Dato for udgivelse
20 Aug 2008 11:39
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18 Jul 2008 13:05
SKM-nummer
SKM2008.679.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, B-1698-07
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Udenlandsk indkomst
Emneord
Skattepligt, begrænset, barsel, dobbeltbeskatning
Resumé

Løn under barsel var omfattet af den begrænsede skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra g, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 7 (§ 2, stk. 1, nr. 12 i nugældende kildeskattelov). Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA tilkom beskatningsretten Danmark som kildestat, jf. art. 19. Af disse grunde var lønnen med rette beskattet i Danmark.

Reference(r)

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b (dagældende)
Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra g
Bekendtgørelse nr. 852 af 15. oktober 2003 § 20, nr. 7
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA art. 19

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-3 D.A.2.1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-3 D.A.2.10

Parter

A
(advokat Christian Bachmann)

mod

Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af landsdommerne

Würtzen, Lilholt og HansJørgen Nymark Beck (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 1. august 2007 ved byretten og henvist til Vestre Landsret ved kendelse af 6. november 2007, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, er begrænset skattepligtig i Danmark af løn, som hun har fået udbetalt under barsel i en periode, hvor hun var bosat i USA.

Landsskatteretten stadfæstede den 10. juli 2007 skatteforvaltningens afgørelse om, at A var begrænset skattepligtig af lønindkomst udbetalt under barselsorlov i perioden fra 1. juni til 11. oktober 2005, og at Danmark har beskatningsretten til lønindkomsten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA. I Landsskatterettens kendelse anføres blandt andet følgende:

"...

Klagen skyldes, at klageren er anset for begrænset skattepligtig af lønindkomst udbetalt af ministerium under barselsorlov.

...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2005

 

Personlig indkomst

                    

Skatteforvaltningen har anset klageren for begrænset skattepligtig af lønindkomst udbetalt af H1 under barselsorlov i perioden fra 1. juni til
11. oktober 2005

169.165 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren, der er dansk statsborger, er ansat i H1 som chefkonsulent. Klageren flyttede den 1. juni 2005 fra Danmark til USA med sin familie som følge af, at hendes ægtefælle blev udstationeret til USA. Klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte den 1. juni 2005 i forbindelse med flytningen til USA. Klageren har efter fraflytningen haft skattemæssig bopæl i USA indtil den 1. april 2007, hvor hun og ægtefællen og deres 3 børn flyttede tilbage til Danmark.

På fraflytningstidspunktet var klageren på barselsorlov fra sit arbejde i H1. Barselsorloven startede den 26. april 2005 og sluttede den 11. oktober 2005.

Det fremgår af aftale af 8. april 2005 med H1, at klageren genoptager arbejdet delvist i gennemsnitlig 20 timer ugentligt i den ulønnede periode (forældreorlovsperioden), efter at hun har holdt barselsorlov med løn i 24 uger, og at det er besluttet, at hun i perioden, hvor hun har genoptaget arbejdet delvis, kan arbejde fra USA.

Klageren har i perioden fra 1. juni 2005 til 11. oktober 2005 modtaget 169.165 kr. i løn under barselsorlov fra sin arbejdsgiver H1.

Skatteforvaltningens afgørelse

Klageren er begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst modtaget fra H1 under barselsorlov i perioden fra 1. juni til 11. oktober 2005 i henhold til statsskattelovens § 4 c og kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. kildeskattelovens § 43. Danmark har beskatningsretten til lønindkomsten efter artikel 19 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 19. august 1999 mellem Danmark og USA.

Klageren flyttede fra Danmark til USA med familien den 1. juni 2005, på hvilket tidspunkt den fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte.

Klageren har under barselsorloven været ansat i og været aflønnet af H1, som er en offentligretlig virksomhed. Ansættelsesforholdet har fortsat bestået under barselsorloven, som startede den 26. april 2005 og sluttede den 11. oktober 2005. Det arbejde, der fysisk er udført som led i ansættelsesforholdet, er i det hele blevet udført her i landet indtil den 11. oktober 2005, hvor klageren genoptog arbejdet fra USA med gennemsnitligt 20 timer ugentligt i den ulønnede periode (forældreorlovsperioden), efter at hun havde holdt barselsorlov med løn i 24 uger. Aftalen med H1 om genoptagelse af arbejdet fra USA den 12. oktober 2005 er indgået den 8. april 2005 og har derfor først skattemæssig betydning i relation til artikel 19, stk. 1, litra b, fra den 12. oktober 2005. Den løn, som klageren har modtaget fra H1 under barselsorloven i perioden fra 26. april til 11. oktober 2005, må anses at træde i stedet for løn for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det er alene de faktiske forhold, der er afgørende. Det er derfor uden betydning, at klageren ville have udført arbejde i USA, hvis hun ikke havde været på barsel. Klageren har ikke udført arbejde fra USA fra 1. juni 2005, men først fra den 12. oktober 2005 med delvis genoptagelse af arbejdet. Klageren erhvervede ret til løn under barsel fra den 26. april 2005 til den 11. oktober 2005, og lønnen i hele perioden relaterede sig således til det arbejde, der var udført i Danmark, også for perioden fra 1. juni til 11. oktober 2005.

Klageren anses derfor at være begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomsten fra H1 under barselsorloven i perioden fra 1. juni til 11. oktober 2005 i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. § 43, stk. 1.

Under hensyntagen til, at klageren under barselsorloven har været ansat i og været aflønnet af H1, at det arbejde, der faktisk er udført som led i ansættelsesforholdet, i det hele er udført her i landet, at den løn, som klageren har modtaget fra H1 under barselsorloven, må anses at træde i stedet for løn for personligt arbejde i tjenesteforhold, at aftalen med arbejdsgiveren, der er indgået den 8. april 2005, alene vedrører det arbejde, der skal foregå efter barselsorlovens udløb den 12. oktober 2005, hvor klageren skal arbejde fra USA, at aftalen således ikke har betydning for lønnen under barselsorloven, som dels er afholdt i Danmark i perioden fra 26. april til 31. maj 2005 og dels i USA i perioden fra 1. juni til 11. oktober 2005, og at klageren er dansk statsborger, har Danmark beskatningsretten til lønindkomsten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 19.

Da klageren er ansat i og aflønnet af H1, som er en offentligretlig myndighed, anses lønnen for omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 19 og ikke af "other income"-bestemmelsen i artikel 21. Artikel 21 vedrører indkomster, der ikke er omhandlet i andre artikler i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

USA har ikke beskatningsretten til lønnen i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten artikel 19, litra b. Klageren arbejdede for H1 i Danmark indtil den 26. april 2005, hvor hun gik på barselsorlov og fik løn udbetalt i hele barselsperioden fra 26. april til 11. oktober 2005. Den løn, som klageren har modtaget fra H1 under barselsorloven, må anses at træde i stedet for løn for personligt arbejde i tjenesteforhold og anses for udført her i landet, da lønnen under barsel er tilknyttet ansættelsesforholdet. Klageren er samtidig dansk statsborger, hvorfor Danmark har beskatningsretten til lønindkomsten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 19.

Danmark giver alene afkald på beskatningsretten til lønnen fra den 12. oktober 2005, hvor klageren startede arbejde fra USA med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 20 timer, og hvor hun blev skattepligtig til USA fra den 1. juni 2005 af andre årsager end med det formål at udføre hvervet, jf. artikel 19, stk. 1, litra b, (ii).

Afgørelsen anses at være forenelig med Landsskatterettens kendelse i SKM2006.353.LSR, hvor Landsskatteretten kom frem til, at løn under barsel skulle beskattes i Danmark.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det lægges til grund, at klageren den 1. juni 2005 flyttede fra Danmark til USA, og at hendes fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte i forbindelse med fraflytningen til USA.

Ifølge den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, er personer, der oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for virksomhed udført her i landet, begrænset skattepligtige til Danmark. Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomhed her i landet.

Af den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 43, stk. 1, fremgår, at enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser, henregnes til A-indkomst.

Retten bemærker,

at

klageren under barselsorloven har været ansat i og har været aflønnet som lønmodtager af H1,

at

ansættelsesforholdet fortsat har bestået under barselsorloven,

at

den løn, som klageren har modtaget fra H1 under barselsorloven i perioden fra 1. juni til 11. oktober 2005, må anses for at træde i stedet for løn for personligt arbejde i tjenesteforhold,

at

det arbejde, der fysisk er udført som led i ansættelsesforholdet inden barselsorlovens start, i det hele er udført her i landet, og

at

aftalen af 8. april 2005 med H1 vedrører klagerens ansættelsesforhold efter barselsorlovens udløb den 11. oktober 2005 og dermed arbejde udført for ministeriet i USA fra og med den 12. oktober 2005.

Klageren er derfor i henhold til de dagældende bestemmelser i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. § 43, stk. 1, begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomsten fra H1, under barselsorloven i perioden fra 1. juni til 11. oktober 2005.

Af artikel 19, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 19. august 1999 mellem Danmark og USA fremgår følgende:

"...

Uanset bestemmelserne i artikel 14 (Frit erhverv), artikel 15 (Personligt arbejde i tjenesteforhold), artikel 16 (Bestyrelseshonorarer) og artikel 17 (Kunstnere og sportsfolk) skal følgende gælde:

a

gage, løn og lignende vederlag, bortset fra pensioner, der udbetales af offentlige midler i en kontraherende stat eller en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, underafdeling eller myndighed under udøvelse af funktioner af myndighedskarakter, kan, medmindre andet fremgår af bestemmelserne i litra b), kun beskattes i denne stat;

et sådant vederlag kan dog kun beskattes i den anden kontraherende stat, såfremt hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende fysisk person, som

 

er statsborger i denne stat; eller                                         

  ii

ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

..."

Under hensyntagen til,

at

klageren under barselsorloven har været ansat i og har været aflønnet af H1, som er en offentligretlig myndighed,

at

den løn, som klageren har modtaget fra H1 under barselsorloven, må anses at træde i stedet for løn for personligt arbejde i tjenesteforhold,

at

det arbejde, der faktisk er udført som led i ansættelsesforholdet inden barselsorlovens start, i det hele er udført her i landet,

at

aftalen af 8. april 2005 med H1 vedrører klagerens ansættelsesforhold efter barselsorlovens udløb den 11. oktober 2005 og dermed arbejde udført for ministeriet i USA fra og med den 12. oktober 2005, og

at

klageren er dansk statsborger, finder retten herefter, at Danmark har beskatningsretten til lønindkomsten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 19.

Afgørelsen for indkomståret 2005 stadfæstes derfor.

..."

A har under denne sag nedlagt påstand om, at sagsøgte, H1, tilpligtes at anerkende, at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 nedsættes med 169.165 kr.

H1 har påstået frifindelse.

Det fremgår af sagen, at A den 1. marts 2005 - svarende til otte uger før forventet fødsel påbegyndte barselsorlov fra en stilling som chefkonsulent i H1. Hun fødte den 26. april 2005 og fortsatte herefter barselsorlovsperioden med ret til løn under barsel i de følgende 24 uger.

Den 1. juni 2005 flyttede A, hendes ægtefælle og parrets børn til USA for en periode på to år i anledning af ægtefællens udstationering.

Inden afrejsen havde H1 i et brev af 8. april 2005 bekræftet en aftale om, at A efter udløb af barselsorlovsperioden 24 uger efter fødslen skulle genoptage sit arbejde fra USA med gennemsnitlig 20 timer ugentlig. I brevet anførtes blandt andet følgende:

"Det bekræftes hermed at det er aftalt, at du genoptager arbejdet delvis i gennemsnitlig 20 timer ugentlig, i den ulønnede periode (forældreorlovsperioden) efter at du har holdt barselsorlov med løn i 24 uger. ...

Departementet skal for god orden skyld bekræfte, at vi har modtaget den mail korrespondance fra Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender, i hvilket det bekræftes at du kan tage udskudt orlov (barn 1) med til en land udenfor EU/EØS, samt at du bevarer retten til dagpenge (barn 2), herunder refusion.

...

Endvidere kan det meddelels at det er besluttet, at du i perioden hvor du har genoptaget arbejdet delvis, kan arbejde fra USA.

..."

Den 13. oktober 2005 genoptog A i overensstemmelse med det aftalte sit arbejde for H1. Arbejdet blev udført fra USA og med 20 timer ugentlig.

H1 har i et brev af 6. november 2006 til A bekræftet, at aftalen om, at hun skulle fortsætte sit arbejde for H1 under sit ophold i USA, blev indgået den 8. april 2005, og at det således fra starten af As ophold i USA har været en forudsætning, at hun fysisk skulle udføre arbejde i USA, uden at arbejdet for H1 var formålet med hendes ophold i USA.

Parterne er enige om, at sagsøgeren ved fraflytningen til USA den 1. juni 2005 ikke længere var fuld skattepligt til Danmark.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand i første række gjort gældende, at der ikke er hjemmel i den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 2 om begrænset skattepligt til at beskatte løn under barsel i tilfælde, hvor den ansatte i barselsperioden ikke har bopæl i Danmark.

Den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, indeholder således ikke hjemmel til at beskatte løn under barsel, idet bestemmelsen forudsætter, at der er tale om en indkomst "for virksomhed udført her i landet". Sagsøgeren har i sin barselsperiode efter 1. juni 2005 ikke opholdt sig i Danmark og har derfor heller ikke kunnet udføre arbejde her i landet. Der er hverken støtte i ordlyden eller forarbejderne til bestemmelsens 2. punktum om indkomster, der "er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet", for at anse løn under barsel for omfattet heraf. Løn under barsel er ikke en ret, der er "optjent" som f.eks. bonus eller tantieme, men er en ret, som den ansatte har i kraft af ansættelsen og den gældende overenskomst. Barselsperioden er en fortsættelse af ansættelsesforholdet, hvor pligten til at præstere en arbejdsydelse midlertidigt er suspenderet, men hvor den ansattes øvrige pligter og rettigheder fortsat gælder.

Hertil kommer, at sagsøgeren, hvis ikke hun havde haft barselsorlov i den pågældende periode, ville have udført sit arbejde for H1 fra USA og ikke i Danmark. Løn under barsel kan derfor ikke anses for indkomst for arbejde udført i Danmark. Det kan ikke være afgørende for bedømmelsen, at sagsøgeren ikke nåede at påbegynde arbejdet i USA inden hendes barselsorlov.

Den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, indeholder heller ikke hjemmel til at beskatte løn under barsel. Bestemmelsen hjemler kun mulighed for begrænset skattepligt for de indkomster, der er udtømmende opregnet i den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a-g og litra i. Løn under barsel er ikke nævnt i bestemmelsen, og kan heller ikke sidestilles med de indkomster, der er opregnet i bestemmelsen. § 43, stk. 2, litra g om "andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen", tager ikke sigte på løn under barsel. Skatteministeren har derfor ikke haft hjemmel i § 43, stk. 2, til at bestemme, at løn under barsel skal henregnes til A-indkomst, sådan som det er sket i den dagældende bekendtgørelse nr. 852 af 15. oktober 2003 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskattebekendtgørelsen).

Sagsøgeren har i anden række gjort gældende, at Danmark har fraskrevet sig beskatningsretten efter den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Da sagsøgeren ikke har udført "offentligt hverv" for den danske stat i den periode, hvor hun holdt barselsorlov, finder overenskomstens artikel 19 ikke anvendelse på løn under barsel. Løn under barsel skal i stedet bedømmes efter den generelle bestemmelse i overenskomstens artikel 15, hvorefter beskatningsretten tilkommer bopælsstaten (USA). Selv om artikel 19 måtte finde anvendelse på løn under barsel, følger det af bestemmelsens litra b, at beskatningsretten i sagsøgerens tilfælde tilkommer bopælsstaten (USA), idet sagsøgeren ikke blev hjemmehørende i USA med det formål at arbejde for den danske stat.

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at den løn, som sagsøger har fået udbetalt i sin barselsorlov under opholdet i USA, er skattepligtig i medfør af den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Sagsøgerens ret til løn under barsel er opnået i kraft af hendes ansættelsesforhold, hvor arbejdet har været udført i Danmark i tiden op til barselsorloven, og hvor der ikke har været udført arbejde i USA inden ophøret af den fulde skattepligt til Danmark og inden påbegyndelsen af sagsøgerens barselsorlov. Sagsøgerens løn under barsel må på den baggrund anses for at være vederlag for virksomhed udført her i landet. Sagsøgeren har således ikke på noget tidspunkt forud for modtagelsen af den omtvistede løn under barsel udført arbejde i USA. Det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsens 2. punktum, at den begrænsede skattepligt også gælder i de tilfælde, hvor retten til løn først er erhvervet, efter at arbejdet her i landet er ophørt.

Det er uden betydning for bedømmelsen af spørgsmålet om, hvorvidt den i sagen omhandlede løn under barsel er skattepligtig i medfør af § 2, stk. 1, litra a, at sagsøgeren har udført arbejde i USA efter udløbet af barselsorlovsperioden. Ingen del af hendes løn under barsel har noget at gøre med det arbejde, som hun har udført efterfølgende. Den løn, som hun har modtaget under barsel, er således ikke vederlag for det arbejde, hun har udført efter barselsorlovsperiodens udløb.

Der gælder også begrænset skattepligt af andre ydelser, der kan sidestilles med arbejdsvederlag, men hvor der ikke aktuelt erlægges en arbejdsydelse - f.eks. fratrædelsesgodtgørelse, løn i opsigelsesperiode og dagpenge ved sygdom eller ved barsel.

Subsidiært påberåbes som hjemmel til beskatning de dagældende bestemmelser i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra g, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 7. Skatteministeren har ifølge den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 43, stk. 2, været bemyndiget til at præcisere, hvilke indkomster der skulle henregnes til A-indkomst, og som derved - med undtagelse af indkomster nævnt i § 43, stk. 2, litra h - blev omfattet af § 2, stk. 1, litra b, om begrænset skattepligt. Bestemmelsen i kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 7, der udtrykkeligt henregner løn under barsel til A-indkomst, er udstedt i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, og må utvivlsomt anses for hjemlet i bestemmelsens litra g om andre "arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen".

Yderligere gøres det gældende, at Danmark ikke har givet afkald på beskatningsretten ved den dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Danmark har indgået med USA. Da sagsøgerens løn under barsel er udbetalt af H1 i forbindelse med sagsøgerens ansættelse i dette ministerium, skal retten til beskatning afgøres efter overenskomstens artikel 19 om løn for hverv udført for offentlige myndigheder. Ifølge artiklen tilkommer beskatningsretten kildestaten (Danmark), medmindre hvervet er udført i bopælsstaten (USA). Eftersom sagsøgeren hverken i tiden inden eller under barselsorloven har udført arbejde for H1 fra USA, er denne betingelse for anvendelse af undtagelsesbestemmelsen ikke opfyldt, og det kan ikke føre til anvendelse af undtagelsesreglen, at sagsøgeren har udført lønnet arbejde for ministeriet fra USA efter den periode, som sagen angår. Da sagsøgerens løn under barsel er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 19, finder artikel 15 ikke anvendelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det følger af § 20, nr. 7, i den dagældende bekendtgørelse nr. 852 af 15. oktober 2003 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskattebekendtgørelsen), at "løn m.v., der udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på grund af sygdom eller graviditet, barsel og adoption", henregnes til A-indkomst.

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 43, stk. 2, og bekendtgørelsens § 20, nr. 7, om løn under barsel har med undtagelse af rent sproglige ændringer været videreført siden bekendtgørelse nr. 145 af 28. marts 1969 om A-indkomst og om registrering af indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven, hvor bemyndigelsesbestemmelsen første gang blev bragt i anvendelse til normering af, hvilke indkomster der skulle henregnes til A-indkomst. Dengang fulgte det af bekendtgørelsens § 1, nr. 4, at "løn m.v., der udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på grund af sygdom eller svangerskab og fødsel", skulle henregnes til A-indkomst.

Bemyndigelsen i kildeskattelovens dagældende § 43, stk. 2, litra g - hvorefter skatteministeren kan bestemme, at andre "arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen", skal henregnes til A-indkomst - er affattet ved lov nr. 100 af 31. marts 1967 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat). I lovforslaget hertil (Folketingstidende 1966-67 (2. samling), Tillæg A, spalte 246, anføres i de specielle bemærkninger til § 43, nr. 8, der blev ændret til §43, stk. 2, litra g, ved lov nr. 189 af 31. maj 1968, om bestemmelsens anvendelsesområde, at også andre indtægter, end de der udtrykkeligt var omfattet af § 43, kunne henregnes til A-indkomst efter ministerens nærmere bestemmelse. som eksempler på sådanne indtægter nævnes i bemærkningerne "især sådanne som i lighed med de foran nævnte må antages i det væsentlige at udgøre en nettoindtægt for erhververen", f.eks. "visse former for forfatterhonorarer, licensindtægter o. lign.".

Om den nugældende bestemmelse om begrænset skattepligt i kildeskattelovens § 2, der er affattet ved lov nr. 425 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige skattelove, anføres i lovforslagets specielle bemærkninger til § 2, nr. 11-27, (Folketingstidende 2004-2005 (2. samling), Tillæg A, side 6646 f.) om udstrækningen af den begrænsede skattepligt bl.a., at "løn, der udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på grund af sygdom eller graviditet, barsel og adoption", forsat vil være begrænset skattepligtig.

På den anførte baggrund må løn under barsel efter ordlyden og forarbejderne til den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra g, anses for at være omfattet af de indtægtsarter, der ved skatteministerens nærmere bestemmelse kan henregnes til A-indkomst, og den dagældende bestemmelse i kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 7, har derfor været hjemlet i den nævnte bestemmelse.

A er herefter begrænset skattepligtig af sin lønindkomst fra H1 i barselsperioden fra den 1. juni 2005 til den 12. oktober 2005, jf. de dagældende bestemmelser i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra g, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 7.

Da As løn i barselsperioden er udbetalt i kraft af hendes ansættelse i H1, skal beskatningsretten afgøres efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 19. Herefter, og da hun i den omtvistede del af orlovsperioden ikke har udført arbejde for H1 fra USA, tilkommer beskatningsretten Danmark som udbetalingsstat.

Landsretten tager herefter H1s frifindelsespåstand til følge.

A skal betale sagsomkostninger til H1 med i alt 21.275 kr. Beløbet omfatter 20.000 kr. til udgifter til advokatbistand og 1.275 kr. til fremstilling af materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, H1, frifindes.

Sagsøger, A, skal betale sagens omkostninger til H1 med 21.275 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter