Dato for udgivelse
06 Jan 2011 08:44
Dato for afsagt dom/kendelse
01 Nov 2010 13:14
SKM-nummer
SKM2011.4.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 8-782/2009
Dokument type
Dom
Emneord
Ekstraordinær, fastsættelse, grov, uagtsomhed, momstilsvar
Resumé

Under en kontrol fandt SKAT ud af, at sagsøgeren, der drev momsregistreret virksomhed med salg af grise og kreaturer, havde indsendt urigtige momsangivelser for 2003 og 2. halvår 2004, og SKAT forhøjede derfor hans momstilsvar med kr. 257.516,-.

Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt, og at SKAT derfor var berettiget til ekstraordinært at ændre sagsøgerens afgiftstilsvar i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, henset til,

at

sagsøgeren ved sin forkerte opgørelsesmetode vedrørende "kontraktsgrise" udeholdt oplysninger om den faktiske købs- og salgsmoms,

   

at

sagsøgeren ikke reagerede på revisorens bemærkninger om problemer med momsopgørelsen eller på en bemærkning om momsgæld i revisorens årsregnskab,

   

at

sagsøgeren havde drevet momsregistreret virksomhed siden 1976 og måtte have oparbejdet et vist kendskab til momsreglerne, og

   

at

fremgangsmåden var i strid med grundlæggende principper for beregning og indberetning af moms.

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3
Henvisning
Den juridiske vejledning A.A.8.3.8
Henvisning
Den juridiske vejledning A.A.8.3.8.3
Henvisning
Momsvejledningen 2010-2 T.4.2

Parter

A
(Advokat U. Skalborg Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Stine Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Peter Roesen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 6. maj 2009, har sagsøgeren, A, ved sin endelige påstand krævet sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at sagsøgeren ikke skylder afgiftstilsvar for 1. og 2. halvår 2003, samt 2. halvår 2004, opgjort af Landsskatteretten til 257.516,00 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte har været berettiget til at ændre sagsøgerens afgiftstilsvar efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Til støtte herfor har sagsøgte gjort gældende, at sagsøgeren ved indgivelsen af fejlagtige momsangivelser har udvist forsæt eller grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og derved bevirket, at fastsættelsen af sagsøgerens afgiftstilsvar er foretaget på et urigtigt grundlag.

Sagsøgeren har gjort gældende, at han ikke har udvist forsæt eller grov uagtsomhed.

Sagsøgeren har nærmere anført, at sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at sagsøgeren har udvist forsæt eller grov uagtsomhed i forbindelse med den fejlagtige angivelsen af moms. Sagsøgeren har ikke haft de fornødne regnskabsmæssige forudsætninger for at vurdere, om han har benyttet den korrekte fremgangsmåde ved indberetningen til SKAT. Han var nødt til selv at foretage indberetningerne på grund af revisors langsommelighed. Disse indberetninger er foregået efter sagsøgerens bedste overbevisning. Sagsøgeren har med rette kunnet gå ud fra, at købs- og salgsmomsen i forbindelse med hans svinedrift blev udlignet. De indberettede tal har været for lave for så vel købs- og salgsmomsens vedkommende, og det har ikke ud fra regnskaberne været muligt at se, at der var noget galt. Sagsøgeren må have kunnet forvente, at hans revisor efterfølgende ville foretage de fornødne korrektioner på det tidspunkt, hvor revisor skulle udarbejde momsopgørelsen i forbindelse med udarbejdelsen af hans regnskab. Han har imidlertid ikke fået nogen bistand fra sin revisor, herunder med gennemgang af hans regnskab, ligesom der ikke er givet nogen antegnelser fra afgiftsmyndighederne.

Sagsøgte har nærmere anført, at sagsøgerens momsangivelser har været klart urigtige. Der her ikke foreligget nogen aftale med sagsøgerens revisor om, at revisor skulle stå for indberetningerne vedrørende moms. Sagsøgeren kan ikke henvise til sit manglende kendskab til reglerne, idet det må kræves, at man i så fald sætter sig grundigt ind i reglerne, hvis man selv vil stå for indberetningen. Sagsøger har i øvrigt selv stået for indberetningerne som erhvervsdrivende siden 1976 og må formodes at have opnået et indgående kendskab til reglerne. Der kan ikke antages at foreligge nogen pligt hos SKAT til at undersøge momsangivelserne på grundlag af sagsøgerens skatteregnskaber. Sagsøgeren har ikke foretaget momsafstemninger og er heller ikke fremkommet med dokumentation for, hvordan de indberettede beløb er fremkommet. Ved fremgangsmåden har sagsøgte udeholdt oplysninger om virksomhedens faktiske salgs- og købsmoms, hvilket må antages har nøje sammenhæng med den oparbejdede momsgæld. I øvrigt har sagsøgeren ikke reageret på oplysningerne i regnskabet for 2003 om en momsgæld på 85.473 kr. eller på revisors oplysninger om uoverensstemmelserne mellem hans momsangivelser og bogføringstallene.

Der er afgivet forklaring af sagsøgeren og vidneforklaring af revisor JI.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det kan lægges til grund, at sagsøgeren som grundlag for sine momsindberetninger alene tog udgangspunkt i det beløb, der blev afregnet fra slagteriet, efter at slagteriet havde modregnet med det beløb, som slagteriet havde til gode hos sagsøgeren efter at have finansieret hans indkøb af smågrise.

Ved denne fremgangsmåde har sagsøgte udeholdt oplysninger om den faktiske købs- og salgsmoms.

Det må lægges til grund, at sagsøgerens oparbejdelse af momsgælden i det væsentlige har skyldtes denne fremgangsmåde.

På den baggrund og henset til revisor JIs forklaring findes der ikke at være grundlag for at antage, at den af sagsøgeren benyttede fremgangsmåde er foregået i overensstemmelse med revisors anvisninger.

Der er efter det foreliggende, herunder revisors forklaring, ikke grundlag for at antage, at sagsøgeren kan have haft nogen berettiget forventning om, at hans revisor efterfølgende skulle sørge for at korrigere hans indberetninger i forbindelse med revisors arbejde med udarbejdelse af skatteregnskab mv.

Revisor har forklaret, at hun i flere tilfælde har gjort sagsøgeren opmærksom på problemerne med sagsøgerens momsgæld og grundlaget herfor.

Sagsøgeren har efter det foreliggende hverken reageret på dette eller på det i regnskabet anførte om momsgæld.

Sagsøgeren har efter det oplyste selv stået for indberetninger af moms til SKAT, siden han i 1976 begyndte at drive virksomhed.

Det må på den baggrund antages, at sagsøgeren også i kraft heraf må have oparbejdet et vist kendskab til momsreglerne.

Den fremgangsmåde, som sagsøgeren efter det anførte har benyttet ved sin indberetning af moms, må anses for at være i strid med de grundlæggende principper for beregning og indberetning af moms.

Det findes på den baggrund godtgjort, at sagsøgeren ved sine fejlagtige momsindberetninger for 2003 og andet halvår af 2004 har udvist grov uagtsomhed.

Som følge heraf har SKAT været berettiget til at ændre sagsøgerens afgiftstilsvar efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren A til Skatteministeriet betale 30.000 kr. i sagsomkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter