Dato for udgivelse
01 Sep 2009 14:37
SKM-nummer
SKM2009.512.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-180332
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Skat, personalegoder, scooter, fri befordring
Resumé

Skatterådet kan bekræfte, at der ikke vil ske beskatning af arbejdstagere i X, når de benytter en scooter og dertilhørende tøj/udstyr, som er stillet til rådighed af X, og scooteren og tøjet/udstyret udelukkende bliver benyttet i arbejdstiden i arbejdsøjemed. Skatterådet kan endvidere bekræfte, at der vil ske beskatning af arbejdstagerens brug af scooteren mellem arbejdstagerens sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Skatterådet kan også bekræfte, at der vil ske beskatning af arbejdstagerens brug af scooteren og tøj/udstyr, når der køres mellem bopælen og direkte ud til borgerne/kunderne, medmindre der er tale om erhvervsmæssig kørsel, herunder at arbejdstagerne falder ind under 60 dages reglen i Ligningslovens § 9B, stk. 1, litra a. Endeligt kan Skatterådet bekræfte, at der vil ske beskatning af arbejdstagernes private brug af scooteren samt tøj/udstyr.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Ligningslovens §9
Ligningsloven § 9B
Ligningsloven §9C
Ligningsloven § 16
Personskatteloven § 20

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-2 A.B.1.9.2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-2 A.B.1.9.1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2 A.B.1.7.2.1

Spørgsmål
  1. Vil en arbejdstager i X blive beskattet af benyttelse af en scooter og dertilhørende tøj/udstyr, når scooteren og tøjet/udstyret udelukkende bliver benyttet i arbejdstiden i arbejdsøjemed?
  2. Vil en arbejdstager i X blive beskattet, hvis X stiller scooteren og dertilhørende tøj/udstyr til rådighed for arbejdstagerens transport mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen?
  3. Vil en arbejdstager i X blive beskattet, hvis X stiller scooteren og dertilhørende tøj/udstyr til rådighed for arbejdstagerens transport fra den sædvanlige bopæl og direkte ud til borgerne?
  4. Vil en arbejdstager i X blive beskattet, hvis X tillader privat kørsel på scooteren samt privat benyttelse af tøjet/udstyr, således at der er tale om "fri scooter"?

Svar

  1. Nej.
  2. Ja, se dog sagfremstillingen samt begrundelsen.
  3. Se sagsfremstillingen og begrundelsen.
  4. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger overvejer at indføre brug af scootere for den udkørende del af personalet. Scooterne skal indføres for at lette transporten for personalet mellem borgerene, samt for at gøre det lettere for personalet at få parkeret deres transportmiddel.

Af sikkerhedsmæssige årsager, herunder for at begrænse skader ved faldulykker, vil personalet kunne indkøbe scootertøj/udstyr på forvaltningens regning til brug for kørslen på scooterne.

Der er påtænkt forskellige løsningsmodeller for personalets brug af scooterne. Udgangspunktet er, at scooterne er indkøbt til brug i arbejdstiden. Da det kan være svært at finde opbevaringsplads til scooterne hos X, har man overvejet, at personalet kunne tage scooterne med hjem, denne løsning ville endvidere øge personalets fleksibilitet. Ud fra betragtninger om at gøre arbejdspladsen mere attraktiv har X endeligt overvejet også at tillade, at personalet gør brug af scooteren i fritiden.

Personalets arbejdsdag begynder ved ankomst til den første borger eller ved ankomst på en af X's øvrige lokationer. Der er ikke faste ruter, der er stor variation i ruter, samt hvilke borger de kører ud til. Afstanden varierer således også dagligt.

En ny scooter koster ca. 15.000 kr., diverse udstyr er anslået til 2000 kr.

X har indgået en aftale med Y omkring tøj og udstyr. Den enkelte arbejdstager kan selv hente tøj og udstyr for op til 2000 kr. Afregningen sker mellem X og Y.

Hvis X beslutter, at personalet ikke må benytte scooterne til privat brug, vil de tilsikre, at dette overholdes ved at lave kørselsregnskab. Der er ikke mulighed for at sikre, at tøj og udstyr ikke benyttes privat.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

X mener, at de stillede spørgsmål bør besvares med en henvisning til de skatteretlige regler, der regulerer beskatningen af personalegoder for arbejdstagerne i de forskellige ovennævnte situationer.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Udgangspunktet for besvarelse af alle 4 spørgsmål er Statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c, hvorefter arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst.

Det følger af Ligningsloven § 16, at vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder beskattes.

Efter Ligningsloven § 16, stk. 3 beskattes vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, herunder scooter, til markedsværdien. Ligningsloven § 16, stk. 3 angiver også bagatelgrænsen, der gælder for personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde. Sådanne goder beskattes ikke, når den samlede værdi af disse goder holder sig under den angivne beløbsgrænse. Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Personskattelovens § 20 regulerer beløbet for bagatelgrænsen, som udgør 5.500 kr. i 2009.

Ligningsloven § 9 C giver mulighed for befordringsfradrag for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads. Ligningsloven § 9 C, stk. 7 angiver, at ansatte, der har adgang til fri befordring beskattes heraf, hvis der samtidig foretages befordringsfradrag. Beskatningen er fastsat til værdien af fri befordring svarende til fradraget efter § 9 stk. 1-3. Hvis der ikke foretages fradrag, sker der ikke beskatning af den fri befordring.

Ligningsloven § 9 B, stk. 1 omhandler fradrag for erhvervsmæssig befordring. Erhvervsmæssig befordring er befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i op til 60 arbejdsdage indenfor de forudgående 12 måneder, befordring mellem arbejdspladser, vel at mærke for samme arbejdsgiver, og befordring inden for samme arbejdsplads.

Retspraksis

I SKM2003.126.ØLR  blev skatteyderen anset for skattepligtig i henhold til LL § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. SL § 4, litra b, 1. pkt., af værdien af fri motorcykel ejet af sagsøgerens hovedaktionærselskab, som af selskabet blev stillet til skatteyderens fri rådighed.

Østre Landsret lagde endvidere til grund, at bevisbyrden for, at motorcyklen ikke var anvendt privat, påhvilede skatteyderen (dvs. samme retsstilling som efter LL § 16, stk. 4), og denne var ikke løftet ved det fremlagte efterkonstruerede kørselsregnskab og forklaringerne i øvrigt.

Landsskatteretten havde ansat den skønsmæssige værdi af motorcyklen til 6.000 kr. pr. måned. Motorcyklen havde en anskaffelsesværdi af 202.182 kr. Skønnet over den skattemæssige værdi blev ikke tilsidesat som værende udøvet på urigtigt grundlag eller åbenbart urimeligt af Østre Landsret.

Spørgsmål 1

Vil en arbejdstager i X blive beskattet af benyttelse af en scooter og dertilhørende tøj/udstyr, når scooteren og tøjet/udstyret udelukkende bliver benyttet i arbejdstiden i arbejdsøjemed?

Når en arbejdstager i X udelukkende bruger scooter samt tøj/udstyr dertil til at transportere sig rundt mellem borgerne, som må anses for at være arbejdspladser, i arbejdstiden, er der tale om erhvervsmæssig kørsel, som det er defineret i Ligningsloven § 9 B, stk. 1, litra b.

Der er ikke tale om et personalegode, der skal beskattes efter Ligningsloven § 16. Arbejdstageren skal derfor ikke beskattes af denne brug.

Det er ved dette svar forudsat, at scooteren aldrig tages med hjem på bopælen.

SKATs indstilling

SKAT skal derfor indstille, at spørgsmålet besvares med nej.

Spørgsmål 2

Vil en arbejdstager i X blive beskattet, hvis forvaltningen stiller scooteren og dertil hørende tøj/udstyr til rådighed for arbejdstagerens transport mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen?

Ad scooteren

Udgangspunktet i Statsskatteloven § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst. Hvis arbejdstageren benytter sig af arbejdsgiverens scooter til privat kørsel, skal det beskattes som et personalegode i form af en naturalydelse, jf. Ligningslovens § 16, stk. 1.

I SKM2003.126.ØLR  blev skatteyderen anset for skattepligtig i henhold til LL § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. SL § 4, litra b, 1. pkt., af værdien af fri motorcykel ejet af sagsøgerens hovedaktionærselskab, som af selskabet blev stillet til skatteyderens fri rådighed. Skatteministeriet gjorde i sagen gældende: " Det følger af fast højesteretspraksis vedrørende biler, jf. U 1995.40 H og U 1996.1139 H, der tilsvarende finder anvendelse i denne sag vedrørende beskatning efter ligningsloven § 16, stk. 3, at det påhviler sagsøger - der som hovedaktionær antages at have rådighed over sit selskabs køretøj, og som ikke har ført kørselsregnskab - at bevise, at sagsøger ikke har benyttet motorcyklen til privat kørsel."

Det er SKATs opfattelse, at en scooter, ligesom en motorcykel er omfattet af LL § 16, stk. 3.   

Når en arbejdstager kører hjem til sin bopæl, parkerer scooteren og har den stående ved bopælen, så er der en formodning for, at den også er til rådighed for privat kørsel, såvel som der var for motorcyklen i ovenstående Østre Landsrets dom, hvor Skatteministeriet gjorde gældende, at reglerne for biler tilsvarende finder anvendelse for beskatning af en motorcykel efter Ligningslovens § 16, stk. 3. Se ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.2 "firmabil" om formodningsregler for biler. Denne rådighed skal beskattes og værdien fastsættes til markedsværdien, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3 jf. § 16, stk. 1.

Da scooteren ikke er til eje for arbejdstageren, men har karakter af lån af et formuegode, skal den skattemæssige værdi af scooteren fastsættes til den leje, som godet kan lejes for i låneperioden på det frie marked, jf. cirkulære til ligningslovens nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.3 og Ligningsvejledningens afsnit om værdiansættelse i A.B.1.9.1.

Da der køres på scooteren mellem bopæl og arbejdsplads har den ansatte fri befordring til rådighed. Fri befordring er skattefri efter Ligningslovens § 9 C, stk. 7, hvis arbejdstageren undlader at foretage fradrag for befordring.

Ad tøjet/ udstyret

Efter Statsskattelovens § 4 er arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, at anse som skattepligtig indkomst. Hvis arbejdstageren benytter sig af tøjet/udstyret privat, skal det beskattes, da det er et personalegode i form af en naturalydelse, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1. Kørsel mellem hjem og arbejde er som nævnt ovenfor privat kørsel.

Værdien af tøjet/udstyret skal fastsættes til markedsværdien, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3. Der vil blive tale om en skønsmæssigt fastsat værdi, da det er den private brug af tøjet, der skal beskattes og ikke hele anskaffelsessummen, da den også dækker det arbejdsmæssige brug af tøjet/udstyret.

SKAT antager, at den samlede værdi af tøjet/udstyret samt scooteren vil overskride bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3.

SKATs indstilling

SKAT skal derfor indstille til, at spørgsmålet besvares med ja samt en henvisning til begrundelsen.

Spørgsmål 3

Vil en arbejdstager i X blive beskattet, hvis X stiller scooteren og dertilhørende tøj/udstyr til rådighed for arbejdstagerens transport fra den sædvanlige bopæl og direkte ud til borgerne?

Ad scooteren

Når arbejdstageren benytter sig af scooteren fra hjemmet og direkte ud til borgerne, er der tale om, at scooteren er parkeret ved arbejdstagerens bopæl. Når en arbejdstager kører hjem til sin bopæl, parkerer scooteren og har den stående ved bopælen, er der en formodning for, at den også er til rådighed for privat kørsel, se ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.2 "firmabil". Denne rådighed skal beskattes og skal fastsættes til markedsværdien, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3 jf. § 16, stk. 1.

Denne formodning kan afkræftes, hvis der indgås en aftale mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren om, at scooteren ikke er til privat rådighed og det ved et kørselsregnskab bekræftes, at der alene er kørt erhvervsmæssigt på scooteren. Der er herved henset til, at for en bils vedkommende vil et kørselsregnskab være tilstrækkeligt til at dokumentere, at den ikke benyttes yderligere privat, jf. Ligningsvejledningen 2009-1 A.B.1.9.2.

Da scooteren ikke er til eje for arbejdstageren, men har karakter af lån af et formuegode, skal den skattemæssige værdi af scooteren fastsættes til den leje, som godet kan lejes for i låneperioden på det frie marked, jf. cirkulære til ligningslovens nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.3 og Ligningsvejledningens afsnit om værdiansættelse i A.B.1.9.1.

Hvis der køres på scooteren mellem bopæl og arbejdsplads og kørslen omfattes af LL § 9 C har den ansatte fri befordring til rådighed. Fri befordring er skattefri efter Ligningsloven § 9 C, stk. 7, hvis arbejdstageren undlader at foretage fradrag for befordring.

X har oplyst, at det er meget forskelligt, hvilke borger arbejdstageren kører ud til. Ruterne varierer således ofte.

Efter Ligningsloven § 9 B, stk. 1, litra a er det erhvervsmæssig befordring, når der er tale om befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i op til 60 arbejdsdage dage indenfor de forudgående 12 måneder. Hvis der køres fra hjemmet til konstant skiftende arbejdspladser, og dermed ikke til samme arbejdsplads i mere end 60 dage, er befordringen hele tiden erhvervsmæssig.

Overstiger antallet af arbejdsdage på samme sted 60 dage, anses arbejdspladsen fra og med dag 61 for fast og befordringen dermed for privat.

Ligningsvejledningen A.B.1.7.2.1 beskriver formodningsreglen i Ligningsloven § 9 B, stk. 3 om overholdelse af 60 dages reglen som følge af kørselsmønster således:

"Hvis en lønmodtager har et kørselsmønster med befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at den pågældende kører mellem sin sædvanlige bopæl og én af sine arbejdspladser i mere end 60 dage inden for de forudgående 12 måneder, gælder der en formodning for, at lønmodtagerens befordring er erhvervsmæssig."

X har oplyst, at der ikke er faste ruter for arbejdstagerne, der er stor variation i ruterne, samt hvilke borger de kører ud til. Ruten varierer således også dagligt.

SKAT finder, at såfremt arbejdstageren hele tiden kører til skiftende arbejdspladser, er der tale om erhvervsmæssig befordring. Arbejdstageren bliver i så fald ikke beskattet af brugen af scooteren, jf. Ligningsloven § 9 B, stk. 3.

Hvis kørslen mellem hjemmet og bare én af arbejdspladserne overstiger de 60 dage indenfor de forudgående 12 måneder anses kørslen for at være privat. Der begynder en ny 60 dages periode, når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden arbejdstageren har været på en bestemt arbejdsplads, jf. Ligningsloven § 9 B, stk. 2.

X har oplyst, at såfremt scooteren ikke må benyttes privat, skal arbejdstageren føre kørselsregnskab. Et kørselsregnskab vil være tilstrækkeligt til at dokumentere, at scooteren ikke benyttes privat. Dette forudsætter, at kørselsregnskabet for scooterne lever op til de samme krav, som stilles til et kørselsregnskab for biler.

Ad tøjet/ udstyret

Vedrørende brugen af tøjet/udstyret henvises som udgangspunkt til besvarelsen af spørgsmål 2.

Såfremt tøjet/udstyret udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, herunder opfylder betingelserne for 60-dages-reglen, som er opstillet ovenfor vedrørende scooteren, er benyttelsen af tøjet/udstyret ikke skattepligtig.

Skats indstilling

SKAT skal derfor indstille, at spørgsmålet besvares med en henvisning til sagsfremstillingen samt begrundelsen.

Spørgsmål 4

Vil en arbejdstager i X blive beskattet, hvis forvaltningen tillader privat kørsel på scooteren samt privat benyttelse af tøjet/udstyr, således at der er tale om "fri scooter"?

Ad scooteren

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2, hvoraf det fremgår, at rådigheden over scooteren skal beskattes og skal fastsættes til markedsværdien, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3 jf. § 16, stk. 1.

Der skal endvidere beskattes for fri befordring som anført i besvarelsen af spørgsmål 2.

Ad tøjet/ udstyret

Vedrørende brugen af tøjet/udstyret henvises til besvarelsen af spørgsmål 2. 

SKATs indstilling  

SKAT skal indstille, at spørgsmålet besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter