Dato for udgivelse
17 Dec 2009 10:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Dec 2009 14:48
SKM-nummer
SKM2009.781.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-167133
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Personalegoder, multimediebeskatning, bredbånd,
Resumé

Skatterådet bekræfter, at nugældende regler i ligningslovens § 16, stk. 13 om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte opkoblinger til arbejdsgiverens netværk ikke vil være gældende fra og med 1. januar 2010. Skatterådet bekræfter videre, at arbejdsgivers helt eller delvise refusion af medarbejdernes dokumenterede udgifter til bredbånd vil være omfattet af den fra og med indkomståret 2010 gældende multimediebeskatning.

Hjemmel
Ligningsloven § 16, stk. 12
Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 12

Henvisning
Ligningsvejledning, almindelig del, afsnit A.B.1.9

Spørgsmål

1. Vil de nugældende regler om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte opkoblinger til arbejdsgiverens netværk (svarende til nuværende ligningslovs § 16, stk. 13) fortsat være gældende fra 1. januar 2010?

2. Vil arbejdsgivers helt eller delvise refusion af medarbejdernes dokumenterede udgifter til bredbånd være omfattet af den fra og med indkomståret 2010 gældende multimediebeskatning?

Svar

1. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse

2. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse

Anmodningens dato mv.

Anmodningen er modtaget d. 9. oktober 2009

Gebyret er registreret indbetalt d. 12. oktober 2009

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger overvejer at tilbyde, at spørger refunderer en vis del eller evt. hele udgiften til en bredbåndsforbindelse i hjemmet til skolens lærere fra den 1. januar 2010 ud fra en betragtning om, at det er i arbejdspladsens interesse, at computer og bredbånd anvendes. Det er nødvendigt for at bedrive moderne undervisning at være rutineret netbruger, og for at kunne passe jobbet på skolen, er det nødvendigt, at man kan kommunikere IT-baseret med lærere, elever og administration hjemmefra.

Bredbåndsforbindelsen vil samtidig sikre, at man har en opkobling til skolens netværk så man kan arbejde med sin forberedelse af undervisningen både hjemmefra og på arbejdspladsen. Skolen har ikke mulighed for at tilbyde medarbejderne en fast arbejdsplads på institutionen. Den er ikke bygget til det og der er ikke plads.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det fremgår af det bindende svar, SKM2006.686.SR, at der ikke skal betales indkomstskat af en sådan forbindelse som det er i dag, hvorfor spørger har svært ved at se, hvad grunden skulle være til at denne praksis ændres.

Efterfølgende har spørger præciseret, at medarbejderne har en computer stillet til rådighed af arbejdspladsen - en computer, der gerne må tages med hjem og bruges der. Denne er naturligvis omfattet af multimedieskatten.

Arbejdsgiveren påtænker herudover at tilbyde at skolen - helt eller delvist - betaler en bredbåndsforbindelse til medarbejderen, som medarbejderen naturligvis også vil kunne udnytte privat.

Ordningen forudsætter, at medarbejderen, for at kunne opnå en refusion af udgifter op til en vis grænse (fx max 169 kroner om måneden), skal aflevere en konkret regning på skolen, som dokumenterer medarbejderens udgifter. Dette betyder for det første, at medarbejdere, der ikke har en bredbåndsforbindelse i hjemmet, ikke vil få nogen refusion og for det andet at medarbejdere hvis sambo har en privat bredbåndsforbindelse stillet til rådighed af sin arbejdsgiver ikke vil kunne opnå refusion af sine udgifter. For det tredje gælder, at hvis en medarbejder vælger en billigere forbindelse end én til 169 kroner om måneden, vil medarbejderen kun kunne få refunderet den afholdte udgift. Der er således på ingen måde tale om en ordning, der kan sammenlignes med et løntillæg.

Efter spørgers opfattelse, er der ingen forskel på denne ordning og den ordning, der beskrives på SKATs hjemmeside.

"Bliver jeg multimediebeskattet, hvis min arbejdsgiver betaler en bredbåndsforbindelse til brug for arbejdet hjemme?"

Svar: Hvis din arbejdsgiver installerer en bredbåndsforbindelse hjemme hos dig, vil det altid udløse multimediebeskatning, idet man beskatter dig af muligheden for at benytte bredbåndsforbindelsen privat

"Bliver jeg multimediebeskattet, hvis jeg tager en mobil internetforbindelse med hjem for at arbejde hjemme?"

Svar: Hvis du tager en mobil internetforbindelse med hjem, er der en formodning for, at du har den til rådighed for privat anvendelse, og du skal derfor multimediebeskattes. Det påhviler dig at bevise, at du ikke har rådigheden til privat anvendelse. Når der er tale om en mobil internetforbindelse, er det meget vanskeligt at bevise.

Ovenstående spørgsmål/ svar er lette at forstå. "Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt … adgang til datakommunikation via en internetforbindelse…"

Der er ingen diskussion om, at med den ordning spørger har beskrevet vil medarbejderen have privat rådighed over netforbindelsen i hjemmet. For medarbejderen (og for arbejdspladsen) er der ingen som helst praktisk forskel på om arbejdsgiveren afholder udgiften til en netforbindelse eller om arbejdsgiveren refunderer dokumenterede udgifter til samme efter regning. Disse to i praksis fuldstændig ens situationer (forskellen består udelukkende i den administrative procedure) bør behandles ens skattemæssigt. I begge tilfælde vil der være tale om udgifter, der afholdes over skolens driftsbudget - den vedrører ikke lønbudgettet og figurerer da heller ikke på medarbejdernes lønsedler. Og så bør begge dele naturligvis udløse multimedieskat. Det giver ikke mening, set med en skatteborgers øjne, at det ene tilfælde udløser multimedieskat og det andet personlig indkomstskat.

Opsummering:

  1. Den ordning spørger vil tilbyde, er ikke at sammenligne med et løntilskud - der er tale om delvis refusion af dokumenterede udgifter mod regning og den omfatter således ikke automatisk alle medarbejdere. Ingen vil kunne få refunderet udgifter, de ikke har haft.
  2. Den ordning spørger vil tilbyde, er - på nær en administrativ procedure - identisk med den ordning, som SKAT selv beskriver på jeres hjemmeside - og som udløser multimedieskat. Meningsløst at skelne mellem to ordninger, der er ens i praksis.

Med baggrund i ovenstående mener spørger, at den ordning, spørger påtænker at tilbyde mine medarbejdere mht. til bredbåndsforbindelse bør udløse multimedieskat og ikke indkomstskat.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervsfæren.

Når et personalegode stilles til rådighed for en ansat, er det skattepligtigt uanset i hvilket omfanget den ansatte benytter godet. Det er altså selve rådigheden over godet, der beskattes.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Begrundelse:

Ad. Spørgsmål 1:

Spørger ønsker svar på om, ordningen med skattefrihed for arbejdsgiverbetalte private opkoblinger med adgang til arbejdsgiverens netværk, fortsat vil være gældende fra 1. januar 2010 svarende til den nuværende ligningslov § 16, stk. 13.

Til og med indkomståret 2009 gælder der særlige regler for beskatning af værdien af arbejdsgiverbetalt fri privat datakommunikationsforbindelse jf. ligningsloven § 16, stk. 13. Hel eller delvis arbejdsgiverbetalt privat datakommunikation eksempelvis i form af en ADSL-forbindelse eller en anden bredbåndsforbindelse beskattes således ikke, hvis arbejdstageren har adgang til arbejdsgiverens netværk.

Fra og med indkomståret 2010 ændres dette jf. lov nr. 519 af 12. juni 2009. Arbejdstageren bliver herefter årligt beskattet af 3.000 kr. (2010-niveau), hvis arbejdsgiveren stiller et multimedie til rådighed for arbejdstagerens private benyttelse jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 12.

Af LFB 2009-04-22, nr. 199 (L199), fremgår at en datakommunikationsfor-bindelse, arbejdsgiveren stiller til rådighed for arbejdstagerens private benyttelse er omfattet af denne multimediebeskatning. Den eksisterende bestemmelse om at en sådan datakommunikationsforbindelse er skattefri hvis der adgang til arbejdsgiverens netværk er således ikke videreført.

Spørger har efterfølgende anført, at et bindende svar er bindende i 5 år, og har i den forbindelse henvist til SKM2006.686.SR, der omhandlede skattefrihed for arbejdsgiverbetalt bredbåndsforbindelse, idet der via denne bredbåndsforbindelse var adgang til arbejdsgivers netværk.

SKAT kan hertil oplyse, at det nævnte bindende svar for det første ikke er givet til spørger, og for det andet er et svar ifølge skatteforvaltningslovens (SFL) § 25, stk. 2…" ikke bindende i det omfang der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af svaret, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret…" Det nævnte bindende svar er således ikke gældende fra og med indkomståret 2010.

Da der, jf. det tidligere anførte herom, er indført ny lov om multimedie-beskatning fra indkomståret 2010, således at arbejdsgiverbetalt datakommunikation til rådighed for arbejdstagerens private benyttelse nu er omfattet af multimediebeskatningen, uanset om der er adgang til arbejdsgiverens netværk eller ej, kan spørger fra og med indkomståret 2010 ikke fortsætte den hidtidige gældende ordning med skattefrihed.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med et nej.

Ad. Spørgsmål 2:

Spørger påtænker at refundere en del af eller hele medarbejdernes udgift til bredbåndsforbindelse og ønsker svar på om en sådan ordning er omfattet af den fra og med indkomståret 2010 gældende multimediebeskatning.

Til og med indkomståret 2009 gælder der særlige regler for beskatning af værdien af henholdsvis fri telefon og fri computer samt fri datakommunikationsforbindelse. Hel eller delvis arbejdsgiverbetalt privat datakommunikationsforbindelse bliver således ikke beskattet, hvis nogle nærmere betingelser er opfyldt.

Fra og med indkomståret 2010 skal den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed for privat brug af en eller flere arbejdsgivere m.v., som nævnt i ligningslovens § 16 stk. 1, beskattes med 3.000 kr. (2010-niveau), jf. ligningslovens § 16, stk. 12. Det fremgår af LFB 2009-04-22 nr. 199 (L 199), at datakommunikationsforbindelser er omfattet af multimediebeskatningen:

"Nærmere bestemt foreslås multimediebeskatningen at omfatte følgende goder: (...)

- Datakommunikation via en internetforbindelse - det vil sige en adgang til og brug af internet, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Endvidere omfattes engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet. Internetabonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internetadgang - eksempelvis »gratis« download af musik eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, anses de for omfattet af multimediebeskatningen."

De 3.000 kr. er et samlet beløb for alle multimedier, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for privat brug for en ansat, dvs. fx hvis arbejdsgiveren både betaler bredbåndsforbindelse samt stiller en PC til rådighed for den ansatte privat, bliver den ansatte stadig beskattet af 3.000 kr.

Der er i denne sag tale om, at arbejdsgiveren påtænker at yde en månedlig betaling til dækning af medarbejdernes dokumenterede udgifter til bredbånd

Af LFB 2009-04-22 nr. 199 pkt. 2.7.2, fremgår vedrørende telefonudgifter:

..."Multimediebeskatningen omfatter følgende goder:

..."Hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne…"

Om telefonudgifter fremgår endvidere, at en arbejdsgivers betaling af et fast månedligt beløb, uanset om den skattepligtige afholder udgifter eller ej ikke omfattes af multimediebeskatningen, men beskattes som indkomst fra arbejdsgiveren, se herved LFB 2009-04-22 nr. 199: "Multimediebeskatningen omfatter således ikke tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren til dækning af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uanset om den skattepligtige afholder udgifter eller ej".

Dette er en videreførelse af den hidtidige gældende bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 1, hvorefter tilskud til telefon uden for arbejdsstedet beskattes som indkomst.

Forarbejderne til multimediebeskatningen angiver ikke, hvordan betalinger fra arbejdsgiver til dækning af den ansattes bredbåndsudgifter skal beskattes.

SKAT har hidtil behandlet en arbejdsgiverbetalt telefonforbindelse anvendt til datakommunikationsforbindelse efter reglerne om fri telefon, når den var udenfor de særlige regler om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation, dvs. uden adgang til arbejdsgiverens netværk jf. Ligningsvejledningen afsnit A.B.1.9.13.

På den baggrund finder SKAT at afgørelsen skal træffes i overensstemmelse med lovforslagets bemærkninger om en arbejdsgivers tilsvarende betaling til en telefonforbindelse.

Spørger har oplyst at den påtænkte ordning forudsætter, at medarbejderen, for at kunne opnå en refusion af udgifter op til en vis grænse (fx max 169 kroner om måneden), skal aflevere en konkret regning, som dokumenterer medarbejderens udgifter. Dette betyder for det første, at medarbejdere, der ikke har en bredbåndsforbindelse i hjemmet, ikke vil få nogen refusion og for det andet at medarbejdere hvis sambo har en privat bredbåndsforbindelse stillet til rådighed af sin arbejdsgiver ikke vil kunne opnå refusion af sine udgifter. For det tredje gælder, at hvis en medarbejder vælger en billigere forbindelse end én til 169 kroner om måneden, vil medarbejderen kun kunne få refunderet den afholdte udgift.

Da der ikke er tale om en ordning, hvor arbejdsgiveren refunderer et beløb, uanset om den skattepligtige afholder udgifter eller ej, men en ordning, hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer den ansattes faktisk dokumenterede datakommunikationsforbindelsesudgifter finder SKAT, at den påtænkte ordning er omfattet af den fra og med indkomståret 2010 gældende multimediebeskatning.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med et ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.