Dato for udgivelse
27 Mar 2009 11:32
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Feb 2009 11:42
SKM-nummer
SKM2009.225.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 3-609/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Virksomheder + Foreløbig fastsættelse, taksation og skønsmæssig ansættelse
Emneord
Regnskab, tilsidesættelse, omsætning, vareforbrug, skøn
Resumé

Sagen drejede sig om en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 med kr. 623.354,-, på baggrund af tilsidesættelse af regnskabet for H1 I/S, som sagsøgeren var interessent i med en andel på 9/10. I samme indkomstår drev sagsøgeren blandt andet personligt virksomheden H4. Selskabets tidligere revisor havde over for SKAT oplyst, at regnskabet for interessentskabet var behæftet med stor usikkerhed, dels grundet sammenblanding mellem sagsøgerens virksomheder, dels grundet manglende dokumentation og bilag. Ud fra selskabets bogføringsmateirale var det muligt at beregne flere forskellige omsætningstal for indkomståret, der alle afveg væsentligt fra omsætningen ifølge regnskabet. På denne baggrund fandt retten, at sagsøgerens regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt. Retten fandt endvidere ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn, herunder fordi sagsøgeren ikke tilstrækkeligt havde dokumenteret, at to kreditnotaer skulle fradrages i interessentskabets omsætning, ligesom sagsøgeren ikke tilstrækkeligt havde dokumenteret, at SKAT's skønsmæssige ansættelse af vareforbruget var åbenbart fejlagtig. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-1 E.B.1.4

Parter

A

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Thomas Smed)

Afsagt af byretsdommer

Elisabet Michelsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 26. februar 2007, vedrører opgørelsen af sagsøgerens, As, skattepligtige indtægt for indkomståret 2000. Sagens spørgsmål er, om SKAT har været berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget i H1 Gruppe I/S, som sagsøgeren ejede 90% af, og i givet fald, om SKATs skønsmæssige ansættelse er udøvet på et urigtigt grundlag, der fører til et åbenbart urimeligt resultat. Parterne er ikke enige om, hvorvidt to faturaer udstedt af I/S'et skal indgå i omsætningen, og om opgørelsen af I/S'ets vareforbrug.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 623.354 kr. Subsidiært har sagsøgeren påstået, at sagsøgte skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har afsagt kendelse i sagen den 11. oktober 2005.

I indkomståret 2000 var sagsøgeren eneaktionær i H2 Holding A/S, der sammen med G1 Holding A/S ejede H3 Group A/S, der blev stiftet den 5. oktober 2000. BB ejede 10% af H1 Gruppe I/S. Sagsøgeren ejer desuden H4.

Forklaringer

A har blandt andet forklaret, at I/S'et beskæftigede sig med salg og service. Efter råd fra revisor var firmaet R2 antaget til at foretage bogføringen.

R2 kom 1-2 gange om ugen og hentede bilag. Afstemning foregik månedligt. Aktiviteten i I/S'et stoppede i 10. måned 2000, og derfor har der ikke været fokus herpå efter dette tidspunkt. Der var ikke noget at bogføre.

Han skiftede revisor, da de nye revisorer var billigere.

R1  siger, at der ikke findes en afslutningspostering/ark. Han har kontaktet dem flere gange.

Han havde betalt momsen. Han kontrollerede ikke momsefterangivelsen i forhold til omsætningen.

Til fakturaerne af 1. maj 2000 fra H1 Gruppe I/S til H4 på henholdsvis 92.702 kr. og 250.000 kr. har sagsøgeren oplyst, at det var meningen, at I/S'et skulle igangsætte A/S'et. I den forbindelse blev han ved en fejl af revisor bedt om at udstede disse fakturaer. De har selv udstedt fakturaerne.

Kreditnotaerne af 1. november 2000 på henholdsvis 92.702 kr. og 250.000 kr. er lavet af ham. Han kan ikke forklare noget nærmere om dateringen.

Han kan ikke svare på, hvorfor de to kreditnotaer, der henvist til i Landsskatterettens kendelse på side 5, har samme samlede sum som de under denne sag to fremlagte kreditnotaer men forskellige enkeltbeløb og tekst.

Revisor havde samtlige bilag, og opgørelsen af vareforbruget i bilag 4 er korrekt. I/S'et har betalt samtlige fakturaer. Der var udenlandske kreditorer, som kan have byttet om på selskabernes navne.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Sagsøgeren har gjort følgende gældende

"Anbringender

Den principale påstand

Overordnet anbringende

Til støtte for den nedlagte påstand gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at ansætte sagsøgerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt og ændre resultatet for H1 Gruppe I/S, idet det af SKAT udøvede skøn er udøvet på et urigtigt grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat.

AD 1 Regnskabsgrundlaget

Det gøres principalt gældende, at H1 Gruppe I/S's regnskabsgrundlag ikke kan tilsidesættes, idet det opfylder kravene i bogføringsloven, da der er sket en løbende bogføring. Regnskabsgrundlaget indeholder ikke væsentlige mangler, og det er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, hvorfor det gøres gældende, at det ikke kan tilsidesættes.

AD 2 SKAT's skønsmæssige ansættelser

Det gøres subsidiært gældende, at de af SKAT foretagne skønsmæssige ansættelser ikke er korrekte, og at der ikke er grundlag for en skønsmæssig ansættelse efter skattekontrolloven § 3, stk. 4, jf. § 5, idet det af SKAT udøvede skøn er udøvet på et urigtigt grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat.

a. Vedrørende omsætningen

Det gøres gældende, at der ikke foreligger omstændigheder, der indikerer, at omsætningen skulle afvige fra den selvangivne omsætning på kr. 2.678.586,00.

Det gøres endvidere gældende, at de 2 kreditnotaer skal fratrækkes ved opgørelsen af omsætningen for H1 Gruppe I/S, idet der er tale om en fejl, at de to fakturaer blev udstedt i forbindelse med overdragelsen af aktiviteten. På baggrund af den fremlagte dokumentation er der ikke grundlag for at ændre resultatet for H1 Gruppe I/S, som det foreligger opgjort af interessentskabets revisor. Det skal hertil gøres gældende, at der er redegjort fyldestgørende for forholdene omkring fejlposteringerne og udstedelsen af de to kreditnotaer, samt at udstedelsen af de to kreditnotaer er posteret korrekt i både regnskabet for H4 og H1 Gruppe I/S.

Såfremt sagsøgte fastholder, at de to kreditnotaer udstedt af H1 Gruppe I/S til H4 må anses som uden betydning, er konsekvensen af dette, at vareforbruget for H4 skal forhøjes med kr. 342.702,00, hvilket skal medføre tilsvarende reducering af H4's resultat, hvorfor sagsøgers skattepligtig indkomst under alle omstændigheder skal reduceres med dette beløb.

Det gøres gældende, at kontospecifikation af 19. september 2000, som sagsøgte henviser til i sit svarskrift (ej fremlagt), er uden betydning for skønnet, idet kontospecifikation ikke er fyldestgørende for hele indkomstperioden, men alene dækker posteringerne frem til den 19. september 2000

b. Vedrørende vareforbruget

Det gøres i den forbindelse gældende, at der ikke er uoverensstemmelse mellem det i resultatopgørelsen for H1 Gruppe I/S angivne vareforbrug og det vareforbrug, der fremgår af de fremlagte fakturaer. Der er ikke nogen usikkerhed om vareforbruget, og der er derfor intet retligt grundlag for at nedsætte interessentskabets vareforbrug som sket.

Vareforbruget er i bilag 4 opgjort til kr. 1.908.413,74. Det gøres gældende, at denne opgørelse er korrekt. Differencen mellem opgørelsen i bilag 4 og i den tidligere opgørelse af vareforbruget er ganske ubetydelig og kan henføres til kursdifferencer.

Indkøbet af varer er dokumenteret i bilagene 5 til 9.

Det er i kontospecifikationen, bilag B, dokumenteret, at de fremlagte fakturaer er betalt af H1 Gruppe I/S. Opgørelsen i bilag 4 er korrigeret med de vareindkøb, der ikke kan henføres til H1 Gruppe I/S (eksempelvis bilag 6), og at tilsvar opstået som følge heraf er udlignet via diverse mellemregningskonti. Henset til dette gøres det gældende, at vareforbruget for H1 Gruppe I/S således ikke er belastet af vareindkøb, som ikke vedrører H1 Gruppe I/S.

Det gøres gældende, at der ved den skønsmæssige ansættelse af vareforbruget ikke er taget hensyn til, at der har været et forbrug fra lageret på kr. 452.769,20, hvilket fremgår af kontospecifikationen fremlagt (bilag B). Der burde være taget hensyn til dette ved den skønsmæssige opgørelse af vareforbruget, og det skønnede vareforbrug burde derfor være fastsat til mere end kr. 1.618.821,00.

Den subsidiære påstand

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at Retten måtte finde, at der er grundlag for at ændre enten vareforbruget eller omsætningen skønsmæssigt."

Sagsøgte har gjort følgende gældende

"Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at SKAT har været berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget i H1 Gruppe I/S for indkomståret 2000 og ansætte selskabets indkomst skønsmæssigt, og at sagsøgeren ikke har godtgjort, at det af SKAT udøvede skøn er udøvet på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Uddybende gøres det gældende, at sagsøgerens regnskabsgrundlag ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse. Særligt fremhæves det, at virksomhedens regnskabsmateriale udviser forskellige omsætningstal, ligesom kontospecifikationen ikke kan afstemmes med regnskabet, idet der ikke er fremlagt et afslutningsark, der viser årsagerne til uoverensstemmelserne vedrørende blandt andet omsætning og vareforbrug. Hertil kommer, at efterangivelsen vedrørende moms indebærer, at omsætningen kan beregnes til et andet beløb end det, der fremgår af kontospecifikationen og regnskabet. SKAT har modtaget forskellige oplysninger vedrørende virksomhedens omsætning, der således kan opgøres til 4 væsentligt forskellige beløb.

Endvidere bemærkes det, at sagsøgerens tidligere revisor, R1 A/S, over for SKAT telefonisk har oplyst, at regnskabet er behæftet med stor usikkerhed (bilag A, side 3, 7-10 afsnit). Det bemærkes i denne forbindelse, at sagsøgerens regnskab ikke er revideret, idet R1 A/S alene har ydet assistance med udarbejdelsen af regnskabet uden at foretage revision, jf. bilag I.

Det gøres endvidere gældende, at det af SKAT udøvede skøn ikke er udøvet på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat. Det påhviler sagsøgeren at godtgøre dette, og denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har udelukkende 2 indsigelser mod det udøvede skøn

  1. At omsætningen i H1 Gruppe I/S svarer til omsætningen i selskabets regnskab, og 
  2. at vareforbruget i H1 Gruppe I/S svarer til vareforbruget i selskabets regnskab.

Uddybende gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at omsætningen er lavere end, hvad der fremgår af kontospecifikationen af 12. august 2002 (bilag B).

Således har sagsøgeren ikke dokumenteret, at der skal ske fradrag for fejlagtig bogføring af overførsel af varelager fra H1 Gruppe I/S til H4 med i alt kr. 342.702,- jf. bilag 10-13. Tværtimod fremgår det af regnskabet for H4 for år 2000 at der er bogført et beløb på kr. 342.702,- som "afgang ved stiftelse H3 Group A/S" (bilag D, side 7, note 2). Ligeledes fremgår det af stiftelsesdokumentet for H3 Group A/S, at selskabet bl.a. blev stiftet ved apportindskud fra H4. Disse dokumenter støtter således, at der er sket en overførsel af aktiver fra H1 Gruppe I/S til H4.

De som bilag 12 og 13 fremlagte kreditnotaer dokumenterer ikke, at varelageroverførslen fra H1 Gruppe I/S til H4 var fejlagtig. Det fremhæves herved, at kreditnotaerne forekommer at være antedaterede, idet "fejlen" ifølge sagsøgeren først blev, opdaget i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet for H1 Gruppe I/S. Uagtet dette er kreditnotaerne dateret 1. november 2000, og burde derfor fremgå af kontospecifikationen af 12. august 2002 (bilag B), hvilket imidlertid ikke er tilfældet.

Endvidere gøres det uddybende gældende, at kontospecifikationen af 12. august 2002 kan danne grundlag for udøvelsen af skønnet vedrørende opgørelsen af vareforbruget i H1 Gruppe I/S. Sagsøgeren har ikke med fremlæggelse af bilag 4-9 dokumenteret, at det af SKAT udøvede skøn er udøvet på et forkert grundlag, eller fører til et åbenbart urimeligt resultat.

De fremlagte fakturaer illustrerer alene varekøb, hvilket ikke er identisk med vareforbrug. Vareforbruget opgøres under normale omstændigheder som varelager primo med tillæg af foretagne varekøb, hvorefter der sker fradrag for varelager ultimo. Såfremt denne fremgangsmåde anvendes i relation til kontospecifikationen af 12. august 2002 (bilag B) fører dette til, at sagsøgeren stilles ringere end SKAT har gjort ved udøvelsen af skønnet, idet SKAT ikke ved opgørelsen af vareforbruget har fratrukket den lagertilgang på kr. 452.769,20, der fremgår af bilag B. Årsagen hertil er, at SKAT - grundet den bogføringsmæsssige uklarhed i selskabet - skønsmæssigt har vurderet, at selskabets vareforbrug kunne ligestilles med varekøbet ifølge bilag B.

Det gøres gældende, at det af sagsøgeren fremlagte fakturamateriale ikke udgør et bedre grundlag for udøvelsen af skønnet, end kontospecifikationen af 12. august 2002, som SKAT har anvendt - allerede fordi fakturaerne alene illustrerer varekøb (ikke vareforbrug) og fordi fakturaerne dermed intet grundlag skaber for at udøve et skøn over omsætningen i H1 Gruppe I/S."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af Skatteafdelingens udaterede referatark (bilag A), s. 3, at revisor NN telefonisk har oplyst, at der er stor usikkerhed i regnskabet for H1 Gruppe I/S vedrørende indkomståret 2000, idet der er sket sammenblanding mellem sagsøgerens virksomheder, og der ikke er tilstrækkelig dokumentation og bilag.

Det er af skattemyndighederne om sagsøgerens regnskabsføring oplyst, at kontospecifikationen ikke kan afstemmes over til regnskabet. Sagsøgte har for retten forklaret, at der ikke kan fremskaffes et afslutningsark.

Efter sagens oplysninger må det lægges til grund, at momsefterangivelsen er indsendt af I/S'ets repræsentant. Ud fra den udgående afgift kan omsætningen beregnes til et andet beløb end, hvad der fremgår af I/S'ets regnskab og kontospecifikation.

På denne baggrund og henset til de væsentlige forskelle i de forskellige opgørelser af omsætningen og resultatet må det konstateres, at sagsøgerens regnsskabsgrundlag ikke var egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse. Skattemyndighederne har derfor med rette tilsidesat I/S'ets regnskab og i stedet foretaget skønsmæssig ansættelse af resultatet.

Skattemyndighederne har foretaget den skønsmæssige ansættelse ud fra den specifikation, der dækker hele indkomståret.

Sagsøgeren har forklaret, at det var en fejl, at der ved 2 fakturaer blev overført aktiver fra I/S'et til H4, og for at rette op herpå blev der derfor udstedt kreditfakturaer svarende hertil.

De to kreditnotaer er af uoplyste årsager forskellige fra de kreditnotaer på samme samlede beløb, som forelå for Landsskatteretten. Ingen af kreditnotaerne indgår i kontospecifikationen af 12. august 2002, selv om de er udstedt længe forinden.

Retten finder ikke, at sagsøgeren herved tilstrækkeligt har dokumenteret, at kreditnotaerne kan fratrækkes I/S'ets omsætning.

Skattemyndighederne har på grund af den bogføringsmæssige uklarhed skønsmæssigt vurderet I/S'ets vareforbrug som svarende til varekøbet i henhold til kontospecifikationen.

Sagsøgeren har forklaret, at det er I/S'et, der har købt og betalt varer i henhold til en udateret opgørelse (bilag 4). Det skyldes fejl fra nogle udenlandske kreditorers side, at der er anført forkert selskabsnavn.

Retten finder ikke, at sagsøgeren herved tilstrækkeligt har dokumenteret, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af forbruget er åbenbar fejlagtig.

Da sagsøgeren således ikke har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse bør tilsidesættes enten som åbentbar urimelig eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, frifindes sagsøgte.

Sagsomkostningerne fastsættes som nedenfor bestemt, idet beløbet dækker udgifter til advokatbistand og materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 45.000 kr. sagsomkostninger til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter