Dato for udgivelse
17 Mar 2009 08:35
Dato for afsagt dom/kendelse
29 Oct 2008 15:21
SKM-nummer
SKM2009.192.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, S-1508-08
Dokument type
Dom
Emneord
Momssvig, urigtige, momsangivelser, FF, forkert, beregningsmetode, fakturering, udlejning, personale, selskaber
Resumé

Tiltalte drev 2 selskaber. Det ene var en revisions- og bogføringsvirksomhed med T som eneste ansatte. Det andet drev engroshandel med vin og spiritus med 4 ansatte, hvoraf nogle var HK ansatte uddannet i kontering og bogføring. T var uddannet indenfor industri og drev revisionsvirksomhed, men var ved dom fra 1999 blevet fradømt retten til at drive revisionsvirksomhed indtil videre. Det andet selskab havde udlejet personale til bogføring og kontering til det første selskab.

T var i byretten tiltalt for 5 forhold. Forhold 1 vedrørte urigtige momsangivelser vedrørende det andet selskab for perioden 010102-311202. Forhold 2 vedrørte at det samme selskab var blevet foreløbigt fastsat til et lille beløb for perioden 010103-300603, selv om selskabet i perioden havde udstedt 6 fakturaer til det første selskab med moms, hvorved T havde unddraget for 49.719 kr. i moms. Forhold 3 vedrørte at T for det første selskab for perioden 011001-300903 med forsæt til momsunddragelse havde indsendt urigtige momsangivelser, subsidiært ved grov uagtsomhed. Forhold 4 vedrørte medvirken til overtrædelse af momslovens registreringsbestemmelser, idet han havde rådet en klient til at købe et engelsk selskab, i hvilken forbindelse T oplyste, at klienten ikke skulle momsregistreres og ikke skulle opkræve moms hos sine kunder, hvorefter klienten i perioden maj 2004 til oktober 2004 drev uregistreret momspligtig virksomhed fra adressen i Danmark og udskrev fakturaer for leverede transportydelser uden at berigtige disse med moms. Forhold 5 vedrørte urigtige momsangivelser for det første selskab for perioden 011003-300904.

T nægtede sig skyldig. T forklarede vedrørende forhold 1 at fakturaerne var udstedt med tilbagevirkende kraft på grund af et voldsomt arbejdspres og han havde stolet på at hans ansatte sørgede for at efterangive momsen. T forklarede vedrørende forhold 2, at fakturaerne var udstedt på et senere tidspunkt end angivet på fakturaerne. Fakturaerne var blevet udstedt på en gang på grund af et stort arbejdspres. Han erindrede ikke om han havde indsendt momsangivelser til tiden og ikke om han havde modtaget en skønsmæssig ansættelse. T forklarede vedrørende forhold 3 og 5 at selskabet vedvarende i perioden var 3-6 måneder bagud med bogføringen. T havde sammentalt de udskrevne fakturaer og fra dette beløb trukket summen af udgiftsbilagene i samme periode, hvorefter han tog momsen af forskelsbeløbet. Fakturaerne var først blevet udstedt samlet umiddelbart forud for konkursen eller senere. T vidste at forholdet var behæftet med fejl, men der var ikke tale om et bevidst forhold, da en række af de skønsmæssige angivelser var i ToldSkats favør i forhold til de bogførte tal. Vedrørende forhold 4 forklarede T at han helt bestemt mente arrangementet var lovligt, men havde for en sikkerheds skyld bedt klienten om at forelægge sagen for skattemyndighederne. T havde lavet flere engelske selskaber som alle var momsfritaget. Han havde pointeret overfor klienten, at der ikke måtte være en filial af selskabet i Danmark, men alene en c/o adresse.

Byretten fandt ikke T's forklaring til forhold 1 og 2 troværdig og fandt ham skyldig i forsætlig momssvig. Vedrørende forhold 3 og 5 var der tale om sandsynlighedsforsæt, ved at acceptere en metode behæftet med fejl havde T accepteret risikoen for, at han ved de foretagne angivelser kom til at unddrage det offentlige moms. Vedrørende forhold 4 fandtes T skyldig i medvirken til momssvig. Det forhold at klienten ikke var blevet tiltalt for momssvig var ikke til hinder for at T kunne straffes for forsætlig medvirken til momssvig. Straffen blev fastsat til 30 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på 250.000 kr. Straffen blev gjort betinget efter forholdenes karakter, den tid, der var gået, siden forholdene blev begået, samt sagens varighed. T skulle endvidere betale 30.000 kr. i erstatning til klienten.

I Landsretten påstod T frifindelse, subsidiært formildelse af straffen. Landsretten stadfæstede dommen, men nedsatte erstatningen til 25.000 kr.

Reference(r)

Momsloven § 81, stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1, og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. punktum, jf. stk. 4
Momsloven § 47, stk. 1, jf. straffelovens § 23


Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Ole Schmidt)

Afsagt af landsdommerne

Fabrin, Henrik Bjørnager og Jonas Tei (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 19. december 2007 SS 691/2005V

Tiltalen og parternes påstande

Anklageskrift af er 8. september 2005 er modtaget den 9. september 2005, tillægsanklageskrift nr. 1 af 16. november 2005, der er berigtiget under retsmødet den 22. august 2007, er modtaget den 17. november 2005, og tillægsanklageskrift nr. 2 af 1. juni 2006, der ligeledes er berigtiget under retsmødet den 22. august 2007, er modtaget den 2. juni 2006.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

momslovens § 81, stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1,

ved som ansvarlig indehaver af/direktør for H1 International ApS med forsæt til afgiftsunddragelse for perioden 1. januar 2002 til d. 31. december 2002 i sine halvårlige momsangivelser til ToldSkat vedrørende perioden at have angivet en moms på 0 kr., selv om H1 International ApS i perioden havde udskrevet 8 fakturaer til H2 Revision ApS på i alt 308.132,50 kr. inkl. moms på 61.626 kr., som statskassen herved blev unddraget.

2

momslovens § 81, stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 4,

ved som ansvarlig indehaver af/direktør for H1 International ApS med forsæt til afgiftsunddragelse at have undladt efter udløbet af afgiftsperioden fra d. 1. januar 2003 til d. 30. juni 2003 til ToldSkat at angive størrelsen af selskabets udgående og indgående afgift i perioden, hvorefter afgiftstilsvaret blev foreløbigt ansat til 8.000 kr., selv om H1 International ApS i perioden havde udskrevet 6 fakturaer til H2 Revision ApS på i alt 288.595 kr. inkl. moms på 57.719 kr., hvorved statskassen blev unddraget 49.719 kr. i moms.

3

momslovens § 81, stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1,

ved som ansvarlig indehaver af/direktør for H2 Revision ApS, i perioden fra d. 1. oktober 2001 til d. 30. september 2003 med forsæt til uberettiget at opnå udbetalinger efter § 12 i opkrævningsloven (negativt momstilsvar) at have indsendt urigtige momsangivelser til ToldSkat hvorved momstilsvaret i perioden blev angivet for lavt med i alt 84.587 kr.

subsidiært

ved som ansvarlig indehaver af/direktør for H2 Revision ApS, i perioden fra d. 1. oktober 2001 til d. 30. september 2003 forsætligt eller groft uagtsomt at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger efter § 12 i opkrævningsloven, idet han i perioden hver måned indsendte urigtige momsangivelser til ToldSkat, hvorved momstilsvaret i perioden blev angivet for lavt med i alt 84.587 kr.

4

momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, jf. straffelovens § 23 - medvirken til overtrædelse af momslovens registreringsbestemmelser,

ved omkring den 1. maj 2004 i virksomheden Revision ApS med tilskyndelse, råd eller dåd at have medvirket til vognmand V.1s overtrædelse af momsloven, idet tiltalte rådede V.1 til at købe et engelsk selskab, i hvilken forbindelse tiltalte oplyste, at V.1 ikke skulle momsregistreres og ikke skulle opkræve moms hos sine kunder, hvorefter V.1 i perioden fra maj 2004 til oktober 2004 fra adressen ... drev uregistreret momspligtig virksomhed og udskrev fakturaer for leverede transportydelser uden at berigtige disse med moms eller efter at have været momsregistreret, hvorved statskassen blev unddraget moms med i alt 43.082 kr.

5

momslovens § 81, stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1,

ved som ansvarlig indehaver af/direktør for virksomheden H2 Revision ApS, i perioden fra den 1. oktober 2003 til den 30. september 2004 med forsat til uberettiget at opnå udbetalinger efter § 12 i opkrævningsloven (negativt momstilsvar) at have indsendt urigtige momsangivelser til ToldSkat, hvorved momstilsvaret i blev angivet for lavt med 74.470 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Oplysningerne i sagen

Sagen er behandlet med domsmænd.

Tiltalte og vidnerne, vognmand V.1, V.2, SKAT og V.3, SKAT, har afgivet forklaringer.

Forklaringer

Tiltalte har forklaret

Vedrørende forhold 1

at han i den anførte periode fra den 1. januar til den 31. december 2002 var direktør i H1 International ApS og i H2 Revision ApS. De to selskabes betegnes i det følgende som H1 og H2. Anparterne i begge selskaber ejedes af en af tiltaltes døtre. Han kan ikke huske hvem. H2 var et selskab, som drev revisonsvirksomhed. Selskabet drev denne virksomhed gennem eksterne, selvstændige revisorer. Tiltalte, der er uddannet indenfor industri, er ved Vestre Landsrets ankedom af 2. februar 1999 fradømt retten til at drive revisionsvirksomhed indtil videre. I H1 var der HK-ansatte, der var uddannet i kontering og bogføring. Da der var flest, var der fire ansatte. I H2 var der ingen ansatte udover tiltalte. Det er tiltalte, der har underskrevet 0-angivelserne af 1. september 2002 og 3. marts 2003 og indsendt dem til ToldSkat. Da tiltalte indsendte disse 0-angivelser, var der endnu ikke udskrevet fakturaer fra H1 til H2. Fakturaerne vedrørte arbejde, som de ansatte i H1 havde udført i H2 "på udlejningsbasis". Fakturaerne er udskrevet af en ansat i H1, V.5, der var gift med tiltaltes søn. Datoerne på fakturaerne passer ikke. Der var kvartårlig momsangivelse for H1. Der har således været to yderligere angivelser, og der har også i disse tilfælde været tale om 0-angivelser. Efter tiltaltes opfattelse er samtlige 8 fakturaer udstedt i oktober måned 2003, måske den 10. oktober 2003. De er således alle udskrevet med "tilbagevirkende kraft". Når de ikke er udstedt allerede i forbindelse med arbejdets udførelse, skyldes det et voldsomt arbejdspres. Fakturaerne er først blevet bogført hos H2 efter oktober måned 2003. Det var tiltalte, der gav V.5 besked om, at fakturaerne skulle udfærdiges. Tiltalte ved ikke, om der er sket efterangivelse af momsen til ToldSkat. Dette har han stolet på, at hans personale har sørget for.

Anklageren har foreholdt tiltalte bilag 15, der er et regnskab i H1 International ApS for perioden fra den 1. januar 2002 til den 31. december 2002, og som er underskrevet den 27. juni 2003. Af dette regnskab fremgår på side 6 en nettoomsætning på 246.506 kr. svarende til summen af de 8 fakturaer. Tiltalte erklærede herefter, at så måtte de 8 fakturaer rent fysisk været udskrevet i perioden mellem den 3. marts 2003 og den 27. juni 2003. Han kunne blot sige, at han var sikker på, at samtlige 8 fakturaer rent fysisk var blevet udskrevet efter den seneste momsangivelse den 3. marts 2003. De var alle blevet udstedt på én gang. Han kunne ikke nærmere sige, hvorfor han i første omgang troede, at fakturaerne muligvis var udskrevet den 10. oktober 2003. Forsvareren har spurgt tiltalte, om det kunne tænkes, at fakturaerne blev udskrevet i forbindelse med, at kurator i H1, advokat V.4, henvendte sig til ham den pågældende dag. Tiltalte har dog fortsat ment, at fakturaerne måtte være udskrevet i tiden mellem den 3. marts 2003 og den 27. juni 2003. Han kunne ikke huske, om han på noget tidspunkt havde fået et bilag til efterangivelse hans sin revisor. Hvis dette har været tilfældet, er det naturligt, at det er givet til en af medarbejderne, idet tiltalte ikke deltog i denne del af arbejdet på kontoret. De ansatte i H1 blev "udlejet" til H2 til udførelse af bogføring og kontering. Der var ikke tale om, at de udførte arbejde for andre. Som forklaring på at de kontoransatte ikke var ansat direkte i H2, har tiltalte oplyst, at ToldSkat havde krævet en sikkerhedstillelse på 125.000 kr. Det var derfor, at han lod dem ansætte i H1 og udleje til H2.

Vedrørende forhold 2

har tiltalte forklaret, at H1 det efterfølgende år fortsatte med at udleje personale til H2. Fakturaerne fra H1 til H2 for dette arbejde er også udstedt på et senere tidspunkt end angivet på fakturaerne. H1 blev erklæret konkurs den 17. september 2003. Fakturaerne er nok udstedt kort tid før konkursen, og efter tiltaltes opfattelse er det sket i enten juli, august eller september måned 2003. Fakturaerne er blevet udskrevet på en gang. Når de først er blevet udstedt på et senere tidspunkt, skyldes det som under anklageskriftets forhold 1 et stort arbejdspres. Fristen for indsendelse af momsangivelse for første halvår 2003 udløb den 1. september 2003. Tiltalte kan ikke huske, om der blev indsendt momsangivelser til tiden. Det er tit sket, at de ikke er blevet indsendt til tiden, og det er også sket for flere af hans kunder. Tiltalte kan ikke huske, om han har modtaget en skønsmæssig ansættelse på 8.000 kr. Hvis dette har været tilfældet, har han ganske givet indsendt en efterangivelse og betalt bøden på 800 kr. for for sen momsangivelse. Tiltalte var til møde i skifteretten den 21. august 2003. På dette møde blev behandlingen af konkursbegæringen udsat. På forsvarerens forespørgsel har tiltalte erklæret, at den sene udfærdigelse af fakturaerne muligvis skyldtes, at ToldSkat allerede mere end 6 måneder før konkursen havde hentet samtlige bilag i både H1 og H2. Det var muligvis derfor, at man ikke kunne udarbejde momsangivelser. På dommerens forespørgsel har tiltalte erklæret, at fakturaerne godt kunne være udskrevet uden bilagene, idet de kunne udskrives på grundlag af lønsedlerne. Det har derfor også været muligt at indsende momsangivelser på grundlag af lønsedlerne. Tiltalte kan ikke forklare, hvorfor de under forhold 2 omhandlede fakturaer ikke er udstedt i forbindelse med udstedelsen af fakturaerne under forhold 1, som jo er udstedt inden den 27. juni 2003. Tiltalte henviste til, at det ikke er ham, der har stået for udfærdigelsen af fakturaerne.

Vedrørende forhold 3

har tiltalte forklaret, at bogføringen af momsen blev foretaget af hans svigerdatter, V.5. Bogføringen skete ikke løbende, men først til allersidst i forbindelse med årsregnskabet. Der blev dog løbende indsendt angivelser af moms, selv om der ikke skete bogføring. Dette skete ved, at tiltalte sammentalte de udskrevne fakturaer og fra dette beløb trak summen af udgiftsbilagene i samme periode. Herefter tog han momsen af forskelsbeløbet. Denne metode er behæftet med fejl, fordi der er visse udgifter, hvoraf momsen ikke kan fratrækkes. Dette vidste tiltalte godt, og derfor har han angivet købsmomsen med "runde beløb".

Vedrørende forhold 5

var der enighed om, at det er samme problemstilling som anført under forhold 3. Anklageren henviste til SKATs afgørelse af 13. marts 2006, der i sagen er fremlagt som bilag 3 til forhold 5. Det er kun forhold 1 i afgørelsen, der er rejst tiltale for.

Vedrørende forhold 4

har tiltalte forklaret, at det var ham, der havde indrykket den avisannonce, som Kern Karsten Larsen reagerede på. Den pågældende skyldte et stort beløb til ToldSkat, og det var det, som han i første omgang ville have tiltalte til at hjælpe sig med. Tiltalte rådede ham til at få oprettet et selskab med adresse i England. Der måtte ikke være filialer i Danmark - kun en kontoradresse i Danmark. V.1 spurgte tiltalte, om hans selskab kunne eje en dansk registreret bil, og dette svarede tiltalte nej til. Derimod kunne V.1 lease en dansk bil i selskabet. V.1 sagde noget om, at han skulle køre med postpakker. Grunden til, at der ikke blev oprettet et dansk selskab, var, at V.1 ikke havde de 125.000 kr. til indskudskapital. I England er kravet til indskudskapital alene 2 £. Selskabet blev købt gennem en af tiltaltes forbindelser. Denne forbindelse udarbejdede et eksemplar på en faktura, som V.1 skulle anvende. De fakturaer, som V.1 har anvendt, er mangelfulde, idet selskabets engelske navn og adresse ikke er anført. Teksten i fakturaen skulle have været "ifølge ordre", og der skulle have været udarbejdet en kørselskontrakt mellem selskabet og de kunder, som V.1 betjente. Tiltalte bad udtrykkeligt V.1 om at forelægge sagen for ToldSkat for her at få oplyst, om der var momsfritagelse. Det viste sig senere, at V.1 lod alle indtægterne indgå i det engelske selskab, og at han placerede udgifterne ved sin virksomhed i sin danske privatejede momsregistrerede virksomhed. Tiltalte har lavet flere engelske selskaber, og de er alle momsfritaget undtagen dem, der drev virksomhed med byggeri eller skibsbygning. Tiltalte vedstod sin forklaring i politirapporten bilag 4 til forhold 4, side 2, hvori det hedder:

"...

Sigtede anbefalede derfor vognmanden, at han skulle starte sin forretning i et engelsk selskab, i hvilket vognmanden skulle ansættes som direktør med en kontorafdeling i Danmark, fra hvilken han drev firmaet.

Sigtede har derfor fortalt vognmanden, at hvis han derpå kørte gods for danske firmaer, skulle vognmanden ikke indkræve moms, men hvis han kørte gods for private danske personer, skulle vognmanden indkræve 17 % moms. Det skulle afregnes til England.

Der skulle således ikke indkræves moms i Danmark.

..."

Tiltalte pointerede over for V.1, at der ikke måtte være en filial af selskabet i Danmark, men alene en c/o adresse. V.1 betalte 30.000 kr., hvoraf de 5.000 kr. gik til kontaktpersonen i England, et mindre beløb gik til stiftelsesomkostninger og et beløb på ca. 20.000 kr. var tiltaltes salær for rådgivning i halvandet år fremefter i regnskabets løbetid. I denne periode ville V.1 kunne ringe til tiltalte og få råd med hensyn til selskabet.

V.1 har som vidne forklaret, at han ringede til tiltalte efter at have set en annonce. Vidnet havde drevet selvstændig vognmandsvirksomhed fra 1987 indtil 1992, hvor han gik konkurs. Han påbegyndte igen selvstændig virksomhed, som han drev, indtil han måtte lukke i februar måned 2004. Vidnet skyldte et større beløb til ToldSkat. Han forklarede om sin situation og fik at vide, at løsningen var, at han fik stiftet et engelsk selskab. Vidnet havde aldrig lavet andet end at drive vognmandsvirksomhed og ville igen begynde som selvstændig. Tiltalte sagde ikke, hvorfor selskabet skulle være engelsk. Det er vidnets opfattelse, at prisen for stiftelsen af selskabet var den samme, om det var dansk eller engelsk. Tiltalte skulle have 25.000 kr., så han kunne købe selskabet i England. Vidnet fik at vide, at han skulle holde "armene tæt til kroppen" for så vidt angik ToldSkat. Han skulle heller ikke lade sig registrere hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I det hele taget skulle ingen myndigheder have noget at vide om hans virksomhed. Vidnet fik at vide, at han ikke skulle opkræve moms. Hans fakturaer skulles udfærdiges på engelsk, og han fik en kopi af et fakturaeksemplar fra tiltalte. På kopien stod der, at der ikke skulle betales dansk moms, fordi der var tale om et engelsk firma. Vidnet sendte det pågældende fakturaeksemplar til en bogtrykker og fik trykt fakturaer i overensstemmelse hermed. Tiltalte sagde ikke noget om, at der på fakturaen skulle være anført en engelsk adresse på selskabet. Tiltalte skulle fungere som revisor for vidnet, og vidnet sendte hver måned fakturaer, udgiftsbilag og kassekladder til tiltalte. Tiltalte har ikke på noget tidspunkt meddelt vidnet, at der var noget galt med udformningen af hans fakturaer. Vidnet har sendt skriftligt materiale frem til tiltalte for juni, august og september måned 2004. Efter at han således havde drevet virksomhed i 2½ måned, var der en af vidnets kolleger, der undrede sig over, at der ikke var anført moms på fakturaen. Den pågældende rettede henvendelse til SKAT, der herefter aflagde besøg hos vidnet. Vidnet havde inden købet af selskabet fortalt tiltalte, at han drev virksomhed med udbringning af aviser og partytelte i Danmark. Vidnet er sikker på, at tiltalte aldrig har sagt til ham, at han skulle kontakte ToldSkat for at få at vide, om hans virksomhed var momspligtig. Vidnet har ikke drevet en privatejet virksomhed ved siden af selskabet. Der er således ikke tale om, at indtægterne ved hans virksomhed er indgået i det engelske selskab, mens udgifterne er havnet i den private virksomhed. Vidnet blev meget chokeret ved ToldSkats henvendelse, og han ringede umiddelbart efter til tiltalte. Tiltalte lovede at tale med ToldSkat og fastholdt sit synspunkt om, at vidnet var momsfritaget. Vidnet var momsregistreret i forbindelse med sin selvstændige virksomhed i 1987 og i 1992. Det er ham selv, der har ladet sig momsregistrere. Momsangivelserne har han ladet sin revisor ordne, men han har været i stand til selv at lave dem. Kort tid, før ToldSkat kom på besøg, spurgte han en af sine bekendte, om det nu også kunne passe, at han ikke skulle betale moms. Den pågældende sagde, at der var noget, der lød rivegalt, og han ville undersøge spørgsmålet via en forbindelse, som han havde i England. SKAT kom på besøg hos vidnet i september måned 2007, og umiddelbart efter søgte vidnet advokatbistand.

V.2 har som vidne forklaret, at han på det i anklageskriftets forhold 4 anførte tidspunkt var ansat i ToldSkat. På et tidspunkt fik ToldSkat henvendelse fra en virksomhed, som havde modtaget en faktura, hvor der ikke var påført moms. Der var tale om en transportydelse. Vidnet fik en kopi af fakturaen, og han slog den fakturaudstedende virksomhed op på adressen. Han kunne konstatere, at der ikke var registreret nogen virksomhed på denne adresse. Der havde engang på adressen været registreret en virksomhed med det pågældende navn, men denne virksomhed er blevet afmeldt. Vidnet og en kollega tog uanmeldt ud på adressen og traf her V.1. Denne var meget tilbageholdende med at svare på deres spørgsmål og henviste hele tiden til sin revisor, som var tiltalte. Der stod flere varevogne på adressen, og efter firmanavnet stod der "Ltd.". V.1 bekræftede at have udskrevet den pågældende faktura. På fakturaen stod der, at der var tale om et engelsk selskab, og at der derfor ikke skulle opkræves dansk moms. Der stod også anført, at engelsk registreringsnummer senere ville blive påført. Vidnet og hans kollega gjorde V.1 bekendt med, at virksomheden skulle betale både moms og skat i Danmark, uanset at den fremstod som drevet i et engelsk selskab. Vidnet rettede telefonisk henvendelse til tiltalte og bad denne om at fremsende regnskabsmateriale. Dette afviste tiltalte i første omgang med den begrundelse, at der var tale om et engelsk indregistreret selskab, og at de danske told- og skattemyndigheder ingen beføjelser havde over for selskabet. Først efter adskillige telefoniske henvendelser og et brev fik vidnet fremsendt regnskabsmateriale fra tiltalte. Der fremkom også noget materiale fra V.1. Vidnets kontrolbesøg fandt sted i september måned 2004. Der er medtaget en omsætning på 13.737 kr. for oktober måned 2004. Vidnet har ikke set fakturaer for dette beløb, men har det alene fra V.1s kassekladde. De øvrige beløb har vidnet set fakturaer for. Vidnet føler sig sikker på, at V.1 ikke var momsregistreret i øvrigt, efter at han var blevet afmeldt fra momsregistreringen i begyndelsen af 2004.

V.3 har forklaret, at han har været ansat i ToldSkat siden august måned 1998. Det er vidnet, der har udarbejdet bilag 3 til forhold 1-3.

Vedrørende forhold 1

har vidnet forklaret, at ToldSkat modtog negative momsangivelser fra H2 med begæring om udbetaling. Man bad om dokumentation, men modtog ikke noget. H2 indsendte månedlige momsangivelser. I september måned 2003 besluttede udbetalingskontrollen, at nulstille H2's momsangivelser, da man ikke havde modtaget nogen form for dokumentation. I maj måned 2004 påbegyndte vidnet en revisionssag vedr. H2. Vidnet indkaldte regnskabet for perioderne fra den 1. oktober 2001 til den 30. september 2003 til kontrol. Der var tale om et gammelt selskab fra 1993, som var blevet aktivt omkring den 1. oktober 2001. Gennemgangen resulterede i en efterregning på 106.000 kr. i moms. ToldSkats afgørelse i januar måned 2005 blev af selskabet indbragt for Landsskatteretten, der stadfæstede afgørelsen i februar 2006. H1 gik konkurs i september 2003. ToldSkat indkaldte regnskabsmaterialet for H2 frem til 30. september 2003 og fandt her fakturaerne fra H1. Momsen var fratrukket i H2s momsregnskab, men i H1s var der kun 0-angivelser. H2 indleverede månedlige angivelser til ToldSkat. H1 havde indgivet halvårlige momsangivelser. Der er aldrig efterangivet noget momsbeløb i H1. Det er ikke tilladt at tilbagedatere fakturaer til afsluttede afgiftsperioder, når man som her ikke foretager en efterangivelse. Til efterangivelse kan man anmode om en blanket hos ToldSkat. Vidnet regnede med, at tiltalte var klar over disse forhold, da H2 jo var et registreret revisionsselskab.

Vedrørende forhold 2

har vidnet forklaret, at H2 havde kørt en landsskatteretssag for at få fradrag for fakturaerne i H2. I H1 var der nærmest ikke noget regnskabsmateriale. Det var meget lidt, som kurator fik udleveret. I H1 var der to 0-angivelser for 2002 og ingen angivelser for første halvår 2003. Angivelserne skulle have været indsendt senest den 1. september 2003, men er aldrig modtaget. ToldSkat har automatisk foretaget en foreløbig ansættelse på 8.000 kr. En sådan ansættelse er et beløb, der er anslået ud fra størrelsen af tidligere momsangivelser. Da der ikke er indsendt dokumentation til ToldSkat, er der ikke udbetalt negativ moms i henhold til forhold 1 og 2.

Vedrørende forhold 3

har vidnet forklaret, at der var uoverensstemmelse mellem bogføringerne og momsangivelserne. Det fremgår af bilag 7 til forhold 3, at der er en samlet difference på 84.587 kr., som er blevet unddraget moms. Det kan dog samtidig konstateres, at der for nogle måneder er sket angivelser i ToldSkat favør og tiltaltes disfavør, således at der for disse måneder fremgår et tilsvar til ToldSkat, mens der i virkeligheden skulle være sket en udbetaling til tiltalte.

Vedrørende forhold 5

har vidnet forklaret, at der her gør sig de samme omstændigheder gældende som ved forhold 3, og han henviste til den opgørelse, der er foretaget på side 4 i bilag 3 til forhold 5.

Erstatningskrav

Advokat MM har ved et brev af 13. marts 2006 på vegne af vognmand V.1 krævet, at tiltalte skal betale 54.926,50 kr. i erstatning.

Tiltalte har bestridt både erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Anklagemyndigheden har vedrørende de enkelte punkter i anklageskriftet anført følgende

Ad forhold 1 og 2

Tiltaltes forklaringer om, hvornår de pågældende fakturaer fra H1 til H2 er blevet udskrevet, har været meget svingende og forekommer ikke troværdige. Det forekommer mærkeligt, at tiltalte ikke blot har udskrevet en enkelt faktura i stedet for på en gang at udskrive et større antal fakturaer. Tiltalte, der tidligere har drevet revisionsvirksomhed, må have været bekendt med, at det ikke har været lovligt på denne måde at udstede fakturaer med "tilbagevirkende kraft" og at undlade at efteranmelde momsbeløbene.

Ad forhold 3 og 5

Momsangivelserne er ukorrekte for samtlige de angivne perioder, og der foreligger ikke noget "fast mønster" i fejlene. Efter tiltaltes forklaring om forholdet må denne have vidst, at angivelserne var forkerte. Samlet har det vist sig, at momsen er angivet for lavt med et væsentligt beløb. Det gøres derfor gældende, at tiltalte under disse omstændigheder handlet forsætligt vedrørende begge forhold. Subsidiært gøres det gældende, at tiltalte har handlet groft uagtsomt vedrørende begge forhold.

Ad forhold 4

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at V.1 har overtrådt momsloven ved at have drevet virksomhed uden at lade sig momsregistrere. Det må ligeledes lægges til grund, at det er tiltalte, der har fået V.1 til at begå denne lovovertrædelse. Tiltalte har derfor gjort sig skyldig i medvirken til det pågældende forhold. Den omstændighed, at der ikke er blevet rejst nogen straffesag mod V.1, kan ikke begrunde, at tiltalte ikke kan straffes for forholdet.

Forsvareren har vedrørende de enkelte punkter i anklageskriftet anført følgende:

Ad forhold 1 og 2

Tiltaltes forklaring om, hvornår han har udskrevet fakturaerne, må lægges til grund. Vedrørende forhold 2 har tiltalte ikke haft mulighed for at lave en korrekt angivelse, fordi han efter H1s konkurs ikke var i besiddelse af det relevante regnskabsmateriale. Tiltalte har ikke handlet forsætligt, men alene med en eller anden form for uagtsomhed.

Ad forhold 3 og 5

Det erkendes, at tiltalte har haft et "syndigt rod" i sine regnskaber, men det kan ikke erkendes, at han har handlet forsætligt. Han har "snydt" både ToldSkat og sig selv. Der foreligger alene en eller anden form for uagtsomhed, og det kan diskuteres, om den har været simpel eller grov.

Ad forhold 4

Det fremgår at det pågældende tiltalepunkt, at V.1 har været "hovedmanden", og det bestrides, at tiltalte som medvirkende kan straffes i videre omfang end denne. Da der efter det oplyste ikke er blevet rejst nogen tiltale mod V.1, bør tiltalte frifindes.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad forhold 1 og 2

Tiltalte var direktør i både H1 og H2. Den omstændighed, at der blev udskrevet fakturaer fra H1 til H2, uden at dette blev angivet i H1, har bevirket, at H2 er blevet godskrevet moms, som ikke er blevet opkrævet hos H1. Tiltalte har afgivet skiftende forklaringer om, hvornår de pågældende fakturaer er blevet udskrevet, og har begrundet forholdet med "voldsomt arbejdspres". Tiltaltes forklaring herom forekommer ikke troværdig, og retten finder tiltalte skyldig i at have begået de pågældende forhold med forsæt til at unddrage det offentlige moms.

Ad forhold 3 og 5

Tiltalte har forklaret, at beløbene i momsangivelserne fremkom ved, at tiltalte sammentalte de udskrevne fakturaer i den pågældende periode og fratrak summen af udgiftsbilagene for samme periode, selv om han godt vidste, at denne metode var behæftet med fejl. Tiltalte har derfor accepteret risikoen for, at han ved de foretagne angivelser kom til at unddrage det offentlige moms, og retten finder, at der i begge tilfælde er tale om forsætlige forhold.

Ad forhold 4

Retten lægger til grund, at vidnet V.1 har overtrådt momslovens § 47, stk. 1, ved at følge tiltaltes råd. Den omstændighed, at der ikke er blevet rejst tiltale mod V.1, findes ikke at være til hinder for, at tiltalte dømmes for det pågældende forhold. Retten finder, at der fra tiltaltes side er tale om et forsætligt forhold.

Som følge af det anførte findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, og straffen fastsættes efter momslovens § 81. stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1, og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. punktum, jf. stk. 4, og § 47, stk. 1, jf. straffelovens § 23 til fængsel i 30 dage.

Efter forholdenes karakter, den tid, der er gået, siden forholdene blev begået, samt sagens varighed finder retten det forsvarligt at gøre straffen betinget på det nedenfor anførte vilkår. Straffen skal derfor ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder den betingelse, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 250.000 kr., jf. § straffelovens 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Under hensyn til, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 4, at tiltaltes rådgivning har været værdiløs for vidnet V.1, og at tiltalte ifølge sin egen forklaring har modtaget et beløb på 30.000 kr. fra V.1, tages dennes erstatningspåstand efter retsformandens bestemmelse til følge med dette beløb med renter som nedenfor anført. For så vidt angår den øvrige del af erstatningspåstanden henvises erstatningssøgende til at gøre sit eventuelle krav gældende ved et civilt søgsmål mod tiltalte.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 30 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse

1) Tiltalte må ikke begå noget strafbart i 1 år fra i dag.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 250.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal til V.1 betale 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 12. april 2006.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 29. oktober 2008, 4. afdeling, S-1508-08

Byretten har den 19. december 2007 afsagt dom i 1. instans (SS 691/2005V).

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

V.1 har gentaget sin erstatningspåstand for byretten om betaling af 54.926,50 kr. med tillæg af renter. Beløbet omfatter krav på dækning af udgift til advokat med 15.589 kr. for perioden 22. december 2004 til 10. marts 2006, dækning af udgift på 25.000 kr. som følge af "fejlagtig og ulovlig rådgivning" og dækning af udgift til revisor med 14.337,50 kr.

Tiltalte har påstået frifindelse for erstatningskravet. Tiltalte har bestridt kravet størrelsesmæssigt for så vidt angår udgifterne til advokat og revisor.

Det fremgår af sagens oplysninger, at fakturaerne i forhold 1 er dateret henholdsvis 30. april 2002, 31. maj 2002, 30. juni 2002, 31. august 2002, 30. september 2002, 30. oktober 2002, 30. november 2002 og 31. december 2002. I forhold 2 er fakturaerne dateret 31. januar 2003, 28. februar 2003, 31. marts 2003, 30. april 2003, 31. maj 2003 og 30. juni 2003.

Tiltalte og vidnerne V.3 og V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Forklaringer

Der er for landsretten endvidere afgivet forklaring af advokat V.4, V.6 og V.5.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han alene har en teknisk uddannelse, og han er derfor selvlært inden for regnskab og revision, som han har arbejdet med i en årrække. Anparterne i selskaberne var ejet af hans datter, da han på grund af en større gæld ikke kunne eje noget. Det var dog udelukkende tiltalte, der styrede selskaberne. Når han i forhold 1 angav momsen til 0 kr. og i forhold 2 undlod at angive et yderligere momstilsvar, var det også fordi, at H2 Revision ApS havde udlagt en række beløb for H1 International ApS til bl.a. lønninger til medarbejderne, og det var derfor hans bedste skøn, at H1 International ApS samlet set ikke skulle afregne nogen moms eller endog skulle have moms tilbage fra ToldSkat. Han kontrollerede ikke fakturaerne i forbindelse med, at de blev udstedt af V.5. Det var en fejl, at fakturaerne blev udstedt uden angivelse af den faktiske udstedelsesdato. Perioden, som fakturaerne vedrører, skulle i stedet have været angivet i selve fakturateksten. For at undgå at skulle svare moms af et uerholdeligt tilgodehavende har han ofte ventet med eller undladt at udstede faktura for et tilgodehavende. Dette er der ikke noget usædvanligt i. Vedrørende forhold 3 er det rigtigt, at købsmomsen i bl.a. angivelserne for maj, juni og juli 2002 ikke er anført i "runde beløb", som han ellers forklarede om for byretten. Forklaringen kan være, at disse og flere andre angivelser for perioden er lavet af V.5, og at han så har underskrevet angivelserne uden nærmere at efterkontrollere disse. Han kan ikke forklare, hvorfor de angivne beløb ifølge ToldSkats oversigt, bilag 7, afviger fra selskabets bogførte beløb, men forklaringen kan være, at selskabet vedvarende i perioden var 3-6 måneder bagud med bogføringen. Vedrørende forhold 4 regnede han bestemt med, at arrangementet var lovligt, men for en sikkerheds skyld bad han V.1 om at forelægge sagen for ToldSkat. Han husker ikke, hvornår han bad V.1 om dette, men han mener, at det var før, ToldSkat kom ind i sagen. Udskrifterne bilag 4.1 og 4.2, (ekstrakten side 20 og 21) er bogføringsbilag for H2 Revision ApS. Bilagene viser bl.a. bogføringen af fakturaerne i forhold 1 og 2. Så vidt han kan vurdere, kan man ikke af bilagene se, hvornår bogføringen er foretaget. At selskabet i forhold 3 ikke bevidst ønskede at snyde med momsen, understøttes efter hans opfattelse også af, at en række af de skønsmæssige angivelser var i ToldSkats favør i forhold til de bogførte tal.

V.3 har supplerende forklaret, at det var i august 2004 i forbindelse med gennemgangen af det indkaldte regnskabsmateriale fra H2 Revision ApS, at ToldSkat konstaterede, at der var uoverensstemmelser i relation til de to selskabers momsangivelser. ToldSkat modtog ikke noget regnskabsmateriale fra kurator vedrørende H1 International ApS, idet kurator ikke eller kun i meget begrænset omfang var i besiddelse af noget regnskabsmateriale. Det forhold, at ToldSkat senere i skatte- og afgiftsmæssig henseende underkendte hele udlejningsarrangementet mellem H1 International ApS og H2 Revision ApS, fritager efter ToldSkats opfattelse ikke den ansvarlige ledelse for strafansvar. Fakturadatoen angiver normalt datoen for udstedelsen af fakturaen, og det er ikke lovligt at tilbagedatere en faktura. Efter faktureringsreglerne skal der endvidere løbende ske fakturering, efterhånden som tilgodehavenderne optjenes. Da ToldSkat underkendte arrangementet, lykkedes det ikke for H2 Revision ApS at få udbetalt negativ moms på baggrund af fakturaerne fra H1 International ApS.

V.4 har forklaret, at han blev antaget som kurator i forbindelse med H1 International ApS' konkurs den 17. september 2003. Foreholdt redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 1, som vidnet har udfærdiget den 10. oktober 2003, har han forklaret, at han ikke husker nærmere om, på hvilket grundlag, han udstedte den i redegørelsen omtalte faktura til H2 Revision ApS på 183.459,38 kr. inkl. moms. Det mest sandsynlige er, at han i forbindelse med sin behandling af boet konstaterede, at der var et ufaktureret mellemværende med H2 Revision ApS. Fakturaen blev udstedt på advokatfirmaets brevpapir. Som han opfattede det, var det ikke et komplet regnskabsmateriale for H1 International ApS, som han fik udleveret i forbindelse med konkursen. Han fik ikke flere papirer, end de kunne være i en taske. Han husker ikke, om fakturabeløbet på 183.459.38 kr. senere blev indbetalt til boet. Han husker heller ikke med sikkerhed, hvordan boet blev sluttet, men det er sandsynligt, at boet blev sluttet uden midler efter konkurslovens §143. De i forhold 1 og forhold 2 omtalte fakturaer siger ham ikke umiddelbart noget.

V.6 har forklaret, at han er revisor for H2 Revision ApS, ligesom han endvidere var revisor for H1 International ApS. Det er ham, der har udfærdiget H1 International ApS' årsregnskab for 2002, som han har påtegnet den 27. juni 2003. Han husker ikke i dag, hvilket bilagsmateriale der lå til grund for den oplyste nettoomsætning på 246.506 kr. på regnskabets side 6. Han går ud fra, at oplysningerne om den samlede omsætning stammer fra bogholderiet. Som han husker det, vedrørte beløbet i det hele selskabets udlejning af personale til H2 Revision ApS, som på grund af problemer med ToldSkat ikke selv kunne ansætte personale. Han ville bedre kunne svare på de stillede spørgsmål, hvis han forud for retsmødet havde fået at vide, hvad spørgetemaet var, idet han da kunne have forberedt sig på spørgsmålene. Fakturaerne udstedt af H1 International ApS til H2 Revision ApS siger ham ikke umiddelbart noget. Han husker, at der på et tidspunkt var en snak mellem ham og tiltalte om nogle fakturaer, men han husker ikke, hvad det gik på. Han lavede ikke en momsafstemning i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen, da der ikke er krav herom, og da regnskabet vedrørte en anden revisors virksomhed, hvorfor han regnede med, at tingene var i orden.

V.5 har forklaret, at hun har været gift med tiltaltes søn BT. De blev skilt i 2004 eller 2005. Hun var i en periode fra 2002 frem til et tidspunkt i 2003 eller 2004 ansat i H2 Revision ApS og senere også i H1 International ApS. Hendes arbejde bestod fortrinsvis i at ordne regnskabsbilag og foretage bogføring og kontering for firmaets kunder. I et vist omfang tog hun sig også af bogføringen i H2 Revision ApS og H1 International ApS. Bogføringslisterne, bilag 4.1 og 4.2, er uddrag af H2 Revision ApS' salgsbogføringslister. Som oftest var de på grund af travlhed nogle måneder bagud med bogføringen i selskaberne. Efter bogføringssystemet kunne man dog altid bogføre bagud. Så vidt hun husker, var tiltalte på et tidspunkt indkaldt til møde med ToldSkat ved en medarbejder NN. Det drejede sig vistnok om, at noget var gjort regnskabsmæssigt forkert imellem de to selskaber. Hun blev efter mødet af tiltalte bedt om at udstede en række fakturaer fra H1 International ApS til H2 Revision ApS med tilbagevirkende kraft. Hun husker ikke, hvor mange fakturaer det drejede sig om. Som hun husker det, blev fakturaerne lavet på et tidspunkt i 2003. Det var nok i hvert fald et par måneder inden H1 International ApS' konkurs, men det er også muligt, at fakturaerne først blev lavet i august måned 2003 efter industriferien. Man kan ud fra transaktionsnumrene i bogføringslisternes højre kolonne finde frem til, hvornår de enkelte poster er bogført. Transaktionsnummeret tildeles automatisk i edbsystemet, og nummeret kan ikke efterfølgende ændres. Transaktionsnumrene tildeles fortløbende, så jo højere nummeret er, des senere i løbet af regnskabsåret er bogføringen foretaget. Datoerne i venstre kolonne vil normalt være fakturadatoen. Datoerne siger dog ikke noget om, hvornår bogføringen er foretaget. Foreholdt bilag 4.1, hvorefter tre af fakturaerne i forhold 1 er bogført med transaktionsnumrene 1011-1013, og at der i samme bilag ud for transaktionsnummer 739 er anført datoen den 25. august 2003, har vidnet forklaret, at det tyder på, at de tre fakturaer er bogført efter den 25. august 2003. Når transaktionsnumrene i bilag 4.2 for de resterende fakturaer i forhold 1 er lavere end nr. 739, må det være fordi, beløbene er bogført i det foregående regnskabsår.

V.1 har supplerende forklaret, at tiltalte mundtligt meddelte ham, at han skulle "holde armene tæt ind til kroppen", idet ToldSkat ikke måtte få noget at vide om, at selskabet ikke var momsregistreret. Han er helt sikker på, at tiltalte ikke sagde til ham, at han skulle kontakte ToldSkat for at høre, om arrangementet var lovligt. Han henvendte sig til advokat MM i vinteren 2004/05, og han havde herefter en række møder med hende om sagen. Da han fra 1987 til 1992 og igen fra 1999 til februar 2004 drev selvstændig vognmandsvirksomhed, stod hans revisor for indsendelsen af momsangivelserne. Han drøftede ikke med sin tidligere revisor, om det kunne passe, at han kunne drive virksomhed uden at skulle opkræve og afregne moms. Det var ca. en måned efter starten af det engelske selskab, at han talte med kollegaen, som sagde, at det lød rivegalt, at han ikke skulle afregne moms. Det gav ham dog ikke anledning til at undersøge arrangementets lovlighed nærmere, da han stolede på tiltalte.

Tiltalte er tidligere straffet, senest ved Vestre Landsrets ankedom af 13. juni 1995 for bl.a. overtrædelse af kildeskatteloven med hæfte i 14 dage og ved Vestre Landsrets ankedom af 2. februar 1999 for overtrædelse af straffelovens § 296, stk. 1, nr. 2, med fængsel i 6 måneder samt frakendt retten til at udøve virksomhed som revisor indtil videre.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at tiltalte, der var registreret som direktør, tillige varetog den daglige ledelse af selskaberne.

Ad forhold 1 og 2

De omhandlede fakturaer er efter deres indhold udstedt løbende i løbet af 2002 og første halvår af 2003, og omsætningen ifølge fakturaerne i forhold 1 er endvidere medtaget i H1 International ApS' regnskab for 2002, der er underskrevet den 27. juni 2003. Ifølge transaktionsnumrene på bogføringslisterne for H2 Revision ApS, bilag 4.1 og 4.2, må det endvidere antages, at fakturaerne i forhold 1 er bogført fortløbende i 2002 og kun i et vist omfang i 2003.

Tiltaltes forklaring stemmer endvidere ikke overens med V.5s forklaring, hvorefter det alene var tiltalte, der bestemte indholdet af fakturaerne, ligesom det var tiltalte alene, der stod for momsangivelserne.

Det er herefter ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at fakturaerne først blev udstedt samlet umiddelbart forud for konkursen eller senere.

På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det herefter også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Ad forhold 3 og 5

Det er ubestridt, at tiltalte heller ikke løbende, efter at momsbeløbene var bogført, efteranmeldte momstilsvaret. På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Ad forhold 4

Det lægges efter V.1s forklaring, sammenholdt med indholdet af tiltaltes telefax dateret den 12. januar 2005 til grund, at V.1 med rådgivningsbistand fra tiltalte etablerede sig med en uregistreret momspligtig transportvirksomhed. Da det må have stået klart for tiltalte, at en sådan virksomhed ikke var lovlig, findes tiltalte herefter skyldig efter tiltalen.

Det bemærkes, at det ikke kan føre til et andet resultat, at der ikke tillige er blevet rejst straffesag mod V.1.

Navnlig under hensyn til størrelsen af de unddragne beløb er straffen passende udmålt.

De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning, idet beløbet, der udgør det indbetalte salær, som følge heraf nedsættes til 25.000 kr. Beløbet forrentes i overensstemmelse med byrettens dom fra den 12. april 2006.

Den øvrige del af erstatningskravet tages ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at erstatningen nedsættes til 25.000 kr.

Prøvetiden regnes fra denne landsretsdom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Erstatningen skal betales inden 14 dage.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter