Dato for udgivelse
27 Jan 2011 08:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Dec 2010 11:29
SKM-nummer
SKM2011.53.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS H-3340/2009
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsavancebeskatning
Emneord
Bindende, svar, ejendom, næring, afvisning, parcelhusreglen
Resumé

SKAT afviste at give bindende svar på, om en ejendom kunne sælges skattefrit efter parcelhusreglen, idet spørgsmålet ikke kunne besvares med den fornødne sikkerhed, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2. Ved afgørelsen havde SKAT lagt vægt på, at oplysningerne om sagsøgerens og dennes ægtefælles beskedne indkomst og formueforhold for indkomstårene 2006-2008 gav anledning til tvivl om, hvorvidt oplysningerne hvilede på et korrekt grundlag, og om sagsøgeren var næringsdrivende med fast ejendom.

Sagsøgeren indbragte sagen for retten med påstand om, at han havde retskrav på at få et bindende svar på, om ejendommen kunne sælges skattefrit.

I overensstemmelse med Skatteministeriets påstand fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn. Særligt bemærkedes, at det tidsmæssige perspektiv, der havde betydning for, om ejendommen var udgået af næringsvirksomheden, skulle bedømmes efter de oplysninger, der forelå på tidspunktet for SKATs afgørelse.

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2
Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-1 A.A.3.9
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 E.J.1
Redaktionelle noter

Anket til landsretten

Sagen er efterfølgende afvist


Parter

A
(Adv.fm. Bjarke Madsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Lau Bertelsen)

Afsagt af byretsdommer

Peter Brund

Sagens baggrund og parternes påstande

SKAT afviste ved afgørelse af 25. august 2009 en anmodning fra sagsøgeren, A, om bindende svar på spørgsmål om ejendommen ...1 kan sælges skattefrit efter parcelhusreglen.

A har efter sin endelige påstand påstået sagen hjemvist til realitetsbehandling hos SKAT.

SKAT har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, IP og BA.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for påstanden gjort følgende anbringender gældende, som anført i påstandsdokument af 17. september 2010:

"...

at

nærværende sagsanlæg er en prøvelse af SKATs afgørelse af 25. august 2009.

   

at

sagsøgeren erhvervede ejendommen ...1 med overtagelsesdag pr. 1. september 2005 med henblik på beboelse,

   

at

sagsøgeren umiddelbart efter erhvervelsen fraflyttede ejendommen ...4, der indtil da havde tjent til fælles bopæl for sagsøgeren og dennes ægtefælle, og umiddelbart herefter tog bopæl i ejendommen ...1,

   

at

ægtefællen i umiddelbar tilknytning hertil fraflyttede det tidligere fælles hjem i forbindelse med erhvervelse af egen ny bolig,

   

at

ejendommen ...4 efterfølgende blev solgt til 3. mand,

   

at

SKAT forud for afgørelse af 25. august 2009 har anset salget af ejendommen ...4 for skattefrit efter parcelhus-reglen,

   

at

sagsøger tidligere med henblik på beboelse købte ejendommen ...3 med overtagelse pr. 1. januar 2002,

   

at

sagsøger solgte denne ejendom igen i april 2004, således at han var folkeregistertilmeldt på adressen i perioden 19. marts 2002 til 1. juni 2004,

   

at

Skatteankenævnet ved afgørelse af 17. april 2009 tiltrådte. at sagsøgerens salg af ejendommen ...3 var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 1,

   

at

sælger af den i sagen omhandlende ejendom overfor køber påtog sig forpligtelsen til at ændre ejendommens status fra erhverv til beboelse, idet ejendommen på erhvervelsestidspunktet ikke kunne anvendes til dette formål,

   

at

sælger i første omgang undlod at opfylde denne forpligtelse,

   

at

sagsøgeren umiddelbart efter overtagelsen af ejendommen ...1 og efter at have taget bopæl i denne, fik sin anmeldelse til Folkeregisteret afvist, med henvisning til ejendommens erhvervsstatus,

   

at

sagsøgeren efterfølgende måtte rykke sælger adskillelige gange, med henblik på at denne fik foranlediget en ændring af ejendommens status fra erhverv til beboelse,

   

at

sagsøgeren så snart det var muligt, i forbindelse med ændringen af ejendommens status til beboelse, lod sig folkeregistrere på adressen.

   

at

kommunen uberettiget opkrævende dækningsbidrag hos sagsøger vedr. ejendommen. idet beløbet efterfølgende er tilbagebetalt fuldt ud.

   

at

sagsøgeren har beboet den i sagen omhandlede ejendom lige siden august 2005,

   

at

sagsøgeren og dennes ægtefælle igen har haft fælles husstand siden 28. februar 2007, på hvilket tidspunkt deres fællesbarn var ca. 3 måneder gammelt,

   

at

sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at den i sagen omhandlende ejendom ikke tjener eller har tjent til bolig for sagsøgeren i en del af den periode, hvor sagsøgeren har været ejer af ejendommen,

   

at

sagsøgeren har afkræftet en påstået formodning for, at ejendommen er anskaffet som led i næring med køb og salg af fast ejendom,

   

at

der ikke kan stilles strengere krav til en sådan afkræftelse, end de krav, der blev stillet og opfyldt i forbindelse med vurderingen af sagsøgerens køb og salg af ejendommene ...3 og ...4,

   

at

sagsøgte ikke har oplyst og sandsynliggjort hvor sagsøgeren ellers skulle have boet i perioden 1. september 2005 og til dags dato,

   

at

sagsøgte ikke har konkretiseret de usikkerhedsmomenter, der skulle begrunde sagens afvisning,

   

at

SKAT på afgørelsestidspunktet havde færdigbehandlet sagsøgers og dennes ægtefælles indkomst og formueforhold for indkomstårene 2006, 2007 og 2008,

   

at

det i øvrigt bestrides, som hævdet af sagsøgte, at der sammenlignet med indkomstårene 2004 og 2005 skulle være uklarhed mht. sagsøgers indkomst- og formueforhold i indkomstårene 2006 -  2008.

   

at

sagsøgte trods opfordring til nærmere at redegøre for denne særlige usikkerhed, der i årene 2006-2008 skulle herske omkring sagsøgers indkomst- og formueforhold, set ifht. årene 2004 og 2005, ikke har konkretiseret denne.

   

at

Skatteankenævnets kendelse af 17. april 2009 vedr. bl.a. ejendommen ...2 var endelig på afgørelsestidspunktet.

   

at

det må anses for stridende med den almindelig forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, at SKAT afviser at bekræfte, at et salg af ejendommen ...1 er omfattet af parcelhusreglen, når SKAT tidligere har anerkendt, at salget af de tidligere af sagsøger beboede ejendommene ...3 og ...4 er opfattet af parcelhusreglen.

   

at

SKATs afgørelse af 25. august 2009 indeholder faktuelle forkerte oplysninger, idet det angives heri, at sagsøger har været uden fast bopælsadresse i perioden 1. august 2005 til 15. januar 2006 samt at sagsøgers ægtefælle først flyttede til ...1 pr. 28. juli 2007,

   

at

det først var efter påklage af sagsøgtes tidligere afgørelse til Skatteankenævnet vedr. ejendommen ...3 og nævnets efterfølgende afgørelse, at sagsøgte erkendte, at den pågældende ejendom kunne sælges skattefrit,

   

at

det bestrides, at der på afgørelsestidspunktet forelå et andet faktuelt grundlag, end det grundlag der forelå på tidspunkterne for afgørelserne vedrørende ejendommene ...4 og ...3.

   

at

det allerede af disse grunde ikke kan lægges til grund, at SKAT har foretaget et korrekt skøn eller at dennes afgørelse hviler på et korrekt grundlag,

   

at

SKAT ikke i sagen har efterspurgt oplysninger hos sagsøger, som SKAT ikke efterfølgende har modtaget,

   

at

sagsøgte har bevisbyrden for, at nærværende sag er et sådant særligt tilfælde, som beskrevet i Skatteforvaltningslovens § 24 stk. 2, at dette skulle berettige sagsøgte til at undlade at fremkomme med et bindende svar, med henvisning til at svaret ikke kan besvares med den fornødne sikkerhed,

   

at

pågældende bevisbyrde for en sådan usikkerhed er ikke løftet.

   

at

det bestrides, at det skulle fremstå usikkert, hvorvidt ejendommen indgår i næringsvirksomhed, hvilket i øvrigt modsiges af, at sagsøger har beboet ejendommen i mere end 5 år,

   

at

sagsøger har retskrav på at få afklaret. hvorvidt ejendommen kan sælges efter parcelhusreglen, således at sagsøger kan disponere i tillid hertil i forbindelse med eventuelt køb af ny bolig og

   

at

sagen hør hjemvises til realitetsbehandling hos SKAT.

..."

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort følgende anbringender gældende. som anført i påstandsdokument af 16. september 2010:

"...

Til støtte for Skatteministeriets frifindelsespåstand gøres overordnet gældende, at SKATs afgørelse af 25. august 2009 er lovlig og gyldig. SKAT har således med rette afvist at give bindende svar på spørgsmålet om, hvorvidt ejendommen beliggende ...1, kan sælges skattefrit efter parcelhusreglen.

Der er ikke grundlag for at anfægte rimeligheden af det af SKAT udøvede skøn, hvorved det er lagt til grund, at spørgsmålet om, hvorvidt ejendommen kan sælges skattefrit efter parcelhusreglen ikke kan besvares med fornøden sikkerhed under de foreliggende omstændigheder - og at betingelserne for at afvise anmodningen om et bindende svar i medfør af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, derfor er opfyldt.

Tilsidesættelse af SKATs skøn forudsætter, at sagsøger fører bevis for, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag, og denne bevisbyrde har han ikke løftet.

Sagsøger har fremført 3 anbringender til støtte for sin anskuelse om, at SKAT burde have imødekommet hans anmodning om bindende svar. Imidlertid er ingen af disse anbringender holdbare. Om de enkelte anbringender finder jeg i øvrigt anledning til følgende supplerende bemærkninger:

1.

Sagsøgers indsigelse om, at SKAT ikke har konkretiseret de usikkerhedsmomenter, der begrunder afvisning af anmodningen:

   
 

Indsigelsen er ikke korrekt. Usikkerhedsmomenterne fremgår af begrundelsen for afgørelsen. Sagsøgeren har gennem 10-11 år, bortset fra en kort periode i 2002 og i 2005, beskæftiget sig med køb og salg af fast ejendom. jf. bilag 9, side 5, og har for indkomståret 2005 selvangivet løn fra ejendomsmæglerfirmaet G1 med kr. 108.323, jf. bilag 5, side 4. Sagsøgeren har for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 ikke selvangivet skattepligtig indkomst. SKAT har beregnet et vejledende privatforbrug på henholdsvis kr.  -1.642.640, kr. 37.138 og kr. 169.272 i de tre indkomstår, jf. bilag 9, side 4.

   
 

Henset til det oplyste om sagsøgerens beskæftigelse samt usikkerheden om sagsøgerens indkomst- og formueforhold, herunder om sagsøgeren fortsat driver næring med køb og salg af ejendom, og hvorvidt ejendommen indgår i næringsvirksomheden, er det åbenbart, at der hersker væsentlig usikkerhed om de faktiske forhold, som er afgørende for besvarelsen af det stillede spørgsmål. Det af sagsøgeren stillede spørgsmål kan således ikke besvares løsrevet fra disse faktiske forhold.

   

2.

Sagsøgers indsigelse om, at SKATs afvisning er i modstrid med den almindelige lighedsgrundsætning

   
 

Anvendelsen af lighedsgrundsætningen forudsætter, at der er tale om identiske sager/forhold. Dette er ikke tilfældet i den foreliggende sag, allerede fordi sagsøgeren henviser til sager/forhold, der intet har med bindende svar at gøre, men derimod egentlige ansættelser.

   
 

Hertil kommer, at det ikke er i strid med en lighedsgrundsætning, at avance ved afståelsen af to andre ejendomme i tidligere indkomstår (henholdsvis indkomståret 2004 og 2005) ikke er beskattet. SKAT har ved afvisningen af sagsøgerens anmodning om bindende svar hæftet sig ved væsentlige oplysninger, som ikke forelå, da der blev truffet afgørelse om ejendommene ...3 og ...4, herunder navnlig oplysningerne om uklarheden med hensyn til sagsøgerens indkomst- og formueforhold og hans engagement i ejendomsselskabet H1.

   
 

Endelig bemærkes, at intet tyder på skarp adskillelse mellem ejendomme, som er omfattet af sagsøgerens næring ved handel med fast ejendom og ejendomme, der ikke er omfattet af hans næring. Dette illustreres af skatteankenævnets afgørelse (bilag 6), hvorved ejendommen ...2 - modsat ejendommen ...3 - blev anset for omfattet af sagsøgerens næring, selv om sagsøgeren også har været folkeregistertilmeldt på denne adresse og selv har anset denne som undtaget fra næringsbeskatningen.

 
   
 

Da afgørelsen i nærværende sag, dels vedrører bindende svar og ikke egentlige ansættelser, dels er truffet på et faktuelt grundlag, som ikke forelå, da skatteforvaltningen traf afgørelse vedrørende ejendommene ...3 og ...4. må det klart afvises, at afgørelsen er i strid med lighedsgrundsætningen.

   

3.

Skatteforvaltningens afgørelse er truffet på et forkert faktuelt grundlag

   
 

For det første henvises der til, at sagsøgerens ægtefælle flyttede folkeregisteradresse til den omhandlede ejendom den 28. februar 2007 og ikke den 28. juli 2008. Heroverfor bemærkes det, at der i sagsfremstillingen i afgørelsen, jf. bilag 9, side 2 er anført den korrekte dato, og at det beror på en skrivefejl, når der senere i samme afgørelse, jf. bilag 9, side 5, er anført juli måned i stedet for februar måned.

   
 

For det andet henvises der til, at den tidligere ejer og kun denne havde fået tilladelse til, at anvende ejerlejligheden til erhvervsmæssig benyttelse, jf. bilag 11, og at sagsøgeren følgelig ikke kunne lade sig folkeregistrere på ejendommen på indflytnings- og overtagelsestidspunktet, jf. processkrift 1. side 2, femte afsnit. Heroverfor bemærkes, at det forhold, at den tidligere ejer af ejendommen har fået tilladelse til at benytte ejendommen erhvervsmæssigt i sig selv ikke indebærer, at ejendommen ikke (tillige) kunne anvendes til privat benyttelse, og at sagsøgeren ikke kunne lade sig folkeregistrere på adressen på overtagelsestidspunktet. Endvidere ændrer forholdet ikke på det i afgørelsen anførte om, hvornår sagsøgeren rent faktisk blev folkeregistreret på ejendommen.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgeren har i forbindelse med anmodningen om bindende svar henvist til Skatteankenævnets afgørelse af 17. april 2009. Skatteankenævnets afgørelse indeholder - udover spørgsmål om næringsvirksomhed - en detaljeret gennemgang af sagsøgerens skattemæssige forhold herunder indkomst og bopælsforhold og oplysninger om handler med fast ejendom, herunder deltagelse i selskaber, der driver handel hermed.

I Skatteankenævnets afgørelse, der vedrører ejendommene ...3 og ...2, som blev købt af sagsøgeren i henholdsvis oktober 2001 og december 2003 og solgt i april 2004 og januar 2005, er det lagt til grund, at sagsøgeren siden 1998 har været næringsdrivende med køb og salg af ejendomme. Skatteankenævnet anfører, at der herefter er en formodning for, at alle erhvervelser efter næringstidspunktet er omfattet af næringen. Skatteankenævnet fandt efter en konkret vurdering, at sagsøger vedrørende ejendommen ...3 havde afkræftet denne formodning, hvorefter avancen ved salget ansås som skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Skatteankenævnet anså derimod, at ejendommen ...2 blev købt og solgt som led i næringsvirksomheden. Avancen ved salg af denne ejendom blev derfor anset for skattepligtig efter statsskatteloven § 4 og § 5a.

Skatteankenævnets afgørelse - der ikke er påklaget - ligger til grund for SKATs afgørelse af 25. august 2009, hvor SKAT afviste anmodningen om bindende forhåndsbesked vedrørende beskatning ved salg af ejendommen ...1, som sagsøger erhvervede i september 2005.

SKAT har i afgørelsen af 25. august 2009 blandt andet henvist til sagsøgerens og dennes ægtefælles indkomst og formueforhold for indkomstårene 2006 - 2008, der i følge SKATs kontroloplysninger, af SKAT anses for af et så beskedent omfang, at der kan være tvivl om oplysningerne hviler på et korrekt grundlag. SKAT har endvidere henvist til, at de vejledende privatforbrugsberegninger på baggrund af de selvangivne oplysninger viser store udsving og i indkomståret 2006 er negative. SKAT har herefter anført, at spørgsmålet om ejerlejligheden ...1 er omfattet af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, ikke kan besvares med den fornødne sikkerhed med henvisning til usikkerheden om sagsøgerens indkomst og formueforhold og dermed også, om sagsøgeren driver næring med køb og salg af fast ejendom.

Retten finder, at SKATs afvisning af at give bindende forhåndsbesked er truffet på et fyldestgørende grundlag. Det bemærkes herved, at sagsøgeren har været bistået af professionelle rådgivere, og at SKAT på baggrund af oplysningerne i Skatteankenævnets afgørelse ikke har haft anledning til at indhente yderligere oplysninger.

Det følger skatteforvaltningslovens § 21, at enhver kan få et bindende svar hos SKAT på spørgsmål, som SKAT har kompetence til at afgøre, om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition som vedkommende har foretaget eller påtænker at foretage. Undtagelse herfra følger af lovens § 24, stk. 2, hvorefter SKAT i særlige tilfælde kan afvise at give bindende forhåndsbesked, hvis spørgsmålet er af sådan en karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende i mod besvarelse. I ligningsvejledningen er det vedrørende bindende svar anført, at der i forbindelse med administration af afvisning af at give bindende svar bør henses til, om det er muligt at besvare spørgsmålet løsrevet fra spørgerens andre skattemæssige forhold.

Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det skøn som SKAT har udvist i forbindelse med afvisningen af at give bindende svar. Den omstændighed, at sagsøgeren i forbindelse med bevisførelsen for retten har sandsynliggjort, at han har boet på ejendommen ...1 fra omkring august 2005 og de oplysninger, der i øvrigt er fremkommet under bevisførelsen, kan ikke føre til andet resultat. Det bemærkes herved at SKATs afgørelse er truffet ud fra de oplysninger, der forelå på tidspunktet for afgørelsen, herunder oplysning om tilmelding i folkeregisteret, hvorefter sagsøgeren var uden fast bopælsadresse fra 1. august 2005 til 15. januar 2006. Det bemærkes endvidere, at det tidsmæssige perspektiv, der kan have betydning for om ejendommen er udgået af næringsvirksomhed, i den foreliggende sag skal bedømmes efter tidspunktet for SKATs afgørelse den 25. august 2009.

Som følge af det anførte frifindes sagsøgte.

Efter sagens udfald og forberedelsens omfang skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte med kr. 50.000,00 udgørende dækning af udgift til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale kr. 50.000.00.