Dato for udgivelse
22 Dec 2009 10:34
SKM-nummer
SKM2009.824.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-084676
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Skat, aktieoptioner, retserhvervelsestidspunkt, fastsættelse af indgangsværdier ved tilflytning
Resumé
Skatterådet bekræfter, at aktieoptioner tildelt i ansættelsesforhold til A anses for retserhvervet på aftaletidspunktet. Da retserhvervelsestidspunktet lå forud for A's indtræden i fuld dansk skattepligt, skulle aktieoptionerne tildeles indgangsværdi på tilflytningstidspunktet efter kildeskattelovens § 9. Skatterådet bekræfter endvidere, at værdien af optionerne beregnes efter Black & Scholes-modellen, da der er tale om optioner til børsnoterede aktier. Ved et eventuelt senere salg af aktierne, skal beskatning ske i henhold til aktieavancebeskatningsloven. Anskaffelsessummerne for aktierne udgør de faktiske anskaffelsessummer i henhold til optionsaftalen tillagt optionsværdierne på tilflytningstidspunktet.
Hjemmel
Lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14/11 2005 og nr. 1002 af 26/10 2009
Reference(r)
Kildeskatteloven § 9, stk. 1 
Kkursgevinstloven § 30, stk. 1, nr. 5, jf. § 30, stk. 3.
Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2, afsnit A.B.1.12.1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2, afsnit A.B.1.15

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at A har erhvervet endelig ret til optionerne inden tilflytningen til Danmark, og at optionerne skal tildeles indgangsværdi efter kildeskattelovens § 9 ved indtræden af fuld dansk skattepligt?

2. Kan det bekræftes, at indgangsværdien af A's optioner kan opgøres på grundlag af Black & Scholes-modellen til de herefter beregnede værdier for de tre tildelingsår 2006, 2007 og 2008, svarende til en samlet anskaffelsessum for aktierne (hvis optionerne udnyttes) på henholdsvis X kr. (2006), Y kr. (2007) og Z kr. (2008)?

3. Hvis SKAT svarer benægtende på ovenstående, bedes SKAT oplyse hvilke vurderinger, der skal lægges til grund for Black-Scholesmodellen, herunder løbetid samt volatiliteten.

4. Kan det bekræftes, at A's beskatning af de leverede aktier sker som aktieavancebeskatning efter aktieavancebeskatningsloven, når de leverede aktier sælges?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Bortfalder
4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A flyttede i juli 2000 fra Danmark og ophævede 31. juli 2002 sin fulde skattepligt til Danmark. Efterfølgende i juli 2003 flyttede A til C-land. Flytningen skete som et led i, at A pr. 7. juli 2003 blev udstationeret fra B A/S til B A/S' udenlandske datterselskab (Datterselskabet) i C-land. Udstationeringen blev udmøntet ved en toårig udstationeringsaftale,- en såkaldt trepartsaftale indgået mellem B A/S, som det udsendende selskab, Datterselskabet, som det modtagende selskab og A som den udstationerede. Af udstationeringskontrakten fremgik bl.a. følgende:

  • B A/S har ret til at tilbagekalde A med tre måneders varsel.
  • A kan med tre måneders varsel opsige kontrakten. B A/S kan med seks måneders varsel opsige A. Enhver opsigelse af kontrakten skal også omfatte ophør af ansættelsen i B A/S eller et andet koncernselskab.
  • A's titel var "Vice President Operations" og han refererede til direktøren (CEO - Chief Executive Officer) hos Datterselskabet.

Udstationeringskontrakten blev forlænget ad to omgange og seneste forlængelse udløb i juli 2008. A flyttede efterfølgende d. 25. oktober 2008 tilbage til Danmark, og den fulde danske skattepligt indtrådte i forbindelse hermed.

I 2006, 2007 og 2008 tildelte B A/S optioner til en række ansatte i B-koncernen, herunder Datterselskabet.

Som et led i sin ansættelse og udstationering til Datterselskabet modtog A 1.000 optioner i marts 2006, februar 2007 og februar 2008, i alt 3.000 optioner. Optionerne blev tildelt vederlagsfrit.

De tildelte optioner giver ret til at købe eksisterende aktier i B A/S. De tildelte optioner er unoterede.

Optionsordningerne for 2006, 2007 og 2008 er i det væsentligste identiske og fremgår af aftalerne "Share Option Programme 2006, 2007 og 2008". Grundet en kapitalforhøjelse i B A/S i 2008 blev antallet af allerede tildelte optioner samt optionernes udnyttelseskurs justeret i maj 2008 i overensstemmelse med betingelserne i optionsordningerne. Den økonomiske værdi af optionerne var uændret.

Optionsordningerne er ifølge aftalegrundlaget i øvrigt karakteriseret ved:

Tildeling

· Optionerne blev tildelt i henholdsvis marts 2006, februar 2007 og februar 2008 i forbindelse med offentliggørelserne af B A/S' årsrapporter for regnskabsårene 2005, 2006 og 2007 (kalenderårsregnskab).

· Optionerne kan ikke overdrages.

Udnyttelse

· Én option giver ret til at købe én B-aktie i B A/S til den gennemsnitlige børskurs på B-aktierne i de 5 første børsdage efter offentliggørelsen af årsrapporten for regnskabsperioderne 2005, 2006 og 2007.

· Udnyttelseskursen og antallet af aktier justeres i tilfælde af ændringer i selskabets kapitalforhold

· Udnyttelsesperioderne for optionerne udgør 5 år regnet fra offentliggørelsen af B A/S' årsrapport for regnskabsårene 2008 (marts 2009 - marts 2014), 2009 (februar 2010 - februar 2015) og 2010 (februar 2011 - februar 2016).

· Udnyttelsen kan ske i fire vinduer i løbet af året i forbindelse med B A/S' udsendelse af kvartalsredegørelser.

· Optionerne kan kun opfyldes ved levering. Differenceafregning er således ikke mulig.

· Optionerne bortfalder, hvis disse ikke udnyttes.

Derudover gælder følgende vedrørende bortfald ("Termination of the Options") af aktieoptionerne:

Medarbejderens opsigelse

Opsiger medarbejderen ansættelsesforholdet, inden optionerne kan udnyttes første gang, gælder følgende:

· I det første år efter tildelingen af optionerne, bortfalder samtlige tildelte optioner.

· I det andet år efter tildelingen af optionerne, bortfalder 2/3 af de tildelte optioner, mens den resterende 1/3 kan udnyttes.

· I det tredje år efter tildelingen af optionerne, bortfalder 1/3 af de tildelte optioner, mens de resterende 2/3 kan udnyttes.

Udnyttelse af optionerne skal her ske inden for 30 dage efter opsigelsesdatoen, dog inden for de fastsatte udnyttelsesvinduer.

B A/S' opsigelse - medarbejders misligholdelse

· Opsiger B A/S (eller et koncernselskab) ansættelsesforholdet, inden optionerne kan udnyttes første gang, bortfalder samtlige tildelte optioner.

· Opsiger B A/S ansættelsesforholdet i udnyttelsesperioden, kan optionerne udnyttes inden for 3 måneder efter, at medarbejderen er blevet opsagt.

B A/S' opsigelse - andre grunde end misligholdelse

Opsiger B A/S ansættelsesforholdet inden optionerne kan udnyttes første gang, gælder følgende:

· I det første år efter tildelingen af optionerne, bortfalder samtlige tildelte optioner.

· I det andet år efter tildelingen af optionerne, bortfalder 2/3 af de tildelte optioner, mens den resterende 1/3 kan udnyttes.

· I det tredje år efter tildelingen af optionerne, bortfalder 1/3 af de tildelte optioner, mens de resterende 2/3 kan udnyttes.

· Opsiger B A/S ansættelsesforholdet, i udnyttelsesperioden, kan medarbejderen udnytte alle de tildelte optioner i en periode på op til 12 måneder efter selskabets opsigelse.

Fratræden, dødsfald mv.

·  Ved fratræden pga. alder, uarbejdsdygtighed, sygdom, ulykke eller død under ansættelsesforholdets beståen, kan alle optioner udnyttes i 36 måneder fra førnævnte begivenhed uanset om begivenheden indtræder forud for eller inden for udnyttelsesperioderne.

·  Ved medarbejderens dødsfald under ansættelsesforholdets beståen, overføres retten til at udnytte optionerne til dødsboet efter medarbejderen eller til en efterlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo.

Lovvalg

· Optionsprogrammet og den individuelle tildeling er reguleret af og skal fortolkes i overensstemmelse med dansk lovgivning.

Som det fremgår af de vedlagte optionsprogrammer, kan A udnytte de optioner, der er tildelt i 2006 fra offentliggørelsen af B A/S' årsrapport for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008, hvilket skete ultimo februar 2009. Optionerne tildelt i 2007 og 2008 kan udnyttes fra offentliggørelsen af B A/S' årsrapporter for perioderne 1. januar til 31. december 2009 og 1. januar til 31. januar 2010.

Da A således - i en række forud fastsatte udnyttelsesvinduer - kan udnytte de tildelte optioner, ønsker han at få afklaret de skattemæssige konsekvenser af en sådan udnyttelse.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Til støtte for første spørgsmål

På baggrund af den seneste praksis fra Højesteret vedrørende retserhvervelsestidspunktet for aktieoptioner i ansættelsesretligt henseende, senest U 2006.2887H, skal aktieoptioner anses for retserhvervet ved tildelingen, hvis der ikke er tilknyttet andre suspensive betingelser til udnyttelsen af optionerne end fortsat ansættelse, og hvis aktieoptionerne anses for en del af den samlede vederlæggelse i ansættelsesforholdet omfattet af den daværende Funktionærlovens § 17 a afløst af aktieoptionsloven § 1.

Da der ikke i optionsprogrammerne er andre betingelser for udnyttelse af optionerne end A's fortsatte ansættelse, og da optionerne må anses for en del af A's samlede vederlæggelse i ansættelsesforholdet hos Datterselskabet omfattet af Aktieoptionslovens § 1, er det vores opfattelse, at aktieoptionerne efter dansk ret anses for retserhvervet ved tildelingerne i henholdsvis 2006, 2007 og 2008.

Aktieoptionsloven er beskyttelsespræceptiv og kan således ikke fraviges til skade for den ansatte. Vilkåret om, at optioner bortfalder, hvis Datterselskabet / B A/S opsiger A af andre grunde end misligholdelse af ansættelsesforholdet, er således ugyldigt i henhold til aktieoptionsloven. Årsagen til denne formulering i optionsaftalen er, at der er tale om et internationalt program. I langt de fleste lande, hvor programmet anvendes, kan en sådan betingelse håndhæves.

SKAT lægger i sit udkast til sagsfremstilling vægt på et tidsmæssigt perspektiv ved vurderingen af, om der er erhvervet endelig ret til optionerne på aftaletidspunktet, eller om retserhvervelsen er udskudt til efter udløbet af modningsperioden. Spørger er enig i SKATs konklusion om, at retserhvervelsen sker allerede på aftaletidspunktet, men et tidsmæssigt perspektiv skal ikke tillægges betydningen ved vurderingen heraf, da spørger kontrollerer udfaldet af de betingelser, der knytter sig til optionerne. Der er tale om en resolutivt betinget aftale, og ikke en suspensivt betinget aftale.

Spørger er naturligvis opmærksom på, at Skatterådet tidligere i SKM2007.786.SR har tillagt et tidsmæssigt perspektiv betydning i en sag om matching shares, hvor den ansatte selv kontrollerede udfaldet af de betingelser, der var knyttet til tildelingen. Spørger henviser i den forbindelse til SKM2007.324.SR og SKM2009.359.SR. Begge sager vedrører betingede aktier, som den ansatte er forpligtet til at levere tilbage, hvis den ansatte opsiger ansættelsesforholdet inden for 2 år efter tildelingen. Skatterådet når i begge sager til den afgørelse, at der er tale om resolutivt betingede aftaler, hvor retserhvervelsen ikke er udskudt. I de to afgørelser tillægger Skatterådet ikke et tidsmæssigt aspekt betydning, uanset at spørgeren i SKM2009.359.SR refererer til det tidsmæssige perspektiv med henvisning til afgørelsen SKM2007.786.SR.

Da optionerne er endeligt retserhvervede forud for indtræden af A's fulde skattepligt, omfattes optionerne ikke af LL § 28, men tildeles indgangsværdi efter KSL § 9, stk. 1.

Til støtte for det andet spørgsmål

Det følger af KSL § 9, at aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, skal anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. I relation hertil fastslår SKAT i TfS 2002, 976 LR, at en værdiansættelse som udgangspunkt skal baseres på flest mulige oplysninger. Da optionerne på tilflytningstidspunktet har en resterende løbetid, er det således nødvendigt at værdiansætte optionerne efter en formel, der tager hensyn til tidsværdien. Da et af de afgørende parametre for fastlæggelsen af denne tidsværdi er den underliggende akties volatilitet, bør volatiliteten indgå i den beregningsmodel, der anvendes til værdiansættelsen. Dette forhold bekræftes af SKAT i TfS 2002, 976 LR, hvor det understreges, at hvor det er muligt at udregne den underliggende akties volatilitet med sikkerhed (hvilket det vil være, når der er tale om børsnoterede aktier), skal denne oplysning indgå i beregningen værdien. SKAT understreger yderligere; "at når beregningen af volatiliteten er mulig, så skal Black & Scholes-modellen anvendes. Hertil skal bemærkes, at hvorvidt, der er sammenhæng mellem tegningskurs og den aktuelle markedskurs, ikke er afgørende for valget af beregningsmodel, men derimod, om volatiliteten kan beregnes med sikkerhed (som den kan, når det underliggende aktiv er børsnoterede aktier)".

Da en underliggende aktie i det konkrete tilfælde er en børsnoteret aktie, er det muligt med sikkerhed at beregne aktiens volatilitet. B A/S opgør sædvanligvis volatiliteten på B-aktien på grundlag af den historiske volatilitet i aktien de seneste 2 år. På tilflytningstidspunktet er volatiliteten estimeret til X %. På baggrund heraf, er det vores vurdering, at resultatet af anvendelsen af Black & Scholes-formlen vil være det mest korrekte udtryk for handelsværdien af de pågældende optioner på tilflytningstidspunktet.

Værdien af optionerne er herefter beregnet på baggrund af øvrige nedenstående oplysninger:

· Senest kendte lukkekurs på B A/S' B-aktie på tilflytningstidspunktet, dvs. 24. oktober 2008.

· Optionernes udnyttelseskurs for 2006, 2007 og 2008-tildelingerne.

· En risikofri estimeret rente på tilflytningstidspunktet.

· Forventede udbytteudlodninger pr. aktie pr. år

· Optionernes løbetid på tilflytningstidspunktet er fastsat til antal måneder i perioden mellem tilflytningstidspunktet/værdiansættelsestidspunktet og optionernes udløb.

På baggrund af SKATs kommentar i TfS 2006,848 SR opgøres anskaffelsessum for de aktier, der erhverves ved udnyttelsen (hvis optionen udnyttes, p.t. er de "under vand") af optionerne ved at tillægge købesummen på udnyttelsestidspunktet, dvs. udnyttelseskursen til den beregnede indgangsværdi for optionerne. Anskaffelsessummen for de erhvervede aktier kan på baggrund af den beregnede indgangsværdi opgøres til henholdsvis X kr., Y kr. og Z kr. for tildelingerne i henholdsvis 2006, 2007 og 2008.

Til støtte for fjerde spørgsmål

Det følger af KGL § 30, stk. 1, nr. 5 at finansielle kontrakter om køb og salg af aktier - herunder aktieoptioner - er undtaget fra beskatning efter KGL § 29. Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er jf. stk. 3 og 4 betinget af:

1. at kontrakten kun kan opfyldes ved levering af aktier

2. at kontrakten ikke kan afstås

3. at der ikke indgået modgående kontrakter eller forretninger

B A/S' aktieoptionsordning er en egenkapitalfinansieret ordning, dvs. de tildelte optioner kan udelukkende opfyldes ved levering af aktier. I henhold til optionsaftalerne og den indledende beskrivelse kan optionerne ikke overdrages og således ikke afstås. Derudover er der ikke indgået modgående kontrakter om tilbagesalg jf. KGL § 30, stk. 4.

Det er på baggrund heraf vores vurdering, at optionerne skattemæssigt skal behandles sammen med det underliggende aktiv jf. KGL § 30, stk. 6; dvs. indgå i opgørelsen af gevinst og tab på de erhvervede aktier og beskattes efter reglerne i ABL, når aktierne afstås.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A har erhvervet endelig ret til optionerne inden flytning til Danmark, og at de tildelte optioner skal tildeles indgangsværdi efter kildeskattelovens § 9 ved indtræden af fuld dansk skattepligt for A.

Henvisning til lovregler

Det følger af kildeskattelovens § 9, stk. 1, at hvis en person bliver fuldt skattepligtigt til eller skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, anses aktiver og passiver som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

Henvisning til lovforarbejder

Ved lov nr. 519 af 12. juni 2009 (L199 2008/09), blev 15 %-reglen vedrørende tildeling af købe- og tegningsretter i ligningslovens § 7 H fjernet, jf. lovens § 1, nr. 12. Ifølge lovens § 5, stk. 6 træder ændringerne af ligningslovens § 7 H i kraft, hvis retserhvervelsestidspunktet er d. 1. januar 2010 eller senere.

Under lovbehandlingen bemærkede Skatteministeriet nedenstående i sit svar til en henvendelse fra advokatfirmaet Plesner (jf. bilag 30 til L199). Det konkrete spørgsmål i henvendelsen angik fastlæggelse af retserhvervelsestidspunktet til køberetter der bortfalder, hvis en medarbejder siger op i perioden fra tildeling i 2007 og modning / udnyttelse i 2010.

"I det tilfælde, hvor den ansatte mister tildelte køberetter, såfremt den pågældende siger op, er det afgørende, om retserhvervelsen herved udskydes. Der er tale om en konkret vurdering.

 

Ifølge praksis vil betingelser, hvis opfyldelse den ansatte selv har kontrol over, ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestids-punkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelstidspunktet er udskudt eller ej, er således, om der må antages at foreligge en reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen opfyldes. Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen opfyldes.

 

Ved vurderingen lægges der i praksis vægt på det tidsmæssige perspektiv. Er betingelsen for udnyttelse således, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, vil det i takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af køberetten i stigende grad være usikkert, om den pågældende er ansat. 3 år eller mere vil være en forholdsvis lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for usikkert, om de fortsat vil være ansat i selskabet om 3 år. Det vil sige, at ud fra den praksis, der foreligger, må retserhvervelsen i denne situation formentlig antages at være udskudt til 2010."

Henvisning til praksis

Det fremgår af ligningsvejledningen afsnit A.B.1.15 (medarbejderaktier - ligningslovens § 7 H), at retserhvervelsestidspunktet som udgangspunkt vil være lig med tildelingstidspunktet. Er der knyttet betingelser af suspensiv karakter til tildelingen, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Der henvises i afsnittet til SKM2007.786.SR.

I SKM2007.786.SR lægges der vægt på det tidsmæssige perspektiv. Den ansatte skal have ejet de såkaldte contribution shares i 3 år, før der opnås ret til matching shares. Det fremgår af SKATs indstilling i afgørelsen, at 3 år er en relativ lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for ganske usikkert, om de fortsat vil være ansat i selskabet.

Ifølge SKATs indstilling fremgår følgende i relation til bortfald af retten til matching shares ved den ansattes opsigelse af ansættelsesforholdet:

"[...] om end det for en umiddelbar betragtning er under den ansattes kontrol, bidrager det til usikkerhed om aftalens endelige gennemførelse. Således kan en række forhold, der ikke på tidspunktet for aftalens indgåelse er kendte, medvirke til at den ansatte vælger at opsige sin stilling (f.eks. at ægtefællen får nyt arbejde og at familien derfor flytter) [...]"

Det følger således af Skatterådets seneste praksis vedrørende aktietildelinger, at den ansattes frivillige opsigelse ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden.

Af ligningsvejledningen 2009-2 afsnit A.B.1.12.1 fremgår, at såfremt der er erhvervet endelig ret til en køberet forud for indtræden af skattepligt til Danmark, omfattes en sådan ikke af ligningslovens § 28, men tildeles indgangsværdi efter kildeskattelovens § 9, stk. 1. Den fremtidige værdistigning behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, henholdsvis kursgevinstloven eller aktieavancebeskatningsloven.

Dette fremgår ligeledes af Skatterådets bindende svar gengivet i SKM2006.507.SR.

Øvrige fortolkningsbidrag

Aktieoptionsloven (jf. lov nr. 309 af 5/5 2004) fastsætter, hvornår der ansættelsesretligt er erhvervet ret til finansielle instrumenter i ansættelsesforhold, herunder aktieoptioner, tegningsrettigheder (warrants) og betingede aktier (Restricted Stocks).

Af aktieoptionslovens § 4 fremgår, at en medarbejder i perioden inden udnyttelse kan miste tildelte aktier, optioner mv., hvis medarbejderen selv siger op, medmindre medarbejder opsiger sin stilling som følge af alderspensionering og lignende, eller arbejdsgiver groft misligholder ansættelsesforholdet. Af lovens § 5 fremgår, at lønmodtageren bevarer aktier, optioner mv., hvis lønmodtageren opsiges af virksomheden, medmindre medarbejderen misligholder ansættelsesforholdet.

Af de almindelige lovbemærkninger til aktieoptionsloven (L150 2003/04), fremgår det bl.a., at to kontraktsparter som udgangspunkt frit kan aftale, hvilket lands lovgivning, der skal finde anvendelse på kontraktsforholdet. Selvom der er foretaget et positivt lovvalg, vil en lønmodtager fortsat være beskyttet af ufravigelige regler i et andet lands lovgivning under visse betingelser. Det gælder, hvis lønmodtageren ville have været omfattet af dette lands regler, hvis der ikke var blevet foretaget et lovvalg. Hovedreglen er, at det er loven i det land, hvor det sædvanlige arbejdssted ligger, der gælder. Det gælder også selv om lønmodtageren midlertidigt arbejder i et andet land.

Begrundelse

Når det skal afgøres, hvornår A med skattemæssig virkning anses for at have erhvervet endelig ret til de omhandlede aktieoptioner, skal der foretages en konkret vurdering baseret på aftalegrundlaget, og på A's forhold på tidspunktet for aftalernes indgåelse / tildeling af aktieoptioner. Ud fra denne vurdering skal det afgøres, om der foreligger reel usikkerhed om aftalernes gennemførelse. Den reelle usikkerhed vurderes dels i forhold til, om gennemførelsen er under medarbejderens egenkontrol og dels i forhold til det tidsmæssige perspektiv, dvs. det tidsrum, der forløber fra indgåelse af aftalerne, til det tidspunkt, hvor det kan konstateres, at betingelserne for gennemførelse opfyldes.

SKAT finder, at faktum i SKM2009.359.SR ikke kan sammenlignes med faktum i denne sag. Det skyldes, at medarbejderne i det bindende svar allerede modtog aktierne forud for, at det kunne konstateres, hvorvidt betingelserne blev / ikke blev opfyldte.

SKAT lægger til grund, at A er omfattet af aktieoptionsloven. A's sædvanlige arbejdssted er hos B A/S i Danmark. Udstationeringen til Datterselskabet skete via en såkaldt trepartsaftale, hvor A's ansættelsesforhold til B A/S fortsat var bevaret. Dertil kommer, at der i optionsprogrammet er foretaget et generet lovvalg i forhold til dansk lovgivning, og at dette konkret er valgt i forbindelse med, at rådgiver gør gældende, at visse vilkår i aftalegrundlaget er ugyldige i forhold til aktieoptionsloven.

Udnyttelse af aktieoptionerne er således betinget af, at A ikke opsiger ansættelsesforholdet, eventuelt bliver sagt op af B A/S som følge af misligholdelse.

Hovedparten (2/3) af aktieoptioner vester, når der er forløbet to år efter tildeling og den sidste 1/3 vester præcis tre år efter tildeling. På samme tidspunkt påbegyndes udnyttelsesperioden.

Optionsaftalerne løber således over 3 år, hvilket er en forholdsvis lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng. SKAT henviser til de ovenfor citerede forarbejder til lov nr. 519 af 12. juni 2009.

I forbindelse med ophævelsen af den såkaldte 15 %-regel i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2 litra b har SKAT udsendt et styresignal, SKM2009.749.SKAT, som bl.a. vedrører retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 7 H.

Det fremgår af styresignalets afsnit 1.3, for så vidt angår køberetsaftaler,

· hvor af talen er indgået før offentliggørelsen af styresignalet, dvs. før den 7. december 2009, og
· hvor udnyttelsen af køberetterne alene er betinget af, at den ansatte ikke selv siger op,

anses køberetterne for retserhvervet på tildelingstidspunktet, medmindre den ansatte anmoder om, at retserhvervelsestidspunktet skal vurderes ved inddragelse af aftalens løbetid.

A's aktieoptioner er ikke omfattet af ligningslovens § 7 H. Det er imidlertid SKATs opfattelse, at de omhandlede aktieoptioner skal behandles på samme måde som køberetter omfattet af ligningslovens § 7 H for så vidt angår retserhvervelsestidspunktet, jf. SKM2009.749.SKAT.

På baggrund af ovenstående forhold, anser SKAT herefter samtlige aktieoptioner for retserhvervet på tildelingstidspunktet henholdsvis i marts 2006, februar 2007 og februar 2008, dvs. forud for, at A's fulde danske skattepligt indtrådte d. 25. oktober 2008.

Som følge heraf skal der beregnes / fastsættes indgangsværdier på de tildelte optioner, jf. kildeskattelovens § 9, stk. 1.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med et "ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at indgangsværdien af A's optioner kan opgøres på grundlag af Black & Scholes-modellen til de herefter beregnede værdier, svarende til en samlet anskaffelsessum for pr. aktie til henholdsvis X kr. (2006), Y kr. (2007) og Z kr. (2008).

Henvisning til lovregler

Der henvises til kildeskattelovens § 9, stk. 1.

Henvisning til praksis

I Ligningsrådets afgørelse gengivet ved SKM2002.540.LR havde en direktør indgået aftale om tildeling af warrants (tegningsretter) til børsnoterede aktier i det selskab, han var ansat i. Han ønskede nu at overdrage disse tegningsretter til et af ham 100 pct. ejet selskab. Ligningsrådet fastslog, at når det underliggende aktiv ved værdiansættelse af warrants var børsnoterede aktier, så skal Black & Scholes- modellen anvendes, dog under den forudsætning, at volatiliteten kan beregnes med sikkerhed. Vedrørende spørgsmålet om løbetiden fastslog Ligningsrådet, at løbetiden skal beregnes fra overdragelsestidspunktet og frem til den sidste dag, hvor de pågældende warrants kan udnyttes.

Af et bindende svar fra Skatterådet (SKM2006.507.SR) fremgik følgende af indstillingen:

"Såfremt der er erhvervet endelig ret til en køberet forud for indtræden af dansk skattepligt omfattes køberetten ikke af ligningslovens § 28, men tildeles indgangsværdi efter kildeskattelovens § 9 i forbindelse med tilflytningen til Danmark. Den fremtidige værdistigning behandles efter skattelovgivningens almindelige regler i kursgevinstloven, henholdsvis aktieavancebeskatningsloven [...]. Aktieavancebeskatningslovens regler finder anvendelse, hvis optionen anvendes til anskaffelses af aktier, som i nærværende tilfælde.

Beskatningen i Danmark ved senere salg af de underliggende aktier vil således ske på grundlag af forskellen mellem salgssummen på den ene side og værdien af optionen på tilflytningstidspunktet tillagt købesummen på udnyttelsestidspunktet på den anden side."

Begrundelse

SKAT er enig i, at værdiansættelsen af de tildelte optioner, der giver A ret til at erhverve B-aktier i B A/S kan ske efter principperne i Black & Scholes-modellen, da der er tale om værdiansættelse af optioner til børsnoterede aktier. Efter en forudgående høring af Center for Store Selskaber fsva. værdiansættelserne og principperne herfor, er SKAT enig i forudsætningerne for og resultatet af beregningerne af optionsværdierne for tildelingerne i 2006, 2007 og 2008.

SKAT kan endvidere tilslutte sig, at den samlede anskaffelsessum ved erhvervelse af de underliggende aktier skal opgøres som summen af optionsværdierne og aktiernes anskaffelsessum ifølge optionsaftalerne. Den samlede anskaffelsessum ved et senere salg udgør herefter X kr. Y kr. og Z kr. for tildelingerne i henholdsvis 2006, 2007 og 2008.

SKAT indstiller herefter, at spørgsmålet besvares med et "ja".

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende ønskes det oplyst, hvilke vurderinger, der skal lægges til grund for Black & Scholes-modellen, herunder løbetid samt volatilitet.

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 2.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at A's beskatning af de leverede aktier sker som aktieavancebeskatning efter aktieavancebeskatningsloven, når de leverede aktier sælges.

Henvisning til lovregler

Det følger af kursgevinstlovens § 29, at skattepligtige skal medregne gevinst og tab på f.eks. aftaler om købe- og salgsretter.

Af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5 fremgår det, at kursgevinstlovens § 29 ikke anvendes på aftaler om køb og salg af aktier, hvis betingelserne herfor i kursgevinstlovens § 30, stk. 3 er opfyldte. Betingelser herfor er, at der sker levering af det underliggende aktiv, og at kontrakten / aftalen ikke afstås. Er betingelserne opfyldte, behandles de omhandlede kontrakter / aftaler efter skattelovgivningens almindelige regler for det underliggende aktiv, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 6.

Begrundelse

SKAT lægger efter det oplyste til grund, at A ikke kan afstå optionerne, og at udnyttelse kun kan ske ved levering af aktierne.

Herefter beskattes optionsaftalen efter skattelovgivningens almindelige regler sammen med aktierne efter aktieavancebeskatningslovens regler.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 4 besvares med et "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter