Dato for udgivelse
07 May 2008 13:14
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Mar 2008 10:40
SKM-nummer
SKM2008.409.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-1982/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skønsmæssig, skatteansættelse, privatforbrug, negativ, forhøjelse
Resumé

Skattemyndighederne havde beregnet et negativt privatforbrug og på denne baggrund foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4 
Statsskatteloven § 5

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-2 E.B.1.4

Parter

A
(Advokat Svend Erik Holm)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Andreas Medom Madsen)

Afsagt af byretsdommer

Janne Rostrup Hansen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne for indkomståret 2000 med rette eller urette skønsmæssigt har forhøjet sagsøgerens indkomst med 105.000 kr.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 105.000 kr.

Sagsøgte har principalt påstået frifindelse.

Subsidiært har sagsøgte nedlagt påstand om, at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 foretages efter rettens skøn.

Mere subsidiært har sagsøgte nedlagt påstand om, at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Af en købekontrakt dateret den 24. august 2000 og underskrevet af sagsøgeren som sælger og H1X Investment ApS v/LV som køber fremgår, at sagsøgeren overdrager driftsmidler, der er anført i et bilag til købekontrakten, til H1X Investment ApS. I købekontrakten oplyses det, at købesummen er fastsat til 125.000 kr, at købesummen på 125.000 kr. betales kontant, og at sælger med sin underskrift på aftalen kvitterer for modtagelse af beløbet.

Af bilaget til købekontrakten fremgår, at aktiverne, der i alt opgøres til 125.000 kr., består af Paustian reolsystem ( 30.000 kr.), Paustian borde (17.500 kr.), 2 stk. unika fotokunst fra Japan (20.000 kr.), japansk bærbar computer (30.000 kr.), japansk softwarepakke (15.000 kr.), japansk laserprinter (10.000 kr.), og diverse skriveredskaber (2.500 kr.) .

Af en overdragelsesaftale, som angives at være underskrevet den 25. august 2000 af LV som sælger og af sagsøgeren som køber, fremgår, at LV overdrager anparter nominelt 125.000 kr. i selskabet H1X Property ApS til sagsøgeren. Det oplyses, at kursen er fastsat til 100, og at købesummen herfor udgør 125.000 kr., der er betalt kontant. Det erklæres videre, at anparterne er blevet overdraget, og at sælgeren indestår for, at der ingen aktiviteter har været i selskabet til dags dato.

Ved en ekstraordinær generalforsamling den 24. november 2004 ændrede selskabet H1X Property ApS navn til H1 Holding ApS.

Det er videre oplyst, at H1 Holding ApS erhvervede 50 % af anparterne i selskabet H2 ApS ved at overdrage halvdelen af de driftsmidler og det inventar, som sagsøgeren oprindeligt havde solgt til H1X Property ApS (H1 Holding ApS). De øvrige 50 % af anparterne i H2 ApS blev erhvervet af et nyindkøbt selskab, som sagsøgerens samarbejdspartner BB havde erhvervet.

Af H1 Holding ApS' årsregnskab for 2000 - 2001, som er udarbejdet af statsautoriseret revisor R1, fremgår, at selskabskapitalen er i behold, og at materielle anlægsaktiver anføres til 62.500 kr. med fradrag af afskrivninger på 18.299 kr., i alt 44.271 kr.

I en erklæring af 19. april 2006 fra revisor NK, Revisionsfirmaet R1, statsautoriseret revisor, oplyses det:

"Vedr.: A

I forbindelse med ovenståendes erhvervelse af anparterne i H1 Holding ApS, kan vi oplyse at købet foregik således:

A erhvervede anparterne i H1 Holding ApS nom. 125.000 kurs 100 i form af indskud af privat indbo til en samlet værdi af kr. 125.000.

Derefter erhvervede H1 Holding ApS 50 % af anparterne i H2 ApS ved overdragelse af driftsmidler og inventar for en værdi af kr. 62.500 altså halvdelen af de overdragne aktiver til H1 Holding ApS, idet et tilsvarende af BB nyindkøbt selskab erhvervede de øvrige 50 %.

At der efter reglerne i anpartsselskabsloven burde have været indkaldt vurderingsmand og udarbejdet vurderingsberetning, ændrer ikke på det faktum, at der faktisk skete en juridisk bindende overdragelse af aktiver ejet af A, der som modydelse erhvervede anparter i H1 Holding ApS for en værdi af kr. 125.000.

Ved vor revision af regnskabet pr. 31. december 2001 kunne vi endvidere konstatere driftsmidler i et anslået omfang i overensstemmelse med det indskudte på selskabernes adresse.

Endelig kan det oplyses, at driftsmidlerne og inventaret efter det oplyste var anskaffet for midler fra opsparing ved arbejde foretaget i udlandet i forbindelse med uddannelse i Japan."

Ved brev af 8. marts 2005 meddelte Skatteforvaltningen, at sagsøgerens indkomst for året 2000 skønsmæssigt blev forhøjet med 105.000 kr.

Det fremgår, at forhøjelsen var begrundet i, at sagsøgeren i følge SKATS privatforbrugsberegning for indkomståret 2000 havde haft et beregnet, negativt privatforbrug på - 4.138 kr. Ved privatforbrugberegningen var det lagt til grund, at sagsøgeren havde haft en udgift til erhvervelse af anparter på 125.000 kr.

Sagsøgeren har ikke bestridt selve beregningen af privatforbruget, når bortses fra det af SKAT fratrukne beløb på 125.000 kr. i forbindelse med erhvervelsen af anparterne i selskabet H1 Holding ApS.

Skatteankenævnet stadfæstede skatteforvaltningens afgørelse.

Sagen blev indbragt for Landsskatteretten, som den 6. oktober 2006 afsagde kendelse i sagen.

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det må ved sagens afgørelse lægges til grund, at klager har disponeret over kontante midler eller aktiver svarende til 125.000 kr. til erhvervelse af anparterne i H1 Holding ApS.

Klager skal efter skattekontrollovens bestemmelser dokumentere sine adkomstforhold, og der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner.

Klager har ikke ved fremlæggelse af aftaler og fortegnelse over overdragne aktiver dokumenteret eller sandsynliggjort, at han har haft rådighed over ikke selvangivne skattefri midler til finansiering af køb af anparter eller aktiver af tilsvarende værdi.

Klagerens privatforbrug er herved opgjort til -4.138 kr.

Såfremt der påvises et usandsynligt lavt privatforbrug kan den skattepligtige indkomst ansættes skønsmæssigt. Således vil et negativt privatforbrug kunne danne grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Der henvises til UfR 1967-635 H og til TfS 1999.252. Det er således med rette, at klagerens indkomst er ansat skønsmæssigt.

Der er ikke fremlagt oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn. Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor."

Det er under sagen fremlagt en udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at LV har været involveret i en lang række selskaber, som efterfølgende er blevet taget under konkursbehandling.

Parterne er under retssagen enige om, at H1X Property ApS (H1 Holding ApS) må antages at være stiftet uden at kapitalen har været til stede, og at det må lægges til grund, at sagsøgeren ikke har betalt 125.000 kr. kontant for anparterne.

Der er under sagen fremlagt diverse erklæringer, herunder en erklæring af 17. december 1998 fra G1, hvoraf det fremgår, at sagsøgeren fra februar 1997 til december 1998 var ansat hos G1, samt en erklæring af 24. maj 2007 fra sagsøgerens mor CA, hvori det oplyses, at hun i 1999 gav sin søn et Paustian bord og hjalp ham med 60 % af betalingen til et yderligere skrivebord og en reol fra Paustian.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren og af revisor NK.

Sagsøgeren har forklaret, at han som det fremgår af udtalelsen af 17. december 1998 fra G1 blev ansat hos G1, der ønskede at komme ind på det japanske marked. Han gik på daværende tidspunkt på Handelshøjskolen, hvor han læste økonomi og japansk. Han arbejdede for G1 i Japan, hvor han etablerede et kontor og fik igangsat en produktion med tegneserier. Samtidig læste han på universitetet i Japan. Han taler og skriver flydende japansk. Han købte i Japan en bærbar computer, en softwarepakke og en laserprinter, som han tog med hjem til Danmark. På daværende tidspunkt kunne man ikke købe computere og printere i Danmark, der kunne skrive og udskrive på japansk. Computeren kostede omkring 20.000 kr. softwarepakken kostede 7.-9.000 kr. og printeren kostede 7.-8.000 kr. Han købte endvidere 2 fotokunstbilleder på et galleri for at have et minde om opholdet i Japan. Han købte tingene kort tid før han rejste tilbage til Danmark i begyndelsen af 1999.

Sagsøgeren og hans ven BB besluttede at etablere en virksomhed, der skulle lave eksportfremstød for Udenrigsministeriet. De etablerede derfor et personligt firma i slutningen af 1999. Virksomheden blev formelt etableret pr. 1. januar 2000. Sagsøgeren var stadig studerende. De lejede et billigt lokale og indrettede lokalet med ting fra deres hjem. Sagsøgeren medbragte et Paustian reolsystem og borde til virksomheden. Endvidere medbragte de hver deres computer m.m. til virksomheden. De havde store planer, og banken foreslog, at der blev oprettet et holdingselskab. Sagsøgeren stiftede ikke selv et holdingsselskab, da han ikke havde 125.000 kr. Han og BB henvendte sig til statsautoriseret revisor R1 og sagde, at de havde hørt, at man i stedet kunne indskyde ting i et selskab til en værdi af 125.000 kr. Revisor sagde, at der i så fald skulle laves en vurderingsberegning, men at han havde en anden idé. Revisor oplyste, at de kunne købe et firma af LV. De skulle så sælge ting til LV for 125.000 kr., som de ville få 125.000 kr. for. LV kunne så skyde tingene ind i selskabet og hive pengene ud af selskabet. De fik at vide, at de på den måde kunne betale 125.000 kr. Revisor tog herefter kontakt til LV, og der blev afholdt et møde hos revisor, hvor NK, LV, BB og sagsøgeren var til stede. Under mødet underskrev sagsøgeren købekontrakten dateret 24. august 2000 og overdragelsesaftalen datereret 25. august 2000. Kontrakterne blev således underskrevet samtidig. Beløbene i købekontrakten og i overdragelsesaftalen udlignede hinanden. Sagsøgeren fik ikke 125.000 kr., og sagsøgeren betalte heller ikke 125.000 kr. kontant, således som det fremgår af overdragelsesaftalen. Der var således ikke 125.000 kr. på bordet.

Sagsøgeren og BB havde bilaget med værdiansættelserne med til mødet. Værdiansættelsen af sagsøgerens aktiver til 125.000 kr. er sagsøgerens tal. LV sagde, at kan også kunne indskyde kuglepenne. Værdiansættelserne passede ikke med det som sagsøgeren havde givet for tingene. Sagsøgeren havde givet mindre for tingene. Sagsøgeren troede, at konstruktionen var i orden, når han havde henvendt sig til en statsautoriseret revisor.

For de to holdingselskaber og selskabet H2 ApS betalte han og BB i alt 26.000 kr. + moms til LV. Det var H2 ApS, der betalte beløbet, som han er næsten sikker på blev bogført som en udgift i datterselskabet.

Virksomheden lavede to eksportfremstød før slutningen af 2003, hvor BB holdt op og et eksportfremstød efter dette tidspunkt. Det første eksportfremstød fandt sted i slutningen af 2000, hvor sagsøgeren og BB tog til Kina og bl.a. åbnede et kontor. Fra midten/ slutningen af 2000 kunne sagsøgeren leve af virksomheden. Derudover havde han aktiviterer med møbelsalg. BB bor i dag i Kina.

Selskabet er udelukkende gået konkurs fordi Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har smidt sagsøgerens regnskaber væk.

NK har forklaret, at han er uddannet regnskabsassistent og har arbejdet som revisor i 20 år. Han er ansat hos statsautoriseret revisor R1, hvor han også var ansat i 2000. Revisonsfirmaet var revisor for H2 ApS i 2000. Sagsøgeren stiftede ikke selv et selskab, da han ikke havde den fornødne kapital. Revisonsfirmaet oplyste, at der var en mulig måde at løse kapitalproblemet på og kontaktede LV. LV havde meddelt, at hans advokat havde sagt god for lovligheden af konstruktionen. Vidnet var til stede under mødet i revisionsfirmaet med sagsøgeren, BB og LV. Købekontrakten og overdragelsesaftalen blev underskrevet samtidig. Det var sagsøgeren selv der havde foretaget værdiansættelsen af aktiverne. Vidnet var ikke involveret i dette. Der fandt ingen betaling sted, mens vidnet var til stede. Vidnet var bekendt med, at der ikke var aktiver i selskabet, og man selv skulle indskyde aktiver. På den måde kunne man omgå reglerne om apportindskud og således undgå en sagkyndig vurdering af aktiverne. Det var altid fremgangsmåden med disse selskaber, at erhververen kom med aktiver. Disse nul-selskaber har revisionsfirmaet ikke beskæftiget sig med siden 2001/2002.

Foreholdt H1 Holding ApS' balance pr. 31. december 2001 i resulatopgørelsen for det første regnskabsår forklarede vidnet, at han under revisionen så nogle af aktiverne i virksomheden, men at han ikke forholdt sig til værdiansættelserne. Han lagde sagsøgerens værdiansættelser til grund med fradrag af afskrivninger.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand anført følgende

Denne sag er blevet startet af skattemyndighederne på grundlag af en antagelse om, at sagsøgeren i indkomståret 2000 har været i besiddelse af et kontantbeløb på 125.000 kr., som af sagsøgeren skulle være anvendt til erhvervelse af anpartskapitalen i selskabet H1X Investment ApS, CVR-nr. ..., der ændrede navn til H1 Holding ApS.

Grundlaget for denne sag er således udelukkende skattemyndighedernes antagelse om, at sagsøgeren i 2000 til køb af den nævnte anpartskapital nødvendigvis må have disponeret over et kontantbeløb på 125.000 kr.

Hvis det antages, at sagsøgeren i 2000 har anvendt 125.000 kr. til erhvervelse af anpartskapitalen i H1 Holding ApS, og hvis en sådan udgift på 125.000 kr. medtages ved en såkaldt privatforbrugsopgørelse, når skattemyndighederne ved beregning af sagsøgerens privatforbrug for 2000 frem til, at dette har været negativt med 4.138 kr.

Skattemyndighederne har derfor skønsmæssigt forhøjet sagsøgerens indkomst for indkomståret 2000 med 105.000 kr., således at sagsøgeren herefter har haft de til dækning af et privatforbrug nødvendige indtægter.

Selskabet H1X Investment ApS, der ændrede navn til H1 Holding ApS, er imidlertid stiftet, uden at selskabets kapital har været til stede. Det bemærkes i denne forbindelse, at sagsøgte har undladt at tage stilling til opfordringer fra sagsøgeren. Det kan derfor som ubestridt lægges til grund, at selskabet er stiftet, uden at kapitalen har været til stede.

Det er åbenbart, at sagsøgeren ikke har betalt 125.000 kr. for et "tomt" selskab.

Sagsøgte anerkender da også nu, at sagsøgeren ikke har betalt 125.000 kr. kontant for anpartskapitalen i selskabet H1X Investment ApS (H1 Holding ApS).

Som anført, er skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst for indkomståret 2000 alene baseret på en antagelse om, at sagsøgeren i 2000 disponerede over et kontantbeløb på 125.000 kr., som blev anvendt til køb af den nævnte anpartskapital.

Parterne er i dag enige om, at denne antagelse er forkert, og det er således åbenbart, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse er både åbenbart urimelig og udøvet på et klart fejlagtigt og ufuldstændigt grundlag.

Sagsøgeren og BB har via deres fælles driftsselskab H2 ApS, som de ejede via hvert deres holdingselskab, henholdsvis H1 Holding ApS og H3 Holding ApS, afholdt udgifter på i alt 29.600 kr. til etablering af denne selskabskonstruktion.

Udgiften på 26.000 kr. til LV/G2 ApS for de nævnte selskaber er i god overensstemmelse med SKATS egne oplysninger om, hvad det koster at erhverve et sådant tomt selskab. Det hedder således i en artikel fra Skatterevisoren 2005:

"Rullende kapital" - er det et problem for SKAT? blandt andet:

"Også i dag omgår kreative mennesker kapitalkravet ved at stille sikkerheden ved selskabets stiftelse/start, og kort tid efter - timer, dage - fjerne kapitalen. Ved rullende kapital systematiseres processen ved at benytte den netop fjernede kapital som sikkerhed ved stiftelse af næste selskab, og næste selskab o.s.v. Konceptet er ulovligt men billigt, og tiltrækker derfor personer med bla. økonomiske problemer. Købes et skuffeselskab efter reglerne, skal der nemlig betales for stiftelsen og anpartskapital. Typisk 140.000 kr. Købes derimod et "rullende kapital" skuffeselskab, koster det typisk omkring 10.000 kr. - ofte mindre."

Når sagsøgte anfører, at "det er uklart, hvorfor sagsøgeren "antager", at et selskab ved navn H2 ApS skulle betale sælgeren af anparterne i H1X Investment ApS", er dette illustrerende for den lidt nedladende holdning, som udvises fra sagsøgtes side i denne sag.

H2 ApS er det af sagsøgeren og BB via deres respektive holdingselskaber ejede driftsselskab. Dette selskab drev den virksomhed, som sagsøgeren og BB havde startet op i personligt regi.

Ved stiftelse af et selskab er det helt sædvanligt at lade selskabet afholde omkostningerne til stiftelse af selskabet m.v. - det skal i denne forbindelse for en ordens skyld bemærkes, at det tidligere gældende krav om tegning til overkurs, så kapitalen var intakt også efter afholdelse af omkostninger til stiftelse m.v., ikke længere er gældende - og der kan derfor efter sagsøgerens opfattelse ikke være noget overraskende i, at sagsøgeren og BB har ladet det fælles driftsselskab afholde udgifterne ved etableringen af den omhandlede selskabsstruktur.

Ordet "antager" knytter sig i øvrigt til en bemærkning om betaling til LV via G2 ApS.

Selv om sagsøgeren selv havde betalt halvdelen af udgifterne, ville dette ikke have givet grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens indkomst, da skattemyndighederne selv har lagt til grund, at sagsøgeren havde mulighed for at disponere over 20.000 kr., nemlig forskellen mellem det kontantbeløb på 125.000 kr., som skattemyndighederne antog sagsøgeren disponerede over og så den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst på 105.000 kr.

Der kan således heller ikke i den faktisk foretagne betaling for selskaberne findes noget grundlag overhovedet for en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000.

Grundlaget for den af skattemyndighederne oprindeligt foretagne skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 er bortfaldet fuldstændigt, da sagsøgte i dag selv erkender, at sagsøgeren ikke har betalt 125.000 kr. kontant for anpartskapitalen i selskabet H1X Investment ApS (H1 Holding ApS).

Essensen i denne sag er herefter, at sagsøgte forsøger at få en af skattemyndighederne på et helt andet grundlag foretaget skønsmæssig ansættelse erstattet med en af Retten på et helt nyt grundlag foretaget skønsmæssig ansættelse, idet sagsøgte nu forsøger at få Retten til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 baseret på en antagelse om, at sagsøgeren i 2000 har disponeret over et kontantbeløb på 125.000 kr. til køb af de i oversigten under "A" anførte indskudte aktiver i selskabet.

Det må være åbenbart, at en sådan ny skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 i givet fald under ingen omstændigheder skal træffes af Retten, men derimod af ligningsmyndigheden. Når grundlaget for den oprindelige ansættelse af indkomsten, således som tilfældet er i denne sag, bortfalder, skal der - såfremt Retten ikke måtte mene at kunne give sagsøgeren medhold - ske hjemvisning af sagen til ligningsmyndigheden.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at hverken ligningsmyndigheden eller skatteankenævnet har forholdt sig til det af sagsøgte nu fremførte synspunkt om, at sagsøgeren i 2000 har disponeret over et kontantbeløb på 125.000 kr., som skulle være anvendt til indkøb af de aktiver, som blev overdraget til H1X Investment ApS (H1 Holding ApS).

Sagsøgeren har heller ikke haft lejlighed til over for skattemyndighederne at redegøre for hans erhvervelse af de pågældende aktiver m.v.

Synspunktet om, at den oprindelige antagelse om, at sagsøgeren havde disponeret over et kontantbeløb, på 125.000 kr. til køb af anparter, kunne erstattes af en antagelse om, at sagsøgeren havde disponeret over et kontantbeløb på 125.000 kr. til køb af aktiver af tilsvarende værdi, fremkom i Landsskatterettens kontors indstilling af 11. maj 2006, som sagsøgerens advokat modtog den 15. juni 2006.

Efter at sagsøgerens advokat ved brev af 15. juni 2006 havde meddelt Landsskatteretten, at han var sygemeldt, meddelte han ved brev af 30. juni 2006 Landsskatteretten, at begæringen om retsmøde blev fastholdt.

Ved brev af 17. juli 2006 meddelte Landsskatterettens kontor, at kontoret ville indstille, at der ikke blev afholdt retsmøde, hvilket sagsøgerens advokat protesterede mod ved brev af 3. august 2006. Uden at besvare dette brev afsagde Landsskatteretten kendelsen af 6. oktober 2006, som blev fremsendt ved brev af samme dato.

Det skal i denne forbindelse tillige bemærkes, at det først i 2007 er blevet klarlagt, at skattemyndighederne var bekendt med, at stifteren af det i denne sag omhandlede selskab H1X Investment ApS, CVR-nr...., der ændrede navn til H1 Holding ApS, Advokatfirma R2, havde stiftet en række selskaber, uden at indskudskapitalen havde været til stede, og at sådanne selskaber, som det fremgår af det ovenfor fra Skatterevisoren 2005 citerede, kunne erhverves for 10.000 kr. eller mindre. Landsskatteretten var således heller ikke bekendt med disse oplysninger, som gav en forklaring på, hvordan det overhovedet var muligt at erhverve et anpartsselskab uden at disponere over 125.000 kr. eller aktiver med en tilsvarende værdi.

Det er i dag, hvor sagsøgte har erkendt, at selskabet H1X Investment ApS må antages at være stiftet uden at kapitalen var til stede, og at sagsøgeren ikke har betalt 125.000 kr. for anpartskapitalen i dette selskab, åbenbart, at også Landsskatterettens kendelse hviler på et klart fejlagtigt og ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten har oven i købet afskåret sagsøgeren fra muligheden for direkte over for retsmedlemmerne at redegøre for sagen.

På denne baggrund må det være åbenbart, at Retten hverken kan tage sagsøgtes principale eller subsidiære påstand til følge, da dette i givet fald vil indebære, at Retten foretager en helt ny skønsmæssig ansættelse på et grundlag, som ligningsmyndigheden ikke har forholdt sig til.

Såfremt Retten ikke måtte mene at kunne give sagsøgeren medhold, skal sagen derfor hjemvises til ligningsmyndigheden.

Der kan dog ej heller gives sagsøgte medhold i sagsøgtes mere subsidiære påstand, da der ikke er grundlag for sagsøgtes antagelse om, at sagsøgeren i 2000 har anvendt 125.000 kr. til køb af aktiver.

For at kunne opretholde "afstraffelsen" af sagsøgeren i form af en øget skattebetaling, fordi han har erhvervet et ulovligt stiftet anpartsselskab, lægger sagsøgte til grund, at de af sagsøgeren til selskabet overdragne aktiver har en værdi på i alt 125.000 kr., selv om sagsøgte naturligvis fuldt ud er klar over, at der ikke er tale om aktiver indkøbt i 2000 med en værdi på 125.000 kr., da sagsøgeren i så fald blot havde stiftet H1 Holding ApS efter reglerne om apportindskud i anpartsselskabslovens § 7.

Når sagsøgeren og BB valgte at etablere selskabskonstruktionen ved køb af selskaberne af LV, var det jo netop, fordi de hverken disponerede over kontanter eller aktiver med den fornødne værdi til at foretage en selskabsstiftelse efter reglerne om stiftelse i anpartsselskabsloven.

Hertil kommer, at de omhandlede aktiver, som er oplistet listen over indskudte aktiver under "A", og som har været benyttet i den før selskabsetableringen personligt drevne virksomhed, er erhvervet forud for 2000, og således under ingen omstændigheder kan danne grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens indkomst for 2000.

De overdragne effekter af japansk oprindelse - 2 stk. unika kunst, japansk bærbar computer, japansk softwarepakke og japansk laserprinter - er erhvervet i 1998, mens sagsøgeren arbejdede i Japan. Dette er bekræftet ved erklæring fra BB af 16. maj 2007 og erklæring fra SS af 21. maj 2007.

Paustian møblerne er erhvervet for størstedelens vedkommende som gave i 1999. Dette er bekræftet ved erklæring fra sagsøgeren moder af 24. maj 2007.

Det er muligt, at sagsøgte finder det bemærkelsesværdigt, at sagsøgeren ikke i dag kan fremlægge kvitteringer og lignende vedrørende erhvervelsen af disse aktiver. Sagsøgte ser imidlertid i denne forbindelse helt bort fra, at spørgsmålet om dokumentation for erhvervelsen af disse aktiver først blev et tema i 2007, hvor det ville have været mere bemærkelsesværdigt, hvis sagsøgeren havde været i besiddelse af kvitteringer og lignende for blandt andet de i 1998 foretagne private indkøb af "2 stk. unika kunst, japansk bærbar computer, japansk softwarepakke og japansk laserprinter".

Det skal i denne forbindelse endvidere bemærkes, at sagsøgte ikke har taget skridt til at søge de af BB og SS afgivne erklæringer uddybet eller lignende ved indhentelse af supplerende erklæringer, og at det således kan lægges til grund, at disse erklæringers rigtighed ikke bestrides.

Sagsøgte er naturligvis fuldt ud klar over, at denne sag ikke har økonomisk værdi, der kan give grundlag for at hente BB, der arbejder for G3 Company i Kina, og/eller SS, der arbejder for G4 i Japan, til Danmark for at afgive forklaring i denne sag. Hvis sagsøgte måtte have ment, at der kunne være anledning til at stille spørgsmålstegn ved de afgivne erklæringer, ville sagsøgte derfor selvfølgelig have søgt sådanne tvivlsspørgsmål afklaret ved at anmode om indhentelse af supplerende erklæringer. Det har sagsøgte ikke gjort, fordi der heller ikke fra sagsøgtes side er grundlag for at betvivle erklæringernes rigtighed.

De i denne sag omhandlede aktiver, som er oplistet i listen over indskudte aktiver under "A", er erhvervet før 2000, og det er derfor udelukket, at sagsøgerens erhvervelse af disse aktiver på nogen måde kan berettige sagsøgte til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens indkomst for indkomståret 2000.

Den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 med 105.000 kr. er utvivlsomt åbenbart urimelig og udøvet på et klart fejlagtigt og ufuldstændigt grundlag, hvorfor der skal gives sagsøgeren medhold i den af sagsøgeren nedlagte påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst med 105.000 kr.

Sagsøgte har til støtte for sin påstande anført

Sagsøgte har indledningsvis anført, at sagsøgte ikke længere gør gældende, at sagsøgeren har betalt i alt kr. 125.000,- kontant til LV for købet af anparterne i selskabet H1X Investment ApS. Baggrunden herfor er, at det må lægges til grund, at selskabet H1X Investment ApS i august 2000 ikke havde en anpartskapital på kr. 125.000,-. Dette giver imidlertid ikke Skatteministeriet anledning til at ændre de nedlagte påstande. Sagsøgte gør i øvrigt stadig gældende, at sagsøgeren har betalt et mindre beløb til LV for købet af anparterne i selskabet H1X Investment ApS, men at dette beløb ikke er så stort som kr. 125.000,-.

Det er gjort gældende, at SKAT har været berettiget til at ansætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt, idet de selvangivne oplysninger ikke har levnet plads til et antageligt privatforbrug for sagsøgeren, jf. herved UfR 1967.635 H og SKM0002.70.HR.

Selv om det lægges til grund, at sagsøgeren reelt har erhvervet anpartskapitalen i selskabet H1X Investment ApS for et lavere beløb end kr. 125.000,-, har sagsøgeren i indkomståret 2000 - udover købsprisen for anparterne - anvendt minimum kr. 125.000,- på indkøb af aktiver. Dette medfører ligeledes, at privatforbruget kan opgøres til kr. -4.138,- eller et endnu lavere beløb. Dette fremgår også af Landsskatterettens kendelse.

Når en skatteyder oplyser, at han i et bestemt indkomstår har indskudt aktiver til en værdi af kr. 125.000,- i et anpartsselskab, skal SKAT naturligvis lade dette beløb indgå i privatforbrugsopgørelsen i det år, hvor indskuddet er foretaget, medmindre skatteyderen godtgør, at erhvervelsen af aktiverne ikke har belastet hans privatforbrug i "indskudsåret".

Det er videre naturligt, at sagsøgeren - der selv har anført, at han har afstået aktiver til en værdi af kr. 125.000,- i indkomståret 2000 - er nærmest til at dokumentere, hvornår aktiverne er erhvervet og til hvilken pris.

Det er således sagsøgeren, der bærer den skærpede bevisbyrde for, at han enten i indkomståret 2000 modtog ikke-selvangivne, skattefrie kontantbeløb, som medgik til dækning af husstandens udgifter, herunder køb af aktiverne, eller at han før indkomståret 2000 købte aktiver til en værdi af kr. 125.000,-, der var tilstede i indkomståret 2000.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at sagsøgeren ikke har fremlagt objektiv dokumentation i form af kvitteringer og lignende for, at han på noget tidspunkt før indkomståret 2000 købte og ejede de aktiver, der er nævnt i opgørelsen over indskudte aktiver.

Det er endvidere naturligt at lægge til grund, at når aktiverne i form af reoler, computere, software m.v. havde en værdi af kr. 125.000,- i august 2000, var de erhvervet kort tid før indskudstidspunktet. Der er således tale om aktiver, der traditionelt taber hurtigt i værdi.

Udover køb af aktiver til en værdi kr. 125.000,-, der er indskudt i selskabet, gøres det også gældende, at sagsøgeren har haft udgifter til selve købet af selskabet. Selv om sagsøgeren ikke har betalt kr. 125.000,- til LV, er det naturligt at lægge til grund, at sagsøgeren trods alt har betalt et mindre beløb til LV for købet af anparterne. Dette beløb skal også "belaste" sagsøgeren privatforbrug. Det er uklart, hvorfor sagsøgeren "antager", at et selskab ved navn H2 ApS skulle betale sælgeren af anparterne i H1X Investment ApS, og det af sagsøgeren herom anførte bestrides som udokumenteret.

Hvis en skatteyder vil have tilsidesat et skøn foretaget af SKAT, må skatteyderen løfte sin bevisbyrde for, at skønnet er åbenbart urimeligt eller udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. eksempelvis SKM2005.368.HRog SKM2007.130.VLR. Kun hvis en skatteyder kan godtgøre dette, vil domstolene tilsidesætte skønnet.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke i denne sag har godtgjort, at skønnet er åbenbart urimeligt eller udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at byretten - mod forventning - eksempelvis måtte finde, at det udøvede skøn skal tilsidesættes helt eller delvist og/eller, at nogle af de indskudte aktiver var erhvervet før indkomståret 2000.

Den mere subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at byretten - mod forventning - eksempelvis måtte finde, at det udøvede skøn skal tilsidesættes helt eller delvist og/eller, at nogle af de indskudte aktiver var erhvervet før indkomståret 2000 og at retten ikke ønsker at sætte sit eget skøn i stedet for SKATs.

Sagsøgte har videre anført

Det er ukorrekt, når sagsøgeren anfører, at sagen kun kan hjemvises, idet der er fremkommet nye oplysninger for retten. Helt generelt bemærkes, at parterne i skatteretssager naturligvis kan indhente supplerende oplysninger og fremlægge disse og/eller fremsætte nye anbringender med betydning for det spørgsmål, der er til prøvelse. Der kan eksempelvis henvises til dommen SKM2005.456.HR, og Skatteforvaltningsloven med Kommentarer, Poul Bostrup m.fl., side 599, om lovens § 48, hvoraf fremgår, at

"Bestemmelsen angiver adgangen til at inddrage nye spørgsmål under retssagen. Der gælder ingen særlige begrænsninger for at fremsætte nye påstande og anbringender med hensyn til spørgsmål, som har været inddraget under den administrative klagebehandling".

I relation til den konkrete sag har det i øvrigt ikke betydning for den skønsmæssige forhøjelse, at sagsøgte gør ikke længere gældende, at sagsøgeren har betalt i alt kr. 125.000,- kontant til LV for købet af anparterne i selskabet H1X Investment ApS, men i stedet gør gældende, at sagsøgeren i indkomståret 2000 - udover købsprisen for anparterne - har anvendt minimum kr. 125.000,- på indkøb af aktiver. Dette medfører ligeledes, at privatforbruget kan opgøres til kr. -4.138,- eller et endnu lavere beløb.

For så vidt angår de af sagsøgeren fremlagte erklæringer - der ikke er indhentet i overensstemmelse med retsplejelovens § 297 - er sagsøgte af den opfattelse, at disse ikke kan tillægges nogen bevisværdi. Sagsøgte har derfor ikke haft nogen anledning til, at søge de "afgivne erklæringer uddybet eller lignende ved indhentelse af supplerende erklæringer,". Det er sagsøgtes opfattelse - som det har været under hele sagen - at det er udokumenteret, at sagsøgeren før indkomståret 2000 købte aktiver af en værdi af kr. 125.000,-, der var tilstede i indkomståret 2000.

Det er sagsøgtes opfattelse, at sagsøgeren ikke kan løfte sin bevisbyrde for, at han på noget tidspunkt før indkomståret 2000 købte og ejede de aktiver, der er nævnt i bilaget til købekontrakten uden at fremlægge objektiv dokumentation i form af kvitteringer og lignende herfor.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger i overensstemmelse med parterne enighed til grund, at selskabet H1X Investment ApS må antages at være stiftet uden at kapitalen har været til stede, og sagsøgeren ikke betalte 125.000 kr. kontant for erhvervelsen af anparterne i selskabet i 2000.

Sagsøgte har under forberedelsen af sagen subsidiært gjort gældende, at sagsøgeren i indkomståret 2000 har anvendt minimum 125.000 kr. på indkøb af aktiver. Af Landsskatterettens kendelse fremgår endvidere, at afgørelsen hviler på en forudsætning om, at sagsøgeren har disponeret over kontante midler på 125.000 kr. i indkomståret til køb af enten anparter eller aktiver. Der er under disse omstændigheder ikke hjemmel til at undlade at tage dette anbringende under påkendelse. Det forhold, at skatteforvaltningens afgørelse og afgørelsen fra Skatteankenævnet alene ses at hvile på en forudsætning om, at anpartskapitalen er erhvervet kontant for 125.000 kr. kan ikke tillægges betydning.

Det er oplyst i de foreliggende skriftlige dokumenter i sagen, herunder bilaget til købekontrakten og erklæringen fra revisor NK af 19. april 2006, som sagsøgeren ved sagsanlægget bl.a. henviste til for så vidt angår sagsforløbet, at aktiverne, der blev solgt/indskudt i selskabet havde en samlet værdi på 125.000 kr.

Sagsøgeren har efterfølgende forklaret, at aktiverne havde en lavere værdi end 125.000 kr. og har oplyst, at værdiansættelsen af aktiverne i henhold til tillægget til købekontrakten blev foretaget af ham selv.

Under sagen har sagsøgeren endvidere fastholdt, at aktiverne er erhvervet før indkomståret 2000, hvorfor erhvervelsen af aktiverne ikke kan påvirke indkomstopgørelsen for 2000.

Henset til sagsøgerens egne oplysninger om aktivernes værdi under sagsforløbet og de foreliggende erklæringer herom sammenholdt med manglende objektive beviser for værdien af aktiverne i 2000 og tidspunktet for erhvervelsen af aktiverne er det uanset sagsøgerens forklaring og oplysningerne om det erhvervede skuffeselskabs kapitalforhold ikke godtgjort, at aktiverne var erhvervet før 2000 eller havde en lavere værdi end 125.000 kr.

Retten finder det på baggrund heraf ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens indkomst for indkomståret 2000 hviler på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at ansættelsen har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansætttelse af sagsøgernes indkomst for indkomståret 2000, og sagsøgtes frifindelsespåstand tages således til følge som nedenfor anført

Med sagens omkostninger forholdes således, at sagsøgeren skal betale 26.301,25 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte. Heraf dækker 25.000,00 kr. udgift til advokatbistand samt 1.301,25 kr. udgift til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, A 26.301,25 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter