Dato for udgivelse
10 Jul 2009 11:49
Dato for afsagt dom/kendelse
25 Nov 2008 13:28
SKM-nummer
SKM2009.465.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
12. afdeling, S-0135-08
Dokument type
Dom
Land
Tyskland
Emneord
Skatteunddragelse, dokumentfalsk, fiktiv, adresseændring
Resumé

T havde i årene 1997 til 2001 selvangivet indkomst fra et tysk selskab for lavt med 4.585.323 kr. og således unddraget 1.905.414 kr. i skat. T meldte i 2000 adresse til Tyskland. T var endvidere tiltalt for at have fremsendt 11 kvitteringer for logi i Tyskland til skatteforvaltningen som dokumentation for ligningsmæssige fradrag i 2001 selv om han vidste at kvitteringerne ikke hidrørte fra de angivne udstedere. T forklarede at han i den anførte periode var direktør i det tyske selskab og selskabet havde omkring 30 personer tilknyttet, 12 af disse var underleverandører fra Danmark, mens resten var egentlige ansatte.

Byretten fandt ikke at T havde bosat sig i Tyskland og var således skattepligtig til Danmark og fandt tillige at T var den reelle ejer af anparterne i det tyske selskab.

T søgte gennem kontrakter og fakturaer fra de ansatte men udarbejdet af T selv at sløre hans indtægter fra det tyske selskab og det var således bevidst at T selvangav sin indkomst for lavt.

Da sagen har involveret et betydeligt antal personer og selskaber og har været kompliceret af at centrale selskaber og personer havde hjemsted i Tyskland ligesom T frem til hovedforhandlingen benyttede sin ret til ikke at udtale sig er sagens tidsmæssige forløb ikke således at det kan begrunde en strafnedsættelse. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og en bøde på 1.900.000 kr.

Landsretten stadfæstede dommen i sin helhed.

Reference(r)

Straffeloven § 289, jf. skattekontrolloven § 13, stk. 1
Straffeloven § 171

Henvisning
 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Troels Lind Pedersen)

Afsagt af landsdommerne

Marie S. Mikkelsen, Lars E. Andersen og Annette Dellgren med domsmænd

----------

Byrettens dom af 18. oktober 2007, SS 1459/2006

Tiltalen og parternes påstande

Under denne sag er T tiltalt således

Straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1 - skattesvig af særlig grov karakter,

ved med forsæt til skattesvig af særlig grov karakter, at have afgivet urigtige oplysninger i sine selvangivelser for indkomstårene 1997 til 2001, idet han undlod at selvangive indkomst fra H1 GmbH i Tyskland med i alt 4.585.323 kr., således at han

  1. i indkomståret 1997, udeholdt indtægter på 98.070 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 59.655 kr. i skat,
  2. i indkomståret 1998, udeholdt indtægter på 105.737 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 62.205 kr. i skat,
  3. i indkomståret 1999, udeholdt indtægter på 1.413.079 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 561.226 kr. i skat,
  4. i indkomståret 2000, udeholdt indtægter på 1.046.325 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 407.370 kr. i skat,
  5. i indkomståret 2001, udeholdt indtægter på 1.922.112 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 814.958 kr. i skat,

alt hvorved det offentlige i alt blev unddraget i alt 1.905.414 kr. i skat.

2.

Straffelovens § 171 - dokumentfalsk -

ved den 30. april 2003, for at skuffe i et retsforhold, via sin revisor, at have fremsendt 11 kvitteringer for logi i Tyskland til Skatteforvaltningen, som dokumentation for ligningsmæssige fradrag i sin selvangivelse for indkomståret 2001 for i alt 23.522 kr., selv om han vidste, at kvitteringerne ikke hidrørte fra angivne udstedere, Cafe G2 i ...1, Tyskland og Cafe G3 i ...2, Tyskland, og derved havde et falsk indhold.

Anklagemyndigheden har påstået tiltalte idømt fængselsstraf og en bøde på 1.900.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Anklageskrift er modtaget den 10. maj 2006.

Sagen er behandlet med domsmænd.

Anklagemyndigheden har under sagen udarbejdet denne forelæggelse

"...

Sagens opstart ...

I forbindelse med at Skatteafdelingen undersøgte T og V.7s skattemæssige forhold, anmodede skatteafdelingen den 25. oktober 2000 ToldSkat om at indhente oplysninger fra skattemyndighederne i Tyskland på T og V.7. (bilag 14-2).

T havde i sin selvangivelse opgivet, at han modtog løn fra firmaet H1 GmbH (tidligere H1X Asbestsanierung GmbH).

Der forelå svar fra de tyske skattemyndigheder den 23. august 2001. Heraf fremgik bl.a. at T i indkomstårene 1997 og 1998 var blevet lønnet gennem sit firma H2.

Det fremgår af sagen, at T den 23. september 1996 til ToldSkat havde afmeldt netop dette firma.

Da de fremkomne oplysninger ikke umiddelbart stemte overens med, hvad der var opgivet til de danske skattemyndigheder, anmodede ToldSkat om politiets bistand til ransagning (bilag 40-39 og bilag 40-40).

2) Oversendelse til Politimesteren

Sagens opstart hos politiet skete den 22. marts 2002, hvor Politimesteren modtog et brev, dateret den 20. marts 2002, fra ToldSkat (Bilag 01-1).

Brevet var en anmodning om bistand til ransagning i forbindelse med de konstaterede uoverensstemmelser mellem de tyske og danske skattemyndigheders registreringer af i alt 6 personer - herunder T.

Ransagningsanmodningen blev udvidet ved et brev af 28. juni 2002 fra ToldSkat til yderligere at omfatte 6 personer.

...

4) Ransagning

Den 14. oktober 2002 afsagde Byretten kendelse om, at det blev tilladt Politiet, at ransage hos 12 personer, herunder T, samt hos selskabet H1 GmbH i Tyskland.

Den 22. november 2002 skete der ransagning på i alt 12 forskellige adresser i Danmark, herunder på Ts adresse på ..., Danmark. Desuden blev der ransaget på H1 GmbHs adresse i Tyskland (bilag 03-1).

5) Beslaglæggelse

Ved ransagning i Tyskland blev der beslaglagt ca. 270 ringbind materiale, som bl.a. indeholdt regnskabsmateriale fra H1 GmbH. Der blev ikke ved ransagningen fundet nogen elektronisk bogføring.

6) Anholdelser

Samtidig med beslaglæggelsen fandt der en del anholdelser sted. T blev ikke antruffet nogen af de steder, hvor der blev ransaget. Det har efterfølgende været forsøgt at træffe T, for at få hans forklaring til sagen, men han har gennem sin daværende advokat den 27. februar 2003 meddelt politiet, at han ikke ønskede at afgive forklaring i sagen (B. 13-14). Han har siden gennem sin advokater flere gange meddelt, at han stadig ikke ønsker at afgive forklaring i sagen forud for domsforhandlingen.

7) Anmeldelser

Ved brev af 6. maj 2003 anmodede Skatteafdelingen, Politimesteren om at undersøge nogle bilag som fremstod fiktive - Forhold 2. (B. 01-2).

Bilagene var fremsendt af T til Skatteafdelingen som dokumentation for overnatning i Tyskland med anmodning om, at disse blev fratrukket på selvangivelsen.

Den 28. april 2005 indgav ToldSkat formelt anmeldelse til Politimesteren om at rejse tiltale mod T for skatteunddragelse i indtægtsperioden 1997 til 2001. Skatteunddragelsen var for udeholdte indtægter på i alt 4.585.323 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 1.905.414 kr. i skat. - Forhold 1.

8) Den videre efterforskning

Der er undervejs i sagen sket en del afhøringer, primært af de 12 sigtede. Ud over T var der desuden nogle få at de andre sigtede, der heller ikke ønskede at udtale sig i sagen - Efterfølgende har disse dog udtalt sig til politiet.

Da regnskabet og afhøringerne af de personer, som ville udtale sig, ikke gav et fuldstændigt billede, blev det besluttet at indhente bankoplysninger fra Danmark og Tyskland på de sigtede.

Byretten afsagde den 1. maj 2003 kendelse om, at man kunne indhente bankoplysninger på de sigtede samt på H1 GmbH fra pengeinstitutter i Danmark og Tyskland.

9) Ransagning af V.12s bolig.

I løbet af analysearbejdet blev det klart, at der manglede nogle oplysninger, specielt med hensyn til et sale og lease back forhold omkring et dekontamineringsanlæg, som H1 GmbH ejede.

Et sale og lease back forhold kendetegnes ved, at en genstand sælges til et finanseringsfirma, som herefter lejer genstanden ud til sælgeren.

Anlægget blev solgt via Ts firma H2. Salgssummen for anlægget var angivet til 186.680 DM, og blev solgt den 1. juli 2001 til G1 GmbH, som igen videresolgte anlægget til et finansieringsfirma. Det fremgik af de dokumenter, der var i sagen, at V.12 ejede et firma, G1 GmbH - V.12 optrådte desuden flere steder som konsulent for H1 GmbH.

Det blev derfor besluttet, at det var nødvendigt at ransage hos V.12.

Den 28. maj 2004 afsagde Byretten kendelse om, at politiet kunne ransage hos V.12.

Den 26. juli 2004 blev der ransaget hos V.12 (b. 18-15).

V.12 er begæret ført som vidne af forsvareren.

10) Vidner

Af de oprindelige 12 sigtede har de øvrige 11 personer i sagen erkendt, at have arbejdet i firmaet H1 GmbH i Tyskland, og udeholdt indtægter i den forbindelse. De 11 andres sager er afgjort således:

  1. V.7 vedtog den 1. december 2003 en udenretlig bøde på 15.000,00 kr. for udeholdte indtægter på sin selvangivelse i indkomstårene 1997 og 1998.


    V.7 vil blive ført som vidne.

  2. V.21 blev den 21. november 2003 meddelt et tiltalefrafald efter retsplejeloven § 722, stk. 1, idet han havde erkendte at have udeholdt et mindre beløb fra sin selvangivelse. Forholdet var begået i 1997. ToldSkat havde i den forbindelse tilkendegivet, at man ikke ville ændre indkomsten for skatteåret.


    V.21 vil blive ført som vidne.

  3. V.5 blev den 7. januar 2004 meddelt et tiltalefrafald efter retsplejeloven § 722, stk. 1, idet han havde erkendte at have udeholdt et mindre beløb fra sin selvangivelse. Forholdet var begået i 1997. ToldSkat havde i den forbindelse tilkendegivet, at man ikke ville ændre indkomsten for skatteåret.


    V.5 vil blive ført som vidne.

  4. V.3 blev den 7. januar 2004 meddelt et tiltalefrafald efter retsplejeloven § 722, stk. 1, idet han havde erkendte at have udeholdt et mindre beløb fra sin selvangivelse. Forholdet var begået i 1997. ToldSkat havde i den forbindelse tilkendegivet, at man ikke ville ændre indkomsten for skatteåret.


    V.3 vil blive ført som vidne.

  5. PM har den 20. oktober 2004 vedtaget et udenretligt bødeforlæg på 9.000,00 kr. for at have udeholdt indtægter på sin selvangivelse for indkomstårene 1997 og 1998.

  6. V.6 vedtog den 1. december 2004 en administrativ bøde på 8.000,00 kr. for skatteunddragelse i indkomståret 1997.


    V.6 vil blive ført som vidne.

  7. V.16 blev den 17. januar 2005 meddelt et tiltalefrafald efter retsplejeloven § 722, stk. 1, idet han havde erkendte at have udeholdt et mindre beløb fra sin selvangivelse. Forholdet var begået i 1997. ToldSkat havde i den forbindelse tilkendegivet, at man ikke ville ændre indkomsten for skatteåret.


    V.16 vil blive ført som vidne.

  8. V.15 vedtog den 17. november 2004 en administrativ bøde på 25.000,00 kr. for skatteunddragelse i indkomstårene 1999 og 2000.


    V.15 vil blive ført som vidne.

  9. V.4 blev den 24. maj 2005 idømt 9 måneders betinget fængsel, samt en tillægsbøde på 100.000,00 kr. for skatteunddragelse i indkomstårene 1997 til 2001 ved at have udeholdt indtægter på i alt 325.865 kr. hvorved det offentlige blev unddraget for i alt 122.468,00 kr., og socialt bedrageri ved i samme periode at have undladt at oplyse arbejdsløshedskassen om, at han havde arbejde, hvorved arbejdsløshedskassen blev unddraget 385.521,00 kr.


    V.4 vil blive ført som vidne

  10. V.13 blev den 14. november 2005 idømt fængsel i 8 måneder, samt en tillægsbøde på 20.000 kr. for at have udeholdt indtægter på i alt for 312.363 kr. i indkomstårene 1997 til 2001, og dermed begået skatteunddragelse for 22.311,00 kr. og socialt bedrageri for 389.411,00 kr.


    V.13 vil blive ført som vidne.

  11. V.8 blev den 22. maj 2006 idømt fængsel i 4 måneder, betinget, samt en tillægsbøde på 250.000,00 kr. for skatteunddragelse i perioden 1997 til 2001 for ca. 250.000,00 kr., samt socialt bedrageri i 2002 overfor en arbejdsløshedskassen for ca. 50.000,00 kr.


    V.8 vil blive ført som vidne.

...

d) Dokumentfalsk (forhold 2)

Sluttelig er der forhold 2, som vedrører dokumentfalsk ved at have fremsendt falske bilag til skattevæsenet for overnatninger i Tyskland for at opnå et skattefradrag.

I den forbindelse vil der blive ført 3 vidner

  1. V.11, som ejede Cafe G3, V.11, har desuden arbejdet i H1 GmbH og skal også afgive forklaring herom.

  2. V.10, som ejede Cafe G2, og 

  3. Kriminalhauptkommisar V.9, som har foretaget afhøringerne af disse 2, samt besigtiget de 2 cafeer. V.9 kan desuden også forklare om H1 GmbH's firmaadresse, herunder overnatningsmuligheder mv, idet han flere gange har været på adressen i ...3 i Tyskland ..."

Forklaringer

Tiltaltes og vidnernes forklaringer med tilhørende dokumentation er i retsbogen i alt væsentligt gengivet således (med enkelte efterfølgende rettelser vedr. bilagsnumre m.v.):

"...

Anklageren dokumenterede bilag 49 - 49 (mappe 26), udvidet selvangivelse for 1997, selvangivelse for 1998, bilag 40 - 1 (mappe 7), bilag 40 - 2, selvangivelse for 1999, bilag 40 - 3, selvangivelse for 2000, bilag 40 - 198 (mappe 8), selvangivelse for 2001.

Tiltalte forklarede, at han har indleveret disse selvangivelser, ligesom han har indgivet selvangivelser i Tyskland. I 2001 og 2002 betalte han skat i Tyskland, hvilket han også meddelte de danske skattemyndigheder.

Han er gift med BB. Ægteskabet blev indgået i 1989, og de har været samlevende i hele den periode, sagen drejer sig om. I en periode var han udenlandsdansker og var derfor ikke meget i ...4, Danmark, men de var ikke separeret. De har et fællesbarn, nu 29 år gammel. Barnet boede hjemme i 1997 og har i en periode efterfølgende boet for sig selv. Ægtefællens bopæl har stedse været ....

Den 31. december 1999 ændrede han adresse til Tyskland. Det skyldtes nogle problemer i selskabet, og han flyttede til ...3, Tyskland, som også er selskabets adresse. Selskabet er H1 GmbH, identisk med H1X Asbestsanierung. Han boede således på firmaadressen. Når han på den danske selvangivelse fratrak befordring, vedrørte denne besøg i hjemmet eller forretningsmæssige besøg i Danmark. Han overnattede og spiste i Tyskland. Han boede på 2. sal, hvor der var indrettet kontorer til den ene side og en lejlighed med køkken, soveværelse, badeværelse med videre på den anden side.

I foråret 2002 vendte han hjem. Firmaet havde økonomiske problemer, og der skulle skaffes alternativ finansiering. Der var stadig en betydelig ordrebeholdning i firmaet.

Til de tyske skattemyndigheder betalte han lønskat. Reglerne er sådan, at over en vis indkomst, skal man ikke betale sociale ydelser. Grænsen var 6.000 DM. Beløb derudover skulle man frivilligt forsikre sig for. Der blev således kun betalt den rene lønskat. Han havde ikke behov for at betale til en tysk sygekasse.

Han indgav dansk selvangivelse også i 2000 og 2001, fordi de blev sendt til ham. Da han også i 1990 var udlandsdansker og modtog en selvangivelse, undrede det ham ikke, så han udfyldte selvangivelserne for de pågældende år, både til Danmark og til Tyskland. I et brev af 24. juni 2003 skrev han til skattevæsnet og udtrykte tvivl om, hvor han var skattepligtig, fordi han var kommet i tvivl om det efter den ransagning, der var foretaget.

For 1997 og 1998 har de tyske skattemyndigheder af egen drift pålignet ham skat ved en såkaldt Festzetzungsbescheiden, så deraf må følge, at han ikke skal betale skat i Danmark for de pågældende år.

Han var i alle de nævnte år gift med BB, besøgte hende og den øvrige famille jævnligt og har også kørt de 36 omtalte ture Tyskland - Danmark.

Hans revisor fortalte på et tidspunkt, at i alt fald i 2000 og 2001 skulle han ikke betale skat i Danmark.

Der var flere, der boede på selskabets adresse, blandt andet V.8. Det gjaldt generelt, at andre ansatte havde mulighed for at sove der, hvis de var i nærheden. Normalt sov de dog på byggepladserne.

Han kørte typisk til Danmark i forbindelse med weekender, men ikke hver weekend. Han var således typisk i Tyskland mandag til fredag. Han holdt også ferie i perioden med familien, nogle gange i Danmark, andre gange i udlandet.

Selskabet H1 blev startet i 1993. Det blev startet op på resterne af HX GmbH. H1 blev stiftet af SD, og han var direktør. Den pågældende ejede virksomheden hele perioden. Han ejede ingen anparter i selskabet.

MM har han haft samarbejde med siden 1989, idet de har haft en del sammen. Vist i slutningen af 1993 skulle der indbetales lån. Han lånte reelt nogle penge, og MM skulle så have pant. Officielt var anparterne ikke hans, men der var forskellige aftaler om anparterne, som MM fik håndpant i. Det var i forbindelse med et lån, som han forsøgte at skaffe, hvilket var svært, og så var det, at MM bad om pant i anparterne. Han havde en "Treuhänder"-kontrakt", som dækkede over, at han havde muligheden for at overtage anparterne. Det var et stykke internt papir. Han var som direktør bestemmende i selskabet.

MM døde i 1996. Den officielle ejer af anparterne, SD, stod opført som sådan hos selskabsmyndighederne. SD havde ikke noget med den daglige drift at gøre; det var hans ansvar som direktør.

Meget af korrespondancen er gået gennem V.12, som har været hans rådgiver i en årrække.

MM snakkede han nok med sidste gang medio 1996. Der blev ikke holdt bestyrelsesmøder i selskabet. Man lavede de nødvendige regnskaber, som blev indleveret. MM havde indblik i det regnskabsmæssige og havde gennem V.12 indsigt i de økonomiske forhold, men fik dog ikke fremsendt regnskaber. V.12s ægtefælle havde næppe kendskab til, hvad der skete i selskabet.

H1 ejedes altså af SD.

Som direktør i perioden 1997 - 2001 var det ham, der var bestemmende i selskabet.

I 1997 var der en skattekontrol vedrørende årene 1994 - 1996, hvor der var problemer med et SE-nummer. De var inde på, at der skulle laves en saldering af kontiene fra 1995 efter MMs idé.

HX A/S var gået konkurs, og han stod for stiftelsen af H1, men han skød som nævnt ikke penge i.

Han bestemte selv sin løn i de pågældende år. Der var dog et maksimum på 120.000 DM årligt, som han ikke måtte overskride.

Selskabet beskæftiger sig med asbestsanering, blandt andet nedtagning af eternitplader. Selskabet renoverede også ovne med asbestholdigt materiale og en række andre ting. Der blev etableret et anlæg til brug for demontering af ovnene. Hovedområderne var asbestrenovering samt renovering af de pågældende ovne i ...2. Senere blev der lavet en afdeling i ...5, hvor der også blev renoveret ovne.

I 1997 og de følgende år havde selskabet omkring 30 personer tilknyttet. Der var andre medarbejdere, som bistod med det administrative, herunder lønningsbogholderiet. V.14 var chefbogholder, og der var to andre bogholdere. V.12 stod for det mere købmandsmæssige, mens han stod for den tekniske side af sagen og kontrakterne.

12 af de 30 nævnte personer var underentreprenører fra Danmark, mens resten - udlændinge af forskellige slags, som boede i Tyskland - var egentligt ansatte. OK var i 2000/2001 den eneste fastansatte fra Danmark. I øvrigt var alle med SE-numre, og der var aftalt faste priser for det arbejde, de udførte. Det var bogholderiet, der stod for udbetalingerne, herunder checks. Han har ikke udskrevet checks. Bogholderiet forestod også kontantudbetalinger. Mange af dem, der arbejdede i marken, ville gerne have kontanter, så de kunne komme hjem, og derfor skete der en række kontante udbetalinger fra kassen. Checksystemet i Tyskland bevirker, at det kan tage op til 14 dage i Danmark, inden et beløb kan udbetales, og derfor foretrak mange at få beløbet i kontanter.

Der blev udbetalt acontobeløb til medarbejdere og de danske underentreprenører, bl.a. til materialeindkøb og leveomkostninger. Sådan havde det altid været praktiseret, og underentreprenørerne var stillet som de egentligt ansatte.

Han hyrede til dels underentreprenørerne. V.12 kunne dog godt ansætte tyske medarbejdere. NL, V.15 og V.8 har han engageret. Der blev indgået kontrakter med beskrivelse af arbejdets omfang, og der blev så aftalt faste beløb, som dog kunne svinge afhængigt af arbejdets omfang. Mange af opgaverne lignede hinanden og vedrørte renovering af G4-stationer, og en underentreprenør kunne godt have gang i flere opgaver på en gang.

I 1994, hvor G4-opgaven startede, var underentreprenørerne enkeltmandsvirksomheder. I 1998/1999 kunne nogle ikke finde ud af det med SE-numrene, og så ønskede han ikke at fortsætte samarbejdet. Han stod ikke for aflønning af de medarbejdere, som underentreprenørerne havde. V.4 havde en række medarbejdere, som han dog ikke kender. V.15 kom flere gange, hvor han så arbejdede for stedfaderen. Tilsvarende har det været med V.4, som har været der som ansat hos en underentreprenør.

Som anført var der en slags arbejdskontrakt med den enkelte underentreprenør, og der blev løbende udbetalt acontobeløb, både i form af checks, kontanter og lignende. Det var bogholderiet, der afgjorde, om betaling skulle ske via check eller i kontanter og også stod for udbetalingerne.

H1 ophørte for nylig med at eksistere, idet selskabet gik konkurs. Selskabet blev dog åbnet igen, hvilket er muligt i Tyskland, men er nu endeligt afsluttet.

For tiden laver han ikke noget. Han har tidligere som selvstændig haft en slags konsulentjob for H3 Umweltteknich, som ejes af SD. V.14 er direktør.

De beløb, som blev udbetalt til leveomkostninger, var typisk 400 DM pr. uge, som blev betalt kontant. Det fik ansatte også. Som regel blev pengene overført via postvæsnet, så beløbene kunne afhentes umiddelbart efter, men også V.4 eller V.8 kunne foretage disse udbetalinger. Disse blev modregnet, når endelig afregning efter kontrakten fandt sted.

H2 er hans enkeltmandsfirma, og det har været startet og åbnet flere gange. Firmaet har bestået i en årrække og blev afmeldt i december 2006. I perioden 1997 - 2001 var virksomheden, i hvert fald i starten, aktiv. Vistnok i 1999 opdagede han, at der var skrevet regninger fra virksomheden, selv om han han havde givet besked på, at han skulle stå som lønmodtager. Han bad H1s bogholderi om dokumentation for, at der var sket en fejl, den fejl at H2 var blevet ved med at fakturere, i stedet for at han fik lønsedler som ansat. I 2000/2001 var han ansat i firmaet og betalte skat i Tyskland. Forud herfor betalte han skat i Danmark. Selskabet er ikke momsregistreret, hvilket er efter anvisning fra skattevæsnet. Fra 2000 og frem blev den nævnte fejl rettet, idet han derefter fik lønsedler. Der er også lavet lønsedler for 1998, som blev udfærdiget, efter han havde påpeget fejlen og efter hans anmodning. De beløb, han har fået opgivet fra bogholderiet, skulle være korrekte.

Vedrørende dekontamineringsanlægget var det V.12, der var "fadder" til det projekt, og derfor kan han ikke sige meget om det. Det gælder også meget af det andet, som er skrevet til skattevæsnet, idet V.12 har forestået meget af denne korrespondance. Han kendte til faktureringen i forbindelse med de pågældende transaktioner.

V.7 har han kendt i en årrække, og han lærte ham at kende i forbindelse med, at V.7 skulle arbejde for H1X, uden han dog husker de nærmere omstændigheder. Han havde fået V.7 anbefalet. V.7 begyndte vist at arbejde for H1X i sidste halvdel af 90-erne, og arbejdede som underentreprenør med SE-nummer. Nogle gange lavede V.7 vist selv fakturaer, og andre gange bad V.7 H1X lave fakturaer. Det var der mange underentreprenører, der gjorde. V.7 arbejdede for en fast pris pr. opgave.

V.6 har også arbejdet for H1X. Han kom vist i kontakt med ham via V.8. V.6 var også selvstændig og havde SE-nummer. V.6 skrev muligvis selv fakturaerne.

V.8 var med fra starten, altså fra slutningen af 80-erne. V.6 var i perioder selvstændig med SE-nummer. V.6 arbejdede på lige fod med så mange andre. Det var V.6, han gik til, hvis noget skulle ændres på en byggeplads. V.6 kan muligvis have forestået udbetaling af penge, han fik fra H1X via postvæsnet. V.6 ophørte vist med at arbejde for H1X i 2002. V.6 har også arbejdet for V.4 på H1Xs byggeplads.

V.8 havde ham bekendt ingen medarbejdere. V.6 havde mest at gøre med renovering i forbindelse med PCB.

V.15 var den, der mest stod for ovnene. Der var faste priser på at nedtage ovnene i lejlighederne og også den efterfølgende adskillelse.

V.4 lærte han at kende gennem V.8. V.4 var tømrer og udførte forskelligt tømrerarbejde og anden håndværksmæssigt arbejde. Ham bekendt har V.4 arbejdet i den periode, sagen vedrører.

Han har indgået i hvert fald nogle af kontrakterne, andre har V.12 stået for.

V.4 havde vist status af selvstændig og ikke lønmodtager. V.4 havde noget, der hed G6 Montering. Det var noget med, at V.4 skulle have det over det pågældende firma, der lå i Norge. Det var også aftalt med V.4, at H1X skulle udstede fakturaer for ham. Det blev aftalt mellem bogholderiet og V.4.

Når et arbejde var færdigt, skulle der være en afleveringsforretning, hvor også bygherren deltog, og først derefter kunne en kontrakt endeligt opfyldes.

V.8 eller V.4 var som regel på byggepladsen og gik rundt med byggelederen, og det var i den forbindelse, der blev foretaget en afleveringsforretning.

Han behøvede ikke godkende, at et kontraktsbeløb blev udbetalt. Han har nogle gange taget checks eller kontanter med til betaling af de pågældende ansatte eller entreprenører, også på grund af de nævnte problemer med at få udenlandske checks indløst i Danmark.

G6 Montering var som nævnt V.4s firma. V.4 havde selv ansatte, men han ved ikke, hvor mange. V.4 var den, der stod for projektet over for sine ansatte. Han ved ikke, om V.4 arbejdede for andre end H1X.

V.4s forklaring om, at G6 Montering blev lukket allerede i 1990, og at der ikke ligger nogen aftale om, at H1X skulle fakturere, må han afvise som usandfærdig. Allerede tilbage i 1997 bad han om et SE-nummer fra V.4, hvilket de tyske skattemyndigheder havde forlangt. Hvordan V.4 har forholdt sig med sit selskab, kan ikke være hans ansvar, og det interesserer ham ikke. V.4 fik acontobeløb fra H1X for opgaverne, og så skulle V.4 selv betale sine medarbejdere.

Ud over gulvpålægning og renovering har V.4 hjulpet med ovnene. V.4 har også på et tidspunkt leveret know-how i forbindelse med et miljøprojekt på Maldiverne, hvor alt affald blev brændt, og hvor der skulle etableres et genbrugssystem. Det var et projekt, som H1X kiggede på. V.4 kendte til den slags ting og deltog i det forberedende arbejde. Ham bekendt har V.4 ikke udført arbejde vedrørende ventilationsanlæg.

V.13 kom han i kontakt med i 1994, og det var vist V.15, der havde anbefalet V.13, som skulle udføre arbejde vedrørende de nævnte ovne. V.13 var selvstændig og havde et SE-nummer. V.13 var frem til 2001 med til at nedtage ovnene. Der var aftalt en stykpris med V.13 på de forskellige elementer i arbejdet. Det var også aftalt med V.13, at H1X skulle udstede fakturaerne for ham.

At en række af de nævnte personer har forklaret, at de er lønarbejdere, forekommer ham mærkeligt, når de har afleveret SE-numre til ham. Nogle gange har de pågældende vel regnet ud, hvor mange timer de har brugt, for at se, hvor lønsom opgaven er, og så er der fremkommet lønsedler eller lignende.

V.3 arbejdede vist for H1X i 1995/1996. Han talte blandt andet med en i kommunen om at få tilskud til ansættelse af ham, og han fik at vide, at der ikke var tilskudsmulighed, når der var tale om et udenlandsk firma. I den korte tid V.3 var ansat, var det som lønmodtager.

V.5 kender han via V.5s søn, som havde en virksomhed i Tyskland. Der var noget med, at der skulle afregnes gennem sønnen, som havde et SE-nummer, og det var sådan afregning fandt sted.

V.15 har også arbejdet for H1X, både i 1994 og 1995. Så gik han ned i en periode. Han forlangte et SE-nummer, hvis arbejdet skulle fortsætte.

Som sagt bad en række af de pågældende om, at det var H1X, som udstedte fakturaerne, fordi det var det mest praktiske, men hvis en med SE-nummer selv ville udstede fakturaen, var det også i orden.

V.21 har også arbejdet for H1X, men der var en del problemer, hvorfor der blev tilbageholdt penge, fordi V.21 ikke havde et SE-nummer, og det viste sig vist, at V.21 var pensionist.

V.16 har via V.15 arbejdet for H1X, men ikke direkte.

Som anført var der en kontrol i 1997 i Tyskland. Det var dels en lønkontrol omkring medarbejdere, og dels en kontrol af momsnumrene, og myndighederne bad om supplerende momsnumre, som de også fik. Han fik underentreprenørernes bekræftelse på momsregistreringerne, som så blev sendt til de tyske myndigheder.

Anklageren dokumenterede bilag 40-211 (mappe 8).

Tiltalte forklarede, at han mener, de pågældende bilag er indsendt efterfølgende til selskabets revisor, R1 Revision.

I 1997 fik han 20.000 DM om måneden, og i 1998 ca. 6.500 DM pr. måned. Der var ikke nogen speciel grund til reduktionen, som nok har haft sammenhæng med selskabets likviditetsmæssige situation.

V.12 var "købmanden" i H1X. V.12 skulle stå for det administrative i virksomheden, og i en periode fik V.12 løn, andre gange var det betaling løn via sit selskab. V.12 blev vist ansat i 1999 og var ansat i flere år. V.12s løn var formentlig mage til hans egen, altså 6.500 - 7.000 DM om måneden.

Ad bilag 40 - 196, side 1 (mappe 8): Han har givet sin revisor disse bilag som dokumentation for foretagne overnatninger. Nogle stammer fra Cafe G3, ejet af V.11, og han har foretaget overnatningerne hos den pågældende privat. Overnatningerne hos G2 skete således, at en, der serverede, havde en lejlighed, hvor han overnattede, og det er disse overnatninger, som bilagene fra cafeen er udtryk for. Overnatningerne er således ikke sket på selve cafeen. Han har betalt de beløb, der fremgår af bilagene, som er ægte. I 2001 var der ikke plads på hans kontor, fordi en del andre ansatte boede der, og så var han nødt til at bo de anførte steder. G2 og G3 ligger i ...2-området. G3 var en cafe, og nedenunder var der et værelse. G2 var et gæstgiveri og havde ikke som sådan værelser.

Mappe 28

Anklageren dokumenterede bilag 56 - 01 og 41 - 487, jf. 46 - 4 og 46 - 12, beløb stort 9.000 DM. Tiltalte forklarede ad side 2, at han ikke kender bilaget. Det kan godt være, han har fået udbetalt 9.000 DM om måneden. Han bad bogholderiet udarbejde en oversigt over sin løn, og det er ud fra denne oversigt, at han har selvangivet indkomsten. Det er rigtigt, at der også indgår 9.000 DM på hans konto, så det skal nok passe, at han fik 9.000 DM i løn. Han har muligvis fået beløbene som en række mindre betalinger.

Anklageren dokumenterede bilag 46 - 4, side 6, for så vidt angår et beløb på 9.000 DM.

Anklageren dokumenterede 46 - 4, side 10, jf. 46 -12, side 1.

Anklageren dokumenterede bilag 46 - 4, side 13, jf. 46 - 12, side 1.

Anklageren dokumenterede yderligere foretagne indbetalinger til H2.

Tiltalte forklarede, at det er muligt, at der indgik de 9.000 DM pr. måned. Han har imidlertid som anført opgivet de beløb, som bogholderiet meddelte ham. Dengang vidste han ikke, at det var beløb, der tilgik H2. Han har ikke tænkt over, hvad summen af beløbene blev. De oplysninger, han fik fra bogholderiet, videregav han til sin revisor. Tilsvarende var gældende i 1998 og 1999. Det er revisoren, der har udfyldt selvangivelsen på baggrund af hans oplysninger. Han har ikke selv kontrolleret tallene.

Han har på et tidspunkt solgt nogle filtre til H1X. Filtrene havde han fra MM, og han havde vist købt dem i 1995. H1X købte for samme pris, som han havde givet. Salget skete vist i 1997. To eller tre af de beløb på 9.000 DM, der fremgår af ovennævnte, stammer fra disse filtersalg.

Bilag 40 - 223, 224 og 225 (mappe 8)

Disse bilag vedrører de omtalte filtre, som han købte i 1995. Betalingerne skete til dels som acontobeløb. Slutafregning er sket på et senere tidspunkt. Han har ikke udstedt faktura vedrørende salget af filtrene til H1X. Han mener ikke, han på selvangivelsen har fratrukket købet af dem i 1995. Tre af udbetalingerne i 1997 vedrører hans salg af filtre til H1X. Summen af købsfakturaerne skal således fradrages de påståede indtægter i 1997.

Anklageren dokumenterede bilag 56 - 02 (mappe 8), og de bilag, der knytter sig til udbetalingerne for den pågældende periode. Tiltalte bemærkede vedrørende under bilag 1, faktura af 29. januar 1998, at han ikke kender bilaget. Som ovenfor forklaret bad han om at fakturaudskrivelsen fra H2 til H1X blev stoppet, da han opdagede fejlen. Selskabets administration har af egen drift udstedt fakturaen. "G7" var en byggeplads.

Han kender ikke bilag 41 - 873, side 1.

Ad bilag 41 - 878, side 2: Dette vedrører byggepladsen G8. Han havde forud for det pågældende byggeprojekt fået løn, og da den vedrørte dette projekt, skulle det anføres af bogholderiet. Han har ikke udfærdiget fakturaen.

Tiltalte forklarede vedrørende bilag 41 - 804, side 2, at det er hans underskrift på checken. Der lå blankochecks på kontoret, som han og også andre bemyndigede kunne underskrive.

Som tidligere anført afhang hans løn af selskabets likviditet og svingede derfor. Han var direktør, og hvis indtjeningen var til det, havde han mulighed for at få en større løn, men stadig inden for begrænsningen på 120.000 DM om året. Han kunne også vælge at få hele lønnen i starten af året. De 9.000 DM om måneden var delvist acontoudbetalinger, og andre måneder har han fået mindre.

Tiltalte forklarede vedrørende bilag 41 - 792, side 2, at han har underskrevet checken, men ikke skrevet på den. Checken kan være en af de blankochecks, han omtalte før, som en anden har udfyldt. Han indsatte selv den pågældende check på sin konto. Han har ikke hæftet sig ved, hvad der stod på den.

Tiltalte forklarede ad bilag 41 - 785, side 2, at checken vel er udstedt til H2. Han var som tidligere forklaret lønmodtager. Betegnelsen H2 reagerede han også over for på et tidspunkt.

Tiltalte forklarede, ad bilag 41 - 787, side 2, at det ikke er ham, der har skrevet "T" på checken. Som forklaret mange gange, var det for 1997, 1998 og 1999 sådan, at der burde have været lavet lønsedler til ham og ikke udskrevet fakturaer fra bogholderiets side, hvilket han var uvidende om. Som anført afhang lønnen af likviditeten, og derfor gennemgik han kontoudtog og andre ting, så han havde styr på likviditeten. Også den kassebeholdning, selskabet havde, indgik i likviditetsovervejelserne. De checks, han fik betaling med, er dem, han ovenfor har forklaret om kunne tage op til 14 dage at få indløst i Danmark. At checken allerede 2 dage senere ser ud til at være indgået på hans konto, er ikke det samme som, at man kan hæve pengene. Det kræver, at udstederbanken godkender den.

Som anført blev lønnen reguleret efter likviditet og lønsomhed i de forskellige projekter. Når han bad om ekstra løn, havde han af bogholderiet fået at vide, hvordan kassebeholdningen var. Som han gentagne gange har forklaret, har han over for skattevæsnet opgivet det, bogholderiet oplyste. Det er muligt, at der i 1998 er udbetalt H2 98.000 DM, således som anklagemyndigheden hævder.

Anklageren dokumenterede bilag 56 - 03 og de betalinger, der knytter sig til dette år, 1999. Tiltalte forklarede, at det godt kan passe, at han fik 9.000 DM a conto i 1999.

Tiltalte forklarede ad bilag 41 - 713, side 2, check stor 9.000 DM, at den vedrører 1999. Checken er udstedt til H2. Han har flere gange sagt til bogholderiet, at der ikke skulle udstedes checks til og fakturaer fra H2, men det rettede man sig åbenbart ikke efter. Spørgsmålet var oppe flere gange. Han har efterfølgende fået en bekræftelse fra bogholderiet på, at det var der, fejlen var begået. Han kan i øvrigt ikke se, at det gør den store forskel, om beløbet tilgår H2 eller ham, for beløbet skal jo opgives til skattevæsnet under alle omstændigheder.

Chefbogholderen kunne udskrive checks og også hæve på bankkontoen, og det gjorde hun tit. Når der lå blankochecks, der var underskrevet, skyldtes det, at både chefbogholderen og han kunne være på ferie, og så skulle andre i administrationen kunne udskrive checks. Hvis hverken han eller V.14 var til stede, blev der lagt de fornødne bilag og checks til de pågældende medarbejdere. Det skete typisk i ferieperioder. Kun han og V.14 kunne hæve penge i selskabet.

Mappe 36: Anklageren dokumenterede cashflow analyse for H1X for året 1999. Endvidere dokumenteredes bilag 46 - 4, side 95 og følgende (mappe 21).

Videre dokumenteredes bilag 41 - 897, side 1.

Endvidere dokumenteredes 46 - 4, side 96, 41 - 897, side 2, vedrørende betaling af 16.000 DM, vedrørende V.13, jf. bilagsmappe 35, bilag 53 - 05, side 13 følgende, jf. bilag 41 - 414, side 21 og 22, (mappe 12), arbejdskontrakt mellem H1 og V.13.

Tiltalte forklarede vedrørende arbejdskontrakten, at han har indgået den pågældende kontrakt. Kontrakten er indgået, før arbejdet blev påbegyndt. På byggepladserne lå der tilsvarende fortrykte kontrakter. De var som regel klar over, hvilke folk, der skulle udføre opgaven, men det var ikke altid, de selv var der til at få kontrakterne udfyldt. Andre gange er kontrakten udfyldt og underskrevet, mens begge parter har været til stede. Prisen på det pågældende arbejde var fast, 16.000 DM. Det var enten V.15 eller en af dennes medarbejdere, der var til stede, da kontrakten blev indgået. Kontraktbeløbet blev fastsat ud fra de elementer, der indgik i arbejdet mellem H1 og bygherren, og så vurderede han, hvor mange elementer, der indgik i de forskellige underentreprenørers arbejde. Det er muligt, at en anden end V.15 selv har været til stede på byggepladsen og har været med i forhandlingerne om kontrakten.

...5 var et større projekt, hvor der løbende blev lavet delaftaler. Han har ofte skrevet under, men V.12 kan også have været til stede. Han kan godt have skrevet under blanko, og så er kontrakten blevet udfyldt efterfølgende, sådan at V.12 udfyldte den. Sådan var proceduren ofte. Andre gange lå der blankokontrakter på byggepladsen, og så blev vilkårene aftalt telefonisk, hvorefter byggepladslederne havde kontrakten med hjem. Som sagt skete det også, at han og V.13 sad over for hinanden i forbindelse med kontraktindgåelsen. Tyskland er et stort land.

Ad bilag 41 - 110, side 2 (mappe 9), faktura vedrørende nævnte kontrakt.

Tiltalte forklarede, at fakturaen er lavet i H1. Det var V.15, der anmodede om, at selskabet udfærdigede fakturaen, så han kunne få penge. Når der for neden står "Auszahlung DM 16.000 bar" er det ikke nødvendigvis udtryk for, at betalingen er sket kontant. Hvis det er sket, kan det både være ham eller bogholderiet, der har forestået udbetalingen. Han har ikke i dag nogen erindring om beløbet. Når betalingen muligt er sket kontant, har det sammenhæng med det, han tidligere har forklaret om, at bankoverførsel af checks ville tage lang tid og derfor være upraktisk for betalingsmodtageren.

Bilag 41 - 110, side 1, kvittering vedrørende betaling på 16.000 DM: Han kender ikke denne, og det er ikke hans skrift på kvitteringen. Der var ikke fastsat regler om, hvor store udbetalinger V.12 eller V.14 måtte forestå.

Bilag 41 - 491, side 10 (mappe 14), kassebog med beløb DM 16.000: Han har ikke stået for at føre kassebogen. Det kan være V.14, som har forestået den pågældende tilførsel. Der var ingen instrukser om, at kassebogen skulle føres dagligt. Det skete vist hver uge. Han kontrollerede ikke kassebeholdningen.

Mappe 40: Bilag 70 - 01, side 1 og 2: Tiltalte forklarede, at de en dag ønskede den kontosaldering, han tidligere har forklaret om, sådan at der var styr på engagementet med de forskellige entreprenører. V.15 var underentreprenør og havde medarbejdere på opgaven. Det var kun V.15 og V.4, der havde medarbejdere. Det var klart, at når der skete så mange kontantudbetalinger, var man nødt til at have styr på tingene.

Bilag 41 - 108, side 1 (mappe 9) blev dokumenteret. Faktura af 27. januar 1999 på 7.680 DM eksklusiv moms: G9 er de ovne, han tidligere har forklaret om. Som det fremgår af fakturaen, er der a conto betalt både kontanter og checks. Disse betalinger er sket via bogholderiet, men han vil da ikke udelukke, at han har foretaget en enkelt kontant betaling. Det drejer sig om forskellige byggeopgaver forskellige steder, hvor V.15 havde forskellige personer tilknyttet, så V.15 eller hans folk kan sagtens have arbejdet på flere byggepladser på samme tid. Han har selv hørt V.15 få 10 % af de beløb, som V.15s medarbejdere fik udbetalt. Kontantudbetalingerne har nok sammenhæng med, at V.15 selv skulle bruge kontanter til løn og lignende eller måske, hvis V.15 skulle på kasino.

Anklageren dokumenterede bilag 41 - 897, side 10, indbetalinger på henholdsvis 300 DM og 16.000 DM til V.15.

Bilag 41 - 112, side 1, kvittering vedrørende 16.000 DM. Tiltalte forklarede, at det var bogholderiet, der udfærdigede kvitteringerne. Når han selv udbetalte kontanter, noterede han det ned og orienterede bogholderiet om betalingen. Han gik ikke rundt med kvitteringsblokke.

Vedrørende udbetaling af 16.000 DM for marts måned 1999: Bilag 41 - 897, side 15 (mappe 36), jf. bilag 41 - 414, side 19 - 20, arbejdsaftale (mappe 12).

Tiltalte forklarede, at byggeriet i ...5 stod på i over 1 år. Det er muligt, at der var månedlige udbetalinger til V.15 på 16.000 DM. Han, MT eller V.12 kontrollerede arbejdet. Det var V.15s folk, der arbejdede i ...5, hvor V.13 og hans team stod for arbejdet. Andre gange har V.15 selv været der, men V.15 var mere arbejdsmand end håndværker.

Bilag 41 - 112, side 2, faktura (mappe 9), faktura og kvittering vedrørende beløb 16.000 DM: V.15 har skrevet under i bogholderiet, og han fik pengene udbetalt. V.15 var en af dem, der boede på kontoradressen.

Bilag 46 - 4, side 125 (mappe 21), betaling 16.000 DM, jf. bilag 41- 897, side 20 (mappe 36).

Bilag 46 - 12, side 7 (mappe 23), jf bilag 70 - 06, side 48 (mappe 40).

Den 22. april 1999 vedrørende betaling af 10.000 DM, jf. side 49. Tiltalte forklarede vedrørende side 49, at han har påført den håndskrevne påtegning, og der står noget om, at der er kommet lån tilbage fra PM, som han havde lånt penge, som han her fik tilbage. Beløbet var 10.000 DM, som han vist havde lånt i 1998, og det var de penge, der blev sat ind på kontoen.

Vedrørende beløb 21.000 DM for maj (mappe 21), bilag 46 - 4, side 134 (mappe 21).

Bilag 41 - 833, side 1, (mappe 17), faktura på 6.450 DM eksklusiv moms til H1, jf. bilag 53 - 05, side 14, indbetaling af samme beløb.

Vedrørende beløb 21.000 DM i maj: bilag 46 - 4, side 134 (mappe 21), jf. bilag 46 - 12, side 8 (mappe 23), indsættelse på bilag 70 - 06, side 42 (mappe 40), jf. side 43: Tiltalte forklarede, at håndskriften er hans, og der står "tilbagebetaling fra SD", altså ejeren af selskabet, som havde lånt 10.000 DM af ham, og som han fik tilbage.

Vedrørende juni: betaling 45.000 DM til G6 Montering og 20.000 DM til V.13.

Bilag 46 - 4 (mappe 21), jf. bilag 41 - 897, side 31 (mappe 36).

Vedrørende G6 Montering: Bilag 41 - 1, side 1, (mappe 9), faktura fra G6 Montering til H1.

Tiltalte forklarede, at han ikke har udbetalt 45.000 DM til V.4, men hvis der ligger en regning og en kvittering, så har V.4 fået pengene.

Anklageren dokumenterede bilag 22 - 09, side 7, med skriftprøver fra V.4 hos politiet.

Tiltalte forklarede ad bilag 41 - 1, side 2, at han er helt sikker på, at V.4 har fået beløbet. Det er muligt, at en af V.4s folk har hentet pengene og kvitteret for dem, sådan som det er sket flere gange både med V.4 og med andre medarbejdere. Det, V.4 leverede for beløbet, var som tidligere forklaret know how. Meningen var, at der skulle have været bygget noget på Maldiverne, og de har også været på Maldiverne for at besigtige forholdene og havde samtaler med præsidenten. Der blev ikke bygget noget på Maldiverne, men et demonstrationsanlæg skulle oprindeligt have været bygget i Tyskland. V.4 havde været med til noget tilsvarende i Norge, og det var den know how, han havde. V.12 er i øvrigt den, der har forestået det pågældende projekt, og han må have godkendt regningen fra V.4. V.4 besluttede, hvorledes anlægget skulle opbygges og er kommet med mange idéer om det pågældende recyclingsanlæg. V.4 var også med til at bygge det anlæg, hvor ovnene bliver renoveret og det anlæg, der senere blev solgt og leaset tilbage. V.12 var fastansat og fik ikke noget specielt for sin bistand i forbindelse med projektet.

Udbetalingen til V.13: bilag 41 - 124, side 1, kvittering, jf. bilag 41 - 833, side 3, faktura (mappe 17), bilag 41- 122, 41 - 833, side 1.

Tiltalte forklarede, at når det på en enkelt af fakturaerne er nævnt, at der honoreres for en bestemt antal ovne med en stykpris på 52,50 DM, var dette prisen. Prisen på 20 DM pr. ovn må ligge længere tilbage.

Bilag 41 - 414, side 23, rammeaftale mellem H1 og V.13. Tiltalte forklarede, at prisforskellen afhænger af ovnenes størrelse. De svinger fra 2 - 3 og op til 10 kilowatt. Arbejdets omfang var stærkt afhængig af effekten og størrelsen, også i relation til det antal medarbejdere, der er nødvendige for at transportere ovnene. Prisen på 20 DM var for demontering af ovnene, mens prisen på 52,50 DM dels kan skyldes større ovne, dels ovne der er demonteret på stedet, hvor de var installeret. Når ovnene blev demonteret på stedet, krævede det opsætning af folievæg eller lignende, så forureningen ikke bredte sig til resten af lejligheden. Selve demonteringen bestod i at tage stenene ud af ovnen, pakke dem ind, gøre rent og senere bortfjerne delene.

Bilag 41 - 833, side 3, kvittering.

Bilag 46 - 12, side 8, beløb 15.000 DM den 23. juni 1999, og 5.000 DM den 25. juni 1999.

Bilag 70 - 06, side 37 (mappe 40), vedrørende betaling af 15.000 DM, jf. bilag side 38.

Tiltalte forklarede, at han har påført den håndskrevne påtegning, som vedrører en tilbagebetaling til VV, som skulle bruge penge til etablering af værksted, og som han derfor havde lånt penge, vist ca. 25.000 DM, over en periode. Det var en del af dette beløb, han fik tilbage.

Bilag 70 - 06, side 35, beløb 5.000 DM, og side 36. Han har påført "lån fra V.14". I forbindelse med ombygning af huset lånte han 5.000 DM af hende, fordi han ikke selv havde ret mange penge. Han har løbende tilbagebetalt beløbet efter aftalen, 1.000 DM om måneden.

Mappe 9: bilag 41 - 126, side 1, jf side 2 og side 3, bilag 53 - 05, side 14 (mappe 35).

Juli måned: Bilag 41 - 833, side 6 (mappe 17), faktura af 12. juli 1999 på 20.000 DM til H1, jf. side 5, faktura af samme dag på 7.140 DM:

Tiltalte forklarede, at fakturaen på 7.140 DM vedrører ydelser i forbindelse med transport af ovnene fra de lejligheder, hvor de var, således at de altså ikke blev demonteret på stedet. Fakturaen vedrører selve transporten. Fakturaen på 20.000 DM vedrører demontagen af ovnene. Grunden til, at der er udstedt 2 fakturaer er således, at det er forskelligt arbejde. Det er nok muligt, at prisen nu er steget med 10 DM pr. stk., og det har baggrund i det arbejde, der viste sig at være forbundet med opgaven.

Bilag 46 - 12, side 8 (mappe 23), diverse ind- og udsættelser i juli 1999, jf. mappe 40, bilag 70 - 06, side 30, vedrørende beløb på 6.000 DM og 10.000 DM, jf. side 31: Tiltalte forklarede, at han har skrevet "lån fra KN", som arbejdede i firmaet og på et tidspunkt skulle bruge nogle penge, som han så lånte ham, nok et halvt års tid før, og som han så fik tilbage. Beløbet på 6.000 DM er lån fra V.14, jf. forklaringen ovenfor. I den periode havde han vel udlånt ca. 45.000 DM, og han finder det ikke mærkeligt, at han på samme tid lånte penge af V.14, som havde penge nok. Nogle af pengene var lånt i huset, penge som han så videreudlånte.

Bilag 53 - 05, hævning i september 1999, 12.000 DM: jf. bilag 41 - 897, side 52, jf. bilag 41 - 414, side 9 - 10, arbejdsaftale (mappe 12): Tiltalte forklarede, at han og V.15 har indgået og underskrevet aftalen. Det var blandt andet V.15s stedsøn, som arbejdede på stedet, og ikke V.15 selv.

Vedrørende oktober måned: Bilag 41 - 78, side 2 og 2A (mappe 9), faktura af 25. oktober 1999 på 38.430 DM:

Tiltalte forklarede, at der er tale om nogle plader, der bliver stillet på stolper og kaldtes "Doppelböden" som G6 Montering havde været med til at udarbejde. Der er tale om, at "dobbeltgulvene" kan bruges til ventilation, kabelnedlægning og lignende, og bare ét sted er der lagt mere end 1.000 m2 af den slags bunde, og det er sådan nogle, V.4 har forestået. V.4 har bedt H1 udfærdige fakturaen. Fakturaen er skrevet efter V.4s anvisninger, så det må være derfor, den fremtræder som udstedt i Norge. Han har ikke lavet den.

Vedrørende bilag 41 - 78, side 1, Ausgabebeleg: Tiltalte forklarede, at underskriften måske er fra en af V.4s medarbejdere, jf. forklaringen ovenfor, hvis ikke V.4 selv har underskrevet den.

Bilag 46 - 12, side 9, beløb 4.500 DM den 29. november 1999.

December måned 1999: Bilag 41 - 897, side 68 (mappe 36), indbetalinger 10.000 DM og 20.000 DM og udbetaling 28.000 DM.

Bilag 41 - 120, side 2, faktura af 17. december 1999 på 28.000 DM og side 1, kvittering vedrørende samme beløb.

Bilag 41 - 119, side 1, faktura på 24.920 DM af 30. december 1999.

Bilag 41 - 897, side 70 (mappe 36), indbetalinger af henholdsvis 15.750 DM, 11.925 DM, 19.835 DM og 7.095 DM (mappe 21).

Bilag 41 - 414, side 41, kontrakt mellem H1 og V.8: Tiltalte forklarede, at han har underskrevet kontrakten på side 2. Han husker ikke nærmere om kontraktens indgåelse. V.8 skulle føre tilsyn med byggepladsen og sørge for, at der var folk nok. V.8 har meget muligt haft medarbejdere, der også skulle aflønnes ud af de 27.000 DM. V.8 havde i en enkelt periode også medarbejdere tilknyttet.

Bilag 41- 232, side 1 (samme mappe), faktura af 27.000 DM. Tiltalte forklarede, at H1 efter V.8s anmodning har udstedt fakturaer.

Bilag 40 - 61, side 3, arbejdssedler fra V.8 i alt 175 timer á 40 DM, i alt 7.000 DM.

Bilag 41 - 350, side 1, bilag 41 - 702, side 1, beløb 10.000 DM, side 3, tilsvarende beløb, side 4, hævning af check 10.000 DM.

Den 3. januar 2000, 27. december, indsættelse af check på tilsvarende kontantbeløb i danske kroner 37.903,04, bilag 41 - 351, side 3, beløb 10.000 DM, bilag 41 - 232, side 1, kvittering på 27.000 DM, bilag 40 - 61, side 2, omstilling: Tiltalte forklarede, at han har skrevet bilaget, men han kan ikke længere huske, hvordan tingene hænger sammen. Hvis der står, at V.8 har fået 27.000 DM, har han også fået pengene. Hvordan beløbet hænger sammen med opstillingen her, tør han ikke svare på.

Mappe 32: Bilag 52 - 03, side 14, i alt 3 udbetalinger, bogført i december måned til V.4, jf. bilag 41 - 391, side 9, kontrakt mellem V.4 og H1 vedrørende beløb på 12.000 DM:

Tiltalte forklarede, at han har underskrevet kontrakten på H1s vegne.

Bilag 41 - 778, side 3, af 29. oktober 1999, faktura på 11.925 DM + moms, bilag 41 - 758, side 1, elektronisk bogføring af henholdsvis 11.925 DM, 19.835 DM og 14.795 DM, bilag 41 - 492, side 18, kassebog med udbetalinger, bilag 41 - 81, side 2, kvittering på 11. 925 DM, bilag 41 - 391, side 5, kontrakt mellem V.4 og H1 på 20.000 DM, bilag 41 - 778, side 5, faktura på 19.835 DM + moms

Tiltalte forklarede, at når fakturaen er en smule mindre, er det vel fordi, at V.4 udførte lidt mindre arbejde end det, der var aftalt.

Bilag 41 - 758, side 1, bilag 41 - 492, side 18, beløb 19.835 DM, bilag 41 - 82, side 1 og side 2, beløb 19.835 DM og kvittering vedrørende samme beløb, bilag 41 - 432, side 52: Tiltalte forklarede, at han har udfærdiget bilag vedrørende de ansatte, der var på de forskellige byggepladser, men ikke V.4 eller V.13. Når der ud for V.4 er anført 800 DM, kan det skyldes, at V.4 havde en medarbejder med.

Bilag 41 - 345, side 1, kvittering på 400 DM, bilag 41 - 432, side 49, opstilling: Tiltalte forklarede, at han har udfærdiget bilaget, som vedrører acontobetalinger. BV er det tyske ord for byggeri. De nævnte personer skal nok have fået 400 DM hver a conto.

Bilag 41 - 344, side 9, 2 kvitteringer af 400 DM.

Bilag 41 - 391, side 3, kontrakt mellem H1 og V.4 på 15.000 DM: Tiltalte forklarede, at V.4 fik en check. Nogle gange skulle G6 Montering stå som kontraktsparten. V.4 fortalte ikke grunden til dette ønske.

Bilag 41 - 778, side 6, faktura på 14.795 DM + moms, den 30. december 1999, bilag 41 -758, side 1, bilag 41 - 80, side 2, kvittering på 7.795 DM, bilag 41 - 492, side 18, bilag 41 -492, side 17, beløb 700 DM, den 30. december til V.4, bilag 41 - 432, side 46:

Tiltalte forklarede, at han har udfærdiget opstillingen. Den dækker formentlig over, at V.8 og V.4 har fået 300 DM hver. Han går ud fra, at opstillingen må være blevet lagt i bogholderiet.

Bilag 41 - 344, side 10, kvitteringer på 300 DM og 400 DM, bilag 46 - 38, side 1, check på 3.000 DM til V.4.

Bilag 46 - 12, side 10 (mappe 23).

Bilag 41 - 897, side 72, kassebog, beløb 14.500 DM "Einzahlung T", side 73, 1.500 DM, samme tekst:

Tiltalte forklarede, at T formentlig er hans initialer. Han har nogle gange indbetalt kontant, men husker ikke specifik de nævnte beløb, eller hvor beløbene måtte stamme fra.

År 2000: Cashflow-analyse vedrørende H1 (mappe 36), bilag 41 - 898, side 3, udbetaling 10.540 DM til V.15, jf. mappe 35, bilag 53 - 06, side 9, tilsvarende betaling, jf. bilag 41 - 710, side 1, beløb 4.560 DM, bilag 41 - 710, side 2, check samme beløb, bilag 41 - 770, side 2, kvittering på 10.540 DM fra V.15 og bilag 41 frem til 46 - 2, side 25, indsætning af 4.560 DM på V.15s konto, bilag 41 - 679, side 1 (mappe 16), faktura af 26. januar 2006 fra V.15 til H1 stor 15.100 DM + moms, dateret 26. januar 2000.

Udbetalinger i marts 2000, 10.000 DM til V.4. Mappe 33: bilag 52 - 04, side 16, - internt nummer 4 -, bilag 41 - 493, side 3, - internt nummer 4 -, kassebog. Bilag 41 - 629, side 1 (mappe 37), faktura af 29. februar 2000 fra. G6 Montering til H1 på 22.435 DM, og bilag 41 - 389, side 25 - 26, kontrakt mellem samme på samme beløb, jf. bilag 41 - 357, side 2 med 4 betalinger, bilag 41 - 354, side 1, indsætning af 10.000 DM på V.4s konto. Bilag 41 - 493, side 3 (mappe 33), internt 4, beløb på 10.000 DM, bilag 46 - 4, side 246, hævning af 10.000 DM, bilag 41 - 767, side 1, kvittering på 10.000 DM, bilag 41 - 671, side 10, vedrørende samme beløb.

Tiltalte forklarede, at han ikke har foretaget nogen af disse transaktioner, så hvorfor der veksles mellem G6 Montering og V.4, må man spørge bogholderiet om. Han har ikke hævet 5.000 DM.

Bilag 70 - 07, side 31 (mappe 40), indsættelse af 4.000 DM, side 32, indsætningsbilag. Tiltalte forklarede, at som man kan se, vedrører beløbet V.14. Over en tre-årig periode lånte han ca. 120.000 DM af V.14. Som man også vil kunne se af kontoudtogene, foretog han løbende indbetalinger på lånet. Han skylder hende ikke længere penge. Beløbet på 5.000 DM er også et lån fra V.14. For så vidt angår hævning i marts af 10.000 DM på selskabets konto og indsætning af 5.000 DM på hans egen konto, er der stadig tale om lån fra V.14. De penge, han lånte, skulle bruges i forbindelse med byggeri af hus, indtil ejendommen kunne belånes.

Vedrørende maj måned: Udbetaling på 9.000 DM til G6 Montering (mappe 37), bilag 41 -389, side 31, - internt 4 -, kontrakt mellem G6 Montering og H1, beløb 15.000 DM, bilag 41 - 769, side 2, faktura af 2. maj 2000 fra G6 Montering til H1, beløb 9.000 DM + moms, bilag 41 - 767, side 2, kvittering vedrørende samme beløb, bilag 41 - 493, side 7, beløb 9.000 DM fra kassen til G6 Montering, bilag 41 - 357, side 4, bogføring af samme beløb.

Tiltalte forklarede om indsætningen af 9.000 DM på hans konto, at den har sammenhæng med lån, hvilket tilsvarende gælder indbetalingen senere i maj måned på 2.100 DM.

Juni måned: (mappe 37) - internt nr. 6 -, bilag 41 - 389, side 27, kontrakt mellem G6 Montering og H1 på 23.000 DM, bilag 41 - 509, side 1, faktura af 19. juni 2000 på 22.620 DM + moms, bilag 41 - 509, side 2, kvittering på tilsvarende beløb, bilag 41 - 493, side 11, kassebog, samme beløb, bilag 41 - 357, side 3, samme beløb. Internt nr. 7, bilag 41 - 504, side 1, faktura af 19. maj 2000 fra G6 Montering til H1 på i alt 34.420 DM + moms:

Tiltalte forklarede, at V.4 har været dernede, men der kan også have været andre. Arbejdet vedrører ...6, men der var jo også en afdeling i ...5.

Bilag 41 - 504, side 2, kvittering på 34.420 DM, bilag 41 - 493, side 10, kassebilag, samme beløb.

Internt nr. 8: bilag 41 - 389, side 29, kontrakt mellem G6 Montering og V.4 vedrørende beløb på 24.000 DM, bilag 41 - 505, side 1, faktura på samme beløb, bilag 41 -505, side 2, kvittering samme beløb, bilag 41 357, side 3, bogføring samme beløb.

Internt nr. 10: bilag 41 - 506, side 1, faktura fra G6 Montering til H1 på 9.970 DM, bilag 41 - 506, side 2, kvittering samme beløb, bilag 41- 493, side 10, bogføring af samme beløb, bilag 41- 357, side 3, samme beløb.

Tiltalte forklarede om indsætningen af 4.000 DM, samme måned, at der er tale om et lån.

November måned: udbetaling af 21.190 DM til V.13 (mappe 35). Bilag 41 - 516, side 1 (mappe 14), faktura af 3. november 2000 fra V.15 til H1 på 21.190 DM + moms, side 2, kvittering på samme beløb.

Tiltalte forklarede, at grunden til, at stykprisen kan være højere, er, at ovnene er demonteret på stedet, hvilket var en dyrere fremgangsmåde, således som han har forklaret ovenfor.

Bilag 41 - 493, side 17, kassebog, samme beløb, bilag 41 - 493, side 20 (mappe 14), samlet beløb 123.585 DM, blad nummer 6 fra december måned vedrørende udbetalinger til G6 Montering i perioden 29. februar til 27. december, jf. mappe 37 - internt 1 og 2 - bilag 41 - 389, side 33, rammeaftale mellem G6 Montering og H1, stykpris 20 DM, bilag 41 - 389, side 25, kontrakt over 2.500 DM, bilag 41 - 629, side 1, faktura af 29. februar 2000 på 22.435 DM, bilag 41 - 357, side 2.

Internt nr. 3: Bilag 41 - 389, side 23, kontrakt mellem G6 Montering og H1 7.500 DM, bilag 41 - 629, side 2, faktura fra og til samme på 7.400 DM, bilag 41 - 493, side 20, beløb 5.000, 2.000 og 400 DM, bilag 41 - 357, side 2, beløb 7.400 DM.

Internt nr. 5: Bilag 41 - 389, side 21, kontrakt mellem G6 Montering og H1 vedrørende 20.000 DM, bilag 41 - 629, side 3, faktura på 19.850 DM, bilag 41 - 493, side 20, bogføring af 10.000, 850 og 9.000 DM, bilag 41 357, side 2, beløb 19.850 DM.

Internt nr. 13: bilag 41 - 629, side 6, faktura af 30. juli 2000 på 4.500 DM, bilag 41 - 493, side 20, beløb 2.000 og 500 DM, bilag 41 - 357, side 2, beløb 4.500 DM, bilag 41 - 357, side 1, samme beløb.

Internt nr. 12: bilag 41 - 389, side 17, kontrakt vedrørende et beløb på 18.000 DM, bilag 41 - 629, side 5, faktura på 17.700 DM, bilag 41 - 493, side 20, to beløb af 5.000 DM, bilag 41 - 357, side 1, samme.

Internt nr. 14: bilag 41 - 629, side 8, faktura af 31. august 2000 på 9.250 DM, bilag 41 - 493, side 20 vedrørende 4.000 DM, bilag 41 - 357, side 2 og 1, beløb 9.250 DM.

Internt nr. 15: bilag 41 - 389, side 15, kontrakt på 25.000 DM, bilag 41 - 629, side 7, faktura på 24.600 DM, bilag 41 - 493, side 20, beløb på 4.000 og 5.000 DM, bilag 41 - 357, side 1, samme beløb, bilag 41 - 357, side 2, beløb 24.600 DM, jf. side 1.

Mappe 33 - internt nr. 17: Bilag 41 - 655, side 1, oversigt, bilag 41 - 655, side 3, beløb 4.000 DM, bilag 46 - 15, side 19, hævning af beløb 4.000 DM foretaget af V.8.

Internt nr. 18: Bilag 41 - 656, side 2, beløb 6.000 DM. Tiltalte forklarede, at han har underskrevet den pågældende check.

Internt nr. 16 (mappe 37): bilag 41 - 389, side 13, kontrakt på 22.000 DM mellem G6 Montering og H1, bilag 41 - 629, side 9, faktura på 21.035 DM, bilag 41 - 493, side 20, udbetaling af 4 kontantbeløb, bilag 41 - 357, side 1, samme beløb, bilag 41 - 357, side 1 og 2, samme.

Internt nr. 18: bilag 41 - 629, side 10, faktura på 5.000 DM fra G6 Montering til H1, bilag 41 - 493, side 20, samme beløb.

Internt nr. 17: bilag 41 - 389, side 11, kontrakt på 14.000 DM, bilag 41 - 629, side 11, faktura på 13.600 DM, bilag 41 - 493, side 20.

Internt nr. 19: bilag 41 - 389, side 9, kontrakt vedrørende 12.500 DM, bilag 41- 629, side 12, faktura af 12.400 DM, bilag 41 - 357, side 1 og side 2.

Internt nr. 20: bilag 41 - 389, side 5, kontrakt på 13.000 DM, bilag 41 - 629, side 14, faktura på 12.000 DM, bilag 41- 493, side 20.

Internt nr. 22: bilag 41 - 389, side 3, kontrakt på 16.500 DM, bilag 41 - 629, side 15, faktura på 16.500 DM:

Tiltalte forklarede, det godt kan se mærkeligt ud, at det hele er bogført i december måned, men han kan ikke forklare hvorfor. Han foretog ikke løbende kontrol af, hvorledes bogføringen fandt sted.

Bilag 70 - 04, side 1, kontoafstemning, jf. side 2 og 3: Tiltalte forklarede, at det egentlig var MM, der tilbage i 1994 mente, man skulle lave en sådan afstemning i de tilfælde, hvor en underentreprenør havde ansatte, sådan at der blev foretaget en saldering ved årets udgang.

Bilag 41 - 389, side 25 og 26.

Bilag 41 - 629, side 1, tilhørende faktura, bilag 41 - 701, side 2, check, stor 3.000 DM, bilag 45 - 4, side 1, ff: Tiltalte forklarede, at han har underskrevet checken, jf. bilag 45 - 4, side 2.

Foreholdt, at både V.4 og V.8 ser ud til at have modtaget checken, forklarede tiltalte, at de to vist har haft en intern aftale, så V.8 må have afregnet med V.4. Han har underskrevet checken, men ikke udfyldt den. Som tidligere forklaret lå der blankochecks på kontoret.

Bilag 40-71, side 3: Tiltalte forklarede, at han muligt har skrevet teksten i den højre kolonne. Teksten dækker over, at V.4 og V.8 som nævnt har haft en eller anden intern aftale, så det vedrører arbejde, som V.8 har udført for V.4.

Bilag 40 - 71, side 1: Tiltalte forklarede, at han vist har udfærdiget bilaget. V.8 var en stor del af tiden på timeløn. Oversigten viser en beregning af disse timer. Bilag 40 - 71, side 5, har han ikke udfærdiget.

Bilag 40 - 71, side 2: Ad beløbet 2.016 DM forklarede tiltalte, at der er tale om forskellige byggepladser, og V.8 og V.4 havde lavet en aftale om, at noget af det, V.8 udførte, skulle afregnes via V.4. Når der også var løn fra H1 i samme periode, er det fordi, V.8 også var ansat i firmaet. Han tør ikke sige, hvor mange timer V.8 udførte arbejde for H1. Der er ikke tale om "sort" løn.

Bilag 40 - 71, side 1 og 5

Bilag 41 - 707, side 4, check 2.435 DM, bilag 41 - 707, side 5, hævning af samme check, bilag 45 - 3, side 1, indsættelse hos V.8 af samme beløb, bilag 40 - 84, side 2:

Tiltalte forklarede, at han har skrevet teksten nederst til højre. Der er tale om en acontobetaling, som V.8 har fået undervejs.

Bilag 40 - 83: Tiltalte forklarede, at han har skrevet beløbet 4.075 DM. Beløbet refererer sig stadig til V.8s aftale med V.4.

Bilag 40 - 83, side 4, bilag 40 - 83, side 3, lønafregning: Tiltalte forklarede, at det forholder sig som ovenfor beskrevet. V.8 har i 2001 og 2002 arbejdet både for V.4 og H1 på samme tid. Aftalen var indgået, for at V.8 kunne spare skat. Det er muligt, at det, V.8 udførte for V.4, var "sort" arbejde.

Bilag 41 - 389, side 31, kontrakt på 15.000 DM, bilag 41 - 769, side 2, faktura 9.000 DM + moms, bilag 41 - 767, side 2, kvittering på 9.000 DM, bilag 41 - 769, side 1, faktura på 5.988 DM + moms, bilag 41 - 741, side 5, kvittering på samme beløb, bilag 41 - 741, side 4, check på tilsvarende beløb, bilag 41 - 741, side 6, check samme beløb, jf. bilag 45 - 5, side 1, bilag 45 - 5, side 2, check samme beløb til V.8, bilag 45 - 5, side 3, samme check:

Tiltalte forklarede, at han har underskrevet checken, bilag 45 - 5, side 2. Der er tale om samme forhold som ovenfor forklaret. Det var en del af de aftaler, der var indgået, mens V.8 arbejdede for V.4, og det er V.4, der har sagt, at checken skulle udstedes til V.8. Man kan jo ikke udskrive en check til V.4, som V.8 skal hæve. Ham bekendt kan man ikke endossere en check i Tyskland.

Bilag 41 - 391, side 1, kontrakt, bilag 41 - 629, side 4, faktura på 9.400 DM, bilag 46 -15, side 10, indbetaling på V.8s tyske konto med 5.000 DM, bilag 40 - 81, side 2, timeopgørelse: Tiltalte forklarede, at han har skrevet teksten nederst til højre på bilaget.

Bilag 40 - 81, side 1: Tiltalte forklarede, at han har udfærdiget opstillingen. Han kan ikke i dag huske, hvad den dækker over.

Bilag 40 - 81, side 4, lønseddel: Tiltalte forklarede, at forholdene er de samme som ovenfor beskrevet. Noget af V.8s arbejde er jo som sagt for V.4. Hvad der er for H1, og hvad der er for V.4, kan man blandt andet udlede af byggepladsrapporteme. Eksempelvis har V.4 jo også arbejdet med ovne. Som man kan se af bilag 40 - 81, side 2, vedrører arbejdet forskellige projekter.

Bilag 41 - 629, side 8, faktura på 9.250 DM, bilag 41 - 654, side 3, check 4.000 DM, bilag 41 - 654, side 4, hævning af samme, bilag 46 - 15, side 16, indsættelse af tilsvarende beløb, bilag 40 - 73, side 3, lønseddel: Tiltalte forklarede, at han har påført teksten nederst på bilaget. Beløbet på 4.000 DM til V.4 er en del af lønnen. Bilag 40 -73, side 1, har han udfærdiget. Han kan ikke i dag huske baggrunden for udregningen.

Bilag 41 - 629, side 11, faktura 13.600 DM, bilag 41 - 660, side 2, check 5.000 DM, bilag 41 -660, side 4, hævning af check på samme beløb, bilag 46 - 40, side 7, kopi af check 5.000 DM udstedt til T, bilag 4612, side 13, kontoudtog: Tiltalte forklarede, at der er tale om 2 checks, hver på 5.000 DM. Ved to lejligheder har V.4 hentet pengene kontant hos hans far, og derfor er checkene indsat på hans konto. Det var nærmest en omveksling for V.4. Baggrunden var den tidligere nævnte, at det tog mange dage at hæve checks i Tyskland, og det kunne V.4 ikke vente på, hvorfor checken blev udstedt til ham, og så fik V.4 et tilsvarende beløb i kontanter. Hans far vil også kunne bekræfte, at V.4 har hentet pengene.

Bilag 41 - 661, side 3, check på 2.000 DM til V.4, bilag 41 - 661, side 2, udskrift vedrørende samme, bilag 41 - 354, side 3, indsættelse af samme beløb hos V.4, bilag 46 - 15, side 25, indsættelse af tilsvarende beløb, bilag 40 - 73, side 3, timeopgørelse:

Tiltalte forklarede, at han har skrevet teksten til højre i bilaget. Han kan ikke i dag huske de nærmere omstændigheder. Bilag 40 - 74, side 1, har han også udfærdiget. Systemet er det samme som nu nævnt flere gange.

Bilag 41 - 629, side 13, faktura på 13.800 DM, bilag 40 - 74, side 3, bilag 40 - 74, side 1, bilag 46 - 15, side 27, bilag 46 - 15, side 27 og 28, checks på 5.000 DM og 3.000 DM: Tiltalte forklarede, at de 5.000 DM, der er betalt ved check, jf. fakturaen, er betalt til V.4, sådan som han har forklaret ovenfor.

Bilag 41 - 629, side 9, faktura. af 29. september 2000, bilag 41 - 660, side 2, check 5.000 DM: Tiltalte forklarede, at han har underskrevet checken.

Bilag 41 - 657, side 23, hævning af check 5.000 DM, bilag 41 - 354, side 4, indsætning af beløb, bilag 46 - 39, side 1, check på tilsvarende beløb, endosseret af BB, bilag 40 - 219, side 1, indsættelse af et beløb den 15. september 2000: Tiltalte forklarede, at det er det samme som ovenover forklaret. Der var ikke noget problem i, at BB i Danmark kunne endossere checken.

Bilag 41 - 389, side 1, kontrakt, bilag 41 - 629, side 16, faktura, bilag 41 -772, side 2, check 3.230 DM, bilag 41 - 722, side 3, kontoudtog, bilag 41 -722, side 4, check på 6.000 DM, bilag 41 - 722, side 5, hævning af check på 6.000 DM, bilag 41 - 724, side 2, check på 7.000 DM, jf. følgende bilag 41 -724, side 3, ff. - indsættelse af checks, bilag 40 - 75, side 1: Tiltalte forklarede, at han har skrevet teksten til højre i bilaget. Fremgangsmåden er stadig den, at V.4 har leveret noget af arbejdet, mens resten er leveret af H1.

Bilag 40 - 76, side 1: 2001

Bilag 70 - 05, side 1, jf. side 2 og 3, bilag 41 - 35, side 1 og 2, bilag 41 - 9, side 3, faktura 5.783,91 DM, bilag 41 - 86, side 1 og 2, bilag 41 - 86, side 2, bilag 41 - 266, side 4, checks til V.4: Tiltalte forklarede, at der ham bekendt ikke var gennemslag på de pågældende checks. Han ved ikke, hvordan de kopier der findes i sagen, er fremkommet. Der lå eksempelvis 10 underskrevne blankochecks, som medarbejderne i bogholderiet så udfyldte.

Bilag 46 - 04, side 27, check 1.500 DM, bilag 41 - 266, side 3, hævning af check 4.283,91 DM, bilag 46 - 15, side 34, indsætning af 1.500 DM, bilag 46 - 15, side 37:

Tiltalte forklarede, at han ikke kan fortælle, hvorfor det i bogholderiet fremstår som om, V.4 har fået pengene, mens de faktisk er udbetalt til V.8.

Bilag 41 - 33, side 1 og 2, bilag 41 - 9, side 5, faktura 5.500 DM, bilag 41 -9, side 6, faktura 6.000 DM, bilag 41- 87, side 3, checks på henholdsvis 4.000 DM og 3.000 DM, bilag 41 - 87, side 2, hævning af samme, bilag 41 - 88, side 2, hævning af check 6.000 DM, bilag 46 -15, side 40, indsætning af check 4.000 DM på V.8s konto, bilag 46 - 15, side 43, indsætning af beløb på 6.000 DM på sammes konto.

Bilag 41 - 17, side 1 og 2, bilag 41 - 59, side 13, faktura 12.800 DM, bilag 41 - 53, side 2, hævning af 5.000 DM, bilag 41 - 53, side 3, check, samme beløb til V.4, bilag 40 - 98, side 2: Tiltalte forklarede ad det sidste bilag, at han har udfærdiget den nederste del af bilaget, som dækker over samme procedure som ovenfor. Arbejdet vedrørte forskellige byggepladser, og afregning skete på grundlag af byggepladsrapporter, som anklagemyndigheden ikke har fremlagt. Opstillingen er blot et forsøg på at finde ud af, hvad der skal udbetales.

Bilag 46 -15, side 56, indsætning af 5.000 DM på V.8s konto.

Bilag 41 - 41, side 1, kontrakt, bilag 41 - 59, side 18, faktura 9.569 DM, bilag 41 - 66, side 1, bogføringsbilag, bilag 41 - 66, side 3, check 1.139 DM til V.4, bilag 41 - 66, side 2, hævning af check på 1.139 DM, bilag 46 - 15, side 61, hævning af check samme beløb, bilag 40 - 98, side 3, opgørelse: Tiltalte forklarede ad sidste bilag, at han kan henvise til sine bemærkninger ovenfor om baggrunden for opstillingen, som han ikke i dag husker nærmere om.

Bilag 41 - 39, side 1 og 2, kontrakt, bilag 41 - 59, side 20, faktura 17.539 DM, bilag 41 - 65, side 3, check 5.000 DM, bilag 46 - 49, side 1, samme, udskrevet til V.8, der også har underskrevet checken på bagsiden: Tiltalte forklarede, at det sædvanligvis var V.14, der underskrev checks. Som mange gange forklaret kan der have ligget underskrevne blankochecks, som V.14 eller andre udfyldte. Han har underskrevet den nævnte check på 5.000 DM, men som sagt var selskabets checks ham bekendt ikke med gennemslag.

Bilag 46 - 15, side 60, indsætning af 5.000 DM.

Bilag 41 - 43, side 1 og 2, kontrakt, bilag 41 - 59, side 21, faktura 10.642 DM, bilag 41 - 2, side 1, bilag 41 - 862, side 1, bilag 41 - 860, side 1, bilag 41 - 2, side 2, check på 2.500 DM, bilag 41 - 862, side 3 og 4, checks på henholdsvis 3.000 DM og 3.642 DM udstedt til G6 Montering: Tiltalte forklarede, at det var lidt forskelligt, hvilke konti i H1 der blev brugt. Han har underskrevet checken, bilag 41 - 860, side 4.

Bilag 41 - 860, side 2, check 3.642 DM, bilag 41 - 862, side 1, check 3.000 DM, bilag 46 -15, side 64, indsætning af check på 2.500 DM, bilag 46 - 15, side 65, indsætning af check på 3.000 DM, bilag 46 - 15, side 66, indsætning af check på 3.642 DM, bilag 40 - 103, side 1, opgørelse: Tiltalte forklarede, at han har fået timesedler fra V.8 på det arbejde, V.8 havde udført. Som sagt var noget af det udført for H1, andet for V.4.

Bilag 41 - 50, side 1 og 2, bilag 41 - 7, side 1, faktura. på 13.555 DM, bilag 41 - 05, side 1, hævning af 5.500 DM, bilag 41 - 5, side 3, check samme beløb, bilag 41 - 5, side 2, hævning af check samme beløb, bilag 46 - 15, side 73, indsætning af tilsvarende beløb på V.8s konto, bilag 40 - 102, side 1, opgørelse.

(Mappe 36) cashflow analyse, H1 2001: jf. bilag 46 - 4, side 417 (mappe 22) diverse udbetalinger (GA=Geld Automat).

Ad "særegne udbetalinger" 22.510 DM til V.13 og 30.000 DM til G6 Montering: Bilag 41 - 8, side 1 og 2 (mappe 9), kassebog H1 (april 2001): Udbetalinger af 4.510, 6.500, 5.000 og 6.500 DM til V.15 og 1.500, 1.500 og 5.000 DM, 2.000, 8.000 og 12.000 DM til G6 Montering, hvilke beløb svarer til de nævnte særegne udbetalinger:

Tiltalte forklarede ad bilag 41 - 8, side 1 og 2, at det er muligt, at han tidligere har sagt, at kassebogen blev gjort op ugentligt, men det var ikke noget, han kontrollerede. Hvorfor der er forskel på den måde, man daterer på i relation til G6 Montering og de øvrige poster, er ikke noget, han har haft med at gøre. Hvorfor bogføringen måske først er sket flere måneder efter den faktiske udbetaling, kan han ikke forklare. Han mener, der blev foretaget kasseafstemninger og har vist også set sådanne. Han og V.14 havde et kontanthævekort til H1, ikke andre. Han har i alt fald hævet en del af de beløb, som fremgår af cashflowanalysen.

Ad november 2001 forklarede tiltalte, at han ikke umiddelbart kan forklare, hvorfor det tilsyneladende nu er F2 Bank, Tyskland, der overvejende bruges.

Ad "særegen udbetaling" til G6 Montering af 198.469 DM: Bilag 41- 60, side 9 (mappe 9). Summen af diverse udbetalinger til G6 Montering, jf. ad udbetaling 15.521 DM: Analyseark fra G6 Montering (mappe 38).

Intern 10: bilag 55 - 02, side 35, bevægelse over G6 Monterings konto i 2001 (bilag 55 -02, side 34).

Intern 10: bilag 41 - 28, side 1, kontrakt, bilag 41 - 59, side 2, faktura 17.506 DM, bilag 41 - 60, side 1, kassebog for december 2001, side 1, bilag 41 363, side 3, bogføring af 15.521 DM og andre beløb, bilag 41 - 11, side 1 og 2, bilag 41 - 70, side 3, bilag 41 - 362, side 23, bilag 41 - 358, side 9, bilag 46 - 47, side 1:

Foreholdt at de forskellige udbetalinger alle er bogført i december måned, forklarede tiltalte, at det jo også skete i 2000, uden at han helt kan forklare hvorfor. Det må være bogholderiets opgave. Han tror ikke, at pengene alle er udbetalt i december, hvilket jo også ville have krævet en betydelig likviditetsmæssig beholdning.

(Mappe 36) cashflow for december måned 2001: Tiltalte forklarede, at der på det tidspunkt var forhandlinger med banken i anledning af økonomien, men det er ikke derfor, der trækkes på F2 Bank.

Ad "særegen udbetaling" 68.160 DM til G6 Montering december 2001, jf. bilag 41 - 58, side 1 (mappe 9).

Bilag 41 - 925, side 1-6 (mappe 18), kontrakt.

Tiltalte forklarede, at der lå forud underskrevne aftaler på byggepladserne, som lå langt fra hinanden, så det var praktisk nødvendigt. Han har underskrevet kontrakten. V.4 var indforstået med, at tingene skete på den måde. Det var bogholderiet, som udfyldte kontrakterne. Den omhandlede kontrakt omhandler H3 Umweltteknich. Det er enten V.4 selv, der har skrevet under, eller en, der har skrevet under på V.4s vegne.

Ad bilag 41 - 927, side 1 og 2: Tiltalte forklarede, at han var konsulent for nævnte selskab, hvor V.14 var direktør. Når han underskrev kontrakterne, var det fordi, han stod for den pågældende opgave på selskabets vegne. Han aftalte kontraktbeløbet, som efterfølgende skulle godkendes af selskabets direktør.

Ad bilag 41 - 928, side 1 og 2: Tiltalte forklarede, at kontrakten stadig drejer sig om ovne, og at beløbet nu er i euro mod før DM.

Bilag 55 - 02, side 49, ugeoversigt over arbejdet i 2001: Tiltalte forklarede, at det er muligt, at V.4 arbejdede flere steder på en gang, og naturligvis var det medarbejdere, der stod for noget af arbejdet.

Ad dekontamineringsanlægget

Bilag 14 - 12, side 3 (mappe 2), faktura af 15. marts 2001: Tiltalte forklarede, at meningen var, at han skulle købe dekontamineringsanlægget af H1. Det var V.12, der i øvrigt stod for fakturering med videre. I den periode var der kun den ene faktura til H2, og det er også derfor, der ikke er moms på, og at regningsnummeret er "A001 ". Det er H1, der har lavet fakturaen. V.12 stod forhele leasingprojektet. Regningen er udelukkende skrevet på grund af overdragelsen og er udfærdiget på daværende tidspunkt, altså 15. marts 2001. Det er formentlig V.14, som har udfærdiget fakturaen.

Bilag 14 - 12, side 7, faktura fra H2 til G1 GmbH: Tiltalte forklarede, at H2 var hans firma. G1 GmbH er V.12s firma. V.12 kan forklare, hvorfor det - tilsyneladende som følge af ændret lovgivning i Tyskland - var nødvendigt at lave denne særlige sale and lease back-aftale. Af samme grund kan han heller ikke umiddelbart sige, hvorfor hans egen virksomhed skulle ind som mellemled. Momsbeløbet har V.12 indbetalt. Han har modtaget fakturabeløbet på 186.680 DM.

Bilag 41 - 910, side 1 (mappe 18), bilag 41 - 902, side i, fakturaer fra G1 GmbH til F3-Leasing GmbH på et beløb af 196.780 DM + moms, dateret den 3. juli 2001: Tiltalte forklarede, at når de havde sat prisen lidt højere, skyldes det den fortjeneste, som V.12 skulle have i anledning af, at han stod for projektet.

Bilag 41 - 915, side 1, indbetaling af 50.000 DM i F2 Bank: Tiltalte forklarede, at han ikke har påført den håndskrevne påtegning om lån til T. Det er muligt V.14, der har indsat beløbet. Han har ikke sagt til nogen, at der var tale om et lån. Han konstaterede efterfølgende fejlen og bad bogholderiet ændre den, hvilket også gælder bilag 41 - 915, side 2, hvor man kan se, at det fejlagtigt blev bogført som et lån.

Bilag 14 - 12, side 4 (mappe 2), indsætning af 50.000 DM og af 100.000 DM: Tiltalte forklarede, at det ikke nødvendigvis er ham, der har indsat pengene, men beløbet skulle naturligvis indsættes.

Bilag 41 - 917, side 1 (mappe 18), bogføring af samme beløb: Tiltalte forklarede, at som netop anført er det en fejl, når det hedder, at der er tale om lån.

Bilag 46- 51, side 4 (mappe 23), check på 100.000 DM: Tiltalte forklarede, at checken er underskrevet af ham. Han var på ferie i Danmark på det pågældende tidspunkt, og V.12 havde fået 2 blankochecks for at kunne sørge for, at tingene blev ordnet. Han har således underskrevet, men ikke udfyldt checken. Han har ikke påført påtegningen om, at der var tale om et lån til ham. Det er muligt V.14, som har udfyldt checken, og måske har hun troet, at tingene forholdt sig, som hun skrev.

Bilag 14 - 12, side 5 (mappe 2): Tiltalte forklarede, at det var det, han skrev, da han havde konstateret, at de to beløb fejlagtigt var bogført som lån. Han konstaterede fejlen i forbindelse med en statusopgørelse, vist pr. 31. juli. Normalt kontrollerede han ikke de enkelte bilag, men her var der tale om så store beløb, at de vakte hans opmærksomhed.

Bilag 14 - 12, side 6: Tiltalte forklarede, at brevet dækker over, at 36.680 DM blev tilbageholdt, indtil det var konstateret, at dekontamineringsanlægget var funktionsdygtigt. Brevet er stilet til H1, som skulle sørge for de fornødne godkendelser, og derfor har han udstedt brevet, selv om det i øvrigt var V.12, der stod for det. Der var tale om forskellige myndighedsgodkendelser, og man skulle først have kontrolleret, om anlægget opfyldte forskellige specifikationer. Det endte med, at leasingselskabet leasede anlægget tilbage til H1. Anlægget skulle årligt godkendes af miljømyndighederne, og det var det blevet i 2000, men endnu ikke i 2001. Det var H1s forpligtelse at sørge for, at vilkårene var opfyldt og ikke leasingselskabets, selv om det var ejer af det. Når det var hans firma, H2, som tilbageholdt beløbet, skyldtes det, at sådan var konstruktionen, og det var jo egentlig ligegyldigt, hvor i rækken beløbet blev tilbageholdt. Tingene blev vist endeligt betalt medio 2002.

Bilag 47 - 12, side 1 (mappe 24): Tiltalte forklarede, at det er V.14, der har underskrevet brevet. Han kan ikke sige, hvad brevet går ud på. Alt vedrørende bank og lignende blev forestået af V.14 og V.12.

Bilag 47 - 12, side 2 og 3, betaling af 150.000 DM, bogført som lån T.

Bilag 47 - 13, side 1, samme beløb, opgørelse af 31. december 2001: Tiltalte forklarede, at "V.17" er hans far, og han forstår ikke, hvorledes denne er kommet ind i billedet, for faderen har på intet tidspunkt lånt 150.000 DM ud til H1. Han tør ikke sige, om beløbet er det beløb, der tidligere stod som lån fra ham.

Bilag 42 - 4, side 1 og 2 (mappe 6), jf. oversættelse følgende sider: Tiltalte forklarede, at KL vist ikke havde noget at gøre med likvideringen af H1. Ham bekendt er det nævnte beløb på 150.000 DM ikke det, der omtales i brevet. I øvrigt er alle disse forhold forestået af V.12. Han ved ikke, hvor beløbet kommer fra.

Grunden til at der blev foretaget det nævnte leasingarrangement, var, at der på den måde kunne fremskaffes kapital, hvilket selskabet havde behov for. Anlægget var det, der stod i ...7.

Bilag 33 - 31

Bilag 40 - 223, følgende (mappe 8), faktura fra MM til H2: Han købte de pågældende filtre af MM. Filtrene er til luftrensere, sådan som han tidligere har vist fotos af, og som bruges til anlæggene. Kontakten skete gennem V.12 i 1995, men på et eller andet tidligere tidspunkt har han selv været impliceret i sagen. MM havde været direktør for G10, og det var herfra, filtrene stammede. Det var de filtre, han nogle år senere solgte til H1 for samme beløb.

Bilag 40 - 221, side 1, brev af 29. juli 1993: Tiltalte forklarede, at han har underskrevet brevet. Han lånte som tidligere forklaret penge af MM til selskabskapital, og det har nok været i 1993, hvor brevet er fra. Brevet relaterer sig til den "Treuhänder"-kontrakt", han tidligere har forklaret om. Anparterne var ikke hans.

Bilag 40 - 222, side 1, (mappe 8): Brev af 10. januar 1994: Tiltalte forklarede, at han har underskrevet brevet. Der er tale om samme kontrakt, så det er ikke sådan, at MM bliver ejer. Han har været med til formuleringen af brevet. Anparterne var ikke hans som mange gange forklaret. Der skulle ikke betales noget i tilfælde af overdragelse af anparterne, der skulle blot gives besked til SD. Han husker ikke, om SD blev gjort bekendt med det nævnte brev.

Specialkonsulent V.1, ToldSkat, har som vidne forklaret ad bilag 33 - 32 (mappe 5), og følgende sider, tiltalebegæring, side 3, beregning af unddraget skat: Han har taget udgangspunkt i den indkomst, der var før forhøjelsen, altså den selvangivne indkomst med efterfølgende korrektioner, og tillagt forhøjelserne og derefter beregnet skattebeløbene, hvorved summen af de unddragne skattebeløb fremkommer. Posten "yderligere løn fra Tyskland" er beregnet som lønindkomst. For årene 1999 til 2001 er beløbene beregnet som aktieindkomst. Der er væsentlig forskel på, om et beløb beskattes som løn- eller aktieindkomst, idet aktieindkomsten beskattes væsentlig mildere, ca. 40 %, mens en eventuel lønindkomst ville blive beskattet med topskat. Såfremt alle beløb var beregnet som lønindkomst, ville den unddragne skat blive 814.000 kr. højere, altså i størrelsesordenen 2,7 -2,8 millioner kroner. Det er forudsat, at tiltalte er ejer af selskabet H1. Han har ikke i detaljer efterprøvet tiltaltes tidligere skatteansættelser, men de så "fornuftige" ud.

V.2 har som vidne forklaret, at hun har været gift med MM, der døde i 1996. De havde været gift siden 1991 og boet sammen siden 1980. Hun kendte til afdødes selskaber, og nogle af dem stod i hendes navn. Hun deltog ikke i den daglige drift, men skrev de fleste af brevene for selskaberne. Ægtefællen havde noget at gøre med tiltalte, som hun nok lærte at kende i 1987/1988. Ægtefællen og tiltalte havde flere forskellige selskaber sammen. Ægtefællen startede vist med at være med i noget, der hed HX Holding, som med årene fik andre navne. Det havde noget at gøre med asbestnedrivning. V.12 var involveret i selskaberne, også i det nævnte. Selskaberne gik vist konkurs nogle år før ægtefællens død, nok i 1993/1994. Efter konkursen så hun ikke meget til tiltalte, og ægtefællen og tiltalte var vist blevet uvenner. Det gav ægtefællen også udtryk for. I alt fald var han vred på tiltalte, uden at hun er sikker på hvorfor. Hun tror ikke, at tiltalte og ægtefællen blev forsonet, og han talte ikke særligt pænt om tiltalte. Ægtefællen havde en firmaadresse i Tyskland, ...8. Senere havde han en adresse et andet sted i Tyskland, vist lidt længere nede.

Hun kender ikke til, at ægtefællen i 1993 skulle have lånt tiltalte penge. I nævnte år havde ægtefællen nok sådanne midler, at han havde været i stand til at yde et lån på 50.000 DM. Hun tør ikke sige, om han skulle overtage anparter fra tiltalte, for der var hele tiden megen snak om penge og anparter. Hun mener ikke, der var tale om noget sådant, efter ægtefællen og tiltalte var kommet på kant med hinanden. H1 Asbestsanierung GmbH har hun aldrig hørt om.

Ad bilag 40 - 223, side 1, (mappe 8): Hun mindes ikke at have set denne faktura før. Ægtefællens fakturaer så heller ikke således ud. Han skrev typisk fra den danske adresse, og i 1995 var tiltalte og ægtefællen vist fortsat uvenner. Underskriften kan godt ligne ægtefællens.

Bilag 40 - 224 og 225: Her ligner underskriften ikke ægtefællens. Hans underskrifter plejede at ligne hinanden. Han har handlet med mange ting, også filtre til støvsugere, men hun tør ikke sige, om han kan have handlet med filtre, som dem fakturaerne vedrører. Ægtefællen arbejdede på et tidspunkt for G10, men hende bekendt havde han ikke effekter fra ansættelsesforholdet, som han senere solgte af.

Bilag 40 - 221, side 1: Hun har ikke set brevet før. Det ligner ægtefællens underskrift. Brevhovedet kunne godt ligne det, han brugte, men adressen var den ovenfor beskrevne. Den overstregede adresse kender hun ikke til, og der har han hende bekendt ikke haft forretningsadresse.

Bilag 40 - 222, side 1: Hun har ikke set brevet før, men det kan godt være noget, som tiltalte og ægtefællen har lavet sammen.

Efter ægtefællens død i 1996 blev boet gjort op, og hun kan helt sikkert sige, at der ikke i den anledning dukkede papirer af ovennævnte art op, og de havde fat i alle de dokumenter, der var. Alle firmapapirer var fremme. Tiltalte har ikke efter hendes mands død henvendt sig og talt om, at han skyldte 50.000 DM. Hun har slet ikke hørt fra tiltalte efter ægtefællens død.

Bilag 23 - 5, side 7 (mappe 4): Hun ved ikke umiddelbart, hvad bilaget forestiller, men her kan man se adressen ...8. Hun har vist nok givet bilaget til politiet på et tidspunkt.

V.12 har aldrig efter ægtefællens død omtalt, at der skulle være uafklarede forretningsmæssige mellemværender.

Ægtefællen startede på et tidspunkt et selskab, hvor der blev handlet med alarmer, vist nok til biler, senere elektroniske kørebøger. Selskabet hed G11.

På et tidspunkt blev ægtefællen så vred på tiltalte, at han ringede til tiltaltes kone. Det var noget, hun selv var ked af, men han var åbenbart så vred, at det skulle gå ud over nogen. Ægtefællen sagde noget til tiltaltes kone, som hun egentlig syntes var sagen uvedkommende.

I de ovenfor nævnte breve, er ordet "indforstået" nævnt. Det er ikke et udtryk, hun i øvrigt har set ægtefællen anvende, heller ikke i den korrespondance, hun så efter hans død.

Bilag 40 - 221 og 40 - 224 (mappe 8): Når hun ovenfor har udtrykt tvivl om, hvorvidt noget er underskrevet af hendes mand eller ej, skyldes det især begyndelsen af den påståede underskrift, som afviger fra den sædvanlige, men generelt ser den anden underskrift forkert ud.

Bilag 23 - 05, side 5 (mappe 4): Hun mindes ikke, at noget brev vedrørende selskabet G12 blev fundet frem i forbindelse med afhøringen. Som anført døde ægtefællen i 1996, og i årene forud var der sket mange ting. Hvis de mange ting skulle være sket de sidste 2 år inden hans død, har han godt nok haft travlt.

I første halvdel af 90'erne boede hun og ægtefællen på ...9, Danmark, og han havde som anført en lejlighed i ...8. Han var de fleste af ugens hverdage i Tyskland og hjemme i weekenden. Om sommeren sejlede de dog en stor del af tiden. Også efter bruddet med tiltalte var ægtefællen meget i Tyskland.

Som sagt dukkede der ikke noget op fra H1 i forbindelse med behandlingen af boet efter ægtefællen. Der dukkede heller ikke andre ting om, som hun ikke allerede havde kendskab til.

Foreholdt, at der ifølge bilag 23 - 05, side 2, sidste afsnit, dukkede ting op, som hun ikke havde haft kendskab til, forklarede vidnet, at hun kun mindes, at der dukkede gæld op, som hun ikke kendte til, ikke andet.

V.3 har som vidne forklaret, at han kender tiltalte, som han lærte at kende i 1995 i Danmark. Han kontaktede tiltalte for at få arbejde. Det havde han hørt om gennem andre, som arbejdede for tiltalte. Tiltalte tilbød ham arbejde, og fra 1995 arbejdede han for tiltalte. Tiltalte fortalte, at han skulle arbejde for ham som selvstændig. I starten lavede han alt muligt for tiltalte, men mest udkradsning af fuger. Han arbejdede ikke med asbest, heller ikke med nedtagning af ovne. Han arbejdede på byggepladser. Tiltalte var ikke til stede på byggepladserne, og det kan godt være, at det var V.8, som var leder. V.15 kender han ikke.

Han arbejdede ca. 10 timer dagligt og sov på byggepladsen i en container sammen med de andre, der arbejdede der. Sædvanligvis arbejdede de fra mandag til fredag og sommetider også om lørdagen. I nogle af weekenderne var han hjemme. Omregnet fik han mellem 110 og 130 kr. i timen, ca. 30 DM. Lønnen blev ikke højere efterhånden. Han har ikke fået hele lønnen udbetalt.

Som sagt var han selvstændig erhvervsdrivende i 1995. I 1997 kom han under revalidering, så da var han lønmodtager, i alt fald i starten. I 1995 lavede han ingen fakturaer. Det var tiltalte, der stod for det, for tiltalte stod for det hele, selv om han egentlig ikke havde bedt om det. Tiltalte gjorde det bare. Det var V.8, der opgjorde hans timer, men V.8 udbetalte ikke penge til ham, det gjorde tiltalte. Tiltalte udstedte checks og faktura. Han fik ingen kontanter, men han fik acontobeløb til at leve for, 300 DM om ugen. Tiltalte udbetalte også acontobeløbene. Der blev først udstedt kvitteringer, når der skete slutafregning og lavet faktura.

Han har ikke haft ansatte i sin virksomhed. Tiltalte har ikke bedt om oplysninger om hans virksomhed.

Bilag 22 - 3, side 4 (mappe 3): Vidnet bekræftede, at han har forklaret, som det er anført på sidens næstsidste afsnit. Det eneste, han har overgivet tiltalte, er sit SE-nummer, og så har tiltalte selv lavet fakturaerne. Tiltalte sagde, at han ikke behøvede at lave fakturaer, for det var bedst, tiltalte selv lavede dem. De fakturaer, der er nævnt i forklaringen, har han fået fra tiltalte.

Bilag 41 - 398, side 1 og 2 (mappe 12): Han tør ikke sige, om han kender kontrakten, for han husker ikke så meget om det. Han ved ikke, om han har underskrevet kontrakten. Han kender ikke noget til fakturaen, for han skulle jo bare have løn for sit arbejde. Den 2. januar 1997 var han ikke i Tyskland, men under revalidering i Danmark. Han har ikke indgået en kontrakt på 11.500 DM med tiltalte om at lave noget arbejde for denne.

V.13 kender han, men V.13 har ikke arbejdet sammen med ham for H1. V.4 kender han. V.4 arbejdede også for H1, og i 1997 arbejdede de samme sted. De lavede det samme. Det var en arbejdsplads, hvor V.8 var leder. Han kender ikke til, om V.4 havde medarbejdere. V.8 arbejdede også, og det har vel været for H1. V.8 var lederen og talte tysk.

V.4 har som vidne forklaret, at han lærte tiltalte at kende i 1990-erne. Han kom i kontakt med ham i forbindelse med sport. Han arbejdede også for tiltalte omkring 1990, da denne havde et dansk firma, som dog senere blev tysk.

Forud for 1997 mødte de hinanden, og det kom på tale, at han skulle arbejde for tiltaltes selskab H1. T styrede firmaerne og var den, der aflønnede dem. H1 beskæftigede sig med PCB, gulvnedlægning, asbestsanering med videre. Han kan ikke sige, hvor mange medarbejdere der var, for de var spredt over mange pladser. Det var også meget forskelligt, hvor mange der arbejdede på de forskellige arbejdspladser. Der var både danske og tyske ansatte. V.14 var bogholder, og på et tidspunkt var der også en anden kvinde, en thailænder, som havde noget med administrationen at gøre. Normalt var det kun V.12, tiltalte og V.14, der var på kontoret.

Af uddannelse er han slagter, og senere blev han udlært som tømrer. Han havde et firma, G6 Montering. Han var oprindeligt startet med at arbejde for en inventarfabrik, hvor han monterede inventar i guldsmedeforretninger og lignende. Det gav så meget arbejde, at han bosatte sig i Norge, og i den anledning oprettede han G6 Montering i Norge, nok i 1986 eller 1987. Da han kom hjem i 1990, ophørte han med at bruge virksomheden, som blev "sagt op" i 1989 eller 1990, og han har ikke anvendt firmaet siden. Han har aldrig beskæftiget sig med affaldssortering, men havde med montering og demontering at gøre i relation til asbestsanering og lignende. Han har intet kendskab til affaldsforbrændingsanlæg og har aldrig beskæftiget sig med sådan noget. Han har enkelte gange nedtaget ovne.

Han tog af sted mandag morgen. Arbejdsdagenes længde varierede meget og kunne være op til 10 - 12 timer. De fik 25 DM i timen, som enkelte gange blev forhøjet. Til sidst fik han vist omkring 30 DM i timen. Nogle gange så han tiltalte en gang om måneden, andre gange kunne der gå over et kvartal. V.8 var formand og ledede arbejdet. V.8 var god til tysk, og det var vigtigt. V.8 arbejdede selv med. V.8 var den, der talte med arkitekter, bygherrer og lignende. De boede i containere. Det var noget, H1 havde arrangeret. Sommetider var der lejet en lejlighed eller lignende til dem.

Bilag 22 - 13 (mappe 3), side 55, vidnets rapportforklaring: Han ved, at nogle gemte sig, når myndighederne kom på kontrolbesøg, men det er ikke sket på de arbejdspladser, han har været på. Det er noget, han har hørt.

Det var forskelligt, om det kunne svare sig at køre hjem. Hvis ikke, kunne han arbejde 10 - 14 dage i træk. Han gav tiltalte timesedler over det arbejde, han havde udført, på et stykke A4 papir, og så fik han en check. Det var ren timebetaling. Som regel kunne han hente lønningschecken hos tiltaltes fader. Det var noget frygteligt rod, for de tyske checks skulle indsættes på hans konto i Tyskland, fordi det i Danmark var problematisk med en udenlandsk check. De fik 400 DM aconto at leve for, hed det sig, men det svingede nu noget. De beløb kvitterede de for. Pengene var i kontanter.

Bilag 41 - 443 (mappe 13): Han har udarbejdet bilaget. Det dækker over, at han i april arbejdede 280 timer. Det tog 4 uger, og derfor er der a conto udbetalt 1.600 DM, så det i alt giver de 8.200 DM. Denne beregning er foretaget af tiltalte.

Det var meget sjældent, de kørte omkring hovedkontoret for at få løn, men det er sket. De gange blev der skrevet en check til dem. Det var tiltalte, der underskrev checken, men det er muligt, at V.14 udfyldte den. Han har ikke modtaget checks, som V.14 har underskrevet. Bortset fra acontobeløbene, var det altid checks, han fik. Det var i øvrigt en umulighed at få kontanter bortset fra udlæg de havde afholdt til materialeindkøb eller lignende. Han har ikke bedt tiltalte udbetale sig 2 x 5.000 DM i kontanter. Han har aldrig fået større acontobeløb end de nævnte 400 DM. Han kvitterede for acontobeløbene på nogle små sedler.

Bilag 41 - 78, side 1 (mappe 9): Det var den slags kvitteringer, der blev udfærdiget, men det er ikke ham, der har underskrevet det pågældende bilag. Det er han helt sikker på. Han har aldrig modtaget et beløb på 38.430 DM.

De checks, han fik, var som anført i henhold til de timesedler, han afleverede, og lå typisk på fra 2.500 til 5.000-6.000 DM. Lønnen var altid antal timer gange den aftalte timeløn.

Han har ikke givet tiltalte lov til at indgå aftale på vegne G6 Montering. Som han tidligere har forklaret politiet, var meningen med det papir, tiltalte fik fra Norge, at tiltalte skulle undersøge noget om danskeres arbejde i udlandet, og så fik han papirerne igen. Det var nok engang i 90-erne, tiltalte fik papirerne. I perioden 1997 til 2001 har der aldrig været tale om, at der skulle faktureres fra G6 Montering. Først da han blev afhørt af politiet under sagen, blev han klar over, at der lå fakturaer fra G6 Montering. Han har heller ikke givet andre lov til at fakturere for G6 Montering.

Han har aldrig været leder af nogen arbejdsplads. Det har stedse været V.8. Han har næsten altid arbejdet sammen med andre, bortset fra eventuelle garantireparationer eller lignende.

Han har ikke anbefalet andre at arbejde for H1. Han har aldrig stået for aflønning af andre, der arbejdede for H1. V.8 har aldrig arbejdet for ham, tværtimod har han arbejdet under V.8.

Han ved fra afhøringen hos politiet, at der står en del checks, der ser ud til at være udstedt til G6 Montering, men faktisk er hævet af V.8. Han kan ikke give nogen forklaring på, hvordan det kan forekomme, og han har aldrig bedt H1 om at udbetale nogle af sine tilgodehavender til V.8. Det var først under afhøringen hos politiet, han blev klar over, at G6 Montering overhovedet optrådte.

V.13 kender han. V.13 var især beskæftiget med ovnene. V.13 var en enspænder. V.13 havde ingen folk til at arbejde for sig. Det kan han sige med sikkerhed, for de kørte sammen fra Danmark til Tyskland, og derfor fik de et godt indblik i, hvordan de hver især arbejdede.

V.8 var ikke selvstændig, men skrev timer ned ligesom de andre og fik sine lønchecks på samme måde.

Bilag 41 - 389 (mappe 12): Underskriften på bilagets side 2 er ikke hans, det er han sikker på. Han underskriver sig ikke på denne måde.

Bilag 41 - 389, side 3: Den har han heller ikke underskrevet, selv om det da godt kan ligne.

Bilag 41 - 389, side 5: Han har heller ikke underskrevet denne kontrakt.

Bilag 41- 389, side 7 og 8: Denne kontrakt har han heller ikke underskrevet.

Bilag 41 - 389, side 9 og 10: Den har han heller ikke underskrevet.

Bilag 41 - 389, side 11 og 12: Ej heller den. Han har ikke bemyndiget nogen til at underskrive for sig.

Bilag 41 - 389, side 13 og 14: Den har han heller ikke underskrevet.

Bilag 41 - 389, side 15 og 16: Heller ikke hans underskrift.

Bilag 41 - 389, side 17 og 18: Heller ikke hans underskrift. Han har aldrig set papirerne.

Bilag 41 - 3 89, side 20: Heller ikke hans underskrift.

Bilag 41 - 389, side 22: Heller ikke hans underskrift.

Bilag 41 - 389, side 24: Heller ikke hans underskrift.

Bilag 41 - 389, side 26: Samme.

Bilag 41 - 389, side 28: Samme.

Bilag 41 - 389, side 30: Heller ikke hans underskrift.

Bilag 41- 389, side 32: Heller ikke hans underskrift.

Bilag 41 - 389, side 33: Denne har han heller ikke underskrevet. Han kender intet til aftalen. Den mindste ovn vejede 200 kg, og derfor kan han heller ikke forstå, hvorledes 2 personer skulle kunne klare den opgave. De største ovne vejede op til 700 - 800 kg. De blev vist demonteret i lejlighederne, og i den forbindelse blev der opsat plastik eller lignende afskærmning. Han har ikke indgået aftale med tiltalte om at nedtage ovne til 20 DM stykket, hvilket også ville være en helt urealistisk pris.

Bilag 41 - 926, (mappe 18): Underskriften på de sider, der er i det følgende, er ikke hans, ikke nogen af dem.

Bilag 41 - 927, følgende sider: Underskrifterne er ikke hans.

Foreholdt at tiltalte har forklaret, at der lå forud underskrevne kontrakter, som efterfølgende blev udfyldt, må han ganske afvise dette. Han har ikke bemyndiget andre personer til at indgå aftaler for sig.

Bilag 41 - 923, side 1 (samme mappe): Tiltalte har ikke vekslet en check for ham, som det fremgår af brevet. Han har kun hentet checks hos tiltaltes fader, altså lønchecks, ikke kontanter. Han er uforstående overfor, hvorledes V.8 kan skrive således. V.8 havde ikke noget med alle de ting at gøre. V.6 boede i ...10, Danmark og blev altid sat af der, så han havde ikke kendskab til, hvad der skete senere på turen. V.6 har også af denne grund aldrig kunnet været med ham hos tiltaltes far for at hente 5.000 DM.

Bilag 41 - 1, side 1 (mappe 9): Han ved ikke engang, hvor Maldiverne er og kan kun grine ad sådan en faktura. Det er heller ikke ham, der har underskrevet på bilag 41 - 1, side 2. Som sagt har han aldrig fået kontanter ud over de ovenfor nævnte. Som slagter og tømrer har han i øvrigt ingen forudsætninger for at kunne rådgive om et affaldsbehandlingsanlæg på Maldiverne, og han har aldrig før denne sag hørt om det nævnte projekt. Han har heller ikke talt med nogen om det.

Bilag 41 - 78, side 2 (mappe 9), jf. kvittering: Han kender intet hertil, har aldrig modtaget beløbet og har heller ikke underskrevet kvitteringen.

Bilag 70 - 03, side 1 og 2 (mappe 40): Det er meget muligt, at han har underskrevet dette bilag, men han har aldrig modtaget andre beløb end de to checks, der er nævnt, på henholdsvis 1.720 og 8.000 DM. De andre beløb kender han intet til. Han har aldrig fået en opgørelse fra 1999, som han har returneret i underskrevet stand. Han har meget muligt kvitteret på kontoret for de to nævnte beløb, og så er resten påført efterfølgende. Han vil af samme grund meget gerne se de originale bilag.

Bilag 41 - 389, side 25 (mappe 37, intern 2): Han har ikke underskrevet på den følgende side.

Bilag 41 - 629, side 1: Det er muligt, at han har modtaget nogle af de checkbeløb, som er nævnt nederst i bilaget, men i givet fald vil de alle kunne ses på hans konto. Han har ikke fået hverken 3.000 eller 10.000 DM i kontanter.

Intern 4, bilag 41 - 389, side 31 og 32: Som anført tidligere har han ikke underskrevet kontrakten. Bilag 41 - 769, side 2, kender han ikke.

Bilag 41 - 767, side 2, kvittering på 9.000 DM: Det ligner ikke umiddelbart hans underskrift.

Bilag 41 - 769, side 1, flere følgende sider: Han kender ikke fakturaen og har heller ikke underskrevet kvitteringen.

Bilag 41 - 741, side 4, check på 5.088 DM.

Bilag 45 - 5, side 1 - Indsættelse på tilsvarende beløb på V.8s konto.

Bilag 45 - 5, side 2 - Original check udstedt til V.8: Han har ikke bedt H1 udbetale en check på 5.088 DM til V.8. V.8 har intet arbejde udført for ham.

Bilag 70 - 04 (mappe 40) - kontoafstemning af 3. januar 2001 og følgende sider: Han har aldrig har været på byggepladsen G13, jf. side 2. De store kontantudbetalinger, der er anført på for eksempel 24.000 DM, 34.420 DM, har han aldrig modtaget. Mange af de steder, der er anført, har han aldrig været. Han har aldrig set det nævnte dokument. Underskriften på bilaget kan godt være hans. Han kender ikke den opstilling, der fremgår af bilaget, og en sådan opstilling har han aldrig skrevet under på.

Bilag 41 - 629, side 9 (mappe 15): Han kender intet til fakturaen, men han har godt nok været på en byggeplads i ...11. Det er muligt, han har fået en check på 5.000 DM, men i så fald er den indsat på hans konto.

Bilag 41 - 657, side 2, check på 5.000 DM udstedt til V.4, jf. bilag 46 - 39, side 1 (mappe 23), check på 5.000 DM

Han kender intet hertil. Han har ikke fået 5.000 DM af tiltalte som nu forklaret mange gange.

(Internt 17), bilag 41 - 27, side 1 og 2 (Mappe 38): Han har ikke underskrevet dette.

Bilag 41 - 59, side 8: Han har ikke fået 17.500 DM i kontanter og har heller aldrig været på den arbejdsplads, der er nævnt i fakturaen.

Intern 21, bilag 41 - 18, side 1 og 2: Han har aldrig set den aftale, lige så lidt som han har set de andre aftaler, der indgår i sagen. Han har ikke underskrevet aftalen.

Bilag 41 - 59, side 12: Han har aldrig modtaget det beløb, der en nævnt, på 21.985 DM.

(Internt 35), bilag 41 - 48, side 1 og 2: Den kender han heller ikke, og han har ikke underskrevet kontrakten. Bilag 41 - 61, side 36 kender han ikke, og han kender heller ikke byggepladsen G14, hvor han aldrig har arbejdet. Han har ikke modtaget kontantbeløb på 2.500 og 3.000 DM, som det fremgår af fakturaen.

Bilag 70 - 05 (mappe 40): Kontoafstemning, jf. følgende sider: Han har ikke modtaget de kontantbeløb, der fremgår af oversigten. Underskriften på side 3 er ikke hans. Han har aldrig set bilaget før, og det er således heller ikke fremsendt til ham. Den 12. januar 2002 boede han ikke på ..., Danmark, for han flyttede fra denne adresse i 2000.

Ad bilag 70 - 03, side 1 og følgende: Som anført kan han godt have underskrevet et bilag med et andet indhold. Han har ikke kvitteret for modtagelse af de checks, der fremgår, på 1.720 og 8.000 DM. Han kvitterede aldrig for modtagelsen af checks, når han fik dem på kontoret i ...2.

Han ophørte med at arbejde for H1 i 2002. Det var nok lidt før, ransagningen blev foretaget. Han blev afhørt nogle dage efter ransagningen, jf. bilag 22 - 9 (mappe 3) rapportforklaring: Han kan ikke huske, hvorledes han stillede sig til sigtelsen.

Ad bilagets side 2, 5. afsnit: Det skal nok være rigtigt, at han forklarede til politiet som anført, og i starten var han ude på at undgå problemer. Han prøvede vel at "sprælle" lidt, altså komme så let ud af det som muligt. Imidlertid har han jo senere indrømmet tingene.

Det beløb, han har erkendt på de 842.000 kr. er ikke noget, han har gjort op. Han har gennemgået alle bankkonti med videre med politiet, og det må være summen af de beløb, der er indgået på hans bankkonto.

Bilag 22 - 13, side 1 og følgende: Hans samleverske har på et tidspunkt udfærdiget en oversigt over bevægelserne på bankkontiene. Ad side 28: Oversigten skal nok være den nævnte. Ad side 32: Han kan ikke i dag huske de nærmere poster i bilaget. "BG" er BG Bank, og det dækker nok over indsættelser både af kontanter og checks på kontoen her. "... F4 Bank, og ...F5 Bank". I de bilag var der en oversigt for 1999 over ind- og udsættelser. Oversigten var hans første forslag til politiet for at se, om han kunne "tjene" lidt i sagen, men som sagt var politiet ikke tilfreds med beløbene.

Bilag 46 - 44 (mappe 23): Check stor 2.500 DM. Han har underskrevet på checkens bagside og har også indløst checken i F5 Bank, Tyskland. Den må også være indsat på kontoen. Det kan ikke lade sig gøre at hæve en check kontant. Det, der er sket omkring den pågældende betaling, er, at checkene blev afleveret hos V.8s kone, fordi de ikke kunne komme i banken, og så har han været nødt til at skrive på checken. Han kan ikke i dag huske, på hvilken konto checken blev indsat.

Han har på et tidspunkt fået udbetalt arbejdsskadeerstatninger, vist omkring 1996.

Bilag 40 - 132 (mappe 7): Han fik dels en erstatning vedrørende benene, dels vedrørende hænderne. Han har "hvide fingre", som giver store gener. Lidelsen skyldes, at han har arbejdet meget med vibrerende maskiner.

Ad side 10: Han har ikke arbejdet fuld tid for H1 i de år, sagen vedrører, og derfor er der ikke noget mærkeligt i, at han har reduceret arbejdsevne. Han har ikke haft nogen til at arbejde for sig.

Bilag 41 - 722, side 2 (mappe 16), check 3.230 DM udstedt til V.4: Han ved ikke, hvad "FA" betyder.

Bilag 41 - 656, side 2 (mappe 15): Han har ikke hæftet sig ved, at checken er udstedt til Firma G6. Bare han fik checken, var han ligeglad med, hvem den var udstedt til.

Bilag 46 - 46, side 2 (mappe 23): Check på 4.000 DM. Hvis checken ikke er med på denne opgørelse, skyldes det vel, at han har fået pengene kontant.

Bilag 41 - 79, side 2 (mappe 9) - kvittering på 18.000 DM: Det er svært at sige, om underskriften er hans. Den kan godt ligne. Han har imidlertid ikke fået 18.000 DM, i alt fald ikke på en gang.

Bilag 22 - 13, side 9 (mappe 3) rapportforklaring: Han har ikke modtaget nogen af de kontantbeløb, der fremgår af forrige bilag. Foreholdt at han ifølge forklaringen kan have modtaget en check på 8.000 kr. (formentlig retteligt DM), forklarede vidnet, at som anført kan underskriften godt ligne hans. Han har imidlertid aldrig kvitteret for et beløb i den størrelsesorden.

Bilag 41 - 81, side 2 (mappe 9): Her er hans forklaring den samme. Han har aldrig modtaget kontanter i den størrelsesorden. Underskriften ser imidlertid ud til at være hans.

Bilag 40 - 106 (mappe 7) - telefax fra H1 til G15: Som forklaret har han været i ...12, Tyskland. Det kan godt være, at han har fået en kopi af følgesedlen, for det var jo ham, der skulle modtage varerne på den pågældende byggeplads, hvor han arbejdede. Bilaget kan derfor godt være fundet hos ham i forbindelse med ransagningen.

Ad bilag 40 - 106, side 2: Han kender ikke firmaet G16 og kender ikke telefaxen. Som forklaret skete det, at han fik følgesedler med varerne. Det er muligt, at han har fået dem af tiltalte, men han husker ikke i dag de nærmere omstændigheder.

Bilag 40 - 119, side 1 og 2 (samme mappe): Han ved ikke, hvordan eller hvorfor de er kommet i hans besiddelse, men bilagene har vel noget at gøre med en vareleverance.

V.15 kender han godt. V.15 var ikke meget i Tyskland. De lavede stort set det samme.

Bilag 40 - 109, side 1 (mappe 7): "N" er identisk med NK, Volvo i Danmark, som intet har med V.15 at gøre. ... er hans gamle telefonnummer.

Bilag 40 - 114, side 1, følgende: Et af billederne ligner et dobbeltgulv, hvor mellemrummet bruges til for eksempel kabelfremføring og lignende. Han har flere steder været med til at lave sådanne gulve. Han kan godt have været i ...13, hvor der også blev lavet dobbeltbunde. Når disse billeder blev fundet hos ham, er det fordi, han har været med til at lave de gulve. Han havde mange gange kameraet med på arbejdspladsen. Han har taget flere billeder. Man kan vel godt sige, de var til en slags scrapbog.

Ansættelsesforholdet var således, at man kunne fyres fra dag til dag, og det skete også for andre medarbejdere.

Bilag 40 - 108: H1 sørgede som tidligere forklaret for indkvartering afhængig af arbejdets varighed. Han har ikke skrevet bilag 40 - 108, side 1. Han havde papiret hjemme hos sig for at have adressen på, hvor stedet lå. Prisen på overnatning interesserede ham ikke. Han kan ikke umiddelbart forklare, at bilaget er fundet hos ham under ransagningen.

Han har ikke kendskab til, hvor tit tiltalte var i Tyskland. Tiltalte var hjemme i weekenderne, men han ved ikke, om det var hver weekend.

Bilag 22 - 13, side 59 (mappe 3): Han har nok forklaret som anført på sidens næstsidste afsnit. Tiltalte var altid hjemme omkring den 1. i måneden, og tiltalte var tit i Danmark for at se fodbold, for tiltalte var sponsor for et fodboldhold. Hvor meget han i øvrigt var hjemme i Danmark, tør han ikke udtale sig om. Tiltalte skulle hjem til ægtefællen med 5.000 DM hver den første. Han har selv nogle gange haft et sådant beløb med hjem til hende. Når han havde pengene med, var det i en lukket kuvert, men tiltalte fortalte, at det var en check til ægtefællen.

V.5 har som vidne forklaret, at han kendte tiltalte for efterhånden mere end 10 år siden. Han arbejdede for tiltaltes firma, som han dog ikke husker navnet på. Han arbejdede med at renovere og reparere fuger og den slags ting. Arbejdet foregik i Tyskland. Tiltalte var ikke selv til stede. En, der kunne tale tysk, V.8, styrede arbejdet. Han arbejdede typisk 14 dage ad gangen og sov i en container sammen med de andre, der arbejdede på byggepladsen. Det var typisk kun 1 eller 2 andre personer. Lønnen lå mellem 25 og 30 DM i timen. Lønnen svingede lidt. V.8 skrev op, hvor mange timer han arbejdede. Han fik også penge til leveomkostninger, vist 400 DM om ugen. Det var tiltalte, der ind imellem kom med de penge. Somme tider skulle han kvittere for pengene. Lønnen blev udbetalt i checks. Bortset fra beløbene til dækning af leveomkostningerne, fik han ikke kontanter. Det var nogle gange V.8 og til sidst V.15, som afleverede checkene til ham på hans tilgodehavende. Det endte med, at han sagde op, fordi tiltalte snød ham med lønnen. Efter at han havde sagt op og gik i banken for at indløse checken, fik han at vide, at den var tilbagekaldt.

Han har ikke været beskæftiget med nedtagning af ovne.

Han kender V.13, som var på en byggeplads i en anden by. Han arbejdede sammen med V.4. V.4 var ikke leder, det var V.8. V.3 har han også set. V.4 kunne ikke tysk. Det kunne enkelte gange godt ske, at V.4 fortalte, hvordan et eller andet skulle laves, men han "var ikke en af de stærke".

Bilag 41 - 395 (mappe 12): Han har ikke underskrevet kontrakten. Han kender godt underskriften, der tilhører hans søn. Det er sønnens navn, der fremgår af kontrakten, men det er ikke sønnens underskrift, og ham bekendt har sønnen heller ikke haft noget at gøre med tiltalte. Han har aldrig bedt sønnen indgå aftaler med H1 og kender intet til kontrakten.

Ad side 3 og 4: Han kender ikke kontrakten, der også angiver sig underskrevet af sønnen, men det er en "meget, meget falsk" underskrift. Han har heller ikke bedt nogen indgå en sådan kontrakt.

V.6 har som vidne forklaret, at han i omkring 30 år har kendt tiltalte. Han har også arbejdet for tiltalte for omkring 10 år siden. Det var nok i 1997. Han kom i kontakt med tiltalte via V.8, som han kendte. V.8 spurgte, om han ville have arbejde. Han skulle blandt andet køre bil for tiltalte og lave forefaldende arbejde, herunder oprydning, maling og lignende. Han kunne være i Tyskland i op til 14 dage ad gangen, især i ...2. Han overnattede i en container, som tiltalte vel havde skaffet. Han boede sammen med en tysker. Han fik løn på grundlag af de timer, han havde arbejdet. Det var V.8, der skrev timerne op. Han fik ikke selv fortegnelse over det antal timer, han havde arbejdet. Han vidste imidlertid, hvor mange timer han havde arbejdet, og det passede nogenlunde med optegnelserne. En gang imellem fik han nogle acontobeløb, 300 DM. Tiltalte kom med pengene, og så var det V.8, der udbetalte dem. Bortset fra de daglige leveomkostninger, fik han kun checks, som altså også lønnen blev betalt i. Firmaet havde skrevet checkene, men han har aldrig hæftet sig ved, hvem der havde underskrevet dem. Han var lønmodtager, og han fik for de timer, han var der. Han har ikke aftalt med tiltalte, at denne kunne udskrive fakturaer for ham, og han har heller ikke lavet arbejdsaftaler med tiltalte.

Bilag 41 - 531 (mappe 14): Han har ikke udstedt fakturaen, og har heller ikke bedt andre gøre det. Det kan være, han har fået et sådant beløb fra tiltalte, også måske i forbindelse med udlæg. Det må jo være det antal timer, han har været der. Han har ikke aftalt med tiltalte, at der skulle udfærdiges fakturaer i den anledning.

Bilag 41 - 524, side 1: Han har aldrig udstedt en faktura og har heller aldrig skrevet under på noget. Side 2: Timeantallet kan godt passe, for de arbejdede minimum 10 timer om dagen, så størrelsen kan godt passe, men som sagt har han aldrig lavet fakturaer.

Han havde ingen ansatte. Det var V.8, der var lederen. Der var også andre medarbejdere. Navnet V.15 har han hørt, men han har ikke arbejdet sammen med den pågældende. Han har derimod arbejdet sammen med V.4, og han formoder, at også V.4 var almindelig lønmodtager. V.4 var i hvert fald ikke leder.

Bilag 41 - 394 (mappe 12): Det er ikke ham, der har skrevet under på kontrakten, og han har heller ikke bedt nogen underskrive på sine vegne. Han kan kun forklare bilaget ved, at tiltalte må være en svindler.

Bilag 41 - 394, side 3 og 4: Den kontrakt har han heller ikke skrevet under. Han har aldrig aftalt med tiltalte, at han skulle lave arbejde for 38.400 DM.

Side 5 og 6: Den har han heller ikke underskrevet, og han har ikke indgået aftale om udførelse af arbejde for 8.400 DM. Han kender ikke til de nævnte kontrakter.

V.7 har som vidne forklaret, at han lærte tiltalte at kende i 1996. På et tidspunkt kom det på tale, at han skulle arbejde for tiltalte. Han ønskede et job efter endt militærtjeneste, og de kom i snak om, at han kunne arbejde for tiltalte i Tyskland. Han skulle lægge gulve. Han er uddannet maskinsnedker. I starten havde han ikke sit eget firma, men han oprettede et, fordi det lød til, at man kunne tjene flere penge på den måde. Tiltalte var en af dem, der sagde, at det var en god ting at gøre. Nogle gange arbejdede de to uger og andre gange tre uger ad gangen i Tyskland. De boede på hoteller, og andre gange i en container. Der var også andre på byggepladserne, blandt andet en del tyskere. Tiltalte kom forbi en gang imellem, vel for at kigge til byggeriet. Det var forskellige, der fungerede som ledere, hvilket han også selv gjorde. V.8 var også leder. De fik vist 400 DM i leveomkostninger, enten hver eller hver anden uge. Pengene blev bl.a. udbetalt i forbindelse med, at der kom en fra kontoret og kontrollerede byggeriet. Andre gange blev pengene overført via bygherren. Han mindes ikke at have fået disse beløb af tiltalte selv. Han blev honoreret på timebasis og udskrev en regning på det antal timer, han havde arbejdet. I starten var timelønnen vist 25 DM, og senere steg den til 30 DM i timen. De arbejdede 10 timer om dagen. Søndag holdt de typisk fri. De lavede en seddel på det antal timer, de havde arbejdet, og fik så tilgodehavendet på en check. Ud over leveomkostningerne fik han ikke kontanter, og lønnen blev altid betalt med check.

Han udskrev fakturaer i sit firma, men afleverede dem ikke til tiltalte, som selv kom med nogle fakturaer, som han skulle underskrive. Da beløbene stemte, var det i orden med ham.

Nogle gange blev han sendt hen på en byggeplads for at stå for arbejdet, hvis der ikke var andre til det. Der var ikke formelle aftaler om, hvem der var leder. Som sagt var der tyske ansatte, og et sted var i hvert fald også V.8 ansat. Han mindes ikke andre ansatte danskere. Han kender V.13, men har aldrig arbejdet sammen med denne. Han kender også V.4 af omtale, men har vist ikke arbejdet sammen med ham.

Bilag 40 - 35, side 1 (mappe 7): Når han ser på datoerne i året 1998, kan han straks sige, at den opstilling ikke kan passe. Ad side 2: Han mindes ikke at have set fakturaen. Han ved, at han i december 1998 ikke var i Tyskland. Han har ikke været i Tyskland siden 8. oktober 1998, for da startede han på nyt arbejde i Danmark. Han var fra nævnte dato og til årets udgang ansat ved en arbejdsgiver i Danmark.

Bilag 40 - 52, side 7 (samme mappe): side 7 og følgende sider: Sådan så hans fakturaer til H1 ud, og det er også dem, han har indsendt til skattevæsnet. Som anført var det ikke de fakturaer, H1 fik, fordi tiltalte selv udfærdigede nogle. Der var så to fakturaer for samme arbejde. Samlet stemte tiltaltes fakturaer med hans.

Bilag 41 - 219, side 1 (mappe 10): Han kender godt den slags aftaler. Han har underskrevet den pågældende kontrakt på side 2. Der er tale om en arbejdskontrakt på et stykke arbejde. Han kan ikke huske, om han fik kontraktsummen på 12.500 DM, for han kan godt have skiftet mellem flere forskellige byggepladser og fået løn forskellige steder fra.

Bilag 41 - 217, side 1 og 2: Også denne kontrakt har han underskrevet. Kontrakterne blev underskrevet i ...4, Danmark, og når han skrev under, vidste han, hvad arbejdet gik ud på, men han kendte ikke selve byggepladsen. Det var tiltalte, der satte prisen, og så kunne han enten acceptere den eller ej. Uanset kontrakterne gjorde de hans tilgodehavende op på baggrund af hans opgjorte timer, så det var nærmest en slags rammeaftaler. Som regel kunne han godt udføre arbejdet inden for de aftalte beløbsmæssige rammer.

Bilag 40 - 145 (mappe 8) sammenholdt med bilag 40 - 189, side 4: Han har udfærdiget bilag 40 - 145, side 1. Det er en kassebog, som han skulle føre for at holde styr på udgifterne. Fakturaen nederst udligner så de øvrige beløb. Denne er i DM, og når han fik en check i DM, gik han i banken og fik den vekslet. Han er meget sikker på, at det, han fik, var en check på 4.991,25 DM. Han kan ikke på stående fod forklare, hvordan et "skævt" beløb kan fremkomme, når han fik et rundt beløb i timen. Når han udfyldte de pågældende bilag, var det fordi, han troede, at det skulle man, når man havde et firma. Det var ikke hver måned, at det beløb, han egentlig skulle have, stemte med det han fik, men så kunne han få lidt yderligere måneden efter, sådan at det kom til at passe. Han havde somme tider haft udlæg, og det er måske forklaringen på, at det nævnte beløb er "skævt".

Bilag 41 - 409, side 1 (mappe 12): Faktura: Han er sikker på, at han ikke har fået 6.100 DM kontant.

Bilag 41 - 410: Det er muligt, at han har fået udbetalt de beløb, der fremgår nederst på siden. Han tror dog ikke umiddelbart, han har fået 2.000 DM kontant udbetalt.

V.8 har som vidne forklaret, at han omkring 1980 lærte tiltalte at kende. Han kendte ham også i årene 1997 til 2001, hvor han arbejdede for tiltalte. Han skulle arbejde som asbestmontør. I de første år var han ansat i Danmark og med dansk skat, men så gik det danske firma konkurs. I 1997 og de følgende år arbejdede han for tiltaltes tyske firma H1. I noget af perioden 1997 - 2001 var firmaet vel tiltaltes, men tiltalte har haft 3 - 4 firmaer, så det kan være svært at sige. Det var tiltalte, der styrede firmaet, for det har han altid gjort. Antallet af medarbejdere svingede fra 10 og opefter. Det var både tyske og danske medarbejdere. V.14 var bogholder. Der var vist også et par piger i bogholderiet. V.12 har altid været tiltaltes højre hånd og klarede bl.a. ting, som sprogligt kunne være svære. SD var vist kun aktionær i selskabet, men var ikke den, der bestemte, for det har altid været tiltalte.

Han stod generelt for sanering af asbest og PCB. Firmaet stod også for andre ting, men det deltog han ikke i. Han arbejdede mest i ...2. Andre renoverede G4-stationer. Tiltalte kom somme tider på besøg. Somme tider kom også V.12.

Han har også været en slags byggeformand. Det var lidt forskelligt, hvor længe han var væk, men op til 14 dage. De arbejdede 10 timer dagligt. For det meste var de indkvarteret i beboelsescontainere, andre gange på hotel. Det var firmaet, der betalte.

Han var på timeløn. I nogle år var han på kontrakt i Tyskland, hvor han boede, vist 3 - 4 år. Timelønnen var i starten 25 DM og endte på 20 euro. Nogle gange var arbejdet til fast pris, og så fik man det aftalte beløb, uanset hvor mange timer der var brugt. Det kunne være en byggeplads, hvor det med tiltalte var aftalt, at arbejdet skulle udføres for et bestemt beløb. Det var nu ikke en god forretning for medarbejderne. Der blev udbetalt acontobeløb til dækning af leveomkostninger, oprindeligt 400 DM om ugen, til sidst 100 euro om ugen. Beløbene blev fradraget, når man fik lønnen. Det var enten tiltalte, eller en denne sendte, der udbetalte lønnen, som man kvitterede for. Omkring hver den første fik man lønnen med fradrag af acontobetalingerne, som regel på check. Det kunne godt give problemer at få checkbeløbet udbetalt, for eksempel hvis der ikke var dækning, men som regel gik det.

Han har ikke udbetalt løn til andre, men han har somme tider vekslet checks for nogle, blandt andet for V.4, muligvis fordi V.4 ingen konto havde i Tyskland dengang. Han kender ikke til, at V.4 skulle have fået penge udbetalt af tiltaltes fader.

Bilag 41 - 923 (mappe 18): Han kender ikke brevet. Underskriften kan godt ligne hans. Han har ikke talt med tiltalte om det. Han er uforstående overfor, at et anliggende som V.4 er indblandet i, kan bære hans underskrift, og det undrer ham, at der er tale om store beløb. Han har ikke skrevet brevet.

V.14 kunne også skrive checks under og gjorde det, hvis ikke tiltalte var der. Det var sædvanligt forekommende.

Han var ansat som almindelig lønmodtager. Han har aldrig været momsregistreret og havde heller ingen ansatte under sig. De lønchecks, han fik, baserede sig på omkring 120 timer pr. 14. dag, så ganget med omkring 40 DM har man størrelsen af de checks, han fik.

Det var vedrørende G4-stationerne, at der blev aftalt faste priser, for der kunne de efterhånden overskue, hvor meget arbejde der var forbundet med det. I øvrigt blev der ikke lavet faste aftaler.

Bilag 41 - 413 (mappe 12), side 11, følgende: Den er et eksempel på sådan en aftale, han indgik. G17, ...5 blev imidlertid lavet på timeløn. Det blev aldrig aktuelt, at den skulle laves på fast beløb, for arbejdet blev så omfattende, at det blev umuligt at overskue. Det var han imidlertid ikke klar over i starten. Han har underskrevet kontrakten, før han kendte opgavens omfang, men den blev som sagt aldrig aktuel.

Side 13 og 14: Det ligner hans underskrift. Det er samme bygning, som han netop har forklaret om. De har imidlertid ikke lavet mere end en aftale. Han ved ikke, om det kan være nogle penge, han har modtaget.

Side 15 og 16: ...14 kan godt passe. Beløbet på 7.500 DM var til deling mellem 3 - 4 personer.

Side 17 og 18: Han synes ikke, der blev lavet en kontrakt om det pågældende arbejde og synes heller ikke, han har været med til at indgå så mange kontrakter, som han får forevist. Underskriften på side 20 ligner heller ikke hans.

Side 21 og 22: Så mange aftaler har han aldrig indgået, og slet ikke på ...14 som var en meget lille by.

Side 24: Det er ikke hans underskrift.

Bilag 41 - 413, side 23 og 24: Han tør ikke sige, om han har underskrevet. Det er den samme bygning, som han har talt om før. Han kan ikke forestille sig, at der er lavet så mange aftaler om den samme bygning.

Han har ikke aftalt med tiltalte eller andre, at man skulle skrive fakturaer ud for ham.

Bilag 41 - 414, side 41 og 42 (mappe 29, intern 12),: Han har aldrig modtaget et beløb på 27.000 DM. Han tror heller ikke underskriften er hans. Han er sikker på, at han aldrig har modtaget et beløb som det anførte.

I ...13 var der fortrinsvis tyskere ansat. Han har været i ...13, men ikke i ...15 og ...16. Det nævnte beløb kan heller ikke have været til deling med andre, og V.4 kom først i slutningen af det arbejde, han udførte i ...13. Arbejdet her stod nok på i omkring 8 måneder. Han kom vist til den pågældende byggeplads om sommeren. Han er helt sikker på, at han var på timeløn på det pågældende projekt. Arbejdet var færdigt til jul.

Selv når han underskrev en kontrakt med tiltalte, lavede han altid timeopgørelser, for det skulle han.

Bilag 41 - 474, side 11: Han har aldrig modtaget kontante penge fra firmaet, bortset fra de nævnte udlæg til leveomkostningerne, så han har heller ikke modtaget de kontantbeløb, der står på denne faktura. Det er ikke aftalt, at nogen skulle fakturere for ham, og han kender ikke til den pågældende faktura.

Bilag 40 - 61, side 3: Han har udfærdiget opstillingen. Det var den slags timeopgørelser, han skulle lave.

Bilag 41 - 702, side 3: Det kan godt være, han har fået en check på 10.000 DM, men han har ikke fået et sådant kontantbeløb. Han er sikker på, at ingen i firmaet fik kontanter af tiltalte. Det har han aldrig hørt om.

Bilag 40 - 62, side 1-2: Det er muligt, at politiet fandt fakturaen hos ham i forbindelse med ransagningen. Han kan ikke forklare, hvordan fakturaen kan være fundet hos ham. Han har aldrig modtaget et beløb så stort som fakturabeløbet af tiltalte. Det er muligt, at tiltalte spurgte ham, om han ville skrive under, så tiltalte selv kunne få nogle penge. Uanset hvad er han sikker på, at han ikke har fået pengene.

Han har kendt V.4 i mange år, og de har også arbejdet sammen i Tyskland for H1. Han har ikke arbejdet for V.4, og har aldrig været ansat af ham. Ham bekendt har V.4 heller ikke haft andre ansatte.

V.13 har haft med ovne at gøre. Det har han ikke selv.

Bilag 40 - 83, side 1 (mappe 7): Han har ikke udfærdiget opstillingen, som ligner en fra kontoret.

Bilag 40 - 83, side 2: Den har han skrevet, bortset fra påtegningen nederst på siden. De beløb, der er nævnt i denne, kan godt passe.

Bilag 40 - 83, side 3: I den tid han var ansat hos tiltalte, fik han en eller to lønsedler.

Bilag 40 - 83, side 4: Han aftalte med tiltalte, at han både skulle have officiel og uofficiel løn. Det var vel noget, kontoret havde fundet ud af.

Bilag 41 - 389, side 25: Han kan ikke forestille sig, at V.4 har indgået en sådan aftale, og i januar 2000 eksisterede firmaet jo slet ikke. Det er ikke noget, de har talt om, men han er sikker på, V.4 ville have sagt det, hvis det havde været aktuelt.

Bilag 41 - 629, side 1: Kender han ikke.

Bilag 41 - 708, side 2: Den check kan V.4 vel godt have modtaget. Når der i den sammenhæng kan være gået penge ind på hans konto, er det måske fordi V.4 ikke kunne hæve checken, sådan som han har forklaret ovenfor. Det er sket 1 eller 2 gange. Han kan ikke umiddelbart forklare, hvis en original check er udstedt til ham.

Bilag 40 - 71, side 3: Han har udfærdiget opgørelsen, dog ikke kolonnen til højre. Han har ikke aftalt, at den "uofficielle" del af hans løn skulle konteres til G6 Montering. Hvis bilaget er fundet hos ham, må han jo have fået det af tiltalte.

Bilag 40 - 71, side 1, har han ikke udfærdiget. Han har aldrig fået et kontantbeløb på 3.000 DM.

Bilag 41 - 629, side 1, bilag 41 - 707, side 4, Bilag 41 - 707, side 5, bilag 45 - 3, side 1, bilag 40 - 84, side 2, bilag 40 - 83: Hvis checken er indgået på hans konto, har han nok også fået pengene. Når bilagene er fundet hos ham, er det vel fordi tiltalte har givet ham dem for at overbevise ham om, at han ikke er blevet snydt.

Den attachemappe, bilagene var i, er en, som har ligget i bilen i adskillige år. Det er en mappe, han fik af firmaet mange år før. Det skal nok være bilag, han har lagt i mappen.

MM var engang direktør, nok først i HX. Han tror ikke, at MM var direktør i H1. MM og tiltalte blev uvenner på et tidspunkt, og så har MM vist ikke efter det haft noget med H1 at gøre.

Bilag 40 - 68, side 1 (mappe 7): Det er timer vedrørende DT, en tysker, og han har underskrevet som attestation af, at DT har arbejdet de timer, og det var jo ganske sædvanligt. DT var ansat på kontrakt. Han har på tilsvarende måde attesteret for danske ansatte.

Han har ikke arbejdet for V.4, for V.4 var aldrig selvstændig.

V.10 har som vidne forklaret, at tiltalte ind imellem er kommet i hans bar, Cafe G2, som han har haft i omkring 10 år. Man kan ikke overnatte på cafeen, for der er ingen værelser eller andet tilknyttet. Tiltalte har aldrig overnattet hjemme hos ham, for så godt kender han ham ikke. Ham bekendt har tiltalte heller ikke overnattet hos hans ansatte. For tiden er der 1 ansat, og det samme var vist tilfældet i 2001, hvor han havde en kvindelig medarbejder, AM.

Bilag 36 - 03 og 04 (mappe 5): Han har aldrig set de nævnte bilag før. De benytter ikke den slags bilag i cafeen. Han har aldrig set underskriften på bilaget. Den kan heller ikke stamme fra den medarbejder, han havde i 2001. De bruger ikke den slags kvitteringer. De bruger heller ikke det stempel, der er på bilaget. Måske stammer det fra en tidligere ejer, NB. Det er også et gammelt telefonnummer, der er anført i stemplets tekst. Da han har ejet caféen i 10 år, må stemplet jo være fra før 1997. Den pågældende kvindelige medarbejder arbejdede vist nok også for den tidligere ejer af cafeen. Han kan heller ikke forestille sig at have modtaget de beløb, der fremgår af bilagene.

Kriminalhauptkommissar V.9 har som vidne forklaret, at han arbejder i kriminalpolitiet i Tyskland i en afdeling, som i den pågældende retskreds, er ansvarlig for især økonomisk kriminalitet. Han har foretaget efterforskning på grundlag af en retsanmodning fra danske myndigheder, ligesom han har efterforsket i anden sammenhæng mod tiltalte.

Bilag 36 - 03, side 2 (mappe 5): Han har set bilagene i forbindelse med den nævnte retsanmodning fra Danmark. Han har været på caféerne G3 og G2. Han har opsøgt indehaverne og forelagt de nævnte bilag for disse. Det er dog kun lykkedes delvis, da Cafe G3 ikke længere var i drift. Derfor har han kun kunnet stille spørgsmål til Café G2s ejer. G2 ligger i byen ...1 ved et torv. Den kan nok dårligt kaldes en restaurant, men mere et sted, hvor man kan få sig en øl og snacks. Det er ikke som sådan restaurant eller spisested og slet ikke hotel eller lignende. Der er ingen overnatningsmuligheder. Der var heller ikke skilte med overnatningsmuligheder.

Han har forsøgt at træffe ejeren af G3, V.11, og fandt ud af, at denne havde været forpagter af restauranten i en periode. Det er en restaurant i en etage med store vinduer, som man kan se ind igennem fra gaden. Cafeen ligger i ...2, men ligner i øvrigt på mange måder G2 og er altså nærmest et ølsted uden mulighed for overnatning. De tilsagde V.11 tre gange til afhøring, uden at denne mødte op, men V.11 skrev til ham i dårligt formulerede breve, som fremtrådte sådan, at andre havde skrevet dem for V.11, som så blot havde skrevet under. På daværende tidspunkt lykkedes det ham derfor ikke at træffe V.11, men i starten af 2006 henvendte vidnet sig selv til ham. Han forstod, at V.11 havde uoverensstemmelser med tiltalte af arbejdsretlig karakter, og det var vist derfor, vidnet nu kontaktede ham. I den forbindelse afhørte han vidnet, herunder om overnatningsmulighederne. Rapportforklaringen fra V.11 er dennes egen fortælling. Det kan være svært at holde tiltalte og H1 ude fra hinanden, fordi begge er sigtet for mange ting, og V.11 var en central person i forbindelse med tiltaltes og H1s aktiviteter.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at H1 ejedes af SD, forklarede vidnet, at når der efterforskes mod tiltalte, er det fordi, H1 er et tysk anpartsselskab, GmbH. Den strafferetligt ansvarlige for et sådant firma er den indehaver, der er registreret i handelsregistret, men derudover er det efter tysk ret sådan, at ikke blot den registrerede direktør, men også den person, der faktisk driver virksomheden, er ansvarlig. Der bliver derimod ikke efterforsket mod de enkelte deltagere i selskabet. SD er alene anpartshaver for et vist antal anparter og er som sådan vanskelig at efterforske mod, da SD er ikke direktør eller den faktiske leder af selskabet. Rent faktisk "holder" SD disse anparter for tiltalte som Treuhänder, altså administrator.

Forespurgt om betydningen af ordet Treuhänder, forklarede vidnet, at der er en aftale mellem SD og tiltalte. Han ved ikke, om den er skriftligt nedfældet. SD er flere gange af tiltalte blevet inviteret på ferie og lignende, som dem der "holder" anparterne for tiltalte, og det er vederlaget for at have "holdt" anparterne. Det har været vigtigt for tiltalte ikke at fremstå som ejer af anparterne.

Man kender også i Tyskland princippet "sale and lease-back". Det er ikke nyt, og det er hans opfattelse, at man også i 2001 kunne arrangere et direkte sale and lease back arrangement. Foreholdt at det i 2001 angiveligt ikke skulle være muligt at lave et direkte sale and lease back arrangement mellem to firmaer, forklarede vidnet, at oprindeligt havde H1 leaset anlægget af F3 Leasing. Så vidt han husker, er dekontamineringsanlægget gået omkring andre firmaer, men det kompleks er ikke færdigefterforsket.

Forespurgt hvad der ligger i, at SD "holdt" anparterne for tiltalte og de påståede belønninger herfor, forklarede vidnet, at hans udsagn herom bygger på V.11s forklaring. I lang tid drejede afhøringen sig om, hvor tiltalte havde bopæl, var tilmeldt folkeregistret og lignende, og man nåede frem til en bestemt adresse, hvor det var påfaldende, at også den registrerede indehaver havde bopæl. Dette fik ham til at spørge, hvorfor SD, der er lektor, havde noget med H1 at gøre.

På basis af de sidste informationer, han har, hedder H1 nu G4 Umwelttechknik, hvor V.14 er registreret som direktør. Der har hele tiden været lidt usikkerhed omkring H1, der også blev kaldt H1X. Det drejede sig om, at tiltalte ikke har villet optræde som direktør for selskabet og heller ikke direkte som anpartshaver. Han har kendt til tiltalte i mere end 10 år. Selv om tiltalte kalder sig rådgiver for selskaberne, er tiltalte for ham at se den, der hele tiden har været chef.

På basis af de oplysninger, han har fået under sagen, har tiltalte i Tyskland opholdt sig hos V.14. Det er det samme sted som SD har bopæl, og hvor SD har lejet sig ind.

V.11 har som vidne forklaret, at han lærte tiltalte at kende i 1996 gennem V.13. Han arbejdede sammen med V.13, men var ikke ansat af denne. De arbejdede begge for tiltalte med varmeovne og lignende af forskellig størrelse. De fik begge timeløn. Han fik 22 DM i timen, andre fik 20 DM. Han arbejdede for tiltalte frem til 1999 og igen fra 2002 til 2004. Det var hovedsageligt ovne, han arbejdede med, men der var også noget gulvarbejde indimellem. Det hele foregik ikke i ...2. I 1996 var det også ind imellem i andre byer. Tiltalte valgte altid et sted tæt på byggepladsen, hvor de kunne sove.

Han kender V.14, og når han var i ...2, var mange af dem, også V.14, sammen. V.12 arbejdede der også, men var dog ikke med om aftenen. V.14 var den, der ringede, når det var nødvendigt, men stod ikke for lønudbetalinger. Det var tiltalte.

I 2002 arbejdede han "uden papirer". I 1996 var der kontrol der, hvor han arbejdede, og så blev han "tilmeldt". Tre måneder efter blev han imidlertid "afmeldt men blev ved med at arbejde - sort - for tiltalte. Han var fortsat på timeløn. Han fortalte tiltalte, hvor mange timer han havde arbejdet, og så fik han løn på det grundlag.

Foreholdt sin rapportforklaring - bilag 25 - 23, side 44 (mappe 5) - ifølge hvilken han i de første 3 uger arbejdede sort og fik 10 DM af tiltalte for hver demonterede ovn, forklarede vidnet, at det er rigtigt. Det var for selve demontagen af ovnene. De fik så 11 DM i timen for at køre ovnene væk. Stykprisen pr. ovn var ens uanset ovnens størrelse. Denne form for aflønning skete i hele perioden 1996 - 1999. Han havde ingen ansatte. Alle arbejdede for tiltalte.

Vidnet foreholdtes samme side, sidste afsnit, og de to første afsnit på den følgende side, hvoraf der blandt andet fremgår, at han ansatte 3 personer og videredrev forretningen og betalte de pågældende for de demonterede ovne, og han forklarer hertil, at han kun har fået for det arbejde, han selv har udført. Alle andre har fået deres løn fra tiltalte. Det anførte i forklaringen er således ikke rigtigt. Han blev i Tyskland afhørt uden tolk.

Lønnen blev udbetalt i kontanter. Han skulle have betaling for ca. 20 ovne om dagen. Han arbejdede som regel mindst 220 timer om måneden til den nævnte betaling. Dertil skal lægges lønnen for den tid, det tog at fjerne ovnene. Han fik som regel 1.000 DM hver den første og så yderligere penge midt på måneden. Lønnen for ovnene blev dog betalt hver uge. Han fik ikke noget beløb til dækning af daglige leveomkostninger.

Bilag 40 - 232, side 1 (mappe 39): Vidnet forklarede, at fra 1999 var han der slet ikke. Han har boet på adressen...2. Han kender imidlertid ikke erklæringen. Han har nok skrevet under, men ikke med det indhold, der er. Tiltalte har ikke kontaktet ham om bilaget. Han var ikke i tidsrummet 1997 - 2001 ansat i H1. Da arbejdede han bevisligt for et andet firma. I 1999 havde han en restaurant, Cafe G3. Han kender ikke til, at underentreprenører skulle have fået acontobetaling, men han ved, at nogle fik 10 % for at underskrive checks.

Han er sikker på, at V.8, V.4 og V.13 ikke har haft ansatte.

Som forklaret ejede han i 1999 Cafe G3, som han havde frem til 2002.

Bilag 36 - 03, side 2 og følgende sider (mappe 5): Han kender ikke kvitteringerne, og sådan ser kvitteringerne fra restauranten ikke ud. Stemplet er hans, men det er ikke ham, der har skrevet under. Man kan andre steder i sagen få bekræftet, at han ikke underskriver sig sådan. Man kunne end ikke sove på hans café. Tiltalte har af samme grund ikke overnattet hos ham, som det fremgår af side 2. Tiltalte har heller ikke overnattet privat hos ham. Han ved, at tiltalte hele tiden har sovet hos V.14. Han er sikker på, at de to stedse har haft et forhold til hinanden.

Side 5: Han kender ikke kvitteringen. Tiltalte har ikke overnattet 19 gange som det fremgår. Han så slet ikke tiltalte i den periode.

Side 6: Tiltalte har ikke overnattet de 18 gange, som det fremgår af bilaget, og som anført havde han ingen kontakt med tiltalte i 2001. Det var først fra 2002 og fremefter.

Side 7, 8 og 9: Man kan se, det er forskellige underskrifter. Nogle gange er det V.14, der har skrevet under, andre gange MS. Side 9 har MS underskrevet. Han har mange gange set hendes underskrift og kender den.

Side 10, 11 og 12: Det passer ikke.

Han kender intet til ovennævnte bilag. V.14, T og V.13 kom til ham en aften, hvor han lavede noget grillmad. Han skulle lave en regning til tiltalte, der betalte for maden. Siden den aften har han ikke kunnet finde sit stempel. Det konstaterede han nogle dage efter, at sammenkomsten havde fundet sted.

Han kan klart afvise, at tiltalte ved nogen af ovennævnte lejligheder overnattede hos ham, og der var heller ikke mulighed for det.

Da han var til afhøring hos politiet i Tyskland i 2006, syntes han ikke, han havde problemer med at forstå, hvad der blev sagt. Det er rigtigt, at den pågældende afhøring kom i stand, fordi han kontaktede politiet. Grunden hertil var, at han havde penge til gode hos tiltalte og var sur på denne.

Bilag 25 - 23, side 48 (mappe 5): Som regel arbejdede de 3 sammen. Manglede der en, fandt han en afløser. Så fik han pengene af tiltalte til at lønne den pågældende. De fik en samlet betaling for det antal ovne, de havde arbejdet med. De 10 DM pr. ovn, han har forklaret om, var til hver, ikke til deling. Når de kørte med ovnene, fik de timeløn. De kunne køre ca. 20 ovne om dagen, som blev kørt til lageret. Han betalte ikke de folk, der hjalp ham, af egen lomme.

Foreholdt side 48, 4. afsnit, hvoraf blandt andet fremgår, at vidnet antog en person, som han beskæftigede en kort tid og også betalte, forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har forklaret sådan. Han har ikke selv betalt nogen, og når han arbejdede sammen med andre, blev også disse betalt af tiltalte.

Dem, han kendte, der var ansat i H1, fik som regel også penge i hånden, bortset fra dem, der var "tilmeldt", altså officielt ansatte. V.15 fik som regel også pengene kontant.

Han arbejdede i ...17 på et gammelt sygehus i 2002. Ud over ham arbejdede LS, to russiske brødre, VK og andre. Han husker, at V.8 og V.4 også har arbejdet for H1.V.7 arbejdede vist ligesom LS kortvarigt for H1. De var der i 2002.

Side 50: Han tør ikke sige præcist, hvor lang tid der gik, før han opdagede, stemplet var væk. Det var ikke så ofte, han brugte det.

Som anført arbejdede han i 1996 og 1999 for firmaet H1. I 2002 var det samme firma, men nu var V.14 officielt leder, selv om det i realiteten var tiltalte, der stod for det.

Som forklaret tog han selv kontakt til politiet på et tidspunkt. Forud for da havde politiet forsøgt at få fat i ham, uden at han havde reageret på det. Da havde han jo ingen penge til gode. Det var dog ikke sådan, at han forsøgte at undgå politiet. Han var blot ikke i ...2, da politiet ville afhøre ham. Firmaet fik besked om, at politiet ønskede at tale med ham, men V.14 skrev efter aftale til politiet.

V.12 har som vidne forklaret, at han har kendt tiltalte i omkring 20 år. Han havde tidligere et virksomhedsrådgivningsfirma, og tiltalte henvendte sig i forbindelse med, at tiltalte ville oprette en virksomhed i Tyskland, en virksomhed som beskæftigede sig med asbestsanering. Det var i slutningen af 1980-erne.

Han kender virksomheden H1 Asbestsanierung. Han har været tilknyttet H1 som medarbejder for området marketing og salg. Han har også stået for hele den skriftlige korrespondance og forestået aftaler, kontrakter og lignende, herunder med statslige institutioner. Han var også tilknyttet H1 i perioden 1997 - 2001. Indtil november 2001 var han ansat, og senere var han tilknyttet selskabet som konsulent. Hans opgaver for selskabet var imidlertid uændrede.

Han havde ikke direkte med selskabets stiftelse at gøre, men bistod med igangsættelsen af virksomheden. Han kender imidlertid historien om selskabets stiftelse i kraft af, at han senere har set de pågældende dokumenter. Stifter var SD, og tiltalte var direktør. SD ejede samtlige anparter i selskabet. SD ejede også anparterne i perioden 1997 - 2001. SD havde ikke med den daglige drift at gøre. Den stod tiltalte for.

Han kender også MM. MM har indirekte været impliceret, fordi anparterne senere overgik til MM i kraft af en sikkerhed, der var stillet for et lån, som tiltalte havde modtaget, og hvor anparterne blev stillet som sikkerhed. Det var vist nok et lån, som blev optaget til styrkelse af selskabets likviditet.

Bilag 40 - 221 (mappe 8): Han har nok tidligere set svarene fra MM, men har ikke set de danske bilag før. Man kan se, at MM overtager kontrollen med selskabet. Tidligere var tiltalte "ubegrænset direktør" og kunne selv bestemme, men MM overtager anparterne på et tidspunkt og gav tiltalte strenge anvisninger på, hvorledes arbejdet skulle udføres. MM afgik ved døden i 1996.

SD ejede anparterne som Treuhänder. Det dækker over, at SD officielt og i handelsregistret står som ejer af anparterne, men internt kan SD godt eje anparterne på en andens vegne. For 1997- 2001 kender han ikke til de interne forhold, men alene, at SD var registreret som officiel ejer.

H1 GMBH blev likvideret for 3 - 4 år siden. Han var selv likvidator. Det var på likvidationstidspunktet stadig SD, der stod som ejer af anparterne.

H1 havde kontor i ...2. Her sad tiltalte, V.14, han og forskellige sekretærer. Hans opgaver var som ovenfor beskrevet, tiltalte var direktør og varetog hele det tekniske område, mens V.14 tog sig af bogholderi og administration. Tiltalte kunne udskrive checks på selskabets vegne. Han kan ikke sige, om V.14 havde tilsvarende mulighed. Han havde ikke. Han forberedte imidlertid ting til underskrift, også fordi tiltalte ofte ikke var der. Der lå blankochecks, som kunne udfyldes.

V.4, V.13 og V.8 var personer, som arbejdede for H1, nok ikke som ansatte, men som selvstændige. Man må spørge de pågældende om, hvorfor de var selvstændige. Når man næsten kun har offentlige institutioner som kunder, er det svært at have fastansatte medarbejdere. Det er mere fleksibelt, når de er selvstændige. De pågældende havde egne medarbejdere, i alt fald V.4 og V.15. Det var egentlig ham, der overtog projektledelsen, når der kom en ordre, og hans opgave var at forestå acontoafregningerne, hvorfor han var ude på byggepladserne og kontrollerede arbejdets stade. Det var her, han så, hvilke mennesker der arbejdede på projektet. De acontoafregninger, han stod for, var til bygherrerne. Han har sporadisk udbetalt penge til de nævnte personer, men han husker ikke konkrete tilfælde, også fordi der var forskellige byggepladser. Det var forskelligt, om han betalte med checks eller i kontanter. Nogle gange manglede de pågældende kontanter, og så var det det, de fik, andre gange blev pengene overført. Beløbenes størrelse varierede også. Der var afregning hver uge, men det afhang også af, om flere arbejdede sammen. Selv har han udbetalt nogle hundrede euro som højeste beløb. Var det større beløb, var det direktionen, der stod for det, og så skete det med check. Når han betalte, blev det nogle gange modsvaret af en udfærdiget faktura, ellers blev der betalt a conto. Det var forskelligt, om man fik en kvittering. Nogle gange var der forberedt en kuvert til den pågældende, som han bare skulle aflevere. Udbetalte han kontante penge, fik han naturligvis en kvittering.

Bilag 41 - 110, side 1 (mappe 9): Det var sådanne kvitteringer, som blev underskrevet. Han har ikke personligt udbetalt så stort et beløb, men det kan sagtens være, at V.15 har fået et sådant beløb for udført arbejde.

Bilag 41 - 78, side 1 (samme mappe) og 41 - 79, side 2: V.8 arbejdede et stykke tid for V.4, og i den forbindelse underskrev V.8 for V.4. Det er også meddelt bogholderiet, at V.8 måtte underskrive. Det er således rigtigt, at V.4 ikke selv har underskrevet begge kvitteringer. Han kender selv til et tilfælde, hvor det er foregået sådan, at V.8 har skrevet under, uden han dog har overværet selve underskriften. Han ved også, at V.8 har modtaget penge på V.4s vegne.

En af MMs foranstaltninger var, at der skulle udarbejdes årlige opgørelser. Der hvor de største forpligtelser lå over for medarbejdere og over for leverandører, skulle der laves en oversigt over både debet og kredit fakturaer, så man kunne få en balance ved årets udgang. V.4 og V.15 fik også sådanne oversigter. Det var bogholderiet, der udfærdigede dem, og han har på et tidspunkt set dem uden dog at have gennemlæst dem. Det skete som led i hans almindelige ajourføring med, hvad der skete i virksomheden.

Bilag 70 - 01, side 2 (mappe 40): Det er et eksempel på sådanne oversigter.

Han kender til et projekt på Maldiverne. Tiltalte havde vist været på Maldiverne, hvor der var store affaldsproblemer og fik den gode idé, at man kunne etablere et affaldsbortskaffelsesanlæg på Maldiverne. De ville etablere et anlæg på Maldiverne og var meget tæt på det, men det afhang af myndighederne, som selskabet også var i kontakt med. Det var vist V.15, som havde den direkte kontakt med myndighederne og denne, der var på Maldiverne. Det var jo et lille firma, så i en vis forstand var alle impliceret i projektet. V.15 skulle være den, der forestod tingene lokalt og finde ud af organisationsforholdene, hvem man skulle tale med og så videre. Selskabet havde vel ikke egentlig erfaring i, hvordan et anlæg skulle opbygges, men var jo generelt specialister i bortskaffelse. Han ved ikke, om V.4 var involveret i projektet.

Han kender alt til dekontamineringsanlægget og overdragelsen i 2001 til F3. Situationen var, at selskabet manglede kapital, og dekontamineringsanlægget til ovnene var firmaets største aktiv. De kom så på den idé, som er udbredt i Tyskland, at anlægget kunne overdrages og i samme sammenhæng lejes, altså sale and lease back. Firmaet G1 GmbH er hans.

Bilag 41 - 902 (mappe 18): De skulle finde et leasingselskab, der var villig til at gå ind i sagen, og det var F3-Leasing. F3 kunne imidlertid ikke bare købe og lease tilbage. Det var et krav, at et tredje firma blev involveret. Det var leasingselskabets forretningspolitik, uden at han nærmere kender baggrunden herfor. Ét firma skulle købe anlægget af H1, nemlig H2, og så overtog han det fra H2, og så blev det solgt tilbage via F3-Leasing. F3-Leasing afslog, at hans firma kunne købe umiddelbart af H1. Fremgangsmåden skete efter F3's anvisninger og krav. De store leasingselskaber gør det ikke længere således, at man umiddelbart sælger direkte til selskabet, som så leaser tilbage. Det nævnte bilag er en regning, hvor han sælger til F3-Leasing. Salgsprisen på 196.780 DM er indkøbsprisen plus de 10 %, som G1 skulle have i anledning af arrangementet. Beløbet var vederlag for den bistand, der blev ydet, samtaler, demontage, opbygning, alt muligt. Når dette skulle honoreres, selv om han allerede var ansat i H1 og fik løn her, skyldes det, at et var hans firma, der gik ind i sagen. Han husker ikke, om G1 havde medarbejdere dengang. Det har det ikke i dag.

Bilag 41 - 910: Det er fakturaen, hvor H2 sælger til hans firma. Den anførte pris på 186.680 DM er prisen på anlægget på det tidspunkt, hvor fakturaen blev udstedt.

Tiltalte betalte H1 for købet af anlægget. Han mener, at der på et tidspunkt var en check på 100.000 DM og en på 50.000 DM, som blev overført. Han mener også, at købesummen til H1 blev betalt. Han mener, de nævnte checks blev udstedt til H1. Restbeløbet blev tilbageholdt til forskellige garantikrav. F3 stillede krav om, at anlægget skulle være teknisk fejlfrit i forbindelse med overdragelsen, hvorfor det var nødvendigt, at det hele blev set efter, og det var på den baggrund, at beløbet blev tilbageholdt til garantistillelse. Beløbet var på omkring 36.000 DM. Han mener, at H1 har fået beløbet efterfølgende, men det er ikke noget, han positivt ved. De nævnte checks på 100.000 DM og 50.000 DM gav han til bogholderiet, vist til V.14.

Bilag 46 - 51, side 4 (mappe 23): Det viste sig senere, at V.14 bogførte checken forkert, som lån, og det kan V.14 bekræfte. Når han skulle aflevere checkene, skyldtes det, at tiltalte var ude at rejse. Han fik en blankocheck, som han stod for, og V.14 skrev, hvad der skulle stå efter hans anvisninger. Han tilkendegav i den forbindelse, at det var de første 100.000 af købesummen. Han har ikke sagt til V.14, at det var et lån.

Når dekontamineringsanlægget skulle passere tiltaltes virksomhed H2, skyldtes det, at dette krævede F3-Leasing. De ville jo gerne selv have gjort det direkte, men det tillod F3 ikke.

Bilag 42 - 04, side 4 (mappe 6): Det er fra H1s advokat. Han forestod kontakten med advokaten på H1s vegne, og som udgangspunkt er dokumentet lavet i samarbejde med advokaten. Han husker dog ikke konkret det pågældende dokument. Banken havde forventet, at kapitalen skulle forhøjes af likviditetsmæssige grunde, og tiltalte ville forsøge at etablere et lån, som dog aldrig blev realiseret.

Vidnet bemærkede nu vedrørende sit selskabs honorarnota i forbindelse med transaktionerne, at det beløb, hans firma fik, var 10.000 DM, altså nærmere omkring 5 %.

Han er HD i driftsøkonomi. Tiltalte stod for kalkulationer, når der blev afgivet tilbud, og så skrev han dem. Som anført var han i perioden 1997 - 2001 ansat i H1. Han havde i samme periode sideløbende sit personlige selskab G1.

V.14 var hovedbogholder. En revisor udfærdigede regnskaberne. Han havde ikke hver dag sin gang i virksomheden, også fordi der også var en del arbejde uden for virksomheden. Som sagt var han projektleder, og når der skulle skaffes ordrer, var han med ude på byggepladserne, som lå spredt i Tyskland.

Det var V.14, der stod for kassebeholdningen. Udbetalinger skete kun efter anvisning. V.14 var ansvarlig for udbetaling, når ledelsen havde godkendt det. Når han siger ledelse eller direktion, mener han tiltalte, som havde ansvaret for hele virksomheden.

Det var nogle konkurrencemæssige forhold, som bevirkede, at tiltalte var nødt til at bruge konstruktionen med Treuhänder.

MM kom jævnligt i virksomheden og talte overvejende med tiltalte. Principielt var det tiltalte, som orienterede om, hvad MM måtte have foreskrevet i relation til saldoopgørelser og lignende. Disse var egentlig hans idé, og han kender denne metode fra store virksomheder, han tidligere har været tilknyttet. Formålet er at sikre rigtigheden af balancer og lignende, og MM sagde, at man kunne anvende denne fremgangsmåde.

Efter MMs død i 1996 fortsatte tiltalte som direktør. På et tidspunkt kontaktede bobestyreren i dødsboet ham og meddelte, at MM var død, og at man nu havde en 6-måneders frist til at få afklaret MMs forhold. Han blev spurgt, om han ville gøre krav gældende og meddelte, at han ikke havde krav. Han hørte i øvrigt ikke mere til ejerforholdene efter MMs død, hvilket ikke undrede ham. Den almindelige selskabsdrift fortsatte jo, og kapitalforholdene sorterede ikke under ham.

G1 solgte til F3-Leasing. G1 havde jo derfor egentlig også en sælgers ansvar. Når H1 skulle stille sikkerhed, var det for at sikre hans selskab som køber. Når hans selskab ikke tilbageholdt noget beløb, var det fordi, at det hører ikke til selskabets metier. Konstruktionen havde ikke til hensigt at etablere et lån fra tiltalte. Han har ingen idé om, hvordan V.14 kunne tro, det var et lån. En mulig forklaring på misforståelsen kan være, at der jo gik betalinger ind og ud, som bogholderiet måske ikke kendte baggrunden for, hvorfor der måske blev lavet en mellemregningskonto, indtil beløbenes præcise karakter kendtes.

H1 blev som anført likvideret og gik senere konkurs. H3 Umwelttechnik GMBH er han tilknyttet som konsulent, ikke andet. Det er det samme arbejde, han udfører for det nuværende selskab, men det nye H1 har med gulvbelægning at gøre.

V.13 har som vidne forklaret, at han nok har kendt tiltalte i omkring 10 år. Det var via fodbold i ...4, Danmark. Senere, nok i 1997, begyndte han at arbejde for tiltalte. Arbejdet tog til, og i 1998 arbejdede han en stor del af tiden for tiltalte. Tiltalte var direktør i firmaet H1. Han arbejdede med nedtagning af ovne. Det var de 3-4 personer, der gjorde. V.8 var en af de andre, men det skiftede lidt. De andre var også på byggepladser og sådan noget. Noget af arbejdet foregik i ...2. Når de arbejdede i ...2, sov han somme tider på hotel, men senere kom de til at bo på selskabets kontor. Tiltalte boede også der, men også på hotel.

V.14 var sekretær i firmaet. V.12 var også på kontoret. SD har han set enkelte gange på kontoret. Han ved ikke, hvilken rolle SD spillede i firmaet.

Oprindelig fik han 16 eller 18 DM i timen, som senere steg til 25 DM, og til sidst fik han 30 DM i timen. Han skrev timerne ned og fik betaling hver måned. Det var ikke betaling pr. ovn. Arbejdsdagenes længde svingede lidt afhængig af arbejdet, nogle gange 8, nogle gange 12-13 timer. Gennemsnittet var omkring 10 timer dagligt. Tiltalte gav dem de adresser, hvor de skulle hente ovnene. På arbejdspladsen havde de en byggeleder, som ledede arbejdet. Det var forskelligt, hvem der var byggeleder. De skrev selv timerne ned og afleverede sidst på måneden timesedlerne til kontoret. Han fik løbende udbetalt penge til at leve for, vist 30 DM om dagen, af tiltalte. Disse acontoudbetalinger blev modregnet ved lønudbetalingen. I starten fik han lønsedler, men senere blev pengene bare overført direkte til banken eller betalt med check. I begyndelsen kvitterede han for de beløb, han fik, men det holdt op. Han har sommetider underskrevet blankokvitteringer, når han fik udbetalt de nævnte diætbeløb. Det var for eksempel, hvis han kom sent, og man ikke havde nået at udfylde kvitteringen på forhånd.

Månedslønningerne blev som regel betalt med check, som han indleverede i banken. Pengene blev ikke bankoverført. Han fik kun små beløb i kontanter, for eksempel diætpengene. Lønnen blev ikke betalt i kontanter. Tiltalte udskrev checkene; i hvert fald var det hans underskrift på checkene. I nogle måneder arbejdede han som selvstændig, men det blev ikke rigtig til noget. Han havde ingen medarbejdere i firmaet. Der er således ingen, der har hjulpet ham som ansat, heller ikke V.15. Han har ikke givet H1 lov til at indgå aftaler på sine vegne. De eneste papirer, han i øvrigt kender til, er opgørelser over de timer, han har arbejdet.

Han kender V.4 og har nogle gange arbejdet sammen med V.4, som dog mest var på byggepladserne. Så vidt han ved, arbejdede V.4 for tiltalte, og V.4 har selv sagt, at han arbejdede på timeløn.

Han kender også V.8 og har enkelte gange arbejdet sammen med denne. V.8 hjalp somme tider med arbejdet med ovnene i ...2. V.8 har fortalt ham, at han blev ansat af tiltalte. Han ved ikke, om V.8 selv havde medarbejdere.

Bilag 41- 414, side 9 og 10: (mappe 12): Han har aldrig været i den pågældende by. Underskriften ligner hans. Han kender ikke dokumentet og ved ikke, hvordan hans underskrift måske er kommet på det. Det passer ikke, at han skulle have 12.000 DM. Han ved ikke, om V.15 måske har været i ...18.

Bilag 41 - 414, side 11 og 12: Som han har fortalt, har han kun arbejdet på timeløn, aldrig på akkord eller andet. Han tør ikke sige, om underskriften er hans. Han tror det ikke. Han kender intet til det pågældende dokument.

Bilag 41 - 414, side 13 og 14: Det passer heller ikke. Underskriften kan imidlertid godt ligne hans. Han har som sagt aldrig været i ...18 og heller ikke fået beløbet på 9.500 DM. Han kender intet til kontrakten.

Bilag 41 - 414, side 15 og 16: Han kender ikke G17 og har aldrig været der. Han har ikke modtaget 16.000 DM. Underskriften kan godt ligne hans. Han ved ikke, om han har skrevet under, men han har i hvert fald ikke underskrevet aftalen med det indhold, der nu er.

Bilag 41 - 414, side 17 og 13: Den kontrakt siger ham heller ikke noget. Underskriften kan også godt her ligne. Han kender imidlertid intet til kontrakten. Hans månedsløn lå mellem 5.000 og 7.000 DM og som sagt altid udregnet på timebasis.

Bilag 41 - 414, side 19-22: Underskrifterne ligner hans, men han kender ikke noget til kontrakten.

Bilag 41 - 414, side 23 og 24: Han har ikke indgået en sådan kontrakt. Som sagt har han ikke været på nogen af de pågældende byggepladser, og han har heller ikke haft folk til det.

Bilag 53 - 05, side 13-15 (mappe 35) og bilag 41 - 491, side 10.

Bilag 41 - 110, side 1 (mappe 3S): Han har ikke i januar måned 1999 fået udbetalt 16.000 DM kontant.

Bilag 41 - 110, side 1: Underskriften ligner hans, men kvitteringerne var nogle, der blev brugt, når han fik diæter. Han har aldrig fået 16.000 DM.

Bilag 41 - 497, side 20 (internt 7, samme mappe), 41 - 115, side 1: Det er muligvis hans underskrift på kvitteringen. Han har imidlertid aldrig modtaget 16.000 DM. Han har været i ...3, som ligger i nærheden af ...2.

Bilag 41 - 496, side 2 og 3 og 41 - 223, side 1: Underskriften ligner hans, men han har aldrig fået 20.000 DM. Kvitteringerne blev som sagt brugt, når man fik diæter, altså 30 DM om dagen. De kvitteringer har han nogle gange skrevet under på, også ind imellem blanko.

Bilag 41 - 492, side 4 og 41 - 124, side 1: Underskriften ligner hans, men han har aldrig modtaget et sådant beløb.

Bilag 41 - 492, side 12 (intern 20) og 41 - 418, side 1: Underskriften ligner hans, men han har aldrig kvitteret for et sådant beløb, for det har han aldrig fået.

Bilag 41 - 492, side 16 (intern 23) og 41 - 120, side 1: Underskriften er anderledes, end den plejer, og sådan plejer han ikke at underskrive. Han har aldrig fået et beløb på 28.000 DM.

Bilag 70 - 01, side 1 og 2 (mappe 40): Han har ikke modtaget et sådant brev og tror, han ville have kunnet huske det, hvis det var tilfældet. Men resten er rigtig nok på side 1. Side 2 har han muligvis underskrevet, men efternavnet ser nu lidt mærkeligt ud. Han husker ikke, om han har underskrevet det pågældende dokument. Det eneste, han skrev under på i de år, han var ansat hos H1, var timesedlerne, men ikke på de beløb, der er nævnt i dag.

Bilag 70 - 02, side 1 og 2: Han har ikke modtaget et brev som vist på side 1. Det er ikke hans underskrift på side 2. Han har ikke set side 2 før.

I 1999 tjente han ca. 5.000 DM om måneden, men han arbejdede ikke alle dage. I de år havde han en timeløn på 25 DM.

Foreholdt at han i det pågældende år skulle have tjent ca. 314.000 DM, må han afvise det. Han har aldrig tjent et beløb af den nævnte størrelsesorden. Han har måske tjent 30.000 DM netto.

Efter at politiet havde ransaget hos ham i 2002, talte han med politiet. I begyndelsen forklarede han, at han kun havde været ansat på prøve i en uge i H1, men han indså så, at han havde handlet forkert og lagde kortene på bordet. Det er sandsynligt, at han også oprindeligt har benægtet, at han havde en tysk bankkonto. Det havde han imidlertid, og den blev oprettet, fordi H1 krævede, at han havde sådan en. Det var enten tiltalte eller V.14, der sagde dette.

Bilag 46 - 01, side 1 (mappe 21): Han tør ikke sige, hvornår han oprettede den tyske bankkonto. Underskriften er vist hans. Han tør ikke sige, om han måske så startede med at arbejde for H1 allerede i 1995. Det var nu vist i 1996. Det er lidt svært at sige, og han startede jo med kun at arbejde i beskedent omfang, og så blev det til mere efterhånden.

Bilag 70 - 22, side 1 og 2 (mappe 40): Han har på et tidspunkt boet i ...4, Danmark, men husker ikke hvornår. Underskriften på side 2 ligner hans, men han kender ikke til, at der skulle være indgået en sådan aftale i 1993.

Bilag 70 - 23, side 1 og 2: Han tør ikke sige, om underskriften er hans. Han har i hvert fald aldrig underskrevet en kontrakt med det indhold.

Han havde et firma, der var registreret, men det var ikke aktivt. Det skete, fordi han forventede arbejde i større omfang. Firmaet hed G5.

Bilag 40 - 239, side 1: Det kan godt passe, at firmaet er registreret i 1993. I starten var han som anført afløser hos tiltalte og arbejdede kun få gange. Meningen med firmaet var, at han skulle til Tyskland og arbejde. Måske har han været enkelte dage sammen med andre jugoslaver som afløser tilbage i 1993. De andre var CM og KP. Han oprettede firmaet, for at det hele kunne gå lovligt til. De sagde også på kontoret, at papirerne skulle være i orden, hvis myndighederne kom. TL arbejdede også for H1. Han havde ingen ansatte i sin virksomhed. Firmaet er senere afmeldt.

Der skulle to personer til at demontere ovnene. Ofte blev ovnene imidlertid taget ud uden at skille dem ad, og det krævede 3-4 personer.

Bilag 41 - 833, side 7 (mappe 17): Han har ikke set den pågældende faktura. Han har ikke givet H1 lov til at lave fakturaer på den måde.

Foreholdt at de i bilaget nævnte 2 checks på henholdsvis 1.000 og 6.165 DM er udstedt til V.15s konto og indsat her, forklarede vidnet, at han ikke ved hvorfor. Han har i hvert fald aldrig været på byggepladsen, og V.15 har ikke arbejdet for ham.

Bilag 41 - 833, side 8, sammenholdt med 41 - 569, side 2 (mappe 15): Det er muligt, at den pågældende check på 5.934 DM er gået ind på hans konto, men det har han vist også forklaret politiet, og det er jo også et beløb, der minder om den månedsløn, som han har fortalt om.

Bilag 41 - 568, side 2: Han ved ikke, hvorfor denne check er gået ind på V.15s konto. Han har aldrig afleveret checks til sig videre til V.15. Hans løn er stedse gået ind på hans konto. Det var H1s kontor, som indbetalte pengene på hans konto.

Han har to gange været ude at rejse med H1, på Mallorca hvor de var til julefrokost, måske 20 personer i alt.

Bilag 41 - 833, side 6 (mappe 17): Han har aldrig modtaget fakturaer af denne slags, og han har aldrig udstedt fakturaer på de ovne, der omtales. Som nu forklaret mange gange, var han på timeløn. Han har ikke udstedt sådanne fakturaer og har heller ikke bemyndiget andre til det.

V.14 har som vidne forklaret, at hun har kendt tiltalte siden omkring 1990. Hun sad på H1s kontor i perioden 1997 til 2001 og havde titel af "bogfører". Ud over hende var der en person i bogholderiet, NU. Hendes opgaver havde at gøre med alle forefaldende posteringer, kasse, bank, lønregnskaber med videre. I starten var tiltalte ikke ansat i H1, men havde en konsulentfunktion. Tiltalte blev imidlertid senere direktør. Bogholderiet udskrev checks, og hun kunne også underskrive checkene. Ud over hende kunne kun tiltalte underskrive checks. Tiltalte afregnede løn via sit firma, men var også egentlig ansat i en periode, og i denne periode blev der lavet lønsedler.

Bilag 40 - 1, side 12 (mappe 7): Det er et eksempel på sådanne lønsedler.

Bilag 41 - 878, side 1 (mappe 18): Sådanne bilag har hun også set. De blev udfærdiget på H1s kontor, nogle gange af hende, andre gange af hendes kollega.

Foreholdt at fakturaen vedrører samme periode som den netop dokumenterede lønseddel, forklarer vidnet, at tiltalte enten fik løn eller skrev en faktura. En forklaring kan være, at der er blevet afregnet over lønseddel, men der kan ikke være begge dele vedrørende samme beløb, for tiltalte fik kun en månedsløn. En mulig grund til, at der er forskel på de to beløb, kan være skatterne, men hun ved det ikke. Sådanne fakturaer blev også udfærdiget før 1998.

Bilag 40 - 249, side 1 (mappe 39): Hun har udfærdiget bilaget. Det er en opstilling af de beløb, som tiltalte har fået i 1998. Det var en almindelig omgangsmåde. Det var ens for alle i firmaet. Når der ikke står noget beløb for januar 1998, skyldes det vel, at tiltalte ikke fik løn i den måned. Hun er i hvert fald sikker på, at når den ikke er på opstillingen, har tiltalte ikke fået løn for den pågældende måned.

Foreholdt at bilaget er udfærdiget den 25. februar 2000, men refererer sig til året 1998, forklarede vidnet, at balancen er lavet efterfølgende.

Bilag 40 - 251, side 1: Det er en tilsvarende opstilling fra 1999. Forklaringen på, at de to bilag er udfærdiget samme dag må være, at balancen fra 1998 er udfærdiget på et forholdsvist sent tidspunkt.

Bilag 40 - 250, side 1: Hun har skrevet brevet. Det drejede sig dengang om, hvorvidt man var grænsegænger eller ej, og der var noget med en regel om 185 dage. Brevet er ikke skrevet på tiltaltes anmodning.

V.4, V.13 og V.8 kender hun. V.15 var selvstændig Det var V.4 også. V.8 var delvist selvstændig, men der var en periode på 2 år, hvor han var ansat. Hun ved, de var selvstændige, fordi de havde SE-numre og kom med en regning, således at der ikke blev betalt skat, bidrag til social forsikring og lignende. V.4 havde selv ansatte i sit firma, og det havde V.15 også. Det ved hun, fordi hun delvis har lært disse medarbejdere at kende. V.4 og V.15 udstedte fakturaer, eller rettere H1 udstedte dem efter de pågældendes anvisning, for de kunne jo f.eks. ikke læse fakturaer på jugoslavisk. V.4, V.15 og V.8 gav også sådanne anvisninger.

Bilag 41 - 127, side 1 (mappe 9): Dette er et eksempel på en sådan faktura. Fakturaen vedrører noget arbejde, der blev betalt pr. stk. Der var et givent antal, og det skulle honoreres med en bestemt stykpris, og det er udgangspunktet for teksten i fakturaen og beløbet.

Bilag 41 - 59, side 2: G6 Montering er identisk med V.4. Også her gælder det, at fakturaerne er udfærdiget på grundlag af oplysninger og instruktioner fra V.4.

Størsteparten af betalingerne skete med kontanter, resten med checks. Som regel var det hende, men også nogle gange kollegaen, der udbetalte pengene til V.4 og V.15. Kom de pågældende ikke ind på kontoret, blev pengene udbetalt på byggepladserne mod kvittering. Hun bogførte udbetalingerne. Som regel skete det ved månedens slutning, men det kunne ikke altid lade sig gøre, fordi pengene var i byggekasserne, så der var plus et sted og minus et andet, og det kunne ikke bogføres.

Bilag 41 - 897, side 1 (mappe 18): Hun har ikke udfærdiget de pågældende bilag, så det må være hendes kollega. Det var den slags kassekladder, de brugte i H1.

Side 70: Posteringerne vedrørende V.15 og V.4 er bogført indtil slutningen af 1999. Udbetalingerne til V.4 den 29. oktober og 29. november refererer sig til det, hun lige har forklaret: At der kunne være minus et sted og plus et andet. Det, der stod i byggekasserne, hørte under hovedkassen. Når en udbetaling daterer sig 29. oktober, er udbetalingen i hvert fald også sket i oktober måned.

Bilag 41 - 898, side 44: De mange udbetalinger til G6 Montering er foretaget på de tidspunkter, der er anført, og illustrer det nævnte problem. Det skal forstås således, at hun ved slutningen af året konstaterede det nævnte forhold om plus og minus, og så blev det bogført. Der blev brugt 2 uger på at afklare disse ting.

H1 var på et tidspunkt involveret i at oprette en genbrugsstation på Maldiverne, men projektet blev ikke til noget. Med i dette var hr. SD, tiltalte, hr. V.12 og V.4. Det var fordelt sådan, at en lavede det skriftlige, mens det tekniske kom fra V.4. V.4 fik betaling for sin bistand. Sammenlignet med hendes løn var det et stort beløb. Der blev udstedt en faktura i forbindelse med betalingen. Fakturaen blev udfærdiget af H1.

Bilag 41 - 01, side 1 f. (mappe 9): Det er den faktura, hun refererer til. Det er hendes kollega, der har udfærdiget fakturaen. Betalingen skete vist ad to gange med halvdelen hver, men hun er ikke sikker. En del af betalingen har hun forestået.

V.15 og V.4 fik også årlige oversigter over foretagne udbetalinger. MM fik det imidlertid ordnet sådan, at det kun skulle gælde beløb over 100.000 DM. MM var interessent i selskabet. MM gav også andre retningslinier, for eksempel om at tiltalte ikke blot kunne købe og sælge fast ejendom i modsætning til MM selv. MM havde ind i imellem sin gang på kontoret.

Bilag 70 - 01, side 1 og 2 (mappe 40): Hun har udfærdiget brevet og opstillingen. Opstillingen blev ikke sendt til V.15, som imidlertid kom på kontoret, hvor han underskrev opstillingen. Det overværede hun selv.

Bilag 70 - 03, side 1 og 2: Hun tror ikke, bilaget er sendt til V.4, for når der er påført dato, har V.4 kvitteret personligt på kontoret. V.4 kom ofte på kontoret, men hun husker ikke med sikkerhed, at hun overværede, at han kvitterede.

Bilag 70 - 04, side 1 - 3: Hun går ud fra, at hun har været på kontoret den pågældende dag. Hun er sikker på, at V.4 i hvert fald har underskrevet en gang i hendes nærværelse.

Bilag 70 - 05, side 1, følgende: Hun er helt sikker på, at han har underskrevet ved denne lejlighed, for da kom V.4 og andre forbi kontoret på vej fra ...19. Den nævnte dato har V.4 med sikkerhed fået det sidste beløb.

De tyske skattemyndigheder har foretaget kontrol hos H1. Det var en lønkontrol, og myndighederne kontrollerede også SE-numre, og man efterprøvede tillige, at der var tale om eksisterende virksomheder.

Hun kender til handlen vedrørende dekontamineringsanlægget. F3-Leasing var involveret i en sale and lease back-konstruktion, men hvordan enkelthederne var i denne, ved hun ikke.

Bilag 14 - 12, side 5 (mappe 2): Hun har set bilaget før. Det er det brev, hun refererede til vedrørende det beløb, der fejlagtigt blev bogført som lån. Det var således i 2001, at fejlen blev opdaget.

Bilag 46 - 51, side 4 (mappe 23): Hun har set denne check før. Hun har selv skrevet den. Tiltalte har underskrevet den. Hun fik 2 checks af hr. V.12, som var uudfyldte, men underskrevne og fik besked på, at der skulle skrives 100.000 DM på den ene check og på den anden et beløb på ca. 50.000 DM. Hun fik ikke at vide, hvad det drejede sig om. Når hun har skrevet "lån" på, var det fordi, hun den gang gik ud fra, at begge checks var et lån, men det viste sig at være en fejl. Fejlen blev opdaget noget senere, måske i 2002.

Der har rent privat været et finansielt forhold mellem hende og tiltalte. Det havde intet med firmaet at gøre. Tiltalte lånte forskellige beløb af hende. Det kunne være 20.000 DM eller 30.000 DM, men lånene er tilbagebetalt. Der var tale om løbende lån og tilbagebetaling. I alt lånte tiltalte nok 110.000 - 115.000 DM af hende. Tilbagebetalingen skete via bankoverførsler eller privat, typisk med 1.000 DM, senere med et beløb i euro svarende hertil.

Bilag 47 - 12, side 1 og 2 (mappe 24): Hun har udfærdiget bilaget. Posten "Darlehen T" er den omtalte forkerte postering.

Forespurgt hvorfor fejlen ikke er retten i saldobalancen, når hun ifølge det tidligere nævnte bilag måtte være klar over forholdet, forklarede vidnet, at man altid bogfører for hele måneden, og muligvis er bogføringen sket inden da, men det er absolut en fejl. Der står også på bilaget, at det er trykt den 26. september, men den oplysning er jo heller ikke rigtig. Det var et gammelt bogholderiprogram. Senere skete der ompostering, så det stod korrekt.

Bilag 47 - 13, side 1: "Darlehen V.17" på 150.000 DM er på den samme konto. Det er samme kontonummer, så det kan ikke være rigtigt. V.17, tiltaltes fader, har ikke lånt penge af H1. Det kan ikke være rigtigt, for det er den samme konto, og sådan en postering burde ikke kunne finde sted.

Når tiltalte var i Tyskland, overnattede han i lejligheden på kontoret. Også andre medarbejdere brugte den, for eksempel V.15 og V.4.

Hun kender G2, som ligger i byen ...1. Man kan drikke og spise på G2, men man kan ikke overnatte der. Hun ved imidlertid, at tiltalte har overnattet hos en medarbejder på stedet, som hedder SO.

G3 var oprindelig ejet af en tidligere medarbejder hos H1, V.11. Også her kan man spise og drikke og vist også overnatte. Hun tror, tiltalte har overnattet der nogle gange, for det har hun hørt fra andre.

Bilag 40 - 196, side 2 ff. (mappe 8): Hun har til dels set disse bilag før. Hun har måske selv skrevet nogle af bilagene. Det er sket efter anvisninger fra V.11. De to bilag vedrørende G2 har hun ikke skrevet. V.11 bad hende skrive bilagene vedrørende G3, fordi han selv fik penge for det, og V.11 næppe kunne selv, også fordi han ikke magtede tysk.

Hun var til stede, da politiet ransagede H1 i november 2002. Politiet tog meget med, muligt omkring 200 mapper. Der var også mange ting, politiet ikke tog med, for eksempel mapperne med byggekasserne og vist heller ikke de gamle bogføringsbilag. Ransagningen skete på kontoret i ...3. Der var også papirer andre steder, bl.a. bogføringsbilag. Efter ransagningen ringede V.4 til hende og sagde, at hun straks skulle tilintetgøre alle papirer, for ellers ville der "ske" dem noget, men hun tog det nu ikke alvorligt. V.4 forsøgte at lægge pres på hende, men kort tid efter kom en stor buket blomster til hendes fødselsdag, og den var vist var fra V.4 og hans veninde AN.

Hun var selv hovedbogholder. Hun kender SD fra tidligere tider. Han har ikke boet til leje hos hende. De har hver en lejlighed i samme ejendom. Hun omgås SD, som man omgås naboer.

MM fastsatte tiltaltes løn. MM døde i 1996, og derefter var der ingen, der bestemte tiltaltes løn. Lederen af selskabet derefter var vel tiltalte som direktør. Hun har gjort udbetalingerne færdige til tiltaltes løn. Tiltalte underskrev checken. Tiltaltes løn er vel aftalt med SD; hun har i hvert fald ikke haft indflydelse på den.

Bilag 40 - 1, side 22 (mappe 7): Der er tale om en lønseddel. Som sagt var tiltalte på et tidspunkt grænsegænger. Hun har ikke udfyldt bilaget, for ordet grænsegænger er stavet forkert.

Bilag 41 - 817, side 9 (mappe 17): Det er en faktura, men hun går ud fra, at tiltalte har fået de 9.000 DM. Hun er sikker på, at der også er afregnet moms, for det blev overført direkte. I den opstilling, hun nævnte før, og som hun selv har lavet, er beløbet også nævnt, og derfor er hun også sikker på, at tiltalte har fået beløbet.

Foreholdt bilag 41 - 817, side 9 og forespurgt, hvorvidt dette udviser lønnen for december måned, forklarede vidnet, at lønnen godt kan vedrøre november måned, som så er faktureret i december måned.

Bilag 41 - 817, side 8: Denne kan så også være løn for oktober måned.

Bilag 41 - 823, side 2: Der var en gang, tiltalte ikke fik penge, fordi der ikke var likviditet til det. Hun husker ikke, om det var det pågældende år.

Bilag 41 - 825, side 6.

Bilag 40 - 249, side 1 (mappe 39): Her kan man se, at tiltalte ikke har fået noget i januar, og i november har han fået den sidste løn for det år.

Bilag 41 - 192, side 2: Det er de regninger, der er blevet skrevet. Betalingerne stemmer ikke overens med regningerne. Der er mange flere regninger, og der må findes flere kontoudtog.

Foreholdt at der skulle være udbetalt 76.000 DM, forklarer vidnet, at der må være yderligere kontoudtog. De tal, der fremgår af bilag 40 - 249, side 1, er med sikkerhed en opstilling over de beløb, tiltalte har fået i kontanter eller via checks. Disse beløb foreligger der regninger for. Er der yderligere regninger, er de ikke betalt.

Bilag 40 - 1, side 22: Tiltalte var som anført i en periode grænsegænger, og ved en fejl blev der også udskrevet regninger i den periode. Fejlen opstod, fordi det på et tidspunkt var H2, og så blev tiltalte grænsegænger. Beløbet på fakturaen kan man se på kontoen for grænsegængere.

Forespurgt hvorfor der både er udstedt faktura og lønseddel vedrørende samme beløb, forklarer vidnet, at der med sikkerhed så er en kreditnota vedrørende fakturaen, for laves der en regning på et forkert beløb, sker der en modpostering.

Som anført lavede hun fakturaer for V.13, V.4 og V.8 for udført arbejde. Hun udbetalte også beløbene til de pågældende. Hun kontrollerede rigtigheden af fakturaerne, for eksempel antallet af styk, der skulle betales. Der blev ofte aftalt faste beløb, for eksempel 20.000 DM, til en entreprenør, og ved arbejdets afslutning skulle der så ske slutafregning. Der blev også udstedt fakturaer for andre end de tre nævnte personer. Det var en sædvanlig fremgangsmåde, både for tyskere og danskere.

De kontante beholdninger blev styret i kraft af en årsopgørelse, hvor hun kontrollerede, at kassen stemte. Der blev ikke lavet daglige eller månedlige afstemninger. Det var ikke nødvendigt, for hun var sammen med NU den eneste, der havde adgang til kassen. Tiltalte havde ikke. Så var der også problemet med byggepladskasserne. Kassen var efter arbejdstids ophør låst inde, så andre ikke kunne komme til den, og tiltalte havde ikke nøgle.

Der kunne være en del penge i kassen, nogle gange i en kort periode måske op til 50.000 DM. Når der blev hentet penge i banken, gik de først i kassen, selv om de straks skulle gives ud igen.

Bilag 41 - 1, side 1 (mappe 9) sammenholdt med bilag 41 - 1, side 2: Kvitteringer udstedtes først, når hele beløbet er betalt, og kvitteringen indeholder et tidligere delbeløb. V.4 har således tidligere fået 20.000 DM udbetalt uden kvittering. Transaktionerne blev styret via lister, som politiet må være i besiddelse af. Der er tale om separate lister, hvor man påførte de forskellige acontobetalinger, og når så hele beløbet var betalt, blev der udstedt kvittering. Det var ikke som sådan et bogholderibilag, men mere en notits til bogholderiet. Restbeløb blev udbetalt på check, mens der i øvrigt skete betaling med checks til V.4, V.15 eller V.8, og de pågældende fordelte så pengene til deres medarbejdere.

V.4s medarbejdere var danskere, som hun kun kendte ved fornavn. V.15 havde en, der hed PP. Også V.15s svoger arbejdede for ham. V.4s medarbejdere var typisk på byggepladserne og havde ikke noget med kontoret at gøre. Der var to yngre og en ældre medarbejder hos V.4, men ingen af dem kunne tale tysk, så hun talte ikke med dem.

Bilag 41 - 432, side 29 (mappe 13): Her ser man kun de små acontoudbetalinger. Det er en liste over H1s ansatte, og det er på den måde, det er gjort. Hvem V.4 har viderefordelt sine beløb til, ved hun ikke. Når en postering er overstreget, betyder det, at en person ikke var ansat i H1. Side 63: De 150 DM, der er nævnt nederst på bilaget, kan være benzinpenge. "V.8" er V.8, og de der nævnte var på byggepladsen.

Bilag 41 - 448, side 2: Er en opstilling over, hvad alle har fået i alt. Opgørelsen går ikke længere end til 15. oktober og drejer sig om acontoudbetalinger. V.4 fik på trods af, at han var selvstændig, acontobeløb, fordi hans medarbejdere jo skulle have et sted at sove. Alle fik beløb af den nævnte størrelsesorden.

De checks, hun udfyldte, var ikke med gennemslag, så hun tog en kopi af dem.

Bilag 41 - 701, side 2 (mappe 16): Hun tør ikke sige, om hun har skrevet checken. Originalchecken skal egentlig se ud på samme måde som på bilaget.

Bilag 45 - 4, side 2 (mappe 20): Forespurgt hvorfor der er et andet navn på dette bilag, forklarer vidnet, at V.8 ind imellem blev betalt via V.4, fordi V.8 ikke var ansat således, at han fik løn, men alene social forsikring. V.8 var egentlig selvstændig og boede i en lejlighed i ...8, Tyskland, men i øvrigt er det noget, som V.4 og V.8 har ordnet indbyrdes. Man kan vel sige, at det er lavet på denne måde, for at V.8 kunne få social forsikring, men at han ikke i øvrigt var ansat hos V.4.

Foreholdt at checken er den samme, men med to forskellige navne, forklarede vidnet, at den ene check jo er underskrevet, mens den anden ikke er, og der er måske sket en fejl.

Bilag 41 - 741, side 4 (mappe 16) sammenholdt med bilag 45 - 5, side 2 (mappe 20): Det er den samme situation som før.

Bilag 41 - 741, side 5: V.4 kvitterer jo her for 900 DM i kontanter og 5.088 DM i check.

Forespurgt hvorfor V.4 kvitterer for en check, der tilsyneladende er udstedt til V.8, forklarer vidnet, at H1 havde den aftale med V.4, at hvis denne skulle betale til V.8, udstedtes checken til sidstnævnte, mens det er V.4, som jo skal kvittere for pengene i forhold til H1.

Bilag 41 - 660, side 2 (mappe 15) sammenholdt med bilag 46 - 40, side 1 (mappe 23): Forklaringen er måske den, at tiltalte fik checken. Det kan hun ikke bestride, men V.4 skulle have den. Det er muligt, hun har udfærdiget checken. En mulig forklaring er, at V.4 var på en byggeplads og ikke selv kunne indløse checken. Tiltalte må have indløst checken til V.4 og have givet ham pengene.

Bilag 41 - 657, side 2, (mappe 15) sammenholdt med bilag 46 - 39, side 1 (mappe 23): Tiltalte havde ikke brug for at stikke et sådant beløb i lommen, for tiltalte havde selv løn. Når hun lånte ham penge, var det jo selvfølgelig fordi, han manglede penge, men hun kan ikke se nogen grund til, at tiltalte skulle stikke penge i lommen til sig selv.

Bilag 70 - 01, side 2 (mappe 40): Oprindeligt blev der lavet saldoopgørelse, hvis beløbet var på mere end 80.000 DM, som senere blev til et beløb på 100.000 DM.

Bilag 70 - 02, side 1: Hun har skrevet brevet.

Bilag 47 - 12, side 2 (mappe 24): Som tidligere forklaret er beløbet fejlagtigt bogført.

Bilag 47 - 13, side 1: Også her er beløbet som tidligere forklaret fejlagtigt bogført. Nogen må jo have rettet navnet til et andet, men hun kan ikke forklare, hvad der er sket. Det ligger i hvert fald fast, at de 100.000 DM og de 50.000 DM ikke har noget med lån at gøre. Adgang til H1s bogholderisystem havde hendes datter, der var i praktik, NU og hende selv. Det må jo således være en af de tre, der har foretaget ændringen til "V.17".

Som tidligere forklaret har hun lavet nogle af kvitteringerne fra Cafe G3. De havde ikke caféens stempel, og V.11 havde selv stemplet dem og fortalt, hvad der skulle stå på kvitteringerne.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Vedr. sagsmålet om skattepligt

Tiltalte har under sagen bl.a. forklaret, at han i alle de pågældende indkomstår, 1997-2001, fortsat var ejer af den faste ejendom ...4, Danmark, at han var gift og samlevede med BB og alene opholdt sig i Tyskland af forretningsmæssige årsager, at han i alt fald 36 gange årligt var hjemme i Danmark, typisk på weekendbesøg, hos ægtefællen og også holdt ferie sammen med ægtefællen, og at han indgav selvangivelse til de danske skattemyndigheder også for disse år. Retten finder det derfor bevist, at tiltalte på intet tidspunkt opgav sin danske bopæl, og tiltalte var da også indtil udgangen af 1999 tilmeldt..., Danmark. Tiltaltes forsvarer har også under proceduren erkendt, at tiltalte var skattepligtig i Danmark, men gjort gældende, at tiltalte ikke var klar over det i perioden 1997-2001 og heller ikke ved grov uagtsomhed var uvidende om det.

Tiltaltes skattemæssige forhold var i årene 2000 og 2001 ændret således, at han havde meldt adresseændring til Tyskland, men var i alle andre henseender uændrede og som ovenfor beskrevet. Tiltalte indgav som anført også i disse år selvangivelse til de danske myndigheder og foretog i den forbindelse fradrag på selvangivelserne efter principperne for de foregående år, herunder kørselsfradrag for 36 ture mellem Tyskland og bopælen.

Tiltalte må derfor i alt fald have indset det som overvejende sandsynligt, at den blotte omstændighed, at han meddelte adresseændring til Tyskland - efter hans forklaring som følge af problemer i selskabet - ikke kunne medføre, at han ikke var undergivet dansk skattepligt.

Vedr. H1

Tiltalte har bl.a. forklaret, at H1 blev stiftet i 1993, at han var direktør i selskabet og som sådan havde den bestemmende indflydelse, at han havde mulighed for at overtage anparterne via en såkaldt "Treuhänder"-kontrakt, at der ikke blev holdt bestyrelsesmøder i selskabet, og at han selv inden for vide grænser selv fastsatte sin løn, som efter hans forklaring alene afhang af selskabets likviditet og de enkelte projekters lønsomhed. Mange vidner har da også bekræftet, at det var tiltalte, der "bestemte".

Ifølge tiltaltes forklaring var anparterne ejet af SD. Af brevene af 29. juli 1993 (bilag 40 - 221) og 10. januar 1994 (bilag 40 - 222) fremgår imidlertid, at tiltalte indgik aftaler om anparterne i selskabet, som efter rettens opfattelse kun kan forstås således, at tiltalte var ejer af anparterne. Tiltaltes henvisninger til den såkaldte "Treuhänder" kontrakt forekommer lidet sandsynlige og underbygges ikke af troværdige dokumenter eller forklaringer. Tiltalte har selv forklaret, at han blot kunne bede om anparterne, hvorefter de ville være hans, og tiltaltes forklaringer om konstruktionen vedrørende anparterne er usammenhængende og lidet overbevisende.

Det findes efter det anførte bevist, at tiltalte var den reelle ejer af anparterne i H1.

Tiltalen udspringer af 3 forhold

  1. Yderligere indtægter i årene 1997-1999.
  2. Årene 1999-2001 med påståede udbetalinger til V.4/dennes firma G6 Montering, V.8 og V.13.
  3. Beløb fra salg af dekontamineringsanlægget.

Tiltalte har i alt væsentligt ikke bestridt anklagemyndighedens størrelsesmæssige opgørelse af beløbene i sagen og anklagemyndighedens opgørelser i øvrigt.

Ad a

Tiltalte har erkendt, at han i årene 1997-1999 modtog henholdsvis 98.070 kr., 105.737 kr. og 34.200 kr. mere i løn end de beløb, han selvangav. Differencerne var i forhold til tiltaltes økonomiske forhold i øvrigt, herunder de indtægter han selvangav, især i 1997 og 1998 af betydelig størrelse.

Tiltalte fik i disse år en fast månedlig løn, som blev indbetalt på hans tyske bankkonto. Han har forklaret, at han i de 3 år selvangav indkomsten på baggrund af oplysninger fra bogholderiet og ikke kontrollerede disse nærmere.

Som anført må det lægges til grund, at tiltalte var den reelle ejer af H1, og det forekommer usandsynligt, at han ikke skulle være klar over så store forskelle mellem den selvangivne og den faktisk udbetalte løn; en løn han efter sin egen forklaring selv fastsatte. Dette støttes af, der der under sagen i en række tilfælde er dokumenteret fakturaer fra tiltaltes - forlængst afmeldte - virksomhed H2 på samme beløb, som der er udstedt lønsedler for. Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at der var tale om bevidste "sløringer" fra tiltaltes side og finder det bevist, at tiltalte bevidst selvangav for lidt i indtægt til de danske skattemyndigheder.

Det bemærkes i den forbindelse, at tiltaltes påstand om, at enkelte af betalingerne stammer fra salg af filtre ikke understøttes af andre bilag end dem, tiltalte selv har fremlagt, og som MMs ægtefælle V.2 ikke har kunnet genkende som en type, hendes afdøde ægtefælle anvendte. Retten må tilsidesætte også denne del af tiltaltes forklaring.

ad b

Der er under hovedforhandlingen dokumenteret en lang række bilag og opgørelser for årene 1999-2001 med tilsyneladende fakturaer fra og kontrakter med V.4 eller dennes firma G6 Montering, V.8 og V.13. Tiltalte har ikke bestridt de bagvedliggende transaktioner, men gjort gældende, at de er reelle og ikke har resulteret i udbetalinger til ham.

Det er gennemgående for hele perioden, at der er hævet en lang række kontante beløb, ofte i hæveautomater og ofte 1.000 DM. Sådanne hævninger er i alt fald efter danske forhold usædvanlige, såfremt de skulle dække over almindelige forretningsmæssige transaktioner. Det må da også efter de forklaringer, som er afgivet af de tidligere medarbejdere, lægges til grund, at disse i meget betydeligt omfang er blevet aflønnet "sort". Kun tiltalte selv og V.14 kunne ifølge tiltaltes forklaring foretage sådanne kontanthævninger. Der er ingen grund til at tro, at V.14 på egen hånd skulle have foretaget hævningerne, og retten lægger til grund, at disse er foretaget af tiltalte eller efter hans instruks. Det er kendetegnende for sagen, at der ikke findes nogen klar sammenhæng mellem hævningerne, og hvad der ville være en sædvanlig betalingsfrist i forhold til fakturaudstedelsen. Det forekommer også påfaldende, at der for årene 2000 og 2001 først skete bogføring i december måned. Det må herudover lægges til grund, at det udelukkende var tiltalte, som har underskrevet de checks, som indgår i denne periode.

Anklagemyndigheden har under proceduren bl.a. fremhævet, at V.13 i 1999 udover de erkendte 95.000 DM ifølge de fremlagte fakturaer skulle have modtaget ca. 220.000 DM. Det forekommer ganske usandsynligt, at vidnet selv skulle have kunnet udføre arbejde for et sådant beløb, hvilket han da også har afvist.

Anklagemyndigheden har endvidere fremhævet udbetalingerne til V.4, som bl.a. angiveligt har modtaget 45.000 DM for udført arbejde for H1 i forbindelse med et affaldssorteringsanlæg på Maldiverne.

Det må lægges til grund, at der var korrespondance om et sådant projekt, således som flere vidner også har forklaret om, om end disse forklaringer ikke har været særlig overensstemmende. Retten finder det imidlertid ganske usandsynligt, at en person som V.4, der er uddannet tømrer, skulle besidde en sådan kompetence om affaldssortering, at dette skulle kunne resultere i en aflønning på det nævnte betydelige beløb, hvilket V.4 da også har afvist. Der er heller ikke fremlagt materiale, som kan støtte tiltaltes påstand om et projekt, som kunne gøre en sådan aflønning rimelig, og underskriften på kvitteringen på beløbet synes heller ikke at være V.4s. Retten må således afvise tiltaltes påstand om, at der var tale om betaling for konsulent-arbejde - svarende til et beløb på ca. 180.000 kr. - som blev godkendt af V.12, og som tiltalte ikke selv var nævneværdigt involveret i.

V.4 skulle ifølge de foreliggende dokumenter i 2001 have tjent i alt ca. 416.000 DM inklusive det erkendte, "sorte" beløb - over 1.5 mio. danske kroner. Et sådant beløb giver heller ikke her mening for én person, medmindre denne har haft ansatte, som skulle aflønnes af beløbet.

Efter rettens opfattelser er der heller ikke for dette vidnes vedkommende grundlag for at antage, at vidnet i noget omfang af betydning har haft ansatte, som skulle aflønnes af de beløb, han modtog, hvilket han da også har afvist.

De nævnte personer har i det hele afvist, at de har modtaget de beløb, som anklagemyndigheden betegner som "særegne". De har forklaret, at de i det hele var ansat på timeløn og kun modtog løn for det antal timer, de arbejdede. Det må naturligvis indgå i rettens overvejelser, at de nævnte vidner, selv efter deres sager er afsluttet, kan have en indlysende interesse i at benægte udbetalingerne, som kunne være udbetalinger af "sorte" penge fra tiltalte til vidnerne i yderligere omfang end det, de har erkendt og i vidt omfang er dømt for. Imidlertid har end ikke tiltalte selv påstået dette, hvilket ellers ville være naturligt, hvis det forholdt sig således.

V.13, V.8 og V.4s - troværdige - forklaringer stemmer i vidt omfang med sagens bilag og også med forklaringerne fra en lang række andre vidner, som også har arbejdet på timelønsbasis, og som samstemmende har forklaret, at tiltalte var den der styrede "det hele", hvilket modsiger tiltaltes påstande om de tre vidners roller i sagen. En række opstillinger om timeantal og beløb understøtter også disse vidners forklaringer.

For en del af disse udbetalingers vedkommende er der bagvedliggende kontrakter på ofte betydelige beløb. De nævnte vidner har i alt væsentlig afvist at have indgået kontrakter - i alt fald kontrakter med det indhold, som er dokumenteret under sagen. Det er rettens indtryk af vidnerne, at det forekommer usandsynligt, at de skulle være i stand til at forestå arbejde og have ansatte i henhold til kontrakter på ofte betydelige beløb. Det må således afvises, at der i noget omfang af betydning har været tale om, at de pågældende havde ansatte, og når der henses til de summer, de pågældende vidner ifølge bilagene skulle have fået udbetalt, virker det ganske usandsynligt, at de skulle have kunnet udføre arbejde for så store beløb.

Forklaringen fra tiltalte om, at de betydelige indbetalinger på hans konto, som ikke modsvarer de lønudbetalinger, han har opgivet, eller som der i øvrigt er fundet forklaringer på i sagen, i vidt omfang skulle stamme fra lån fra V.14, er alene bekræftet af dette vidne. Det er rettens opfattelse, at der ikke kan fæstes lid hertil, både som følge af vidnets særlige forhold til tiltalte, og fordi vidnets forklaring om, hvordan hun har kunnet udlåne meget betydelige pengebeløb ikke bestyrkes af andre oplysninger i sagen.

Retten har ikke tillagt det betydning, at en række af de aflønnede personer har fremtrådt som selvstændigt erhvervsdrivende og i et vist omfang også har været registreret som sådanne, da retten finder det bevist, at konstruktionen alene havde til formål at få de pågældende til at fremstå som selvstændige og ikke ansatte med henblik på at slippe for lønskat, sygesikringsbidrag m.v.

Ad c

Der blev ikke ved ransagningen hos H1 fundet bilag vedrørende denne beløbsmæssigt betydelige transaktion, hvilket i sig selv kan undre.

Ifølge de foreliggende fakturaer blev anlægget i perioden marts - juli 2001 af H1 solgt til H2, som solgte til G1 GmbH, der igen solgte til leasingselskabet, den såkaldte sale and lease back-konstruktion. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om, hvorledes anlægget efterfølgende blev stillet til rådighed for H1.

Salget til H2 er faktureret den 15. marts 2001 med en betalingsfrist på 30 dage. Beløb på hhv. 100.000 DM og 50.000 DM blev indsat på selskabets konto i juli 2001. Tiltalte har underskrevet checken på 100.000 DM, som bærer påtegningen om, at beløbet var lån fra tiltalte. Beløbene blev i overensstemmelse hermed bogført som lån, først fra tiltalte og senere fra dennes fader. Tiltalte har forklaret, at han først senere blev klar over den fejlagtige postering og da anmodede om, at den blev rettet.

Det forekommer påfaldende, at salget ikke blot kunne ske fra H1 til leasingselskabet, men involverede tiltaltes danske firma og V.12s tyske selskab. Det forekommer også lidet sandsynligt, at tiltalte med den position, han indtog og med de interesser, han havde i H1, ikke skulle have været bekendt med, hvorledes disse betydelige beløb blev bogført, og retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte ikke blot var bekendt med det, men også havde givet instruks herom. Den af tiltalte fremlagte "rettelsesinstruks" til bogholderiet forekommer også besynderlig i betragtning af, at tiltalte havde sin jævnlige gang i selskabet og blot kunne have givet mundtlig instruks om at rette forholdet. Det kan da også konstateres, at forholdet ikke er rettet i den bogføring, der finder sted ca. 3 uger efter tiltaltes påståede anmodning om rettelse, idet beløbet nu står bogført som lån fra tiltaltes fader, V.17, ligesom beløbet på 150.000 DM i forbindelse med likvidationen af selskabet ifølge den involverede advokat stadig står opført som "kapitalerstattende lån".

For så vidt angår beløbet på 150.000 DM muliggjorde den skete bogføring, at tiltalte kunne hæve et tilsvarende beløb som tilbagebetaling af lån og derfor uden beskatning, og beløbet må derfor - uanset det formelt blev indskudt i selskabet igen - betragtes som unddraget selskabet og udloddet til tiltalte. Det bemærkes, at selv om tiltalte principielt ville skylde H1 et tilsvarende beløb, kan det ikke antages, at denne gældsforpligtelse ville være blevet gjort gældende af selskabet.

Der er ubestridt, at restbeløbet på 36.680 DM i forbindelse med sale and lease backkonstruktionen ikke blev indsat på selskabets konto. Tiltaltes påstand om den senere tilbagebetaling er ganske ubestyrket, hvorfor også dette beløb må betragtes som udloddet til tiltalte.

Sammenfattende finder retten det herefter i det hele bevist, at der er sket udlodninger til tiltalte i det omfang, der er rejst tiltale for. Efter det, der er anført ovenfor, er det ubetænkeligt at anse det for bevist, at der er tale om forsætlig skatteunddragelse.

Forhold 2

Tiltalte har forklaret, at han ikke overnattede på cafeerne G3 og G2, men dels hos V.11 privat, dels hos en ansat på G2. Forklaringen er ikke bestyrket af andre oplysninger, og retten tillægger ikke V.14s forklaring om, at hun har udstedt kvitteringerne på V.11 vegne, vægt.

Det må efter de forklaringer, som er afgivet af de daværende ejere af cafeerne, V.11 og V.10, samt af Kriminalhauptkommissar V.9, lægges til grund, at der heller ikke var mulighed for at overnatte på de to cafeer, hvilket er det indtryk, kvitteringerne giver.

V.11 har videre forklaret, at tiltalte ikke har overnattet hos ham, heller ikke privat, og at underskriften på kvitteringerne, som han ikke har udstedt, ikke er hans.

V.10 har tillige forklaret, at han aldrig har set de nævnte bilag før, en type og et stempel som ikke benyttes i caféen, ligesom han ikke genkender underskriften på bilagene. Kvitteringerne kan ifølge vidnets forklaring heller ikke stamme fra den medarbejder, han havde i 2001, men kan stamme fra en tidligere ejer, NB, hvilket i givet fald så ligger før 1997.

Retten finder det herefter ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte forfalskede bilagene eller lod disse forfalske, hvorfor tiltalte også er skyldig i forhold 2.

Tiltalte er herefter i det hele skyldig efter anklageskriftet.

Ransagning hos tiltalte skete i november 2002, hvor der blev beslaglagt et betydeligt materiale. Sagen blev herefter undersøgt hos ligningsmyndighederne, som formelt foretog anmeldelse den 28. april 2005, og tiltale blev rejst ved anklageskrift af 8. maj 2006. Sagen har involveret et betydeligt antal personer og selskaber og har været kompliceret af, at centrale selskaber og personer havde hjemsted i Tyskland, ligesom tiltalte frem til hovedforhandlingen benyttede sin ret til ikke at udtale sig. På denne baggrund er sagens tidsmæssige forløb ikke således, at det kan begrunde en strafnedsættelse.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171, og § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, til fængsel i 1 år og en bøde på 1.900.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fastsat nedenfor.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med fængsel i 1 år.

Tiltalte skal betale en bøde på 1.900.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 25. november 2008, 12. afdeling, S-0135-08

Byretten har den 18. oktober 2007 afsagt dom i 1. instans (SS 1459/2006)

Tiltalte T har påstået frifindelse, subsidiært formildelse af frihedsstraffen, således at den gøres helt eller delvist betinget.

Anklagemyndigheden ´h½ar påstået skærpelse af frihedsstraffen.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 1 d, således at "1.046.325 kr., ændres til "1.046.235 kr." I forhold 2 skal "Cafe G3" ...

Det bemærkes, at der for byretten ud over de vidner, som fremgår af byrettens dom, er afgivet forklaring af vidnerne V.15 og V.16. Deres forklaringer fremgår af retsbogen fra 26. april 2007.

Forklaringer

Tiltalte har for landsretten alene afgivet forklaring om sine helbredsmæssige forhold i forbindelse med et spørgsmål om sagens udsættelse.

Vidnerne V.13, V.11, V.3, V.4, V.6,V.7, V.15, V.12 og V.14 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er for landsretten endvidere afgivet vidneforklaring af V.17, V.18, V.19 og V.21

Det bemærkes, at "H1" i det følgende er brugt både for "H1" og " H1X" .

Tiltalte har vedrørende sine helbredsmæssige forhold forklaret, at han for nogen tid siden fik ligesom et slag ned over venstre side af ansigtet, hvilket medførte en kortvarig lammelse. Han blev efterfølgende opereret for nethindeløsning. Han har fortsat problemer med synet samt hørenedsættelse og tinnitus. Han har også problemer med at sove om natten, ligesom han har koncentrationsbesvær. Han er fortsat under lægelig behandling, og han skal snart til undersøgelse på et sygehus i Danmark med henblik på eventuelt at få et høreapparat, som skulle kunne hjælpe på tinnitus. Han kan ikke koncentrere sig om at afgive forklaring i landsretten, og han har ikke i forbindelse med sagens forberedelse været i stand til at afholde møder med sin forsvarer. Han har fået oplyst fra sygehuset, at han kan forvente at blive indkaldt til sygehuset i Danmark inden for ca. 3 måneder. Tiltalte har i øvrigt tilkendegivet, at han ikke ønsker at afgive forklaring, så længe han har det, som han har det.

V.13 har supplerende forklaret, at han ikke husker præcist, hvornår han startede med at arbejde for H1 i Tyskland, men det var først i 1996 eller 1997, han begyndte at arbejde mere stabilt for H1. Det var tiltalte, der ansatte vidnet i H1. Vidnet husker ikke, om der blev udfærdiget ansættelseskontrakt. Hver morgen fik de udleveret en adresseliste over de steder, hvor de skulle udføre arbejde. Nogle gange fik de listerne af V.14 nogle gange af tiltalte. Det afhang af, hvem at de to, der var på kontoret. Tiltalte kom nogle gange på byggepladserne, men det mener vidnet ikke, at V.14 gjorde. Vidnet havde også kontakt med V.12 på kontoret. SD hjalp nogle gange til på kontoret. Vidnet ved ikke, hvilken stilling SD havde. Vidnet afleverede løbende bilag til kontoret, hvor kunderne havde kvitteret for det udførte arbejde. Han lavede timeopgørelser en gang om måneden, og han blev aflønnet månedligt. Det var oftest tiltalte eller V.14, han afleverede timeopgørelserne til. Han fik udbetalt lønnen på en check. Vidnet havde en konto i en bank i ...2. Han fik de daglige diæter på 30 DM udbetalt kontant af tiltalte. Det var tiltalte, han fik diæterne af, men han kan ikke udelukke, at han nogle få gange har fået diæterne af V.14. Han fik nogle gange udbetalt diæter ugevis. Han tror ikke, at han har modtaget større kontantbeløb for udført arbejde. Det var kun i starten, at han fik lønsedler. Det er rigtigt, at han har fået en dom for skatteunddragelse vedrørende det arbejde, han udførte for H1. I starten troede han, at det hele foregik legalt, men efterhånden blev han i tvivl uden dog at foretage sig noget i den anledning.

Foreholdt håndskrevet bilag vedrørende uge 45, ekstrakten side 473, har vidnet forklaret, at de 150, der er noteret ud for hans navn, må være diæter i DM for 5 dage. Foreholdt håndskrevet bilag vedrørende uge 48, ekstrakten side 475, har vidnet forklaret, at de 150 DM, som er anført ud for hans navn, også må være diæter.

Foreholdt liste vedrørende aconto betalinger for 2000, ekstrakten side 883 nederst, har vidnet forklaret, at han muligvis har set dette skema før. Tiltalte kaldte ham V.13. De beløb, som er anført ud for hans navn, må være diæter. Det kan godt passe, at han arbejdede for H1 i perioden fra januar til juni 2000. Vidnet arbejdede nogle gange sammen med V.8, der hjalp med ovnene. Vidnet kan ikke huske, om han har fået penge udbetalt af V.8. Vidnet havde eget firma med SE-nummer, men brugte det ikke. Han lavede ikke regnskab eller selvangivelse for virksomheden, for firmaet eksisterede overhovedet ikke. Han var ansat som timelønnet i H1, og han stiftede alene firmaet for at kunne give tiltalte et SE-nummer. De checks, han modtog, var underskrevet enten af tiltalte eller V.14.

Foreholdt kontrakt, ekstrakten side 411 og 412, har vidnet forklaret, at han først så dette dokument i byretten. Det ligner hans underskrift, men han kan afvise, at han har underskrevet kontrakten. Han kan ikke forklare, hvordan hans underskrift er blevet påført. Han har aldrig arbejdet i ...5, og han har aldrig indgået en aftale med tiltalte om, at han skulle udføre det pågældende arbejde for 16.000 DM. Foreholdt faktura af 15. januar 1999, ekstrakten side 413, samt kvittering, side 414, har vidnet forklaret, at han først har set fakturaen under denne retssag. Han har ikke udfærdiget den pågældende faktura, og han har heller ikke bedt andre om at gøre det. Han tror heller ikke, at det er ham, der har kvitteret for 16.000 DM. Han tror slet ikke, at underskriften på kvitteringen er hans. Han tjente kun omkring 6.000-8.000 DM om måneden. Han har heller aldrig hørt om, at andre ansatte modtog 16.000 DM kontant.

Foreholdt kontrakt, ekstrakten side 416 og 417, har vidnet forklaret, at han ikke har set denne kontrakt i 1999. Det ligner hans underskrift, men han ved ikke, hvordan den er blevet påført. Han har aldrig været i ...5. Foreholdt faktura, ekstrakten side 418, og kvittering, side 420, har vidnet forklaret, at han aldrig har modtaget de 16.000 DM. Han har aldrig indgået aftale med tiltalte om udførelse af det pågældende arbejde.

Foreholdt kontrakt, ekstrakten side 426 og 427, har vidnet forklaret, at han aldrig har indgået denne aftale med tiltalte, og han har ikke set kontrakten i 1999. Foreholdt faktura, ekstrakten side 428, og kvittering, side 431, har vidnet forklaret, at han aldrig har modtaget 16.000 DM. Han ved ikke, hvordan hans underskrift er påført det pågældende dokument. Foreholdt kvittering, ekstrakten side 435, har vidnet forklaret, at han aldrig har modtaget 21.000 DM. Han kan ikke huske, at han skulle have underskrevet kvitteringen.

Foreholdt faktura, ekstakten side 436, har vidnet forklaret, at han ikke har udstedt fakturaen og heller ikke bedt andre om at gøre det. Foreholdt kvittering, ekstrakten side 439, har vidnet forklaret, at han ikke har modtaget 20.000 DM. Han arbejdede hele tiden kun på timeløn.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 517, har vidnet forklaret, at han ikke har modtaget 20.000 DM. Han har ikke set fakturaen i 1999. Foreholdt, at der er en yderligere faktura dateret samme dag den 12. juli 1999, ekstrakten ride 518, har vidnet forklaret, at det godt kan være, at han har fået udbetalt 6.540 DM på en check, for det er realistisk i forhold til hans løn. Han husker dog ikke den konkrete udbetaling. I begyndelse skrev han en faktura til H1, når han skulle have udbetalt løn. Senere skrev han timesedler. Han vidste godt, at H1 udfærdigede fakturaer i hans navn.

Foreholdt brev af 11. januar 2000 vedrørende kontoafstemning med bilag, ekstrakten side 489 og 490, har vidnet forklaret, at det muligvis er hans underskrift på side 490, det ligner i hvert fald lidt. Han kan ikke huske, om han har underskrevet det pågældende dokument. Han har aldrig modtaget beløb i den størrelsesorden. Foreholdt analyseark med opgørelse og afstemning for indkomståret 1999 for vidnet, ekstrakten side 408, har han forklaret, at han havde en konto i F6 Bank. De indsættelser, der fremgår af bilaget, er den løn, han fik fra H1. De beløb på 16.000 DM, der er anført som kontante udbetalinger, har han aldrig fået, og han har således ikke fået 219.443 DM udbetalt kontant i løbet af 1999.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 707, har vidnet forklaret, at han ikke har set den pågældende faktura i 2000. Foreholdt check, ekstrakten side 702, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har fået beløbet på 4.560 DM. Foreholdt kvittering, ekstrakten side 705, har vidnet forklaret, at han ikke har fået 10.540 DM kontant. Han har heller ikke fået 540 DM. Han kvitterede for udbetaling af diæter.

Han kan ikke huske, om han har underskrevet blankokvitteringer.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 761, og kvittering, side 762, har vidnet forklaret, at han aldrig har modtaget 21.190 DM kontant. Foreholdt brev af 3. januar 2001 vedrørende kontoafstemning med bilag, ekstrakten side 1823A og 1823B, har vidnet forklaret, at han ikke tror, at det er hans underskrift på side 1823B. Han kan ikke huske, at han skulle have modtaget det pågældende brev med bilag.

Foreholdt fakturaerne, tillægsekstrakten (i det følgende tillægsekstrakt I) side 12, 13 og 15, har vidnet forklaret, at han ikke har modtaget de pågældende beløb kontant. Foreholdt kontrakt, samme ekstrakt side to, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om han har set aftalen i 2001. Det ligner hans underskrift. Han har ikke indgået en aftale om, at han skulle modtage 20 DM pr. ovn. Han arbejdede på timeløn.

Foreholdt brev af 12. januar 2002 vedrørende kontoafstemning med bilag, ekstrakten side 1856 og 1857, har vidnet forklaret, at han ikke tror, at det er hans underskrift på side 1857. Han husker ikke at have modtaget en sådan opstilling.

Han har aldrig haft personer ansat, som han skulle betale løn til. Der var heller ikke nogen, der fik udbetalt sin løn gennem ham. V.15 er vidnets stedsøn. Vidnet har ikke betalt løn til V.15.

På forsvarerens forespørgsel har tiltalte forklaret, at han startede i H1 som afløser lidt før 1997. Det firma, han oprettede, hed vist G5. Foreholdt, at dette firma skulle være oprettet i 1993, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, men at det blev afmeldt, hvorefter han senere oprettede et nyt firma. I 1993 arbejde han også i Tyskland, men måske kun et par dage i løbet af et par måneder. Det gjorde han vist også i 1994 og 1995, men han husker det ikke nærmere. Han arbejdede mere og mere, og i 1996 eller 1997 begyndte han at arbejde mere intenst. Foreholdt håndskrevet bilag vedrørende danske medarbejdere i 1993, tillægsekstrakt II side 107, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om han i 1993 fik udbetalt noget. Foreholdt side 104 vedrørende 1994 har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han dette år fik udbetalt de anførte beløb. Foreholdt side 102 vedrørende 1995 har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han fik udbetalt de anførte beløb i 1995, men han arbejdede ikke i hver måned i 1995.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 1866, har vidnet forklaret, at han ikke har udfærdiget den pågældende faktura. Han har aldrig været i ...18. Han ved ikke, om V.15 har været der. Foreholdt check, ekstrakten side 1777, og check, side 1781, har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvorfor de 2 beløb, der ifølge fakturaen side 1866 er betalt på check, er betalt på check udstedt til V.15 og indsat på V.15s konto.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 1864, har vidnet forklaret, at han ikke har udstedt den pågældende faktura. Han kan ikke huske, om han har set fakturaen i 1999. Foreholdt check, ekstrakten side 1865, og check, side 1867, har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvorfor checken på side 1867, der er udstedt til ham, skulle være indsat på V.15s konto.

Han kender V.19, der også bor i ...4, Danmark. Han kan ikke huske, om de har arbejdet sammen. Han har arbejdet sammen med to, der hed ..., men han ved ikke, hvad de hed til efternavn. De lavede ovne sammen. Foreholdt byggedagsseddel, tillægssektrakt II side 48, har vidnet forklaret, at det godt kan være, at han har arbejdet på byggepladsen ...22, men han husker det ikke.

V.11 har supplerende forklaret, at han kan bekræfte sin forklaring for byretten. Det er rigtigt, at han arbejdede for H1 frem til 1999 og igen fra 2002 til 2004. Fra 1999 til 2002 arbejdede han for et andet firma, og han havde samtidig en cafe i ...2. Hans arbejde med demontering at ovne blev betalt pr. stk., men for alt andet arbejde fik han timeløn. Han udarbejdede timesedler til H1 og fik herefter lønnen udbetalt. Det var V.13, der var gruppeleder, men vidnet var ikke ansat af V.13, og han har aldrig fået løn af V.13. Når vidnet arbejdede officielt, fik han lønnen indsat på bankkontoen. Når han arbejdede sort, fik han kontant betaling. Han kan ikke huske, om han har fået betaling i form af check.

Foreholdt erklæringen om ugentlige a contobetalinger på 400 DM, ekstrakten side 1816, har vidnet forklaret, at det er hans underskrift, men det er ikke ham, der har skrevet under. Han så erklæringen første gang under denne retssag. Han ved ikke, hvorfor den blev udfærdiget. Han var sygemeldt den 7. februar 2005. Det passer ikke, at han, som anført i erklæringen, var i firmaet fra 1997 til 2001. Vidnets far døde i midten af december 2004, og han meldte sig efterfølgende syg. V.14 indkaldte ham for at skrive under på et eller andet, men det gjorde han ikke. De andre sagde, at det var en fyreseddel, hun ville have vidnet til at underskrive.

Vidnet ved ikke, hvordan de andre, som er nævnt i erklæringen, fik deres løn udbetalt. Han ved ikke, om de andre var underentreprenører. Han ved heller ikke, om de i givet fald havde ansatte. I den periode, vidnet arbejdede sammen med de personer, der er nævnt i erklæringen, var det kun de pågældende, der selv var der. Vidnet var ansat i H1.

På forsvarerens forespørgsel har vidnet forklaret, at han ikke var på H1s kontor den 7. februar 2005. Han var som nævnt sygemeldt på det tidspunkt. Foreholdt afhøringsrapport af 8. marts 2006, ekstrakten side 2305, og den danske oversættelse side 2318, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han blev afhørt af politiet den pågældende dag. Foreholdt den danske oversættelse side 2332, 1. afsnit, "Derefter arbejdede jeg, ... kunne virkelig ikke mere" har vidnet forklaret, at han har forklaret til politiet, at han arbejdede frem til den 15. februar 2005. Han var imidlertid sygemeldt, men han skulle køre ovne en gang imellem i januar og februar måned, og det var først den 15. februar, han helt stoppede med at arbejde. Foreholdt oversættelsen, ekstrakten side 2320, nederste afsnit "Efter at han havde spurgt mig ... drive ovnforretning med" har vidnet forklaret, at det var tiltalte, der betalte de pågældende personer. Foreholdt side 2320A, 1. afsnit "De tre var ... demonterede ovne" har vidnet forklaret, at det skete, at vidnet 2-3 gang hentede penge for dem alle sammen, som de så delte. Foreholdt ekstrakten side 2323, 3. sidste afsnit "alt efter om jeg ... også betalte" har vidnet forklaret, at vidnet fandt personale til tiltalte. Vidnet har ikke forklaret, at det var ham selv, der antog folkene. Vidnet fik løn nogle gange hver anden uge og nogle gange en gang om måneden. Han fik typisk udbetalt beløb på op til 1.000 DM. Han ved ikke, hvordan V.13 fik betaling for sit arbejde. Han så på et værtshus, at V.13 fik kontant betaling, men han kunne ikke se, hvor mange penge der var. Foreholdt, at han i byretten har forklaret, at V.15 som regel fik pengene kontant, har vidnet forklaret, at det er rigtigt. Han kan ikke mere præcis huske, hvornår det var, han så, at V.15 fik kontanter, men det må have været i 2002 eller 2003.

Foreholdt af anklageren kvittering fra G3, ekstrakten side 1806, har vidnet forklaret, at det ikke er ham, der har underskrevet kvitteringen. Kvitteringen er skrevet af MS, som er datter af V.14. MS arbejdede ikke i vidnets cafe. Han ved ikke, om det er MS, der har underskrevet fakturaen. MS arbejdede i H1, og det er derfor, han kender hendes håndskrift. Vidnet havde ingen ansatte i cafeen. De 18 overnatninger har aldrig fundet sted på vidnets cafe. Der var slet ikke værelser på cafeen. Vidnet har ikke givet nogen fuldmagt til at udskrive kvitteringen. Hans stempel forsvandt på et tidspunkt fra cafeen, men han ved ikke, hvornår det skete. Foreholdt kvittering fra G3, ekstrakten side 1807, har vidnet forklaret, at han ikke har udfærdiget kvitteringen, og han har heller ikke bedt andre om at gøre det.

På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at V.13, tiltalte og V.14 kom på hans cafe i anden halvdel af 2002 for at spørge ham, om han ville arbejde for tiltalte igen.

V.3 har supplerende forklaret, at han i 1995 arbejdede for H1 i maksimalt 3-4 måneder. I 1997 kom han gennem revalideringen igen til at arbejde for H1 i 2-3 måneder. Han søgte selv jobbet i 1995, og han talte da med tiltalte. Han kender ikke V.12, V.14 eller SD. Vidnet havde et firma, inden han påbegyndte arbejdet i Tyskland i 1995. Han arbejdede via eget firma for H1. Han havde ingen ansatte. Han sendte ikke fakturaer til H1, for det var kun en kort periode, og det drejede sig ikke om ret mange penge. Foreholdt sin forklaring for byretten, dommen side 37, 4. sidste afsnit "Som sagt var han ... og lavet faktura" har vidnet forklaret, at han har forklaret som anført, herunder at det var tiltalte, der udstedte checks og fakturaer. Den person, han har omtalt som V.8, er V.8. Han ved ikke, om V.8 var selvstændig eller ansat. vidnet var ikke ansat hos V.8. Han ved heller ikke, om V.13 havde ansatte. Han ved ikke, om V.4 var selvstændig.

V.4 har supplerende forklaret, at han har kendt tiltalte helt tilbage fra 1990. Vidnet startede med at arbejde for H1 i Tyskland omkring 1997. Det var kun i perioder, han arbejdede for H1, idet han lejlighedsvis også arbejdede for et firma i Danmark. Han arbejdede på forskellige byggepladser i Tyskland. Han var ansat som timelønnet hos H1. Han opgjorde selv sine timer og afleverede lønsedlerne til formanden på byggepladsen eller på kontoret. Det var V.8, der var formand, og det var denne, der koordinerede arbejdet. Tiltalte var chef i firmaet, og vidnet gik også ud fra, at det var tiltalte, der ejede H1. Vidnet har aldrig hørt om SD. V.14 var sekretær i H1, og hun arbejdede på kontoret. Der var vist yderligere en sekretær. Vidnet talte ikke meget med V.14, for han kan ikke tysk. V.12 arbejdede også på kontoret - vist med udarbejdelse af tilbud og lignende. Vidnet fik udbetalt sin løn på check, som han fik af tiltalte - enten på kontoret eller på byggepladserne i Tyskland, men også nogle gange i Danmark. Checkene var altid underskrevet af tiltalte. Vidnet fik normalt udbetalt 400 DM i diæter pr. uge af tiltalte. Det var tiltalte, der var kassemester i firmaet. Det var sjældent, at vidnet fik kontanter. Det skete stort set kun i forbindelse med udlæg og diæter. Vidnet fik ikke lønsedler, men en kopi af de timeopgørelser, han selv havde lavet, samt en check.

Foreholdt håndskrevet bilag, ekstrakten side 1583, har vidnet forklaret, at det er en timeopgørelse, som han har lavet og underskrevet. Det er dog ikke vidnet, der har lavet opgørelsen i højre side af bilaget. Det kan være tiltalte, der har lavet den, men det ved vidnet ikke. Vidnet fik da 35 DM i timen. Det var ikke hver måned, han arbejdede 280 timer. Vidnet betalte ikke skat af de penge, han tjente i Tyskland, og det er vidnet straffet for. Han ved ikke, om tiltalte vidste, at han ikke betalte skat.

Foreholdt faktura vedrørende et affaldshåndteringsanlæg på Maldiverne, ekstrakten side 503 og oversættelsen side 504, samt kvittering, side 505, har vidnet forklaret, at det ikke er ham, der har skrevet fakturaen, og han har heller ikke bedt andre om at gøre det. Vidnet havde firmaet G6 Montering i Norge i 80'erne, men det lukkede i juni 1990, da han flyttede tilbage til Danmark. Vidnet har aldrig arbejdet med et affaldehåndteringsanlæg til Maldiverne, som han ikke engang vidste, hvor lå. Han er uddannet slagter. Det er ikke hans underskrift på kvitteringen side 505. Han har ikke bemyndiget nogen til at underskrive for sig, og han har ikke modtaget 45.000 DM.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 524 og oversættelsen side 525, samt kvittering, side 523, har vidnet forklaret, at det ikke er hans underskrift på kvitteringen, og han har ikke af to gange modtaget 38.430 DM kontant. Det er heller ikke ham, der har udstedt fakturaen.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 1640, og kvittering, side 1641, har vidnet forklaret, at det er hans underskrift på kvitteringen. Vidnet har nok fået de 8.000 DM på en check, men han har aldrig fået 10.000 DM i kontanter. Han kan ikke huske, om han skrev under på, at han modtog 18.000 DM i det hele. Han kan ikke i dag huske nærmere, hvordan det foregik.

Foreholdt kassebog, ekstrakten side 531, og foreholdt, at der ifølge denne skulle være udbetalt henholdsvis 11.925 DM, 19.835 DM og 7.095 DM kontant til ham, har vidnet forklaret, at han aldrig har fået disse penge.

Foreholdt kontrakt, ekstrakten side 547 og 548, har vidnet forklaret, at det ikke er ham, der har underskrevet aftalen. Han har aldrig indgået aftale om et fast beløb for udførelse af et arbejde. Han arbejdede under hele sin ansættelse på timeløn. Foreholdt faktura, ekstrakten side 549, og check, side 553, har vidnet forklaret, at det er hans underskrift på checken. Han ved, at man på en computer kan lave meget. Han kan ikke huske, om han har fået 11.925 DM, men han har i hvert fald ikke fået det i kontanter. Hvis han har fået. beløbet på en check, er de indsat på hans bankkonto. Foreholdt faktura, ekstrakten side 554, har vidnet forklaret, at det ikke er vidnet, der har udstedt fakturaen til H1, og han har heller ikke bedt andre om at gøre det. Han arbejdede ikke som selvstændig for H1. Foreholdt kvittering, ekstrakten side 556, har vidnet forklaret, at det er hans underskrift, men han har ikke modtaget 19.835 DM kontant.

Foreholdt håndskrevet bilag vedrørende uge 45, ekstrakten side 557, og kvittering, side 558, har vidnet forklaret, at han har fået de 400 DM kontant, og det er hans underskrift på kvitteringen. Han har ikke fået pengene af DT. Vidnet har arbejdet sammen med DT.

Foreholdt kontrakt, ekstrakten side 561 og 562, har vidnet forklaret, at det ikke er hans underskrift på kontrakten. Han fastholder, at han altid arbejdede på timeløn. Foreholdt faktura, ekstrakten side 563, og kvittering, side 565, har vidnet forklaret, at han ikke har modtaget 7.795 DM kontant. Det er hans underskrift på kvitteringen.

Foreholdt brev af 11. januar 2000 fra H1 til vidnet vedrørende kontoafstemning med bilag, ekstrakten side 1618 og 1619, har vidnet forklaret, at det ligner hans underskrift på bilaget, men han kan ikke huske, om han har underskrevet det. Han har aldrig modtaget de anførte kontantbeløb, og han har som sagt ikke været på Maldiverne. Han har aldrig haft hverken skrivemaskine eller edb.

Foreholdt kontrakt, ekstrakten side 718 og 719, har vidnet forklaret, at det ikke er hans underskrift, og han har ikke indgået en sådan arbejdsaftale. Foreholdt faktura, side 712, har vidnet forklaret, at han ikke har udstedt fakturaen og heller ikke har bedt andre om at udstede den. Foreholdt kvittering, side 714, har vidnet forklaret, at det ikke er hans underskrift, og han har ikke fået udbetalt 10.000 DM kontant.

Foreholdt kontrakt, ekstrakten side 728 og 729, har vidnet forklaret, at det ikke er hans underskrift på kontrakten, og han har aldrig indgået aftale om at få 15.000 DM for et arbejde. Han arbejdede under hele sin ansættelse kun på timeløn. Foreholdt faktura, side 730, og kvittering, side 731, har vidnet forklaret, at det ikke er hans underskrift på kvitteringen, og han har ikke modtaget 9.000 DM kontant. Det er heller ikke ham, der har udstedt fakturaen.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 748, og kvittering, side 749, har vidnet forklaret, at det ikke er ham, der har underskrevet kvitteringen, og han har ikke fået 34.420 DM udbetalt kontant.

Foreholdt kontrakt, ekstrakten side 751 og 752, har vidnet forklaret, at det ikke er ham, der har underskrevet kontrakten. Foreholdt faktura, side 753, og kvittering, side 754, har vidnet forklaret, at det ligner hans underskrift på kvitteringen. Han har ikke modtaget 24.000 DM kontant. Han flyttede fra ... 20 til do 50 i foråret 2000. Foreholdt faktura, ekstrakten side 756, og kvittering, side 757, har vidnet forklaret, at han aldrig har været på G19, Tyskland. Det er ikke hans underskrift på kvitteringen, og han har ikke modtaget 9.970 DM kontant.

Foreholdt kontrakt, ekstrakten side 742 og 743, har vidnet forklaret, at det ikke er hans underskrift på kontrakten. Foreholdt faktura, side 744, og kvittering, side 745, har vidnet forklaret, at det ikke er hans underskrift på kvitteringen, og han har ikke af 2 gange modtaget 22.620 DM kontant.

Foreholdt kassebog vedrørende en række udbetalinger til G6 Montering, ekstrakten side 764, har vidnet forklaret, at han ikke har modtaget disse beløb. Foreholdt faktura, side 775, har vidnet forklaret, at han ikke har udstedt fakturaen, og han har fastholdt, at han ikke har modtaget de kontante beløb, der er anført. Foreholdt faktura, ekstrakten side 780, har vidnet forklaret, at han heller ikke har udstedt denne kvittering og heller ikke har modtaget de anførte beløb.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 826, og check, side 895 og side 899, har vidnet forklaret, at han ikke har udstedt fakturaen. Han har ikke indgået en aftale med tiltalte om, at der skulle udstedes checks til vidnet, som skulle indsættes på tiltaltes konto. Foreholdt faktura, side 826 og bankbilag, side 896, har vidnet forklaret, at han ikke havde indgået nogen aftale om, at der skulle faktureres fra G6 Montering, og at nogle af pengene skulle betales til V.8 til fordeling til bl.a. vidnet. Vidnet har ikke haft ansatte overhovedet, idet han selv var ansat. Han har arbejdet sammen med de personer, der er anført på bankbilaget side 896.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 815, og check side 918 og 921, har vidnet forklaret, at han ikke har fået den pågældende check, hvis den ikke er gået ind på hans konto. Han har ikke givet checks, som er udstedt til ham, videre til tiltalte. Han har hentet checks hos tiltaltes far, men det var vidnets navn, der stod på de pågældende checks. Vidnet har også hentet 2.500 DM kontant hos tiltaltes far som lån, og dem har vidnet betalt tilbage. Tiltalte blev sur over, at vidnet havde lånt penge af hans far, og vidnet var nær blevet fyret. Vidnet har ikke indgået nogen aftale om, at checks for arbejde, som vidnet havde udført, skulle udstedes til tiltalte, og at vidnet herefter skulle have kontanter af tiltalte.

Foreholdt check, ekstrakten side 807, og kontoudskrift af V.8s konto, side 809, har vidnet forklaret, at han heller ikke har aftalt, at penge, som vidnet skulle have, skulle betales til V.8.

Foreholdt analyseark vedrørende udbetalinger fra H1 til vidnet i 2000, ekstrakten side 708-710, har vidnet fastholdt, at han ikke har indgået aftale om, at han skulle udstede fakturaer, og at der herefter skulle betales til V.8 eller tiltalte.

Foreholdt brev af 3. januar 2001 med bilag fra H1 til vidnet vedrørende kontoafstemning, ekstrakten side 850-852, har vidnet forklaret, at det er hans underskrift på side 852. Det kan godt være, at han har set side 850, men bilaget med beløbene har han ikke set. Hvis han havde set bilaget, ville han ikke have skrevet det under. I januar 2001 boede han med sikkerhed på ... 50.

Vidnet har nogle gange - men ikke mange - afleveret en check fra tiltalte til tiltaltes hustru. Vidnet så ikke, hvilke beløb, der stod på checkene, men tiltalte fortalte, at hustruen fik en check på 5.000 DM hver den første. Når tiltalte og vidnet er kørt sammen hjem fra Tyskland, har vidnet også nogle gange set, at tiltalte selv har haft en check med hjem til sin hustru.

Foreholdt kassebog, ekstrakten side 1193 nederst og side 1212, vedrørende kontante udbetalinger til G6 Montering, har vidnet forklaret, at han ikke har modtaget sådanne kontante udbetalinger i foråret 2001. Foreholdt faktura, tillægsekstrakt I side 16, har vidnet forklaret, at han ikke har udstedt denne faktura og heller ikke havde kendskab til, at den blev udstedt. Foreholdt faktura, ekstrakten side 17, har vidnet forklaret, at han heller ikke har udstedt denne faktura og heller ikke har modtaget beløbet. Det samme gælder fakturaerne side 18 og 19. Han har været i ....

Foreholdt kassebog vedrørende en række udbetalinger til G6 Montering, ekstrakten side 1233, har vidnet forklaret, at han ikke har modtaget de kontante udbetalinger. Foreholdt faktura, side 1249, har vidnet forklaret, at han har arbejdet i ...17, men han har ikke modtaget 4.000 DM kontant. Foreholdt faktura, side 1236, har vidnet forklaret, at han har arbejdet i ...21, men han har ikke modtaget 15.521 DM som kontantbetaling.

Foreholdt kassebog vedrørende kontante udbetalinger til G6 Montering, ekstrakten side 1420, har vidnet forklaret, at han ikke har modtaget disse kontante betalinger, og han har heller ikke udstedt eventuelle fakturaer vedrørende disse betalinger.

Foreholdt side 2 af nogle kontrakter, ekstrakten 1414 ff., har vidnet forklaret, at H1 på et tidspunkt skiftede navn til H3 Umwelttechnik GmbH. Det er ikke hans underskrift på kontrakterne, og han har ikke givet bemyndigelse til, at nogen kunne have sådanne blankoaftaler liggende. Foreholdt kontrakt, ekstrakten side 1511 og 1512, har vidnet forklaret, at det ikke er hans underskrift på blankoaftalen. Foreholdt rahmenvertrag, ekstrakten side 1514 og 1515, har vidnet forklaret, at det ikke er hans underskrift på kontrakten, og han har ikke indgået rammeaftaler om demontage og borttransport af ovne med tiltalte. Han er altid blevet aflønnet med timeløn.

På forsvarerens forespørgsel har vidnet forklaret, at han er helt sikker på, at han ikke har indgået aftaler om at blive aflønnet for sit arbejde med en stykpris pr. ovn. Det er muligt, at V.13 har haft en sådan aftale.

Han stoppede med at arbejde for H1 i oktober eller november 2002, da politiet henvendte sig i anledning af sagen. Foreholdt afhøringsrapport af 3. juni 2003, ekstrakten side 2261, 4. afsnit, "Sigtede udleverede ... for årene 1997-2001" sammenholdt med side 2269 ff. har vidnet forklaret, at det er de oversigter, hans samlever, AN, har lavet. Det er rigtigt, at efterforskeren på et tidspunkt kom med nogle yderligere checks, som ikke var kommet med i opstillingen. Han startede sit firma i 1986 og flyttede til Norge i 1987. Det er rigtigt, at han på et tidspunkt afleverede registreringsbeviset for dette firma til tiltalte, fordi det skulle undersøges, om vidnet kunne arbejde som selvstændig i Tyskland, men det kunne ikke lade sig gøre. Det var vist i anledning af, at myndighederne havde rettet henvendelse til tiltalte, men han husker det ikke nærmere.

Foreholdt check, ekstrakten side 1223, har vidnet forklaret, at hans samlever kun har indløst checks for ham et par gange, fordi han ikke selv var hjemme. Hun indsatte checkene på hans konto. Han lagde godt mærke til, at der på nogle checks stod fa. eller firma foran hans navn, men det gjorde han ikke noget ved, og han spurgte heller ikke tiltalte, hvordan det kunne være.

Foreholdt check, ekstrakten side 1246, har vidnet forklaret, at det samme gælder denne check.

Foreholdt check, ekstrakten side 1297, og afhøringsrapport af 6. oktober 2004, side 2284 F, nederste afsnit - 2284G øverste afsnit - Ifølge SØKs opgørelse ... sigtedes samlever", har vidnet forklaret, at det var en fejl, at checken ikke var med på vidnets opgørelse. Checken kan ikke være indløst kontant, for det var ikke muligt.

Foreholdt check, ekstrakten side 736, og kvittering, side 737, og bankbilag, side 740, har vidnet forklaret, at det ikke er hans underskrift. Han har aldrig givet V.8 lov til at skrive under med vidnets navn. Han ved ikke, hvem der har underskrevet.

Han har aldrig været på Maldiverne. Han kender ikke en person ved navn V.18.

På byggepladsen i ...17 var V.8 formand. Vidnet kan ikke huske, om V.7 også arbejdede der, men der var mange danskere ansat på det projekt. Han kan heller ikke huske, om V.15 arbejdede der.

Foreholdt, at han i byretten skulle have forklaret, at han ikke har hentet kontanter hos tiltaltes far, dommen side 41 ved forehold af bilag 41 - 923, side 1, ekstrakten side 1617, har vidnet forklaret, at det nok er rigtigt, at han har forklaret som anført, men han har i et enkelt tilfælde lånt 2.500 DM kontant af tiltaltes far.

V.17, der er far til tiltalte, har forklaret, at han kender til H1, men han har ikke været involveret i selskabet - hverken økonomisk eller på anden måde. Han har aldrig lånt penge til H1. Forespurgt, om han kan have lånt virksomheden 150.000 DM, har vidnet forklaret, at det har han ikke, og at han aldrig har haft så mange penge.

Han kender en person, der hedder V.4, som har været i firmaet. Vidnet har ofte talt med ham, men ikke forretningsmæssigt. Han kan ikke huske, hvad de har talt om, men måske om fodbold eller lignende. Det er muligt, at V.4 har været i vidnets private hjem, men han husker det ikke. V.4 har ikke hentet penge i vidnets hjem. Han husker ikke, om han har aftalt med sin søn, tiltalte, at V.4 skulle hente penge hos vidnet. Han mener ikke, at V.4 har hentet checks hos vidnet. Vidnet er 80 år og husker ikke længere så godt.

På anklagerens forespørgsel har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvad tiltaltes rolle i firmaet i Tyskland var. Han ved heller ikke, hvem der ejede firmaet. Han har imidlertid overladt firmaet til tiltalte.

V.6 har supplerende forklaret, at han kan vedstå sin forklaring for byretten. Han regnede med, at tiltalte var direktør eller ejer af H1, men han vidste det ikke. Han har ikke hørt, at der skulle være andre ejere af firmaet. Vidnet arbejdede altid sammen med V.8 i Tyskland. Han fik checkene udleveret på byggepladserne af V.8. Han ved ikke, hvem der havde udstedt checkene. Han var aldrig på H1s kontor. Han har hørt om V.14, men han har vist kun mødt hende en enkelt gang i ...2. Vidnet har også hørt om V.12 en gang. Vidnet ved ikke, hvilken funktion V.12 havde i firmaet.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 1660, har vidnet forklaret, at han aldrig har udstedt en faktura til H1, heller ikke denne. Han ved ikke, hvilket SE-nummer det er, der er anført i fakturaen. Han var selvstændig i 8 år fra 1978. Det kan godt være, at det er hans gamle SE-nummer, der er anført. Han har ikke givet sit SE-nummer til tiltalte. Det er hans adresse, der er anført i fakturaen.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 1663, har vidnet forklaret, at han heller ikke har udstedt denne faktura. Foreholdt kontrakt, ekstrakten side 1665 og 1666, har vidnet forklaret, at det ikke er hans underskrift. Han har ikke givet nogen lov til at underskrive på sine vegne.

Han har heller ikke underskrevet kontrakten, ekstrakten side 1667-1668. Han har aldrig indgået aftale med tiltalte om betaling af et beløb på 38.400 DM. Vidnet var timelønnet under hele sin ansættelse hos H1. Det er heller ikke ham, der har underskrevet kontrakten, ekstrakten side 1670. Foreholdt timeseddel, ekstrakten side 1661, har vidnet forklaret, at han aldrig har set en sådan timeseddel. V.8 udfyldte timesedlerne, men dem så vidnet ikke. Foreholdt håndskrevet timeseddel, ekstrakten side 1664, har vidnet forklaret, at han heller aldrig har set denne. Han kan ikke længere huske, hvad han fik i timen. Vidnet lagde nogle gange penge ud ved køb af materialer, og disse penge fik han refunderet hver den 1. i måneden.

På forsvarerens forespørgsel og foreholdt blanket, ekstrakten side 1900, har vidnet forklaret, at han ikke ved, om han har underskrevet blanketten. Han har et stempel magen til det, der fremgår af blanketten. På et tidspunkt spurgte tiltalte vidnet om hans SE nummer, for det skulle vist bruges på vidnets næste arbejdssted. Arbejdet blev dog ikke til noget. Vidnet kan ikke huske, om han i den forbindelse afleverede den anførte blanket til tiltalte.

V.7 har supplerende forklaret, at han startede med at arbejde i Tyskland i sommeren 1997. Han lavede mest gulvarbejde. Han oprettede et firma, da han startede på arbejdet. Det var tiltaltes ide. Tiltalte sagde, at dette ville være billigst for denne, og at vidnet også ville få mere ud af det. Vidnet arbejdede på forskellige byggepladser. Den person, der var leder af byggepladsen, noterede vidnets timer ned og afleverede timeopgørelserne til kontoret. Lønnen blev altid udbetalt på en check. Vidnet fik udleveret løncheckene af tiltalte. Han modtog også 400 DM pr. uge kontant til at leve for. De fakturaer, som vidnet selv udfærdigede, fik tiltalte aldrig. Tiltalte kom med nogle andre fakturaer, som tiltalte selv havde lavet. vidnet skulle herefter skrive disse fakturaer under.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 1676, har vidnet forklaret, at det er en af hans fakturaer. Det var en typisk faktura. Foreholdt faktura, ekstrakten side 1672, har vidnet forklaret, at han aldrig har set denne faktura, og han var ikke i Tyskland på det tidspunkt. Han var da ansat som maskinsnedker i en tømrervirksomhed i ...4, Danmark. Vidnet har heller aldrig fået beløbet på 6.100 DM udbetalt. Vidnet fik få gange større kontantbeløb udbetalt af tiltalte. Det skete, når vidnet havde brug for penge.

Foreholdt kontrakt, ekstrakten side 1685 og 1686, har vidnet forklaret, at det er ham, der har underskrevet aftalen. Det var tiltaltes idé, at kontrakten skulle laves. Han underskrev flere lignende kontrakter en eller to gange om året.

Det var ikke sådan, at de blev udarbejdet løbende. Foreholdt opgørelse, ekstrakten side 1689, har vidnet forklaret, at den har han lavet, idet han havde fået oplyst, at han kunne fradrage disse udgifter i sin skatteopgørelse.

På forsvarerens forespørgsel har vidnet forklaret, at han stoppede i H1 i oktober 1998, men han startede på ny i 2002. Han lavede da bl.a. gulvarbejde i en by nord for ...20. Det kan godt passe, at den hed ...17. Han mener, at V.8 også arbejdede der. Vidnet kender V.15, men han mener ikke, at han arbejdede på byggeriet i ...17.

V.15 har supplerende forklaret, at det godt kan passe, at han arbejde for H1 fra 1994-1996 og igen fra sidst i 90'erne. Han kan ikke huske, om han arbejdede der i 1998. Foreholdt kontoblad, tillægsekstrakten III side 21, har vidnet forklaret, at det godt kan være, at han har arbejdet for H1 i 1998, men ikke som ansat hos sin stedfar, V.13. Han arbejdede hos G20 fra marts 2000 til 2003 eller 2004, og han er sikker på, at han ikke i den periode tillige arbejdede for H1. Mens han var selvstændig, udstedte han selv fakturaer. Han kan ikke huske, om H1 udfærdigede fakturaer på hans vegne.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 1745, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om han har udstedt denne faktura, men det tror han ikke. Hvis han ikke har udstedt den, er den nok udstedt af H1. Det hændte, at han arbejdede sammen med sin stedfar i Tyskland, men han har ikke været ansat hos sin stedfar.

Foreholdt dagseddel, tillægsekstrakt II side 46, har vidnet forklaret, at han har arbejdet i ...22. Hans stedfar kom vist også en gang imellem på den byggeplads. Foreholdt dagseddel, samme ekstrakt side 48, har vidnet forklaret, at han ofte arbejdede sammen med V.21.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 1774, har vidnet forklaret, at han har arbejdet i ...18. Han tror ikke, at hans stedfar har arbejdet der. Foreholdt checks, side 1777 og 1781, har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvorfor en faktura fra hans stedfar resulterede i, at en del af betalingen i form af de to checks indgik på vidnets konto.

Foreholdt faktura, side 1775, har vidnet forklaret, at han har arbejdet med de pågældende ovne. Foreholdt check, side 1783, og check, side 1786, har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvorfor sidstnævnte check, der er udstedt til V.13, er indsat på hans konto. Det var mange gange H1, der indsatte checks på vidnets konto. Han indsatte også selv nogle gange checkene. Lønnen blev ikke overført, men udbetalt på en check. Han vil dog ikke afvise, at den i enkelte tilfælde blev overført.

På anklagerens forespørgsel og foreholdt faktura, ekstrakten side 1746, har vidnet forklaret, at det ikke er ham, der har udstedt fakturaen, og han har heller ikke bedt andre om at gøre det. Han kan ikke sige, om han har set den i 1999. Han ved ikke, hvem der har udstedt den. Foreholdt faktura, side 1747, har vidnet forklaret, at han heller ikke har udstedt den faktura. H1 har aldrig oplyst ham om, at firmaet var i besiddelse af disse fakturaer.

Foreholdt kontrakt, side 1732 og 1733, har vidnet forklaret, at han ikke tror, at det er hans underskrift. Han har aldrig indgået en sådan kontrakt. Hans betaling blev opgjort på baggrund af en opgørelse over antallet af arbejdstimer. Han opgjorde selv sit timetal, og byggelederen faxede herefter opgørelsen til kontoret.

Foreholdt faktura, side 1745, har vidnet forklaret, at det er hans underskrift. V.8 har været formand på mange byggepladser, men vidnet har også selv fungeret som formand. De fik en gang imellem acontoudbetalinger af byggelederen, tiltalte eller en anden fra firmaet. Acontoudbetalinger androg i størrelsesordenen fra 150 til 400 DM pr. uge. Han har aldrig fået udbetalt sin løn kontant. Det mindes han i hvert fald ikke. Ham bekendt var der ikke en kontantbeholdning på de enkelte byggepladser. Foreholdt kontrakt, ekstrakten side 1734, har vidnet forklaret, at det ikke er hans underskrift på kontrakten.

På forsvarerens forespørgsel har vidnet forklaret, at han ikke husker, om det var på tale, at han skulle skaffe tiltalte bevis for, at vidnet var registreret som selvstændig i Danmark. Foreholdt registreringsbeviset, ekstrakten side 1898, har han forklaret, at det godt kan være, at han har givet dette til tiltalte. Han ved ikke, om det var i 1997. Han kan ikke huske, om han arbejdede for H1 i 1997, men det er muligt.

V.18 har forklaret, at han kender tiltalte fra ...2. De har nok kendt hinanden i 20 år. De mødte hinanden på en beværtning. Han kender ikke specielt meget til H1, men vidnet, som selv arbejdede i ...2, kom på H1s kontor ca. 1 gang om ugen. Vidnet har ikke haft noget forretningsmæssigt at gøre med H1. Der var mange personer på kontoret, som han talte med.

På et tidspunkt blev han bedt om at kigge på en mulig arbejdsopgave sammen med tiltalte. Det var noget med et affaldskomprimeringsanlæg til Maldiverne. Vidnet fik nogle tegninger af anlægget, og han skulle stå for leveringen af stål, som han havde erfaring med. Vidnet havde på det tidspunkt et firma, der hed G21. Efter at han havde fået tegningerne, skulle de til Maldiverne og kigge nærmere på det, som skulle komprimeres. Vidnet var på Maldiverne sammen med en person ved navn V.4. Vidnet tror ikke, at arbejdet blev til noget.

Der kom en del danskere på H1s kontor i ...2. Der var tale om underentreprenører, der kom for at få penge til medarbejderne. Han så, at de kvitterede for beløbene, som blev betalt kontant. Der var tale om mange penge - nok fra 10.000 til 25.000 DM. Han husker, at V.8 og V.4 var der, og de fik udbetalt penge af V.14. Han kender stadig tiltalte, men de ses ikke længere så ofte. Han taler også af og til med V.14. Vidnet arbejder stadig i Tyskland, hvor han har et firma.

På anklagerens forespørgsel har vidnet forklaret, at han mener, at V.4 hedder V.4 til efternavn. Han tror, at det var i 1998, at de var på Maldiverne, måske i 1999. Han kan ikke huske nærmere, hvor på Maldiverne de var. De besøgte nogle offentlige virksomheder. Han kan ikke huske hvilken by, de fløj til, eller hvilke byer, de besøgte. Han kan heller ikke huske, hvilket hotel de boede på. De boede på hver deres værelse. Han kan ikke huske, hvilket flyselskab de rejste med. De fløj fra ...2 og mellemlandede vist i Frankfurt, men det er han ikke sikker på. Det var 1-3 offentlige virksomheder, de besøgte på Maldiverne. Han havde ikke forinden haft skriftlig korrespondance med myndighederne på Maldiverne. De var på Maldiverne i 7-10 dage. De lavede ikke andet end at besøge offentlige myndigheder og virksomheder. Han vil mene, at V.4 har samme alder "plus-minus" som han selv. Han er selv nu 49 år. Han kan ikke huske, om V.4 fortalte, hvor han boede, eller om han havde børn. Han ved ikke, hvilken uddannelse V.4 havde, men han havde i hvert fald forstand på at læse tegninger til anlægget, og det var V.4, som stod for kommunikationen. Vidnet og V.4 talte engelsk på Maldiverne. Foreholdt, at V.4 har forklaret, at han aldrig har været på Maldiverne, har vidnet fastholdt sin forklaring.

V.12 har supplerende forklaret, at hans opgaver i H1 var marketing og salg. H1s hovedopgaver bestod i at gennemføre byggeopgaver, og vidnet tog sig også af at indgå aftaler med bygherrer og kontrollere byggeriet, og af at entreprenørernes afregninger stemte. Han beskæftigede sig også med de juridiske spørgsmål, der opstod i den forbindelse. Han havde samtidig sin egen virksomhed, som hed G1, som ydede byggerådgivning. Han kom på H1s kontor i ...2, hvor han havde sin egen arbejdsplads, i gennemsnit ca. 3 dage om ugen. Fra 1997 til 2001 voksede H1. I denne periode var V.14 hovedbogholder. Herudover var der kun tilknyttet løs medhjælp. Checkene blev udstedt af direktøren, men forberedt af bogholderiet. Det var tiltalte, der var direktør. Tiltalte havde kontofuldmagt, men vidnet ved ikke, om der også var andre, der havde kontofuldmagt. Bilag til brug for overførsler blev også forberedt af bogholderiet.

Han kender personligt V.4, V.13 og V.8. De var alle selvstændige erhvervsdrivende, der arbejdede for H1. Det bygger han på, at H1 indgik kontrakter med dem. De pågældende kunne også selvstændigt bestemme, hvornår - inden for en given periode - de ville udføre arbejdet og hvilke personer, de ville sætte til at udføre arbejdet. Når H1 fik ordre på et projekt, indgik de kontrakter med selvstændige om udførelse af et bestemt arbejde. Han ved, at de nævnte personer havde ansatte. De beløb, de fik udbetalt, viste også, at det ikke kun var en enkelte person, der havde udført det pågældende arbejde. V.4 talte godt tysk, og ham talte vidnet jævnligt med. Vidnet har set nogle af V.4s ansatte på byggepladserne, og det samme gælder for så vidt angår V.13. Når de selvstændige entreprenører var påbegyndt arbejdet, modtog vidnet en timeopgørelse fra dem hver uge, og han tog herefter ud på byggepladserne og kontrollerede, at arbejdet var udført i forhold til den aftalte plan, og at kvaliteten var i orden. Når dette var sket, meddelte han det til bogholderiet, som afregnede pengene i henhold til timesedlerne. På byggepladserne fik de pågældende acontoudbetalinger og diæter. Hver byggeplads havde sin egen byggekasse til betaling af materialer i småtingsafdelingen. De store bestillinger blev foretaget centralt. Når projekterne var færdige, blev der foretaget en slutafregning. Udbetalinger på kontoret skete i overvejende grad kontant, for de selvstændige syntes, det var for besværligt at indløse de tyske checks. Vidnet var på kontoret, men han har ikke overværet alle udbetalinger. Der blev udbetalt 5.000-10.000 DM, nogle gange mere. Vidnet har også selv udbetalt beløb i denne størrelsesorden - med sikkerhed til V.4, V.13 og V.8. Foreholdt, at han i byretten har forklaret, at han selv har udbetalt nogle hundrede euro som højeste beløb, og såfremt der var tale om større beløb, var det direktionen, som stod for det, og at det så skete med check, har vidnet forklaret, at han har forklaret som anført. Det, der er anført i byrettens dom, vedrører imidlertid kun udbetalinger på byggepladserne. På kontoret har han udbetalt større beløb, og han har også set, at andre har udbetalt større beløb. Han går ud fra, at de pågældende kvitterede for pengene.

Foreholdt kvittering, ekstrakten side 1820, har vidnet forklaret, at han har set den type bilag tidligere, idet disse blev brugt i H1. Foreholdt kvittering, side 1821, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at underskrifterne ikke er ens, men for ham at se er det begge gange V.4, der har skrevet under. Han mener i hvert fald, at det er V.4, der har underskrevet på side 1821. Vidnet blev informeret af tiltalte, V.4 og V.8 om, at V.8 måtte underskrive for V.4, men vidnet har ikke selv set det ske. Baggrunden for aftalen var, at V.4 ikke altid selv var på byggepladserne. Han mener, at V.8 i perioder var ansat hos V.4, men han ved det ikke med sikkerhed.

I forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet er det normalt i Tyskland, at der udarbejdes saldolister, og at virksomheden får bekræftelse fra kunden om, at saldolisten er rigtig. Det var vidnets ide, at der også skulle udarbejdes saldolister i H1, men det var bogholderiet, der lavede listerne. De selvstændige blev herefter bedt om at gennemgå listerne på kontoret og bekræfte, at det anførte var rigtigt. Foreholdt brev af 11. januar 2000 med bilag, ekstrakten side 1822 - 1833, forklarede vidnet, at det er et eksempel på en sådan opgørelse. Der blev kun udarbejdet saldolister for de store leverandører eller ordretagere. Han har en gang set V.4 underskrive en saldoliste. Listerne blev sendt til de pågældendes hjemadresse, og de kom herefter på kontoret for at tjekke oplysningerne og underskrive.

Vidnet har som forklaret i byretten kendskab til affaldsanlægget på Maldiverne, men i byretten fik han kludret lidt rundt i navnene. I byretten forklarede han, at det var V.13, der var med i det projekt, men vidnet er efterfølgende kommet i tanker om, at det i stedet var V.4. De havde erfaret, at der var brug for et sådant anlæg på Maldiverne, hvor der kommer mange turister. H1 foretog vist to rejser til Maldiverne for at undersøge mulighederne for at sælge et sådant anlæg. Den første rejse deltog tiltalte i sammen med ejeren af H1 SD. Den anden rejse deltog V.4 og V.18 i. Vidnet var med i projektet, men han var ikke selv på Maldiverne. V.4 havde stor erfaring inden for de håndværksmæssige forhold vedrørende byggerier og asbestsanering. Vidnet formoder, at det var grunden til, at V.4 var med på maldiverne. Foreholdt, at V.4 har forklaret, at han ikke var med i projektet og aldrig har været på Maldiverne, har vidnet fastholdt sin forklaring.

Vidnet var involveret i projektet med dekontamineringsanlægget i 2001. Vidnet var da direktør i G1. Anlægget var tidligere ejet af H1. Man forsøgte at gennemføre et sale and lease back arrangement med F3 Leasing, men det ville F3 Leasing ikke være med til. F3 Leasing forlangte en tredjemand involveret. H1 solgte herefter anlægget til det danske firma H2, for så skulle der ikke afregnes moms. H2 solgte anlægget med moms til G1, som betalte til det danske selskab, og G1 kunne herefter fratrække momsbeløbet i Tyskland. Det hele blev iværksat for at skaffe H1 likviditet. Så vidt vidnet ved, har tiltalte betalt H1 for anlægget, men han ved ikke, hvordan han har betalt. Foreholdt check, ekstrakten side 1536, har vidnet forklaret, at han ikke ved, om han har set den pågældende check. Vidnet har ikke udfyldt checken. Han kan ikke huske, om han på et tidspunkt har fået en blankocheck af tiltalte til delvis betaling at anlægget. Foreholdt sin forklaring for byretten har vidnet forklaret, at det godt kan være, at han har fået en blankocheck af tiltalte, og at vidnet så har bedt V.14 om at udfylde den, men han kan ikke konkret huske det. Det var en fejl, at V.14 efterfølgende antog, at det var et lån. Denne fejl blev dog senere korrigeret.

På forespørgsel af anklageren har vidnet forklaret, at SD - så vidt vidnet ved - var indehaver af H1 lige fra starten. Det var ikke H1, som tiltalte ville stifte, da han første gang kontaktede vidnet. Der blev stiftet et firma, som havde så stor succes, at man ikke kunne få det finansieret, og de måtte derfor opgive dette firma. Det var tiltalte, der kendte SD. Vidnet ved ikke, om SD havde branchekendskab. Der var ikke nogen bestyrelse i H1, hvilket heller ikke var nødvendigt. SD praktiserede ikke sin indflydelse i virksomheden. Som vidnet ser det, var han alene økonomisk investor. Vidnet tror ikke, at han fik økonomisk udbytte udbetalt. Der var et kæmpeboom i sanering af ejendomme i Tyskland på det tidspunkt. Foreholdt brev af 29. juli 1993, ekstrakten side 1574, har vidnet forklaret, at H1X Asbestsanierung GmbH ikke er det samme firma som H1 GmbH, som SD var ejer af. Sidstnævnte selskab blev stiftet senere end det førstnævnte og overtog ideen med at arbejde med asbestsanering. Vidnet ved ikke, om SD også ejede H1X Asbestsanierung GmbH.

V.8 var i perioder selvstændig, og i andre perioder var han ansat hos V.4. Foreholdt kontrakt, ekstrakten side 532 og 533, har vidnet forklaret, at det var en typisk kontrakt med selvstændige. Foreholdt kvittering, side 534, og faktura, side 535, har vidnet forklaret, at den faktura er skrevet af V.14 på kontoret, for "drengene" kunne ikke selv finde ud af at skrive fakturaer på tysk. Foreholdt timeopgørelse for V.8, side 536, har vidnet forklaret, at V.8 ikke var timelønnet, men der blev afregnet acontobeløb stort set hver uge, og for at kunne opgøre dette, havde de brug for en timeopgørelse. Det var den pågældende underentreprenør, der selv skulle angive en timeløn. Hvis vidnet efter en kontrol fandt opgørelsen korrekt, således at der var udført arbejde svarende til det angivne timetal, blev beløbet udbetalt. Underentreprenørerne fik acontobetalinger, fordi projekterne ofte strakte sig over lang tid. Alle kontrakter er udtryk for reelle aftaler mellem underentreprenørerne og H1.

Foreholdt side 2 af en kontrakt som er underskrevet af V.4, ekstrakten side 1414, har vidnet forklaret, at fremgangsmåden nogle gange var den, at V.4 blev informeret om, at der var et byggeprojekt, og det kan godt være, at man så på kontoret forberedte kontrakten - uden at udfylde prisen - og så tog den med ud på byggepladsen, når projektet skulle besigtiges sammen med V.4. Den fremgangsmåde var nok ikke normal, men nødvendig, fordi underentreprenørerne rejste så meget.

Forsvareren foreholdt vidnet tillægsekstrakt III side 62, 63 og 64, der blev oversat af tolken. Vidnet forklarede, at han er bekendt med navneændringen på selskabet, men de to selskaber er ikke de samme. H1X fremstod på tysk som om, der var tale om et østeuropæisk selskab. Han anbefalede derfor, at man slettede w'et.

V.14 har supplerende forklaret, at det er rigtigt, at hun var bogholder i H1 fra 1997 til 2001. Hun mener, at hun startede med at arbejde i H1 i 1993. Tiltalte og hun selv kunne udstede checks, og det var også dem, der havde kontofuldmagt fra H1. Der var ikke andre, der havde fuldmagt, men der blev udstedte konkrete fuldmagter i enkelt tilfælde. Sådanne fuldmagter blev f.eks. givet til NU.

V.8, V.4 og V.13 arbejdede som selvstændige. De skulle ikke arbejde på faste tidspunkter, men skulle udføre et bestemt stykke arbejde. De havde alle ansatte. V.13 havde personer fra Jugoslavien ansat. V.4 havde danskere ansat. V.8 var i perioder ansat. Vidnet har talt med nogle af disse ansatte, når de kom på kontoret. V.15 var ansat hos V.13. Der var også en, der hed V.7, som var ansat hos V.4. En person ved navn PP var ansat hos V.13. Hun ved ikke, hvad PP hed til efternavn. Foreholdt faktura, ekstrakten side 1940, har vidnet forklaret, at den faktura blev lavet i bogholderiet, fordi V.13 ikke selv var så dygtig til at udfærdige fakturaer. V.15 instruerede hende i, hvad hun skulle anføre. Hun udarbejdede også fakturaer for andre, herunder G6 Montering v/V.4 og for G1 v/V.12. Foreholdt faktura, side 1941, har vidnet forklaret, at hun fik oplysningerne fra V.4, og at hun herefter udarbejdede fakturaen. Pengene blev hentet i banken, bl.a. af vidnet, og acontobeløbene blev herefter udbetalt kontant til entreprenørerne mod kvittering. Entreprenørerne videregav nogle af pengene til deres ansatte, hvilket hun selv har set. Hun har personligt udbetalt beløb på 5.000-10.000 DM.

Foreholdt kvittering, ekstraktens side 1820, har vidnet forklaret, at det var sådanne, de brugte i H1 Hun har været med til at udbetale så store beløb, her 38.430 DM. Foreholdt kvittering, side 1821, og foreholdt at denne underskrift ikke ligner den på side 1820, har vidnet forklaret, at den ene underskrift er afgivet af V.8 for V.4. De to havde en aftale om, at de kunne underskrive for hinanden, og det var alle bekendt med. Hun har selv set på kontoret, at de underskrev med den andens navn. Hun bogførte kontantudbetalinger. Foreholdt kassebog, ekstraktens side 1944, har vidnet forklaret, at det er fru NUs skrift. vidnet har også skrevet i kassebøgerne. Betalingerne er foretaget den dag, der er anført i rubrikken "Datum", men det er rigtigt, at beløbene her først er bogført i december måned. Ofte kom fakturaerne, efter at beløbene var udbetalt - men typisk i løbet af samme måned. Det må bero på en fejl, at beløbene først er bogført i december måned. På byggepladserne lå der kontanter i en "byggekasse", hvilket typisk var en kuvert. Fra denne kuvert blev der udbetalt penge til arbejdernes leveomkostninger og til køb af materialer. Foreholdt saldoliste, ekstrakten side 1958, har vidnet forklaret, at pengene blev bogført som hævet i banken og indbetalt i hovedkassen og herefter som udtaget af hovedkassen og indført i byggekassen. Hvis der var et plus i bogføringen ved månedens udgang, skyldtes det ofte, at man ikke havde fået bogført udbetalingerne. Der kunne godt gå to uger, før de fik afklaret forholdene og bogført udbetalingerne.

Ved årets afslutning blev der til de personer, der havde modtaget store beløb, udfærdiget en samlet opgørelser over de beløb, der var udbetalt. Der blev udfærdiget sådanne opgørelser til V.4 og V.13, men hun kan ikke huske, om V.8 også modtog en sådan. Foreholdt brev af 11. januar 2000, ekstrakten side 1822, har vidnet forklaret, at brevet er sendt til V.15, eller også har han fået det med fra kontoret. Hun er helt sikker på, at V.15 efterfølgende var på kontoret og underskrev opgørelsen på side 1823, idet hun selv har set ham underskrive den. Det er hende, der har dateret opgørelsen på skrivemaskinen den dag, V.15 kvitterede. Foreholdt brev at 11. januar 2000 med bilag, ekstrakten side 1947-48, har vidnet forklaret, at V.4 også hvert år underskrev sådanne opgørelser.

Hun tog kopier af alle checks. Foreholdt check, ekstrakten side 1984, har vidnet forklaret, at der også var andre end vidnet, der skrev teksten på checkene, bl.a. fru NU. Foreholdt samme check, side 1985, har vidnet forklaret, at V.4 nogle få gange gav tiltalte en check, som tiltalte skulle indløse, mod at tiltalte så gav V.4 beløbet i kontanter. Vidnet har efter kopiering foretaget sådanne ændringer i navnet på checks, men hun ved ikke, om det er hende, der har rettet navnet på den konkrete check. Nogle gange gav V.4 sine checks til V.8, og i sådanne tilfælde foretog de efterfølgende en rettelse af navnet på checken. Det skete ved, at hun slettede det første navn med viskelæder og herefter skrev det nye navn.

Hun ved, at tiltalte betalte H1 for dekontamineringsanlægget. Det skete i flere rater, men hun kan ikke huske størrelsen af disse. Han betalte med check fra F6 Bank. Hun fik checkene af tiltalte. Foreholdt check, ekstrakten side 1955, har vidnet forklaret, at det var en misforståelse fra hendes side, at beløbet blev beskrevet og bogført som et lån. Hun fik vist checken af V.12, men han sagde ikke, at der var tale om et lån. Det var en konklusion, hun selv drog. Det er hende, der har udfyldt checken. Den var da allerede underskrevet. Bogføringen som et lån blev senere rettet, og det talte hun med revisoren og tiltalte om. Hun blev opmærksom på fejlen, da hun ved en måneds udgang lavede en saldoliste. Tiltalte sagde også, at det var en fejl. Foreholdt notits at 10. august 2001, ekstrakten side 1956, har vidnet forklaret, at hun fik dette brev af tiltalte i august 2001. Hun er helt sikker på, at der skete en ompostering i bogholderiet. Foreholdt saldoliste, side 1958, har vidnet forklaret, at omposteringen først skete ved årets udgang. Foreholdt saldoliste, side 1959, og foreholdt, at der ud for beløbet 150.000 DM står V.17, har vidnet forklaret, at hun ikke ved, hvorfor dette navn står anført.

På anklagerens forespørgsel har vidnet forklaret, at tiltalte og vidnet havde hævekort til H1s konti, men der var et maksimum for, hvor store beløb man kunne hæve på disse kort. Både hun og tiltalte har brugt hævekortene, og de har nok brugt dem ca. lige meget. Foreholdt kassebog vedrørende de udbetalinger, der skulle have fundet sted til G6 Montering den 28. april, ekstrakten side 1944, linje 5-7, har vidnet forklaret, at forklaringen på, at der har været flere udbetalinger, måske kan være, at det kun var adviseret, at der skulle betales 10.000 DM, men at det, da V.4 kom med fakturaen, viste sig, at der skulle betales over 19.000 DM. Det, der blev udbetalt, skulle stemme med det, der blev hævet i banken. På checkkortet kunne man hæve 1.000 DM. Hvis man henvendte sig i banken, var der ingen hævebegrænsning, men hvis der skulle hæves beløb på over 10.000 DM, skulle banken adviseres. Den omstændighed, at beløbet blev delt op i bogføringen, kunne også skyldes, at beløbene hidrørte fra forskellige banker.

Underentreprenørerne blev aflønnet kontant eller med en check. Der blev aftalt en fast pris for hver enkelt byggeopgave. Entreprenørerne var ikke timelønnede. Foreholdt faktura, ekstrakten side 876, check til V.4 side 877, og kontoudtog fra V.8s konto, side 878, har vidnet forklaret, at dette beroede på en aftale mellem V.4 og V.8. Foreholdt timeopgørelse, side 880, og håndskrevet bilag, side 879, har vidnet forklaret, at hun ikke har set timeopgørelser fra V.8. V.8 var i starten ansat og arbejdede i den periode som timelønnet. Foreholdt lønsedler for V.8, side 881 og 882, har vidnet forklaret, at det er lønsedler, som de har udarbejdet på kontoret. Hun ved ikke, hvem der har påført teksten med håndskrift på lønsedlen side 882, men hun kan se, at det ikke er fru NU. På det tidspunkt var V.8 ansat i H1 og arbejdede udelukkende der. V.8 fik ikke ved siden af dette løn udbetalt i V.4s navn. Hun kender i hvert fald ikke til en sådan aftale mellem de to. I navnet H1X blev w'et slettet, fordi det ellers lød som et russisk firma, men firmaet, som herefter kom til at hedde H1, var det samme.

Foreholdt oversigt over acontobetalinger, ekstrakten side 883, har vidnet forklaret, at de selvstændige fik acontobetalinger til dækning af leveomkostningerne både for sig selv og deres ansatte. Udbetalingerne blev modregnet, når fakturaen blev betalt. Nogle af de personer, der er anført, var ansatte i H1. V.13, V.4 og V.8 var ikke ansat i H1.

V.19 har forklaret, at han kender tiltalte fra ...2. Han lærte ham at kende for 12-13 år siden på et værtshus. Vidnet har i en meget kort periode været ansat i H1 - vist i 1995. Foreholdt ansættelseskontrakt, tillægsekstrakt II side 18, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om han på et tidspunkt har underskrevet en sådan, men det kan han se på side 19, at han har. Han kan ikke huske, om han var ansat i 1999. Da han arbejdede for H1, kørte han lastbil og arbejdede med ovne. Han kan huske, at han arbejdede sammen med danskere, men han kan ikke huske, hvad de hed. Forespurgt, om navnet V.15 siger ham noget, har vidnet forklaret, at V.15 arbejdede med gulvlægning. Vidnet mødte ham i ...2 på H1s kontor. Vidnet kan ikke huske, om han har arbejdet på en byggeplads i ...22 i 1999. Foreholdt dagseddel, tillægsekstrakt II side 47, og at hans navn er anført på denne, har vidnet forklaret, at det er muligt, at han har været der, men han husker det ikke. Vidnet mener ikke, at han var ansat hos tiltalte i 1999. Vidnet har talt med V.15. Han tror, at han var selvstændig, men han kan ikke svare på, hvad han bygger dette på. Vidnet tror også, at V.13 var selvstændig. Ham har vidnet arbejdet for med demontage af ovne. Vidnet var ansat af V.13 fra 1998 indtil 2001, dog med visse afbrydelser. Vidnet fik sin løn udbetalt kontant en gang om måneden af V.13. Vidnet tjente mellem 4.000 og 7.500 DM om måneden. Vidnet ved ikke, hvor V.15 havde kontanterne fra, og det interesserede ham heller ikke. Vidnet har været på H1s kontor sammen med V.13 - en gang for at aflevere timeopgørelser og en gang for at drikke med V.15, som boede i samme bygning, som H1 havde kontor. Vidnet har set V.15 få penge på kontoret.

På anklagerens forespørgsel har vidnet forklaret, at det, han sidder med, er nogle notater, som han kan støtte sig til. Tolken oplæste herefter på dansk dele af det, der er anført i vidnets notater. Det er vidnet selv, der har noteret det anførte. Der er ikke nogen, der har fortalt vidnet, hvad han skal forklare i dag.

På retsformandens forespørgsel har vidnet bekræftet, at han arbejdede for V.15 fra 1998 til 2001. Han ved ikke, hvorfor han så i 1999 har underskrevet en ansættelsesaftale med H1.

V.20 har forklaret, at han kender tiltalte, som tidligere har været vidnets chef. Vidnet arbejdede i tiltaltes firma, H1, Fra 1999. Foreholdt ansættelsesaftale, tillægsekstrakt II side 9, har vidnet forklaret, at det er ham, der har underskrevet aftalen. Han udførte forskellige opgaver på diverse byggepladser. Han arbejdede i 78 byer, bl.a. i ...23, ...24, ...25, ...17. Han har også været på en byggeplads i ...22. Han arbejdede sammen med forskellige personer, herunder personer fra Danmark, bl.a. KT, V.4 og V.13. Han har også arbejdet sammen med V.15, som var V.13s søn. Vidnet og V.13 arbejdede sammen om ovne. V.13 havde sit eget firma. Det sagde han selv. V.13s søn, V.15, var ansat hos V.13, og han havde yderligere en ansat, der hed PP. Vidnet har set V.13 få kontanter i en kuvert på kontoret. V.13 åbnede kuverten, så vidnet kunne se pengene. Vidnet arbejdede også sammen med V.4, som også havde sit eget firma og egne ansatte. V.4 arbejdede mest med ovne og gulvbelægning. V.4 havde vist omkring 3 ansatte. Han kan ikke huske navnene præcist, men en hed NR.

På anklagerens forespørgsel og foreholdt dagseddel, tillægsekstrakt II, side 48, har vidnet forklaret, at det er sandsynligt, at han arbejdede på ...22 den 22. oktober 1999, men han husker det ikke konkret. Det skal nok passe, at han arbejdede sammen med V.13 og V.15. Sedlen er ikke udtryk for, at både vidnet, V.15 og V.13 var ansat i H1, men de arbejdede alle tre for H1.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte i 1997-2001 var skattepligtig til Danmark, og at han havde det fornødne forsæt herom efter adresseændringen pr. 31. december 1999. Det gælder efter bevisførelsen også årene inden.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at han i brev af 2. marts 2000 fra Indenrigsministeriet, Valgretsnævnet efter reglerne i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, på det foreliggende grundlag fik afslag på en ansøgning af 31. december 1999 om optagelse på folketingsvalglisten.

Af de grunde, som er anført i byrettens dom, tiltrædes det, at tiltalte i 1997-2001 var den reelle ejer af anparterne i H1.

Tiltalte har for landsretten ikke bestridt den størrelsesmæssige opgørelse af beløbene i tiltalen.

Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte også efter bevisførelsen for landsretten er fundet skyldig i skattesvig ved i 1997, 1998 og 1999 at have udeholdt lønindtægter på henholdsvis 98.070 kr., 105.737 kr. og 34.200 kr.

Vidnet V.18s forklaring om, at han og V.4 sammen har været på Maldiverne, hvor de besøgte 1-3 offentlige virksomheder med henblik på levering af et affaldskomprimeringsanlæg, må landsretten efter forklaringens indhold og bevisførelsen i øvrigt tilsidesætte som utroværdig. Det samme gælder V.12s ændrede forklaring for landsretten på dette punkt.

Tiltaltes forklaring for byretten om, at bl.a. V.13, V.4 og V.8 arbejdede for H1 som selvstændige, at de havde ansatte, og at de delvist blev betalt kontant, har en vis støtte i forklaringerne afgivet af de nye vidner V.18, V.19 og V.21. Efter det anførte om V.18s forklaring om hans og V.4s besøg på Maldiverne kan hans forklaring på andre punkter heller ikke lægges til grund. Det samme gælder - efter forløbet af forklaringen - vidneforklaringen afgivet af V.19. Herefter finder landsretten også at måtte bortse fra den i øvrigt kortfattede forklaring afgivet af vidnet V.21.

Tiltalte har i anden række gjort gældende, at de "særegne" betalinger kan være betalinger for "sort" arbejde udført at V.13, V.4 og V.8 eller andre. Det svarer dog ikke til tiltaltes forklaring for byretten, og tiltalte har ikke afgivet forklaring herom for landsretten.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det herefter også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i skattesvig med hensyn til de "særegne" betalinger i 1999, 2000 og 2001 samt ved dispositionerne i forbindelse med sale and lease backaftalen om dekontamineringsanlægget. Det bemærkes herved, at det efter bevisførelsen er uden betydning, at anklagemyndigheden ikke i denne sag har foretaget en privatforbrugsberegning for tiltalte.

Landsretten kan således i det hele tiltræde, at tiltalte er fundet skyldig i skattesvig af særlig grov karakter i forhold 1.

Forhold 2

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i dokumentfalsk i dette forhold.

Strafudmåling

Efter størrelsen af det unddragne beløb i forhold 1 samt i øvrigt karakteren af dette forhold tiltrædes det, at straffen er udmålt til fængsel i 1 år.

Sagens efterforskning er nærmere beskrevet i byrettens dom side 26. Herefter og af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at sagens tidsmæssige forløb ikke kan medføre, at straffen skal gøres helt eller delvist betinget.

Tiltalte skal endvidere idømmes en tillægsbøde med forvandlingsstraf som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen i sin helhed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter