Dato for udgivelse
23 Jan 2009 11:52
Dato for afsagt dom/kendelse
15 Dec 2008 13:10
SKM-nummer
SKM2009.47.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 99-272/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Projekt, retserhvervelse, teater, tegnestue
Resumé

Efter en samlet bedømmelse af de i sagen foreliggende omstændigheder fandt retten, at der havde været en sådan reel usikkerhed om, hvorvidt sagsøgeren kunne få et honorar udbetalt, at han i skattemæssig henseende først erhvervede ret til honoraret i 1999, 2000 og 2001. Den regnskabsmæssige behandling af honorarkravet i sagsøgerens egne regnskaber eller i debitorselskabet, som sagsøgeren dominerede, kunne ikke med nogen særlig bevisvægt indgå i vurderingen.

Sagsøgeren havde ikke godtgjort en retsbeskyttet forventning. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-1 E.A.3.1.1

Henvisning

Processuelle regler 2009-1 C.2

Henvisning
Processuelle regler 2009-1 C.3

Parter

A
(advokat Erik Svanvig)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Henrik Gjørup

Parternes påstande og sagens baggrund

Under denne sag, der er anlagt den 22. december 2006 ved Vestre Landsret, har sagsøger nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers personlige indkomst for indkomtsårene 1999, 2000 og 2001 nedsættes med kr. 700.000 for hvert af årene, i alt med kr. 2.100.000.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Vestre Landsret har ved kendelse af 8. marts 2007 henvist sagen til videre behandling ved byretten.

Sagen vedrører spørgsmålet, om der hos sagsøger - som sket - skal ske beskatning af de nævnte beløb/honorarer i de pågældende år, hvor udbetaling skete, eller om beløbene efter retserhvervelsesprincippet var skattepligtige i 1990 og 1993.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten stadfæstede ved kendelse af 30. november 2006 Skatteankenævnets afgørelse, hvorefter sagsøgers projekthonorar ansås for skattepligtigt med 700.000 kr. i hvert af indkomstårene 1999, 2000 og 2001.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

var sålydende

"...

Efter gældende praksis, der bygger på bestemmelsen i statsskattelovens § 4, skal indtægt medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse.

Landsskatteretten finder, at klageren først har erhvervet ret til det omhandlede honorar på udbetalingstidspunktet, dvs. i indkomstårene 1999, 2000 og 2001, hvor der er udbetalt 700.000 kr. pr. år. Retten bemærker, uanset det oplyste om, at klagerens selskaber skulle have udført en del af projektarbejdet, at klageren må anses for rette indkomstmodtager af honoraret, hvorfor det er med rette, at honoraret er beskattet hos ham.

Vedrørende forventningsprincippet, som er påberåbt af klagerens repræsentant, er det rettens opfattelse, at selvangivelserne for indkomstårene 1996 og 1997 må antages at være godkendt som følge af, at skattemyndighederne har accepteret, at honoraret først bliver beskattet på udbetalingstidspunktet. Klageren er derfor ikke ved godkendelsen af selvangivelserne for indkomstårene 1996 og 1997 bibragt en forventning af retsbeskyttet karakter om, at beskatning af honoraret ikke vil finde sted på udbetalingstidspunktet."

I 1985/1986 stiftede sagsøger sammen med arkitekterne PN, SJ og OK en projektgruppe, der arbejdede med projektet H5. Kommunen ønskede at støtte projektet og senere teatret økonomisk, med ønskede ikke at være bygherre.

I forbindelse med afslutningen af forhandlingerne med kommunen om etablering af H5 stiftede projektgruppen i november 1990 H1 K/S (herefter benævnt "kommanditselskabet").

Det fremgår af aftale af 12. marts 1991 mellem kommunen og projektgruppen blandt andet, at projektgruppen skulle overtage aktiver og passiver i Anpartsselskabet G1 mod, at kommunen skulle yde projektgruppen et rente- og afdragsfrit lån med pant i teaterejendommen. Det er i aftalen nævnt, at lånet opgøres med et tidligere godkendt projektudviklingshonorar for H2, hvorimod "der ikke indgår øvrige afholdte udgifter, der kan henføres til den projektbearbejdning, der har fundet sted i øvrigt, og herunder arkitekt- og ingeniørhonorar, tekniske undersøgelser. " I aftalen er endvidere nævnt, at der i det senere entrepriseregnskab skal indgå "et med [sagsøger] særskilt aftalt honorar, for hidtil ydet bistand ved produktudvikling, forhandlinger med potentielle lejere, finansiering, bistand i forbindelse med endelige lejeaftaler, dækning af hidtidige udlæg, samt for bistand i forbindelse med projektopfølgning og realisation." Ved aftalen påtog projektgruppen sig at færdiggøre projektforslaget inden for visse økonomiske rammer.

BRFkredit tilbød den 25. marts 1991 kommanditselskabet et lån på 22 mio. kr., der ved aftale af 16. maj 1991 med BRFkredit blev gjort betinget af, at sagsøger og H2's Tegnestue A/S' honorarer, min. 2,5 mio. kr., tilbageholdtes af kommanditselskabet således, at der efter hvert års regnskabsaflæggelse til dækning af honorarerne kunne udbetales et beløb svarende til den del af årets overskud, der henlægges til egenkapitalen i kommanditselskabet.

Af sagsøgers personlige regnskab for 1990 fremgår som indtægt "Honorar incl. provision ved ejendomsformidling" på 1.515.682 kr. Af note 3 fremgår, at 975.000 kr. af beløbet vedrører "Projekthonorar restafregning 1990".

Af regnskab for 1990 for sagsøgers firma, Arkitekt- og Ingeniørfirma A, fremgår, at posten "Diverse honorarer" på 1.390.682 kr. blandt andet består af posten "Byggesags- og projekthonorarer, igangv. arbejder" på 1.275.000 kr., der ifølge en håndskreven kasseklade er sammensat af beløbene 975.000 kr. vedrørende H5 og 300.000 kr. vedrørende et andet projekt.

Af årsregnskab for 1989/1990 for Ejendomsselskabet H4 ApS fremgår en salgsindtægt på 500.000 kr., og at selskabet ikke betalte skat som følge af negativt resultat.

Af årsregnskab for 1989/1990 for H3 ApS fremgår under posten "Byggerier for egen regning" posten "Salg af projekt H5" på 525.000 kr. Endvidere fremgår, at selskabet ikke betalte skat som følge af negativt resultat.

De nævnte beløb, 975.000 kr., 500.000 kr. og 525.000 kr., fra de tre regnskaber udgør tilsammen 2 mio. kr.

Af opgørelse af skattepligtig indkomst og formue for sagsøger og dennes ægtefælle for 1990 fremgår under posten "virksomhedsandele" posten "K/S H5" på 2 mio. kr., idet kravet således er overgået til sagsøger. Posten fremgår tillige af tilsvarende opgørelse for 1991, nu på 3.970.097 kr.

I kommanditselskabets årsregnskab for 1991 er anført, at der i byggeomkostningerne "er indeholdt mulige krav på honorarer bl.a. i forbindelse med udbygningen m. v. af projektet." Regnskabet er revideret af statsautoriseret revisor TK. Af passiverne fremgår posten "Hensættelse vedrørende honorarkrav i forbindelse med udbygning, projektfærdiggørelse m. v." på 2.916.500 kr. Beløbet er ifølge sagsøger sammensat af sagsøgers krav på 2 mio. kr. og de tre arkitekters krav på 916.500 kr., svarende nogenlunde til den aftale fordeling 70/30. Regnskabet udviste i øvrigt underskud.

Af kommanditselskabets byggeregnskab for etape 1, udarbejdet den 13. oktober 1993, fremgår samme post og beløb (2.916.500 kr.).

I kommanditselskabets årsregnskab for 1993 er nævnt, at der gennem "forhandling med kommunen ... er skabt rimelig sikkerhed for, at driftsselskabet "H5" kan betale den aftalte husleje for 1991." Regnskabet udviser et underskud på 649.004 kr. I 1992 var underskuddet ca. 449.000 kr. Som passiv findes posten "Indestående honorarer fra selskabsdeltagere mv." på 3.201.500 kr. I 1992 var posten, som også i 1991, 2.916.500 kr. Differencen svarer til ca. 200.000 kr.

Sagsøger har bemærket, at det af note 7 til regnskabet fremgår, at sagsøger har indskudt 2.093.000 kr. samt yderligere 138.500 kr., hvortil kommer honorarkravet på 2 mio. kr. ifølge sagsøgers personlige regnskab. Med fradrag af overført underskud 1. januar 1993 på 341.316 kr. og årets underskud på 452.788 kr., fremkommer den kapitalkontosaldo på 3.437.396 kr., der fremgår af sagsøgers personlige regnskab for 1993.

Af sagsøgers personlige regnskab for 1993 fremgår ikke noget yderligere beløb på 200.000 kr., svarende til den nævnte difference.

Ved brev af 13. oktober 1993 fremsendte kommanditselskabets revisor, TK, byggeregnskab for 2. etape til kommanditselskabet. Revisoren bemærkede, at 285.000 kr. af endnu ikke betalte udgifter bestod i tilbageholdte honorarer til sagsøger og H2 Tegnestue A/S. Sagsøger har bemærket, at 70% af 285.000 kr. er ca. 200.000 kr., og at en omkostningspost af denne størrelse fremgår af byggeregnskabet, benævnt "Konsulent (OKB)".

Også i årsregnskabet for 1998 er den nævnte post på 3.201.500 kr. medtaget. Af dette regnskab fremgår i øvrigt, at selskabet havde et underskud på 61.000 kr., og at resultatet før afskrivning på ejendommen var et overskud på 695.000 kr., hvilket ledelsen anså for tilfredsstillende. Sagsøgers andel af egenkapitalen på 1.107.163 kr. udgjorde 814.302 kr.

Af sagsøgers indkomst- og formueopgørelser for 1999 og 2000 fremgår en post på 700.000 kr., benævnt "Ej skattepligtig overførsel fra H1 K/S". Det fremgår tilsvarende af kommanditselskabets årsregnskaber for 1999 og 2000 som langfristet gæld, at de indestående honorarer fra selskabsdeltagere m.v. i 1999 henholdsvis 2000 er faldet med 2 mio. kr. til 1.201.500 kr. henholdsvis 201.500 kr., idet der under kortfristet gæld er anført en andel af indestående honorarer til udbetaling i 2000 henholdsvis 2001 på 1 mio. kr. Af de årligt hævede 1 mio. kr. er 700.000 kr., svarende til sagsøgers andel, således overført til sagsøger i hvert af årene 1999 og 2000.

Det fremgår af kommanditselskabets årsregnskab for 2001 som langfristet gæld, at de indestående honorarer fra selskabsdeltagere m.v. er 0 kr., idet der under kortfristet gæld er anført en andel af indestående honorarer til udbetaling i 2002 på 201.500 kr. Af den hævede 1 mio. kr. er 700.000 kr., svarende til sagsøgers andel, således overført til sagsøger i 2001, hvilket dog ikke fremgår af sagsøgers indkomst- og formueopgørelse for 2001, der ifølge sagsøgers erklæring indeholder samtlige oplysninger, der er nødvendige for opgørelsen af den skattepligtige indkomst i 2001.

Ved brev af 2. februar 2000 fra skatteforvaltningen blev sagsøger anmodet om at indsende blandt andet redegørelse og dokumentation for ikke-hævet projekthonorar på 2 mio. kr. vedrørende kommanditselskabet.

Sagsøgers revisor besvarede henvendelsen ved brev af 24. februar 2000.

SKAT bemærkede ved brev/følgeseddel af 8. januar 2007 til sagsøgers advokat i besvarelse af dennes anmodning om aktindsigt for årene 1996 og 1997, at en gennemgang af det indsendte materiale, herunder forholdet vedrørende ikke-hævet projekthonorar, "ikke [har] givet anledning til, at skattemyndighederne har foretaget sig yderligere."

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen den 17. november 2008 afgivet forklaringer af

  • sagsøger,
  • MV, sagsøgers tidligere revisor,
  • DL, sagsøgers regnskabsmedhjælper,
  • TK, statsautoriseret revisor, og
  • PN, arkitekt.

Sagsøger har forklaret, at han blev uddannet ingeniør i 1970. Han blev selvstændig i 1971 og byggede enfamiliehuse og har af og til haft store projekter siden midt i 1970'erne. Teaterprojektet blev påbegyndt i 1984, hvor han blev interesseret i den gamle teaterbiograf, ..., der havde fået en attraktiv beliggenhed. Han gik til ejeren og teknik- og miljøformanden og søgte om nedrivningstilladelse til opførelse af et supermarked. Politisk var der dog i 1985 et ønske om ombygning af biografbygningen til teater. Naboerne ønskede at opføre et stort butikcenter, og der blev af sagsøger som deltager i et anpartsselskab, stiftet 1986, forhandlet med investorer m.v. med henblik på at finde en rigtig placering af teateret. Forhandlingerne foregik indtil 1990. G2 Anpartsinvestering var med på et tidspunkt. Kommunen ejede anparterne i selskabet, der hed Anpartsselskabet G1. Der indgik opkøb af nogle ejendomme. Projektgruppen blev etableret efter skitser i 1989/1990, hvor arkitekterne kom på banen. De tre arkitekter er indehavere af firmaet H2 Arkitekter. Kommunen ville ikke være bygherre, men alene formidle aftaler med en slutinvestor, så kommunen kunne få et kulturhus mod alene at yde driftstilskud, i begyndelsen 4,6 mio. kr., indgå og lejeaftaler. I 1989 var der nogenlunde styr på økonomien og lejeaftalerne, og en lokalplan blev vedtaget. Skitsen over etape 1 og 2 forelå, da kommunalbestyrelsen vedtog økonomiudvalgets indstilling, men økonomien var ikke afklaret for etape 2. For etape 1 var der lavet budgetter, og der forelå tilkendegivelser om lejeaftaler. Det tog 7-8 måneder at forhandle aftalen fra marts 1991 på plads, idet også tilsynsrådets godkendelse skulle foreligge inden. Der var meget arbejde indtil efteråret 1990, hvor arbejdet ophørte. En ekstern investors ønske om overtagelse af projektet kollapsede, og han og arkitekterne ville derefter gerne overtage etape 1 måtte koste 25 mio. kr., og de ønskede dette beløb specificeret af kommunen. De gik i detaljer hermed, og hans honorar var med i forhandlingerne. Størrelsen af hans honorar blev aftalt og vedtaget på et lukket byrådsmøde omkring årsskiftet 1989/1990 eller 1990/1991. Honoraret var en form for betaling for, at kommunen ikke skulle købe ejendommen, og betaling for, at han førte forhandlinger for kommunen. Kommanditselskabet skulle eje bygningerne, og der skulle laves et særskilt driftsselskab, H5 A/S, der skulle have driftsstøtten m.v. fra kommunen. Han ejede 70% af kommanditselskabet. Honoraret var på 2 mio. kr. for salgs- og administrationshonorar og arbejde i perioden 1985-1990. Hans vurdering var, at 975.000 kr. vedrørte hans firma, som det fremgår af hans regnskabsnoter. BRFkredit stillede krav om indefrysning af honorarer sammen med egne indskud, og kommunen accepterede et afdrags- og rentetrit lån på 5,5 mio. kr. Tilsammen gav dette den af BRFkredit krævede sikkerhed. BRFkredit stillede således ikke krav om, at de skulle give afkald på honorarer. Honoraret blev først udbetalt fra 1999, da der ikke var likvider før; man accepterede ikke forinden, at honoraret kunne udbetales. Det blev indtægtsført af ham i 1989/1990, fordi arbejdet var udført, idet han ikke havde tjent penge andre steder. Hans bank og revisor syntes, det var en god idé. Han var i 1989/1990 også involveret i byggeprojektet Åparken, et ældrecenter, og nogle ejendomme. I slutningen af 1990 og begyndelsen af 1991 overtog kommanditselskabet betalingsforpligtelsen. Kommunen godkendte alene hans honorar. Han indgik aftalen om honorar med den bygherre, der overtog projektet, dvs. kommanditselskabet. Han husker ikke, hvornår eller hvordan han indgik aftale med dette om honorering. Arbejdet blev fysisk udført af hans bygge- og arkitektfirma og ham selv. Ejendomsselskabet H4 ApS er der, hvor hans administrator/sekretær er ansat (en person). Byggeselskabet H3 A/S har kun ham som ansat; han bruger underentreprenører. I en dagbog anførte han, hvornår de forskellige selskaber var med i projektet. Der var ingen skriftlige aftaler mellem ham og selskaberne; det lå i sagens natur, hvem der lavede hvad. Der blev heller ikke udstedt fakturaer mellem ham og selskaberne eller dem indbyrdes. Han husker ikke, om eller hvorfor honorarkravene blev overdraget mellem selskaberne. Alle selskaber og firmaet var momsregistreret.

MV har forklaret, at han er registreret revisor med deponeret registrering. As honorar på 2 mio. kr. er indtægtsført i regnskabet for 1990. Revisorpåtegningen i As personlige resultatopgørelse for 1990 er fejldateret den 18. juli 1990; det skulle være 1991. Han kan ikke redegøre for honoraret på 975.000 kr. i specifikation nr. 3. Han husker, at sagsøger skulle have penge i forbindelse med teatret, men BRFkredit sagde, at beløbene skulle blive stående, til det blev levedygtigt; derefter kunne de udbetales. Den håndskrevne kassekladde er så vidt ses skrevet af ham. De 975.000 kr., der er nævnt der, er de samme som i specifikation nr. 3; det slutter han sig til, da det er samme tal. De 2 mio. kr., der er nævnt i specifikation nr. 7 i A og ægtefælles opgørelse af skattepligtig indkomst og formue for 1990, er det samlede tilgodehavende. Projekthonoraret burde være indgået i kommanditselskabets afskrivningsgrundlag, men han ved ikke, om det er tilfældet. I 1990 var arbejdet afsluttet, og det skal være indtægtsført i dette år, hvor beløbets størrelse også var fikseret. Der har ved indtægtsførsel af 500.000 kr. ikke nødvendigvis været en faktura, men et "spor", f.eks. et forhandlingsreferat - der kræves blot en rimelig forklaring.

DL har forklaret, at han blev ansat hos revisor MV i 1980 og udlært som registreret revisor i 1988. Han er nu økonomichef for R1. De 975.000 kr., der er nævnt i As personlige resultatopgørelse for 1990, er de samme, som fremgår af de håndskrevne noter. Beløbet blev indtægtsført i 1990 efter reglerne. Det var vanskeligt at se, hvem der havde projektet med teatret. Sagsøgers sekretær sad i Ejendomsselskabet H4 ApS, hvor kapaciteten lå, men der var også udført arbejde i de andre selskaber. Fordelingen af arbejdet mellem selskaberne og firmaet blev endeligt aftalt mellem sagsøger og MV, men vidnet var med til drøftelserne. Der var ikke tale om timeregnskaber, men en mere generel vurdering af, hvem der havde lavet hvad. Han husker problematikken. H3 ApS skulle afvikles, og sekretæren skulle være i Ejendomsselskabet H4 ApS, hvor sagsøger ikke skulle aflønnes, men skulle have honorarer. Vidnet overvejede, om der var en værdi i projektet til et honorar på 2 mio. kr., idet ejendomsmarkedet var dårligt. Han mener, at der var indgået en aftale om renovering af den gamle biograf. Honorarerne blev tilført sagsøger personligt som indestående i kommanditselskabet. De 2 mio. kr., der er nævnt i specifikation nr. 7 i A og ægtefælles opgørelse af skattepligtig indkomst og formue for 1990, er det nævnte indestående. I tilsvarende opgørelse for 1991 er vedrørende kommanditselskabet på side 38 specificeret under "Kapitalkonto", at sagsøger har er indskudt i alt 2.231.500 kr. i kommanditselskabet. Dette tal genfindes i kommanditselskabets regnskab for 1991, hvor 70% af de anførte 2.916.500 kr. ikke-afholdte projektfærdiggørelseshonorarer er ca. 2.000.000 kr. Honoraret på 700.000 kr. burde fremgå af afskrivningsgrundlaget i den førnævnte indkomst- og formueopgørelse, side 14, under "Anskaffelsessum bygninger" på 13.792.966 kr., hvori de 2 mio. kr. indgår. Man kan ikke afskrive uden en form for dokumentation. Man lægger normalt kommanditselskabets regnskab til grund for det personlige regnskab uden nærmere efterprøvelse; det er formentlig også sket her. Vidnet har ikke været med til honorardrøftelser. Han husker ikke at have set en skriftlig honoraraftale. Værdien overførtes til sagsøger personligt ved mellemregninger mellem ham og selskaberne. Det er vanskeligt at følge i regnskaberne, da bogføringsbilagene kræves hertil. Det er underordnet, om et tilgodehavende konverteres til et indskud; det er under alle omstændigheder et aktiv.

TK har forklaret, at han har været revisor for kommanditselskabet. I 1990 henvendte sagsøger sig om aftalegrundlaget på vegne projektgruppen. Vidnet var med i forhandlinger med kommunen og pengeinstitutter. Han var rådgiver for projektgruppen. Konstruktionen skulle være fri af kommunens lånebegrænsninger og deponering. Der var forskellige tanker om tilbygningen til teaterdelen, og det var nødvendigt med nogle indtægter ved siden af. I slutningen af 1990 blev der lavet en byggeaftale, der kunne give forskudsafskrivning. Da kommanditselskabet blev stiftet, var idégrundlaget (tegninger og lejeaftaler) på plads. Arkitekternes arbejde var ikke færdigt, da byggeriet ikke var gået i gang. Med hensyn til projektudvikling var projektet færdigt. Posten "Endnu ikke afholdte projektfærdiggørelseshonorarer mv. " i kommanditselskabets årsregnskab for 1991, specifikation 1, på 2.916.500 kr. er honorarer, og sagsøger måtte yderligere indbetale 138.500 kr. for at de aftalte ejerprocenter 70/30 skulle gå op. Afskrivning foregår hos de fysiske personer, hvilket han ikke er nærmere bekendt med. De 2 mio. kr. indgik først i afskrivningsgrundlaget i det endelige byggeregnskab, der blev udarbejdet, da bygningen var færdig. De indgår ikke i forskudsafskrivningen. Det er samme beløb, der fremgår af byggeregnskabet for etape 1. I kommanditselskabets 1993-regnskab, passivposten "Indestående honorarer fra selskabsdeltagere mv. ", fremgår en difference fra 1992, idet man på etape 2 måtte lade yderligere honorar på 200.000 kr. til sagsøger indestå. De 201.500 kr., der resterede til udbetaling i 2001, jf. kommanditselskabets 2000-regnskab, er sammensat af 100.000 kr. til sagsøger og 101.500 kr. til arkitekterne. Der er tale om en gældspost, som der er sat navn på, da beløbene skulle indestå. Der var ikke anden dokumentation for gælden end den aftale, der var indgået med kommunen. Aftalen blev senere formaliseret ved aftalen med BRFkredit. Kommanditselskabet var forpligtet over for dem, der havde udført arbejdet. På det tidspunkt vidste man ikke, hvem der udførte arbejdet. Kommanditselskabet har ikke fået nogen faktura vedrørende sagsøgers arbejde; det var ikke nødvendigt, når man vidste, at beløbet skyldtes. Beløbet var fikseret under forhandlingerne og indgik også i oplag til kommunen om en byggesum i 1990.

PN har forklaret, at han er arkitekt og kom ind i projektgruppen i 1985/1986. Der var udført arbejde tilbage fra 1985 og til projektet skulle realiseres i 1990. Projektforslaget var færdigt i 1990. Han indtægtsførte sin del af honoraret i 1999, 2000 og 2001. Han havde det princip, at det ikke skulle til indtægt, før det blev udbetalt. De vidste ikke, hvor sikkert det var og ville således ikke indtægtsføre det før. Det blev drøftet med den daværende revisor. Det blev sagt, at de måske skulle have indtægtsført det noget før.

Parternes synspunkter

Sagsøger har gjort gældende,

at

sagsøger i 1991 havde dels et eget honorarkrav mod H1 K/S, dels fra Ejendomsselskabet H4 ApS havde overtaget et honorarkrav ligeledes mod H1 K/S,

at

sagsøger i 1991 lod disse krav indestå som lån i H1 K/S,

at

udbetalingerne fra H1 K/S i 1999, 2000 og 2001 er skattefrie formuebevægelser, idet udbetalingerne udgør afdrag på gæld til sagsøger, og

at

honorarkravene efter retserhvervelsesprincippet var skattepligtige i 1990 og blev beskattet som sådan hos de respektive indkomstmodtagere, at skattemyndighederne tidligere har taget stilling til det indestående projekthonorar på en måde, der er egnet til at skabe en berettiget forventning om, at der skattemæssigt er gjort op med honorarerne, og

at

sagsøger kan støtte ret på denne forventning.

Subsidiært har sagsøger gjort gældende,

at

det er uden betydning for nærværende sag, hvorvidt honorarkravene faktisk blev beskattet i 1990, idet et sådant krav i givet fald vil være forældet.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøger er skattepligtig af de i hvert af indkomstårene 1999, 2000 og 2001 af H1 K/S udbetalte beløb på 700.000 kr., i alt 2.100.000 kr., jf. statsskattelovens § 4. Beløbene er ubestridt udbetalt i de omtvistede indkomstår, og det påhviler sagsøger at dokumentere, at beskatningen skal ske i et andet indkomstår end udbetalingsårene. Dette har sagsøger ikke godtgjort. Sagsøger har således ikke dokumenteret, at honorarerne skattemæssigt skal periodiseres til 1990 (2.000.000 kr.) og 1993 (100.000 kr.).

Sagsøger har trods opfordring hertil ikke dokumenteret, at H1 K/S forud for honoraraftalen af 16. maj 1991 havde påtaget sig en forpligtelse til at udbetale et honorar til sagsøger, endsige størrelsen heraf, og at udbetalingen af honoraret var betinget af, at H1 K/S udviste overskud, der kunne henlægges til egenkapitalen. Sagsøger har ikke godtgjort, at der forud for de omtvistede indkomstår var grundlag for at udbetale honoraret. Sagsøger har derfor først erhvervet ret til det omhandlede honorar på udbetalingstidspunktet. Dette understøttes også af, at H2 Tegnestue A/S ubestridt først har medregnet de honorarer, som tegnestuen var berettiget til, i indkomstårene 1999, 2000 og 2001.

Endvidere har sagsøger ikke dokumenteret, at det omtvistede honorar er blevet beskattet i et tidligere indkomstår, hvilket i øvrigt i givet fald er uden betydning for sagen. Sagsøger har således ikke fremlagt dokumentation for, at de omtvistede beløb er selvangivet i 1990 og 1993, ligesom sagsøgers postulat om, hvordan beløbene indgår i regnskabernes tal, ikke er dokumenteret ved den underliggende bogføring. Særligt for så vidt angår 1993 bemærkes, at det af replikken fremgår, at honoraret ikke var på 100.000 kr., men derimod på 200.000 kr.

Hertil kommer, at sagsøger i alle tilfælde ikke har godtgjort, at honoraret er indtægtsført hos de korrekte skattesubjekter, og at det samlede tilgodehavende på honorar i givet fald efterfølgende er overført til sagsøger.

Endelig har sagsøger ikke ved fakturaer eller lignende godtgjort, at et eventuelt indtægtsført beløb er det i nærværende sag omtvistede honorar.

Sagsøger er ikke blevet bibragt en retsbeskyttet forventning om, at der skattemæssigt skulle være gjort op med honorarerne. Skattemyndighederne har på intet tidspunkt udtalt, at sagsøger ikke ville blive beskattet af honorarerne på udbetalingstidspunktet, ligesom det er udokumenteret, at en eventuel tilkendegivelse fra skattemyndighederne har haft indflydelse på sagsøgers dispositioner. I alle tilfælde er der tale om en tilkendegivelse fra en underordnet skattemyndighed, som sagsøger ifølge fast retspraksis ikke kan støtte ret på.

Sagsøgers manglende og mangelfulde opfyldelse af sagsøgtes opfordringer skal komme sagsøger bevismæssigt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk.

Parterne har under hovedforhandlingen uddybet disse hovedanbringender.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges efter aftalen mellem kommunen og projektgruppen til grund, at sagsøgers projekthonorar ikke indgik i det lån, som kommunen ydede til projektgruppen, og at de forpligtelser og det økonomiske ansvar, som projektgruppen (senere kommanditselskabet) ved aftalen påtog sig, var af almindelig, forretningsmæssig karakter. Dette støttes af, at sagsøger senere, som kommanditist med en ejerandel på 70%, måtte lade sit honorarkrav indestå i kommanditselskabet til delvis finansiering af anlægsudgifter m.v. som betingelse for at opnå lånetilsagn fra BRFkredit i maj 1991. Det er endvidere dokumenteret, at kommanditselskabet i 1991, 1992, 1993 og 1998 havde underskud, hvorefter det havde overskud.

Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder må der antages - fra 1991 og indtil 1999 - at have været en sådan reel usikkerhed om, hvorvidt sagsøger kunne få det forudsatte honorar udbetalt, at han i skattemæssig henseende først erhvervede endelig ret til honoraret i 1999, 2000 og 2001, hvor der må antages for første gang siden 1991 at have været overskud i kommanditselskabet til at udbetale det - i rater, og at beløbene derfor korrekt er beskattet i udbetalingsårene, jf. statsskattelovens § 4. Det bemærkes hertil, at den regnskabsmæssige behandling af honorarkravet i sagsøgers egne regnskaber/opgørelser eller i regnskaberne for kommanditselskabet, som sagsøger dominerede, ikke i sig selv kan indgå med nogen særlig bevisvægt i vurderingen af sagsøgers sikkerhed for, at honoraret ville blive udbetalt.

De sparsomme oplysninger, der foreligger om den kommunale skatteforvaltnings indkaldelse af og gennemgang af materiale for årene 1996 og 1997 giver intet grundlag for at antage, at sagsøgers skattemæssige dispositioner er blevet påvirket heraf, eller at sagsøger i øvrigt er bibragt en retsbeskyttet forventning om, at han ikke ville blive beskattet af honoraret i 1999-2001.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Sagsomkostninger fastsættes efter sagens karakter, værdi, omfang og udfald som anført nedenfor. Beløbet modsvarer udgift til advokat (80.000 kr. incl. moms) og udgift til relevant materialesamling (2000 kr. incl. moms).

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal A til Skatteministeriet betale 82.000 kr. i sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter