Dato for udgivelse
15 Jun 2009 11:56
Dato for afsagt dom/kendelse
22 May 2009 08:41
SKM-nummer
SKM2009.376.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 2-437/2008
Dokument type
Dom
Emneord
Fradrag, driftsomkostninger, dokumentation, privatforbrug
Resumé

Spørgsmålet i sagen var, om sagsøgeren, der drev en restaurant, for indkomståret 2000 kunne fradrage udgifter til indkøb af købmandsvarer, i alt ca. kr. 75.000,-.

Sagsøgeren havde fremlagt månedsafregninger fra købmanden samt følgesedler og kvitteringer, der dækkede en del af indkøbene. Retten lagde til grund, at der var tale om mange små-indkøb, og udtalte, at sådanne indkøb i almindelighed må anses for privatudgifter, der ikke kan fradrages.

Henset til karakteren af indkøbene sammenholdt med det opgjorte privatforbrug og den manglende dokumentation, for en del af indkøbene, fandt retten det ikke godtgjort, at købmandsvarerne var indkøbt til brug i restaurationsvirksomheden. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Skattekontrolloven § 3, stk. 1
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Skattekontrolloven § 5, stk. 3

Henvisning

Ligningsvejledningen E.A.2.1.1


Parter

A
(Advokat Jørgen G. Jacobsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv. fm. Martin Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Lis Grøn

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt den skattemæssige ansættelse af sagsøgeren, As personlige indkomst for 2000 skal nedsættes med 75.134,86 kr. svarende til et skattemæssigt fradrag for indkøb af købmandsvarer, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes for indkomståret 2000 at anerkende yderligere driftsfradrag for sagsøger på kr. 75.134,86.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 31. oktober 2007 traf Landsskatteretten følgende afgørelse vedrørende sagsøger vedrørende indkomståret 2000:

"...

Sagen drejer sig om fradrag for diverse yderligere driftsomkostninger.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2000

Skatteankenævnet har nedsat et ansat overskud af virksomhed på 382.655 kr. med 159.508 kr. til 223.147 kr.

Klageren har begæret fradrag for yderligere 77.475 kr. i driftsomkostninger.

Landsskatteretten godkender yderligere fradrag for udgift til jakke med 1.700 kr. I øvrigt stadfæstes Skatteankenævnets skatteansættelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant og samlever har haft en forhandling med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Klageren er ejer af ejendom beliggende på ...1, med tilhørende anneks, restauration og bistro (H1). Klageren har til daglig et fuldtidsjob i ...2. Om aftenen kører hun herefter til ...1, hvor hun driver virksomhed H1.

Ejendommen i ...1 består af fem værelser, et fælles køkken, fælles toilet og et kontor. De fem værelser og annekset udlejes til beboelse. Kontoret bruges af klageren til bogføring og opbevaring af regnskaber. Den daglige ledelse varetages af klagerens samlever, BB.

Restauranten og bistroen er beliggende i to adskilte bygninger. Der er gennemgang via kælderen mellem de to bygninger. Restauranten indeholder buffetmulighed, kundetoiletter og køkken. Bistroen er primært en bardisk med udstyr til kaffebrygning, men der er også enkelte borde med servering. Bag bistroen, adskilt med en foldedør, er der en billardstue. Der er kundetoiletter i bistroen samt adgang fra bistroen til virksomhedens kontor. Virksomhedens kasseapparat står i bistroen. Virksomheden har åbent hele året. Restaurantens terrasse har i 1999 fået en skydemarkise, så den kan overdækkes i dårligt vejr. Der er yderligere en mindre terrasse, som ikke kan overdækkes.

BB køber varer ind til restauranten. Fisk i ...3 eller ...4, grønsager i ...2 m.m., og ellers går han til hånde, hvor det er nødvendigt. Han står ikke fast i bistroen, men hjælper af og til. Han har altid været i branchen og har drevet H2 Bar indtil 1994, hvor han stoppede på grund af helbred og huslejestigninger. BB ansætter ligeledes personale. Personalet består af en kok samt en køkkenmedhjælp. Derudover er der hele tiden en tjener eller to. Endvidere er der ansat opvaskere.

BB modtager ikke løn for sit arbejde, idet virksomheden ikke kan bære dette. Han er anført som bestyrer på spiritusbevillingen, idet han allerede er indehaver af en bevilling, da han tidligere drev H2 Bar i ...2.

Klageren har selvangivet resultat af virksomheden for det påklagede år med et underskud på 183.655 kr. Skatteforvaltningen har forhøjet klagerens skatteansættelse med 566.205 kr., da der ikke er godkendt fradrag for en række udgifter. Overskuddet af klagerens virksomhed er således opgjort til 382.550 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har nedsat Skatteforvaltningens ansættelse af overskud ved virksomhed med 159.508 kr., idet der er godkendt fradrag for en række yderligere driftsomkostninger.

Klageren har i forbindelse med sagens behandling for Skatteankenævnet fremlagt yderligere dokumentation. Skatteforvaltningen har således tiltrådt en nedsættelse på 86.365 kr. Der er endvidere fremlagt dokumentation for yderligere 52.895 kr. og 20.143 kr., som der derfor er indrømmet fradrag for.

Klageren har efter nævnets opfattelse imidlertid ikke fremlagt behørig dokumentation for yderligere driftsomkostninger. Der er derfor ikke indrømmet yderligere fradrag udover det ovenfor anførte. Der er herved henvist til statsskattelovens §§ 4 og 6.

Klagerens påstand og argumenter

For Landsskatteretten har klageren nedlagt påstand om, at ansættelsen af hendes indkomst skal nedsættes med yderligere 77.475 kr. i driftsomkostninger.

Til støtte herfor har klageren fremlagt kopi af en række kvitteringer fra bl.a. G1-købmanden ved VS i ...1. Der er tale om håndskrevne notaer med købmandens stempel.

Der er tale om henholdsvis udgifter til G1-købmanden ved VS med 75.134,86 kr. udgifter til edb-kursus med 640 kr., og udgifter til erstatningsjakke til en kunde med 1.700 kr.

Bilagene fra G1-købmanden ved VS anses for at dokumentere de enkelte varekøb. Udgiften til edb-kursus er afholdt for BB. Under tøjudgifter er fratrukket køb af en jakke til en kunde som erstatning. Der er efter klagerens opfattelse således tale om erhvervsmæssige udgifter, der skal indrømmes fradrag for.

Det er samtidig oplyst, at på grund af problemer med en bogholder, har bogføringen ikke været tilstrækkelig i årene 1996 frem til 2003, hvor man fik en ny bogholder. Herefter har der ikke været nogen problemer. Man havde i sin tid fuld tillid til den tidligere bogholder. Derfor har man først for sent opdaget problemerne med bogføringen.

Forklaringer ved den mundtlige forhandling

Klagerens samlever har for retten oplyst, at han godt er klar over, at der ikke er blevet fremlagt dokumentation for alle de poster, der er fratrukket i regnskabet. Han mener dog, at der måtte være poster, der tidligere er dokumenteret, men som ikke er blevet medregnet af skattemyndighederne.

Grunden til, at der mangler dokumentation er, at en tidligere bogholder ikke har leveret alt materiale tilbage til klageren. Man har forsøgt at finde bogholderen, men han er tilsyneladende gået under jorden.

Der er efter sagens opstået blevet indhentet bilag og kontooversigter fra alle større leverandører som eksempelvis G2, G3, G4, G5, m.fl.

Han står uforstående over for, at man kan nægte et fradrag på 1.700 kr. for en jakke. Klageren har accepteret en forhøjelse vedrørende tøj til virksomheden, eftersom der ikke var blevet trykt logo på. Jakken var en erstatning til en kunde. LF, ...1, hvis jakke blev ødelagt. Der er således også blevet fremlagt navn og adresse på vedkommende, så han ved ikke, hvad man yderligere skulle gøre for at få fradraget godkendt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er en forudsætning for fradrag, at udgiften er direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Det er skatteyderen selv, der skal dokumentere, at disse betingelser er opfyldt.

Private udgifter kan ikke fradrages. Dette fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Retten bemærker videre, at der ifølge bogføringsloven, lov nr. 1006 af den 23. december 1998, stilles følgende mindstekrav til grundbilagene:

1. Sælgers henholdsvis købers navn og adresse.
2. Leverancens eller ydelsens art, omfang og beløb.
3. Dato for udstedelsen.
4. Eventuelt fakturanummer eller tilsvarende identifikation.

Det er rettens opfattelse, at de fremlagte bilag fra G1-købmanden ikke detaljeret specificerer, hvad der er blevet købt, og der er heller ikke på bilagene anført klagerens adresse. Bilagene opfylder derfor ikke kravene til grundbilag, hvorfor der ikke kan godkendes yderligere fradrag i den forbindelse.

Det anses heller ikke i det fremførte for tilstrækkeligt godtgjort, at udgiften til edb-kursus har haft den fornødne forbindelse til virksomhedens drift. Der godkendes derfor ikke yderligere fradrag i den forbindelse.

Derimod anser retten hense til forklaringen om årsagen til afholdelsen af udgiften til erstatningsjakken for at have haft den fornødne forbindelse til indtægtserhvervelsen. Der godkendes derfor fradrag for udgiften på 1.700 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den ændrede skatteberegning vil fremgår af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.

..."

Der er under fremlagt månedregninger fra købmand VS, ...1 på i alt 75.134,86 kr.

Under sagen har sagsøgeren endvidere fremlagt kopier af følgesedler på i alt 61.724,29 kr. og kasseboner fra købmand VS for perioden januar - juli 2000.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af BB og købmand VS.

BB har forklaret, at indkøbene hos købmand VS er driftsrelateret. Sagsøgeren handler ind hos G5. Restauranten henter endvidere dagligvarer hos købmand VS. Restauranten køber øl hos købmand VS. Det er billigere end at købe øl af G3. Avisen BT bliver lagt i baren til kunderne. De fremlagte følgesedler er håndskrevne. Beløbene bliver slået ind på kasseapparatet, og bonen bliver hæftet på følgesedlen. En gang om måneden bliver følgesedlerne talt sammen og betalt. De som bilag G fremlagte bilag er de månedlige afregninger. Sagsøgeren har fået bilagene fra købmand VS. Følgesedlerne og bonerne har været hos skattevæsenet.

Sidst i 1990erne skulle der laves en gennemgang af tidligere regnskaber. Sagsøgeren opdagede, at der manglede bilag. Sagsøgeren fik fat i TN og spurgte, hvor bilagene var henne. Han kunne ikke svare. "Lavinen rullede." Han forsvandt og gik under jorden. Skattevæsenet bad om at se regnskaberne i 2003. Sagsøgeren har måtte rekonstruere manglende bilag.

Det fremgår af bilag 4, at sagsøgeren har købt 2 kinderæg. Det var til kundernes børn. Det var kundepleje. Der bliver også arrangeret påsketrilning i plantagen, som sponseres af sagsøgeren. Der indkøbes slik til kundernes børn. Der indkøbes syting til reparation af personalets uniformer.

Om bilag E side 2 har vidnet forklaret, at bilen er en Chevrolet. Vidnet har en Ford. Den er ikke med i udgifterne på side 3. Købmandsudgifterne er godkendt for 1996 -1999 og senere år.

Sagsøgeren kører hjemmefra omkring kl. 5 - 6 for at passe sit arbejde på G6 til kl. 16. Derefter kører hun til ...1 for at passe restauranten. Om sommeren overnatter sagsøgeren i ...1. Vidnet møder mellem kl. 8 og 10. Om vinteren lukker de restauranten mellem kl. 21 og kl. 23. Om sommeren lukker de restauranten kl. 24. De er på ferie 2 gange om året i 14 dage i alt. Sagsøgeren og vidnet passer selv restauranten bortset fra om sommeren. De er der hver dag. Det er vidnet, der rent fysisk køber varerne. Vidnet henter varer i Chevroleten i G7, på G8 og på havnen i ...3. Hos købmand VS køber de småting som f.eks. kaffe og "hvis de løber tør". Sagsøgeren har haft abonnement på BT i en kortere periode. Sagsøgeren har eget Dankort. Fra juli 2000 har det ikke været muligt at finde bilagene.

I 2000 boede sagsøgeren og vidnet på ...2. Det tog en time at køre til ...1. Sagsøgeren kørte i alt 65 km hver dag. I dag bruger sagsøgeren 400,00 kr. på benzin om ugen. Hun køber benzinen på sit eget kort. Vidnet kan ikke huske, om de var på ferie i 2000.

VS har forklaret, at han kender BB. Vidnet bor i et hus, der ligger ved siden af restaurant H1. Vidnet har haft købmandsforretningen i 40 år. Sagsøgeren køber ind hos vidnet - også i dag. De henter småting hver dag, fløde, avis, øl m.v. - ligesom i 2000. De har ikke penge med. Varerne scannes ind, hvorefter der trykkes på debetknappen. Købet noteres i en faktura. Vidnet skriver "H1 BB" på forsiden af fakturaen. Det kan også være ansatte i restauranten, der handler. Restauranten køber en del øl. En kasse øl koster normalt 138 kr. Der er i dag tilbud på en kasse øl hos vidnet. En kasse øl koster i dag 89 kr. Om bilaget fra den 8. januar i den grønne mappe forklarer vidnet, at avisen er fra den 8. januar 2000, mens resten er fra den 10. januar 2000. Sagsøgeren kom meget sjældent og købte ind.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokument af 9. januar 2009 gjort følgende gældende:

"Nærværende sag vedrører en yderligere prøvelse af indkomståret 2000.

Sagen er tillige begæret genoptaget overfor Landsskatteretten, som tilsyneladende fejlagtigt har lagt til grund, at der ikke var fremlagt originale bilag.

Dette er imidlertid tilfældet.

Skatteankenævnet og Landsskatteretten har ikke villet acceptere en driftsrelateret udgift til G1-købmanden v/VS på det anførte stævningsbeløb kr. 75.134,86.

Det gøres gældende, at driftsudgiften er relateret til sagsøgers virksomhed, hvilket der vil blive afgivet yderligere forklaring om ved sagsøger, ved BB og ved G1-købmanden.

Umiddelbart synes det godtgjort, at udgiften følger af Statsskattelovens § 6 om nødvendige udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Sagen vedrører ikke et for lavt privatforbrug eller andet - såfremt den omhandler det, skal sagen hjemvises til fornyet behandling."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 16. december 2008 gjort følgende gældende:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort at have indkøbt købmandsvarerne til brug for virksomheden eller godtgjort, at ansættelsen af den skattepligtige indkomst er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.

Det påhviler for det første sagsøgeren at godtgøre, at købmandsvarerne er indkøbt til at indgå i virksomhedens drift, jf. eksempelvis SKM2004.162.HR og SKM2007.445.HR. Bevisbyrden er skærpet, da omstændighederne tyder på, jf. nedenfor, at købmandsvarerne er blevet indkøbt til sagsøgerens private brug for hvilket, der ikke er fradragsret, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

De fremlagte kvitteringer, bilag G og 4-10, fra købmanden viser i det væsentligste intet om, hvilke varer, der er blevet købt, og opfylder i øvrigt ikke bogføringslovens krav til grundbilag. Generelt henviser bilagene til underliggende kvitteringer, og disse er ikke fremlagt. Sagsøgeren har ikke fremlagt anden dokumentation, der kan verificere sagsøgerens oplysning om, at købmandsvarerne skulle være blevet indkøbt til brug for virksomheden, og allerede heraf følger, at Landsskatteretten korrekt har nægtet sagsøgeren fradrag for udgifterne.

Som nævnt tyder sagens oplysninger da også på, at der har været tale om indkøb til sagsøgerens private brug.

Det må således have formodningen imod sig, at sagsøgeren har indkøbt varer til brug for virksomheden hos en købmand. I den sammenhæng har udgifterne pr. indkøb også været af beskeden størrelse, jf. bilag 4 - 10, hvilket indikerer privat forbrug og ikke indkøb til brug for en bistro og en restaurant. F.eks. er der blevet indkøbt 1 bakke æg, 1 rugbrød, 1 pose kartofler, 1 pakke pølsebrød, 1 pakke pølser, 1 bladselleri, ½ kg sukker, 1 pose kaffe m.v. Det kan da også konstateres, at sagsøgeren rent faktisk har foretaget private indkøb hos købmanden. Der er således bl.a. købt 2 Kinder-æg den 13. januar 2000 (bilag 4, s. 7), slik den 5. marts 2000 (bilag 6, s. 4), blomster den 19. marts 2000 (bilag 6, s. 16) og sytråd den 7. april 2000 (bilag 7, s. 4). Ligeledes kan det konstateres, at kvitteringen af 22. februar 2000 (bilag 5, s. 13) slet ikke vedrører sagsøgeren, idet kvitteringen er udstedt til "Børnehaveklassen".

At udgifterne må formodes at være blevet afholdt i sagsøgerens personlige interesse understøttes yderligere af, at sagsøgeren har selvangivet et usandsynligt lavt privatforbrug på kr. 28.552,-, jf. bilag A, sidste side, der svarer til et månedligt privatforbrug på ca. kr. 2.379,-. Såfremt det selvangivne privatforbrug tillægges udgifterne til indkøb af købmandsvarer, bringes sagsøgerens privatforbrug op på kr. 103.687,-, svarende til et månedligt privatforbrug på ca. kr. 8.641,-, hvilket må anses for langt mere realistisk.

Endelig har sagsøgeren også forsøgt at fratrække øvrige private udgifter i den skattepligtige indkomst, såsom køb på apoteker, fitness shop, telefonudgifter fra sagsøgerens søns sommerhus, edb-kursus til BB m.v., jf. bilag B, s. 8, 7. række i tabellen. Sagsøgerne har således helt generelt ikke holdt private udgifter adskilt fra udgifter relateret til virksomheden, og sagens omstændigheder tyder på, at det også har været gældende for indkøb af private købmandsvarer.

Det påhviler for det andet sagsøgeren at godtgøre, at skatteansættelsen er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.

Regnskabsgrundlaget for virksomheden var så mangelfuldt, at det var uegnet til at danne grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. bilag B, s. 2, 1. afsnit. Angiveligt skyldtes dette, at den tidligere bogholder i virksomheden ikke udførte bogføringen på en ordentlig måde, jf. bilag 2. Skattemyndighederne var derfor berettigede til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og ansætte den skattepligtige indkomst efter et skøn, jf. skattekontrollovens § 3, jf. lovens § 5, stk. 3.

Skattemyndighederne valgte dog at ansætte den skattepligtige indkomst på baggrund af en konkret gennemgang og kontrol af regnskabsmaterialet. I en sådan situation kan skatteansættelsen - i lighed med en skønsmæssig ansættelse - alene tilsidesættes, hvis den skattepligtige (også) godtgør, at ansættelsen er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert eller ufuldstændigt grundlag, jf. blandt andet SKM2007.130.VLR.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren heller ikke løftet. Selv om retten således måtte lægge til grund, at en del af købmandsvarerne rent faktisk er blevet indkøbt til brug for virksomheden, er dette ikke i sig nok til, at den skønsmæssige ansættelse kan tilsidesættes."

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgeren har i sit årsregnskab for indkomståret 2000 opgjort underskuddet ved sin restaurationsvirksomhed H1 til 183.655 kr. I årsregnskabet har sagsøgeren endvidere opgjort sit privatforbrug til eget vareforbrug 25.000 kr., egen andel af telefon 3.000 kr., privat husleje m.v, 22.945 kr. samt øvrigt privatforbrug 28.552 kr. eller i alt 79.497 kr.

Efterfølgende har skattemyndighederne ved skatteansættelsen ændret underskuddet i sagsøgerens restaurationsvirksomhed til et overskud på 221.447 kr. Ændringen er begrundet med dels en mindre forhøjelse for udeholdte indtægter, dels manglende bilag for nogle driftsudgifter, dels at andre udgifter ikke har kunne accepteres som værende fradragsberettigede driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Sagsøgeren har ikke til brug for nærværende sag foretaget en ændret opgørelse af sit privatforbrug i indkomståret 2000.

De som bilag G fremlagte månedsregninger på i alt 75.134,86 kr. fra købmand VS angiver ikke, hvilke varer indkøbene dækker, og retten finder derfor ikke, at månedregningerne er tilstrækkelig dokumentation for afholdte driftsudgifter i sagsøgerens restaurationsvirksomhed. Efter de af sagsøgeren fremlagte følgesedler og boner lægges det endvidere til grund, at månedsregningerne for januar - juli 2000 på i alt 61.724,29 kr. vedrører mange små indkøb af dagligvarer hos en købmand, som i almindelighed må anses for privatudgifter, der ikke kan fradrages.

Henset til karakteren af indkøbene sammenholdt med at sagsøgeren har opgjort sit privatforbrug incl. husleje til kun 79.497 kr. samt til den manglende dokumentation for en del af indkøbene finder retten det ikke godtgjort, at månedsregningerne på i alt 75.134,86 kr. dækker indkøb af varer til brug i sagsøgerens restaurationsvirksomhed, og sagsøgeren er derfor ikke berettiget til fradrag for disse udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Af de anførte grunde frifindes sagsøgte.

Når henses til sagens udfald og økonomiske værdi skal sagsøgeren til sagsøgte betale 13.750 kr. incl. moms til dækning af sagsøgtes udgift til advokatbistand og 898 kr. til dækning af udgift til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, A, til sagsøgte 14.648 kr. i sagsomkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter