens skattepligtige indkomst i de omhandlede indkomstår, hvorfor sagsøgerens påstande tages til følge.

Efter sagens udfald skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger til sagsøgeren med 56.000 kr. Ved omkostningsfastsættelsen er udover sagens udfald taget hensyn til sagens karakter og omfang. Beløbet dækker 50.000 kr. til udgifter til advokatbistand, et skønnet beløb på 2.000 kr. til udarbejdelse af ekstrakt og materialesamling, samt 4.000 kr. til dækning af retsafgift. Der foreligger ikke oplysninger om, at sagens førelse i øvrigt har påført sagsøgeren udgifter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgeren, As personlige indkomst for indkomståret 2004 nedsættes med 364.640 kr.

Sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2005 nedsættes med 643.486 kr.

Sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2005 nedsættes med 17.450 kr.

Inden 14 dage skal sagsøgte, Skatteministeriet, betale 56.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter