Dato for udgivelse
10 Nov 2009 11:44
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Oct 2009 09:50
SKM-nummer
SKM2009.670.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 7-3291/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Benyttelseskode, forretning, landbrug, herregård
Resumé

Sagsøgerne ejer en større herregård, hvorfra der drives hotel og restaurationsvirksomhed samt landbrug.

Vurderingsmyndighederne havde henført ejendommen til benyttelseskode "Forretning". Sagsøgerne gjorde gældende, at ejendommen i stedet burde henføres til benyttelseskoden for "Landbrug" og henviste blandt andet til forskellige regnskabsmæssige oplysninger om fordelingen af indtægter og udgifter mellem landbrugsvirksomheden og hotel og restaurationen.

Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn om henførelse af ejendommen til kode "Forretning".

Reference(r)

Vurderingsloven § 33, stk. 1

Henvisning
Vurderingsvejledning 2009-2 D

Parter

A og B
(Begge advokat Erik Høimark)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvikaten v/Advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afagt af byretsdommerne

Poul Erik Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvilken benyttelseskode der skal benyttes ved vurdering af sagsøgernes ejendom.

Påstande

Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der skal ske genoptagelse af vurderingerne af ejendommen matr. nr. ... H1 pr. 1. januar 2002, 1. januar 2003, 1. januar 2004, 1. januar 2004, 1. januar 2005 og 1. januar 2006 med henblik på ændring i ejendommens benyttelseskode.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagen er anlagt den 21. december 2007.

Sagsøgernes ejendom matr.nr. .., H1, blev ved den almindelige vurdering pr. 1. januar 1999 af Skyldrådet henført til "Anden vurdering" - kode (13). Sagsøgerne indbragte afgørelsen for Landsskatteretten, der ved kendelse af 4. september 2007 ændrede afgørelsen, således at ejendommen henførtes under benyttelseskode 03 (forretning).

Det hedder blandt andet i Landsskatterettens afgørelse

"Landsskatteretten bemærker, at i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 1, træffer vurderingsrådet i forbindelse med vurderingen bestemmelse om, hvorvidt en ejendom helt eller delvist må anses for benyttet til landbrug m.v., ligesom vurderingsrådet i medfør af bestemmelsens stk. 4 for ejendomme, der er omfattet af stk. 1, foretager en fordeling af ejendomsværdien og grundværdien på henholdsvis stuehuset med tilhørende have og på den øvrige ejendom.

Uanset ejendommen er beliggende i landzone, og at landbrugspligten herpå ikke er ophævet, er disse forhold ikke afgørende for, hvorvidt ejendommen kan karakteriseres som en landbrugsejendom i vurderingslovens forstand.

Som grundlag for afgørelsen om en ejendom skal kodes 05, landbrug, henses bl. a. til stuehusets karakter og standard størrelsen af ejendommens jordtilliggende, samt hvorvidt - og i hvilket omfang - der forefindes driftsbygninger, herunder disses indretning og benyttelse. Endvidere henses der til intensiteten ved den jordbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen og den landbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen i øvrigt.

Landsskatteretten har den 3. november 2000 besigtiget ejendommen, og efter de foreliggende oplysninger, herunder om omfanget dels af den på ejendommen drevne hotel-, kursus- og restaurationsvirksomhed, dels om omfanget af den landbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen, dens størrelse samt karakteren og værdien af de herpå værende bygninger, sammenholdt med en værdiansættelse af jorden til landsbrugsformål, vurderingslovens § 14, finder Landsskatteretten - med tiltrædelse af Told-  og Skattestyrelsen - efter en samlet bedømmelse, at ejendommens kodning på vurderingstidspunktet bør ændres til "Forretning"- kode (03).

Der er herved bl. a. henset til at udbyttet af landbrugsvirksomheden efter det oplyste er minimalt, og at denne del af driften derfor må betegnes som helt underordnet i forhold til den øvrige virksomhedsdrift på ejendommen. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at ejendommen - uanset landbrugsarealets omfang - rettelig bør henføres under kode (03) - "Forretning" ; der bl. a. omfatter restauranter, hoteller m.v.

Ejendommens benyttelseskode "Anden vurdering" - kode (13) vil følgelig være at ændre til "Forretning" - kode (03).

..."

Sagsøgerne har endvidere ved brev af 8. februar 2006 anmodet om genoptagelse af tidligere vurderinger af ejendommen, men vurderingsankenævnet har ved afgørelse af 13. marts 2006 ikke imødekommet anmodningen. Landsskatteretten stadfæstede den 4. september 2007 denne afgørelse.

Under sagen er der afgivet forklaring af sagsøgeren B.

Forklaringer

B har forklaret, at ejendommen H1 blev købt i lige sameje med sin hustru, medsagsøgeren A. Den tidligere ejer var en selvejende institution, og før denne var det et aktieselskab, som ejede ejendommen. Der havde endvidere været drevet en husmandsjordbrugsskole fra ejendommen. Sagsøgeren har en forstmæssig uddannelse, og han har siden 1977 drevet landbrug. Ejendommen er på 33 ha. og består af skov- og markarealer. I 1991 påbegyndte hustruen at drive en hotel- og restaurationsvirksomhed fra ejendommen. De tidligere landarbejderboliger blev herefter benyttet som boliger for de ansatte, dels ved landbruget og dels i restaurations- og hotelvirksomheden. Hovedbygningen, der er fredet, er opført i 1723 og var tidligere stuehus til gården. I dag er der bolig for sagsøgerne og restaurationsvirksomhed i hovedbygningen. På grund af fredningen er en del af ejendommen ca. 2½ ha. fritaget for grundskyld. Der er forskellige fredningsdeklarationer lyst på ejendommen. Med hensyn til vedligeholdelse af hovedbygningen har sagsøgeren forklaret, at en sagkyndig i 1990 vurderede, at det ville koste 550.000 kr. om året at vedligeholde hovedbygningen. Sagsøgeren vil anslå, at udgiften i dag er ca. 800.000 kr. Hustruen påbegyndte restaurationsvirksomheden for at skaffe indtægter til ejendommen, idet det ellers er vanskeligt at udnytte det store stuehus. Med hensyn til bygningerne, der var på ejendommen i 2002, har han forklaret, at bygningen, der er betegnet som nr. 1 i den fremlagte BBR-ejermeddelelse, er hovedhuset fra 1728. Der blev opført en tilbygning i 1955, der betegnes som nr. 2 i oversigten, og den er på 1.691 m2 ifølge ejermeddelelsen. Af dette areal anvendes 1.000 m2 til restauration, medens resten anvendes til landbrugsdriften, herunder kontorer. Der var tidligere en 250 m2 stor svinestald. Svinestalden blev nedlagt og indrettet til kontor og lager. De resterende 691 m2 anvendes til lager, hvor der opbevares produkter, der kommer fra landbruget. Det har ikke noget med hotel eller restauration at gøre. Bygning nr. 3 bruges i landbrugsdriften, og der er tale om et hulmursisoleret maskinværksted. Bygning nr. 4 er en garagebygning og i bygning nr. 5 er der indrettet en lejlighed på 1. sal, der er udlejet. Der er i øvrigt kontorer i bygningen. Bygningen bruges desuden til lager for landbrugsejendommen, ligesom der er indrettet en gårdbutik. Bygning nr. 6, 7, 8 og 9 er boliger. I det første hus bor der en ansat i en del af huset, ligesom den anden del er udlejet. Det samme gør sig gældende for bygning nr. 7, medens bygning nr. 8 er delvis udlejet og tom. Medarbejderboligerne beboes af personer, der arbejder såvel i hotel- og restaurationsdriften som ved landbruget. Om vinteren er der ikke meget arbejde på restauranten og hotellet, hvorfor de er beskæftiget ved landbruget. I bygning 12 bor der en ansat, der arbejder på deltid. Bygning nr. 13 er en staldbygning, medens hustruens forældre bor i bygning nr. 14, der også kan kaldes en aftægtsbolig. Bygning nr. 15 og 16 er blevet opført i 2006, og den første er et maskinhus på ca. 250 m2. Bygning nr. 16 anvendes som staldbygning. Bygningerne er blevet opført, da han havde brug for mere plads til produktionen. Sagsøgeren har i øvrigt forklaret, at oplysningerne i BBR- meddelelsen beror på en tidligere ejers oplysninger. Sagsøgeren har flere gange rettet henvendelse til kommunen for at få rettet BBR-meddelelsen, men kommunen har ikke reageret på hans henvendelser. Den landbrugsmæssige drift er dels planteavl og dels husdyrbrug. Han har desuden etableret et driftsamarbejde med naboerne og ejendommen H2. Der bliver således udvekslet maskiner mellem parterne. Ejendommen har tidligere været opdelt i flere matr. nr., idet matr. nr. ... og ...var én ejendom. Ejendommen blev i 2007 samlet til èn ejendom. Der er en løvskov på 11 ha.. Der er fredskov på ejendommen. I forbindelse med en tidligere tilplantning af ejendommen opstod der fredskov, men det pågældende areal er senere frastykket og er i dag H1 Plantage. Ved en fejl blev fredskovspligten ikke aflyst på sagsøgernes ejendom. I 1990'erne blev der foretaget en omplantning på et areal af 6 ha. Der blev givet et statstilskud mod lysning af fredskov på ejendommen. De anførte indtægter fra landbruget i det nye bilag 11 stammer dels fra det landbrug, der drives i H1, dels fra landbruget på H2. Det landbrugsmæssige driftscentrum er H1, og der er alene anført sagsøgerens indtægter. Landsskatteretten har aldrig nogensinde bedt sagsøgerne om oplysninger om indtægtsforholdene. Han vil anslå, at indtægterne fra H1 er i størrelsesordnen 300-500.000 kr., hvortil kommer eget arbejde. Med hensyn til hoteldriften har han forklaret, at det er hustruen, der driver denne virksomhed. Et selskab forestår udlejning af lokaler til selskaber. Det er ikke de store indtægter, der fremkommer ved denne drift, idet selskabet som en del af lejebetalingen har påtaget sig en vedligeholdelsespligt på ejendommen. Indtægterne fra hotel- og restaurationsdrift stammer hovedsageligt fra H4 og H1. Beløbene, der anført i bilag 11, er godkendt af skattemyndighederne. De anførte indtægtsbeløb er gennemsnitsværdier. Indtægter fra hotel- og restaurationsdriften stammer fra salg til kunder i restauranten og hotel. Udgifterne til underleverandør er fratrukket. Med hensyn til vinsalget har han forklaret, at der kun er åben få timer om ugen, og det har udviklet sig til, at der snarere er tale om en bar i restauranten. Der er begrænset indtægter for bortforpagtningen, og de indgår ikke i regnskabet. Med hensyn til det fremlagte bilag M - referartark - har sagsøgeren forklaret, at han aldrig har set det pågældende bilag, og han kan ikke vedstå de oplysninger, der er anført. Hoteldriften blev f.eks. ikke påbegyndt i 1891, men i 1991. Der foregik ikke en egentlig besigtigelse, idet landsskatterettens medlemmer alene opholdt sig i restauranten, hvor de drak en kop kaffe. De talte sammen 8-10 minutter, hvorefter landsskatteretten kørte igen. De beså således slet ikke ejendommen. På spørgsmål om indtægtsbeløbet på 4.900 kr. har sagsøgeren forklaret, at de nok har talt om maskinstationen, der klarede høsten i 1990'erne, og som har givet et overskud på det anførte beløb. Der har dog været andre indtægter f.eks. tilskud fra EU, der androg 60-70.000 kr. Med hensyn til den nævnte omsætning af hotel- og restaurationsdriften på 10 mio. kr., har sagsøgeren forklaret, at dette beløb aldrig blev nævnt. Det kan dog måske være en sammenlægning af omsætningen på samtlige virksomheder. Med hensyn til den fremlagte zonetilladelse (bilag L) har sagsøgeren forklaret, at hustruen i begyndelsen fik en tilladelse til 10 sengepladser, men denne blev senere udvidet. Det var på et tidspunkt på tale, at de skulle drive en større virksomhed, herunder med golfbane, hestebaner m.v., der blandt andet fremgår af zonetilladelsen. Det blev dog aldrig til noget, og efter hans opfattelse ophørte tilladelsen efter 3 år, da den ikke var udnyttet. Der var landbrugspligt på ejendommen H4, men han frasolgte et stykke areal, hvorefter landbrugspligten bortfaldt. Hustruen deltager i landbrugsdriften, idet hun udfører noget kontorarbejde, og det er blandt andet hende, der søger om EU-tilskud. Der er en opgavefordeling mellem ægtefællerne, idet han for det meste tager sig af det udvendige vedrørende driften, mens hustruen står for det indvendige. Hustruen og et driftselskab står for driften af restauranten og hotellet. Han har ikke noget med dette at gøre. Med hensyn til H5 har han forklaret, at han er direktør for det selskab, der står for driften. Han ejer 10% af aktiekapitalen. Han er ligeledes direktør for det selskab, der ejer H2. Sagsøgerne ejer hver halvdelen af H4. Landbruget ved denne ejendom er bortforpagtet, og der er en indtægt på 6.000 kr. om året. Med hensyn til H6 har han forklaret, at det ejes af ægtefællerne med 50% hver. Der er jordtilliggende på 10 ha., som passes af driftselskabet, og der er ingen indtægter. Med hensyn til Landsskatteretten har han yderligere forklaret, at han ikke har indsendt regnskaber til landsskatteretten. Foreholdt, at det af landsskatterettens kendelse går, at der har været "forhandlinger" har han forklaret, at på et tidspunkt blev han ringet op af en kvinde fra Landsskatteretten, og de havde en samtale. Landsskatteretten har ikke bedt ham om oplysninger om indtægter vedrørende landbruget. Han har ikke forholdt oplysninger fra Landsskatteretten, og han har kun givet oplysninger i de fremlagte klageskrivelser. Med hensyn til åbningstider på H1 har han forklaret, at stedet er åbent når der er gæster. Der er mest tale om faste arrangementer, således at de på forhånd ved, hvornår de skal holde åbent. Når der ikke er gæster er der faktisk lukket, og personalet har fri. Om vinteren er der lukket 3-4 dage om ugen. Belægningsprocenten er 20-25% på hotellet.

Parternes synspunkter

Sagsøgerne har i deres påstandsdokument gjort gældende

at

ejendommen er beliggende i et landbrugsområde og er pålagt landbrugspligt,

 

at

ca. 30 ha ud af ejendommens samlede areal på 32,90 ha anvendes til landbrug og/ eller skovdrift, dvs. ejendommen anvendes hovedsageligt som sådan,

 

at

de resterende 2,90 ha er fredet areal og rummer den fredede hovedbygning, beboelse, landbrugsbygninger mv.

 

at

den fredede hovedbygning, hvorfra hoteldriften foregår, siden 2001 har været udlejet til tredjemand (til driftsselskabet H1 fra 2001 - 2003 og H4 Drift Aps fra 2004 og fremadrettet), hvorfor det allerede af denne grund er irrelevant at inddrage spørgsmålet om omsætningens størrelse som præmis for, hvorledes

 

ejendommen som helhed skal kategoriseres,

 

at

kategoriseringen ikke bør afhænge af hvor megen omsætning en lejer kan generere, hvilket i øvrigt heller ikke giver noget retvisende billede af aktivitetens værdi.

 

at

fredede hovedbygninger på herregårde i almindelighed må anses for værende en byrde, specielt henset til omkostningerne til vedligeholdelse,

 

at

inddragelse af indtægtsaspektet som lovligt kriterium i hvert fald må forudsætte, at der samtidig tages hensyn til omkostningerne,

 

at

dette aspekt hverken ses inddraget af Vurderingsrådet, Vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten, hvorfor den foretagne omkategorisering bør underkendes, eller sagen bør henvises til fornyet behandling i Landsskatteretten og endelig

 

at

det afgørende i relation til benyttelseskode må være, hvilken del af ejendommens værdi, der kan henføres til de forskellige erhvervsmæssige formål, og anvendelse til landbrug henholdsvis skovbrug er det klart dominerende formål."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument gjort gældende

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgerne ikke er berettigede til at få genoptaget vurderingerne i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2.

Det fremgår af vurderingslovens § 33, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen i forbindelse med vurderingen træffer bestemmelse om, hvorvidt en ejendom helt eller delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvilken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres.

Henførelsen til en benyttelse sker ud fra et skøn over, i hvilken af de oprettede benyttelseskategorier, ejendommen mest hensigtsmæssigt kan indplaceres, jf. Vurderingsvejledningen 2009-2, afsnit D.

Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at betingelserne for at tilsidesætte det udøvede skøn er opfyldt. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det gøres således gældende, at det ikke er godtgjort, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag, eller at det har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Det gøres i den forbindelse gældende, at skønnet ikke er i strid med vurderingsloven, der ikke indeholder nærmere retningslinier for, hvorledes skønnet skal udøves.

Det er således ikke afgørende, om ejendommen er beliggende i landzone eller pålagt landbrugspligt, ligesom det er uden betydning, hvorvidt ejendommen drives af ejeren selv, eller om ejendommen er bortforpagtet eller udlejet til tredjemand.

Det gøres endvidere gældende, at Landsskatteretten, der tidligere har besigtiget ejendommen, har været bekendt med ejendommens karakter.

Det bemærkes herved, at ejerne har opnået tilladelse til at drive hotelvirksomhed m.v. fra ejendommen, og at en række af ejendommens bygninger anvendes hertil.

Det gøres således gældende, at Landsskatteretten med rette har anset landbrugsdriften for underordnet den øvrige drift af ejendommen og henført ejendommen til "Forretning", kode (03), der bl.a. omfatter restauranter, hoteller m.v."

Rettens begrundelse og afgørelse

Som anført i Landsskatterettens afgørelse træffer vurderingsrådet i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 1, i forbindelse med vurderingen bestemmelse om, hvorvidt en ejendom helt eller delvist må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvilken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres. Det fremgår af Vurderingsvejledningen under afsnit "D Benyttelse", at henførelsen til benyttelse sker ud fra et skøn over, i hvilken af de oprettede benyttelseskodekategorier ejendommen mest hensigtsmæssigt kan indplaceres. Det fremgår endvidere af Vurderingsvejledningen, at "Kode 03: Forretning" blandt andet omfatter hoteller og restauranter. Sagsøgerne har ved sagens behandling i Landsskatteretten nærmere redegjort for ejendommens drift, herunder størrelsen af de arealer, der benyttes til landbrugsdrift. I forbindelse med en tidligere sag ved Landsskatteretten har der været besigtigelse af ejendommen. Sagsøgerne er først i forbindelse hovedforhandlingen fremkommet med regnskabsoplysninger vedrørende fordelingen af indtægter og udgifter mellem landbrugsvirksomheden og hotel- og restaurationen, og retten finder ikke disse oplysninger er nærmere dokumenteret. Retten finder på den anførte baggrund, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag, eller at det har ført til et åbenbart urimeligt resultat, hvorved retten skal bemærke, at det ikke kan anses for afgørende, om ejendommen er beliggende i landzone eller pålagt landbrugspligt. Der findes således ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn, hvorefter landbrugsdriften må anses for underordnet den øvrige drift af ejendommen og henført ejendommen til "Forretning", kode (03). Retten tager herefter sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Under hensyn til sagens resultat må sagsøgerne anses som den tabende part og skal erstatte modparten de udgiften, retssagen har påført denne, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Udgiften til advokatbistand kan skønsmæssigt fastsættes til 30.000 kr. med tillæg af moms eller 37.500 kr. Retten har herved taget hensyn til sagens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgerne, A og B betale sagsomkostninger til sagsøgte med 37.500 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter