Indhold

Dette afsnit handler om de kontrolbestemmelser, som bl.a. giver Skatteforvaltningen mulighed for at foretage kontrol i punktafgiftsvirksomheder, indhente oplysninger og få bistand fra andre myndigheder.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Kontrol mv. i virksomheden
  • Kontrol mv. hos andre
  • Samarbejde med andre myndigheder
  • Retssikkerhedsloven

Regel

Skatteforvaltningen har mulighed for at gå på kontrol i virksomheder, der er registreret for punktafgifter. Kontrolbestemmelserne om punktafgifter findes i de enkelte punktafgiftslove. Se fx kontrolbestemmelsen i øl og vinafgiftsloven §§ 20-24.

Bemærk

Når en virksomhed er registreret for en punktafgift, skal den som udgangspunkt også være registreret efter momsloven. Derfor vil den også være omfattet af de kontrolbestemmelser mv., som gælder efter momsloven. Se afsnit A.C.2.3 om momslovens kontrolbestemmelser.

xSe også

Se også afsnit A.C.2.1.1.1 om væsentlighed og proportionalitet.x

Kontrol mv. i virksomheden

Kontrolbesøg

Hvis det skønnes nødvendigt har Skatteforvaltningen ret til at foretage kontrol i lokaler, der bruges af virksomheden. "Hvis det skønnes nødvendigt" betyder, at man skal bruge det mindst indgribende middel til at opnå sit mål. Hvis Skatteforvaltningen fx skal bruge nogle oplysninger, og de kan fremskaffes på en anden og mindre indgribende måde end ved et kontrolbesøg, skal man som udgangspunkt gøre det.

Ved et kontrolbesøg i virksomheden behøver Skatteforvaltningen ikke nogen retskendelse, men Skatteforvaltningens medarbejdere skal vise legitimation. Skatteforvaltningen har ret til at undersøge virksomhedens varebeholdninger og dens forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance mv., uanset om oplysningerne er på papir eller elektronisk.

Retten til at foretage kontrol omfatter "virksomheden". Det gælder virksomheder, der er registreret i henhold til en afgiftslov. Det gælder også virksomheder, der ikke er registreret og hvor Skatteforvaltningen har bevis for eller formodning om, at der drives afgiftspligtig virksomhed, uden at være registreret. Altså virksomheder der burde være registreret.

Privatboligen

Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72. Det betyder, at Skatteforvaltningen ikke uden retskendelse kan få adgang dertil. Der kan være grænsetilfælde, hvor privatboligen bruges i forbindelse med drift af en afgiftspligtig virksomhed, fx hvis kontor- eller lagerlokalerne også er en del af den private bolig.

I disse tilfælde er der adgang til lokaler, hvorfra virksomheden drives, selv om lokalet er i en del af privatboligen.

Regnskabsmateriale mv.

SKAT har ret til at kontrollere alt regnskabsmateriale, det kan fx være

  • årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark)
  • regnskabsbøger
  • journaler
  • løsbladebøger med tilhørende bilag
  • kladdebøger og andre hjælpebøger
  • (fx ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort)
  • kontokort og andre specifikationer
  • revisionsprotokol
  • datamedier
  • systembeskrivelser mv.

Det gælder, uanset om oplysningerne er på papir eller ligger elektronisk.

Korrespondance mv.

Skat har ret til at kontrollere korrespondance mv. Begrebet korrespondance mv. omfatter enhver form for forretningskorrespondance fx modtagne breve, kopier af afsendte breve, kontrakter og andre skriftlige aftaler.

Bistand fra indehaver og ansatte

Virksomhedens indehaver og de ansatte skal hjælpe Skatteforvaltningen ved kontrollen. Dvs., hvis Skatteforvaltningen beder om det, skal de pågældende

  • forklare om indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold
  • oplyse om, hvordan regnskabet er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes osv.
  • oplyse om, hvem der er virksomhedens revisor
  • opgøre varelagre og pengebeholdninger.

Ved et kontrolbesøg i et interessentskab, kan Skatteforvaltningen kræve at få oplyst navnene på interessenterne.

Indsendelse af regnskabsmateriale mv.

Hvis Skatteforvaltningen beder om det, skal regnskabsmaterialet sendes til Skatteforvaltningen. Indsendelsespligten gælder alt materiale, der er omfattet af den enkelte afgiftslovs bestemmelser.

Pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der er hos tredjemand, fx hos revisor eller en regnskabskonsulent. Det har ikke nogen betydning for indsendelsespligten, at tredjemand fx har tilbageholdsret over materialet. Hvis Skatteforvaltningen modtager materialet af tredjemand, skal det leveres tilbage til vedkommende tredjemand igen efter brug.

Indsendelsespligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af tredjemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er derfor ikke omfattet af udleveringspligten.

Skatteforvaltningen kan ikke mod den virksomhedens protest fjerne regnskabsmateriale mv. fra virksomheden. Det kan heller ikke ske ved magtanvendelse fra politiets side, fordi der er tale om et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, og Skatteforvaltningen ikke har noget besiddelseskrav eller hjemmel til at beslaglægge det pågældende regnskabsmateriale mv. Af samme grund kan regnskabsmaterialet mv. heller ikke kræves udleveret gennem en fogedsag, idet der ikke foreligger noget eksekutionsgrundlag. Regnskabsmaterialet mv. må i så fald indhentes gennem oplysningspligter og eventuelt under anvendelse af administrative sanktioner, herunder daglige bøder. Skatteforvaltningen er dog berettiget til at udskrive eller fotokopiere dokumenter og regnskabsmateriale mv. fra den virksomhedens regnskabssystem.

Elektronisk adgang til regnskabsmateriale mv.

Adgangen til regnskabsmateriale mv. består uanset hvilken form, materialet foreligger i. Der er således også adgang til materiale, der foreligger i elektronisk form.

Bogføringslovens § 14 indeholder en række specifikke krav til den bogføringspligtiges beskrivelse og registreringer af transaktioner og af opbevaring af regnskabsmateriale, herunder at denne beskrivelse skal gøre det muligt for en person udefra med en rimelig viden om regnskab og den anvendte teknologi til enhver tid at kunne følge registreringerne og fremfinde disse mv.

Skatteforvaltningens adgang til regnskabsmateriale mv., der foreligger i elektronisk form, omfatter en elektronisk adgang til disse oplysninger og ikke kun en papirudgave heraf, dvs. at Skatteforvaltningen har ret til på stedet at gennemgå registreringerne på det anlæg i virksomheden, hvori disse oplysninger er. Den erhvervsdrivende kan ikke henvise Skatteforvaltningen til at få udleveret oplysningerne i klarskrift, når oplysningerne er registreret elektronisk.

I bogføringslovens § 15, stk. 1, som ændret ved lov nr. 55 af 27. januar 2015, er det blevet præciseret, at offentlige myndigheder, herunder Skatteforvaltningen, kan stille krav om at få regnskabsmateriale, der opbevares i elektronisk form, udleveret eller indsendt i elektronisk format.

I bogføringslovens § 15, stk. 2, som ændret ved lov nr. 55 af 27. januar 2015, er det endvidere præciseret, at adgangen til elektronisk opbevaret materiale også gælder, hvis materialet opbevares hos tredjemand. Flere virksomheder vælger i dag regnskabsløsninger, hvor regnskabsfunktionen er udliciteret fx i en Cloud-løsning. Bestemmelsen giver eksempelvis Skatteforvaltningen adgang til regnskabsmateriale, der på denne måde er opbevares hos tredjemand. Endelig er det i § 15, stk. 3, som ændret ved lov nr. 55 af 27. januar 2015, præciseret, at elektronisk opbevaret regnskabsmateriale kan forlanges udleveret i et anerkendt filformat eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat.

I praksis udleveres regnskabsmateriale mv. i elektronisk form efter aftale med Skatteforvaltningen (fx i form af et USB-stik eller udlæse data til Skatteforvaltningens medbragte edb-udstyr). Virksomheder anvender i vidt omfang regnskabs- og bogføringssystemer, hvorfra der kan udlæses data til efterfølgende behandling via traditionelle it-revisionsværktøjer, som fx ACL, Idea eller Excel, som også Skatteforvaltningen gør brug af. Dette er hensigtsmæssigt både for virksomhederne, som sparer tid og omkostninger ved at udskrive materialet på papir, og for Skatteforvaltningen, der lettere og hurtigere kan gennemføre kontrollen. Skatteforvaltningen skal sørge for at elektroniske kopieret materiale til Skatteforvaltningens IT-udstyr opbevares på betryggende vis, og at udleveret elektronisk regnskabsmateriale slettes, når sagen er endelig afsluttet.

Se også Erhvervsstyrelsens supplement til den gældende bogføringsvejledning om elektronisk opbevaring af regnskabsmateriale og offentlige myndigheders adgang hertil.

Bemærk

I modsætning til databehandling ved hjælp af traditionelle it-revisionsværktøjer (ACL mv.) er der ikke hjemmel til at gennemføre dataspejling. Ved dataspejling forstås kopiering, hvor der dannes en identisk kopi af harddiske mv., som gengiver en nøjagtig kopi (kloning) af en computers harddisk mv. på det tidspunkt, hvor spejlingen foretages. En spejling indebærer også en kopiering af slettede filer og skjulte spor mv. Skatteforvaltningen kunne i givet fald få adgang til en række (følsomme) oplysninger, som ikke er relevante for kontrollen, og som Skatteforvaltningen ikke har krav på at få udleveret, hvilket vil være i strid med persondatalovgivningens bestemmelser.

Se også

Se også afsnit A.C.2.3.1 om den tilsvarende bestemmelse i ML § 74, stk. 1 - 4.

Se også afsnit A.B.3.1.3 om opbevaring af bogførings- og regnskabsmateriale efter bogføringsloven. 

Oplysningspligt

Efter nogle afgiftslove har virksomhederne pligt til at indsende oplysninger, hvis Skatteforvaltningen anmoder om det. Den mulighed er mindre indgribende end et kontrolbesøg i virksomheden.

Påbud og daglige bøder

Skatteforvaltningen kan give et påbud til en virksomhed om at overholde en række regler og pålægge daglige bøder indtil påbuddet efterleves. Det gælder for chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven. xSe afsnit A.C.2.1.4.2 om tvangsbøder efter SKL § 72.x

Særligt lovliggørelsesmærke

Efter chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven samt øl- og vinafgiftsloven har Skatteforvaltningen mulighed for at indføre et særligt lovliggørelsesmærke.

Det kan fx være et klistermærke, stempel eller lignende, der sættes på varer, der er ulovligt indført, og som eventuelt har været beslaglagt. Hvis virksomheden efterfølgende betaler afgift mv., vil varen være lovliggjort.

Ved et senere kontrolbesøg i samme virksomhed kan Skatteforvaltningen adskille tidligere kontrollerede og lovliggjorte varer fra andre og eventuelle nye varer, der ikke er betalt afgift af.

Skatteforvaltningen har endnu ikke udnyttet muligheden for at indføre en sådan mærkningsordning.

Kontrol mv. hos andre

Leverandører og kunder

Hvis Skatteforvaltningen beder om det skal

  • leverandører til registreringspligtige virksomheder give Skatteforvaltningen oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder
  • kunderne (de erhvervsdrivende) give Skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden.

Begrebet "erhvervsdrivende" omfatter også virksomheder, som ikke er registreret efter den pågældende afgiftslov. I praksis bruges bestemmelsen som udgangspunkt kun overfor momsregistrerede virksomheder.

Herudover har Skatteforvaltningen ret til at foretage kontrol af varebeholdninger og regnskaber mv. hos leverandører og kunder mv. Retten til at foretage kontrol af regnskaber mv. gælder også, hvis oplysningerne findes elektronisk. Se bestemmelserne i den enkelte afgiftslov.

Formålet med bestemmelserne er at give Skatteforvaltningen mulighed for at få indblik i en virksomheds afgiftspligtige aktiviteter gennem andre kanaler end virksomhedens regnskabsmateriale mv. Årsagen kan være, at virksomhedens regnskabsmateriale ikke giver et retvisende billede af aktiviteterne, eller at kvaliteten af regnskabsmaterialet er sådan, at Skatteforvaltningen ikke kan opgøre afgiften.

Eftersyn af varer under transport

Efter bestemmelser i den enkelte afgiftslov har Skatteforvaltningen ret til at foretage kontrol af varer under transport, når varerne erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Skatteforvaltningen har desuden ret til at føre kontrol med mængden af punktafgiftspligtige varer, som rejsende har med ved indrejse fra et andet EU-land, eller som privatpersoner får tilsendt fra et andet EU-land. Se toldlovens § 11, stk. 1-2.

Hvis der ved indrejsen er unddraget eller søgt unddraget betaling af punktafgifter, kan Skatteforvaltningen tage varerne i bevaring, indtil afgiften mv. er betalt. Se toldloven § 83, stk. 1 og 3. Det samme gælder for punktafgiftspligtige varer, der sendes fra et andet EU-land til privatpersoner her i landet.

Skatteforvaltningen kan også tilbageholde et befordringsmiddel, der har været benyttet til at indføre varer, hvor der er unddraget eller søgt unddraget betaling af punktafgifter. Se toldloven § 84, stk. 1.

Samarbejde med andre myndigheder

Oplysningspligt

Andre offentlige myndigheder skal efter bestemmelser i den enkelte afgiftslov give Skatteforvaltningen enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrol med virksomheder, hvis Skatteforvaltningen beder om det.

Bistand af politiet

Politiet skal efter bestemmelser i den enkelte afgiftslov yde Skatteforvaltningen bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem justitsministeren og skatteministeren. Der er ikke fastsat sådanne regler, men bestemmelsen giver umiddelbart Skatteforvaltningen mulighed for at anmode politiet om bistand ved kontrolbesøg.

Bestemmelsen omfatter kun bistand til at overvinde fysiske hindringer for at gennemføre kontrolbesøget. Det er den stedlige politidirektør, der afgør, om politiet skal bistå Skatteforvaltningen ved kontrolbesøget.

Som udgangspunkt kræves der ikke retskendelse, fordi bestemmelsen er uden for strafferetsplejen, og fordi den giver Skatteforvaltningen hjemmel til at få bistand af politiet. Et uanmeldt kontrolbesøg med politiets bistand kan derfor gennemføres uden, at der er en mistanke om et strafbart forhold.

Ransagning

Ransagning kan kun foretages af politiet efter retsplejelovens regler i overensstemmelse med bestemmelserne i RPL §§ 793-800 om ransagning. Se også afsnit A.C.3.

For at foretage ransagning kræves det, at den registreringspligtige mistænkes for at overtræde straffebestemmelserne i den pågældende afgiftslov, og at overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.

Hvis Skatteforvaltningen anmoder politiet om ransagning, skal der henvises til bestemmelserne i den konkrete afgiftslov.

Der er forskel på den bistand, Skatteforvaltningen kan få af politiet til at overvinde fysiske hindringer og en ransagning.

Ved en ransagning

  • leder politiet ransagningen
  • yder politiet en egentlig efterforskningsmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for kontrolbesøget.

Ransagningen

  • kan kun foretages på den registreringspligtiges private bopæl, hvis dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges advokats/revisors kontorlokaler
  • er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov.

Ransagning kan kun finde sted efter en retskendelse, medmindre der er særlige forhold, som bevirker, at ransagningens "øjemed ville forspildes", hvis man skulle vente på en kendelse.

Retssikkerhedsloven

Retssikkerhedsloven gælder for hele den offentlige forvaltning. Loven har betydning for Skatteforvaltningen, bl.a. fordi et kontrolbesøg i en virksomhed omfattes af begrebet tvangsindgreb i retssikkerhedsloven. Se retssikkerhedsloven A.C.1