Dato for udgivelse
05 Aug 2008 08:17
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
31 Jan 2008 11:35
SKM-nummer
SKM2008.648.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
1. afdeling, S-3121-06
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Bedrageri, fiktive, fakturaer, forældelsespåstand, stråmand, erstatning, rettighedsfrakendelse
Resumé

T1 drev siden 1996 rengøringsvirksomhed, først i en personlig ejet virksomhed og efterfølgende i forskellige på hinanden følgende selskaber. H1 var et enkeltmandsfirma og H2-H4 var selskaber. T1 var i byretten tiltalt for momssvig sammen med sin samlever, T2, der stod som direktør i selskaberne. T1 havde for perioderne 01.04.06 - 31.03.97, 01.07.97-31.12.98 og 01.05.99-30.06.01 afgivet urigtige momsangivelser. For april kvartal 1997 havde T1 undladt at afgive pligtmæssig angivelse. T1 nægtede sig skyldig. T1 forklarede at hun havde underskrevet og indsendt alle momsangivelserne og at det hele vejen igennem var hende, som havde haft ansvaret for momsangivelserne. T1 erkendte momsunddragelsernes størrelse. Men hun havde ikke styr på økonomien i selskaberne. Byretten fandt at der ikke var indtrådt forældelse, idet det drejede sig om ensartede og næsten fuldstændig kontinuerlige og konsekvente overtrædelser, der alle - uanset at de formelt var begået i forskellige firmaer/selskaber - reelt angik en og samme rengøringsvirksomhed. Byretten lagde til grund af det var T1, der reelt var indehaver og daglig leder af den rengøringsvirksomhed som først blev udøvet i firmaet H1 og siden fortsatte i H2, H3 og H4, og at hun som led heri blandt andet forestod bogføringen og afgivelsen af pligtmæssige momsangivelser og underskrev og indsendte alle de omhandlede momsangivelser. T1 havde overtrådt momsloven forsætligt, idet hun ikke havde kunnet give nogen sammenhængende, troværdig og sandsynlig forklaring på, hvordan disse massive og næsten helt kontinuerligt fejlagtige angivelser var fremkommet, og hvorfor hun havde undladt at afgive pligtmæssige angivelser i det anførte omfang. T1 fandtes endvidere skyldig i bedrageri vedrørende 3 fakturaer. Straffen blev fastsat til 1 år og 3 måneders fængsel, heraf 5 måneder ubetinget, tillægsbøde på 1.550.000 kr samt rettighedsfrakendelse i 5 år. T1 skulle endvidere betale 1.053.466 kr i erstatning til SKAT. T1's samlever, T2, blev frikendt. I Landsretten påstod T1 frifindelse, subsidiært formildelse af straffen. Landsretten stadfæstede dommen, men nedsatte den ubetingede frihedsstrafdel til 3 måneder og tillægsbøden til 750.000 kr, især på grund af den lange sagsbehandlingstid.

Reference(r)
Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1
Momsloven § 81, stk. 1, nr. 2
Straffeloven § 279

Vestre Landsrets dom af 31. januar 2008, 1. afdeling, S-3121-06

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Kåre Pihlmann)

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Annette Dellgren og Jens Nørtved (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 15. november 2006, 11. afdeling, SS 11.1008/2006

Tiltalen og parternes påstande

T1 og T2 er ved anklageskrift af 27. februar 2006 tiltalt for overtrædelse af

1

T1
T2

Momslovens § 84, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

a) ved i forening som ansvarlig indehaver af virksomheden H1 med forsæt til afgiftsunddragelse urigtigt for perioden 1. april 1996 til 31. marts 1997 at have angivet salgsmomsen for lavt med kr. 207.878 og købsmomsen for højt med kr. 63.518, hvorved statskassen blev unddraget med kr. 271.396 i moms.

b) ved i forening som ansvarlig leder af virksomheden H2 ApS med forsæt til afgiftsunddragelse urigtigt for perioden 1. juli 1997 til 31. december 1998 at have angivet salgsmomsen for lavt med kr. 353.732 og købsmomsen for højt med kr. 21.378, hvorved statskassen blev unddraget kr. 375.110 i moms.

c) ved i forening som ansvarlig leder af virksomheden H3 ApS med forsæt til afgiftsunddragelse urigtigt for perioden 1. maj 1999 til 30. juni 2001 at have angivet salgsmomsen for lavt med kr. 428.425 og købsmomsen for højt med kr. 40.446, hvorved statskassen blev unddraget kr. 468.871 i moms.

d) ved i forening som ansvarlig leder af virksomheden H4 ApS med forsæt til afgiftsunddragelse urigtigt for perioden 1. januar til 31. marts 2002 at have angivet købsmomsen for højt med kr. 15.372 samt salgsmomsen for lavt med kr. 29.058, hvorved statskassen blev unddraget kr. 44.430.

samt overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med momslovens § 57, stk. 3 og tidligere momslovs § 57, stk. 1,

e) ved i forening som ansvarlig leder af virksomheden H1 med forsæt til afgiftsunddragelse at have undladt at afgive pligtmæssig angivelse for april kvartal 1997 med en salgsmoms på kr. 116.202 samt en købsmoms på kr. 36.437, hvorved statskassen blev unddraget kr. 79.765 i moms.

f) ved i forening som ansvarlig leder af H4 ApS med forsæt til afgiftsunddragelse at have undladt at afgive pligtmæssig angivelse for perioden 1. april til 15. maj 2002 med en salgsmoms på kr. 209.615 og en købsmoms på kr. 115.077 og for perioden 16. maj til 20. juli 2002 en salgsmoms på kr. 223.895, hvorved statskassen blev unddraget kr. 318.433 i moms.

2

T1

straffelovens § 279, ved den 14. januar 2002 i ... at have udfærdiget en faktura nr. 984 stor kr. 83.578 stilet til G1-Holding med det formål at belåne den fiktive faktura hos F1-Factoring med risiko for formuetab kr. 66.862,40.

3

T1

straffelovens § 279, ved den 14. januar 2002 i ... at have udfærdiget en faktura nr. 985 stor kr. 150.000,00 stilet til malerfirmaet G2, med det formål at belåne den fiktive faktura hos F1-Factoring med risiko for formuetab kr. 120.000,00.

4

T1

straffelovens § 279, ved den 14. januar 2002 i ... at have udfærdiget en faktura nr. 986 stor kr. 143.750,00 stilet til malerfirmaet G3 med det formål at belåne den fiktive faktura hos F1-Factoring med risiko for formuetab kr. 115.000,00.

5

T1

straffelovens § 279, ved den 14. januar 2002 1 ... at have udfærdiget en faktura nr. 987 stor kr. 87.500,00 stilet til G4 med det formål at belåne den fiktive faktura hos F1-Factoring med risiko for formuetab kr. 150.000,00.

6

T1

straffelovens § 279, ved den 14. januar 2002 i ... at have udfærdiget en faktura nr. 988 stor kr. 62.500 stilet til Malerfirmaet G5 med det formål at belåne den fiktive faktura hos F1-Factoring med risiko for formuetab kr. 50.000,00.

Anklagemyndigheden har påstået, at de tiltalte hver især idømmes en ubetinget frihedsstraf og en tillægsbøde på ikke under 1.550.000,00.

Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om, at de tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., indtil videre frakendes retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond.

De tiltalte har erklæret sig enig i opgørelsen af de unddragne beløb i forhold 1 a) - f) , men har i det hele nægtet sig skyldige og påstået frifindelse.

T2 har blandt andet gjort gældende, at der er indtrådt forældelse med hensyn til forhold 1 a), 1 b), dele af forhold 1 c) samt forhold 1 e).

Oplysningerne i sagen

Sagen er behandlet med domsmænd.

Anklagemyndigheden har ikke nærmere redegjort for sagens tidsmæssige forløb, men det fremgår af det oplyste, at ToldSkat den 18. august 2000 indkaldte de tiltalte til møde med angivelse af sigtelser, og at ToldSkat henholdsvis den 20. juli 2001, den 6. februar 2002 og den 12. marts 2003 anmodede Politimesteren om at rejse tiltale mod de tiltalte. Den 22. februar 2002 indgav kurator i H3 ApS under konkurs politianmeldelse mod T1 vedrørende forhold 2-6. Den 28. oktober 2004 blev der indleveret retsmødebegæring til retten og de tiltalte blev herefter indkaldt til et retsmøde den 28. januar 2005, hvor T1 afgav forklaring. Tiltalte T2 mødte ikke. Anklageskrift blev indleveret til retten den 27. februar 2006 og sagen er herefter domsforhandlet den 19. og 20. september og den 31. oktober 2006.

Der er oplyst følgende om de involverede firmaer/selskaber i forhold 1 a - 1 f

H1, SE ...

Registreret som enkeltmandsfirma den 28. april 1976 med V.2 (født d. ...) som ansvarlig indehaver. Afmeldt den 30. juni 1997. Skyldig moms, A-skat og AM-bidrag.

H2 ApS, SE ...

Stiftet den 1. marts 1997 og registreret den 1. Juli 1997. Direktion: SJ udtrådt den 10. Juli 1997, T2 indtrådt den 10. juli 1997. Konkursdekret afsagt den 22. april 1999. Skyldig moms, A-skat og AM-bidrag.

H3 ApS, SE ...

Registreret den 4. maj 1999. Direktion: V.1 udtrådt den 9. august 1999, BB (T1s far) indtrådt den 9. august 1999 og udtrådt den 5. januar 2001, T2 indtrådt den 5. januar 2001. Konkursdekret afsagt den 16. januar 2002. Skyldig moms, A-skat og AM-bidrag.

H4 APS, SE ...

Stiftet den 1. januar 2002 og registreret den 28. januar 2002. Direktion: CC (T2s far). Registreringen blev tilbagekaldt af ToldSkat den 15. maj 2002. Den 23. august 2002 blev der nedlagt fogedforbud mod at selskabet driver registreringspligtig virksomhed. Skyldig moms, A-skat og AM-bidrag.

T1 har forud for domsforhandlingen afgivet forklaring i retten den 28. januar 2005 som sigtet. Det fremgår af retsbogen derfra:

Forklaringer

Sigtede T1 forklarede, at hun har samlevet med T2 i snart 20 år. Firmaet H1 var reelt hendes. Hendes tidligere barnepige, V.2, var stråmand, fordi sigtede havde en del uoverensstemmelser med skattevæsenet. Hendes advokat havde rådet hende til at stoppe med at drive virksomhed. T2 vidste ikke noget. Han arbejdede i virksomheden i marken, hvor han styrede arbejdet med rengøring. Han har ikke haft noget med kontoret eller pengene at gøre. Han gjorde rent som ansat af sigtede. Han fik ikke løn. De boede sammen, og overskudet indgik i husholdningen. De levede begge af virksomheden. Hun var den reelle leder og forestod den daglige bogføring. Det var i 1996, og de boede i .... Han havde ingen ansatte i H1. H2 ApS ejedes af en dame, der hed V.1. Hun var stråmand. Sigtede var den reelle ejer. T2 havde ikke noget med det at gøre. T2 stod registreret som direktør. Anparterne ejedes af officielt af sigtedes far, BB.

Han havde ydet hende pengene til anparterne som et lån. Hun havde en revisor, LP, som ville sørge for alting. Han satte V.1 ind som direktør og anpartshaver. Advokat ND skulle også hjælpe. Da det ikke gik, kom de og ville tage hendes fars penge. Hun gik til ToldSkat, og T2 blev sat ind som direktør. De stillede en garanti på 200.000 kr., som de havde lånt af hendes far. H2 ApS kørte hun kort tid. Alle krav blev betalt. Herefter startede hun H3 ApS. Det var vist T2, som stod som direktør, men han beskæftigede sig alene med at styre arbejdet på byggepladserne. Firmaet kørte længe og havde et stort tilgodehavende hos G6. Omkring december 2002 kontaktede NM fra ToldSkat hende og sagde, at de ikke havde fået momsbetaling. Sigtede oplyste, at det skyldtes, at nogle tilgodehavender ikke var indgået. NM sagde, at det kunne vente til efter jul. Mellem jul og nytår kom der en konkursbegæring fra ToldSkat. Firmaet H4 ApS blev dannet efter H3 ApS' konkurs. De havde en del arbejde og personale, og hendes far sagde, at hvis de ville fortsætte virksomheden, ville han bakke den op. Han kom med 125.000 kr., og de etablerede firmaet H4 ApS. Det blev registreret på samme adresse. Hendes far var anpartshaver, og hendes svigerfar blev registreret som direktør, men hun var den reelle ejer. Hun havde først et revisionsfirma, der bare ville score kassen, hvorefter hun skiftede til R1 Revision. NM hørte om selskabet og ringede rundt og udspredte rygter om, at de solgte narkotika. I 2001 fratrådte hendes far, og T2 blev registreret som direktør, men han har aldrig været daglig leder. Virksomhederne har afløst hinanden. T2 har aldrig fået løn, men har levet af hendes penge. Det var hende, der stod for de faste udgifter. T2 har vist i korte perioder fået løn, men det er lang tid siden. Det skete ved bankoverførsel fra Danske Bank til Danske Bank. Lønnen er kørt over dataløn i et par måneder. Hun ved ikke hvornår. Hun havde ikke styr på økonomien i firmaerne. Angivelserne blev lavet af revisoren. Hun fik alle bilagene. Det var bilag på samtlige udgifter og indtægter. De havde en revisor fra .... Hun husker ikke firmaets navn, men hendes revisor hed LP. I H1 var det hende, der lavede skatteopgørelser. I H2 var det ikke hende, der lavede opgørelserne, men det var hendes ansvar. Hun kan anerkende et beløb på 1.558.005 kr. i unddraget moms. Hun har ikke haft forsæt til afgiftsunddragelse og ikke udvist grov uagtsomhed.

...

Vedrørende forhold 6-10 forklarede sigtede, at det er hende, der har udfærdiget fakturaerne. Hun skrev dem, fordi en stor del af arbejdet var udført. Der er en af fakturaerne, der ikke er belånt.

Fakturaen i forhold 8 var en fejl og skulle ikke være udskrevet. Arbejdet blev ikke udført. Hun har bedt en ansat i virksomheden om at udfærdige fakturaerne. Fakturaen i forhold 6 til G1 Holding blev faktureret, inden arbejdet var udført. Arbejdet er senere blevet færdigt. I forhold 7 var arbejdet igangværende og blev efterfølgende lavet. I forhold 9 var arbejdet godt i gang og er også blevet udført. I forhold 10 var arbejdet i gang og er blevet udført.

Vedrørende forhold 11 forklarede sigtede, at hun var i skifteretten i anledning af en konkursbegæring. Hun ved ikke, hvorfor hun er sigtet for falsk forklaring. Hun sagde ikke ret meget. Hun havde en advokat og en revisor med til mødet. Det kan godt være, at hun har haft nogle papirer med vedrørende arbejder og projekter. Virksomheden havde et stort tilgodehavende hos G6, et byggefirma. I december 2001 skyldte firmaet næsten en halv million. Hun skyldte ToldSkat penge. Hun ringede til ToldSkat og sagde, at hun ikke havde fået pengene fra G6. Hun kan ikke have haft fakturaer med i skifteretten. Det kan have været tilbud. Når fakturaerne var udskrevet, blev de straks sendt til factoringselskabet F1. Den 15. januar indbetalte hun 420.000 kr. til ToldSkat. Pengene kom fra G6. Fakturabelåningen blev frigivet, og hun fik et beløb til disposition fra F1, som hun betalte til ToldSkat. I rengøringsbranchen er det kutyme, at fakturering sker forud for arbejdets udførelse.

T1 har under domsforhandlingen vedstået forklaringen i retsbogen og har supplerende vedrørende forhold 1 forklaret, at de firmaer hun har drevet, alle har beskæftiget sig med rengøring, hovedsageligt rengøring på byggepladser og hos firmaer. Hun drev tilsvarende virksomhed i personligt regi, før hun etablerede H1 i 1996, men det gik pludseligt for stærkt og endte med, at hun skyldte penge. Hun indgik en afdragsaftale med ToldSkat, og selv om alt, der kom ind, blev brugt til afdrag på gælden, blev hun rådet til at stoppe med at drive virksomhed. Hun etablerede herefter H1 og spurgte V.2, om hun ville stå for det, idet hun ikke selv måtte. En revisor lavede papirerne. V.2 lagde kun navn til firmaet. Firmaet blev reelt drevet af hende selv. Det var ikke meningen, at det skulle køre i lang tid. Virksomheden blev afmeldt efter ca. 1 års tid af ToldSkat. Der kom pludselig en masse arbejde, men det gik for stærkt, og der var ikke ordentlig styr på tingene. Der var helt klart tale om at ToldSkat stak en kniv i ryggen af hende. Virksomheden skyldte moms, A-skat og AM-bidrag, da det blev lukket. Umiddelbart derefter begyndte hun at drive virksomhed i H2 ApS. En advokat købte selskabet for hende. SJ var kun registreret som direktør i ganske få dage, hvorefter T2 indtrådte som direktør. Både dette og de andre selskaber kørte fornuftigt, men de var nødt til at lukke, når deres tilgodehavender ikke blev betalt. Den eneste grund til at virksomhederne gik konkurs var, at de ikke fik deres tilgodehavender ind. Hun har hele tiden prøvet at være i dialog med ToldSkat. Hun har også altid haft professionelle rådgivere i form af advokater og revisorer tilknyttet, men det har ikke hjulpet. Efter at der var afsagt konkursdekret over H2 ApS, begyndte hun at drive virksomhed i H3 ApS. V.1 blev registreret som indehaver af selskabet. V.1 var stråmand. Revisor etablerede kontakten mellem hende og V.1. I hendes verden var V.1 stråmand, men det mente revisor ikke. V.1 udtrådte i august 99, samtidig med at tiltaltes far trådte ind i direktionen. Han deltog ikke i ledelsen. T2 indtrådte i direktionen i januar 2001, men deltog heller ikke i ledelsen. Hun var den reelle leder af både H1, H2 ApS og H3 ApS. H3 ApS gik konkurs, fordi deres tilgodehavende på godt 200.000 kr. hos G6 ikke blev betalt. Virksomheden skyldte moms, A-skat og AM-bidrag, da det blev lukket. H4 ApS blev registreret den 28. januar 2002 med T2s far, CC, som direktør, men det var reelt hende, som var leder af virksomheden. H4 ApS blev registreret med samme adresse som H3 ApS, så der var intet fordækt i det. Hun selv og T2 flyttede fysisk til ..., men ikke formelt. Hun havde folk i ... til at drive firmaet. ToldSkat tilbagekaldte registreringen ca. et halvt år senere, angiveligt fordi ToldSkat først da fandt ud af, hvem der stod bag selskabet. De havde ikke forsøgt at skjule noget som helst. Hun fortsatte med at drive virksomheden, efter at hun havde fået besked om tilbagekaldelsen. Det var fordi både revisor og advokat sagde, at fristen for at tilbagekalde registreringen var overskredet, og at hun bare skulle fortsætte, indtil en domstol sagde noget andet. Den 23. august 2002 blev der nedlagt fogedforbud mod at H4 ApS drev registreringspligtig virksomhed. Hun mødte ikke personligt i fogedretten, men var repræsenteret af sin advokat, advokat KP. Hun har hele tiden stolet på folk, der havde en professionel baggrund og har altid forsøgt at få en dialog med ToldSkat. Hun har løbet ToldSkat på dørene for at få hjælp. Hun er klar over, at hun havde ansvaret, men hun har regnet med at de professionelle klarede tingene. T2 har intet vidst om tingene, før det gik galt. De virksomheder, hun har haft, har udført rengøringsarbejde for nogen af de største entreprenørfirmaer. Det drejede sig om industrirengøring, nærmere bestemt slutrengøring. Man blev kontaktet og bedt om at give et bud. Der var som regel 2-4 budgivere. Man kunne godt få arbejdet, selv om man ikke var billigst. Tidsplanerne holder sjældent på store byggerier, og dette sammen med uventede ekstraopgaver gjorde det svært at planlægge arbejdet. Hun har ikke nogen regnskabsmæssig baggrund. Hun er kontorudlært i en entreprenørvirksomhed, men sad ikke meget med regnskaber. Efter at hun var udlært, arbejdede hun på et slagteri. Da hun startede som selvstændig erhvervsdrivende, var hun ikke særligt godt rustet. Hun stod for tilbud, lønregnskab og - især - salg. Hun tog sig også af købs- og salgsmoms, men det gik altid efterfølgende til revisor til godkendelse. Det var for det meste hende, der sendte momsangivelserne ind. Mens hun brugte R5, R2 Revision og R1 Revision, gik det først ind over revisor. I en periode efter den første konkurs var det revisor, som lavede momsangivelserne. Det var vist nok for H3 ApS og H4 ApS. Hun sendte alle bilag til revisor, hvorefter revisor gav hende de tal på ind- og udgående moms, som hun skulle angive til ToldSkat. De tal hun modtog fra revisor, sendte hun videre til ToldSkat. Sådan er det ikke foregået hele tiden. Når det ikke har været tilfældet, har hun selv fundet tallene og indberettet dem. Det var dog altid revisorer, der lavede det afsluttende regnskab. Hun har aldrig været ude for, at revisorerne har gjort opmærksom på, at tallene for ind- og udgående moms ikke kunne være rigtige. Virksomhederne havde også faste arbejder, f.eks. kontorrengøring. Disse arbejder har aldrig givet problemer, selv om kunderne ikke kontraktmæssigt var bundet for lange perioder. Ekstraarbejder blev afregnet på timebasis. En årsag til de fejlagtige momsangivelser og den deraf følgende momsunddragelsen kan være, at hun sommetider har indberettet momsen for tidligt, før alle opgaver i den pågældende momsperiode var kommet ind, og derefter har overført beløbene til næste momsperiode. Når selskabet så efterfølgende er blevet lukket, har man måske ikke fået efterangivet, som man burde. Hun har aldrig indberettet forkerte momstal med vilje. Hun har haft ansatte på kontoret til at hjælpe med bogføring mv. I H1 havde hun en ansat, LN, der lavede kasserapporter og ordnede bilag. LN beskæftigede sig ikke med moms. I H2 ApS var der ansat en pige, hvis navn hun ikke husker, som skulle lave alle regnskabsmæssige opgaver, såsom fakturering, løn, moms mv. Hun var kun ansat i 3 måneder, hvorefter DP blev ansat. DP blev ansat til at rydde op i regnskabet sammen med R3 Revision og havde ikke noget med momsangivelser at gøre. I H3 ApS var V.1 ansat til at tage sig af alt det regnskabsmæssige sammen med R2 Revision. I starten beskæftigede V.1 sig også med moms, men hun var kun ansat i en kort periode. Efter dette tidspunkt var der ingen ansat til at tage sig af regnskabet, men R4 blev antaget som selskabets revisor og skulle stå for det regnskabsmæssige. I H4 ApS var der ansat to regnskabsdamer. Hun husker ikke deres navne. Den ene var ansat i ca. ½ år, og den anden var ansat næsten indtil selskabet lukkede. De skulle registrere folks timer, tage sig af løn mv., men det var revisor, R5, som stod for momsen. R5 fik bilagene over til bogføring og sendte herefter momstallene til hende på en fax, hvorefter hun indberettede momsen til ToldSkat. Hun har mange gange indbetalt store beløb til ToldSkat, når det var muligt. Hun har nok 3-4 gange indbetalt beløb i størrelsesordenen ca. 100.000 kr. Hun har ikke haft intentioner om at snyde, men valgte at fortsætte med at drive virksomhed, fordi der var store firmaer, der havde tillid til dem og hjalp dem. Hun begyndte med belåning af fakturaer i H3 ApS. Det hjalp lidt på likviditeten. Der blev imidlertid ved med at være problemer, når kunderne ikke betalte. Hun vil tro, at hun smed mødeindkaldelsen fra ToldSkat til T2 væk, før han nåede at se den. Hun sørgede altid for, at han ikke fik den slags informationer, når der kom breve til ham.

Foreholdt politirapport af 21. januar 2004 (forhold 0 bilag 9), hvoraf fremgår,

at

politiet den 12. januar 2004 tilsagde T2 til at møde på Politigården på et nærmere aftalt tidspunkt i anledning af, at politiet havde besluttet at sigte ham for overtrædelse af blandt andet momsloven og

 

at

T1 den 16. januar 2004 ringede til politiet og oplyste, at hun stod med tilsigelsen og ikke kunne forstå hvorfor hendes samlever skulle sigtes og at hun endnu ikke havde turdet give ham tilsigelsen, idet han ville blive tosset, har tiltalte T1 bekræftet, at hun smed tilsigelsen ud, uden at give den videre til T2. Hun har på intet tidspunkt løbende informeret ham om virksomhedens økonomiske situation. Hvis der efterfølgende er kommet en indkaldelse fra ToldSkat med anbefalet brev til T2, har hun også smidt den ud. Hun har underskrevet og indsendt alle momsangivelser omfattet af denne sag, og det er hele vejen igennem hende, som har haft ansvaret for momsangivelserne.

T1 har vedrørende forhold 2 - 6 og foreholdt bilag 6.3 forklaret, at hun har lavet overdragelseserklæringen til F1X A/S og udfærdiget fakturaerne nr. 984-988. F1X A/S er et factoringfirma. Hun indgik factoringaftalen for at skabe likviditet. Når arbejdet var udført eller i gang, udskrev og belånte hun fakturaen. Det var ikke altid at arbejdet var færdigt, når hun skrev fakturaen. Det var ikke i overensstemmelse med factoringaftalen, men sådan har det altid kørt. Når fakturaen var udskrevet, sendte hun den til F1X A/S, der udbetalte 80% af beløbet. Faktura nr. 984, 985, 986 og 988 blev alle udskrevet mens arbejdet var i gang, inden det var færdigt. Det er en fejl på faktura nr. 987 når der står rengøring G7. Der skulle rettelig have stået rengøring G8. Rengøringsarbejdet i G8 var færdigt, da fakturaen blev udskrevet. De havde også udført rengøringsarbejde i G7, men var på daværende tidspunkt i gang med i alt 4-5 arbejder for G4. Alt arbejde på fakturaerne nr. 984, 985, 986 og 988 blev efterfølgende gjort færdigt. Hun udskrev fakturaerne den 14. januar 2002, da hun havde talte med ToldSkat, for at afværge den konkursbegæring ToldSkat havde indgivet. Hun indbetalte de penge, der kom ind ved belåning af fakturaerne, til ToldSkat den 15. januar 2002. Kontrakten med G1 Holding, forhold 2, havde løbet i ca. 6-8 måneder og ophørte i sommeren 2002. Ofte ville selskaberne gerne have fakturaerne før tiden, så de kunne komme med i regnskaberne. Hun ved ikke om G1 Holding var klar over, at arbejdet ikke altid var udført, når fakturaerne blev udskrevet, men det er hendes opfattelse, at factoringselskaberne generelt var klar over, at det var sådan det var. I dette konkrete tilfælde blev arbejdet udført kort efter. Faktura nr. 985, forhold 3, drejede sig om et tilbudsarbejde. Hun husker ikke, hvor meget arbejde, der var lavet, da fakturaen blev udskrevet, men hun erkender, at det nok var for lidt til, at man burde udskrive en faktura. Hun var ikke i tvivl om, at arbejdet nok skulle blive færdig, også selv om der blev afsagt konkursdekret, for hun havde en klar forventning om, at ToldSkat ville lade dem fuldføre igangværende arbejder. Vedrørende forhold 4 har tiltalte forklaret, at hun ikke husker det konkret, men der var en faktura, hvor hun havde byttet rundt på malerfirmaernes navne. Hun sørgede vist nok for efterfølgende at kreditere fakturaen, da hun opdagede det, men er ikke sikker på det. Hun har aldrig sendt fakturaer til belåning og været i tvivl om, at arbejdet ville blive udført. Der er en god forklaring på, at firmaerne ikke har modtaget fakturaerne. Normalt faxede hun fakturaerne til F1-Factoring, når de var udskrevet, og sendte dem først pr. post til F1-Factoring og kunderne næste dag. Det gjorde hun også i de omhandlede tilfælde. Fakturaerne lå således klar til afsendelse dagen efter at de var blevet skrevet ud og sendt pr. fax til F1-Factoring, dvs. den 15. januar 2002, men hun nåede ikke at få dem sendt ud, inden der blev afsagt konkursdekret den 16. januar 2002. Efter dette tidspunkt havde hun ikke længere råderet over papirerne, men hun gjorde kurator opmærksom på, at der var fakturaer, der ikke var afsendt. Hun var til dels klar over, at fakturaer, hvor arbejdet ikke var fuldendt, ikke måtte belånes, men det var almindelig praksis. Den dom hun fik den 21. januar 2002 omhandlede en helt anden problematik. De fakturaer, som den sag vedrørte, angik arbejde, som var udført. Hun blev dømt med urette, men dengang var hun ikke så klog, som hun er nu.

T2 har vedrørende forhold 1 blandt andet forklaret, at han er udlært i en møbelforretning i slutningen af 70'erne. Fra 1988-1991 drev han selvstændig virksomhed med aftenrengøring på kontorer. Han havde ingen ansatte. Omtrent samtidigt lærte han T1 at kende. Efter 1991 arbejdede han hos G9 med rengøring på slagterier. Hans arbejde i T1s virksomheder bestod i at tage ud på pladserne og sørge for at tingene kørte. Han tog rundt i hele landet efter opgaverne og gjorde også selv rent. Slutrengøring er stressende og kræver, at lederen er der. Han fordelte arbejdet og påså, at opgaverne blev klaret til tiden. Han stod således for det praktiske arbejde, mens T1 stod for det administrative. Han var registreret som direktør i H2 ApS og H3 ApS, men deltog ikke i ledelsen. Han var ofte hjemmefra, fordi han kørte meget rundt. Når han endelig var hjemme, talte de ikke meget om virksomheden. Hans far, CC, trådte til for at hjælpe dem som registreret direktør i H4 ApS, men han deltog reelt heller ikke i ledelsen. Nogle gange ringede T1 til tiltalte for at høre, hvad hun skulle gøre for at få penge ud af kunderne. Han fik ikke løn. De levede af selskaberne. Det var T1, der sørgede for at betale regninger. Han hørte ofte først, at et selskab var gået konkurs, når det var sket. Konkurserne fik ham til at tænke på, at de nok skulle holde op med at have så meget tilbudsarbejde. Han kunne se, at der var problemer, men T1 mente, at hun kunne klare dem. Han vidste ikke, at der var økonomiske problemer før selskaberne gik konkurs, og hørte f.eks. meget sent om H2 ApS' konkurs. Han var med til at beregne priser til tilbud. De har altid arbejdet indenfor gældende prisniveauer i branchen og aldrig bevidst prissat for lavt. De har sommetider forsøgt at foretage efterkalkulationer på opgaverne. Overskuddene på rengøringsarbejde er dog generelt meget små og kræver benhård styring. Det skete masser af gange, at de ikke fik de opgaver, de bød på. Han har ikke fået og ikke haft kendskab til mødeindkaldelsen fra ToldSkat. Han har heller ikke set eller haft kendskab til tilsigelsen til Politigården. Første gang han blev bekendt med sigtelserne var for 14 dage siden, da han talte med sin forsvarer. Han vidste, at der kørte en sag mod T1, men var ikke klar over, at den var oppe på dette plan, og at politiet var involveret.

V.1 har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at hun blev ansat som kontorassistent i H2 ApS af T1. Hendes primære opgave var at skaffe nye kunder. Det gik ikke så godt med firmaet. Da det gik ned, købte hun rettighederne til kunderne og ansatte de tiltalte i H3 ApS. Hun blev registreret som direktør for selskabet, men var reelt stråmand for T1, fordi T1 ikke selv kunne registreres som direktør. Vidnets primære opgave var fortsat at skaffe kunder. T1 lavede fakturaer mm., og T2 var ude ved kunderne. Hun kom ud af selskabet i august 1999. Der skete nogle ting på kontoret, som hun ikke kunne stå inde for og lægge navn til. Det var vist nok noget med faktureringen og ToldSkat. Hun havde fornemmelsen af, at der foregik noget ulovligt omkring faktureringen. Derefter indtrådte T1s far som direktør. Hun mindes ikke, at der var problemer med at komme ud af selskabet. Der var både en advokat og en revisor inde over, da selskabet blev oprettet. Hun husker ikke, om dette også var tilfældet i forbindelse med driften. Det er ikke umuligt, men hun husker ikke, at det var en revisor, der introducerede hende for T1. I så fald må det have været LP. Hun mindes ikke, at hun havde lønmæssige uoverensstemmelser med T1. Det var ikke lønmæssige eller andre uoverensstemmelser, der var årsag til at hun fratrådte. Hun ønskede ikke at fungere som stråmand, da det gik op for hende, hvad der lå i det.

V.2 har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at hun var barnepige hos de tiltalte, før hun blev registreret som ansvarlig indehaver af H1. Hun underskrev papirerne hos en revisor. Hun fik at vide, at hun ikke ville komme til at hæfte for noget som helst. Hun skulle ikke have noget med virksomheden at gøre, bare underskrive papirerne. Hun gjorde det for at hjælpe T1. Hun var ung, naiv og dum og vidste ikke, at hun kom til at stå som ansvarlig indehaver. Hun troede bare, at hun hjalp T1 ud af et eller andet. T1 bad hende skrive under, fordi hun gerne ville skilles fra T2. Hun fandt efterhånden ud af, hvordan tingene hang sammen, og at det var noget lort. På et tidspunkt var der en ansat sekretær, som sagde til hende, at det var noget rigtig skidt, hun var havnet i. Hun begyndte at modtage girokort fra ToldSkat. Hun afleverede dem til T1, men det gik stille og roligt op for hende, at hun stod som ansvarlig indehaver, og at hun måtte ud af selskabet. Hun gik til en advokat, men der skete ikke noget. Hun kontaktede T1 og fortalte, at hun ville ud af det. Herefter fik hun en ny advokat, der hjalp hende ud af selskabet. Der gik dog ca. 3 år, inden sagen var færdig. Hun endte med at skylde 50.000 kr. til ToldSkat. Hun betaler stadig af på gælden.

V.3 har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at han var revisor for de tiltaltes selskab i slutningen af 1990'erne. Han havde været naboer med de tiltalte i flere år, og blev spurgt, om han ville være revisor for et nyt selskab. Han talte med T1 herom. Han husker ikke, om han også talte med T2. Han arbejdede dengang ved R3 Revision og påtog sig opgaven som ansat der. Den 31. december 1998 rejste han fra R3 Revision, og han tabte derefter kontakten til selskabet. Han husker ikke, hvad selskabet hed, men han lagde mærke til, at SJ var registreret som direktør. Det undrede ham, at det kunne lade sig gøre, eftersom SJ var anklaget i en sag med F2 Bank. Han gav lidt instruktion i bogføring til en nyansat bogholder i selskabet. Det drejede sig kun om nogle få timer. Han var desuden et par gange forbi selskabets kontor, som vist nok lå på ..., for at kontrollere bogføringen. Bogholderen, en kvinde, havde prøvet det før, og hendes arbejde så fornuftigt ud. Han nåede ikke at lave det første regnskab, før han skiftede ansættelse.

Foreholdt sin forklaring ifølge politirapport fra afhøring den 22. september 2004 (forhold 2, bilag 2, side 2), har vidnet forklaret, at det er rigtig nok, at han var betænkelig ved at påtage sig opgaven. Det var fordi de tiltaltes ry ikke var alt for godt, idet de ofte fik besøg af pantefogeden. Han kendte ikke til deres privatøkonomi, men var bange for at revisionsarbejdet ikke ville blive betalt. Han hørte, at selskabet havde fået mange nye kunder i løbet af kort tid, og kunne se, at der var flere biler i gang. Han ved, at ledelsen i R3 Revision efterfølgende valgte at takke nej til opgaven på grund af de tiltaltes økonomi. De tiltalte blev jagtet af alle, inklusive ToldSkat. Bogholderen, han instruerede, hed DP. Han viste hende, hvordan man stillede en kontoplan op og lavede afregningskonti, således at moms og andet blev udskilt mv.

V.4 har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at han var revisor for de tiltalte en kort overgang omkring 1999/2000, nærmere bestemt for H3 ApS. Der havde tidligere været en revisor fra R2 Revision. Han samarbejdede dengang en del med advokat KJ, der var advokat for selskabet. KJ spurgte, om han ville hjælpe med at rede trådene ud. Han fik ikke ret meget materiale, da han startede. Han skulle assistere med at føre bogholderiet ajour. Han kan ud af sine noter på sagen se, at han efterlyste materiale, for at stemme tingene af, og at han ikke fik det ønskede i fuld udstrækning. På et tidspunkt havde de lavet så meget arbejde, at de sendte en nota herpå til selskabet. Da notaen ikke blev betalt, og de i øvrigt blev uenige med selskabet om beløbets størrelse, meddelte de Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at de udtrådte som revisorer. Det var et meget usædvanligt skridt. Han har ikke været ude for noget tilsvarende i 30 år. Han husker ikke, at der skulle være andre grunde til at de ikke ønskede at fortsætte.

Foreholdt politirapport fra telefonisk afhøring den 22. september 2004 ( forhold 2, bilag 2, side 6), hvorefter han skulle have forklaret, at man efterhånden opdagede, at der foregik ting, der lignede "lusk", uden at man havde noget konkret på det, har vidnet forklaret, at han ikke vil afvise, at han har forklaret sådan. Efter at have gennemgået sine papirer fra arkivet må han dog fastholde, at den primære årsag til, at de ikke ville fortsætte, var diskussioner om salæret. Han kan ikke afvise, at der var andet. Det er rigtig nok, at han sagde til T1, at de priser hun tog for arbejdet var for billige, til at der kunne skabes rentabilitet, og at forretningen ikke hang sammen. Det ville hun ikke høre på. Han har ikke gjort sig overvejelser i retning af at de lave priser kunne hænge sammen med momsbetalingen. Han har intet særligt kendskab til rengøringsbranchen, men kan se, når kalkulationer hænger sammen, og når de ikke gør. Det var bestemt hans opfattelse, at det var T1, der var leder af virksomheden. Han har aldrig mødt eller haft drøftelser med T2. Revisionsselskabet har aldrig fået sit fulde tilgodehavende hos selskabet.

V.5, SKAT, har som vidne vedrørende forhold 1 redegjort for og forklaret om beregningen og sammensætningen af de unddragne momsbeløb i anklageskriftets forhold 1 a, 1 b, 1 c, 1 d og 1 e på grundlag af sagsfremstilling dateret den 18/7 2001 med tillæg 1 af 5/2 2002 og tillæg 2 af 11/ 3 2003, herunder nærmere sagsfremstillingen side 6 (forhold 1 a og forhold 1 e), side 8 (forhold 1 b) og side 14 (forhold 1 e), tillæg 1 side 6-7 (forhold 1 c) og tillæg 2 side 5 (forhold 1 d og forhold 10 og side 6 (forhold 1 f). Det unddragne beløb udgør i alt 1.558.005 kr., hvoraf en del er betalt. Der mangler fortsat at blive betalt i alt 1.053.466 kr. Hun er fuldmægtig i afdelingen for juridisk service og behandler ansvarssager. Hun har overtaget denne sag fra en tidligere medarbejder, og har gennemgået hele sagen. Man skal momsregistreres, når man driver momspligtig virksomhed. Inden man bliver registreret, er man genstand for en vis undersøgelse, idet man ved at drive momspligtig virksomhed opnår en vis kredit med hensyn til afregning af moms. SKAT ser f.eks. på, om den, der søger momsregistrering, tidligere har været med til at påføre SKAT tab i forbindelse med driften af andre firmaer. Når man starter en ny momsregistreringspligtig virksomhed, efter tidligere at have påført SKAT tab, bliver der holdt øje med en. T1 startede med at drive virksomheder i personligt regi med store tab for det offentlige. Da de fandt ud af at restancerne hang sammen med urigtige angivelser, blev der naturligvis fulgt op på det. SKAT har ikke jagtet tiltalte, men har søgt at undgå nye tilsvarende restancer. SKAT tilbagekaldte registreringen af H4. ApS. Man kan godt registreres med ny momspligtig virksomhed efter tab, men så vil der ofte blive stillet krav om sikkerhedsstillelse. Det gjorde man også i relation til H4 ApS. Da H4 ApS ikke stillede den krævede sikkerhed, tilbagekaldte SKAT registreringen og tog efterfølgende initiativ til, at der blev nedlagt fogedforbud. Ejerskabet og ledelsesansvaret har efter SKATs vurdering reelt ligget hos T1 og T2, som har forsøgt at opnå registreringspligtig virksomhed via stråmænd eller ved at anskaffe selskaber, hvor oplysningerne om de rette ejerforhold først er kommet frem på et senere tidspunkt. SKAT har vurderet, at dette er sket for at skjule identiteten af det faktiske ejerforhold til virksomhederne, for derigennem at opnå "kreditorly" ved SKAT. Det ser ud som om, at virksomhederne blev bragt til ophør og afløst af en ny virksomhed, hver gang aktiviteterne kom i søgelyset. Det ligner såkaldt "konkursrytteri". De selskaber, som nåede at aflægge regnskab, havde store underskud og gav indtryk af at være urentable. Det ser ud til, at de tiltalte har opnået en vinding ved virksomhederne ved ikke at have betalt moms. Hun husker, at et af selskaberne havde et underskud ifølge regnskabet i det første regnskabsår på 622.000 kr. samt ulovlige anpartshaverlån for 200.000 kr. Hun ved ikke, hvem der indgav konkursbegæringer mod selskaberne.

Vedrørende spørgsmålet om forældelse har vidnet forklaret, at begge de tiltalte blev indkaldt til møde ved ToldSkat ved brev af 18. august 2000 med angivelse af de sigtelser, der da forelå. Brevene blev for begges vedkommende sendt til adressen ... Brevene blev sendt med almindelig post. Det fremgik af kuverten, at forsendelsen skulle returneres til afsender, hvis den ikke kunne afleveres på adressen, eller adressaten havde skiftet adresse. Det fremgår af side 4 i ToldSkats notat af 12. december 2000 fra mødet den 12. september 2000 (bilag 12), at tiltalte T1 mødte, og at T2 ikke var mødt. Det fremgår desuden, at T1 afslutningsvis udtalte, at T2 også havde modtaget en mødeindkaldelse fra ToldSkat, og at hun påregnede, at han ville møde frem på det fastsatte tidspunkt. Så vidt ses, var der ingen telefonisk kontakt med T2 i forbindelse med indkaldelsen og/eller mødet.

V.6 har som vidne vedrørende forhold 2-6 forklaret, at han i 2002 var kreditchef i F1-Factoring. Han er fortsat kreditchef i samme selskab, men selskabet har siden skiftet navn. Ved factoring forstås en aftale med en leverandør om administration af fordringer i forbindelse med f.eks. belåning og kreditforsikring. F1-Factoring indgik en aftale med H3 ApS i august 1999, hvorefter alle H3 ApS's fordringer med kredittid blev transporteret til F1-Factoring. Når fordringerne blev transporteret, kunne de kun betales med frigørende virkning til F1-Factoring. F1-Factoring vurderede de tiltransporterede fordringer, og hvis fordringerne fandtes egnet til at indgå i belåningsgrundlaget, blev der udbetalt et beløb svarende til 80 % af pålydende til H3 ApS. Når fordringen senere blev betalt til F1-Factoring, blev der udbetalt yderligere 20 % til H3 ApS. Belåningen skete på grundlag af den samlede fordringsmasse. F1-Factoring er bankejet og beregner sig en rente for låneengagementet nærmest svarende til renten for en kassekredit. En faktura må ikke indsendes F1-Factoring til belåning, før den ydelse, fakturaen vedrører, er leveret. Det er en helt klar forudsætning, at leverancen skal være færdig, før der kan ske belåning. Hvis F1-Factoring var eller blev bekendt med, at dette ikke var tilfældet, ville fordringen ikke blive belånt. Det ved alle. Han har aldrig hørt om, at H3 ApS eller andre leverandører praktiserede noget andet. Hvis en leverandør indsender en faktura, der vedrører en endnu ikke færdig leverance, er det et brud på factoringaftalen og ophævelsesgrund. Den sikkerhed, der knytter sig til fordringerne, er hele fundamentet i virksomheden. Fakturaerne nr. 984-988 fremtræder som fakturaer vedrørende færdige arbejder og dermed klar til belåning. Hvis han havde vidst, at arbejderne enten ikke var udført eller ufærdige, ville de ikke have belånt fakturaerne. Han ikke er bekendt med, om fakturaerne rent faktisk var knyttet til en aftale om leverance af arbejde, og om ydelserne efterfølgende er udført. De belåner ikke a conto notaer, fordi der risikerer at komme indsigelser fra debitorerne. F1-Factorings tab på det samlede låneengagementet med H3 ApS er 1.011.540 kr. Det er det beløb, de har anmeldt i konkursboet. Der må ikke være kendte indsigelser mod fordringerne, når de sendes til belåning, men der kan naturligvis efterfølgende dukke indsigelser op. Der var en del fordringer, der aldrig blev belånt. Der forekom forskellige reklamationer. F1-Factoring administrerer alene fordringerne og har ikke mulighed for at tage stilling til indsigelserne. Når der kommer indsigelser, går man tilbage til kunden, og beder om en redegørelse, og fordringen bliver taget ud af belåningsgrundlaget. Inden indgåelsen af en factoringaftale, bliver der holdt et møde med kunden, og derefter er der nogle opstartsmøder. Der gives desuden en skriftlig vejledning, som i detaljer beskriver fremgangsmåden. En sådan vejledning blev også udleveret i dette tilfælde og indgik i selve aftalegrundlaget. Han ved ikke, om der konkret har været en personlig kontakt i forbindelse med aftalens indgåelse.

V.7 har som vidne vedrørende forhold 2 forklaret, at han i 2002 var og fortsat er ansat i G1 Holding, der er moderselskab for en række driftsselskaber, der opererer indenfor transportsektoren. Faktura nr. 984 fremgik af en rykker og et kontoudtog den 4. marts 2002 fra F1-Factoring. Fakturaen blev efterfølgende sendt til dem. Der var ingen del af arbejdet, som på daværende tidspunkt var udført. Arbejdsydelserne skulle først leveres i marts 2002 og var slet ikke gået i gang. Viceværtservicen var desuden udgået af aftalen omkring januar måned 2002, i forbindelse med at H3 ApS var erklæret konkurs. H3 ApS ophørte med at gøre rent omkring midten af januar 2002, så vidt han husker. De undrede sig over fakturaen og regningen, og han kontaktede F1-Factoring med oplysning om, at de aldrig havde modtaget fakturaen, og at den vedrørte arbejder, som først skulle leveres efter at selskabet var blevet erklæret konkurs og endnu ikke blevet leveret. Han mener ikke, at han hørte mere fra factoringfirmaet efter dette tidspunkt. Han kontaktede også tiltalte og gjorde opmærksom på, at viceværtydelsen ikke indgik længere, og at de ikke ville betale for det øvrige arbejde, før dette var blevet udført. Han husker ikke, hvornår samarbejdet med H3 ApS startede, men det havde nok eksisteret i ca. et år i januar 2002. De havde mundtlig aftalt en pris for arbejdet, der bestod af samme ydelser hele vejen igennem, bortset fra viceværtydelsen, der som sagt bortfaldt i januar 2002. Ydelserne bestod i rengøring af lokaler på G11 og på G12. De betalte månedsvis bagud for ydelserne. I dag betaler de månedsvis forud for rengøringsarbejde, men det gjorde de ikke dengang. Der var perioder, hvor de betalte, selv om arbejdet ikke var blevet udført, men så blev de godskrevet herfor i måneden efter. Da han fik tilsendt faktura nr. 984 fra H5 Rengøring, der var T1s nye firma, var datoen "14. januar 2002" streget over og erstattet med "14. marts 2002". De betalte for rengøringen med frigørende virkning til factoringselskabet indtil konkursen. Efter konkursen ringede han til kurator for at høre, hvem de fremover skulle betale til. Han husker ikke, hvad svaret var.

V.8 har som vidne vedrørende forhold 3 forklaret, at hun i 2002 var og fortsat er ansat i bogholderiet i malerfirma G2. Hun hørte første gang om T1s rengøringsvirksomhed, da den afgav tilbud på et stykke arbejde i 2001. Malerfirmaet har aldrig modtaget faktura nr. 985, der ifølge teksten vedrører arbejde i G10. Hun gemmer alle bilag i 6 år og har gennemgået det hele. Fakturaen er der ikke. Hun mener selv, at hun har styr på papirerne. Hun er den eneste, der sidder i bogholderiet, og har fundet alle andre bilag vedrørende G10. H5s havde en entreprise på G10 på 250.000 kr. Hun ved ikke, hvornår arbejdet blev påbegyndt, men den første regning de har fået vedrørende dette arbejde er fra den 28. februar 2002. Det fremgår af H5s tilbud, at der skulle bruges 14 dage til rengøringen. Vidnet har fremlagt udateret tilbud fra H5 vedrørende slutrengøring af G10. Tilbuddet er sendt pr. fax 5. februar 2002 fra fax nr. ... Tiltalte T1 har bekræftet, at faxnummeret tilhørte H5s. Vidnet har videre forklaret, at hun første gang så faktura nr. 985, da kriminalpolitiet sendte den til hende. Regningerne for arbejdet blev sendt løbende. Hun kan ud af de medbragte papirer se, at malerfirmaet betalte 27.000 kr. den 28. februar 2002, 100.000 kr. den 29. april 2002, den 17. maj 2002 85.000 kr. og den 31. maj 2002 38.000 kr., altså i alt 250.000 kr., for arbejdet i G10. Hun kan ikke med sikkerhed sige, hvem hun har betalt pengene til, men det kan godt have været F1-Factoring. En medarbejder i malerfirmaet G13, indgik mundtligt aftalen med H5s om udførelse af arbejdet. Hun kan ikke med sikkerhed sige hvornår, det skete, men det tilbud, hun har fremlagt i dag, blev kun sendt frem en gang, for ellers havde hun fundet de andre eksemplarer. Arbejdet kan i princippet godt være påbegyndt før tilbudet af 5. februar 2002, men eftersom de første gang har betalt a conto den 28. februar 2002 og kun 27.000 kr., har der i hvert fald ikke været udført ret meget arbejde.

V.9 har som vidne vedrørende forhold 4 forklaret, at hun i 2002 var og fortsat er ansat som sekretær og bogholder i malerfirma G3. Hun er alene om arbejdet. Firmaet har aldrig modtaget faktura nr. 986. De fik et brev dateret 23. januar 2002 fra F1-Factoring med et kontoudtog fra den 22. januar 2002, hvoraf fakturaen fremgik. Hun ringede til F1-Factoring og fik at vide, at det drejede sig om G14 i henhold til tilbud. Hun fortalte som det var, at de overhovedet ikke kendte til et sådant arbejde, og at arbejdet ikke var udført for dem. De kendte heller ikke G14. Hun gik ud fra, at pågældende som hun talte med ville tage sig af det, men de blev ved med at få kontoudtog tilsendt. Hun ringede igen den 8. marts 2002 og fortalte, at fakturaen ikke vedrørte dem. Hun betalte fortsat ikke. Herefter blev hun ringet op af politiet og sendte papirerne dertil. Derefter hørte hun ikke mere.

V.10 har som vidne vedrørende forhold 5 forklaret, at hun i 2002 var og fortsat er ansat i G4 i kreditorbogholderiet. Hun behandler alle leverandørfakturaer og står for betaling deraf. De er flere om arbejdet. Hun har set faktura nr. 987 med teksten "Vedr. rengøring G7", og de har betalt fakturaen. Hun går ud fra, at de modtog fakturaen omkring den 14. januar 2002, men ved det ikke. Hun blev på et tidspunkt ringet op af kriminalpolitiet og bedt om at finde den frem og sende den til politiet. Fakturaen er betalt til factoringselskabet den 14. april 2002. Det skal nok passe, at hun til politiet har forklaret som anført i politirapporten af 8. december 2003 (forhold 9, bilag 1) og at det var sådan det var, herunder at der var nogle rettelser på den faktura hun fandt, idet "januar" i fakturadatoen var streget over, og betalingsdatoen var rettet til 1. april 2002, at hun kunne se, at fakturaen ifølge en afstempling på fakturaens forside var anført som modtaget den 14. marts 2002 og til betaling den 13. april 2002 og at betaling var sket den 9. april 2002. Hun går ud fra at fakturaen blev registreret samme dato eller dagen efter, at de modtog den, for sådan plejer det at foregå. Hun kan ikke forestille sig, at overstregningen er foretaget af nogen hos G4, men hun kan ikke udelukke, at fakturaen har været omkring en byggeplads, hvor det kan være sket. Hun ved ikke, hvornår arbejdet er udført. Betalingen var løbende 1 måned. Samarbejdet med T1 varede et par år. Hun tror ikke, at der var noget at udsætte på arbejdet.

T1 er tidligere straffet

ved dom af 21. januar 2002 for overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 21, med fængsel 18 måneder, betinget med vilkår om udførelse af 200 timers samfundstjeneste, prøvetid 2 år. Dommen omfattede i alt 8 forhold, der vedrørte udfærdigelse af fakturaer i perioden 28. december 1998 - 12. april 1999 i H2 ApS. Fakturaerne blev stilet til diverse virksomheder med det formål at belåne disse fiktive fakturaer hos F3 Finans med risiko for formuetab. Dommen blev ændret ved byrettens kendelse af 6. februar 2003 og senere ved Østre Landsrets kendelse af 25. maj 2004, således at længstetiden for udførelse af samfundstjeneste samt prøvetiden blev forlænget til udløb den 21. august 2004, og

 
-

ved dom af 19. august 2005 for overtrædelse af straffelovens § 162 med fængsel i 20 dage, betinget, prøvetid på 1 år.

Rettergangsskridt mod T1 blev foretaget ved indgivelse af retsmødebegæring af 28. januar 2004, dvs. efter udløb af prøvetiden efter dommen af 21. januar 2002 som ændret ved Østre Landsrets kendelse, men inden udløb af prøvetiden fastsat ved dommen af 19. august 2005.

Erstatningspåstand

ToldSkat (nu SKAT) har i medfør af retsplejelovens § 991 nedlagt påstand om at de tiltalte skal betale den unddragne moms, til rest 1.053.466 kr.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Forældelse

Straffelovens forældelsesregler for overtrædelse af momsloven er i gerningsperioden fra 1996 - 2002 blevet ændret to gange. Fra 1967 til den 1. maj 2000 gjaldt en 5-årig forældelsesfrist, hvorefter fristen blev udvidet til 10 år. Med virkning fra den 1. Juli 2005 gælder nu igen en forældelsesfrist på 5 år.

Ved ændringer af straffelovgivningen mellem gerningstidspunktet og pådømmelsestidspunktet skal den lovgivning, der gælder på pådømmelsestidspunktet, lægges til grund for spørgsmål om strafbarhed og straf, medmindre ændringen er til skade for tiltalte, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 1. pkt. Det følger heraf, at der ved pådømmelsen af forhold 1 skal anvendes en 5-årig forældelsesfrist, i det omfang, der ikke allerede er indtrådt forældelse efter de tidligere regler.

Forældelsesfristen regnes efter straffelovens § 94 fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.

Tiltalen i forhold 1 a, 1 b og 1 c angår urigtige kvartalsvise momsangivelser for perioderne 1. april 1996 til 31. marts 1997, 1. juli 1997 til 31. december 1998 og 1. maj 1999 til 30. juni 2001, og tiltalen i forhold 1 e angår undladelse af at afgive pligtmæssig angivelse for april kvartal 1997. Det drejer sig om ensartede og næsten fuldstændig kontinuerlige og konsekvente overtrædelser, der alle - uanset at de formelt er begået i forskellige firmaer/selskaber - reelt angår en og samme rengøringsvirksomhed. Retten finder derfor, at disse overtrædelser må betragtes som en fortsat forbrydelse med den virkning, at forældelsesfristen først er begyndt at løbe ved forholdenes ophør i sommeren 2001. Da forældelsesfristen senest er blevet afbrudt ved indgivelse af retsmødebegæring den 28. oktober 2004, er ingen del af strafansvaret forældet, hverken i relation til T2 eller T1.

Skyldsspørgsmålet

Retten lægger i overensstemmelse med T1s egen forklaring til grund, at hun reelt var indehaver og daglig leder af den rengøringsvirksomhed, som først blev udøvet i firmaet H1 og siden fortsatte i selskaberne H2 ApS, H3 ApS og H4 ApS, og at hun som led heri blandt andet forestod bogføringen og afgivelsen af pligtmæssige momsangivelser og underskrev og indsendte alle de omhandlede momsangivelser.

T1 har erkendt, at hun i perioderne 1. april 1996 til 31. marts 1997, 1. juli 1997 til 31. december 1998, 1. maj 1999 til 30. juni 2001 og 1. januar til 31. marts 2002 har angivet salgsmomsen for lavt med i alt 1.019.093 kr. og købsmomsen for højt med i alt 140.714 kr., og at hun har undladt at afgive pligtmæssige momsangivelser for april kvartal 1997 og for perioderne 1. april til 15. maj 2002 og 16. maj til 20. juli 2002 med en salgsmoms på i alt 549.712 kr. og en købsmoms på i alt 151.514 kr., hvorved statskassen er blevet unddraget i alt 1.558.005 kr. i moms.

T1 har bestridt, at hun har haft forsæt til afgiftsunddragelse, men har ikke kunnet give nogen sammenhængende, troværdig og sandsynlig forklaring på, hvordan disse massive og næsten helt kontinuerligt fejlagtige angivelser er fremkommet, og hvorfor hun har undladt at afgive pligtmæssige angivelser i det anførte omfang.

Retten finder det under disse omstændigheder ubetænkeligt at anse bevist, at T1s urigtige angivelser og undladelse af at foretage pligtmæssige angivelser er sket med forsæt til momsunddragelse. T1 er derfor skyldig i tiltalen.

Retten finder efter bevisførelsen ikke grundlag for at afvise T2 og T1s samstemmende forklaringer om, at det reelt alene var T1, som ejede og ledede de omhandlede firmaer/selskaber, hvori rengøringsvirksomheden blev udøvet, og at T2 hverken deltog i eller havde indsigt i det regnskabsmæssige arbejde, herunder afgiftsopgørelsen. Selv om T2 i to perioder var registreret som direktør for henholdsvis H2 ApS og H3 ApS, og at han i hvert fald senest i forbindelse med ophøret af de omhandlede virksomheder må have været klar over, at virksomhederne havde oparbejdet en meget betydelig gæld til det offentlige, finder retten ikke, at der er ført et til domfældelse tilstrækkeligt bevis for at T2 har haft kendskab til de forhold, der er nævnt i anklageskriftet, og der er ikke oplyst om omstændigheder, som kunne give ham anledning til kontrol af regnskabsaflæggelsen. Retten finder i denne forbindelse ikke, at der er ført bevis for, at de tilbud, virksomhederne afgav på rengøringsarbejderne, var åbenbart urentable og forudsatte, at statskassen blev unddraget skyldig moms.

T2 frifindes som følge af det anførte.

Forhold 2-6

Efter V.7s vidneforklaring i forhold 2 lægges det til grund, at arbejdet beskrevet i faktura nr. 984 for en dels vedkommende ikke var aftalt og for en anden dels vedkommende først skulle leveres i marts 2002, og at ingen del af arbejdet var påbegyndt eller udført, da fakturaen blev udfærdiget og belånt.

Efter V.8s vidneforklaring i forhold 3 lægges det til grund, at arbejdet beskrevet i faktura nr. 985 muligvis var aftalt med malerfirmaet G2, men endnu hverken påbegyndt eller udført, da fakturaen blev udfærdiget og belånt.

Efter V.9s vidneforklaring i forhold 4 lægges det til grund, at arbejdet beskrevet i faktura nr. 986 hverken var udført eller aftalt med malerfirmaet G3, da fakturaen blev udskrevet.

Retten finder det efter V.10s vidneforklaring i forhold 5 ikke bevist, at arbejdet beskrevet i faktura nr. 987 ikke var udført, da fakturaen blev udskrevet.

Der er i forhold 6 ikke ført bevis for, at arbejdet beskrevet i faktura nr. 988 ikke var udført, da fakturaen blev udskrevet

T1 har forklaret, at hun den 14. januar 2002 selv udfærdigede de fakturaer, der er omfattet af forhold 2-6, og straks belånte dem hos F1-Factoring i henhold til aftalen mellem F1-Factoring og H3 ApS. Den 15. januar 2002 indbetalte hun de penge, der kom ind ved belåningen, til Told og Skat for at afværge den konkursbegæring, som hun vidste, at ToldSkat da havde indgivet mod H3 ApS.

Retten lægger efter V.6s vidneforklaring til grund, at F1-Factoring i henhold til parternes aftale var forpligtet til at udbetale 80 af de tiltransporterede fordringers pålydende i det omfang, fordringerne fandtes egnet til at indgå i belåningsgrundlaget. Retten lægger efter bevisførelsen desuden til grund, at det var en klar forudsætning for aftalen, at det arbejde, som fakturaen dækkede, var udført, når fakturaen blev udskrevet og sendt til belåning, og at T1 var bekendt med denne forudsætning. T1s forklaring om, at det var helt sædvanligt i rengøringsbranchen, at arbejdet ikke var færdigt, når fakturaen blev udskrevet og belånt, og at factoringselskaberne generelt var bekendt hermed, støttes ikke af vidnet og er heller ikke på anden vis sandsynliggjort, og afvises derfor.

Retten finder det under de anførte omstændigheder bevist, at T1 ved at have udfærdiget og belånt fakturaer som sket i forhold 2, 3 og 4, skønt hun vidste, at H3 ApS var truet af konkurs og dermed ikke kunne påregne at udføre arbejde fremover, forsætligt har påført F1-Factoring risiko for et formuetab på i alt 318.624 kr. T1 er som følge heraf skyldig i overensstemmelse med tiltalen i disse forhold, men frifindes i forhold 5 og 6.

Straffastsættelse

Straffen for T1 fastsættes til fængsel i 1 år 3 måneder og en tillægsbøde på 1.550.000 kr., jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 279, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, sammenholdt med momslovens § 57, stk. 3 og tidligere momslovs § 57, stk. 1. Straffen er til dels en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, samt en fællesstraf, der omfatter den betingede straf i dommen af 19. august 2005, jf. straffelovens § 61, stk. 1.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden fastsættes som nedenfor bestemt.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder den lange sagsbehandlingstid og den omstændighed, at der til dels er tale om en tillægsstraf til den betingede dom af 21. januar 2002, som angik forhold helt ligeartede med forhold 2-4, finder retten det forsvarligt, at gøre frihedsstraffen delvist betinget, jf. straffelovens § 58, stk. 1.

5 måneder af fængselsstraffen skal afsones nu. Resten af frihedsstraffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor.

Rettighedsfortabelse

T1s strafbare adfærd i forhold 1 a -1 f har strakt sig over ca. 6 ½ år og har haft en omfattende og systematisk karakter, og statskassen er i forbindelse hermed blevet unddraget betydelige beløb. Forholdene er i overvejende grad begået i forbindelse med T1s erhvervsudøvelse gennem forskellige selskaber. Der foreligger derfor en sådan nærliggende fare for misbrug i forbindelse med T1s erhvervsudøvelse gennem selskaber, at hun bør frakendes retten til at være stifter af, direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse eller en fond, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt. sammenholdt med § 78. Frakendelsestiden fastsættes til 5 år fra endelig dom, jf. straffelovens § 79, stk. 3.

Erstatning

Efter retsformandens bestemmelse skal T1 inden 14 dage betale erstatning til ToldSkat (nu SKAT) som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T1 straffes med fængsel i 1 år 3 måneder.

5 måneder skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

  1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i 1 år fra i dag.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.550.000 kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte frakendes retten til at være stifter af, direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond i 5 år fra endelig dom

Tiltalte skal inden 14 dage betale 1.053.466 kr. til ToldSkat (nu SKAT).

Tiltalte T2 frifindes.

Tiltalte T1 skal betale den del af sagens omkostninger, som vedrører hende.

Statskassen skal betale den del af sagens omkostninger, som vedrører tiltalte T2.

----------

Vestre Landsrets dom af 31. januar 2008, 1. afdeling, S-3121-06

Byretten har den 15. november 2006 afsagt dom i 1. instans (SS 11.1008/2006).

Tiltalte T1 har påstået frifindelse, herunder for påstanden om rettighedsfrakendelse. Tiltalte har subsidiært påstået formildelse, navnlig således at frihedsstraffen i det hele gøres betinget eventuelt med samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, herunder således at frihedsstraffen i det hele gøres ubetinget, samt at rettighedsfrakendelsen sker indtil videre.

Anklagemyndigheden har på vegne SKAT gentaget erstatningskravet på 1.053.466 kr.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger hertil og har ikke bestridt erstatningskravet størrelsesmæssigt.

Tiltalen i forhold 1 angår rettelig overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og ikke § 84 som anført i byrettens dom.

H1 er rettelig registreret den 1. april 1996.

I forbindelse med ankesagen har Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse.

Tiltalte og vidnerne V.7, V.5 og V.6 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Forklaringer

Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at hun kan henholde sig til sin forklaring for byretten. Hun er uddannet kontorassistent. Der indgik regnskabsfag i uddannelsen, men kun i begrænset omfang. Hun var den reelle ejer af de 4 virksomheder, der er nævnt i anklageskiftet. Det var efter råd fra advokater og revisorer, at hun ikke selv stod som formel ejer af dem. De 4 virksomheder foretog stort set den samme form for rengøring. I perioder var der en hel del ansatte. Regnskaberne blev stort set lavet af revisorer og advokater. Det var i de fleste tilfælde hende selv, der indberettede momsangivelserne til SKAT.

Vedrørende forhold 1 a har tiltalte supplerende forklaret, at hun selv udskrev fakturaerne i H1. Det var mest kontorrengøring, de udførte. Når pengene blev betalt, "gik de i en kasse". Hun mener, at der var en ansat, der førte et egentligt momsregnskab, men det var tiltaltes ansvar, at der blev indberettet korrekte momsangivelser til SKAT. Foreholdt afhøringsrapport af 13. februar 2002, side 3, 3. afsnit, ekstrakten side 192, har tiltalte bekræftet, at hun har forklaret som anført. Hun kan ikke forklare, hvorfor salgsmomsen er angivet for lavt og købsmomsen for højt. Foreholdt, at der var et kvartal, hvor der ikke blev indberettet moms, har tiltalte forklaret, at det skyldes, at SKAT havde taget alle bilagene.

Vedrørende forhold 1 b har tiltalte supplerende forklaret, at H2 ApS overtog driften fra H1. Hun kan ikke huske, om de ansatte også fulgte med over i det nye selskab. V.3 fra R3 Revision blev antaget som revisor. Den dame, der blev ansat til at tage sig af regnskaberne i selskabet, blev efter kort tid afløst af DP. Det var DP, der lavede det meste, og hun fik i nogle tilfælde bistand af R3 Revision. Der blev udarbejdet momsregnskaber. Tiltalte stod selv for indsendelsen af momsangivelserne, men hun tjekkede ikke, om de tal, der var anført, var korrekte, inden hun sendte dem til SKAT. Det var tiltalte, der udstedte fakturaerne i selskabet. I dette selskab havde de fået en del industrirengøring. Det meste arbejde foregik på .... Hun havde løbende kontakt til ansatte, der fulgte op på, at arbejdet blev udført. Hun kan ikke forklare, hvorfor der blev angivet et for lavt beløb vedrørende salgsmoms og for højt beløb vedrørende købsmoms.

Vedrørende forhold 1 c har tiltalte supplerende forklaret, at H3 ApS blev startet, fordi der var masser af arbejde. Dette selskab overtog arbejdsopgaverne fra H2 ApS. Hun udskrev selv fakturaerne. Regnskaberne blev udarbejdet af selskabets revisor. Når hun havde udstedt fakturaer, sendte hun dem til factoring hos F1X Finans, som senere blev opkøbt og skiftede navn til F1-Factoring. Hun tilbageholdt ikke et beløb i selskabet til betaling af moms. Det er rigtigt, at selskabet ikke altid kunne betale den skyldige moms. Hun kan ikke forklare, hvorfor slagsmomsen er angivet for lavt og købsmomsen for højt. Hun tjekkede ikke, om de beløb, der blev anført på momsangivelserne, var korrekte. Hun fik beløbene oplyst fra selskabets revisor. Hun er sikker på, at hun fremsendte alle bilagene til selskabets revisor. Hun mener, at der er kvartaler, hvor beløbene er korrekte, og der kan også have været kvartaler, hvor selskaberne har snydt sig selv i moms.

Vedrørende forhold 1 d har tiltalte vedrørende H4 ApS supplerende forklaret, at dette selskab overtog driften, herunder kunderne, fra H3 ApS. I starten havde selskabet et revisionsfirma, men hendes daværende advokat, advokat KP, foreslog, at hun i stedet henvendte sig til revisor SS, R1 Revision, hvilket hun herefter gjorde. Det var SS, der stod for indberetning af moms, og det er således ikke hende, der har angivet for lavt et beløb vedrørende salgsmoms og for højt vedrørende købsmoms. Hun udstedte fakturaerne, og alle disse sendte hun i en kuvert til SS. Driften i selskabet blev fortsat også efter, at SKAT havde oplyst, at selskabet ikke kunne blive registeret. Da hun fik besked om, at selskabet ikke kunne registreres, kontaktede hun advokat KP, som sagde, at han og revisoren nok skulle ordne det. Advokat KP sagde også, at de bare skulle fortsætte driften. Alle selskabets bilag lå hos R1 Revision. Efter fogedforbuddet var nedlagt i august 2002, kontaktede hun den øverste myndighed inden for SKAT, og hun fik herefter lov til at starte op igen. Hun har ikke været involveret i et selskab ved navn G15-Gruppen ApS. Da H4 ApS ikke kunne registreres, fortsatte driften af rengøringsvirksomheden i et firma ved navn H5. Det skete efter, at tiltalte var blevet kontaktet af revisor SS, der oplyste, at han kendte en person ved navn LL, der gerne ville stifte et selskab, og tiltalte skulle herefter tage sig af kontakten til kunderne. Det er rigtigt, at H4 ApS udstedte fakturaer for udført arbejde, hvor der stod H5 på, men det skyldtes, at de allerede på det tidspunkt havde fået lavet fakturaer påtrykt H5' navn, og så brugte hun dem. Det var ikke fordi, at hun var ved at kanalisere det hele over i H5.

I H1 lavede hun selv momsangivelserne på baggrund af de fakturaer, hun havde. Hun lagde salgsfakturaerne i en bunke og købsfakturaer i en anden.

Den kontorassistent, der var ansat i H2 ApS i de første 3 måneder, lavede stort set ikke noget. DP sagde efterfølgende, at der var en masse fejl i det, den første kontorassistent havde lavet. Tiltalte havde ikke nogen mistanke om, at beløbene i momsindberetningerne var forkerte.

Vedrørende forholdene 2-4 har tiltalte forklaret, at hun faxede fakturaerne til factoringselskabet for at få penge til at betale ToldSkat med for at afværge konkursbegæringen. En del af arbejdet var i gang. Det er nok rigtigt, at der ikke var udført nogen del af arbejdet i forhold 2, da hun udstedte fakturaen den 14. januar 2002. Hun udførte personligt det pågældende arbejde. Efter konkursen ansatte V.7 selv viceværten. Der var indgået en aftale med indehaveren af G2 Malerfirma om, at der skulle udføres arbejde i G10, men tiltalte kan ikke svare på, om der den 14. januar 2002 var udført arbejde for 120.000 kr. Hun var ikke selv ude at gøre rent i G10. SKAT havde sagt til hende, at hvis hun kunne skaffe en stor del af pengene, ville de lade være med at erklære hende konkurs.

I forhold 4 er det en fejl, at fakturaen blev udstedt til malerfirmaet G3. Det var G16 Gruppens malerfirma G17, der skulle have haft fakturaen.

Tiltalte har vedrørende sine personlige forhold supplerende forklaret, at hun i dag ikke har et arbejde. Hun kunne godt tænke sig at tage en uddannelse. Hun og T2 gik fra hinanden for ca. 3 måneder siden. Hun og børnene bor i en lejlighed i København. Børnene er 7, 14 og 18 år. Hun lever af bistandshjælp.

V.7 har supplerende forklaret, at det var i maj 2000, de engagerede H3 ApS til at forestå rengøring. På et tidspunkt købte de også en viceværtydelse, men den ophørte i januar 2002. De fik fakturaer fra H3 ApS, men for ydelser vedrørende februar 2002 og frem fik de fakturaer, hvor der stod H5. Den 14. januar 2002 havde de ikke fået de ydelser, der var anført på fakturaen, som de i øvrigt først modtog den 14. marts 2002. I januar måned var de således slet ikke bekendt med den pågældende faktura. G1 Holding fik efterfølgende leveret de pågældende ydelser, dog ikke viceværtsydelsen. De fratrak beløbet vedrørende viceværtsydelsen på fakturaen og betalte resten. Foreholdt politirapport af 4. december 2003, 2. afsnit, 3.-6. linje, ekstrakten side 267, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske afhøringen, og han erindrer ikke, om han talte med tiltalte. G1 Holding betalte, efter at de havde fået ydelserne i henholdsvis februar og marts måned 2002. Han kan ikke huske, hvem de betalte til. Det er rigtigt, at de har betalt for serviceydelser og rengøring i havneområder. Der var i januar måned en aftale med G16s om, at det pågældende arbejde skulle udføres af H5 i februar og marts måned 2002.

V.5 har supplerende forklaret, at SKAT har taget udgangspunkt i de tal, kontrollen har fået ved gennemgang af det regnskabsmateriale, der har været til stede i virksomheden. Der var nogle udgiftsbilag, men ikke decideret bogføring. Der var ikke ført et løbende bogholderi. Udover selskabernes egne bilag, har SKAT rekvireret bilag fra selskabernes kunder. Generelt er der angivet et for lavt tilsvar, idet slagsmomsen er angivet for lavt og købsmomsen for højt. Det er det samme mønster, der går igen for alle 4 virksomheder. Det er ikke vidnets indtryk, at der er kvartaler, hvor der blev angivet for meget i moms.

SKAT har ikke stemt momstilsvaret af for de enkelte kvartaler, men over en periode - typisk 1 år - således at de 4 kvartaler er lagt sammen. I perioden 1. januar til 30. april 1999 er der ikke konstateret uregelmæssigheder med momsafregningen. De første 3 tiltalebegæringer, var vidnet ikke selv involveret i. Hun har ikke selv været med til at rekonstruere regnskaberne i sagen. Hun har selv lavet samlebilaget, ekstrakten side 231, og hun har været hele sagen igennem og kontrolleret, at tallene er rigtige.

V.6 har supplerende forklaret, at F1X Faktoring på et tidspunkt fusionerede og ændrede navn til F1-Factoring.

Factoringselskabet foretager en løbende kontrol af fakturaerne, men de ringer ikke til debitorerne for at få bekræftet fakturaerne. Det er den virksomhed, der udskriver fakturaen, der stempler fakturaen med oplysning om, at fordringen er overdraget til factoringselskabet og kun med frigørende virkning kan betales dertil. Den 14. januar 2002 modtog de fakturaer fra H3 ApS for i alt 562.535 kr., der blev belånt med godt 450.000 kr. Det var en klar forudsætning for udbetalingen, at arbejdet var udført.

Vedrørende faktura 986 til Malerfirmaet G3, ekstrakten side 260, har vidnet forklaret, at de fik en reaktion fra debitor, der oplyste, at de ikke kendte til denne faktura og derfor ikke ville betale den. Efter indsigelsen sendte F1-Factoring en reklamation til leverandøren og i dette tilfælde tillige til kurator. F1-Factoring modtog ikke en kreditnota vedrørende faktura 986, hvilket ellers ville have været naturligt, hvis den første faktura var udstedt til et forkert firma.

Vedrørende faktura 985 til Malerfirmaet G2 har vidnet forklaret, at malerfirmaet skriftligt meddelte F1-Factoring, at de aldrig havde modtaget fakturaen og ikke fået udført det arbejde, som fakturaen angik.

Vedrørende faktura 984 har vidnet forklaret, at G1 Holding meddelte F1-Factoring, at der var sket en delvis forud fakturering. Der blev efterfølgende betalt 26.078,04 kr. på fakturaen. De resterende godt 57.000 kr. er aldrig blevet betalt. Det eneste beløb, som F1-Factoring har fået betalt på de 3 fakturaer, er beløbet på de 26.078,04 kr. Vidnet har fået oplyst, at tiltalte den 18. januar 2002 meddelte EN, der er ansat i F1-Factoring, at selskabet var gået konkurs. Vidnet kan også af notater i sagen se, at tiltalte nogle dage senere over for EN bekræftede, at det arbejde, der var anført på fakturaerne af 14. januar 2002, ikke var udført. Der har ikke været dividende i konkursboet til simple kreditorer. Han kan ikke se, hvornår F1-Factoring modtog beløbet på 26.078,04 kr. fra G1 Holding, men det var efter konkursen. Foreholdt, at V.7 har forklaret, at G1 Holding betalte både serviceydelser og rengøring på havneområder, har vidnet forklaret, at han ikke kan se, hvilket arbejde beløbet på 26.078,04 kr. dækker. Vidnet kan ikke se, hvilken dato beløbet er betalt, men det var efter konkursen, men inden den 2. september 2002. Det er et beløb, der er betalt. Vidnet har ikke overhørt telefonsamtalerne mellem tiltalte og EN.

Landsrettens begrundelse og resultat

Gerningsperioden i forhold 1 f) ophører den 20. juli 2002. Med denne bemærkninger og af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at overtrædelserne i forhold 1 må betragtes som en fortsat forbrydelse. Forældelsesfristen er derfor begyndt at løbe fra den 20. juli 2002, og det tiltrædes derfor, at ingen del af strafansvaret er forældet. Den omstændighed, at SKAT ikke har opgjort det unddragne beløb kvartal for kvartal kan ikke føre til andet resultat.

Efter tiltaltes egen forklaring var hun reelt indehaver og daglig leder af de 4 virksomheder, der er nævnt i anklageskiftet, og hun indsendte alle de omhandlede momsangivelser. Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført af byretten, at det er bevist, at tiltalte har haft forsæt til momsunddragelse. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig i forhold i som sket.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket i forhold 2-4, dog således at det formuetab, som tiltalte påførte F1-Factoring risiko for, rettelig var på 301.862,40 kr. Det bemærkes, at domfældelsen i dette forhold ligger inden for tiltalen.

Det tiltrædes, at straffen er fastsat som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89 og en fællesstraf, jf. straffelovens § 61, stk. 1.

Ved fastsættelsen af frihedsstraffen må der på den ene side lægges vægt på størrelsen af det unddragne beløb, den systematiske måde momsunddragelserne har fundet sted på, og tiden hvorover unddragelserne har fundet sted. På den anden side må der lægges vægt på den lange tid, der er forløbet, siden forholdene er begået.

Det tiltrædes, at frihedsstraffen er udmålt til fængsel i 1 år 3 måneder.

Navnlig under hensyn til den lange sagsbehandlingstid gør landsretten 1 år af straffen betinget på vilkår som fastsat nedenfor.

Af samme grund nedsætter landsretten endvidere tillægsbøden til 750.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte er frakendt retten til at være stifter af, direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse eller en fond, og at frakendelsen er fastsat til 5 år fra endelig dom.

De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer,

at

den del af frihedsstraffen, der skal afsones, nedsættes til 3 måneder, og at fuldbyrdelse af 1 år af frihedsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra datoen for denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, og at tiltalte i 1 år af prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, samt

 

at

tillægsbøden nedsættes til 750.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Erstatningen skal betales inden 14 dage.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter