Dato for udgivelse
15 May 2009 12:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 Apr 2009 08:25
SKM-nummer
SKM2009.341.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-1119/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger + Virksomheder + Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Goodwill, tab, kontantomregning, royalty
Resumé

Sagsøgeren gjorde gældende, at selskabet i forbindelse med udtræden af en advokatvirksomhed (I/S) havde lidt tab på kr. 10 mio. på goodwill, idet selskabet ikke havde modtaget vederlag for opgivet goodwill.

I årene efter selskabets udtræden modtog selskabet en royalty. Retten fandt, at denne royalty var betaling for goodwill, og at vederlaget skulle indgå i avanceopgørelsen, og ikke som hævdet af sagsøgeren skulle beskattes på udbetalingstidspunktet.

Sagsøgeren modtog endvidere uafhængig af sin udtræden en såkaldt ODA-afgift af visse særlige klienter. Den del af den oprindelige erhvervede goodwill, der vedrørte disse klienter, var ifølge Landsskatteretten ikke opgivet ved sagsøgerens udtræden, og Landsskatteretten havde derfor fundet, at der alene var lidt tab på den almindelige "goodwill". Dette var retten ikke enig i. Retten fandt, at ODA-afgiften var uden betydning for vurderingen af, i hvilket omfang sagsøgeren havde opgivet eller lidt tab på den oprindeligt erhvervede goodwill.

Der skulle foretages en kontantomregning af anskaffelsessummen, og der var ikke grundlag for at tilsidesætte det i denne forbindelse af landsskatteretten udøvede skøn.

Retten fandt herefter, at sagsøgeren havde lidt et fradragsberettiget tab på goodwill på kr. 7.713.056,-.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 E (dagældende)

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-1 E.I.4.1.1

Parter

H1 A/S
(Advokat A)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Torben Hvid

Under denne sag er der tvist om i hvilket omfang sagsøgeren, H1 A/S, kan fradrage tab på goodwill i selskabets skattepligtige indtægt.

H1 A/S fradrog i indkomståret 1998 10.000.000 kr. for opgivet goodwill. Ved brev af 29. juli 2002 meddelte ToldSkat, at fradraget ikke kunne godkendes og at regionen ændrede selskabets skatteansættelse for indkomståret 1998 således:

Tidligere ansættelse

-8.030.442 kr.

Ikke godkendt fradrag for opgivet goodwill

10.000.000 kr.

Ændret ansættelse

1.969.558 kr.

Afgørelsen blev indbragt for Landsskatteretten, der ved kendelse af 19. januar 2007 godkendte et fradrag på 150.929 kr.

H1 A/S har herefter indbragt sagen for retten ved stævning modtaget den 13. juli 2007.

Parternes påstande

Sagsøgeren, H1 A/S har under hovedforhandlingen nedlagt påstand som i påstandsdokumentet, hvoraf fremgår, der nedlægges påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at selskabets skattepligtige indkomst for 1998 udgør -8.030,92 kr. (formodentlig fejlskrift for 8.030.???,00 kr).

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagens baggrund

Med virkning fra 1. januar 1990 fusionerede advokatinteressentskabet H2 med advokatinteressentskabet G1. Ved fusionen blev advokat A ejer af en andel på 1/11 af det nye firma. Ved fusionen overgik begge hidtidige interessentskabers goodwill til det fusionerede firma. For overdragelserne af goodwill blev der ikke betalt vederlag. Som led i overdragelsen blev det aftalt, at det nye interessentskab forlods til B og A skulle udrede 15% af omsætningen på de klienter, som disse tilførte det nye firma. Den resterende del af omsætningen på disse klienter tilfaldt det nye interessentskab. Aftalen herom er betegnet "ODA-ordningen". Om baggrunden for ODA-ordningen er det i aftalen anført:

"I anledning af, at det er konstateret, at A og B's klient- og sagsportefølje har højere bonitet end G1's, er det aftalt, at A og B skal være berettiget til en overdækningsafgift af deres, i det fælles firma indførte klientportefølje efter følgende regler: ..."

Afgiften skulle beregnes indtil udgangen af 2009, uanset om A og B (stadig) var partnere i det fælles firma.

I 1991 overdrog advokat A sin andel af interessentskabet til sagsøgeren i denne sag, H1 A/S. Overdragelsen omfattede også As andel af firmaets goodwill, for hvilken H1 A/S betalte 10.000.000 kr. Beløbet var beregnet af selskabets revisor i overensstemmelse med reglerne i Statsskattedirektoratets dagældende cirkulære ud fra overskuddet de tre foregående år. I beregningen indgik ODA-klienterne efter fradrag af ODA-afgiften. Beløbet skulle i følge aftalen betales over 10 år i lige store kvartårlige afdrag og forrentes med en rentesats, svarende til den til enhver tid gældende diskonto med tillæg af 4%. Selskabet indtrådte i øvrigt i As rettigheder og pligter i henhold til interessentskabskontrakten, og således også i retten til ODA-afgift.

I 1998 udtrådte H1 A/S af interessentskabet. I overensstemmelse med interessentskabskontraktens bestemmelse herom, blev der ikke beregnet goodwill ved selskabets udtræden. Derimod blev der i overensstemmmelse med interessentskabskontraktens punkt 14 i en periode på 5 år udbetalt en royalty på 8% beregnet af den i perioden fakturerede eller erhvervede omsætning på klienter, som A havde tilført selskabet; dog skulle der ikke betales royalty af ODA-klienter.

Ved Landsskatterettens kendelse blev det indledningsvist lagt til grund, at goodwill'en ikke blev erhvervet ved kontant betaling og at der derfor skal ske en kontantomregning af købesummen på de 10.000.000 kr.

Landsskatteretten anførte herom

"...

Det lægges til grund, at selskabet erhvervede goodwill for en værdi af 10.000.000 kr. Denne købesum skulle betales over 10 år og skulle forrentes med diskontoen med tillæg af 4 %. Da goodwillen således ikke blev erhvervet mod kontant betaling, skal anskaffelsessummen kontantomregnes. Henset til løbetiden og størrelsen af renten findes kursen passende at kunne ansættes til 80. Herefter udgør den kontantomregnede anskaffelsessum for goodwill 8.000.000 kr. Der henvises til dagældende ligningslovs § 16 E, stk. 6 og Landsskatterettens kendelse af 10. maj 2005, SKM2005.258.LSR.

..."

Landsskatteretten fandt endvidere, at goodwillberegningen tillige omfattede ODA-klienter og at den del af goodwill'en, der hidrørte herfra, ikke var opgivet. Landsskatteretten anførte herom:

"Det følger af interessentskabskontrakten, at der ved udtræden ikke beregnes goodwill men opnås ret til royalty. Det følger endvidere af interessentskabskontrakten, at der ikke beregnes royalty af ODA-klienter. Af ODA-aftalen fremgår det, at der betales 15 % af omsætningen med ODA-klienterne til H3 advokatanpartsselskab og G2 advokatanpartsselskab i henhold til indbyrdes aftale imellem dem. Aftalen om ODA blev indgået den 8. juni 1989 og løb frem til 2009.

Ved selskabets erhvervelse af goodwill i 1991 inkluderede goodwillberegningen de klienter, som ODA-aftalen dækker. ODA-aftalen fortsætter også efter udtrædelsen uændret, d.v.s. den del af den oprindelige goodwill, som vedrører denne klientmasse, er ikke opgivet i 1998."

Herefter fandt Landsskatteretten, at der for den del af den erhvervede goodwill, der hidrører fra den øvrige klientmasse, kan fradrages tab, hvis et sådant er lidt. Landsskatteretten udtalte herom:

"Der er således alene lidt et tab på "almindelige" goodwill, og størrelsen heraf afhænger af, hvor stor en del af anskaffelsessummen på 10 mio. (8 mio. kontantomregnet) man kan henregne hertil.

Det fremgår af revisorerklæringen af 3. september 2003, at betaling af ODA svarende til 15 % af omsætningen i perioden 1998-2003 udgjorde 5.938.305 kr., og at royalty svarende til 8 % af omsætningen i samme periode udgjorde 826.944 kr.

Retten skønner på denne baggrund, på basis af de foreliggende oplysninger, herunder at det ved udtræden i 1998 blev i 1998 lagt til grund, at ODA-aftalen skulle løbe til 2009, at den almindelige goodwills andel af anskaffelsessummen højst kan ansættes forholdsmæssigt at have den andel af den fulde anskaffelsessum på 8.000.000 kr. kontantomregnet, der svarer til forholdet i perioden 1998-2003 mellem på den ene side royalty på 8 % af omsætningen og den anden side royalty på 8 % af omsætningen og ODA-betalingerne.

Anskaffelsessummen kan på den baggrund beregnes til 8.000.000 x 826.944: 826.944 + 5.938.305 = 977.873 kr.

Den modtagne royalty i indkomstårene 1998-2003 anses for vederlag for den i 1998 overdragne "almindelige" goodwill. Da der er tale om royalty i en 5-årig periode, anses der at være tale om en efterregulering af overdragelsessummen, således at det samlede vederlag anses for afståelsessum for den "almindelige" goodwill i 1998.

Der kan herefter godkendes et tab på goodwill i 1998 på 977.873 kr. minus 826.944 kr., eller 150.929 kr.

..."

Bevisførelsen

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af A, samt af advokat MN, advokat DL, og af statsaut. revisor SN.

Dommen er i medfør af retsplejelovens § 218a udfærdiget uden en fuldstændig sagsfremstilling.

Parternes argumentation

H1 A/S har til støtte for sin påstand gjort gældende, at selskabet ved sin udtræden af advokatfirmaet H4 pr. 1. april 1998 har opgivet sin andel af advokatfirmaets goodwill og at tabet herved er fradragsberettiget, jf. dagældende ligningslov § 16E, stk. 1. Det gøres gældende at tabet udgør 10.000.000 kr.

H1 A/S har procederet i overensstemmelse med de i stævningen anførte anbringender:

"...

ODA-aftalen består uafhængigt af sagsøgers udtræden af interessentskabet og har ingen relation hertil. Denne aftale er begrundet i en "mer-goodwill" af H2 i forhold til G1 og er vederlag aftalt i 1989 for opgivelse af denne mer-goodwill. Retten til ODA er uafhængig af deltagelse i interessentskabet og indebærer en reduktion af værdien af interessentskabets goodwill.

Ved fusionen tilfalder H2s goodwill civilretligt det fusionerede firma. Da et interessentskab ikke er noget selvstændigt skatteretligt subjekt, henføres imidlertid skatteretligt goodwill (og alle interessentskabets øvrige aktiver) til de enkelte interessenter i forhold til deres ejerandel af interessentskabet.

Den andel af denne goodwill, som overdrages til sagsøger i 1991, er således baseret på den reduktion i interessentskabets indtjening, som ODA-forpligtigelsen indebærer indtil år 2009, idet denne må anses som en byrde ligesom enhver anden ud-/afgift. Det er derfor urigtigt, når Landsskatteretten antager, at ODA-ordningens opretholdelse efter sagsøgers udtræden af advokatvirksomheden indebærer: "den del af den oprindelige goodwill, som vedrører denne klientmasse, er ikke opgivet i 1998". Denne goodwill er netop blevet afstået pr. 1. januar 1990, hvor ODA-ordningen træder i kraft. Som nævnt er betalingerne i medfør heraf uafhængige af sagsøgers deltagelse i interessentskabet. Sagsøger kunne således have overdraget disse fremtidige betalinger til tredjemand på et hvilket som helst tidspunkt forinden udtrædelsen af interessentskabet.

Ved sagsøgers udtræden udgøres advokatvirksomhedens goodwill af dens indtjeningsevne baseret på dens omsætning med fradrag af 15 % for så vidt angår ODA-klienterne. Det er sagsøgers andel af denne værdi, som sagsøger har erhvervet for kr. 10 mio., der opgives ved udtræden.

Dette ændres ikke af det forhold, at sagsøger i fem år oppebærer en royalty for den del af den øvrige klientmasse, som sagsøger har tilført interessentskabet. Værdien heraf kan ikke kapitaliseres ved udtrædelsen, og royalty-betalingerne er løbende blevet indtægtsført efterhånden, som de er optjent."

Det er uberettiget at kontantomregne goodwill-betalingen i lyset af den aftalte rente på tilgodehavendet.

Skatteministeriet har overordnet gjort gældende, at selskabet i overensstemmelse med den af Landsskatteretten foretagne opgørelse alene kan fradrage et tab på goodwill på 150.929 kr., idet det bestrides, at der er opgivet goodwill ud over dette beløb.

Kammeradvokaten har procederet i overenssteemmelse de i påstandsdokumentet anførte anbringender

"...

Goodwill i skattemæssig henseende er knyttet til afståelse eller opgivelse af kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende.

Sagsøgeren erhvervede i 1991 den omhandlede goodwill for kr. 10.000.000,-.

Da sagsøgeren udtrådte af interessentskabet, blev der ikke betalt for goodwill, men der var i stedet ret til royalty.

Betalingen af royalty udgjorde derfor i realiteten betaling for goodwill.

Det gøres endvidere gældende, at den del af den oprindelige goodwill, der vedrører ODA-klienterne, ikke blev opgivet af sagsøgeren i 1998, og at det således alene er den "almindelige" goodwill, der er lidt tab på i 1998.

Det bemærkes herved, at ODA-aftalen dækker klienter, der også indgik i den goodwill-beregning, der blev foretaget i 1991, og at ODA-aftalen fortsatte uændret efter sagsøgerens udtræden.

Det gøres endvidere gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den af Landsskatteretten foretagne skønsmæssige opgørelse af den almindelige goodwills andel af anskaffelsessummen. Det er ikke påvist, at denne opgørelse er foretaget på et urigtigt grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Det gøres videre gældende, at anskaffelsessummen skal kontantomregnes, jf. dagældende ligningslovens § 16 E, stk. 6, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den af Landsskatteretten ansatte kurs 80.

Såfremt retten måtte finde grundlag for at tilsidesætte det af Landsskatteretten udøvende skøn, må sagen hjemvises til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne i overensstemmelse med sagsøgtes subsidiære påstand."

Rettens bemærkninger

Retten lægger som ubestridt til grund, at ODA-afgiften i interessentskabet H4s regnskab er håndteret som en driftsudgift, der reducerer interessentskabets overskud med et tilsvarende beløb. Retten lægger endvidere som ubestridt til grund, at den andel af interessentskabet H4's goodwill, som overdrages til H1 A/S i 1991, er beregnet på grundlag af interessentskabets overskud, og således efter den reduktion i interessentskabets indtjening, som ODA-forpligtigelsen indebar. Det bemærkes endvidere, at det er ubestridt, at beregningen er sket i overensstemmelse med retningslinierne i Statsskattedirektoratets dagældende cirkulære.

På denne baggrund og sammenholdt med, at ODA-afgiften blev oppebåret også mens H1 A/S var deltager i interessentskabet, finder retten at ODA-afgiften er uden betydning for vurderingen af, i hvilket omfang H1 A/S har opgivet eller lidt tab på den i 1991 erhvervede goodwill.

Det følger af dagældende ligningslov § 16E, stk. 6, at også anskaffelsessummer skal omregnes til kontantværdi. Det er ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn herom er foretaget på et forkert eller ufuldstændigt grundlag eller at skønnet er åbenbart urimeligt. Retten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter købesummen på 10.000.000 kr. kontantomregnes til 8.000.000 kr.

Det tiltrædes endvidere, at den royalty, som H1 A/S modtog i årene 1998 - 2003 må anses for et vederlag, der er knyttet til afståelse af klienter i interessentskabet. Beløbet, der udgør 826.944 kr., anses derfor som betaling for goodwill.

H1 A/S har herefter lidt tab på goodwill i 1998 på 8.000.000 kr. minus 826.944 kr., eller 7.173.056 kr.

Retten kan ikke ved dom fastslå selskabets skattepligtige indkomst, idet denne afhænger også af andre faktorer end det omtvistede fradrag. Retten kan alene fastslå, at Skatteministeriet skal anerkende det anførte tab som fradrag, hvilken domskonklusion som det mindre i det mere findes indeholdt i sagsøgerens påstand.

Sagens omkostninger

Selv om hver af parterne for en del har vundet og for en del tabt sagen, afviger H1 A/S' påstand kun i mindre væsentlig grad fra sagens udfald. Skatteministeriet skal derfor erstatte H1 A/S, de omkostninger, som sagen har påført selskabet, jf. retsplejelovens § 313, stk. 2 jf. § 312, stk. 1. Selskabet har ikke været repræsenteret af advokat og de af selskabet førte vidner har alle frafaldet vidnegodtgørelse. Selskabet har afholdt udgift til retsafgift med 4.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skattemimisteriet, skal anerkende, at sagsøgeren, H1 A/S, i indkomståret 1998 har lidt et fradragsberettiget tab på goodwill på 7.713.056 kr.

Inden 14 dage skal sagsøgte, Skattemimisteriet, betale 4.000 kr i sagsomkostninger til sagsøgeren, H1 A/S.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter