Dato for udgivelse
19 Jan 2011 08:31
Dato for afsagt dom/kendelse
09 Dec 2010 14:07
SKM-nummer
SKM2011.33.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-1945/2009
Dokument type
Dom
Emneord
Goodwill, interesseforbundne, parter, værdiansættelse
Resumé

Ved en aftale indgået mellem interesseforbundne parter var købesummen fastsat til kr. 100.000,-, hvilket var væsentligt under virksomhedens goodwill-værdi i henhold til den vejledende anvisning. Ved syn og skøn for Landsskatteretten fandtes det overdragne at bestå i en overskudsret, hvis værdi udgjorde kr. 675.000,-. Landsskatteretten lagde i overensstemmelse med parternes synspunkt til grund, at der var tale om goodwill og ansatte værdien til kr. 575.000,-.

For byretten gjorde sagsøgeren bl.a. med henvisning til syns- og skønserklæringen gældende, at værdien af den overdragne goodwill maksimalt var på kr. 100.000,-. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn, og ministeriet blev frifundet.

Reference(r)

Afskrivningsloven § 45, stk. 3
TS-cirkulære 2000-10

Henvisning

Ligningsvejledningen 2010-2 E.I.4.1.2

Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2 E.I.4.1.3.1

Parter

A
(Advokat Leo Jantzen

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Thomas Faarup

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 30. november 2009, drejer sig om værdiansættelsen af goodwill i forbindelse med det aktiv, der den 1. januar 2001 blev overdraget fra sagsøger, A, til H1 ApS.

Påstande

A har nedlagt påstand om,

principalt at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at goodwill-værdien ved As salg af 25 % af I/S H2 til H1 pr. 1. januar 2001 maksimalt skal fastsættes til 100.000 kr.,

subsidiært, at Skatteministeriet skal tilpligtes at anerkende, at goodwill-værdien ved As salg af 25 % af I/S H2 til H1 pr. 1. januar 2001 udgør et af retten fastsat mindre beløb end 575.000 kr.,

mere subsidiært, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at værdiansættelsen af goodwill-værdien ved As salg af 25 % af I/S H2 til H1 pr. 1. januar 2001 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært taget bekræftende til genmæle overfor As mere subsidiære påstand.

Oplysningerne i sagen

Ved kendelse af 24. september 2009 ændrede Landsskatteretten Skatteankenævnets afgørelse om værdiansættelsen af goodwill ved overdragelsen pr. 1. januar 2001 fra 800.000 kr. til 575.000 kr. I Landsskatterettens kendelse er anført blandt andet:

"...

Sagens oplysninger

Klageren er eneanpartshaver i selskabet H1 ApS. Selskabets formål har været salg af anvendelsesret til miljøbogens hjemmeside, konsulentbistand, formidling af seminarer samt tilrettelæggelse af rejser. I 2003 er selskabets hovedaktiviteter solgt. Selskabets formål er herefter alene tilrettelæggelse af rejser.

Klageren har herudover drevet interessentskabet H2 I/S sammen med SD fra den 1. maj 1998 til den 1. januar 2003. Interessentskabets aktivitet består i konsulent- og foredragsvirksomhed.

Mellem klageren og H1 ApS er der den 1. marts 1998 indgået følgende aftale

"...

Mellem H1 ApS og A er dags dato indgået følgende

Aftale

Indgået i forbindelse med As forventede indtræden i et samarbejde med SD om H2-virksomhed for amter og kommuner.

H1 og A har i en årrække været fælles om driften af H2-virksomheden. I tilfælde af en aftale med SD, er det meningen at H1 og As samarbejde skal fortsætte uændret.

Som vederlag til H1 er aftalt et konsulenthonorar på 50 pct. af indtjeningen i perioden 1. maj 1998 til 31. december 2001, dog maksimalt kr. 475. 000 pr. år.

..."

Interessentskabskontrakt er indgået den 8. marts 1998. Kontrakten er ændret pr. 31. december 1998. Kontrakten indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

"...

§ 5

(ændret pr. 31/12-1998)

Over/underskud i forhold til den enkelte aktivitet i 1998 deles mellem interessenterne som en grundfordeling i forholdet 50 pct. til hver indtil det samlede bruttoudbytte til hver udgør 273.000 kr. I årene 1999, 2000, 2001, 2002, 2003 og 2004 ændres grundfordelingen til 410.000 kr. til hver, inden for kalenderårene. Et over/underskud ud over grundfordelingen deles mellem interessenterne i år 1 (1998) som tillægsfordeling i forholdet 65 pct. til A og 35 pct. til SD. Fra år 2 (1999) og hvert af årene 2000, 2001, 2002, 2003 og 2004 ændres fordelingen hvert år således at A afgiver yderligere 5 pct. pr. år til SD indtil fordelingen i 2004 udgør 35 pct. til A og 65 pct. til SD. Fra udgangen af år 2004 udtræder A af Interessentskabet hvorved det samlede over/underskud alene tilfalder/påhviler SD. I forbindelse hermed opgøres det afståelsesbeløb som tilkommer A jf. § 10.

Ved overskud forstås den samlede fakturerede omsætning ekskl. moms med fradrag af faste omkostninger så som husleje, lys, varme, telefon, revisor, anskaffelser og -materiel, som straks kan afskrives skattemæssigt, samt reparation og vedligeholdelse, lønudgifter til sekretariat, andet personale o.lign. og variable omkostninger så som materialekøb, kontorholdsudgifter, honorarudgifter, rejse- og opholdsudgifter o.lign, ligesom eventuelle skattemæssige afskrivninger fradrages

§ 5 A

(Indsat pr. 31/12-98)

Med virkning fra regnskabsåret 1998 er det mellem interessenterne aftalt, at A kan vælge at fakturere en større eller mindre del af sin overskudsandel til Interessentskabet. Det er en forudsætning for fakturering, at Interessentskabets regnskab udviser overskud før fakturering og at der ikke fremkommer underskud efter fakturering.

Det således fakturerede beløb er at betragte som ac-overførsel af As overskudsandel jf. kontrakten.

Fakturering kan først ske i forbindelse med regnskabsårets udløb og udbetalinger foretaget i løbet af regnskabsåret udgør derfor ac-udbetalinger i forhold til den endelige overskudsberegning og -udbetaling.

Valget af udbetalingsform må ikke påvirke den samlede størrelse af hver af interessenternes overskudsandele beregnet efter indholdet af § 5. Derfor foretager revisor den afledte procentvise regulering af overskudsandelene.

§ 10

(revideret 31/12-1998)

Såfremt intet andet aftales, udtræder A som interessent fra udgangen af 2004 (jf. § 5). I forbindelse med denne udtræden er A berettiget til et afståelsesbeløb der udgør 105 pct. af det gennemsnitlige årlige overskud ud over den samlede grundfordeling for årene 1999 til 2004. Det beregnede afståelsesbeløb udredes af SD, som kan vælge at afregne enten kontant eller at afvikle hovedstolen med tillæg af sædvanlig bankrente på annuitetsvilkår over en femårig periode startende i 2005.

Der er aftalt særlige vilkår for A's mulighed for at udvikle seminarer fra år 2005 jf. § 16 B."

Mellem klageren og H1 ApS er der den 1. januar 2001 indgået følgende aftale:

"Mellem H1 ApS og A er dags dato indgået følgende

Aftale

der ændrer aftale af 1. marts 1998.

A overdrager med virkning pr. 1. januar 2001 50 pct. af sine andele i H2 I/S til H1 for en pris af kr. 100. 000.

Hermed bortfalder As forpligtelse til at indbetale konsulenthonorarer til H1."

I år 2000 er der opstået uenighed i interessentskabet, og SD har indledt en voldgiftssag. Efter at den mundtlige voldgiftssag var afsluttet, men før voldgiftsretten var fremkommet med sin tilkendegivelse, har parterne indgået et forlig.

Forliget af 25. november 2001 og 16. januar 2002 indeholder bl.a. følgende bestemmelser

"...

§ 1

SD og A har siden 1998 drevet interessentskabet H2 I/S i henhold til interessentskabskontrakt, underskrevet den 8. marts 1998 med tillæg af 31. december 1998.

Parterne er blevet enige om at samarbejdet skal ophøre, således at virksomheden gradvist overtages af SD med henblik på at han kan fortsætte driften.

SD ejer p.t. 50 pct. af interessentskabet H2 I/S. A ejer p.t. 25 pct. af interessentskabet H2 I/S, mens det af A ejede H1 ApS ejer 25 pct.

Overdragelsen af de 25 pct. til det af A ejede H1 ApS er sket med virkning fra 1. januar 2001, og ved sin tiltrædelse af nærværende aftale accepterer SD denne overdragelse. I forbindelse med overdragelsen tiltræder H1 ApS den ovenfor nævnte interessentskabskontrakt, og for så vidt angår beregning af overskudsandel bemærkes, at beregningsmodellen i interessentskabskontrakten ikke påvirkes af, at der i perioden 1. januar til 31.12.01 er 3 interessenter.

§ 2 Overdragelse af I/S-andele.

Som anført ovenfor har A overdraget halvdelen af sin interessentskabsandel til H1 ApS med virkning fra 1. januar 2001.

H1 overdrager herefter sin andel af interessentskabet til SD med virkning fra 1. januar 2002.

Interessentskabet ejes således pr. 1. januar 2002 af SD med 75 pct. og A med 25 pct.

Det er herefter aftalt, at As andel på 25 pct. af interessentskabet overdrages med halvdelen, svarende til 12,5 Pct. af interessentskabet til SD med virkning fra 1. juli 2002. Den sidste halvdel, svarende til 12,5 pct. af interessentskabet overdrages til SD med virkning fra den 1. juli 2003.

§ 3

Købesum

Den samlede købesum for halvdelen af interessentskabet er fastsat til kr. 1.600.000,00, som berigtiges således

a         

Den 1. januar 2002 betales kr. 800.000,00 for H1 ApS' 25 pct. af det samlede interessentskab, idet kr. 500.000,00 betales kontant og der udstedes gældsbrev på kr. 300.000,00 på nærmere aftalte vilkår.

b

Den 1. juli 2002 udsteder SD gældsbrev på kr. 400.000,00 til A på nærmere aftalte vilkår, som betaling for hans 12,5 pct. af det samlede interessentskab.

c

Den 1. januar 2003 udsteder SD gældsbrev på kr. 400.000,00 til A for hans sidste 12,5 pct. af det samlede interessentskab pånærmere aftalte vilkår.

...

SD giver samtidig hermed A pant i sælgervirksomhedens aktiver i form af driftsinventar og goodwill, idet omkostningerne i forbindelse hermed afholdes af SD.

§ 5

Overkskud

...

For så vidt angår fordeling af overskud i perioden 1. jan. - 31. december 2002 er det aftalt, at der lægges et overskud til fordeling på kr. 1.600.000,00 på årsbasis i interessentskabet til grund. Overskudsandelen til A udbetales hver måned bagud.

..."

Tillægget af 17. maj 2003 indeholder bl. a. følgende bestemmelser

"...

Til endelig afgørelse af de opståede tvister om fortolkningen af dele af indholdet i ovenstående forligsaftale, og med det formål at bringe tvisterne til ophør, indgår parterne følgende tillægsaftale:

§ 1

SD anerkender at A er medejer af Interessentskabet indtil udgangen af juni 2003 f.s.v. angår 12,5 pct. (i perioden fra 1. januar til 30. juni 2003).

§ 2

Med virkning fra 1. juli 2003 udsteder SD gældsbrev på kr. 400.000 til A for hans sidste 12,5 pct. af det samlede interessentskab på nærmere aftalte vilkår. Gældsbrevet erstatter tidligere udstedt gældsbrev opr. 400.000 som trådte i kraft den 1. januar 2003, som parterne er enige om samtidig at annullere

§ 4

Som grundlag for overskudsberegningen for 2003 er det aftalt at der lægges et overskud til fordeling på kr. 1.600.000,- på årsbasis i interessentskabet til grund.

... "

I 2003 har klageren indledt en ny voldgiftssag, hvor han har nedlagt følgende påstande

  1. SD tilpligtes at anerkende, at klager er medejer af interessentskabet med 25 pct. frem til 30. juni 2003, således at SD overtager 12,5 pct. af de nævnte 25 pct. med virkning fra den 1. juli 2002, og den sidste halvdel, svarende til 12,5 pct., med virkning fra den 1. juli 2003.
  2. SD tilpligtes at anerkende og underskrive årsregnskab for 2001, udarbejdet af interessentskabets revisor, udvisende et regnskabsmæssigt resultat til fordeling blandt interessenterne på kr. 1.324.615, fordelt med 50 pct. til SD, 25 pct. til klager og 25 pct. til H1.
  3. SD tilpligtes at forrente manglende udbetaling af overskudsandel for den pågældende periode fra forfaldstidspunkt til betaling sker.

I kendelse af 3. maj 2004 har voldgiftsretten tilkendegivet, at SD blev frifundet for de af klageren nedlagte påstande 1 og 2. Påstand 3 blev afvist.

Den daværende skatteforvaltning har beregnet værdi af goodwill pr. 1. januar 2001 til følgende efter Ligningsrådets vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill i Told- og Skattestyrelsens cirkulære 2000-10

Beregningsgrundlaget

2000

1999

1998

Resultat før skat 3 år forud for overdragelse

1.370.523,00

1.153.135,00

746.895,00

Regulering af resultat

     

Finansielle indtægter/udgifter

6.023,00

- 3.667,00

- 1.987,00

Ekstraordinære poster

0,00

0,00

0,00

Afskrivninger tilkøbt goodwill

            0,00

            0,00

         0,00

 

1.376.546,00

1.149.468.00

744.908,00

Ikke udgiftsført løn eller medarbejdende ægtefælle

0,00

0,00

0,00

Fælles overskud af virksomhed for begge interessenter

1.376.546,00

1.149.468,00

744.908,00

A

2000

1999

1998

Overskudsandel før renter

499.172,00

446.488,00

711.040,00

Renter vedrørende overskudsandel

3.179.00

- 2.007,00

           0,00

 

502.3 51,00

444.481,00

711. 040,00

Hertil lægges forudfaktureret andel for A

475.000,00

408.000,00

          0,00

 

977.351,00

852.481,00

711.040,00

Vægtning

   

A's andel

A's andel af
samlet resultat

3. sidste år x 1=
744.908,00

744.908,00

 

711.040,00

711.040,00

2. sidste år x 2=
1.149.468,00

2.298.936,00

 

852.481,00

1.704.962,00

Sidste år x 3
1.376.546,00

4.129.638,00

 

977.351,00

2.932.053,00

I alt

7.173.482,00

 

5.348.055,00

Vægtet gennemsnit/6=

1.195.580,33

1.195.580,33

 

891.342,50

Udviklingstendens fælles 1.376.546,00 - 744.908,00

631.638,00/2

315.819.00

   

Reguleret fælles indkomst

 

1.511.399,33

   

Udviklingstendens A 977.351,00 - 711.040,00

266.311,00/2

133.155,50

 

133.155,50

Reguleret indkomst A

     

1.024.498,00

Driftsherreløn (halvdelen, dog minimum 250.000)

     

512.249,00

Reguleret indkomst

   

512.249,00

Forrentning af aktiver

       

Debitorer pr. 31/12-2000

128.356,00

     

Deposita pr. 31/12-2000

13.057,00

     

6 pct. + 3 pct. af

141.413,00

12.727,17

   

A's andel heraf
                                      

977.351/
1.376.547

0,71

9.036,32

-9.036,32

Goodwill til forrentning

     

503.212.68

Kapitalisering

 

Anslået levetid 5 år

Ej masseproducerende, men spec. ydelser = længere levetid

 

Kapitaliseringsfaktor

1,90 x 503.212,68

956.104.09

Værdi af goodwill

 

956.104.09

Under sagens behandling for Landsskatteretten har klagerens repræsentant begæret syn og skøn foretaget vedrørende værdi af goodwill i forbindelse med overdragelsen pr. 1. januar 2001 af 50 pct. af klagerens ejerandel på 50 pct., i alt 25 pct. af andelene, i interessentskabet H2 I/S til det af ham 100 pct. ejede selskab H1 ApS.

Den af byretten udmeldte syns- og skønsmand, statsautoriseret revisor NJ, har besvaret de af parterne stillede spørgsmål på følgende måde:

Spørgsmål 1

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilken goodwillværdi der kan fastsættes ved salg af 25 pct. af interessentskabet "H2 I/S" til en uafhængig tredjemand pr. 1. januar 2001. Det kan oplyses, at parterne er enige om, at der ved begrebet goodwill forstås afståelsen af den til en erhvervsvirksomhed i drift benyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende.

Svar

Interessentskabskontraktens § 10 indeholder en bestemmelse om, at A udtræder som interessent ved udgangen af 2004, samt at han er berettiget til et afståelsesbeløb, der udgør 105 pct. af det gennemsnitlige årlige overskud ud over den samlede grundfordeling for årene 1999 til 2004. I fortsættelse heraf er det min vurdering, at der pr. 1. januar 2001 ikke er overdraget goodwill, men et immaterielt aktiv/en overskudsret, der kan kalkuleres med udgangspunkt i overskud/forventede overskud, jf. interessentskabskontraktens § 10. Jeg har derfor vurderet størrelsen af dette immaterielle aktiv.

I den pr. 1. januar 2001 gældende interessentskabskontrakt, jf. § 5 og § 10 er det aftalt, at "såfremt intet andet aftales, udtræder A (og H1) som interessent fra udgangen af 2004. I forbindelse med denne udtræden er A berettiget til et afståelsesbeløb, der udgør 105 pct. af det gennemsnitlige årlige overskud ud over den samlede grundfordeling for årene 1999 til 2004 ... "

I fortsættelse heraf er det min opfattelse, at den pr. 1. januar 2001 overdragne værdi skal tage udgangspunkt i den overskudsandel (fakturerede honorarer og overskudsandel), der forventedes at tilfalde H1 for årene 2001 - 2004 jf. § 5 med tillæg af et afståelsesbeløb, jf. interessentskabskontraktens § 10.

Generelle forhold ved vurdering af overskudsretten

Min efterfølgende vurdering af værdien af overskudsretten er angivet med udgangspunkt i den værdi, som jeg vil skønne vil være opnåelig ved salg til uafhængig tredjemand på normale handelsvilkår.

Jeg skal gøre opmærksom på, at der som følge af materialets beskaffenhed samt mit ikke indgående kendskab til virksomheden, er knyttet usikkerhed til den af mig opgjorte værdi, idet værdiansættelsen for en stor dels vedkommende baserer sig på mine vurderinger og skøn, idet der ikke foreligger pålidelige budgetter.

Grundlag og forudsætninger for værdiansættelsen af overskudsretten

Overskudsretten kan bl. a. udledes af budgetter og prognoser. I mangel af tilstrækkelige sikre oplysninger om den fremtidige indtjening søges støtte i historiske resultater.

Idet der i det modtagne materiale ikke foreligger oplysninger om budgetter og om fremtidige pengestrømme, kan beregningen af værdien af overskudsretten imidlertid alene foretages summarisk med udgangspunkt i en skønnet normalindtjening for årene.

Beregning af overskudsretten, herunder normalindtjening

Til brug for fastsættelse af en værdi af overskudsretten for 2001 - 2004, jf. § 5, og afståelsesbeløb, jf. § 10, opgøres først normalindtjeningen for 25 pct. andelen for årene 2001 - 2004 før renter og skat for virksomheden renset for ekstraordinære, usædvanlige og driftsfremmede forhold og inkl. løn til indehavere.

 

1998

1999

2000

Skønnet normal indtjening

Resultat før afskrivninger og renter (100 pct.) men tillagt omkostningsført honorar til A

1.222

1.561

1.845

1.600

Baseret på de realiserede resultater skønnes en årlig normalindtjening for virksomheden på t.kr. 1.600 før driftsherrevederlag. Grundfordelingen, jf. § 5, på t.kr. 820 kan efter min opfattelse være et rimeligt udtryk for driftsherrevederlag, hvorved den årlige normalindtjening før renter og skat for hele virksomheden kan opgøres til t.kr. 780, hvilket beløb deles mellem interessenterne, jf. § 5.

 

2001

2002

2003

2004

I alt

Rentesats

       

 

Skønnet normalindtjening før renter og
skat for hele virksomheden

780

780

780

780

3.120

Skønnet andel til A og selskabet

390

351

312

273

1.326

Skønnet overskudsandel for den solgte
25 pct.-andel

195

175

156

136

662

Diskonteres de skønnede overskudsandele for hvert år tilbage til 1. januar 2001 med en rentesats på 8 pct. kan den samlede overskudsandel pr. 1. januar 2001 for årene 2001- 2004 skønnes ca. t.kr. 550.

Værdien af overskudsretten skal herefter beregnes for afståelsesandelen, jf. interessentskabskontraktens § 10

 

Overskud

Grundbeløb

Overskud efter grundbeløb

Overskudsandel jf. interessentskabskontraktens § 5

Overskudsret ved de 25 pct

1999

1.561

-820

741

60 pct.

222

2000

1.845

-820

1.025

55 pct.

281

2001

1.600

-820

780

50 pct.

195

2002

1.600

-820

780

45 pct.

175

2003

1.600

-820

780

40 pct.

156

2004

1.600

-820

780

35 pct.

 136

         

1.165

Gennemsnitligt overskud efter grundbeløb for den solgte 25 pct.-andel udgør t.kr. 194, og 105 pct. jf. interessentskabskontrakten udgør t.kr. 204. Tilbagediskonteres dette beløb fra 2005 til 1. januar 2001 med en rentesats på 8 pct., kan det samlede afståelsesbeløb, jf. interessentskabskontraktens § 10 skønnes til ca. t.kr. 125.

Værdi af overskudsret

På baggrund af foranstående er det skønsmandens vurdering, at værdien af overskudsretten ved salg af 25 pct. af "H2 I/S" pr. 1. januar 2001 udgør t.kr. 675.

Spørgsmål 2

I syns- og skønserklæringen oplyses det, at der til brug for beregningen af værdi af overskudsret er skønnet en normal indtjening for virksomheden før driftsherrevederlag på kr. 1.600.000.

Skønsmanden bedes på denne baggrund oplyse, hvilken betydning han har tillagt det forhold, at dækningsbidraget er procentuelt faldende i perioden fra 1998 til 2000.

Dækningsbidraget udgjorde således 57,5 pct. i 1998, 57,2 pct. i 1999 samt 50,6 pct. i år 2000, jf. bilag 6.

Endvidere bedes skønsmanden oplyse, hvilken betydning udviklingen i de faste omkostninger, markedsføring og lønninger, har haft. Udviklingen i disse udgifter har i følge det fremlagte bilag 10 været:

Realiserede tal

Markedsføring og salgsomkostninger

Lønninger

1998
(i 1.000 kr. omregnet til 12 måneder)

330.000

84.000

1999

662.881

207.640

2000

663.682

189.795

2001

778.914

446.984

Svar

I henhold til min skønserklæring af den 3. september 2008 har jeg til brug for fastsættelsen af overskudsretten taget udgangspunkt i følgende resultat før afskrivninger og renter (100 pct.), men tillagt omkostningsført honorar til A:

 

1998

1999

2000

Resultat

1.222

1.561

1.845

Ved fastsættelse af normalindtjeningen er denne foretaget ud fra en helhedsvurdering af virksomhedens økonomi og udviklingen heri. Fastsættelsen er således ikke sket på enkelte komponenter i resultatopgørelsen som eksempelvis dækningsbidraget eller på enkelte omkostningstyper som eksempelvis markedsføring og salgsomkostninger samt lønninger men ud fra en samlet helhedsvurdering af nettoindtjeningen, dvs. efter fradrag af de enkelte omkostningstyper.

Spørgsmål 3

Ved opgørelsen af værdi af overskudsret har skønsmanden anvendt en investeringsforrentning på 8 pct. Skønsmanden bedes oplyse den nærmere baggrund herfor. Skønsmanden bedes endvidere beregne værdi af overskudsret, såfremt man i stedet havde valgt den af Ligningsrådet fastsatte kapitaliseringsrente på 12 pct.

Svar

Indledningsvist skal det bemærkes, at den af Ligningsrådet fastsatte kapitaliseringsrente på 12 pct. er fastsat generelt i mangel af konkrete renter, herunder til brug ved goodwillberegning.

Nærværende sag omhandler ikke goodwillberegning, men i stedet en fastsættelse af en overskudsret. I fortsættelse heraf har jeg vurderet, at en rentesats på 8 pct. er passende i forhold til det generelle renteniveau og branchen.

Såfremt man i stedet havde anvendt en rentesats på 12 pct. alt andet lige, havde værdien af overskudsretten udgjort t.kr. 600.

Det er fortsat min vurdering, at værdien af overskudsretten udgør t.kr. 675 pr. 1. januar 2001.

Spørgsmål 4

I den foreliggende skønsrapport anføres bl.a. følgende: "Jeg skal gøre opmærksom på, at der som følge af materialets beskaffenhed samt mit ikke indgående kendskab til virksomheden, er knyttet usikkerhed til den af mig opgjorte værdi, idet værdiansættelsen for en stor dels vedkommende baserer sig på mine vurderinger og skøn, idet der ikke foreligger pålidelige budgetter. ". Syns- og skønsmanden bedes på den baggrund angive den margin, der består ved værdiansættelsen af overskudsretten, herunder angive hvilke beløb, som A kunne være sikker på at opnå ved salg af overskudsretten til en uafhængig tredjemand med virkning pr. 1. januar 2001.

Svar

De anførte bemærkninger er generelle bemærkninger om materialets beskaffenhed. I fortsættelse heraf skal det oplyses, at disse ikke i nærværende sag har indebåret en margin på overskudsretten.

..."

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af yderligere indtægt ved salg af goodwill med 800.000 kr.

Ifølge praksis kan skatteretlig goodwill defineres som den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende. Er følgende betingelser opfyldt, foreligger der skatteretlig goodwill:

1

Overdragelsen er reel

Ved vurderingen af, om der er tale om en reel overdragelse af virksomheden, herunder goodwill, er det af afgørende betydning, for hvis regning og risiko virksomheden hidtil er blevet drevet, og for hvis regning og risiko den, drives fremover.

2

Der er påført den oprindelige indehaver et tab som følge af mistet goodwill.

3

Virksomhedens indtjening skal kunne begrunde eksistensen af goodwill. Dette er tilfældet, når der er knyttet en særlig kundekreds til virksomheden.

Overdragelsen af andelen i interessentskabet først mellem klageren og H1 og senere mellem H1 og SD kan betragtes som skatteretlig goodwill, idet alle ovennævnte betingelser er opfyldt.

Det vedlagte materiale samt det af klageren fremførte kan ikke godtgøre, at driften af interessentskabet har været en integreret del af H1s øvrige aktiviteter allerede fra 1998.

Parternes værdiansættelse af goodwill kan tilsidesættes af den skatteansættende myndighed, hvis parterne har interessesammenfald, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 3, samt Ligningsvejledningen for 2001 afsnit E.I.4.1.3.1.

Der er interessesammenfald mellem parterne, idet klageren er hovedaktionær i H1. Skatteforvaltningen har derfor været berettiget til at tilsidesætte parternes værdiansættelse af goodwill.

Goodwill, der handles mellem interesseforbundne parter, værdiansættes efter et skøn over handelsværdien under hensyntagen til de konkret foreliggende omstændigheder. Foreligger der ikke andre holdepunkter for udøvelsen af skønnet over handelsværdien, kan Ligningsrådets vejledning om værdiansættelse af goodwill anvendes. Vejledningen er offentliggjort i TS-cirkulære nr. 2000 -10.

Ved brug af Ligningsrådets vejledning om værdiansættelse af goodwill, kan den overdragne goodwill mellem klageren og H1 værdiansættes til 956.104 kr. Resultatet kan dog korrigeres således, at den endelige værdiansættelse skønsmæssigt svarer til den pris, som en uafhængig tredjemand antages at ville betale for goodwill under de foreliggende omstændigheder, jf. TSS-cirkulære nr. 2000 -10 punkt 2.

Det fremgår af sagens faktiske forhold, at SD betaler H1 800.000 kr. for andelen af interessentskabet den 1. januar 2002. Der ses ikke fremkommet oplysninger i sagen, der taler for, at goodwillen skulle have udviklet sig med 700.000 kr. i H1s ejertid på et år. Den indgåede aftale fra 1998 med honorarbetaling 475.000 kr. kan ikke videreføres ved opgørelse af en goodwillbeskatning i 2001.

Handelsværdien for goodwillen skal derfor fastsættes til 800.000 kr. den 1. januar 2001.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at værdi af goodwill pr. 1. januar 2001 ansættes til et beløb mellem 100.000 kr. og maksimalt 575.000 kr.

Der er ikke grundlag for at gå op til de 800.000 kr. som ansat af skatteankenævnet. Der er endvidere ikke grundlag for at se bort fra de selvangivne 100.000 kr. og gå ned til 0 kr., som syns- og skønsmanden lægger op til, da der efter hans opfattelse slet ikke er tale om goodwill.

Den af syns- og skønsmanden foretagne kvalifikation er en juridisk kvalifikation og ikke en teknisk kvalifikation, som er syns- og skønsmandens opgave. Skattemyndighederne har ikke sat spørgsmålstegn ved, om der er tale om goodwill. Syns- og skønsmanden skulle udtale sig om goodwill.

Det gøres gældende, at værdien af goodwill ved salg af de 25 pct. af interessentskabet H2 I/S til H1 ApS skal fastsættes til maksimalt 575.000 kr., idet der ved fastlæggelsen af værdien af goodwill pr. 1. januar 2001 må tages selvstændig stilling til værdien heraf, og idet der ikke er grundlag for at anvende goodwillværdien pr. 1. januar 2002 som antaget af skatteankenævnet, da der herved ikke i relation til værdien af goodwill pr. 1. januar 2001 tages højde for stigningen i omsætningen i 2001, som selvsagt medfører en højere goodwillværdi et år senere, da der herved ikke tages højde for, at salget pr. 1. januar 2002 skete til SD, som ved købet overtog majoriteten i interessentskabet H2 I/S, og da en beregning af goodwill på grundlag af de i Ligningsrådets vejledning fastsatte retningslinjer alene medfører et goodwillbeløb i størrelsesordenen kr. 300.000.

Det gøres helt overordnet gældende, at der ikke ved vurderingen af værdien af goodwill pr. 1. januar 2001 kan tages udgangspunkt i et salg et år senere, idet der herved ikke reguleres for den stigning i omsætningen i interessentskabet, som fandt sted i løbet af 2001, jf. den indsendte kopi af årsregnskabet for 2001.

Ved vurderingen af goodwillværdien pr. 1. januar 2001 må der således tages udgangspunkt i interessentskabets omsætning m.v. på dette tidspunkt.

Det gøres videre gældende, at det efterfølgende salg pr. 1. januar 2002 ikke giver et retvisende billede af værdien af goodwill pr. 1. januar 2001 henset til, at køberen, SD, ved købet i januar 2002 kommer til at eje 75 pct. af selskabet mod hans tidligere 50 pct. Han blev således majoritetsaktionær i selskabet ved købet, hvilket indikerer, at han alt andet lige var indstillet på at betale mere for de omhandlede 25 pct. af interessentskabet, end en uafhængig tredjemand ville have været.

Det efterfølgende salg til SD kan således ikke sammenlignes med et salg til en uafhængig tredjemand. SD har selvsagt haft en stor interesse i at erhverve yderligere 25 pct. af interessentskabet således, at han kom til at eje i alt 75 pct.

Det gøres således gældende, at værdi af goodwill skal fastsættes i overensstemmelse med handelsværdien. Henset til at der ikke foreligger en overdragelse mellem uafhængige parter, hvor goodwillværdien er baseret på fri handel, gøres det gældende, at godwillværdien skal fastsættes i overensstemmelse med de vejledende anvisninger om beregning af goodwill. Ifølge klagerens nye revisor fra 2003 fører dette frem til en goodwillværdi på kr. 300.000.

Såfremt Landsskatteretten finder, at værdien af goodwill skal fastsættes med udgangspunkt i overdragelsen pr. 1. januar 2002, gøres det gældende, at værdi af goodwill i det højeste kan fastsættes til kr. 575.000, idet der herved reguleres for den stigning i omsætningen, der fandt sted i 2001.

Værdien af goodwill pr. 1. januar 2002 tog således udgangspunkt i et overskudsbeløb på kr. 3.200.000. Såfremt dette beløb omregnes i forhold til udviklingen mellem 2000 og 2001, ville prisen pr. 1. januar 2001 ikke være baseret på kr. 3.200.000, men derimod ca. 2.300.000 eller 25 pct. svarende til kr. 575.000. De 800.000 kr. synes således at kunne sammensættes som kr. 575.000 pr. 1. januar 2001 og kr. 225.000 som den sandsynlige værdistigning i 2001.

Nærværende sag drejer sig om værdiansættelse af goodwill. Spørgsmålet er nærmere, hvilken goodwillværdi der kan fastsættes ved salg af 25 pct. af interessentskabet "H2 I/S" til en uafhængig tredjemand pr. 1. januar 2001.

Syns- og skønsmandens besvarelse af dette spørgsmål fremgår af syns- og skønserklæringen side 4, 5. afsnit, hvor skønsmanden efter en nærmere omtale af interessentskabskontraktens § 10 konkluderer følgende:

"I fortsættelse heraf er det min vurdering, at der pr. 1. januar 2001 ikke er overdraget goodwill, men et immaterielt aktiv/en overskudsret, der kan kalkuleres med udgangspunkt i overskud/forventet overskud, jf. interessentskabskontraktens § 10."

Som det fremgår, er skønsmanden af den opfattelse, at der pr. 1. januar 2001 ikke blev overdraget nogen goodwill, men i stedet et immaterielt aktiv/en overskudsret. Samme synspunkt gentages i den supplerende skønserklæring af 1. december 2008, hvor skønsmanden side 2, 3. afsnit, anfører:

"Nærværende sag omhandler ikke en goodwillberegning, men i stedet en fastsættelse af en overskudsret."

At skønsmanden er af den opfattelse, at der pr. 1. januar 2001 blev overdraget en overskudsret, er imidlertid uden betydning for afgørelsen af nærværende sag, der udelukkende drejer sig om fastsættelse af værdien af goodwill. Med udgangspunkt i det af skønsmanden anførte kan det konstateres, at han er af den opfattelse, at værdien af goodwill kan fastsættes til kr. 0 pr. 1. januar 2001 henset til, at han er af den opfattelse, at der ikke er overdraget goodwill.

Det gøres gældende, at værdien af goodwill skal fastsættes i overensstemmelse med det selvangivne, hvilket vil sige til kr. 100.000. Der er således på ingen måde grundlag for at fastholde den af skatteankenævnet ansatte indtægt for salg af goodwill til kr. 800.000.

Det gøres videre gældende, at skattemyndighederne ikke på nuværende tidspunkt har mulighed for at gennemføre en ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2001 med henvisning til, at der rettelig er tale om overdragelse af en overskudsret og ikke som først antaget goodwill. Såvel den ordinære som den ekstraordinære ansættelsesfrist (dagældende skattestyrelseslovs §§ 34 og 35, nugældende skatteforvaltningslovs §§ 26 og 27) er sprunget.

Såfremt Landsskatteretten måtte være af den opfattelse, at det på nuværende tidspunkt kan statueres, at der i 2001 var tale om overdragelse af en overskudsret, gøres det gældende, at den af skønsmanden ansatte værdi af overskudsretten til kr. 675.000, jf. skønserklæringen side 7, ikke kan lægges til grund, idet værdien heraf er fastsat i strid med fast praksis for forrentning af immaterielle aktiver. Skønsmanden har således ved opgørelsen af værdien af overskudsretten anvendt en investeringsforrentning på 8 pct., hvilket ifølge ham er "... passende i forhold til det generelle renteniveau og branchen". jf. den supplerende skønserklæring side 2, 3. afsnit.

Det har slet ikke været fremme under hele sagsforløbet, om der nu også var tale om goodwill. Fristreglerne for at statuere overskudsret er ikke relevante nu. En overskudsret er et helt nyt aktiv, og så må fristreglerne slå igennem her. Der er ikke nogen fristregler, der kan anvendes på nuværende tidspunkt. Det må i så fald være SKAT, der rejser en ny sag med agterskrivelse. SKAT har ikke reageret på skønserklæringen af 3. september 2008. 6-månedersfristen er sprunget nu. Alt har været lagt frem for myndighederne. Overskudsret er ikke et relevant tema, i hvert fald ikke for Landsskatterettens sag. Skønsmandens værdiansættelse er ikke relevant for sagen. Han har bl.a. brugt en investeringsforrentning på 8 pct. i stedet for 12 pct.

Henset til at skønsmanden i sin først afgivne skønserklæring konstaterede, at han ikke havde indgående kendskab til virksomheden, jf. skønserklæringen side 6, 1. afsnit, og henset til at der klageren bekendt ikke eksisterer branchenormer på dette område, virker det besynderligt, at skønsmanden med henvisning til "branchen " kan fastsætte en investeringsforrentning på 8 pct. Dette særligt når henses til den af Ligningsrådet generelt fastsatte kapitaliseringsrente på 12 pct.

Man kan ikke bare ureflekteret sige, at værdien pr. 1. januar 2002 også var værdien pr. 1. januar 2001. Der henvises til interessentskabets resultatopgørelse for perioden 1. januar - 31. december 2001. Omsætningen var på 7.217.572 kr. mod 6.552.132 kr. i år 2000. Det er således ikke de samme regnskabstal, der er brugt ved de to handler. Faktureret overskudsandel til klageren på 475.000 kr. er faldet væk fra 2001. Det er derfor ikke det samme selskab, der overdrages. Interessentskabet har ændret sig. Man vil gerne give mere ved et køb, hvorved en aktiemajoritet opnås. Det var der ikke tale om, da H1 købte andelen pr. 1. januar 2001. Det er der ikke taget højde for ved værdiansættelsen.

Der har været udmeldt syn og skøn i sagen for at få fastslået handelsværdien af goodwill. Landsskatterettens kontor har indvilget i at afholde alle udgifter ved syns- og skønsforretningen. Det er den sagkyndige skønsmands opfattelse, at der ikke er overdraget goodwill. Der er stillet supplerende spørgsmål, men skønsmanden holdt fast i, at der ikke var tale om goodwill. Han har haft alle relevante oplysninger. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte goodwill. SKAT må starte en ny sag om beskatning af en anden værdi end goodwill ved udsendelse af en ny agterskrivelse. En ny sag må gå sin gang. Man kan ikke se bort fra syns- og skønsrapporten. Rapporten er ikke nævnt i Landsskatterettens kontorindstilling, hvilket er en klar fejl. Der er ikke grundlag for at anfægte de 100.000 kr., som klageren har fået. Ellers må SKAT påbegynde en ny sag.

Det er værdien i handel og vandel af goodwill, der skal ansættes, men værdien pr. 1. januar 2002 kan ikke overføres, da denne værdiansættelse var led i et forlig og ikke er bygget på de samme økonomiske forhold. Der er tale om et forlig, der dækker over hele den økonomiske pakke, voldgiftsretten har fået forelagt. De 800.000 kr. dækker over alle økonomiske mellemværender. Voldgiften vedrørte andet end de 800.000 kr. Cirkulæret kan ikke anvendes direkte, og syns- og skønserklæringen kan ikke blot tilsidesættes.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og vederlag for aktiver omfattet af afskrivningsloven omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter. Afskrivninger foretages på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum m.v.

...

Ved salg af aktiver omfattet af afskrivningsloven skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler, bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under et og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv.

...

Såvel den samlede kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiver efter afskrivningslovens § 45, stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse.

Dette følger af afskrivningslovens § 45, stk. 1 - 3, (lovbekendtgørelse nr. 875 af 4. oktober 2001).

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.

Dette følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. - 3. pkt., (lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006).

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis nogle nærmere angivne betingelser er opfyldt.

Dette følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006).

Det lægges til grund ved afgørelsen, at der er tale om goodwill.

Værdien af goodwill ved overdragelsen pr. 1. januar 2001 ansættes til 575.000 kr.

Der er herved henset til, at værdiansættelsen af den overdragne andel pr. 1. januar 2002 til 800.000 kr. kan rumme andre momenter end goodwill, at der er tale om en øget omsætning i interessentskabet i løbet af 2001, at SD ved købet pr. 1. januar 2002 opnåede aktiemajoriteten, samt at parterne under sagsforløbet, herunder under syns- og skønsforretningen, selv har opereret med, at der var tale om goodwill.

Skatteankenævnets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

..."

Parterne har under sagen erklæret sig enige i, at skattemyndighedernes beregning af goodwill pr. 1. januar 2001 efter Ligningsrådets vejledende anvisninger om værdiansættelse af goodwill i Told- og Skattestyrelsens cirkulære 2000-10 udgørende 956.104,09 kr. udgør goodwill-værdien for overdragelse af 50 % af interessentskabet I/S H2, således at goodwill-beregningen ved overdragelse af 25 % af det omhandlende interessentskab udgør halvdelen heraf, eller 478.052 kr.

Forklaringer

A har forklaret, at han oprindelig er uddannet købmand men senere fik interesse for det grafiske fag, herunder interesse for forlagsvirksomhed. Han har gennemført en relevant uddannelse i Storbritannien og har startet forlagsvirksomhed, herunder på det sociale område. På denne baggrund forsøgte han sig med foredragstilrettelæggelse. Målgruppen for hans H2-virksomhed har været den offentlige sektor, navnlig kommuner. Han startede op hermed i 1993 eller 1994. I 1998 fik han kontakt til SD, der havde deltaget som foredragsholder ved nogle af hans arrangementer. Han spurgte SD om han havde interesse i at deltage i hans virksomhed, og de indledte nogle drøftelser. Han var selv ca. 62 år på daværende tidspunkt og var interesseret i, at der blev påbegyndt et generationsskifte. SD var interesseret, men han havde ingen likvide midler. Dette accepterede han, og der blev indgået en aftale mellem parterne skriftligt den 1. marts 1998. Aftalen er indgået mellem ham selv og hans anpartsselskab, H1. Aftalen blev formuleret med revisors hjælp. Det var SD, der mente, at det var mest ansvarligt, at der blev oprettet et interessentskab mellem parterne, og der blev indgået interessentskabskontrakt af 8. marts 1998. Det anførte i aftalens § 5 skyldes hensynet til en glidende overgang mellem parterne. Aftalens § 10 er udarbejdet efter udkast fra SD, som han accepterede.

I løbet af år 2000 opstod der uenighed mellem parterne, og aftalen af 1. januar 2001 blev udarbejdet. Han husker ikke den nærmere baggrund for prisfastsættelsen på 100.000 kr. Han talte med revisoren om det og husker, at revisoren nævnte, at det slet ikke var nødvendigt at sætte et tal på. Det var revisoren, der angav de 100.000 kr. som goodwill. Han gik ikke nærmere op i dette.

I forbindelse med voldgiftssagen blev der indgået forlig, hvilket indebar, at overgangen til SD blev "speedet op" således, at han overtog det hele pr. 1. juli 2003. Uenigheden mellem parterne var bundet i, at han mente SD ansatte for mange folk, hvorved dækningsbidraget i virksomheden faldt. Dette måtte han acceptere men besluttede, at han hurtigt ville ud af den oprindelige aftale. SD havde fortsat ikke likvide midler til at købe det hele, og derfor blev der aftalt en overgangsperiode, i hvilken periode han dog også fortsat kunne oppebære indtægt. Han husker ikke den nærmere baggrund for den samlede købesum på 1.600.000 kr. I forbindelse med forliget påtog han sig en konkurrenceklausul, og det er hans opfattelse, at en del af købesummen udgøres af dette forhold.

Hans selskab arrangerer i dag alene rejser, og han har ingen konsulentarbejder. Det var da det stod klart, at han skulle ud af H2-virksomheden, at han opstartede med at arrangere rejser. Ved aftalen i 2002 var han endnu ikke startet med at arrangere disse rejser.

Parternes synspunkter

As advokat har i påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

"...

Det gøres gældende, at værdien af goodwill ved As salg af 25 % af "H2 I/S" til "H1 ApS" pr. 1. januar 2001 maksimalt skal fastsættes til kr. 100.000. Der er således ikke grundlag for at se bort fra de selvangivne kr. 100.000.

Det gøres overordnet gældende, at der ikke ved vurderingen af værdien af goodwill pr. 1. januar 2001 kan tages udgangspunkt i et salg et år senere, det vil sige den 1. januar 2002, idet der dermed ikke er reguleret for den stigning i omsætning, som fandt sted i interessentskabet i 2001. Derimod skal der ved vurderingen af goodwillværdien pr. 1. januar 2001 tages udgangspunkt i interessentskabets omsætning mv. på daværende tidspunkt.

Yderligere gøres det gældende, at "H1 ApS" overdragelse af sin andel af interessentskabet til SD med virkning fra 1. januar 2002 ikke giver noget retvisende billede af, hvilken goodwillværdi der forelå pr. 1. januar 2001. Dette er henset til, at køberen, SD, ved købet pr. 1. januar 2002 kom til at eje 75 % af selskabet mod hans tidligere 50%. Han blev således majoritetsaktionær i selskabet ved købet, hvilket klart indikerer, at han var villig til at betale mere for de omhandlede 25 % af interessentskabet, end hvad en uafhængig tredjemand ville have betalt. SD havde en stor interesse i at erhverve de yderligere 25 %, således at han i alt kom til at eje 75 %, og salget pr. 1. januar 2002 tåler derfor ikke sammenligning med det i nærværende sag omhandlede salg pr. 1. januar 2001.

Nærværende sag drejer sig udelukkende om værdiansættelse af den goodwiil, der blev overdraget ved As salg af 25 % af "H2 I/S" til "H1 ApS"pr. 1. januar 2001. Spørgsmålet er således, hvilken goodwill der kan fastsættes ved salg af 25 % af interessentskabet til en uafhængig tredjemand pr. 1. januar 2001.

I syns- og skønsmandens besvarelse af dette spørgsmål i syns- og skønserklæringen udtalte syns- og skønsmanden nærmere omkring interessentskabskontraktens § 10, at "I fortsættelse heraf er det min vurdering, at der pr. 1. januar 2001 ikke er overdraget goodwill, men et immateriel aktiv/en overskudsret, der kan kalkuleres med udgangspunkt i overskud/forventet overskud, jf. interessentskabskontraktens § 10."

Det fremgår altså af skønserklæringen, at syns- og skønsmanden var af den opfattelse, at der pr. 1. januar 2001 ikke blev overdraget nogen goodwill, men derimod et immaterielt aktiv/en overskudsret, hvilket blev gentaget i besvarelsen af skønserklæringens spørgsmål 3, hvoraf fremgår, at "Nærværende sag omhandler ikke goodwillberegning, men i stedet en fastsættelse af en overskudsret."

Det gøres derfor gældende, at værdien af goodwill ved As salg af 25 % af "H2 I/S" til "H1 ApS" pr. 1. januar 2001 fastsættes i overensstemmelse med det selvangivne, hvilket vil sige kr. 100.000.

Til yderligere støtte for, at der ikke ved overdragelsen af I/S-andelen var grundlag for fastlæggelse af en højere afståelsessum skal det bemærkes, at H1 ApS ved aftalen accepterede, at As forpligtelse til at indbetale konsulenthonorar til selskabet bortfaldt, jf. i øvrigt det anførte herom i replikken side 3-4.

Sammenfattende gøres det gældende,

at

værdien af goodwill ved As salg af 25 % af "H2 I/S" til "H1 ApS" pr. 1. januar 2001 maksimalt skal fastsættes til kr. 100.000.

Herudover er det under hovedforhandlingen gjort gældende, at Landsskatterettens skøn er udøvet på et forkert grundlag, idet Landsskatteretten ikke har været opmærksom på, at beregningen af goodwill efter Ligningsrådets vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill omhandler 50 % af I/S'et og ikke alene 25 %. På denne baggrund må sagen som det mindste hjemvises til fornyet behandling.

..."

Skatteministeriets advokat har i påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

"...

Det gøres overordnet gældende, at Landsskatterettens korrektion af den aftale, som sagsøgeren indgik pr. 1. januar 2001 om overdragelse af 50 % af sine andele i H2 I/S, er foretaget med rette, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 2 og 3.

Det gøres gældende, at der i overensstemmelse med hvad parterne har antaget, var knyttet goodwill til interessentskabet pr. 1. januar 2001, og at værdien af den overdragne goodwill med rette er ansat til kr. 575.000,-.

Aftalen mellem sagsøgeren og H1 ApS er indgået mellem interesseforbundne parter, og værdiansættelsen kan derfor ikke umiddelbart anses for at være udtryk for handelsværdien af det overdragne.

Resultatet af den goodwill-beregning, der er foretaget i henhold til Ligningsrådets vejledende anvisning, viser, at goodwill-værdien pr. 1. januar 2001 udgjorde kr. 956.104,-.

Det gøres gældende, at det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at værdien udgør et lavere beløb end det af Landsskatteretten ansatte, og at dette ikke er godtgjort. Det er ikke godtgjort, at skønnet er udøvet på et urigtigt grundlag, eller at dette fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Syns- og skønserklæringen støtter ikke sagsøgerens synspunkt om, at goodwill-værdien ikke oversteg kr. 100.000,-. Det bemærkes herved, at syns- og skønsmanden slet ikke har udtalt sig om goodwill-værdien. jf. bl.a. bilag J, side 2, 3. afsnit, under ad 3.

Der henvises endvidere til, at H1 ApS pr. 1. januar 2002 solgte den fra sagsøgeren erhvervede andel af interessentskabet for 800.000,-. Det gøres i den forbindelse gældende, at forskellen mellem denne overdragelsessum og overdragelsessummen på kr. 100.000,- ikke er begrundet i interessentskabets omsætning og resultat, jf. bilag C

Der henvises videre til, at der ifølge bilag D allerede i januar 2001 fremkom et forligstilbud, hvorefter overdragelsessummen var fastsat til kr. 800.000,-.

Det bestrides, at den store forskel mellem de 2 overdragelsessummer beror på, at SD ved overdragelsen pr. 1. januar 2002 kom til at eje 75 % af interessentskabet. Det må tværtimod antages, at overdragelsen mellem SD og H1 ApS, der ikke var interesseforbundne, afspejlede den reelle værdi, og at SD ikke var villig til at betale mere end den værdi, der var knyttet til interessentskabets goodwill.

Det bestrides ligeledes, at bortfald af sagsøgerens forpligtelse i henhold til bilag 3 til at betale konsulenthonorar har betydning for værdiansættelsen, der må baseres på værdien af den til interessentskabet knyttede goodwill pr. 1. januar 2001.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det subsidiært gældende, at der ved aftalen mellem sagsøgeren og H1 ApS skete overdragelse eller opgivelse af retten i henhold til en udbyttekontrakt, jf. afskrivningslovens ,§ 40, stk. 6, jf. stk. 2, og at værdien heraf ikke udgør under 575. 000,-.

Herudover er det under hovedforhandlingen yderligere anført, at det bestrides, at skattemyndighedernes beregning af goodwill-værdi efter Ligningsrådets vejledende anvisning på retteligt 478.052 kr. for de overdragne 25 %, har en sådan betydning, at dette skal medføre sagens hjemvisning.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Af de af Landsskatteretten anførte grunde, og da det for retten fremkomne ikke kan føre til noget andet resultat, tiltrædes det, at værdiansættelsen af goodwill skønsmæssigt er ansat til 575.000 kr.

A har således ikke godtgjort omstændigheder, der medfører, at der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn.

Det forhold, at beregningen af goodwill efter Ligningsrådets vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill omhandler 50% af det overdragne I/S H2 og ikke alene de 25%, medfører ikke noget andet resultat eller hjemvisning af sagen. Det bemærkes herved, at det fremgår af Ligningsvejledningen 2001, afsnit E.I.4.1.2, at beregningen af goodwill efter Ligningsrådets vejledning kan danne udgangspunkt for skønnet over handelsværdien ved overdragelse af goodwill mellem parter, der ikke har modstående interesser og anvendes, når der ikke foreligger andre holdepunkter for udøvelsen af skønnet over handelsværdien.

I nærværende sag har Landsskatteretten med rette lagt vægt på en række konkrete omstændigheder i forbindelse med handlen mellem parterne, og A har på denne baggrund ikke godtgjort, at der er grundlag for at sagen hjemvises.

Herefter tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand samt positive udgifter til materialesamling skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 31.936,25 kr. Retten har herved lagt til grund, at sagsgenstanden skønsmæssigt udgør 237.500 kr. og har taget udgangspunkt i de vejledende satser i proceduresager og fastsat et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand til 31.250 kr. Skatteministeriet har oplyst at have haft positive udgifter med 549 kr. ekskl. moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøger, A, i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 31.936,25 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter