Dato for udgivelse
12 May 2009 08:33
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Apr 2009 13:57
SKM-nummer
SKM2009.324.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
1. afdeling, B-1186-08
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Foreløbig fastsættelse, taksation og skønsmæssig ansættelse
Emneord
Skøn, regnskabsgrundlag, tilsidesættelse, familie, lån, privatforbrug
Resumé

Landsretten fandt ligesom byretten det ikke tilstrækkeligt bevist, at skatteyderen havde modtaget pengelån fra familie i Vietnam, og at han over en årrække havde modtaget pengegaver fra sin svigermoder. Skatteyderen fremlagde vedrørende lånet på USD 50.000,- blandt andet to lånedokumenter underskrevet af de angivne långivere og vitterlighedsvidner, ligesom den senere omveksling af beløbet til danske kroner hos fire af skatteyderens bekendte i Danmark blev understøttet ved erklæringer og forklaringer for retten. Der var imidlertid ikke fremlagt nogen skriftlig dokumentation for lånets udbetaling til skatteyderen eller et af skatteyderen underskrevet gældsbrev, og hverken skatteyderens besiddelse af et større beløb i USD i det relevante indkomstår eller hans senere overførsel af et tilsvarende beløb til den angivne långiver fandtes i lyset heraf at dokumentere lånets udbetaling.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattekontrolloven § 3, stk. 3

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-1 E.B.1.4

Parter

A
(advokat Mikkel Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Thomas Thorup Larsen)

Afsagt af landsdommerne

Annette Dellgren, Lars E. Andersen og Nikolaj Aarø-Hansen

Byretten har den 13. juni 2008 afsagt dom i 1. instans (BS 99-893/2007).

For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Det bemærkes, at beløbet i byrettens dom side 3, 1. linje, er negativt.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at han dagligt opgjorde kassebeholdningen på grundlag af kassestrimlen. Kassebeholdningen opbevarede han i familiens lejlighed, som lå over restauranten. Leverandører mv. betalte han kontant af disse penge. Kassestrimlen afleverede han til revisor. Svigermoderen kunne se, at hans og samleverens økonomi ikke hang sammen. Det fortalte svigermoderen til svigerinden, der herefter ydede dem lånet på 50.000 USD. Pengene skulle også bruges til at starte virksomheden H2. Lånedokumenterne for lånet er lavet i Vietnam, og derfor kunne han ikke underskrive dem. Under 5 % af befolkningen i Vietnam har bankkonto. Svigerinden havde været selvstændig i mange år, da hun lånte dem pengene. Han solgte valutaen i perioden fra oktober 2000 til sommeren 2001. Svigermoderen betalte ikke husleje til dem og kunne derfor spare op af sin folkepension. Han solgte restauranten i ...2 i 2000 for 50.000 kr. Restauranten i ...1 lukkede han i 2003, da han først på dette tidspunkt kunne komme ud af lejekontrakten. Han arbejdede dag og nat i 2000 og 2001. Han har ingen gæld i dag.

Statsautoriseret revisor KS har supplerende forklaret, at han fra A fik bankudtog, kassebilag og bilag fra leverandører mv. Der var ikke lavet kasseafstemning, og dermed var det heller ikke muligt at konstatere, om der var kassedifferencer. Varelageret i form af kød og grøntsager blev købt løbende, og varelageret var derfor ret konstant. At der ikke er lavet kasseafstemning betyder ikke, at der er udeholdt indtægter, og han mener ikke, at det er tilfældet. A og hustruen havde fælles husholdning med svigermoderen.

BA har supplerende forklaret, at hun ikke havde talt med sin søster om at låne de 50.000 USD, men hun havde talt med moderen herom. Valutaen blev solgt af flere gange, når de manglede penge til at betale regninger. Hun husker ikke, hvor lang tid det tog, inden valutaen var solgt. Hendes mor betalte ikke husleje hos dem. Moderen gav dem først 80.000 kr. og senere 2.000 kr. månedligt.

PN har supplerende forklaret, at det nok skal passe, at han købte valutaen i 2000 og 2001 af 3-4 gange. Han tjente selv penge da. Svigerfaderen er senere afgået ved døden.

Parterne har gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at A ikke har bevist eller sandsynliggjort i tilstrækkelig grad, at han og hans senere ægtefælle i 2000 har modtaget et lån på 50.000 USD fra ægtefællens søster og i en periode indtil 2001 har modtaget beløb på i alt 120.000 kr. fra ægtefællens mor.

Husstanden har herefter i 2000 ikke haft indkomster, der giver plads til et privatforbrug, idet indkomsterne samlet udgør et negativt beløb på 206.243 kr. I 2001 har husstanden heller ikke haft indkomster, der giver plads til et realistisk privatforbrug, idet indkomsterne samlet udgør 5.631 kr.

Efter de skete forhøjelser er der plads til et privatforbrug for husstanden i de pågældende år på henholdsvis 132.958 kr. og 126.381 kr.

Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, stadfæster landsretten dommen.

Efter sagens værdi og udfald skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr., der dækker udgifterne til advokatbistand inkl.

moms

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Appellanten, A, skal betale sagens omkostninger for landsretten til indstævnte, Skatteministeriet, med 30.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter