Dato for udgivelse
06 Oct 2009 11:02
SKM-nummer
SKM2009.609.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
08-008329
Dokument type
SKAT-meddelelse
Overordnede emner
Afgift + Ejendomsvurdering + Moms og lønsumsafgift + Skat
Overemner-emner
Om kommunikation og information samt kampagner + Politikker og retningslinier
Emneord
Skatterådsaftale, told- og skatteforvaltningen, Skatterådet. told- og skattedirektøren, formand for Skatterådet, principielle bindende svar, andre sager, anvisninger, retningslinger
Resumé
Aftale mellem told- og skatteforvaltningens direktør og formanden for Skatterådet om sager som forvaltningen skal forelægge for Skatterådet. Den nye aftale har virkning fra offentliggørelsen.
Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 2, stk. 2
Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 4

Henvisning
Processuelle regler på SKATs område A.1.3
Redaktionelle noter

Denne erstatter SKM2007.72.SKAT

Denne erstattes af SKM2011.286.SKAT


1. Baggrund

Skatterådet er oprettet i medfør af skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28/8 2006 med senere ændringer.

I henhold til forarbejderne til loven skal formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen aftale retningslinier for hvilke sager, der skal forelægges rådet.

Denne aftale indeholder retningslinier for told- og skatteforvaltningens

  1. Udvælgelse af anmodninger om bindende svar, som er af principiel karakter efter skatteforvaltningslovens kriterier i § 21, stk. 4. Se nærmere aftalens afsnit 2.
  2. Mulighed for i øvrigt, at forelægge sager for rådet til afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2. Se nærmere aftalens afsnit 3.
  3. Orientering om planer og anvisninger. Se nærmere aftalens afsnit 4.
  4. Offentliggørelse af afgørelser. Se nærmere aftalens afsnit 6.

Herudover indeholder aftalen retningslinjer for Skatterådets adgang til at foretage eller ændre en ejendomsvurdering efter udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 33.

Der er tale om en rammeaftale, som løbende vil blive opdateret på baggrund af samarbejdet mellem rådet og told- og skatteforvaltningen.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2 og § 21, stk. 4 i skatteforvaltningsloven aftales herefter følgende: 

2. Bindende svar, som skal forelægges Skatterådet, jf. Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4

Told- og skatteforvaltningen skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, forelægge en anmodning om bindende svar for Skatterådet til afgørelse, hvis

  • Svaret vil få konsekvenser for et større antal skattepligtige, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 1.
  • Svaret vedrører større økonomiske værdier, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 2.
  • Svaret angår fortolkning af ny lovgivning, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 3.
  • Der ved besvarelsen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig betydning, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 4.
  • Sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 5.

Det er told- og skatteforvaltningen, der udvælger de principielle sager til forelæggelse for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er herefter enige om:

  1. Told- og skatteforvaltningen drøfter i tvivlstilfælde spørgsmålet med formanden for Skatterådet.
  2. Anmodninger om bindende svar som indeholder spørgsmål af principiel karakter, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 1-5, men som også indeholder andre spørgsmål, der falder udenfor denne bestemmelse, skal i sin helhed forelægges for rådet.
  3. Andre anmodninger om bindende svar end nævnt i punkt 2.1 - 2.5 kan forelægges for Skatterådet forudsat, at spørgsmålet har principiel karakter. Det kan fx være tilfældet hvor anmodningen om bindende svar vedrører anden lovgivning end ny lovgivning og giver anledning til fortolkningstvivl, der ikke tidligere er afgjort.

2.1 Svar, som vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige, jf.  § 21, stk. 4, nr. 1

Der er tale om et relativt begreb, hvor grænsedragningen afhænger af, hvilket retsområde der er tale om. En sag om indkomstbeskatning af lønmodtagere skal vedrøre et større antal skattepligtige end en sag om en punktafgift, der kun betales af et mindre antal virksomheder, for at skulle forelægges for Skatterådet til afgørelse.

Der skal endvidere foreligge et vist element af fortolkningstvivl.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er herefter enige om:

  1. En sag, der vil være egnet til at danne praksis for behandlingen af andre skattepligtige med lignende forhold, skal forelægges for rådet.
  2. Sager, der vil påvirke en eksisterende praksis, skal forelægges for rådet.
  3. Sager, der i sit indhold supplerer den juridiske teori eller giver vejledning på et juridisk tvivlsomt område, forelægger told- og skatteforvaltningen for rådet.

2.2. Svaret vedrører større økonomiske værdier, jf. § 21, stk. 4, nr. 2

Der er her tale om et relativt begreb, hvor grænsedragningen afhænger af, hvilket retsområde der er tale om.

Der skal endvidere foreligge et vist element af fortolkningstvivl.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er herefter enige om:

  1. Vedrører svaret så store beløb, at det kan få væsentlige økonomiske konsekvenser for staten, kommuner eller det europæiske fællesskab, skal sagen forelægges for rådet til afgørelse.
  2. Det vil typisk være relevant at forelægge sager for Skatterådet, hvis sagen vedrører et betydeligt skattemæssigt provenu og sagen i øvrigt har en principiel karakter eller der i øvrigt er særlige grunde, der taler for en behandling i rådet. Det gælder således også for den gruppe af særligt store selskaber og finansielle selskaber, hvor ligningen foretages af enheden for store selskaber.

Hvorvidt en sag skal forelægges, kan afhænge af svarets økonomiske betydning for spørgeren eller andre, som spørgerens disposition får virkning for. I denne vurdering skal medtages et skønnet provenu for fremtidige år i det omfang et svar er tillagt fremtidig virkning.

2.3. Fortolkning af ny lovgivning, jf. § 21, stk. 4, nr. 3

Skatterådet skal, ved ny lovgivning, der kræver fortolkning, i en periode medvirke ved fastlæggelsen af en administrativ praksis, som herefter skal videreføres af told- og skatteforvaltningen.

Rådet og told- og skatteforvaltningen aftaler løbende om, der på et område findes at være oparbejdet en så tilstrækkelig fast praksis, at bindende svar om dette fremover skal besvares af forvaltningen.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er herefter enige om:

  1. Sager vedrørende ny lovgivning, der indeholder skønsmæssige vurderinger eller giver anledning til fortolkningstvivl, skal forelægges for rådet.
  2. Sager, der vedrører ny lovgivning, men som efter en konkret vurdering ikke giver anledning til fortolkningstvivl, skal ikke forelægges. Det kan fx være tilfældet, hvis den konkrete sag klart er omfattet eller klart ikke er omfattet af en bestemmelse, eller Skatterådet allerede har truffet afgørelse om et identisk forhold i en anden sag. Det kan desuden være tilfældet, hvis det af forarbejderne til en bestemmelse eller af omstændighederne i øvrigt klart fremgår, at forholdet i den konkrete sag falder udenfor eller indenfor en bestemmelse.
  3. Ny lovgivning, som ikke giver anledning til fortolkningstvivl, skal som udgangspunkt ikke forelægges for rådet, medmindre den konkrete sag indeholder tvivlsspørgsmål.
  4. Forvaltningen vil herudover drøfte ny lovgivning med Skatterådet, som Skatterådet tilkendegiver at have en særlig interesse i at følge nærmere.

2.4. EU-retlige spørgsmål af væsentlig rækkevidde, jf. § 21, stk. 4, nr. 4

Sager, der vedrører EU-retlige spørgsmål af væsentlig rækkevidde skal altid forelægges for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

  1. Et spørgsmål om mulig uoverensstemmelse mellem EU-retten og national ret skal forelægges rådet til afgørelse. Det kan være nationale regler eller praksis, der umiddelbart er i konflikt med EU-retten.
  2. Såfremt uoverensstemmelsen mellem EU-ret og national ret er åbenbar, og der i øvrigt ikke foreligger særlige grunde, som beskrevet i denne aftale, der taler for en forelæggelse for Skatterådet, kan told- og skatteforvaltningen dog træffe afgørelse uden forelæggelse for rådet.
  3. Sager, hvor rådet i tidligere sager har truffet afgørelse om spørgsmålet, eller hvor der i forbindelse med ny lovgivning direkte er taget stilling til det EU-retlige kan forvaltningen træffe afgørelse i sagen.
  4. Sager, hvor der verserer tilsvarende sager for domstolene eller EF-domstolen om samme problemstilling, skal ikke forelægges for rådet.
  5. Øvrige fortolkningsproblemer vedrørende EU-retten, som sager om bindende svar giver anledning til, og som er af væsentlig rækkevidde, skal forelægges for rådet.
  6. Finder told- og skatteforvaltningen, at et fortolkningsproblem kan løses ved en fællesskabskonformfortolkning eller i øvrigt er uden væsentlig rækkevidde, skal sagen ikke forelægges rådet.

2.5. Sager af større offentlig interesse, jf. § 21, stk. 4, nr. 5

Sager, som fx har påkaldt sig eller er egnet til at påkalde sig betydelig offentlig interesse, fordi den skattepligtige er en offentligt kendt virksomhed, eller at der tidligere har været offentlig debat om det emne, som sagen vedrører, skal forelægges for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

  1. Sager, som har været omtalt i medierne eller sager, som på anden vis har tiltrukket sig betydelig opmærksomhed, skal forelægges for rådet.
  2. Kontroversielle sager af politisk interesse, skal forelægges rådet, fx sager, som påviser regelsammenstød, uhensigtsmæssige regler eller i øvrigt påviser et behov for lovgivning og som i øvrigt er af væsentlig rækkevidde.

2.6 Afvisning af principielle anmodninger om bindende svar

En anmodning om bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret som står til rådighed for spørgeren, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1. Der kan således ikke forventes eller forlanges bindende svar på spørgsmål, der ikke indeholder en præcis beskrivelse af den disposition der ønskes en skatteretlig vurdering af.

Skønner told- og skatteforvaltningen, at et spørgsmål ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Er dette ikke modtaget indenfor en rimelig frist, mindst 14 dage, kan told- og skatteforvaltningen afvise anmodningen, uden at spørgsmålet om afvisning forelægges Skatterådet. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere, uden særskilt forelæggelse herom for Skatterådet, begrænse indstilling til afgørelse til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

3. Andre sager, jf. skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2

Told- og skatteforvaltningen kan i henhold til skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2, udover de principielle bindende svar, som skal forelægges for Skatterådet efter § 21, stk. 4, efter en konkret vurdering forelægge alle andre sager for rådet, som told- og skatteforvaltningen har kompetence til at afgøre efter skatteforvaltningslovens § 1, bortset fra toldområdet og områder, hvor told- og skatteforvaltningen er tillagt kompetencer uden for skatte- og ejendomsvurderingsområdet.

Der skal tages hensyn til, hvor mange sager Skatterådet kan overkomme at behandle inden for rimelige sagsbehandlingstider

Der kan være tale om

  1. i. Anmodninger om bindende svar der ikke er af principiel karakter. Se nærmere afsnit 3.1.
  2. ii. Andre principielle sager, der ikke er anmodninger om bindende svar, men som told- og skatteforvaltningen finder det hensigtsmæssigt at forelægge for Skatterådet. Se nærmere afsnit 3.2.

3.1 Anmodninger om bindende svar, der ikke er af principiel karakter

Bindende svar som ikke er af principiel karakter, skal som udgangspunkt afgøres af told- og skatteforvaltningen. Forelæggelse af sådanne sager for Skatterådet vil derfor kun ske undtagelsesvist.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er dog enige om, at bindende svar som ikke er af principiel karakter kan forelægges for Skatterådet, hvis

  1. Det bindende svar får direkte virkning for en del/mange skattepligtige, fx store sagskomplekser.
  2. Told- og skatteforvaltning i øvrigt finder det hensigtsmæssigt i henhold til de under afsnit 3.2 nævnte principper.
  3. I tvivlstilfælde drøfter told- og skatteforvaltningen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for skatterådet med formanden.

3.1.1 Særligt om syn og skøn

Efter skatteforvaltningslovens § 4, stk. 3, kan Skatterådet tillade, at der indhentes syn og skøn til brug for rådets afgørelse af en sag, der er forelagt rådet til afgørelse.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om;

  1. Told- og skatteforvaltningen vil tillægge det betydning, hvis spørger har fremsat ønske om, at der udmeldes syn og skøn i sagen, og skatteforvaltningen i øvrigt finder det hensigtsmæssigt dels at forelægge sagen for rådet, dels at indhente syn og skøn.
  2. Det forudsættes i forarbejderne til bestemmelsen om, at Skatterådet kan tillade, at der afholdes syn og skøn, at bestemmelsen kun skal anvendes rent undtagelsesvist. Forelæggelse af sager for rådet med henblik på syn og skøn vil derfor alene udgøre et fåtal af sager.
  3. I tvivlstilfælde drøfter told- og skatteforvaltningen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden for rådet.

3.1.2 Spørger har anmodet om en afgørelse fra Skatterådet

Ved vurderingen af, om en anmodning om et bindende svar, som ikke er af principiel karakter, bør forelægges, kan det ifølge forarbejder bl.a. tillægges betydning, om spørgeren har udtrykt ønske om at få svar fra Skatterådet. Det kan fx være tilfældet, hvor spørger tillægger det særlig vægt, at vedkommendes sag bliver behandlet af lægmænd uden tilknytning til forvaltningen.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

  1. Af hensyn til at begrænse den samlede sagsmængde i Skatterådet kan spørgers ønske om forelæggelse for rådet af bindende svar, der ikke er principielle, ikke i sig selv begrunde en forelæggelse. 
  2. I tvivlstilfælde drøfter told- og skatteforvaltningen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden for rådet.

3.1.3 Øvrige forhold, der kan tillægges betydning

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er i øvrigt enige om:

  1. Det skal tillægges betydning, hvis spørger har tilkendegivet, at der ikke ønskes en forelæggelse for rådet.
  2. Hensynet til en hurtig afgørelse af den konkrete sag, kan tale imod en forelæggelse for Skatterådet, såfremt sagsbehandlingstiden må forventes øget væsentligt ved forelæggelsen.
  3. Hvis det af andre grunde forekomme uhensigtsmæssigt skal der ikke ske en forelæggelse for Skatterådet. I tvivlstilfælde drøfter told- og skatteforvaltningen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden for rådet.

3.2 Andre principielle sager, der ikke er anmodninger om bindende svar

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om, at andre sager end anmodninger om bindende svar, der er af principiel karakter, kan forelægges for Skatterådet, når told- og skatteforvaltningen finder det hensigtsmæssigt.

En forelæggelse for Skatterådet kan være hensigtsmæssig

  1. Hvis told- og skatteforvaltningen ud fra en konkret vurdering anser det for hensigtsmæssigt at inddrage den viden, som rådet har, i en afgørelse, herunder at en politisk stillingtagen er ønskelig.
  2. Der er tale om en sag, som indeholder særligt komplicerede skattemæssige spørgsmål, og som det derfor kan være hensigtsmæssigt at forelægge for rådet.
  3. Hvis told- og skatteforvaltningen vurderer, at det kan være en fordel, at sagen behandles i et lægmandsorgan som Skatterådet, der som uafhængigt organ kan øge respekten og anerkendelsen af afgørelser i vanskelige sager, herunder føre til færre klagesager.
  4. Hvis en drøftelse af sagen i Skatterådet må antages at kunne repræsentere en lignende debat i samfundet på grund af den særlige sammensætning som rådet har.
  5. Hvis sagen i øvrigt indeholder principielle spørgsmål, jf. principperne anført i aftalens afsnit 2 og hvor told- og skatteforvaltningen i øvrigt anser det for hensigtsmæssigt at forelægge sagen for Skatterådet.
  6. I tvivlstilfælde drøfter told- og skatteforvaltningen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden for rådet.

4. Planer og anvisninger for told- og skatteforvaltningen

Told- og skatteforvaltningen udøver forvaltningen af lovgivningen om skatter, jf. skatteforvaltningslovens § 2, stk. 1, og har således også ansvaret for planlægningen af SKATs indsats.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

  1. Skatterådet orienteres om SKATs virksomhedsplan. Virksomhedsplanen indeholder strategiske målsætninger og en plan for produktionen, herunder en indsatsplan. Orienteringen sker med henblik på, at Skatterådet kan kommentere produktions- og indsatsplanen og komme med anbefalinger til told- og skatteforvaltningen.
  2. Udover ved lovbestemte kompetencer til at udstede retningslinier for told- og skatteforvaltningens indsats og produktion, får Skatterådet anvisninger til høring, hvis told- og skatteforvaltningen i øvrigt finder det hensigtsmæssigt i henhold til de under afsnit 3.2. pkt. i. - iv. nævnte principper, medmindre det af tidsmæssige årsager ikke er muligt, eller det i øvrigt ikke er hensigtsmæssigt.

5. Ejendomsvurderinger

Skatterådet kan foretage eller ændre en ejendomsvurdering efter udløbet af fristerne i § 33, stk. 1 og 2, efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen og kan bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved beregning af indkomstskat, ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Skatterådet er bemyndiget til, på grundlag af en vurdering af en fast ejendom, at bemyndige told- og skatteforvaltningen til at ændre vurderingerne af andre ejendomme med helt tilsvarende forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

  1. At denne adgang til at bemyndige told- og skatteforvaltningen skal benyttes i videst muligt omfang, således at den samlede sagsmængde i rådet holdes på et rimeligt niveau.

6. Offentliggørelse af afgørelser

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

  1. Alle afgørelser truffet af Skatterådet skal som udgangspunkt offentliggøres. Der gælder dog følgende undtagelser:
    1. Afgørelser i sager, som ikke er principielle
    2. Flere ensartede sager om samme spørgsmål
    3. Værdiansættelsessager, som vedrører store beløb men i øvrigt ikke er principielle, idet de typisk er konkret begrundet og uden præjudikat for andre skattepligtige
    4. Sager, hvor det ikke er muligt at anonymisere i tilstrækkelig grad for at overholde den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 eller forbuddet mod misbrug af insideroplysninger i §§ 34-39 i lov om værdipapirhandel
    5. Det i øvrigt ikke findes hensigtsmæssigt, herunder af kontrolhensyn.
  2. I tvivlstilfælde drøfter told- og skatteforvaltningen spørgsmålet om offentliggørelse med spørger og formanden for rådet.

7. Positivliste over sager om bindende svar, der skal/kan forelægges Skatterådet

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

  1. Principielle sager om bindende svar, der fremgår af vedlagte liste, skal som udgangspunkt forelægges Skatterådet. Listen er eksempler på sagstyper og er således ikke udtømmende. Opfylder en sag, som er opregnet på listen, efter en konkret vurdering imidlertid ikke kriterierne for forelæggelse, som beskrevet i denne aftale, skal forvaltningen træffe afgørelse uden forelæggelse for rådet.
  2. Der udarbejdes ikke en liste over hvilke ikke-principielle sager om bindende svar der som udgangspunkt skal forelægges for Skatterådet. Sådanne sager vil blive forelagt for Skatterådet i overensstemmelse med denne aftales pkt.3.

Skatterådet vil løbende i forbindelse med rådets arbejde tage stilling til hvorvidt der på et område der optræder på vedlagte liste findes at være oparbejdet en så tilstrækkelig fast praksis, at bindende svar om dette fremover skal besvares af forvaltningen. Listen vil dog først blive justeret i forbindelse med den næste revision af aftalen.

8. Revision af aftalen

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

  1. Denne aftale tages op til revision medio 2011.

9. Offentliggørelse af denne aftale

Denne aftale erstatter den tidligere aftale af 23. januar 2007, der er offentliggjort som SKM2007.72.SKAT.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

  1. Denne aftale offentliggøres.

10. Underskrifter

  SKAT, den 22. september 2009

  

 Skatterådet, den 22. september 2009

 Ole Kjær

 Lida Hulgaard

Told- og Skattedirektør

 Formand for Skatterådet

Bilag 1: Principielle sager om bindende svar, der som udgangspunkt skal forelægges for Skatterådet efter SFL § 21, stk. 4

1.1 Skat, person (personbeskatning, personalegoder, pensionsbeskatning, udland og dødsbo, gave- og arveafgift)

  • Aktielønsordninger (undtagen LL § 7A- ordninger).
  • LL § 8 S - fradrag for gaver til kulturdonationer.
  • Personalegoder - ulovbestemt, men eventuelt LL §§ 16, 30 og 31.
  • Personalegoder med ændret vederlagssammensætning.
  • Direktørgoder (begrebet direktør i relation til lovgivning herom) - ulovbestemt, men eventuelt LL §§ 16, 30 og 31.
  • Uafdækkede direktørpensionsordninger - ulovbestemt, men eventuelt LL § 7 O og PBL § 53 A og C.
  • Afgrænsning mellem indkomst i personligt tjenesteforhold/selskabs-indkomst.
  • Fortolkningsproblemer i relation til de særlige regler i ligningsloven om international beskatning, f.eks. LL 5 G. 

1.2 Skat, erhverv(erhvervsbeskatning og ejendomme)

  • Anpartsprojekter vedrørende fast ejendom - f.eks. hotelejerlejlighedssager.
  • Afskrivningslovens § 40 C - spørgsmål vedr. betalingsrettigheder.
  • EBL § 8 - to-boligsager og sager om ejerlejligheder uden bopælspligt.
  • EBL § 11, 2. pkt. - når der foreligger suspensivt betingede købsaftaler.
  • EBL § 11, 2. pkt. - når sagen vedr. planlovens § 48.
  • EBL § 11, 2. pkt. - når der i øvrigt foreligger principielle problemer, fx når der er tale om serieekspropriation eller tredjemandsekspropriation.
  • Ekspropriationssager med hjemmel i anden lovgivning, hvis der svares nej til skattefritagelse. Anden lovgivning kan fx være vejloven, bygningsfrednings-loven, teleloven, vandløbsloven, natur-beskyttelsesloven, skovloven, vandløbs-loven, jordforureningsloven, vandforsyningsloven, miljøbeskyttelsesloven og elforsyningsloven.
  • EBL § 6 A - C - sager om genanbringelse i en konkret ejendom i udlandet, hvor der svares nej.
  • Sager, der vedrører ejendomsretlige problemstillinger.

1.3 Skat, selskaber (selskabsbeskatning, omstrukturering koncernbeskatning, aktionær- og udbyttebeskatning og kursgevinstbeskatning)

  • Fortolkningsproblemer i relation til CFC-beskatning, dvs. LL § 16 H, SEL § 32 og FBL § 12.
  • Spørgsmål, der vedrører tonnage-skatteloven.
  • Kvalifikation af finansielle produkter.
  • Fortolkningsproblemer i relation til sambeskatningsreglerne. 

1.4 Afgifter (moms, lønsumsafgift, punkt-, miljø-, og øvrige afgifter)

  • Moms ved udlejning af ferieboliger.
  • Moms ved grænsehandelskoncepter.
  • Momsfritagelse for almennyttige foreninger efter momslovens § 13 stk. 1, nr. 4, nr. 20 og nr. 22.
  • EU-harmoniserede afgifter med en vis kompleksitet.
  • Punktafgiftssager med nye produkter/ afgiftsforhold, der ikke tidligere er taget stilling til.
  • Sager om godtgørelse af energiafgifter på områder, der ikke tidligere er taget stilling til.