Dato for udgivelse
21 Aug 2009 12:52
Dato for afsagt dom/kendelse
09 Jul 2009 13:13
SKM-nummer
SKM2009.497.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 45C-4411/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Armslængdeprincippet, huslejeudgifter, forpagtningsafgift, genoptagelse, særlige, omstændigheder, afvisning
Resumé

Sagen omhandlede indkomståret 1998 (om tilsidesættelse af en af ligningsmyndigheden foretagen armslængdekorrektion) samt indkomstårene 1999-2001 (om ekstraordinær genoptagelse efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8).

Indkomståret 1998 (om armslængdeprincippet)

Sagsøgeren havde som led i sin restaurationsvirksomhed afholdt leje- og forpagtningsudgifter til selskaber, der helt eller delvist var ejet af sagsøgeren. Ved en genoptagelse af indkomstårets skatteansættelse havde ligningsmyndigheden ansat de pågældende udgifter til markedsniveau. De godkendte udgifter svarede derved til det niveau, hvormed Landsskatteretten, for de tre forudgående indkomstår (1995-1997), havde ansat leje- og forpagtningsudgifterne, under hvilken ansættelse, der var blevet indhentet en skønserklæring om de markedsbestemte udgifter.

Sagsøgeren påstod de fradragsberettigede udgifter forhøjet. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde ført bevis for, at det af skattemyndighederne udøvede skøn over udgifternes størrelse var åbenbart urigtigt eller hvilede på et urigtigt grundlag. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Sagsøgeren påstod subsidiært indkomstårets skatteansættelse genoptaget. Da der allerede var sket genoptagelse af skatteansættelsen fandt retten, at sagsøgeren ikke havde en retlig interesse i at få prøvet spørgsmålet ved domstolene, og sagsøgerens genoptagelsespåstand blev derfor afvist.

Indkomstårene 1999 - 2001 (om genoptagelse og domstolsprøvelse)

Sagsøgeren påstod skatteansættelserne ekstraordinært genoptaget samt indkomstårenes skattepligtige indkomst nedsat.

Til støtte for genoptagelsespåstanden gjorde sagsøgeren blandt andet gældende, at han ikke havde modtaget indkaldelse af materiale, agterskrivelse eller andet, der kunne give ham mulighed for at kende til, at indkomstansættelsen ville blive ændret samt, at den pågældende ligningsmyndighed ikke havde haft kompetence til at forestå ligningen.

Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren var uvidende om, at indkomstansættelsen ville blive ændret og fandt ligeledes, at den pågældende ligningsmyndighed havde haft kompetence til at forestå ligningen. Retten fandt desuden, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke var opfyldt, og Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Sagsøgerens påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst for de tre indkomstår blev afvist, da Landsskatteretten ikke havde prøvet dette spørgsmål, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.

Reference(r)

Ligningsloven § 2
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8
Skatteforvaltningsloven § 48, stk. 1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2 S.I.2.1
Henvisning

Processuelle regler 2009-2 G.1.1.2

Henvisning
Processuelle regler 2009-2 I.1.2

Parter

A
(Selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv. fm. Martin Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Lone Bach Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 13. juli 2007, har

sagsøgeren nedlagt følgende påstande

Påstand 1

Sagsøgers indkomst for 1998 nedsættes med 388.936 kr.

Subsidiært tilpligtes sagsøgte at anerkende, at sagsbehandlingen af sagsøgers indkomstopgørelser for indkomståret 1998 genoptages.

Påstand 2

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsbehandlingen af sagsøgers indkomstopgørelser for indkomståsene 1999 genoptages.

Subsidiært tilpligtes sagsøgte at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst i 1999 nedsættes med 796.168 kr.

Påstand 3

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers indkomstopgørelse for år 2000 nedsætte med 359.664 kr. og for 2001 med 455.090.

Subsidiært at indkomstansættelser hjemvises til genoptagelse.

Sagsøgte har nedlagt følgende påstande

Over for sagsøgerens principale påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst med 388.936 kr. nedlægges der principalt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning til fornyet ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 ved SKAT.

Over for sagsøgerens subsidiære genoptagelsespåstand nedlægges der påstand om afvisning.

Over for sagsøgerens påstand 2 - Indkomståret 1999

Over for sagsøgerens principale genoptagelsespåstand nedlægges der påstand om frifindelse.

Over for sagsøgerens subsidiære påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst med 796.168 kr. nedlægges der principalt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Over for sagsøgerens påstand 3 - Indkomstårene 2000 og 2001

Over for sagsøgerens principale påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst, for indkomståret 2000 med 359.664 kr. og for indkomståret 2001 med 455.090 kr., nedlægges der principalt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Over for sagsøgerens subsidiære genoptagelsespåstand nedlægges der påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens kendelse af 17. april 2007 fremgår

"...

Klagen vedrører den skønsmæssige skatteansættelse af fradrag for husleje- og forpagtningsudgift.

Klagen er indbragt for Landsskatteretten i medfør af Skatteforvaltningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1998

Personlig indkomst

Skattecentret har ansat samlet fradrag for husleje- og forpagtningsudgift til henholdsvis

528.254 kr. og 269.216 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren ejer 50 pct. af kapitalen i H1 Enterprises Ltd. og 100 pct. af kapitalen i H1.2 Invest ApS.

H1 Enterprises Ltd. ejer restaurationsvirksomheden H1.1 Cafe, der ved kontrakt af 10. juni 1992 er bortforpagtet til klageren for 50.000 kr. pr. måned, svarende til 600.000 kr. pr. år.

Restaurationsvirksomheden H1.1 Cafe drives fra lokaler i ejendommen ...1. Ejendommen ejes af H1.2 Invest ApS. Lokalerne hvori restaurationsvirksomheden H1.1 Cafe drives er ved kontrakt af 10. juni 1992 udlejet til klageren til restaurationsdrift. Huslejen er ifølge lejekontrakten fastsat til 50.000 kr. pr. måned, svarende til 600.000 kr. pr. år men er ved indehavererklæring reduceret til 450.000 kr. for indkomståret 1998.

Ved kendelse af 28. juni 2002 vedrørende indkomståret 1998 nedsatte skattecentret det af klageren selvangivne fradrag for husleje- og forpagtningsudgift til H1.2 Invest ApS og H1 Enterprises Ltd. fra henholdsvis 450.000 kr. til 359.500 kr. og 600.000 kr. til 115.000 kr. og forhøjede tilsvarende klagers skattepligtige indkomst.

Den 17. december 2002 (2-2-1823-0530) afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomstårene 1995-1997. Spørgsmålet i sagen var, om den af klager selvangivne husleje- og forpagtningsafgift til H1.2 Invest ApS og H1 Enterprises Ltd. var i overensstemmelse med den markedsbestemte husleje- og forpagtningsudgift. Klageren fik under sagens behandling i Landsskatteretten udmeldt syn og skøn. Der forelå følgende skønstema og svar i sagen:

"...

Spørgsmål 4

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvad den markedsbestemte årlige forpagtningsafgift var for restaurationsvirksomheden " H1.1/Cafe H1.3" i 1995 -1997.

Svar 4

Årlig markedsbestemt forpagtningsafgift for H1.1/Cafe H1.3

1995 kr. 250.000,00
1996 kr. 256.250,00
1997 kr. 262.650,00

Spørgsmål 5

Syns- og skønsmanden bedes oplyse den årlige markedsleje i 1995-1997 af de lokaler, hvor den i spørgsmål 1 nævnte restaurationsvirksomhed er beliggende og drives fra.

Svar 5

Årlig markedsleje til fortsat drift for igangværende virksomhed for lokalerne, hvor den i spørgsmål 1 nævnte restaurationsvirksomhed er beliggende og drives fra:

1995 kr. 490.550,00
1996 kr. 502.800,00
1997 kr. 515.370,00

..."

Landsskatteretten fandt, at den årlige markedsbestemte forpagtnings- og husleje udgift for The Alle Night H1.1/Café H1.3 og lokalerne i ...1 for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 kunne ansættes i overensstemmelse med skønsrapporten til henholdsvis 250.000 kr., 256.250 kr. og 262.650 kr., og 490.550 kr., 502.800 kr. og 515.370 kr. Landsskatteretten bemærkede i øvrigt, at spørgsmålet i sagen 621-1820-0272 vedrørende indkomståret 1988 var, om forpagtningsafgiften var i overensstemmelse med forpagtningskontrakten og ikke, om forpagtningsafgiften var i overensstemmelse med de markedsmæssige vilkår, som tilfældet var i daværende sag.

Kendelse af 19. december 1994 (2-1-1820-0272) omhandlede klagerens skatteansættelse for indkomstårene 1986-1988. Spørgsmålet var blandt andet, om de selvangivne forpagtningsindtægter for indkomstårene 1986-1988 var i overensstemmelse med forpagtningskontrakten. Klageren ejede på daværende tidspunkt H1.1 Café, som han bortforpagtede til sit selskab H1.5. Interprises A/S. Klagerens advokat påstod, at de af klageren påståede forpagtningsindtægter var i overensstemmelse med forpagtningskontrakten, som fastsatte forpagtningsudgiften til 10 pct. af bruttoomsætningen og entreindtægten. Landsskatteretten bemærkede, at der ikke var grundlag for at antage, at de selvangivne forpagtningsindtægter inkl. den indtil retsmødet godkendte skønsmæssige forhøjelse ikke var i overensstemmelse med de mellem klageren og selskabet mundtligt eller skriftligt aftalte forpagtningsbeløb.

På baggrund af Landsskatterettens kendelse af 17. december 2002 (2-21823-0530) vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomstårene 1995-1997 imødekom skatteankenævnet ved kendelse af 15. maj 2006 klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1998.

Herefter forhøjede skattecentret det tidligere ansatte fradrag for husleje- og forpagtningsudgift til H1.2 Invest ApS og H1 Enterprises Ltd. med yderligere 168.754 kr. og 154.216 kr. således, at det samlede godkendte fradrag for husleje- og forpagtningsudgift blev fastsat til henholdsvis 528.254 kr. og 269.216 kr.

Skattemyndighedens afgørelse

Skattecentret har ansat husleje- og forpagtningsafgift til H1.2 Invest ApS og H1 Enterprises Ltd. for indkomståret 1998 til henholdsvis 528.254 kr. og 269.216 kr.

De af skattemyndigheden godkendte fradrag svarer til det for indkomståret 1997 godkendte fradrag med tillæg af 2,5 pct., jf. tidligere års prisfremskrivning.

Overskud ved selvstændig virksomhed er tilsvarende nedsat fra 915.541 kr. til 592.571 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at overskud ved selvstændig virksomhed for indkomståret 1998 nedsættes til 203.635 kr.

Den markedsbestemte årlige forpagtningsudgift, som Landsskatteretten har lagt til grund for kendelsen vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomstårene 1995-1997, er fastsat ud fra en lønsomhedsbetragtning på baggrund af 1997-regnskabet, som viste et negativt driftsresultat. Driftsresultatet var imidlertid ikke negativt i indkomståret 1998. Skattemyndigheden har således uberettiget ændret den for indkomståret 1998 selvangivne forpagtningsudgift.

Endvidere er den skønsrapport, som Landsskatteretten har lagt til grund for kendelsen vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomstårene 1995-1997 uprofessionel og usaglig. ToldSkat påvirkede udfaldet af skønsrapporten ved at nægte skønsmanden at lægge vægt på en tredjemands forpagtningskontrakt, som anvendte samme satser som klageren. Forpagtningskontrakten vedrørte bortforpagtning af en virksomhed, som var ejet af ...1 Kommune.

Landsskatteretten forhøjede ved kendelse af 19. december 1994 vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomstårene 1986-1988 den ansatte forpagtningsafgift således, at den udgjorde 12,63 pct. af omsætningen. Klageren har benyttet samme beløb, som Landsskatteretten fastsatte for indkomståret 1988. Forpagtningsafgiften for 1998 udgjorde således 12 pct. af omsætningen.

Skattecentret har ikke givet klageren fuldt medhold. Skattecentret har fastsat overskud ved selvstændig virksomhed til 592.571 kr. mens klageren har påstået overskuddet ansat til 203.635 kr. Klageren er uden forklaring på, hvad forhøjelsen egentlig vedrører.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det bemærkes, at skattemyndigheden har lagt den i kendelsen vedrørende klagerens skatteansættelse for 1995-1997 udarbejdede skønsrapport til grund ved ansættelsen af den årlige husleje for lokalerne i ejendommen ...1 og den årlige forpagtningsudgift for H1.1 Cafe.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattecentrets skøn, hvorefter husleje- og forpagtningsudgift er ansat til de i skønsrapporten fastsatte værdier for indkomståret 1997 med tillæg af 2,5 pct., svarende til prisfremskrivningen for indkomstårene 1995-1996 og 1996-1997.

Den årlige huslejeudgift for lokalerne i ...1 til H1.2 Invest ApS er herved opgjort til 528.254 kr., og den årlige forpagtningsafgift for H1.1 Cafe til H1 Enterprises Ltd. til 269.216 kr. Det samlede fradrag for husleje- og forpagtningsudgift udgør herefter henholdsvis 528.254 kr. og 269.216 kr.

Kendelsen af 19. december 1994 for indkomståret 1988 vedrørte forpagtningsafgiftens overensstemmelse med forpagtningskontrakten, og det af klageren anførte vedrørende denne sag, kan således ikke føre til et andet resultat.

Skattecentrets afgørelse stadfæstes.

..."

Af Landsskatterettens kendelse af 21. juni 2007 fremgår

"...

Klagen skyldes, at klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1999 - 2001 ikke er imødekommet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren var i perioden 1. august 1998 - 1. november 1999 registreret med bopæl på ...2, Danmark. Den 1. november 1999 blev klageren registreret som udrejst til adressen ..., England.

Klagerens selvangivelse for indkomståret 1999 blev udsendt til adressen ...2, og blev modtaget retur i underskrevet stand den 24. juli 2000. Klagerens selvangivelse for indkomståret 2000 blev udsendt til adressen c/o H1.1 Cafe, ...1, og blev modtaget retur i underskrevet stand den 4. juli 2001. Klagerens selvangivelse for indkomståret 2001 blev ikke modtaget retur.

Den 18. april 2002 traf Folkeregistret afgørelse om, at klageren skulle registreres på adressen ...1, Danmark, med virkning fra 1. november 1999. Ændringen skyldtes, at de engelske skattemyndigheder ikke havde kunnet konstatere, at klageren boede på den opgivne adresse i England. Fra og med 1. december 2002 var klageren registreret med Ukendt Adresse-08, ...1 Kommune.

Ejendommen ...1 var ejet af H1.2 Invest ApS, der var datterselskab af klagerens irske selskab H1 Enterprises Ltd. Virksomheden på adressen blev ifølge oplysning fra ...2 Skatteadministration drevet af H1.4 ApS, der var et andet datterselskab af H1 Enterprises Ltd.

...2 Skatteadministration udsendte den 26. februar 2003 agterskrivelse vedrørende indkomstårene 1999 - 2001. Agterskrivelsen blev fulgt op af ...2 skatteadministrations afgørelse af 14. marts 2003, hvorved klagerens skatteansættelser blev ændret således:

"...

Indkomståret 1999

     
       

Ikke godkendt udokumenteret fradrag for småinventar i afståelsesåret

   

37.818

       

Lovhjemmel

     
       

Afskrivningslovens § 9

     
       

Avance ved afståelse af "blandet" automobil solgt for kr. 75.000 reduceret med skattemæssig saldo pr. 1. januar 1999 kr. 61.801 = avance kr. 13.199 - 50% heraf

   

6.600

       

Lovhjemmel

     
       

Afskrivningslovens § 12

     
       

Yderligere afståelsessum ved afståelse af varelager jf. kontrolrapport fra ToldSkat af 30. oktober 2000

   

31.548

       

Lovhjemmel

     
       

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a

     
       

Husleje/forpagtningsafgift fratrukket med

 

800.000

 

Godkendt jf. LSR-kendelse af 17. december 2002 prisfremskrevet med 2% afrundet

 

-662.000

 

For meget fratrukket

 

-138.000

 

Ikke dokumenteret driftsomkostninger

714.237

 

 

Godkendt skønsmæssigt

-300.000

-414.237

552.237

       

Yderligere virksomhedsoverskud er

skattepligtigt.

     
       

Lovhjemmel

     
       

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a

     
       

Ansat værdi af fri goder i 2 måneder

     
       

Frit vareforbrug bar og køkken anslået

 

3.000

 
       

Lovhjemmel

     
       

Ligningslovens § 16, stk. 3

     
       

Værdi af fri telefon jf. Ligningsrådets takster

 

500

 

       

Lovhjemmel

     
       

Ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3

     
       

Værdi af fri automobil 24% af kr. 160.000 x 2/12

 

6.400

9.900

       

Maskeret udlodning statueret af Skattevæsenet jf. opgørelse tidligere tilstillet Dem herfra:

     
       

Angående H1.2 ApS

 

41.302

 

Angående H1.4 ApS

 

73.728

115.130

       

Lovhjemmel

     
       

Ligningslovens § 16 A, stk. 1

     
       

Yderligere renteindtægt jf. kontroloplysning R75 ToldSkat tidligere tilstillet Dem i kopi

   

43.035

       

Lovhjemmel

     
       

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e

     
       

Korrektion i alt

   

796.168

       

Indkomståret 2000

     
       

Værdi af frie goder

     
       

Forbrug af varer bar og køkken anslået

 

20.000

 

Værdi af fritelefon

 

3.000

 

Værdi af fri automobil 25% af kr. 160.000

 

40.000

63.000

       

Lovhjemmel

     
       

Ligningslovens § 16 jf. ovenfor

     
       

Maskeret udlodning statueret af Skattevæsenet jf. opgørelse tidligere tilstillet Dem herfra:

     
       

Angående H1.2 ApS

 

76.264

 

Angående H1.4 ApS

 

20.400

96.654

       

Lovhjemmel

     
       

Ligningslovens § 16 A, stk. 1

     
       

Anslået renteindtægt/afkast af formue m.v.

i mangel af redegørelse herfor - anslået

   

200.000

       

Lovhjemmel

     
       

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e

     
       

Korrektion i alt

   

359.654

       

Idet De ikke på trods af anmodning herom

har indsendt kapitalforklaring for indkomståret statueres skattetillæg i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 2

     
       

Indkomståret 2001

     
       

Værdi af frie goder

     
       

Forbrug af varer bar og køkken anslået

 

20.000

 

Værdi af fri telefon jf. Ligningsrådets takster

 

3.000

 

Værdi af fri automobil 25% af kr. 160.000

 

40.000

63.000

       

Lovhjemmel

     
       

Ligningslovens § 16 jf. ovenfor

     
       

Maskeret udlodning statueret af Skattevæsenet jf. opgørelse tidligere tilstillet Dem herfra:

     
       

Angående H1.2 ApS

 

133.120

 

Angående H1.4 ApS

 

   8.970

142.090

       

Lovhjemmel

     
       

Ligningslovens § 16 A, stk. 1

     
       

Anslået renteindtægt/afkast af formue m.v. i mangel af redegørelse herfor - anslået

   

250.000

       

Lovhjemmel

     
       

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e

     
       

Korrektion i alt

   

455.090

..."

Afgørelsen blev sendt til adressen ...1. Der blev desuden sendt kopi af afgørelsen til Revisionsfirmaet R1. Såvel agterskrivelsen som afgørelsen, der var sendt til ...1, blev returneret med meddelelse om, at der ingen beboelse var på adressen.

Det fremgår af klagerens brev til ...2 skatteadministration den 1. juni 2005, at der den 4. april 2005 blev udsendt brev fra inkassokontoret vedrørende skyldig skat. Klageren anmodede på den baggrund ...2 skatteadministration om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1998 -2005, bl.a. under henvisning til den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8.

ToldSkat traf den 31. oktober 2005 afgørelse om, at klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1998 - 2001 efter den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, ikke kunne imødekommes. For så vidt angik de efterfølgende indkomstår kunne genoptagelse heraf behandles efter reglerne om ordinær genoptagelse efter den dagældende skattestyrelseslovs § 34.

Regionens afgørelse blev påklaget til Skatteankenævnet, der traf afgørelse den 15. maj 2006.

Klageren indsendte den 4. august 2006 klage over skatteankenævnets sagsbehandling til ombudsmanden, der oversendte klagen til Landsskatteretten den 11. august 2006.

Skatteansættelsen for indkomståret 1998 blev genoptaget af SKAT efter skatteankenævnets afgørelse, og ny årsopgørelse blev udskrevet den 1. september 2006.

Skatteankenævnets afgørelse af 15. maj 2006

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1998 er imødekommet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8. Ansættelsen for indkomståret 1998 vedrører i betydeligt omfang samme punkter, som Landsskatteretten har taget stilling til for indkomstårene 1995 -1997 ved kendelse af 17. december 2002, hvor klagerens indkomst blev nedsat væsentligt.

For indkomstårene 1999 - 2001 anses de materielle ansættelser ikke for urimelige, herunder de punkter, hvor ...2 skatteadministration har fulgt Landsskatterettens kendelse af 17. december 2002 vedrørende tidligere indkomstår.

Desuden anses skatteadministrations adressering af afgørelserne at være korrekt i henhold til folkeregistrets oplysninger, idet klageren ikke har oplyst en reel bopælsadresse i England. Afgørelserne er fremsendt til klageren i den periode, hvor han af folkeregistret var tilmeldt adressen ...1.

Det er usandsynligt, at klageren ikke har fået kendskab til de afgørelser, der var fremsendt til adressen ...1, idet brevene var adresseret til klageren personligt, og det var et af klageren kontrolleret selskab, der ejede ejendommen.

Der foreligger derfor ikke sådanne særlige omstændigheder vedrørende skatteansættelserne for indkomstårene 1999 - 2001, at det kan berettige til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1999 - 2001 imødekommes.

...2 skatteadministration skulle have fremsendt post til den adresse, klageren havde angivet i England, hvilket tidligere er sket. Klageren havde ifølge personregisterlovens § 24, stk. 3, ret til at få registreret den aktuelle udlandsadresse, således at officiel post stadig kunne modtages. ...2 skatteadministration burde enten ved brev til den opgivne adresse eller ved meddelelse til klagerens e-mailadresse have underrettet klageren om, at post ikke længere ville blive sendt til andre adresser end folkeregisteradressen.

Selskabsbeskatningen var i øvrigt udmærket klar over, at der ikke fandtes nogen beboelseslejlighed på adressen ...1.

Som følge af den forkerte adressering har klageren ikke haft kendskab til skatteansættelserne for indkomstårene 1999 - 2001, og det har derfor heller ikke været muligt at argumentere fyldestgørende for en genoptagelse. Klageren er heller ikke blevet gjort bekendt med de oplysninger fra bl.a. de engelske skattemyndigheder, der har ligget til grund for beslutningen om ændring af folkeregisteradressen.

Allerede derfor er skatteankenævnets afgørelse ugyldig i henholdt til forvaltningslovens § 19.

Skatteankenævnet burde have undersøgt klagerens påstand om, at brevene fra den kommunale skattemyndighed er blevet returneret, og skatteankenævnet burde have fremsendt de pågældende skatteansættelser til klageren. Skatteankenævnet kan ikke hævde, at det er usandsynligt, at klageren ikke har set skatteansættelserne.

Klageren har således svært ved at forholde sig til skatteankenævnets begrundelse for ikke at ville genoptage skatteansættelserne for 1999 - 2001, herunder at de ikke anses for urimelige. For indkomstårene, hvor klageren var ophørt som erhvervsdrivende og dermed var uden indtægter, anses skatteankenævnets afgørelse at være groft forkert.

Skatteansættelserne for indkomstårene 1999 - 2001 bør derfor genoptages, idet de samme begrundelser, som lå til grund for genoptagelsen af indkomståret 1998, er gældende for disse år.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteforvaltningslovens § 27 har følgende ordlyd:

"Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter ToldSkats bestemmelse, hvis:

  1. Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

  2. Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.

  3. En ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en anden skattepligtig er ændret.

  4. En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen.

  5. Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

  6. Skatterådet udnytter sin kompetence efter § 2, stk 3, til at ændre en skatteankenævnsafgørelse. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige senest 3 måneder efter skatteankenævnets afgørelse er underrettet om, at afgørelsen er udtaget til ændring.

  7. Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller skatteministerens beslutning efter § 49, 2. pkt., eller en praksisændring er offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis.

  8. ToldSkats efteranmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder."

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, omfatter bl.a. ansvarspådragende fejl begået af skattemyndighederne og andre myndighedsfejl, hvor fejlen har medført en materielt urigtig afgørelse, og det efter en konkret vurdering vil være urimeligt at opretholde ansættelsen.

...2 skatteadministration har ved at sende agterskrivelsen og afgørelsen til den adresse, hvor klageren senest har været registreret ifølge folkeregistret, og hvor et af klageren behersket selskab drev virksomhed, efter bedste evne opfyldt pligten efter den dagældende skattestyrelseslovs § 3, stk. 4, til at underrette klageren om de ændrede skatteansættelser, jf. SKM2004.470.HR.

Der foreligger således ikke fejl fra ...2 skatteadministrations side med hensyn til underretning af klageren om de ændrede skatteansættelser.

Klageren har i sin anmodning om genoptagelse ikke påvist, at der foreligger en materielt urigtig afgørelse, som bevirker, at de pågældende skatteansættelser er urimelige. Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at det er den skattepligtige der skal dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

Der foreligger således ikke sådanne særlige omstændigheder vedrørende skatteansættelserne for indkomstårene 1999 - 2001, at det kan berettige til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det er derfor med rette, at skatteankenævnet har afslået at imødekomme klagerens anmodning om genoptagelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.

..."

Den 30. november 2007 traf ...1 Kommune følgende afgørelse vedrørende sagsøgerens bopælsforhold:

"Registrering af udrejse

I forbindelse med din klage af 21. maj 2002, har Borgerservice besluttet, at din registrering som tilflyttet ... pr. 1. november 1999 annulleres, således at du igen registreres som udrejst til England.

Årsagen er at folkeregistret på baggrund af de foretagne undersøgelser i perioden 2002 og frem til nu, ikke har kunne påvise, om du rent faktisk opholder dig i Danmark. Det har dog heller ikke været muligt at få oplyst, at du bor i England, da du ikke har svaret på de henvendelser, som vi har sendt til dig.

Du er herefter registreret som udrejst til England pr. 1. november 1999 og er registreret med adressen: ..., England."

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokumentet anført følgende:

1. Indkomståret 1998

Sagsøger havde fået genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 1998 (bilag L), og iht. bilag M får sagsøger meddelt fuldt medhold. Dette kan ikke føre til andet, end at sagsøgers indkomst nedsættes til det af sagsøger selvangivne beløb. Beløbet opgøres således:

Indkomstforhøjelse iht. Bilag D
Yderligere fradrag iht. Bilag M
Manglende nedsættelse
711.906 kr. 322.970 kr. 388.936 kr.

Til støtte for den subsidiære påstand, gøres det gældende, at selv om afgørelsen af 23/8 2006 lyder på fuldt medhold, så er sagsøgers indkomst rent faktisk ikke nedsat til af sagsøger selvangivne beløb, som fremgår af bilag D. Da sagsøger derfor ikke reelt har fået fuldt medhold, har sagsøger krav på at blive givet en mulighed for at fremkomme med en udtalelse iht. Forvaltningslovens § 19.

2. Indkomståret 1999

De særlige omstændigheder der foreligger til støtte for en genoptagelse er det forhold, at sagsøger aldrig har modtaget hverken indkaldelse af materiale, agterskrivelser eller andet, der kunne give sagsøger mulighed for at kende til, at indkomstansættelsen for dette indkomstår ville blive ændret.

Sagsøger har oplyst kontakt adresse til skattevæsenet både direkte og til Folkeregistret. Sagsøger er uden skyld i, at folkeregistret havde slettet denne kontakt adresse.

Det er igen den samme sagsbehandler, der helt bevidst har udnyttet muligheden for at kunne gennemføre væsentlige skatteforhøjelser uden indsigelser.

Det er mod bedre vidende, at skatteankenævnet bemærker, at det er usandsynligt, at sagsøger ikke er orienteret om disse ansættelser, idet al korrespondance, der er sendt til adressen ...1, er sendt retur.

Det burde også være særlige omstændigheder, at

a) fradrag ikke godkendes pga. mangel på dokumentation jf. ovenstående.

Der ingen tidligere eksempler på, at sagsøger ikke har dokumentationen i orden.

b) sagsøger har ved en fejl solgt inventar og varelager med moms ved afhændelsen af virksomheden i 1999. Det fremgår af bilag H. Men hvordan dette forhold kan få OKP til at statuere en yderligere afståelsespris på 31.548 kr., er sagsøger en gåde? Den kontrolrapport, der henvises til (bilag H), konkluderer, at der skal udfærdiges en kreditnota på beløbet. De 31.548 kr. er jo udgående moms, som er afregnet til skattevæsenet og aldrig refunderet? Sagsøgte anmodes om en forklaring på dette punkt.

c) husleje/forpagtningsafgift godkendes med 662.000 kr. Det er 2.500 kr. mindre end det beløb der blev godkendt for 1998 (bilag M), når der tages hensyn til, at virksomheden drives i 10 mdr. i 1999, idet OKP (ikke tilfældigt), kun regner med en 2% prisfremskrivning? Vil sagsøgte fastholde, at der er en negativ prisudvikling fra 1998 til 1999?

Godkendte driftsomkostninger reduceres med et rundt beløb på 300 000 kr. med henvisning til manglende dokumentation. Sagsøger er aldrig blevet anmodet om at indsende denne dokumentation.

e) Værdi af frie goder 3.000 kr. efter at sagsøger er ophørt med at drive virksomheden og flyttet til udlandet? Skulle varerne være sendt pr. post?

Statuerede udlodninger på 41.302 kr. fra H1.2 Invest ApS. Sagsøger kender ikke til disse udlodninger, og der er ikke oplyst om baggrunden herfor?

Statuerede udlodninger på 73.728 kr. fra H1.4 ApS. Sagsøger kender ikke til disse udlodninger, og der er ikke oplyst om baggrunden herfor? Sagsøgte bedes oplyse, hvordan der kan være statueret maskeret udbytte fra dette selskab, når første regnskabsår er 2001?

h) Yderligere renteindtægt på 43.035 kr. Sagsøger har ikke kendskab til ToldSkats kontroloplysning R75?

Indkomstårene 2000 og 2001

Sagsøger gør gældende, at ...2 skatteadministration ikke har hjemmel til ændre skatteansættelserne i 2000 og 2001. Folkeregistrets registrerer i skrivelse af 18/4 2002 sagsøger på adressen ...1 med virkning fra den 1. november 1999.

Iht. § 21 i Lov om Indkomsts- og Formueskat til Staten, er det alene ...1 kommune, der har hjemmel til at beskatte sagsøger i 2000 og 2001.

Efter at Borgerservice i skrivelse af 30/11 2007 (bilag 17) meddelte, at sagsøger er registreret som fraflyttet til England pr. 1/11 1999, er sagsøger iht. Kildeskattelovens § 1 ikke skattepligtig i Danmark i årene 2000 og 2001.

Til støtte for påstanden om særlige omstændigheder for disse år, gøres det også gældende at,

a)der er ingen hjemmel til at beregne værdi af eget vareforbrug, fri telefon eller fri automobil fra en virksomhed, som sagsøger ikke driver,

b)der ansættes udlodninger 76.264 kr. i 2000 og 133.120 i 2001. Sagsøger kender ikke til begrundelse for disse udlodninger,

c) der ansættes en udlodning på 20.400 kr. fra H1.4 ApS. Sagsøger kender ikke til baggrunden for dette. Det første regnskab for H1.4 ApS er fra 2001. I 2001 skulle der være udloddet 8.970 kr. Sagsøger kender ikke til baggrunden for dette.

d)et samlet anslået afkast på i alt 450.000 kr. for de 2 år er aldeles udokumenteret, og sagsøger har ikke haft mulighed for at tilbagevise disse groft urigtige ansættelser. Sagsøger kan dokumentere, at der ikke er noget afkast på sagsøgers formue, da denne blev indsat på en rentefri konto.

e)Som begrundelse for forhøjelserne, er der i bilag F anført, at "enhver registrering skal være dokumenteret med et grundbilag". Hvilke registreringer henvises der til?

Sagsøgeren har under hovedforhandlingen frafaldet sit anbringende om, at han ikke skulle være skattepligtig i Danmark i 2000 og 2001.

Sagsøgte har i påstandsdokumentet anført følgende

Om sagsøgerens påstand 1- Indkomståret 1998

Sagsøgerens principale påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst

Leje- og forpagtningsaftalen blev indgået mellem interesseforbundne parter, og sagsøgte har været berettiget til at ansætte de fradragsberettigede udgifter til markedsniveau, jf. ligningslovens § 2 og SKM2005.164.HR (vedrørende indkomståret 1996 for H1 Enterprises Limited) og fast retspraksis i øvrigt, eksempelvis UfR 1999.1361 H, SKM2003.318.HR og SKM2002.192.ØLR. Det følger af fast retspraksis, at SKATs skøn alene kan tilsidesættes, såfremt det godtgøres, at ansættelsen medfører et åbenbart urimeligt resultat, eller at ansættelsen er blevet udøvet på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. blandt andet SKM2005.368.HR og SKM2007.96.HR. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde, hvorfor sagsøgte herover for principalt påstår frifindelse.

Skattemyndighederne har tværtimod ansat de fradragsberettigede husleje- og forpagtningsudgifter på et meget sikkert grundlag, nemlig på grundlag af det under landskatteretssagen, som afgjort ved kendelse af 17. december 2002 (bilag E), udmeldte syn- og skøn, jf. ovennævnte SKM2005.164.HR. Landsskatteretssagen omhandlede de markedsbestemte husleje- og forpagtningsudgifter for de tre forudgående år (1995-1997). Under den sag (bilag E) ansatte skønsmanden de årlige markedsbestemte forpagtningsudgifter til kr. 250.000,- (1995), kr. 256.250,- (1996) og kr. 262.650,- (1997), jf. svar nr. 4 (bilag E), side 6. De årlige markedsbestemte huslejeudgifter blev af skønsmanden ansat til kr. 490.550,- (1995), kr. 502.800,- (1996) og kr. 515.370,- (1997), jf. svar nr. 5 (bilag E), side 7. Landsskatteretten (bilag E) traf afgørelse om, at sagsøgeren kunne fradrage udgifter til husleje og forpagtning svarende til skønserklæringen.

Ansættelserne for indkomståret 1998 på henholdsvis kr. 528.254,- og kr. 269.216-, svarer således til de for indkomståret 1997 godkendte fradrag med tillæg af 2,5% svarende til prisfremskrivningerne for indkomstårene 1995-96 og 1996-97.

Kendelse af 19. december 1994 (bilag 4B, uddrag) truffet af (daværende) amtsligningsråd vedrørende forpagtningsafgiften for indkomstårene 1986-1988 har ikke relevans for sagen, jf. også SKM2005.164.HR. Afgørelsen omhandlede ikke en vurdering af den markedsbestemte forpagtningsudgift, men vedrørte et spørgsmål om, hvorvidt de selvangivne forpagtningsindtægter var i overensstemmelse med forpagtningskontrakten.

Såfremt retten ikke måtte give sagsøgte medhold i den nedlagte frifindelsespåstand gøres det over for sagsøgerens principale påstand gældende, at der ikke er grundlag for at nedsætte sagsøgerens skattepligtige indkomst med kr. 388.936,-.

Sagsøgeren fratrak oprindeligt huslejeudgifter med kr. 450.000,- og udgifter til forpagtning med kr. 600.000,-, i alt kr. 1.050.000,-.

Der er blevet godkendt fradrag med i alt kr. 797.470,- (kr. 528.254,- + kr. 269.216,-), hvorfor der alene er blevet korrigeret med kr. 252.530,-. Der kan derfor under alle omstændigheder ikke ske en nedsættelse med et højere beløb end dette.

Det resterende beløb på kr. 136.406,- (kr. 388.936,- - kr. 252.530,-) svarer til det beløb, hvormed ...2 skatteadministration ved afgørelse af 28. juni 2002 (bilag D) korrigerede sagsøgerens fratrukne sags-, rets- og advokatomkostningerne. Dette forhold er ikke omfattet af retssagen.

For det tilfælde, at retten ikke måtte give sagsøgte medhold i den nedlagte frifindelsespåstand, gøres det subsidiært gældende, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgerens subsidiære genoptagelsespåstand

Skatteankenævnet traf den 15. maj 2006 afgørelse om (bilag A og L), at skatteansættelsen for indkomståret 1998 skulle genoptages. Skatteansættelsen har således været genoptaget, og SKAT har ved afgørelse af 23. august 2006 (bilag M) forhøjet sagsøgerens fradrag for husleje- og forpagtningsudgifter til i alt kr. 797.470,- (kr. 528.254,- + kr. 269.216,-), som stadfæstet af Landsskatteretten ved kendelsen af 17. april 2007 (bilag 1). Genoptagelsespåstanden er således uden mening, og sagsøgeren har som følge heraf ikke en retlig interesse i at få spørgsmålet prøvet ved domstolene. Herover for påstår sagsøgte derfor afvisning.

Om sagsøgerens påstand 2 og 3 - Indkomstårene 1999 - 2001

Sagsøgerens genoptagelsespåstand

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at betingelserne, efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1999-2001, er opfyldt.

Det er ikke en forudsætning for en skatteansættelses gyldighed, at agterskrivelse og orientering om afgørelse er kommet frem til den skattepligtiges adresse, jf. SKM2004.470.HR. ...2 skatteadministration har dog end ikke begået fejl med hensyn til udsendelsen af agterskrivelse (bilag F) og afgørelse (bilag G), idet skrifterne blev udsendt til sagsøgerens adresse, i henhold til folkeregisterets oplysninger, og til sagsøgerens revisor. Hertil kommer, at sagsøgeren ikke havde oplyst en anden reel bopælsadresse, og at hverken de engelske eller danske myndigheder havde held med at komme i kontakt med sagsøgeren, jf. afgørelse af 18. april 2002 truffet af Folkeregistret, vedrørende bopælsregistrering (bilag C). Yderligere skal det bemærkes, at samme adresse er brugt til korrespondance med sagsøgeren under nærværende retssag.

Det må også formodes, at agterskrivelsen og afgørelsen rent faktisk kom frem til sagsøgeren. Blandt andet sendte skattemyndighederne og Kammeradvokaten i maj 2002 og januar 2004 beløb til den pågældende adresse, hvilke ikke blev sendt retur, jf. skatteankenævnets sagsfremstilling (bilag A), side 6 og 8. Yderligere blev sagsøgerens selvangivelse for indkomståret 2000 udsendt til adressen og returneret i underskreven stand den 4. juli 2001, jf. Landsskatterettens sagsfremstilling (bilag 2), side 1. Ligeledes traf skattemyndighederne sagsøgeren på adressen den 9. august 2001, jf. afgørelse af 18. april 2002 truffet af Folkeregistret (bilag C), side 2.

Sagsøgeren har endelig intet fremlagt til dokumentation for, at skatteansættelserne for indkomstårene 1999-2001 er materielt urigtige.

Ifølge folkeregisterets oplysninger var sagsøgeren i perioderne 1. januar 1992 - 1. januar 1998 og 1. september 1998 - 1. november 1998 tilmeldt adressen ...2, jf. bilag B, side 2, der hører under ...2 Kommune, og under (daværende) ...2 Skatteadministration. Pr. 1. november 1999 var sagsøgeren registreret som udrejst til England, jf. bilag C og bilag 17. Det af sagsøgeren anførte, hvorefter alene ...1 kommune, og ikke ...2 skatteadministration, havde kompetence til at forestå ligningen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2000 og 2001, er således ikke korrekt . ...

Sagsøgerens påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst

Landsskatterettens traf ved den indbragte kendelse af 21. juni 2007 (bilag 2) afgørelse om, at skatteansættelserne for indkomstårene 1999-2001 ikke ekstraordinært kunne genoptages efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Sagsøgerens påstande om, at den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999-2001 skal nedsættes med henholdsvis kr. 796.168,- (1999), kr. 359.664,- (2000) og kr. 455.090,- (2001) har således ikke været prøvet af Landsskatteretten og kan derfor som udgangspunkt ikke prøves ved domstolene, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 1. pkt., jf. herved UfR 1994.810 H og SKM2007.183.HR. Sagsøgte påstår derfor principalt afvisning, subsidiært frifindelse, idet sagsøgeren under alle omstændigheder ikke har godtgjort, at der er grundlag for en nedsættelse af de skattepligtige indkomster, 1999-2001.

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Indkomståret 1998 - nedsættelse med 388.936 kr.

Sagsøgeren fratrak oprindeligt huslejeudgifter med 450.000 kr., for lokalerne i ejendommen ...1 og udgifter til forpagtning med 600.000 kr. for H1.1 Cafe svarende til i alt 1.050.000 kr.

Skattemyndighederne har godkendt fradrag med i alt 797.470 kr. (528.254 kr. i huslejeudgifter og 269.216 kr. i forpagtningsafgift), hvorfor ansættelsen er blevet korrigeret med 252.530 kr.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at indkomsten for 1998 nedsættes med 388.936 kr. Restbeløbet på 136.406 kr. (388.936 kr. - 252.530 kr.) svarer til det beløb, hvormed ...2 skatteadministration ved afgørelse af 28. juni 2002 korrigerede de sags-, rets- og advokatomkostningerne, som sagsøgeren havde fratrukket.

Da spørgsmålet om fradragsret for sags-, rets- og advokatomkostninger ikke er omfattet af Landsskatterettens kendelse, kan dette spørgsmål ikke prøves af retten, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 1. pkt.

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at den aftalte husleje- og forpagtningsafgift for indkomståret 1998 svarer til den husleje- og forpagtningsafgift, der kunne være opnået hos en uafhængig tredjemand.

Der er i forbindelse med sagsøgerens skatteansættelse for 1995-1997 indhentet en skønserklæring vedrørende størrelsen af den årlige husleje for lokalerne i ejendommen ...1 og den årlige forpagtningsafgift for H1.1 Cafe.

Højesteret tiltrådte ved dom af 31. marts 2005 SKM2005.164.HR i sagen H1 Enterprises Limited mod Skatteministeriet, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter forpagtningsafgiften for indkomståret 1996 blev ansat i overensstemmelse med vurderingerne i skønserklæringen svarende til 256.250 kr.

Sagsøgeren har ikke under nærværende sag begæret nyt syn og skøn og har heller ikke på anden måde ført bevis for, at det af skattemyndighederne udøvede skøn over forpagtningsafgiftens og huslejens størrelse hviler på et urigtigt grundlag eller er åbenbart urigtigt.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Genoptagelse for 1998

Da sagsøgerens indkomstopgørelse for 1998 har været genoptaget, har sagsøgeren ingen retlig interesse i at få prøvet dette ved domstolene, hvorfor Skatteministeriets afvisningspåstand tages til følge.

Indkomståret 1999

Genoptagelse

Skatteankenævnet traf den 15. maj 2006 afgørelse om, at sagsøgerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 1999-2001 ikke kunne imødekommes, hvilket blev stadfæstet ved Landsskatterettens kendelse af 21. juni 2007.

Sagsøgeren har gjort gældende, at han ikke har modtaget indkaldelse af materiale, agterskrivelse eller andet, der kunne give sagsøgeren mulighed for at kende til, at indkomstansættelsen ville blive ændret for 1999.

Agterskrivelsen af 26. februar 2003 og ...2 skatteadministrations afgørelse af 14. marts 2003 er sendt til ...1, hvortil Folkeregisteret tvangsflyttede sagsøgeren samt til sagsøgerens revisor. Ejendommen ...1 var ejet af H1.2 Invest ApS, der var datterselskab af sagsøgerens irske selskab, H1 Enterprises Ltd. Dublin. Sagsøgeren har under nærværende retssag modtaget breve på adressen co/ H1.4 ApS, ...1, Danmark.

Sagsøgeren har ikke afgivet forklaring under sagen, og der er ikke fremlagt nogen dokumentation for sagsøgers bopælsforhold i England.

Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at sagsøgeren var uvidende om, at indkomstansættelsen for 1999 ville blive ændret.

Sagsøgeren har heller ikke godtgjort, at betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1999, er opfyldt.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Nedsættelse af den skattepligtige indkomst for 1999, 2000 og 2001

Sagsøgerens påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst for 1999 med 796.168 kr., for 2000 med 359.664 kr. og for 2001 med 455.090 kr. har ikke været prøvet af Landsskatteretten. Disse spørgsmål kan derfor ikke prøves af retten, idet der ikke er grundlag for at fravige hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 1. pkt.

Skatteministeriets afvisningspåstand tages herefter til følge.

Genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000 og 2001.

Sagsøgeren var ifølge folkeregisterets oplysninger tilmeldt en adresse i ...2 fra 1. september 1998 til 1. november 1999. ...1 Kommunes afgørelse af 18. april 2002 om tvangsregistrering af sagsøgeren på adressen ...1, 2. sal, blev annulleret ved ...1 Kommunes afgørelse af 30. november 2007, således at sagsøgeren med virkning fra 1. november 1999 er registreret som udrejst til England.

Retten finder herefter, at ...2 Skatteadministration, hvorunder ...2 Kommune hørte, har haft kompetencen til at forestå ligningen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2000 og 2001, jf. statsskattelovens § 21.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000 og 2001 er opfyldt.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgerens påstand om genoptagelse af sagsbehandlingen af sagsøgerens indkomstopgørelse for indkomståret 1998 afvises.

Sagsøgerens påstande om nedsættelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 med 796.168 kr., for indkomståret 2000 med 359.664 kr. og for indkomståret 2001 med 455.090 kr. afvises.

I sagsomkostninger betaler sagsøgeren inden 14 dage 60.000 kr. til sagsøgte

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter