Indhold

Dette afsnit handler om beskatningen af beklædning, som en medarbejder får stillet til rådighed af sin arbejdsgiver.

Afsnit indeholder:

  • Resumé
  • Hovedregel
  • Undtagelser
  • Godtgørelser for tøj
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Resumé

Udgangspunktet er, at beklædning, der stilles til rådighed i et tjenesteforhold, er et skattepligtigt gode. Under visse betingelser kan arbejdstøj dog være skattefrit.

Hovedregel

Udgifter til tøj er som udgangspunkt en privat udgift. Hovedreglen er derfor, at en medarbejder, der får stillet tøj, sko eller anden beklædning til rådighed af sin arbejdsgiver, bliver skattepligtig af markedsværdien heraf. Se LL § 16, stk. 3. Se nærmere om værdiansættelsen i afsnit C.A.5.1.2.

Værdien er B-indkomst og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag.

Undtagelser

Der er tre undtagelser til udgangspunktet om, at beklædning er skattepligtig.

Undtagelse 1 - Egentligt arbejdstøj

Egentligt arbejdstøj er ikke et personalegode, men et arbejdsredskab. Efter statsskattelovens principper er egentligt arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde, derfor ikke skattepligtigt.  Det gælder fx uniformer, kitler til sygehus- eller butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet.

Eksempel på beklædning, der ikke er egentlig arbejdstøj

En hoteldirektør havde som led i sin ansættelse ret til at få betalt tøj til brug for arbejdet. Østre Landsret fandt, at det betalte tøj måtte anses som almindelige beklædningsgenstande, der ikke var udsat for ekstraordinært slid og ødelæggelse. Beløbet, som arbejdsgiveren havde betalt til tøjet, var derfor skattepligtigt for hoteldirektøren. Se TfS 1997, 160 ØLD.

Afgørelsen viser, at det er en betingelse for skattefriheden, at tøjet ikke er egnet til at erstatte almindeligt tøj til privat brug. Dette er dog modificeret i forhold til enkelte dele, der udgør en nødvendig del af en samlet arbejdsdragt. Sådanne enkelte dele kan være skattefri, selvom de isoleret set er egnet til privat brug. Det er en konkret vurdering, hvornår en beklædningsdel er en nødvendig del af en samlet arbejdsdragt eller -uniform

Eksempel 1

En medarbejder i et vagtfirma får stillet en uniform til rådighed, som medarbejderen skal bære i arbejdstiden. Til uniformen hører også almindelige sorte sokker og sko. Disse dele af uniformen kan også bruges privat. Da de udgør en nødvendig del af den samlede uniform er disse dele - som resten af uniformen - skattefri for medarbejderen.

Eksempel 2

En butiksassistent får en uniform, hvor en del af uniformen er sorte bukser. Bukserne er egnet til privat brug, da de ikke er forsynet med synligt logo eller andet mærke. Da bukserne imidlertid er en nødvendig del af den samlede uniform, er de alligevel skattefri for modtageren.

Undtagelse 2 - Bagatelgrænsen

Tøj, der er i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, kan være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Se LL § 16, stk. 3, 6. pkt.

Ligningsrådet fandt i SKM2004.522.LR, at arbejdsgiverbetalt beklædning kun er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, hvis der er en direkte sammenhæng mellem tøjet og arbejdets udførelse. Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder kan derfor ikke anvendes, hvis tøjet har karakter af almindelig privat beklædning, da der i så fald ikke kan påvises en konkret sammenhæng med den ansattes arbejde.

Omvendt hvis tøjet tydeligt fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende, og i overvejende grad bliver brugt i arbejdstiden, og det efter en konkret vurdering ikke erstatter privat tøj, er det omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder.

I forhold til lønomlægning bliver det i afgørelsen præciseret, at hvis medarbejderen kompenserer arbejdsgiveren for udgifter til tøjet ved en nedgang i kontantlønnnen, peger det i retning af, at det ikke i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Se SKM2004.522.LR. Om lønomlægning, se afsnit C.A.5.1.7. Om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, se afsnit C.A.5.1.3.

Undtagelse 3 - Særlige regler for ulønnede

En ulønnet formand for en boldspilunion kunne efter LL § 7 M modtage sportsbeklædning fra et firma uden skattemæssige konsekvenser. Se SKM2002.46.LSR.

Godtgørelser for beklædning

Får medarbejderen i stedet for beklædning en uniformsgodtgørelse eller på anden måde betaling til beklædning, skal dette beskattet fuldt ud som personlig indkomst. Arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og AM-bidrag af beløbet. Se KSL § 43, stk. 1, AMBL § 2, stk. 1.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS 1997, 160 ØLD

En hoteldirektør fik som led i sin ansættelse ret til at få betalt tøj til brug for arbejdet. Østre Landsret fandt, at tøjet måtte anses som almindelige beklædningsgenstande, der ikke var udsat for ekstraordinært slid og ødelæggelse. Hoteldirektøren var derfor skattepligtig af tøjets værdi.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2002.46.LSR

En ulønnet formand for en boldspilunion kunne efter LL § 7 M modtage sportsbeklædning fra et firma uden skattemæssige konsekvenser.

 

Skat 1988.7.396 (TfS 1988, 408 LSR)

Ansatte i et revisionsfirma var skattepligtige af det tøj, de fik stillet til rådighed. Tøjet var almindelig beklædning, der på tydelig, men diskret måde, var udstyret med firmaets navn. Det skulle bruges i arbejdstiden og måtte også bruges under transporten til og fra arbejde. Tøjet skulle værdiansættes til et skønnet beløb for den besparelse, medarbejdere opnåede ved ikke at bruge eget tøj i arbejdstiden.

Bemærk, at afgørelsen er fra før indførelsen af den objektiviserede værdiansættelse og indførelsen af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder i LL § 16, stk. 1, 6. pkt. 

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2017.654.SR

Skatterådet bekræfter, at arbejdsgiverens refusion af de ansatte piloters udlæg til uniformsgenstande og arbejdsredskaber, samt rensning af den pligtmæssige uniform er skattefri for piloterne, såfremt de ikke anvendes privat. En arbejdsgiverbetalt flightbag på hjul er efter Skatterådets opfattelse en skattefri uniformsgenstand, når den udleveres som en del af den pligtmæssige uniform og anvendes sammen med denne til transport af arbejdsredskaber og arbejdsdokumenter.

Skatterådet anser derimod ikke arbejdsgiverens refusion af piloternes udlæg til solbriller og briller med styrke for skattefri for piloterne, ligesom disse ikke er omfattet af den skattefri bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder.

SKM2013.894.SR

Medarbejderne kunne finansiere arbejdstøjet ved en omlægning af lønnen.

Skatterådet har lagt vægt på, at arbejdstøjet i overvejende grad kunne anses for at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde og var omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder.

SKM2013.663.SR

Udlån af briller til brug på messer og i forbindelse med markedsføringsaktiviteter kunne ske skattefrit til såvel medarbejdere, der til daglig bruger briller (dvs. har brug for synskorrektion), som medarbejdere, der ikke bruger briller.

Henset til det oplyste om vilkårene for benyttelsen af brillerne, herunder bl.a. at såvel medarbejdere der bruger briller og medarbejdere der ikke bruger briller er forpligtet til at benytte virksomhedens stel, at virksomheden bestemmer hvilke stel der skal benyttes, at de kun benyttes kortvarigt i forbindelse med konkrete markedsføringsaktiviteter på messer, markedsføringsevents og lignende, og at brillerne ikke må tages med hjem, var det Skatterådets opfattelse, at brillerne udelukkende var stillet til rådighed for arbejdets udførelse og kunne sidestilles med egentligt arbejdstøj, der ikke anses for et personalegode, men et arbejdsredskab.

SKM2012.259.SR

Beklædningsgodtgørelse til køb af almindeligt tøj var skattepligtig indkomst for medarbejderne. Det ændrede ikke på skattepligten at godtgørelsen og dens størrelse var fastsat ved en overenskomst.

SKM2010.808.SR

En medarbejder fik som led i en sponsoraftale med sin arbejdsgiver en cykel og sportstøj med firmaets logo på. Medarbejderen var skattepligtig af begge dele.    

SKM2004.522.LR

Ligningsrådet fandt, at arbejdsgiverbetalt beklædning kun er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, hvis der er en direkte sammenhæng mellem tøjet og arbejdets udførelse. Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder kan derfor ikke anvendes, hvis tøjet har karakter af almindelig privat beklædning.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter