Dato for udgivelse
30 Mar 2009 14:25
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
03 Mar 2009 13:43
SKM-nummer
SKM2009.243.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 37A-2941/2008
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Spil, lotteri, gevinster og væddemål
Emneord
Spil, bevisbyrde
Resumé

Hovedspørgsmålet i sagen var, hvorvidt et beløb på kr. 364.000,-, som sagsøgeren ubestridt modtog i indkomståret 2001, skulle medregnes ved indkomstopgørelsen i dette år. Sagsøgeren gjorde gældende, at beløbet var en skattefri spillegevinst fra Danske Spil A/S, der ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, medens Landsskatteretten i sin kendelse havde lagt til grund, at det ikke var godtgjort, at der er tale om en skattefri spilleindtægt. Retten frifandt ministeriet under henvisning til, at sagsøgeren ikke har kunnet redegøre for, hvilke kampe han spillede på, eller hvor store indskuddene var, og hvorfra han havde midlerne til disse indskud. Retten tillagde det endvidere betydning, at sagsøgeren under sagens behandling i det administrative system har afgivet skiftende forklaringer om, hvilke kampe han havde spillet på, om det drejede sig om en eller flere kampe, og om indsatsens størrelse i de enkelte spil. Under de omstændigheder fandt retten at kunne tilsidesætte sagsøgerens forklaring om, at det angivne beløb hidrørte fra en spillegevinst. En fremlagt checkkopi, hvorved beløbet blev udbetalt fra en spillekiosk til sagsøgeren, og vidnets (spillekioskejerens) forklaring fandtes ikke at kunne føre til et andet resultat.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-1 A.A.1

Parter

A
(Advokat Kåre Pihlmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Hanne Weirup Malten)

Afsagt af byretsdommer

Hanne Fog-Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 21. maj 2008, vedrører spørgsmålet om et beløb, der er medtaget i sagsøgers selvangivelse for 2001 er en skattefri tipsgevinst..

Sagsøger, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2001 nedsættes med 364.000 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det hedder i Landsskatterettens kendelse af 21. februar 2008

"...

Landsskatterettens afgørelse

Aktieindkomst

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med 147.000 kr. vedrørende hævninger i selskabet.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 147.000 kr.

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har skønsmæssigt forhøjet indkomsten med 166.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 166.000 kr.

Landsskatteretten forhøjer indkomsten med ikke identificeret indsætning på klagerens bankkonto på 364.000 kr.

Møde mv

Klagerens repræsentant har haft kontorforhandling med Landsskatterettens sagsbehandler, ligesom klageren og klagerens repræsentant har haft mulighed for at udtale sig for retten på et retsmøde.

Generelle oplysninger

Klageren har i indkomståret drevet vognmandsvirksomhed. Det fremgår af regnskabet, at omsætningen har udgjort 497.461 kr. Det regnskabsmæssige resultat har udgjort 281.297 kr., som er selvangivet som resultat af virksomhed. Af balancen fremgår, at der ultimo året har været debitorer på 78.297 kr. og kreditorer på i alt 77.508 kr.

Det fremgår af de indberettede oplysninger, at klagerens indeståender i pengeinstitutter pr. 31. december 2001 har udgjort 630.516 kr. Klagerens gæld til pengeinstitutter har udgjort 1.524 kr. Klageren er registeret som ejer og bruger af følgende køretøjer:

Reg. nr.

Mærke

1. reg.

Tilgang

Afgang

CX...

Harley Davidson

31.12.1953

26.05.1995

30.04.2001

EL...

Harley Davidson

31.12.1953

30.04.2001

 

RC...

Mercedes-Benz (virksomhed)

31.12.1953

19.06.2001

02.07.001

 

RM...

Iveco (virksomhed)

28.06.1999

04.07.2001

19.06.2001

RC...

Mercedes-Benz (virksomhed)

28.06.1999

02.07.2001

 

TV...

Ford Mondeo

17.12.1996

05.04.2000

 

Klageren er far til 2 børn født i 1984 og 1994.

Klageren er anpartshaver i selskabet H1 ApS, tidligere H1X ApS. Kapitalen på nom. 125.000 kr. er erhvervet til overtagelse den 1. juli 2001 for 1 kr. Selskabet er stiftet den 4. januar 2000 med første regnskabsperiode fra stiftelsen til 30. juni 2001. Ifølge oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens cvr. register er selskabet i dag hvilende. Det fremgår af regnskabet for 2000/2001, at egenkapitalen pr. 30. juni 2001 har udgjort 63.406 kr.

...

Sagens oplysninger

Den 15. august 2001 er der mellem H1X ApS og G1 Handel A/S indgået aftale om et lån på 1.000.000 kr. til en rentesats på 1,5 % pr. måned. Det er aftalt, at der skal tilbagebetales 1.135.000 kr. senest den 31. maj 2002. Samme dato er der virksomhedens konto, konto nr. ...1, indsat 1.000.000 kr. Beløbet er indsat på en check, der er udstedt til klageren personligt. De 1.000.000 kr. er i virksomheden bogført som bankbeholdning og krediteret kapitalkontoen som privat indsætning. I H1X ApS er beløbet bogført som kassebeholdning og modposteret lån fra G1 Handel A/S.

For Landsskatteretten er det oplyst, at lånet blev etableret med det formål, at selskabet skulle købe en byggegrund i ... samt et byggeprojekt om opførelse af nogle træhuse, der skulle sælges for 1,8 mio. kr. stykket. Opførelsesfasen og salgsperioden var planlagt til nogle måneder. Lånet skulle indfries, når husene var blevet solgt.

Erhvervelsen af byggegrunden er beskrevet ved uddrag af et skøde. Det fremgår af skødeuddraget, at selskabet i august måned 2001 har erhvervet en byggegrund i ... for 353.000 kr. kontant. Den kontante købesum er betalt den 21. august 2001. Salget af et af husene er beskrevet i form af et skøde tinglyst den 17. maj 2002. Det fremgår bl.a. heraf, at købesummen er aftalt til 1.850.000 kr. kontant., som er finansieret ved optagelse af realkreditlån på 1.400.000 kr. for sælgers regning og 450.000 kr. kontant.

Det fremgår af selskabets bankkonto, konto nr. ...1, at saldoen pr. 21. maj 2002 har udgjort 0 kr. Den 29. maj 2002 er der indsat 1.396.725 kr. vedrørende provenu fra Nykredit. Den 31. maj 2002 er der hævet 1.045.000 kr. til G1 Handel A/S. Betalingen af den kontante købesum er beskrevet ved bankkontoudtog af konto nr. ...2 tilhørende selskabet. Det fremgår heraf, at der den 14. maj er deponeret 450.000 kr. Den 17. maj er der hævet 449.768,49 kr. benævnt "G2." Kontoen er herefter lukket.

Der er mellem klageren og skattemyndigheden enighed om, at klageren pr. 31. december 2001 har udlagt henholdsvis tilbagebetalt i alt 853.000 kr. til selskabet.

Landsskatteretten har anmodet klageren om at fremsende kopi af aftalen om køb af byggeprojektet samt betalingen herfor. Denne anmodning har klageren ikke efterkommet.

For retten er der endvidere fremlagt en check fra F1 Bank på 80.000 kr. udstedt til H1X ApS. Checken er hævet den 13. februar 2002. Det fremgår endvidere af kontoudskriften, at der på klagerens konto den 19. december 2001 er hævet kontant 70.000 kr.

Det fremgår af selskabets balance pr. 30. juni 2002, at tilgodehavender fra salg har udgjort 255.000 kr., og at øvrige tilgodehavender har udgjort 5.495 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Det findes godtgjort, at et beløb på 147.000 kr. er overført fra selskabet til klageren. Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der har været tale om et lån. Det omhandlede kontoudtog kan ikke anses som tilstrækkelig dokumentation for, at 70.000 kr. er tilbageført til selskabet.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at beskatningen som maskeret udbytte bortfalder. Der er nedlagt en subsidiær påstand om, at beskatningen ikke kan ske i 2001, da den skal periodiseres til 2002. Det fremgår af kontoudtog fra december 2001 og februar 2002 fra F1 Bank, at der er hævet henholdsvis 70.000 kr. og 80.000 kr. til H1X ApS. Der har herefter henstået 77.000 kr., som mellemværende med H1X ApS. Da bilagsmaterialet for H1X ApS er blevet stjålet, har det ikke været muligt at forfølge spørgsmålet yderligere. Skatteforvaltningen har tiltrådt, at 85 % af lånet er tilbagebetalt. Dette understreger, at klageren har haft evne og vilje til tilbagebetaling.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Dette fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. pkt.

Efter bevisførelsen for retten må det anses som sandsynliggjort, at det beror på en fejl, at checken fra G1 Handel A/S blev udstedt til klagerens personligt og ikke til H1X ApS i overensstemmelse med låneaftalen. Det må anses for en forudsætning for beskatningen af klageren af maskeret udbytte, at klageren på overførselstidspunktet ikke har haft evne og vilje til at foranstalte tilbagebetaling. Der er mellem klageren og skattemyndigheden enighed om, at der pr. 31. december 2001 er sket tilbagebetaling af 853.000 kr. Det er ikke godtgjort, at det har været aftalen, at der ikke skulle ske yderligere tilbagebetaling. Derfor nedsættes skatteankenævnets forhøjelse af klagerens indkomst med 147.000 kr. til 0 kr.

Skønsmæssig forhøjelse

Sagens oplysninger

Skattemyndigheden har tilsidesat regnskabsgrundlaget i klagerens virksomhed og forhøjet indkomsten skønsmæssigt på baggrund af privatforbruget. I bilag til selvangivelse har klageren opgjort sit privatforbrug til 113.596 kr. Det fremgår bl.a. af opgørelsen, at der er krediteret 364.000 kr. som andre ikke skattepligtige indtægter. Formuen primo er opgjort til 223.693 kr., og formuen ultimo er opgjort til 269.128 kr. Formuen ultimo er bl.a. sammensat af indestående i pengeinstitutter på 388.339 kr. og anden gæld på 120.000 kr.

Skattemyndigheden har beregnet klagerens privatforbrug til 206.273 kr. før indregning af en skønsmæssig forhøjelse på 166.000 kr. og maskeret udbytte på 147.000 kr. Efter indregning af de nævnte poster er privatforbruget opgjort til 106.727 kr. Formuen primo er opgjort til 136.943 kr. og formuen ultimo er opgjort til 429.783 kr. Formuen ultimo er sammensat af indeståender i pengeinstitut på 630.517 kr. samt debitorer i virksomhed på 78.297 kr. Som gæld er medtaget privat gæld på 120.000 kr., gæld til selskabet på 80.000 kr. samt øvrige kreditorer på i alt 79.032 kr. Som indkomst er ikke medtaget posten "andre indtægter" på 364.000 kr.

Til beskrivelse af posten "'andre indtægter" er der for retten fremlagt kopi af check på 364.000 kr. fra forstædernes bank a/s udstedt den 18. december 2001 af G3 vedrørende tipsgevinst. Det fremgår af kontoudtog af virksomhedens bankkonto, konto nr. ...1, at checken er indsat i banken den 19. december 2001. Samme dag er beløbet hævet.

Til beskrivelse af odds er der fremlagt kopi fra Tipsbladet, uge 47. Klageren har til skattemyndigheden oplyst, at gevinsten er opnået ved at oddse på Arsenal. Ifølge det omhandlede Tipsblad har Arsenal den 21. november 2001 spillet mod Dep. La Coruna. Odsset for at Arsenal vandt, har været 3,6. Det fremgår af udskrift fra Arsenals hjemmeside, at Arsenal tabte kampen 2-0. For Landsskatteretten har klageren oplyst, at han har husket forkert. Han kan ikke have oddset på Arsenal. Han er ikke længere sikker på hvilken kamp, der har været oddset på. Han er dog sikker på, at der har været tale om et spil, der er udbudt af Dansk Tipstjeneste, nu Danske Spil. Når genvinsten ikke er udbetalt gennem Danske Bank er det begrundet med, at G3 har benyttet sin egen konto.

Til beskrivelse af, at den bestridte indtægt er en tipsgevinst ved spil udbudt af Dansk Tipstjeneste og udbetalt fra G3 har klagerens repræsentant ved brev af den 18. oktober 2007 rettet henvendelse til Danske Spil A/S vedrørende G3 ApS "s omsætningen i december 2001 med Danske Spil. Ved brev af den 1. november 2007 har Danske Spil A/S oplyst, at G3 ApS i 2001 har haft en provisions indtægt på 114.335 kr. vedrørende omsætning med Danske Spil A/S, heraf har provision på Oddset udgjort 87.093,60 kr.

Skatteankenævnet afgørelse

Klagerens regnskab har ikke været egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse. Nævnet kan tiltræde den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten med 166.000 kr. Der er henset til, at klageren efter den skønsmæssige forhøjelse har haft et årligt privatforbrug på 106.727 kr. Dette er ikke for højt, jf. Forbrugerstyrelsens familiebudget for 2001. Klagerens spillegevinst kan ikke uden videre indgå i beregningen af privatforbruget, idet det er uvist, hvilke udgifter, der har medgået til erhvervelsen af gevinsten.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst med 166.000 kr. bortfalder. Der er ikke grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten, idet der ikke er påvist udeholdte indtægter. De fremlagte oplysninger sandsynliggør, at klageren har haft et væsentligt overskud ved spil, hvorfor privatforbruget har været positivt. Forvaltningen har anvendt et særdeles lavt odds. Der er opregnet i alt 255 odds, heraf har alene 12 odds været på 1,4 eller derunder. Der foreligger objektive beviser for netto gevinstens størrelse i form af checkkopi, kontoudtog samt udskrift fra Tipsbladet, hvorfor der ikke er tale om en rekonstruktion af spilleregnskaber.

Skattecentrets indstilling til retten

Skattecentret har indstillet til retten, at retten træffer afgørelse i overensstemmelse med kontorindstillingen.

Klagerens bemærkninger til kontorets indstilling

Kontoret har lagt op til, at klageren skal beskattes af 364.000 kr., idet der ikke findes godtgjort, at der har været tale om en skattefri spillegevinst. Kontoret har med andre ord lagt op til, at klagerens indkomst skal forhøjes med 51.000 kr. At der reelt lægges op til en forhøjelse fremgår imidlertid ikke særligt tydeligt af den foreløbige vurdering.

Danske Spil A/S har bekræftet, at der er sket forhandling på vegne af Danske Spil i kiosken G3 samt at der i august - december 2001 er udbetalt en provision af spil på Oddset på i alt 87.093,60 kr., hvilket har udgjort 8 % af omsætningen. Kioskens omsætning i august-december 2001 har således udgjort 1.088.707,50 kr. Til godtgørelse af, at der er tale om en tipsgevinst er der fremlagt en check fra tipskiosken. Skattemyndigheden og skatteankenævnet har anerkendt, at der er tale om en tipsgevinst. Der er ikke under sagens behandling fremkommet nogen oplysninger, der kan vække tvivl om, at der er tale om en tipsgevinst.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Hvis regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Al indkomst, herunder indtægter ved deltagelse i spil er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Klagerens repræsentant har ikke godtgjort, at kravene til regnskabsgrundlaget er opfyldt. Skatteankenævnet har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt på baggrund af en privatforbrugsberegning. Der er mellem skatteankenævnet og klageren uenighed om, hvorvidt der ved opgørelsen af klagerens privatforbrug kan tages hensyn til en indtægt på 364.000 kr., som ikke er medtaget i den skattepligtige indkomst. Uanset om der tages udgangspunkt i klagerens egen opgørelse af sit privatforbrug eller myndighedens opgørelse, vil privatforbruget være negativt med henholdsvis 250.404 kr. og 206.273 kr., såfremt der ses bort fra den omhandlede indtægt.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der ved opgørelsen af klagerens privatforbrug ikke kan ses bort fra indsætningen af 364.000 kr. på klagerens bankkonto den 18. december 2001. Da det er ubestridt, at klagerens kontante privatforbrug har udgjort ca. 110.000 kr. er der herefter ikke grundlag for en skønsmæssig forhøjelse. Derfor nedsættes den skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst med 166.000 kr. til 0 kr.

Det påhviler imidlertid klageren at dokumentere eller sandsynliggøre, at den omhandlede indsætning på 364.000 kr. har udgjort en skattefri nettoindtægt ved spil udbudt af Dansk Tipstjeneste, nu Danske Spil, eller en tilsvarende spiludbyder i et andet EU-land. Efter bevisførelsen for retten findes det ikke godtgjort, at der er tale om en skattefri spilleindtægt. Landsskatteretten forhøjer derfor indkomsten med 364.000 kr.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger og vidneforklaring af DN.

Sagsøger har forklaret, at han en dag sad i G3 og spiste morgenmad. DN fortalte, at der var begået en fejl på Oddset, og at de skulle prøve at spille, "den var sten sikker". Sagsøger hævede nogle penge og gav dem til DN, og han satsede pengene. Han vandt. Sagsøger havde dels selv nogle penge, og dels lånte han penge af nogle kammerater. Han kan ikke huske beløbet. De talte ikke om, hvordan beløbet skulle udbetales. Men da han havde fået gevinsten, fik han den på en check fra DN. Han indleverede checken til banken. Revisoren sagde til ham, at han skulle gemme en kopi af checken. Han spillede nok på 2-3 kampe. Han troede, at det var en Arsenal kamp, men det har vist sig ikke at være tilfældet. Han kendte ikke DN i forvejen, men han har tidligere kommet i deres cafeteria, hvor mange kommer. Men det er ikke hans ven, men han hilser på ham, når han møder ham. Han havde ikke tidligere prøvet at spille, og han havde intet kendskab til fodbold. Sagsøger stolede på det tips, han fik af DN. Foreholdt at pengene ikke skulle være udbetalt af kiosken, har sagsøger forklaret, at han ikke vidste, hvad der foregik. De fik at vide, at de skulle spille småt for ikke at blive opdaget. Han spillede derfor for flere småbeløb uden, at han kan sige, hvor store de var. Det var DN, der sagde, at det kun skulle være småbeløb, der blev spillet for.

Cafeen hedder "G4". Det er en slags mini kaffebar. Aftalen blev indgået lige omkring spille tidspunktet. Men han kan ikke være noget mere præcist om tidspunktet. Han sagde, at holdet Arsenal spillede mod var et spansk hold. Men det var kun fordi, det var det, han kunne finde i Tipsbladet. Men han ved ikke idag, hvor mange kampe han spillede på. Han har forklaret til Skatteankenævnet, at han foretog indskud på 3-5.000 kr., men i dag kan han ikke sige det præcist. Han kan ikke huske, hvor mange penge han lånte af sine venner. Foreholdt, at han hos Skatteankenævnet havde forklaret, at han havde 70.000 kr., kan sagsøger ikke forklare det i dag. Da han vandt, gik han ned med kuponerne, og maskinen regnede ud, hvor meget han havde til gode. Sagsøger fik ikke nogen kvittering.

DN har vedstået sin erklæring vedrørende tipsgevinsten og forklaret, at han da ejede tre forretninger med flere spillemaskiner og on-line spil, det gælder også Danske Spil. Vidnet mødte sagsøger og en af vidnets kammerater, og han fortalte dem, at der kom nogle svenskere, der spillede stort hos ham op til ½ million kr. om dagen. De havde ramt 15 ud af 16 gange, de spillede. Han fortalte sagsøger, hvad det gik ud på, og sagsøger sagde, at næste gang der var et godt tip, ville han godt været med. Det gjorde vidnet, og sagsøger spillede for 40.00 - 50.000 kr. Foreholdt sin erklæring har vidnet tilføjet, at han ikke kan huske beløbet. Han havde mange, der spillede for ham. Det må have været et sikkert tips, hvis han spillede for 90.000 kr. Det gik godt, og der var mange, der vandt. Foreholdt ekstrakten side 43, har vidnet forklaret, at det er en check, som hans bank har udstedt til sagsøger som gevinst. Det var dog to kampe, der blev spillet på. Beløbet blev fordelt på de forskellige kiosker, fordi tipstjenesten ville sætte oddsene ned, hvis de opdagede, at der blev spillet stort. Hver indsats var af 500 kr., og de blev fordelt på de enkelte kiosker. Beløbet blev udbetalt samlet, fordi vidnet havde en konto hos tipstjenesten, som kører over en uge ad gangen. Nettofortjenesten blev indsat på hans konto hos tjenesten hver mandag. Beløbet er senere betalt af Danske Spil til vidnets forretning "G3". Der var mange, der spillede den dag.

Vidnet kendte ikke sagsøger fra kaffebaren. Han fortalte ofte om sikre kampe, det var lovligt, og hans omsætning øgedes herved. Vidnet kan kun huske, at sagsøger spillede for et stort beløb. Han kan ikke huske, hvilke kampe, det drejede sig om. Han kan ikke bekræfte, at det skulle være en Arsenal kamp, der blev spillet på. Man kan højst spille for 500 kr., og vidnet ringede til sine bestyrere for at få dem til at investere. Foreholdt sagsøgers forklaring, har vidnet fastholdt, at man højst kunne spille 500 kr ad gangen. Sagsøger kom ned dagen efter for at opkræve gevinsten. Han udbetalte gevinsten selv, hvis oddset var under 2000 kr. Men han havde flere kunder fra Norge og Sverige, og han betalte beløbene til dem og fik efterfølgende beløbet fra Tipstjenesten. Hver butik havde egen konto hos F2 bank. Tipstjenesten betalte direkte til den konto. NN er hans hustru. Foreholdt, at man skulle spille mindst på tre kampe, har vidnet forklaret, at det blev nedsat til to og siden til en. For sagsøgers vedkommende kan det godt have været to kampe.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 26. januar 2009 anført følgende

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at det omhandlede beløb på 364.000 kr. udgør en skattefri gevinst fra spil fra Danske Spil A/S.

Der henvises særligt til følgende

  • Danske Spil A/S har bekræftet, at der skete forhandling på vegne af Danske Spil A/S fra kiosken G3.
  • Danske Spil A/S har bekræftet, at kioskens omsætning fra spil på Oddset i perioden august-december 2001 udgjorde 1.088.707,50 kr.
  • Det fremgår af sagens bilag 3 (check fra kiosken), at der er tale om en tipsgevinst.
  • At pengestrømmen fra spillekiosken til sagsøger er fuldstændigt dokumenteret.
  • SKAT har ved afgørelsen af 30. juni 2005 anerkendt, at sagsøger har modtaget en spillegevinst fra kiosken.
  • Skatteankenævnet har ved afgørelsen af 14. august 2006 anerkendt, at sagsøger har modtaget en spillegevinst fra kiosken.
  • SKAT har ikke i forbindelse med afgivelse af høringssvar til klagen til Landsskatteretten bestridt, at sagsøger har modtaget en spillegevinst fra kiosken.
  • Under mødet i Landsskatteretten den 22. februar 2007 efterlyste Landsskatteretten ikke yderligere materiale vedr. spillegevinstens karakter.
  • Der er ikke under sagens behandling i Landsskatteretten fremkommet nogen form for oplysninger, der kan give anledning til tvivl om, at der er tale om en spillegevinst.
  • Der er ikke i Landsskatterettens kendelse anført nogen begrundelse for synspunktet om, at beløbet på 364.000 kr. ikke skulle være en spillegevinst.
  • Det påhviler sagsøgte at bevise, hvorfor en spillekiosk skulle have nogen som helst interesse i at udbetale andet end gevinster fra spil til kioskens kunder, idet bemærkes, at Danske Spil A/S naturligvis alene kan forventes at refundere beløb til kiosken, der vedrører spillegevinster.

..."

Sagsøger har derudover anført, at der er intet skærpet beviskrav for sagsøger. SKATs håndtering af sagen fører derimod til, at der et skærpet krav for sagsøgte. De har tidligere anerkendt, at sagsøger havde en skattefri gevinst. Der stadfæstedes af Skatteankenævnet, men det var kun størrelsen af gevinsten, der var problemet. Landsskatteretten vurderede forholdene anderledes, og hævdede, at sagsøger havde en skærpet bevisbyrde for, at der var tale om en tipsgevinst. Landsskatteretten har ikke tillagt det betydning, at der var gået flere år mellem afgørelserne, og indtægten var ca. 7 år gammel. Det må i stedet være sagsøgtes bevisbyrde. Der er bevis for pengestrømmene, og dertil kommer vidnets forklaring, en forklaring der er ny. Danske Spil bekræftede, at kiosken forestod spil, og at der var en hvis omsætning på ca. 1.000.000 kr. i månederne fra august til december. Beviserne bekræfter sagsøgers forklaring. Sagsøger kan ikke forklare, hvilke kampe, det drejede sig om, men det er meget lang tid siden, og han har ikke haft kendskab til fodboldkampe. Der var tale om en lang række små spil, hvor gevinsten ikke overstiger 10.000 kr. De var derfor langt under den beløbsgrænse, som vidnet kunne udbetale. Men under alle omstændigheder er beløbet efterfølgende betalt af Danske spil til vidnet. Der er således ikke ført det nødvendige bevis.

Men er der noget, der er usædvanligt i denne sag. Der er ikke afgivet skiftende forklaringer, og i hvert fald betyder det ikke noget, når SKAT selv har skiftet standpunkt undervejs i sagens behandling.

I denne sag, der er ikke tale om et fuldstændigt fravær af dokumentation. Der er checken og talonnen. Sagsøgte har ikke peget på, hvad beløbet så udgør.

Sagsøgte har i påstandsdokument af 19. januar 2009 anført følgende

"...

Sagsfremstilling

Hovedspørgsmålet i nærværende sag er, hvorvidt et beløb på kr. 364.000,-, som sagsøgeren ubestridt modtog i indkomståret 2001, skal medregnes ved indkomstopgørelsen i dette år.

Sagsøgeren gør gældende, at beløbet er en skattefri spillegevinst fra Danske Spil A/S, der ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, mens Landsskatteretten i sin kendelse af 21. februar 2008 (bilag 1) har lagt til grund, at det ikke er godtgjort, at der er tale om en skattefri spilleindtægt (bilag 1, side 9, sidste afsnit). Landsskatteretten har derfor forhøjet sagsøgerens indkomst med kr. 364.000,-.

De stedlige skattemyndigheder tilsidesatte i deres afgørelser (bilag A, B, C og D) regnskabsgrundlaget i sagsøgerens vognmandsvirksomhed i indkomståret 2001 og forhøjede bl.a. sagsøgerens indkomst (overskuddet af vognmandsvirksomheden) skønsmæssigt med kr. 166.000,- under henvisning til et negativt privat forbrug på kr. 206.253,-. Oprindeligt havde den stedlige skattemyndighed ved den skønsmæssige forhøjelse bortset fra den påståede spillegevinst på kr. 364.000,- (bilag A, side 2, næstsidste afsnit), men i den endelige afgørelse anerkendte skattemyndigheden en nettogevinst på kr. 100.000,- (bilag B, side 2, midtfor). Sagsøgeren blev endvidere forhøjet med kr. 147.000,- som maskeret udbytte. Privatforbruget udgjorde herefter kr. 106.747,-.

Ved Landsskatterettens kendelse (bilag 1, side 5, midtfor) blev forhøjelsen som følge af maskeret udlodning ophævet. I spørgsmålet om den skønsmæssige forhøjelse på kr. 166.000,- tilsluttede Landskatteretten sig i kendelsen, at regnskabet i sagsøgerens vognmandsvirksomhed var tilsidesætteligt (bilag 1, side 8, sidste afsnit). Landsskatteretten lagde imidlertid til grund, at der ved opgørelsen af sagsøgerens privatforbrug ikke kunne bortses fra indsættelsen af kr. 364.000,- på sagsøgerens bankkonto den 19. december 2001. Da det var ubestridt, at sagsøgerens kontante privatforbrug udgjorde ca. kr. 110.000,-, var der herefter ikke grundlag for en skønsmæssig forhøjelse på kr. 166.000,- af sagsøgerens indkomst i 2001. Landsskatteretten forhøjede i stedet sagsøgerens indkomst med kr. 364.000, idet sagsøgeren ikke har godtgjort, at dette beløb er en skattefri spilleindtægt.

Sagsøgeren har under sagens behandling hos såvel skattemyndighederne som Landsskatteretten haft betydelige problemer med at redegøre for, bl.a. fra hvilket spil på Oddset, den påståede spillegevinst stammer fra.

Af Skatteforvaltningens afgørelse af 30. juni 2005 fremgår (bilag B, side 2, 1.-3 nye afsnit)

"De skriver at gevinsten er opnået ved at oddse på en kamp med Arsenal. Forvaltningen kan ikke forstå, at De ikke har den udbetalingsnota hvor af det fremgår hvad oddset har været og dermed er det jo enkelt at regne ud hvad indsatsen har været.

De skriver, at der var tale om en kamp som Arsenal med stor sandsynlighed ville vinde - og gjorde det. En sådan kamp vil Dansk Tipstjeneste i sagens natur, ikke sætte særlig høje odds på.

I december måned 2001 spillede Arsenal 3 kampe som de vandt. Henholdsvis mod Ipswich d. 1. december, mod Juventus d. 4. december og mod Aston Villa d. 9. december. (Disse informationer kan ses på Arsenals hjemmeside). Uden at gøre forvaltningen til fodboldeksperter er det dog almen viden at Arsenal i gennem de sidste mange år har været et tophold i både engelsk og europæisk sammenhæng. I sagens natur ikke et hold med særlig store odds at spille på. "

Sagsøgerens redegørelse, hvortil der henvises i afgørelsen, er fremlagt i sagen som bilag G. I redegørelsen, der er dateret den 16. juni 2005, anføres:

"Vedrørende tipsgevinst på kr. 364. 000, -, ønskes fremlagt dokumentation på omkostninger i forbindelse med spil. Jeg må foranlediget til at tro, at mit tilhørsforhold til en motorcykelklub, er den eneste årsag til skattemyndighedernes handlemåde. Hvis dette ikke er tilfældet, vil enhver gevinst være skattepligtig, også for Direktør Pedersen. Det er selvsagt umuligt for mig at dokumentere omkostninger til spil - og det skal for god ordens skyld nævnes, at jeg særdeles sjældent spiller, idet min holdning til spil er: hvad der er sparet er tjent. Dog blev jeg ved denne gevinst, bekendt med nogle for spilleren gode odds, givet af Dansk Tipstjeneste, i en kamp, hvor fodboldklubben Arsenal deltog. Gevinst hvis Arsenal ville vinde - hvilket de med meget stor sandsynlighed ville gøre - og gjorde. Jeg har haft kontakt med Dansk Tipstjeneste og forespurgt muligt om de ville kunne hjælpe - det er ikke muligt idet Dansk Tipstjeneste ikke går længere tilbage end et år. Ligesom jeg har talt Fodboldklubben Arsenal - de kunne heller ikke hjælpe. "

Af Skatteankenævnets sagsfremstilling af 14. august 2006 fremgår (bilag D, side 2, midtfor)

"Klager oplyser, at han har modtaget en større gevinst ved at oddse på en fodboldkamp mellem Deportiva La Coruna og Arsenal. Klager har fremsendt kopi af check på 364.000 kr. fra G3 vedr. tipsgevinst. Forvaltningen har forgæves anmodet klager om at fremsende udbetalingsnota. "

Sagsøgerens oplyste endvidere følgende overfor skatteankenævnet under sagens behandling hos nævnet (bilag D, side 4, 3-6. afsnit):

"Såfremt klagers gevinst medtages i privatforbrugsopgørelsen, er privatforbruget positivt, hvorfor der ikke er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse.

Forvaltningen har fastsat odds til 1,4. Klagers repræsentant fremsender kopi af Tipsbladet uge 47, 2001, side 19. Det fremgår heraf, at odds i den omhandlede kamp var 3,85."

Der fremsendes kopi af check fra G3 til klager "vedr. tipsgevinst': Som det fremgår er checken på 364.000 kr. Der fremsendes kontoudskrift af 31. december 2001, hvoraf fremgår, at beløbet er indsat på den omhandlede konto den 19. december 2001.

På baggrund af den nu fremlagte udskrift fra Tipsbladet har indsatsen været ca. 94.545 kr. (364. 000 kr.13,85), hvorfor nettooverskuddet var ca. 269.455 kr.

Den omtalte kopi fra Tipsbladet er af sagsøgeren fremlagt i sagen som bilag 2. Kopi af checken er fremlagt som bilag 3.

Skatteforvaltningen blev på dette grundlag i medfør af den dagældende skattestyrelseslov § 21 anmodet om en udtalelse til klagen. Kommunen udtalte følgende (bilag D, side 5, 2 - 4. afsnit):

"Klager har forsøgt at knytte gevinsten sammen med en bestemt kamp på Arsenal den 21. november 2001, hvor Arsenal spillede mod spanske Deportiva La Coruna. På denne kamp blev odds 3,85 givet, hvis Arsenal vinder/fører efter 1. halvleg. Dette dokumenterer imidlertid ikke, at det er denne kamp, som klager har spillet på.

Forvaltningen kan i øvrigt dokumentere, at det ikke er den kamp, som klager har spillet på. Det fremgår således af Arsenals hjemmeside (udskrift er fremsendt), at kampen den 21, november 2001 mellem Deportiva La Coruna og Arsenal blev vundet af Deportiva La Coruna med 2-0. Et resultat der bekræftes af Deportiva La Corunas hjemmeside (udskrift fremsendt). Har klager sat penge på, at Arsenal skulle føre efter første halvleg, har klager tabt hele indsatsen. Der er således tale om en mislykket rekonstruktion af klagers spilleregnskab.

Forvaltningen mener, på det nu foreliggende grundlag, at der er sået så meget tvivl om, hvorvidt klager har haft et nettooverskud ved spil, at forvaltningen ikke længere kan opretholde begrundelsen for at anerkende et overskud ved spil overhovedet. Med de nye oplysninger om den pågældende kamp synes det nu urigtigt at anerkende en nettogevinst på spil på den pågældende kamp. Den oprindeligt foreslåede forhøjelse på 250.000 kr. bør derfor gennemføres. Subsidiært bør den gennemførte forhøjelse fastholdes."

Som følge af skatteankenævnets sagsfremstilling, som er gengivet i uddrag ovenfor, anmodede sagsøgeren om møde med Skatteankenævnet (bilag D, side 7, øverst). Dette møde blev afholdt den 9. august 2006. Forklaringsark vedrørende mødet er fremlagt som bilag H, og det anføres bl.a. i bilaget (bilag H, side 1, nederst, til side 2):

"Omkring den vundne gevinst oplyste repræsentanten, at han måtte indrømme, at der har været givet forskelliglydende forklaringer, men det må henses til, at der er forløbet mere end 5 år.

Klageren kunne huske, at i den kamp han spillede på, var et af holdene Arsenal, og har derfor været på biblioteket for at kigge i gamle tipsblade for at finde den omhandlede kamp.

Klageren havde åbenbart husket forkert, det var ikke Arsenal der vandt kampen.

Skatteforvaltningen har endvidere lagt til grund, at oddset har 1,4 som er noget af det laveste der normalt gives - det mest ugunstige, men i den omhandlede kamp var oddset lige omkring 3.

Klagerens nettogevinst har været omkring 200-250.000 kr. hvorfor klagerens rådighedsbeløb er væsentligt højere end det af skatteforvaltningen beregnede.

Klageren forklarede, at han kommer på en café, hvor også ejeren af G3 butikkerne kommer, og denne havde oplyst, at Tipstjenesten i den omhandlede kamp havde lavet en fejl, og gevinsterne ville derfor være store, hvis der blev spillet på kampen.

Klageren gik derfor ud og lånte ca. 70.000 kr. Der blev spillet for i alt 100.000 kr.

Klageren foretog indskud på mellem 3- og 5.000 kr. for ikke at vække Tipstjenestens mistanke, hvis der pludselig var et indskud på 100.000 kr, Klageren er dog ikke klar over, om der er en maksimumgrænse, da han normalt ikke spiller. Klageren fik spillekuponer for hvert indskud. Disse blev afleveret til spillestedet, der i stedet udskrev en samlet check til klageren."

Skatteankenævnet fastholdt ansættelsen.

I Landsskatterettens kendelse er følgende anført om spørgsmålet (bilag 1, side 6, næstsidste afsnit):

"Til beskrivelse af odds er der fremlagt kopi fra Tipsbladet, uge 47. Klageren har til skattemyndigheden oplyst, at gevinsten er opnået ved at oddse på Arsenal. Ifølge det omhandlede Tipsblad har Arsenal den 21. november 2001 spillet mod Dep. La Coruna. Oddset for at Arsenal vandt, var 3,6. Det fremgår af udskrift fra Arsenals hjemmeside, at Arsenal tabte kampen 2-0. For Landsskatteretten har klageren oplyst, at han har husket forkert. Han kan ikke have oddset på Arsenal. Han er ikke længere sikker på hvilken kamp, der har været oddset på. Han er dog sikker på, at der er tale om et spil, der er udbudt af Dansk Tipstjeneste, nu Danske Spil, Når gevinsten ikke er udbetalt gennem Danske Bank er det begrundet med, at G3 har benyttet sin egen konto. "

Som bilag J er fremlagt forhandlingsreferat fra møde i Landsskatteretten. På dette møde forklarede sagsøgeren bl.a. følgende (bilag J, side 3):

"Klageren oplyste, at der var tale om en tipsgevinst. På mødet udleverede han en erklæring fra DN. Han oplyste, at DN har drevet 5 G3 butikker. DN har givet klageren et tip om at han skulle satse på en bestemt kamp. Han har skrabet 90.000 kr. sammen. Han har haft ca. 50.000 kr. - 60.000 kr. liggende i kontanter. Resten af beløbet har han lånt af venner. Det er korrekt, at han til skattemyndigheden har oplyst, at han har spillet (oddset) på Arsenal. Han har ikke forstand på fodbold og spiller normalt ikke. Han må efterfølgende erkende, at han ikke har oddset på Arsenal. Han er ikke sikker på, hvilken kamp, der har været tale om.

Referenten ønskede oplyst, om der var tale om et spil, som er udbudt af Dansk Tipstjeneste, nu Danske Spil. Spørgsmålet var begrundet med, at præmier gennem Dansk Tipstjeneste på over 10.000 kr. skulle indløses i Danske Bank. Klageren oplyste, at der var tale om spil udbudt gennem Dansk Tipstjeneste, men at G3 benyttede sin egen konto. Han har ikke spillet før eller siden. "

Den nævnte erklæring fra DN er fremlagt som bilag K i sagen. Af erklæringen fremgår (bilag K):

"Undertegnet som drev 5 spillekiosker igennem Dansk Tipstjeneste erklærer hermed at har givet A et tip om 2 kampe på den Danske Odds kupon som skulle være sikre.

Efter at have mødt A på den lokale kaffebar, fortalte jeg ham at jeg havde nogle storspillere som spillede 200-500.000 kr, om dagen på kampe, som de var meget sikre på og at de havde vundet 16 af 17 gange indenfor den sidste måned.

A spillede så senere på dagen 90.000 kr. på de to kampe som jeg havde fortalt ham om.

De omtalte kampe endte med en gevinst på 364.000 kr, som jeg senere fik F2 Bank til at udstede en på til A igennem butikkens konto."

Som følge af disse forskellige forklaringer om såvel hvilke spil, den påståede gevinst stammer fra, og hvilke beløb, der er spillet for, er sagsøgeren under forberedelsen af sagen ved domstolene blevet opfordret til at redegøre nærmere for den påståede spillegevinst, herunder hvilket spil på Oddset, som gevinsten skulle stamme fra. Sagsøgeren har ikke opfyldt disse opfordringer.

Danske Spil A/S oplyser i brev af 18. december 2008 (bilag L), at det i 2001 alene var muligt at spille Oddset ved minimum at spille på tre kampe i et væddemål (bilag L, side 1, ad. 1). Det var således ikke muligt at spille single spil dengang. Det bemærkes i den forbindelse, at hverken sagsøgeren eller DN på noget tidspunkt har gjort gældende, at der blev spillet på 3 kampe. Tværtimod har sagsøgeren forklaret, at der blev spillet på en kamp (bl.a. bilag B, D, G og H) og DN, at der blev spillet på to kampe (bilag K), hvilket er en umulighed.

Vedrørende gevinstudbetalinger oplyser Danske Spil A/S, at når en spiller vinder en gevinst på kr. 10.000,- og derover, skal forhandleren altid henvise spilleren til et pengeinstitut eller anden pengeformidler, med hvilken Danske Spil har en aftale om udbetaling af gevinster (bilag 7, side 1, ad. 2, sidste afsnit). Forhandleren må således ikke udbetale gevinster af denne størrelse. Denne regel medfører i nærværende sag, at sagsøgeren - med en påstået gevinst på kr. 364.000,- - skal have spillet mindst 37 gange på de samme væddemål for at alle gevinsterne efter Danske Spil A/S's regler kunne udbetales til sagsøgeren af forhandleren med en samlet sum på kr. 364.000,-.

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren - som ubestridt har modtaget beløbet på kr. 364.000,- i 2001 - er skattepligtig heraf i dette indkomstår, jf. statsskattelovens § 4.

Det gøres gældende, at denne sag er karakteriseret af et usædvanligt hændelsesforløb, og at sagsøgeren bærer en skærpet bevisbyrde for, at det i relation til den hævdede spil legevinst forholder sig som påstået, jf. f.eks. SKM2004.162.HR og TfS 1998, 393 H. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet, og beskatningen er derfor foretaget med rette.

Sagsøgeren er under sagens behandling i det administrative system fremkommet med forskellige forklaringer, herunder om:

-

hvilke væddemål på Oddset, som han spillede på, og som gav den påståede gevinst på kr. 364.000,-,

hvilket beløb, som han satsede på det påståede væddemål, og

-

hvordan dette beløb blev tilvejebragt.

Dette er yderligere et moment, der skærper sagsøgerens bevisbyrde. Hertil kommer at regnskabsgrundlaget i sagsøgerens personlige vognmandsvirksomhed er tilsidesætteligt.

Hertil kommer, at der efter sagsøgerens forklaringer overfor skattemyndighederne og DNs erklæring (bilag K), tilsyneladende alene blev spillet på en eller to kampe, selv om Danske Spil A/S oplyser (bilag L), at det i 2001 alene var muligt at indgå væddemål med tre kampe. Disse oplysninger svækker troværdigheden af sagsøgerens oplysninger ganske betydeligt.

Sagsøgeren er på denne baggrund under forberedelsen af sagen ved byretten blevet opfordret til at redegøre nærmere for bl.a. hvilke væddemål på Oddset, som han spillede på, og som gav den påståede gevinst på kr. 364.000,-, hvilket beløb, som han satsede på det påståede væddemål, samt med hvilke midler væddemålet blev indgået.

Sagsøgeren har ikke opfyldt disse opfordringer (1-7), men har i replikken anført, at der vil blive redegjort herfor under partsforklaringen. Det gøres i den forbindelse gældende, at bevis i denne sag ikke alene kan føres ved forklaringer, som ikke vil kunne efterprøves ved hovedforhandlingen. Den manglende besvarelse af opfordringerne må derfor tillægges processuel skadevirkning for sagsøgeren.

Det gøres gældende, at overordnede skattemyndigheder, herunder Landsskatteretten og Skatteministeriet, ikke er bundet af tidligere instansers vurdering af såvel retsgrundlag som faktum.

Det bestrides, at det af sagsøgeren fremlagte brev fra Danske Spil (bilag 6) dokumenterer, at det beløb, som sagsøgeren ubestridt har fået udbetalt fra G3, er en skattefri spillegevinst.

I stævningen, side 4, sidste punkt, anfører sagsøgeren, at Landsskatteretten ikke er kommet med nogen begrundelse for synspunktet om, at beløbet på kr. 364.000,- ikke er en spillegevinst. Dette er ikke korrekt. Landsskatteretten anfører således i kendelsen (bilag 1, side 9, sidste afsnit), at det påhviler sagsøgeren at dokumentere eller sandsynliggøre, at det omhandlede beløb på kr. 364.000,- er en skattefri spillegevinst. Da Landsskatteretten ikke finder, at sagsøgeren har løftet denne bevisbyrde, udtaler retten: (bilag 1, side 9, sidste afsnit): "Efter bevisførelsen for retten findes det ikke godtgjort, at der er tale om en skattefri spilleindtægt."

Sagsøgte har derudover anført, at det er ubestridt, at sagsøger har modtaget et beløbet på 364.000 kr., som han er skattepligtig af i 2001, hvor han modtog beløbet. Men da sagsøgers forklaring er usædvanlig, er det hans skærpede bevisbyrde, at beløbet ikke er skattepligtigt. Manglende objektivt materiale kan ikke afhjælpes ved forklaringer.

Det er herefter godtgjort, at sagsøger skal fremlægge beviser for, at der er tale om en skattefri gevinst fra Tipstjenesten, og vidneforklaringen og sagsøgers forklaring er ikke tilstrækkelig.

Sagsøger har forklaret, at han havde fået at vide, at det var en stensikker kamp jf. de enkelte forklaringer, mats. side 10. Sagsøger spillede for formentligt 100.000 kr. Det var de færreste der ville risikere så mange penge efter et tip fra en, som han knap kendte.

Den fremlagte check er udstedt af kiosken, der er hverken fremlagt spillekvittering eller kuponer udskrevet fra Tipstjenestens system eller lignende.

Der foreligger ingen dokumentation for udbetaling, at pengene er en skattefri spillegevinst. Det er kiosken, der har udfyldt teksten på checken.

Det er en matematisk usandsynlig, at de mange gevinster tilsammen skulle give det runde beløb på 364.000 kr. Det er ligeledes betænkeligt, at sagsøger ikke kan redegøre for, hvem han har spillet på.

Sagsøgers forklaringer har i hele forløbet været skiftende, og i dag kan han ikke huske noget. Det drejer sig både om hvilke klubber, der spillede, hvilke beløb han spillede for, hvor mange kampe, og hvor meget han havde lånt. Men den gang skulle man spille på tre kampe, så sagsøgers forklaringer er ikke troværdig. Sagsøger har ikke fremlagt noget af fyldestgørende bevis af objektiv karakter. Det er sagsøgers egen risiko, at han ikke har skaffet sig bevis, og bevisbyrden lempes ikke heraf. Det kan ikke udelukkes, at det drejer sig om midler for sagsøgers virksomhed.

Landsskatteretten havde hjemmel til at træffe afgørelsen som sket.

Rettens begrundelse og afgørelse

Under denne sag har sagsøger forklaret, at beløbet på 364.000 kr., som han i sin selvangivelse for 2001 oplyste vedrørte en tipsgevinst, hidrørte fra spil på en eller flere udenlandske fodboldkampe. Sagsøger har ikke i under hovedforhandlingen kunnet redegøre for, hvilke kampe han spillede på, eller hvor stort indskuddet var. Han kan heller ikke redegøre for, hvorfra han fik midlerne formentligt knap 100.000 kr. til at spille for, udover, at han dels havde nogle midler selv, og dels lånte han pengene fra nogle kammerater. Sagsøger har ved sagens behandling i det administrative system afgivet skiftende forklaringer, om hvilke kampe han havde spillet på, om det drejede sig om en eller flere kampe, og om indsatsens størrelse i de enkelte spil. Sagsøgte har under sagen opfordret sagsøger til at redegøre for forholdene. Sagsøgte har ikke fremlagt kuponer fra tipstjenesten eller spillekvittering.

Under disse omstændigheder finder retten at kunne tilsidesætte sagsøgers forklaring, om det det angivne beløb hidrørte fra en tispgevinst. Den fremlagte checkkopi fra F2 Bank, og vidnets forklaring findes ikke at kunne føre til et andet resultat.

Sagsøgte vil derfor være at frifinde for den af sagsøgte nedlagte påstand.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 48.000 kr. og til dækning af øvrige omkostninger 724 kr. Retten har ved fastsættelsen taget udgangspunkt i den af udarbejdede opgørelse over afholdte udgifter, hvilken retten ikke har fundet grundlag for at foretage reduktion i. Retten har ved fastsættelsen af passende udgift til advokatbistand taget udgangspunkt i middelværdien i de gældende takster, som retten ikke har fundet grundlag for at fravige.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøger, A, sagens omkostninger til sagsøgte med 48.724 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter