Dato for udgivelse
18 Feb 2009 11:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
07 Jan 2009 08:04
SKM-nummer
SKM2009.111.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 3-2946/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Om kommunikation og information samt kampagner
Emneord
Omkostningsgørelse, timesats, arbejdets, karakter
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til yderligere omkostningsgodtgørelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 19.

Sagsøgeren havde ikke fået godkendt fradrag for telefonudgifter for et beløb på kr. 2.859,-. Sagsøgeren indbragte afgørelsen for Landsskatteretten, hvor sagsøgeren fik medhold.

Under sagen ved Landsskatteretten blev sagsøgeren bistået af en revisor, der anvendte 21,5 timer på sagen svarende til kr. 18.275,-.

Af disse udgifter fik sagsøgeren godtgjort kr. 10.750,-, og sagen for byretten vedrørte, om sagsøgeren var berettiget til omkostningsgodtgørelse af de resterende ca. kr. 7.500,-.

Retten bemærkede, at alene rimelige udgifter til sagkyndig bistand kan kræves godtgjort, jf. skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3, og at der ved vurderingen af, om honoraret er rimeligt blandt andet skal tages hensyn til sagens karakter, genstand, kompleksitet og tidsforbruget.

Navnlig under hensyntagen til karakteren af det udførte arbejde fandtes sagsøgeren ikke at have påvist omstændigheder, der kunne forhøje det fastsatte godtgørelsesberettigede beløb. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 57, stk. 3
Skatteforvaltningsloven § 58

Henvisning
Processuelle regler 2009-1 K.7

Parter

A
(Advokat Jan Schneider)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Martin Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Ole Høyer

Under denne sag, der er anlagt den 16. november 2007, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om principalt, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren er berettiget til 100% omkostningsdækning af et beløb på i alt 18.275 kr. excl. moms; subsidiært om, at sagen hjemvises til fornyet behandling.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder en dækkende gengivelse af den forklaring, der blev afgivet under hovedforhandlingen, samt af parternes procedure, men indeholder i øvrigt ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218a, stk. 2.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren er berettiget til omkostningsdækning af en samlet udgift på 18.275 kr. vedrørende honorar til R1 ved NN, hvoraf SKAT alene har anerkendt 10.750 kr.

Af Landsskatterettens kendelse af 29. august 2007 fremgår

"...

Klagen skyldes, at SKAT har nedsat den af klagerens revisor fakturerede timepris.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 100 % af i alt 18.275 kr. (ekskl. moms).

SKAT har godkendt omkostningsgodtgørelse med 100 % af i alt 10.750 kr. (ekskl. moms).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Klagerens advokat har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling).

Sagens oplysninger

Klageren havde for indkomståret 2004 selvangivet underskud af virksomhed med 40.929 kr., hvilket den stedlige skattemyndighed forhøjede med ikke godkendt fradrag for andel af telefonudgifter på 2.859 kr.

Klagerens revisor hjalp i denne forbindelse klageren med at besvare en henvendelse fra den stedlige skattemyndighed og fakturerede den 3. november 2005 klageren for 3.150 kr. (ekskl. moms), svarende til 7 timer á 450 kr.

I samarbejde med klagerens advokat påklagede revisoren den stedlige skattemyndigheds afgørelse til Landsskatteretten. I forbindelse med høring af den stedlige skattemyndighed indstillede skattemyndigheden til Landsskatteretten, at der blev givet klageren fuldt medhold. Klageren tilbagekaldte herefter sin klage, og klagerens indkomstansættelse for indkomståret 2004 blev nedsat til det selvangivne.

Klagerens advokat fik med SKATs afgørelse af 29. august 2006 udbetalt omkostningsgodtgørelse med 100 % af et beløb på i alt 7.593,75 kr. (inkl. moms) for sagkyndig bistand ydet i forbindelse med klagen til Landsskatteretten. Beløbet dækker over et medgået tidsforbrug på 4 timer svarende til en timepris på 1.898,43 kr.

Klagerens revisor har den 22. august 2006 på vegne af klageren ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 100 % af et beløb på 18.275 kr. (ekskl. moms). Af ansøgningsskemaet fremgår det, at klageren har fuldt fradrag for den indgående moms efter momslovens regler, og at kravet på omkostningsgodtgørelse er overdraget til revisoren.

Af den med ansøgningen medfølgende faktura udstedt af revisoren til klageren fremgår det, at revisoren har anvendt i alt 21,5 timer på sagen, svarende til en timepris på 850 kr. (ekskl. moms). Endvidere fremgår følgende om den ydede bistand:

"Arbejdsbeskrivelse

Gennemgang og vurdering af sagen. Kontakt til A. (3)

Udarbejdelse af statistik over telefonopkald. Kontakt til telefonselskabet Telmore. (5)

Gennem af love og regler for værdiansættelse af fritelefon, personalegoder, bagatel-grænse mv. Gennemgang af domme. (3)

Kontakt til advokatfirmaet R2 v/advokat KL. (1)

Gennem af foreløbig klage. (0,5)

Udarbejdelse af supplerende materiale til foreløbig klage. (3,0)

Deltagelse i møde med advokat KL og advokatfuldmægtig Jan Schneider den 3. juli 2006 forinden fremlæggelse af sagen i Landsskatteretten. (4,0)

Løbende korrespondance diverse telefonsamtaler, e-mail mv. (2)

R1s honorar i henhold til medgået tidsforbrug og omfang.

Samlet honorar, 21,5 timer á 850

kr.

18.275,00

..."

Det i parentes anførte timetal har revisoren påført med håndskrift efterfølgende.

I en e-mail af 8. november 2006 fra klagerens revisor til SKAT har revisoren bl.a. fremsendt en detaljeret arbejdsbeskrivelse, hvor de 21,5 timer er fordelt på de enkelte punkter. Endvidere erklærede revisoren, at de 21,5 timer udelukkende var anvendt i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

I en e-mail af 7. november 2006 fra klagerens revisor til SKAT har revisoren på forespørgsel fra SKAT oplyst, at han er uddannet registreret revisor, at han har virket som registreret revisor hos R3 i 10 år, at han har været selvstændig revisor som medindehaver af R4 i 6 år og at han fortsat er noteret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men har deponeret sin bestalling.

Klagerens advokat har til Landsskatteretten fremsendt kopi af to tidligere afgørelser fra SKAT, hvor samme sagsbehandler som i den foreliggende sag har godkendt omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand ydet af R1 ApS v/ NN med en timepris på 850 kr. Endvidere har advokaten fremsendt kopi af en tidligere afgørelse fra SKAT ..., hvor der godkendes omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand ydet af R1 ApS v/ NN med en timepris på 850 kr.

Endelig har advokaten oplyst, at det af klagerens revisor udarbejdede materiale i form af telefonstatistikker mv. aldrig nåede at blive fremlagt for Landsskatteretten.

SKATs afgørelse af 10. november 2006

SKAT har godkendt omkostningsgodtgørelse med 100 % af et beløb på 10.750 kr. (ekskl. moms).

Den anvendte faktureringspris på 850 kr. er ikke rimelig. Der er henset til, at der den 3. november 2005 blev faktureret med en timepris på 450 kr. ved den samme sagsbehandling ved den stedlige skattemyndighed. Sagen har ikke en kompleksitet eller en sværhedsgrad, der kan begrunde en højere timepris end anvendt ved sagens behandling ved skattemyndigheden.

Under hensyntagen til den tidsmæssige forskydning i faktureringen ved sagens behandling hos skattemyndigheden og Landsskatteretten godkendes en timepris på 500 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens advokat har fremsat påstand om, at der godkendes omkostningsgodtgørelse med 100 % af i alt 18.275 kr.

Af de processuelle regler på SKATs område, afsnit K.1., fremgår det, at der ved vurderingen af honorarets rimelighed skal lægges vægt på sagens karakter, genstand og kompleksitet, størrelsen af honorartimesatsen sammenholdt med en gennemsnitlig timesats inden for den pågældende branche, antallet af timer der er anvendt og sagens resultat.

Der har forud for sagens afslutning i Landsskatteretten været præsteret et ganske betydeligt stykke arbejde bl.a. med fremskaffelse af dokumentationsmateriale. Det af revisoren anvendte tidsforbrug er veldokumenteret, og er da heller ikke anfægtet af SKAT.

En timetakst på 500 kr. til en revisor må anses for åbenbart urimelig henset til sagens udfald, samt det forhold at SKAT ved afgørelse af 29. august 2006 godkendte en timepris, der var tre gange højere, i forbindelse med den af klagerens advokat ydede sagkyndige bistand.

Endvidere er en timepris på 850 kr. både rimelig og sædvanlig for revisorbranchen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens § 58, fremgår det, at skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke oplysninger der skal følge en ansøgning om omkostningsgodtgørelse. Skatteministeren har ved bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19; bl.a. fastsat følgende i § 2, stk. 3:

"Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at regningen fra den sagkyndige er udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering, som er stilet til den godtgørelsesberettigde.

..."

Endvidere fremgår følgende af skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3

"Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse alene anledning til nærmere at undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af sagen, herunder den sagkyndiges honorar, udbetales godtgørelse ifølge ansøgningen med forbehold for eventuel tilbagebetaling. "

Skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3, er en direkte videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs § 33 F, stk. 3, der blev indsat ved lov nr. 388 af 6. juni 2002, fremsat som lovforslag nr. 54 af 17. januar 2002.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a., at oplysninger om honoraret til den sagkyndige afgives under strafansvar, og at udgangspunktet derfor er, at oplysningerne om udgifterne til behandling af sagen, herunder honoraret til den sagkyndige, er korrekte og rimelige, og at dette må kunne lægges til grund ved behandling af ansøgningen.

Ligeledes fremgår det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der ved vurderingen af rimeligheden af den sagkyndiges honorarkrav, bl.a. kan lægges vægt på sagens karakter, genstand og kompleksitet, størrelsen af honorartimesatsen sammenholdt med en gennemsnitlig timesats indenfor den pågældende branche, antallet af timer der er anvendt, sagens resultat og sagens eventuelle vidererækkende betydning for andre skatte- eller afgiftspligtige eller for samme skatte- eller afgiftspligtige for samme eller andre år.

Endvidere fremgår det af skatteministerens kommentar til høringssvaret fra Advokatrådet (bilag 26 til lovforslag nr. 54 af 17. januar 2002) og høringssvaret fra Foreningen Statsautoriserede Revisorer (bilag 27 til lovforslag nr. 54 af 17. januar 2002), at såfremt der er antaget en sagkyndig med stor specialviden, må man nødvendigvis acceptere et honorar, som ligger over den gennemsnitlige timesats.

Klagerens revisor var ikke klagerens repræsentant i klagesagen i Landsskatteretten, men har efter det foreliggende fortrinsvis indhentet faktiske oplysninger til brug for sagen og fungeret som bindeled mellem klageren og dennes advokat, der må antages at have påtaget sig det egentlige ansvar for vurdering af klagerens muligheder for at få medhold i sagen, udarbejdelse af klageskrift og repræsentation af klageren i Landsskatteretten.

Henset hertil er det med rette, at SKAT ikke har godkendt den af revisoren fakturerede timepris på 850 kr.

Efter det oplyste om sagens karakter, genstand og kompleksitet, revisorens tidligere fakturerede timepris vedrørende samme sags behandling i 1. instansen og til det ovenfor anførte om revisorens rolle i sagen, er der endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over den godtgørelsesberettigede gennemsnitlige timepris på 500 kr.

Det oplyste om, at der tidligere er godkendt omkostningsgodtgørelse for fakturaer fra samme revisor i andre sager og til andre klienter med en timepris på 850 kr. kan klageren ikke støtte ret på. Det fremgår således af forarbejderne til reglerne om omkostningsgodtgørelse, at det er den enkelte sags karakter mv., der skal indgå i vurderingen af rimeligheden af den sagkyndiges honorarkrav, og SKAT kan allerede derfor ikke være bundet af, hvad der i andre sager måtte være godkendt som en godtgørelsesberettiget timepris.

Endvidere ses SKAT ikke overfor klageren at have tilkendegivet, at en timepris på 850 kr. ville blive godkendt.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

Revisor NN har forklaret, at han er uddannet som registreret revisor og har virket i branchen siden 1977. Han har haft to længerevarende ansættelser ved andre revisionsfirmaer indtil han i 2003 startede eget firma. Han servicerer 120 kunder, overvejende mindre selvstændige erhvervsdrivende i opstartsfasen. Han deponerede sin bestalling som registreret revisor omkring 2000 på grund af en konkurrenceklausul fra et andet firma samt ud fra et omkostningssynspunkt. For sine kunder laver han alt forefaldende regnskabsarbejde, såsom bogføring, momsregnskab, budgetlægning, selskabsstiftelse og førelse af skattesager. Grundet at det er virksomheder i opstartsfasen er der ofte drøftelser med skattevæsenet, idet virksomhederne i den første tid typisk er underskudsgivende. Vidnet hjælper typisk med at indhente de oplysninger SKAT beder om i forbindelse med sagens opstart. Hvis det resulterer i skattemæssige afgørelser, der ikke kan accepteres, vurderer vidnet sagen sammen med sin kunde og sammen med advokat, idet vidnet typisk samarbejder med advokat, hvis sagen skal videreføres i Skatteankenævnet eller ved Landsskatteretten. Det advokatfirma, vidnet for langt hovedpartens vedkommende samarbejder med i sådanne situationer, er advokatfirmaet R2. Han har dog også samarbejdet med andre firmaer, herunder advokatfirmaet R5. Vidnet kan underskrive regnskaber for mindre virksomheder hvis de er drevet i personligt regi, men ikke regnskaber, der kræver autorisation, f.eks. kapitalselskaber. Han har i de tilfælde et samarbejde med et andet revisionsfirma, der er autoriseret og hvor han selv laver en stor del af arbejdet inden de godkender det. Sagsøgeren har været kunde hos vidnet siden 2004, hvor hun startede som selvstændig erhvervsdrivende. SKATs indledende henvendelse var en anmodning om en redegørelse for virksomheden, som vidnet lavede. Han lavede den ret udførligt, da sagsøgeren på daværende tidspunkt havde underskud. Han har lavet mange lignende redegørelser for andre virksomheder, hvor han oplyser nærmere om virksomhedens karakter for at godtgøre, at den var tilrettelagt med indtjening for øje. Dette arbejde har han afregnet til 450 kr. pr. time, da det er arbejde han har udført mange gange før og derfor kunnet lave over samme koncept som i de tidligere sager. I denne sag anerkendte SKAT efterfølgende ikke fradrag for telefonudgifter, men skønnede over disse og anerkendte herefter alene 2.000 kr. ud af samlede telefonudgifter på ca. 4.800 kr. netto. Vidnet var overrasket over, at SKAT lavede en skønsmæssig afgørelse over så lidt, men med i overvejelserne var, at det var et forkert skøn, som kunne få videre betydning for sagsøgerens virksomhed. Vidnet rådgav sagsøgeren og oplyste i den forbindelse, at det var sagsøgerens bevisbyrde at få tilsidesat skønnet og at sagen var svær at vinde da den krævede omfattende dokumentation. Det skulle vejes op imod, at sagen kunne få videre betydning for sagsøgerens fremtidige erhvervsvirksomhed og også for 20 lignende netværksvirksomheder som sagsøgeren samarbejder med. Det var advokatfirmaet R2 ved advokat KL der lavede den egentlige klage til Landsskatteretten. Vidnet forklarede nærmere vedrørende sin afregning, at de tre første timer var rådgivning om, hvorvidt sagen skulle rejses. Vidnet undersøgte herefter sagsområdet i ligningsvejledningen og gennemgik alle kendelser og domme. Vidnet rådgav herefter sagsøgeren om, at de stod svagt, men at sagen formentlig kunne vindes ved et stort stykke arbejde. Vidnet bistod herved ved nogle undersøgelser og lavede et redegørelse til advokatfirmaet over, hvor langt han var kommet i sagen, herunder at de stod bedre efter at teleoplysningerne var indhentet fra Telmore. Det er vidnet, der har sørget for, at printe oplysningerne ud fra Telmore, som fremlagt under sagen. Sagsøgeren har herefter selv gennemgået listerne for at konstatere, hvilke telefonopkald, der var virksomhedsrelatererede og hvilke der var private. Vidnet har derefter sat disse oplysninger op i et regneark, som ikke er fremlagt under sagen, men det har været brugt i det videre forløb i relation til SKAT. Efter sagen blev påklaget til Landsskatteretten har SKAT genoptaget sagen og taget bekræftende til genmæle. Vidnet var til et møde med advokat KL og sagsøgeren den 3. juli 2006 som tog omkring 4 timer inkl. vidnets køretid fra ... og til ... og tilbage samt forberedelse af sagen. Han kan bekræfte at han samlet har brugt 21,5 timer på sagen. Generelt afregner han med forskellige timetakster alt efter arbejdets karakter. Arbejde i forbindelse med klage overfor skattemyndighederne afregnes normalt med mellem 900 og 1.200 kr. pr. time, hvilket han tidligere har fået godkendt af skattemyndighederne. Almindeligt revisionsarbejde afregner han typisk med 6-800 kr. når det sker efter timetakst, men ofte er der fast tilbud. Grunden til, at de gjorde så meget ud af denne sag var, at den var en smule principiel, da den betød noget for sagsøgerens virksomhed og også de følgende indkomstår i relation til muligheden for at fratrække telefonudgifter samt for andre lignende virksomheder. Han var også tvivlende overfor, om SKAT ud fra et fagligt kriterium kunne skønne over så lidt. Det er ikke sædvanligt, at der skal dokumenteres oplysninger om telefonforbrug i så stor grad som i denne sag. Han har ikke lavet en særskilt aftale med sagsøgeren om afregning af sit honorar i denne sag udover at han har oplyst, at det ville blive dyrt, idet det normalt koster 30-40.000 kr. at føre en sag frem til Landsskatteretten. Vidnets arbejde var delt op dels i tilvejebringelse af faktiske oplysninger, dels i undersøge juraen. Vidnet er stadig revisor for sagsøgeren og har holdt møder med SKAT efterfølgende. Virksomheden er nu godkendt af SKAT som erhvervsmæssig i al almindelighed.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har under hovedforhandlingen uddybet anbringenderne i på standsdokument af 14. november 2008, hvori bl.a. anføres:

"For så vidt angår sagens faktuelle forhold samt de anbringer der gøres gældende, henvises der overordnet til de processkrifter, der er fremlagt i sagen.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det principalt gældende

  • at SKAT ikke har været berettiget til at foretage et skøn over udgiften til sagkyndig bistand i nærværende sag.

Såfremt retten finder, at det har været berettiget at foretage et skøn, gøres det subsidiært gældende,

  • at skønnet er udarbejdet på et ukorrekt grundlag og har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Til støtte herfor henvises blandt andet til, at SKAT ikke tidligere har anfægtet det timeforbrug, min klients revisor har afregnet. SKAT har således alene anfægtet den timesats, der er afregnet til.

Såfremt timeforbruget på nuværende tidspunkt skal inddrages i sagen, må det kunne lægges til grund, at Landsskatterettens kendelse er afsagt på et urigtigt grundlag, hvilket bør føre til hjemvisning af sagen. Det tilkommer ikke domstolene at skønne over sagkyndiges timeforbrug i skattesager.

Det gøres endvidere gældende,

  • at timeforbruget er korrekt opgjort og er rimeligt i forhold til sagens omfang.

Det gøres i den forbindelse gældende,

  • at der skal lægges afgørende vægt på sagens karakter og ikke på det beløbsmæssige omfang i skattesagen. Det ville være uhensigtsmæssigt, såfremt skatteydere afskæres fra at påklage mindre forhøjelser af indkomsten, såfremt det medfører et betydeligt arbejde at dokumentere sin påstand.

I relation til timesatsen gøres det overordnet gældende,

  • at min klients revisor er berettiget til at afregne til den pågældende timesats.

Det gøres endvidere gældende,

  • at der er tale om en sædvanlig takst, når der henses til sagens karakter, den sagkyndiges uddannelse og baggrund samt det arbejde, den sagkyndige har udført.

Endelig gøres det gældende,

  • at SKAT i en række tilsvarende sager har godkendt en timesats svarende til den, min klients revisor har anvendt.

Som det fremgår, har SKAT i disse sager anerkendt den timesats, der er anvendt.

Det gøres gældende,

  • at det arbejde, der er udført i nærværende sag berettiger fuldt ud til samme timesats som vedrørende de fremlagte sager.

..."

Sagsøgte har under hovedforhandlingen uddybet anbringenderne i påstandsokumentet af 13. november 2008, hvori bl.a. anføres:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at SKAT har været berettiget til at foretage en rimelighedsvurdering af det af sagsøgeren fremsatte krav om omkostningsgodtgørelse og derefter skønsmæssigt fastsætte det godtgørelsesberettigede beløb. Det udøvede skøn kan herefter alene anfægtes, såfremt sagsøgeren godtgør, at det er udøvet på et klart forkert eller ufuldstændigt grundlag eller må karakteriseres som værende åbenbart urimeligt. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Skattemyndighederne foretager en vurdering af størrelsen af det godtgørelsesberettigede beløb herunder den sagkyndiges honorar, jf. skatteforvaltningslovens § 57. Ved vurderingen lægges der vægt på følgende momenter:

  • Sagens karakter, genstand og kompleksitet
  • Størrelsen af honorartimesatsen sammenhold med en gennemsnitlig timesats inden for den pågældende branche.
  • Antallet af timer, der er anvendt 
  • Sagens resultat
  • Sagens eventuelle vidererækkende betydning

Der er intet i sagen, der tyder på, at det af SKAT udøvende skøn har været klart forkert eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Tværtimod understøtter de i sagen foreliggende oplysninger, at en ansættelse af det godtgørelsesberettigede beløb til kr. 10.750,- ekskl. moms er helt rimeligt og velbegrundet.

Sagen ved Landsskatteretten ("hovedsagen") angående SKATS afgørelse af 22. februar 2006 ... vedrørte således skatteværdien af blot kr. 2.859,-. Sagsgenstandens værdi var altså af særdeles begrænset størrelse, og der var endda tale om en typesag af simpel karakter. Hovedsagen kan ikke betegnes som principiel.

Endvidere var det ikke NN, der repræsenterede sagsøgeren under hovedsagen. Det var advokat KL, der har fået fuld omkostningsdækning med kr. 7.593,75,- inkl. moms svarende til et tidsforbrug på blot 4 timer ... Det arbejde som NN skulle have udført er yderligere udokumenteret både med hensyn til omfang og karakter. Efter det oplyste skulle arbejdet i det væsentligste have bestået i tilvejebringelse af faktiske oplysninger til brug for sagen. Der er ikke tale om arbejde, der kræver en sagkyndig indsats, men derimod arbejde som skatteyderen sagtens selv kunne have udført.

Det arbejde som NN udførte havde heller ikke betydning for hovedsagens udfald. Det arbejde, der skulle have været udført med opgørelse af statistikker m.v. blev således ikke sendt til Landsskatteretten ... Arbejdet må også have været mere omfattende end nødvendigt, idet arbejdet blandt andet bestod i "gennemgang af love og regler for værdiansættelse af fri telefon, personalegoder, bagatelgrænse mv. " (3 timer) ...

En timetakst på kr. 850,- forekommer heller ikke rimeligt henset til ovennævnte forhold. NN afregnede også den 3. november 2005 andet arbejde udført for sagsøgeren (redegørelse for aktiviteterne i sagsøgerens virksomhed ..., til en timetakst på kr. 450 ...) NN fungerede og betegnede sig i øvrigt som "virksomhedskonsulent" ... og ikke som revisor, idet hans beskikkelse som registreret revisor var deponeret. For så vidt angår spørgsmålet om omkostningsspørgsmålet kan det omstridte honorar derfor ikke sammenlignes med statsautoriserede eller registrerede revisorers honorarer.

Ved omkostningsgodtgørelse er der tale om en konkret vurdering i hver enkelt sag, og allerede af den grund er oplysninger om størrelsen af omkostningsgodtgørelse i andre af NNs skattesager uden betydning.

I øvrigt kan det helt generelt anføres, at såfremt NNs klienter i andre skattesager fejlagtigt har fået godkendt en for høj omkostningsgodtgørelse, kan sagsøgeren i nærværende sag ikke støtte nogen ret herpå."

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgeren fik medhold i skattesagen, idet skattemyndighederne indstillede til Landsskatteretten, at der blev givet sagsøgeren fuldt medhold. Sagsøgeren har derfor krav på at få godtgjort sine udgifter til sagkyndig bistand, jf. skattestyrelsenslovens § 52. Det følger dog af skattestyrelseslovens § 57, stk. 3, som viderefører bestemmelsen fra den tidligere skattestyrelseslovs § 33 F, stk. 3, sammenholdt med forarbejderne til bestemmelserne om omkostningsgodtgørelse, at alene rimelige udgifter til sagkyndig bistand kan kræves godtgjort.

Ved vurderingen af, om honoraret til den sagkyndige er rimeligt, skal der blandt andet tages hensyn til sagens karakter, genstand og kompleksitet, størrelsen af honorartimesatsen sammenholdt med en gennemsnitlig timesats inden for den pågældende branche, antallet af timer, der er anvendt, sagens resultat og sagens eventuelle vidererækkende betydning for andre skatte- eller afgiftspligtige for samme eller andre år, jf. herved Folketingstidende 2001-2002, Tillæg A, side 1399 og betænkning 1382/2000 om omkostningsdækningsordningen, side 168.

Det fremgår også af forarbejderne, at SKAT til brug for sin vurdering af honorarets størrelse kan forelægge spørgsmålet for den sagkyndiges brancheorganisations klagenævn.

Under hensyn til, at revisor NN hverken er statsautoriseret eller registreret revisor, tiltræder retten, at SKAT på egen hånd har taget stilling til hans honorarkrav, da det ikke har kunnet forelægges for en relevant brancheorganisation.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at sagsøgerens sag ved Landsskatteretten har haft en vis betydning for sagsøgerens virksomhed og for andre lignende virksomheder, men at den ikke har haft en egentlig principiel betydning og har vedrørt en sagsgenstand med en meget begrænset skatteværdi.

Efter det, der er oplyst om omfanget og karakteren af revisor NNs bistand som den fremgår af hans faktura og hans forklaring under denne sag finder retten endvidere, at der ikke af sagsøgeren er påvist omstændigheder, der giver grundlag for at forhøje den timepris på 500 kr., som Skat skønsmæssigt har fastsat for hans arbejde.

Retten har herved navnlig lagt vægt på, at sagsøgeren under sagens behandling i Landsskatteretten var repræsenteret af en advokat, som der blev ydet fuld omkostningsdækning til og at revisor NNs bistand derfor må antages fortrinsvis at have været indhentelse af faktiske oplysninger til brug for sagen og at have fungeret som bindeled mellem sagsøgeren og dennes advokat, som havde det egentlige ansvar for sagens førelse i Landsskatteretten. Retten har også lagt vægt på, at revisor NN hverken er statsautoriseret eller registreret revisor.

Som følge af det anførte tager retten sagsøgtes påstand til følge.

Sagsøgeren skal efter sagens udfald betale sagsomkostninger til sagsøgte som anført nedenfor. Hele beløbet vedrører godtgørelse af sagsøgtes advokatudgift incl. moms, idet der er taget hensyn til, at sagsøgte har oplyst en udgift til udarbejdelse af materialesamling på 734 kr. excl. moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter