Dato for udgivelse
25 Mar 2008 11:18
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
07 Feb 2008 10:44
SKM-nummer
SKM2008.252.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1666-0684
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Motorkøretøjer
Emneord
Fradrag for moms, udgifter, anskaffelse, varebiler, tillæg, blandet anvendelse
Resumé

En vikarservicevirksomhed fik medhold i, at de indkøbte biler til virksomhedens personale alene blev anvendt efter reglerne i momslovens § 41, stk. 1. Virksomheden godtgjorde, at selv om bilerne var parkeret på personalets bopæl uden for arbejdstid, blev bilerne udelukkende anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Der blev lagt vægt på, at arbejdets karakter medførte geografisk skiftende arbejdspladser for personalet, og at bilerne var udstyret med særligt værktøj i form af sikkerhedsudstyr m.v. Desuden havde virksomheden overfor personalet klart tilkendegivet, at privat benyttelse af bilerne var forbudt. (Dissens)

Reference(r)

Momsloven § 41, stk. 1

Vægtafgiftsloven § 2, stk. 1 og 3

Henvisning
Momsvejledning 2008-1 J.2.4.1
Henvisning
Momsvejledning 2008-1 Q.2.4.2

Klagen skyldes for det andet, at regionen har truffet afgørelse om tillæg for blandet anvendelse af varebiler i henhold til vægtafgiftslovens § 2.

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentrets afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

A (fremover benævnt virksomheden) drives i foreningsregi. Virksomhedens formål er at yde vikarbistand indenfor landbrug og byggeri i forbindelse med sygdom, ferie og andet. Vikarbistanden kan ydes til såvel medlemmer af foreningen, som til ikke medlemmer. Foreningen har ca. 1000 medlemmer.

Virksomheden har for tiden ansat 80 heltidsvikarer og 20 deltidsvikarer.

Virksomheden havde i 2005 en omsætning på 24.102.080 kr.

I perioden fra den 3. december 2003 til 31. januar 2005 købte virksomheden fire varebiler på gule plader, af mærket Citroën Berlingo 1,9 D Cityvan. Virksomheden afløftede indgående moms med i alt 77.134 kr. i forbindelse med købene. Beløbet er specificeret således:

3. december 2003

bil nr. 1

19.703 kr.

16. april 2004

bil nr. 2

18.772 kr.

16. april 2004

bil nr. 3

19.244 kr.

31. januar 2005

bil nr. 4

19.415 kr.

Ifølge det oplyste er bilerne forsynet med reklamer og anhængertræk, men ikke specialindrettede i et omfang, der kan sidestilles med en montørvogn.

Varebilerne er indkøbt til brug for ansatte vikarer til kørsel ud til virksomhedens kunder. De ansatte vikarer, der har en firmabil til rådighed, har bilen med hjem til bopælen, og kører således altid fra bopæl til arbejdsplads - og retur. Uden for arbejdstiden står firmabilerne på de ansattes private bopæl. I weekender vil bilen være parkeret på de ansattes bopæl, uanset om den pågældende har vagt eller ej. I ferier vil bilen stå parkeret ved virksomheden.

De ansatte, der har en firmabil til rådighed, har underskrevet en bilaftale, hvoraf fremgår:

"Regler for bil stillet til rådighed af virksomheden:

  1. Bilen må kun benyttes til transport mellem hjem og arbejdssted, hvis dette ikke overholdes står vikaren selv inde for et mellemværende med Told og Skat.

    Uddrag af bekendtgørelse vedr. fri bil:

    "Ansatte der har tilkaldevagt fra bopælen, og som tager firmaets bil med hjem, anses ikke for af den grund at have fri bil. Ansatte der kører i en firmabil på gule plader, på hvilken firmaet har fratrukket momsen, anses ikke for at have fri bil, hvis kørslen er lovlig efter momsreglerne.

    Privat kørsel beregnes altid som 25 % af bilens værdi dog min. 160.000 kr. og max. 450.000 kr."

    Dvs. hvis der køres privat i en bil som er stillet til rådighed af xxx koster det: 160.000 kr. x 25 % = 40.000 kr. som bliver lagt oven i indkomsten til beskatning.

  2. Der skal føres nøjagtig køreregnskab (arbejdssedler)

  3. Bilen skal holdes ren både ud- og indvendig, ved misligholdelse kan vikaren blive pålagt at betale udgifter i forbindelse med rengøring.

  4. Bilen skal altid holdes i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

  5. Den foreskrevne service skal overholdes

  6. Ved fratrædelse skal bilen afleveres i pæn og rengjort stand.

  7. I ferier og længerevarende sygdom kan virksomheden disponere over bilen.

    Virksomhedens repræsentant har oplyst, at de medarbejdere der har en gul-plade bil til rådighed, også har egen bil til privat anvendelse. Da de ansatte ofte skal møde tidligt om morgenen og tillige arbejde til sent om aftenen, hvor det ikke er muligt at befordre sig med offentligt transport, er det nødvendigt at medarbejderne har en bil at transportere sig med. Det er blevet oplyst, at en medarbejder i gennemsnit har 70 forskellige arbejdspladser på et år. Nogle medarbejdere kan være mange dage på den samme arbejdsplads og andre kan skifte næsten dagligt.

    Virksomhedens ansatte medbringer selv sikkerhedsudstyr i form af sikkerhedsfodtøj og støvmasker og andet i bilerne ud til kunderne. Arbejdstøjet og sikkerhedsudstyret opbevares på medarbejderens bopæl. Virksomheden har tillige iltapparater til brug ved arbejde i stalde. Dette udstyr er opbevaret ved virksomhedens kontor i X, samt ved en ansat, der er bosat i det sydlige Jylland. Afhængig af arbejdsopgaven medbringes der endvidere muldvarpegift, motorsav og kreaturklipper.

    Repræsentanten har oplyst, at varebilerne blev anskaffet til at trække en højtryksrenser, som anvendes ved rengøring af stalde. Højtryksrenserens vægt forhindrer at denne kan transporteres ved en personbil. Af samme grund fik man påmonteret anhængertræk på de pågældende varebiler. De medarbejdere, der anvender varebilerne, udfører denne type arbejde. Højtryksrenseren er placeret ved kontoret i X, hvor medarbejderen henter den. Der er tilbehør til højtryksrenseren i form af slanger og rør mv. som kun kan transporteres i en varevogn, da rengøring af stalde er vådt og beskidt arbejde.

    Repræsentanten har oplyst at medarbejderne er 5-7 gange om året på hovedkontoret i X. Det kan variere, men de medarbejdere, der bor langt væk kommer ikke særligt ofte. Formålet med at komme til hovedkontoret skyldes afhentning af nyt tøj og sikkerhedsudstyr, anliggender med lønseddel eller møde.

    Skattecentrets afgørelse

    Fradrag for moms af udgifter til anskaffelse af varebiler

    Skattecentret har ikke godkendt fradrag for købsmoms ved anskaffelse af de 4 omhandlede gulpladebiler efter momslovens § 41, stk. 1, og har derfor efteropkrævet 77.134 kr.

    For at kunne fratrække købsmomsen ved anskaffelse af en varebil på under 3 tons kræves det, at bilen udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jf. herved momslovens § 41, stk. 1.

    Det er skattecentrets opfattelse, at varebilerne ikke er indrettet med hylder, værktøj eller andet, og ikke kan anses for specialindrettede, hvorfor de er egnede til privat kørsel, jf. SKM2005.494.ØLR, SKM2005.85.LSR og TfS1999.919H.

    Virksomhedens repræsentant har henvist til SKM2005.438.LSR, hvor klageren anførte, at en Peugeot Partner var fyldt op med materialer, lugtede slemt af hest og derved måtte anses for uanvendelig til privat brug. Landsskatterettens kendelse vedrører udelukkende beskatning af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Kendelsen vedrører således ikke fradrag vedrørende moms eller betaling af tillægsafgift. Der er i kendelsen heller ikke lagt vægt på bilens lugtgener.

    Det er oplyst, at en lang række af virksomhedens ansatte udfører landbrugsarbejde, hvor de mod skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse kører i egne biler.

    Varebilerne knytter sig ikke til bestemte opgaver i virksomheden. Ifølge det oplyste, kan alle ansatte, der ønsker det, få stillet en bil til rådighed i det omfang, der er ledige biler.

    De ansatte, der har en firmabil til rådighed, udfører ikke anderledes opgaver, end de ansatte, der mod skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, kører i egne biler.

    Der er ikke tale om skiftende arbejdssteder, idet det ikke er arbejdets karakter, der gør at de pågældende lønmodtagere har flere arbejdspladser, men derimod virksomhedens art - vikarbureau.

    Det ligger i en vikarordning, at man står til rådighed med kort varsel. Der foreligger ikke en vagtplan, og den enkelte ansatte kan frit takke nej til en opgave, hvorefter bureauet blot kontakter næste ansatte.

    Det er korrekt, at skattecentret ikke har besigtiget bilerne. Af købsfakturaerne fremgår, at der er tale om indkøb af Berlingo 1,9 D Cityvan. Af regnskabsmaterialet fremgår, at der som ekstraudstyr på et par af bilerne er monteret sideruder, og evt. anhængertræk. Det blev af virksomhedens ledelse senest ved møde den 23. maj 2006 med deltagelse af en revisor oplyst, at der ikke var foretaget yderligere indretning af bilerne, fx installering af hylder eller andet.

    Den fremlagte kontrol vedrørende bilernes kørte kilometer baseres på de enkelte timesedler. I en række tilfælde fremgår det ikke af disse præcist, hvilken adresse, der er kørt til, idet de enkelte kunder kan have flere arbejdsadresser. Det er således ikke i alle tilfælde muligt at konstatere, at alle kørte kilometer er erhvervsmæssige.

    Det afløftede momsbeløb i forbindelse med købet af de 4 pågældende varebiler efteropkræves, jf. momslovens § 41.

    Tillæg for privat anvendelse af varebil efter vægtafgiftsloven

    Skattecentret har truffet afgørelse om tillæg for blandet og erhvervsmæssig anvendelse af varebiler i henhold til vægtafgiftslovens § 2, da varebilerne ikke er anset for udelukkende erhvervsmæssigt anvendt. Ifølge sagsfremstillingen opkræves 44.482 kr. i tillæg for blandet anvendelse af varebilerne for perioden 1. januar 2004 til 31. maj 2006.

    For blandet benyttede køretøjer skal der betales et tillæg for privat anvendelse (privatbenyttelsesafgift) såfremt køretøjet er indregistreret første gang efter 2. juni 1998. Det fremgår således af vægtafgiftslovens § 2, stk. 1 og stk. 3, nr. 1, at der skal betales tillæg for privat anvendelse af køretøj, såfremt køretøjet anvendes både som led i virksomheden og til formål, der er virksomheden uvedkommende.

    Hvis den registrerede bruger er forskellig fra ejeren, fastlægges køretøjets afgiftsmæssige status på grundlag af brugerens anvendelse, jf. vægtafgiftslovens § 2, stk. 4.

    Skattecentret har overfor Landsskatteretten oplyst, at man har anmodet Centralregistret for Motorkøretøjer, at anvendelseskoden på bilerne ændres, således at virksomheden svarer vægtafgift og privat benyttelsesafgift i overensstemmelse med de faktiske forhold fra købsdatoen.

    Klagerens påstand og argumenter

    Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomheden har fradragsret for i alt 77.134 kr. efter momslovens § 41, stk. 1, og ikke skal pålægges tillægsafgift på i alt 44.482 kr. efter vægtafgiftslovens § 2.

    Repræsentanten har til støtte herfor anført, at virksomhedens varebiler udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer af tjenesteydelser,

    Repræsentanten har fremhævet TfS1999.336.TSM, hvor Told- og Skattestyrelsen udtalte, at Momsnævnets afgørelse 1099/90, hvorefter en naturgasvirksomhed havde fuld fradragsret for moms på anskaffelse af varevogne, også skulle kunne finde anvendelse for virksomheder inden for servicesektoren, der under tilsvarende omstændigheder har etableret en vagtordning, som indebærer, at medarbejderne kan tilkaldes uden for almindelig arbejdstid. I afgørelsen var der tale om, at de pågældende varebiler blev anvendt til bl.a. kørsel mellem medarbejderens bopæl og ud til de enkelte kunder. Varebilerne blev næsten udelukkende anvendt erhvervsmæssigt.

    Omhandlede biler er udelukkende anvendt til kørsel til virksomhedens kunder, samt til værksted, tankning og mindre små ærinder for kontorpersonalet, som kun vedrører den momspligtige virksomhed.

    Der foreligger en tilkaldevagtordning, hvilket er nødvendigt for at virksomheden kan fungere i det daglige, da virksomheden lever af at levere arbejdskraft på alle tidspunkter af døgnet. I en del tilfælde ved man ikke på forhånd, hvornår en landmand bliver syg eller hvornår der opstår et andet akut behov for arbejdskraft eller en vikar bliver syg, hvorefter en anden må træde til. Virksomhedens ansatte må kunne påregne, at blive kaldt på arbejde når man har fri. Virksomhedens kunder ringer til en vagthavende, når der er behov for en vikar. Den vagthavende ringer herefter rundt for at få fat i en medarbejder til at udføre jobbet. I nogle situationer kan det medføre, at man må bytte rundt på nogle medarbejderes i forvejen aftalte jobs. Disse medarbejdere bliver derfor sendt ud til andre jobs og adresser end oprindeligt aftalt på forhånd.

    Bilerne er ikke egnede til privat kørsel, da de anvendes i forbindelse med snavset arbejde og ofte lugter. Endvidere er bilerne monteret med anhængertræk, idet de skal kunne trække den højtryksrenser, som anvendes ved rengøring af stalde og i varerummet opbevares slanger mv.

    Det er et krav for at være ansat, at man har en bil. Hvis man kører i en af virksomhedens biler, skal man også have en bil til privat kørsel. I weekenderne kan virksomhedens biler være placeret ved den enkelte medarbejder, da vedkommende kan blive tilkaldt i løbet af weekenden, til på forhånd aftalt kørsel ud til kunderne i weekenden eller til kørsel ud til kunderne mandag morgen. Når bilerne er placeret ved hjemmet, anvendes de derfor både til kørsel til kendte adresser, dvs. adresser der er aftalt på forhånd og til adresser, der vedrører "tilkaldevagt adresser", i form af ukendte adresser.

    En medarbejder, der har været på tilkaldevagt, skal efterfølgende udarbejde en timeseddel, hvorpå antal arbejdstimer påføres samt det antal kilometer som kunden skal betale. Repræsentanten har oplyst, at der ved kørsel ud til en kunde altid opkræves et startgebyr på 100 kr., uanset om der skal køres 5 km. eller 155 km.

    Virksomheden fører kontrol af de kilometer medarbejderne kører. Dette sker i henhold til de timesedler disse udfylder. Repræsentanten har som eksempel oplyst, at for en medarbejder der blev ansat den 13. juli 2005 blev det ved ansættelsen noteret, at den udleverede bil han skulle benytte, havde kørt 5.407 km. Ved et serviceeftersyn den 13. marts 2006 havde bilen kørt 15.054 km. I perioden fra den 13. juli 2005 til den 13. marts 2006 har medarbejderen registreret 9.149 km. I samme periode har bilen kørt 9.451 km. Differencen skyldes, at vedkommende ikke har registreret kørsel til tankning og værksted. Der er således ført kontrol med knapt 97 % af de kørte kilometer.

    Der foretages tillige kontrol af varebilernes kilometerantal ved en medarbejders ansættelsesophør. Repræsentanten har som eksempel anført at en varebil der havde kørt 12.500 km. da den blev udleveret til vedkommende, ved varebilens aflevering den 1. september 2006 havde kørt 34.730 km. Varebilen havde således kørt 22.230 km. i en periode fra 4. januar 2005 til 1. september 2006. Af de 22.230 km. har man registreret de 20.148 km. Dette svarer knapt til 91% af de kørte kilometer. Varebilen har dog endvidere i ferieperioder, været anvendt af virksomhedens kontorpersonale til kørsel ud til andre vikarer og til afhentning af materialer ved smeden

    SKAT

    SKAT har henholdt sig til Skattecentrets udtalelse af 12. september 2007, hvoraf fremgår at afgørelsen stadfæstes.

    I brev af 9. oktober 2007 har SKAT tilkendegivet overfor Landsskatteretten, at det er Centralregistreret for Motorkøretøjer, der har kompetencen til at træffe afgørelse om beregning og opkrævning af vægtafgift.

    Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

    Det følger af momslovens § 41, stk. 1, at moms, der vedrører anskaffelse af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 tons, ikke kan fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede leveringer af varer og ydelser.

    Det bemærkes, at udgangspunktet efter momslovens § 41, stk. 1, er at virksomheden ikke har momsfradragsret for anskaffelsen af de omhandlede varebiler. Det må påhvile virksomheden at godtgøre, at varebilerne udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

    Det fremgår af sagens oplysninger, at de pågældende medarbejdere har anvendt de omhandlede varebiler til kørsel mellem privat bopæl og virksomhedens kontor. Ved sådan kørsel kan varebilerne i momsmæssig henseende som udgangspunkt ikke anses for udelukkende anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Der kan herved henvises til SKM2005.415.ØLR og SKM2005.494.ØLR.

    Af momsvejledningen fremgår der bl.a. følgende vedrørende momslovens § 41, stk. 1:

    "Kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder, herunder lejlighedsvis kørsel til det faste forretningssted for at supplere køretøjets lager af værktøj, afhentning af arbejdssedler, tegninger eller lign., anses for foretaget i virksomhedens interesse med fradrag for køretøjets købsmoms til følge på betingelse af:

    • at vare- eller lastmotorkøretøjet er forsynet med det for arbejdet relevante værktøj, eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl,

    • at virksomheden har ret til fuld skattemæssig afskrivning på vare- eller lastmotorkøretøjet og

    • at medarbejderne ikke må og ikke anvender vare- eller lastmotorkøretøjerne til private formål.

      Af momsvejledningen fremgår videre, at der ved skiftende arbejdssteder forstås arbejde i den momsregistrerede virksomheds tjeneste, men uden for virksomhedens faste forretningssted. Ved bedømmelsen af, om der køres mellem skiftende arbejdssteder, er det ikke afgørende, hvor lang arbejdsperioden er det enkelte sted, eller hvor mange arbejdssteder den pågældende har, men kun om det er forskellige arbejdssteder uden for virksomhedens faste forretningsadresse. Det centrale kriterium for, om der foreligger skiftende arbejdssteder, er arbejdets - fagets - karakter. Der skal være tale om arbejdssteder, der skifter geografisk på grund af arbejdets karakter, fordi arbejdsfunktionen på et sted er tidsbegrænset.

      Retten skal tillige henvise til TfS 1984.568 H.

      Ud fra de foreliggende oplysninger finder 3 af rettens medlemmer, herunder retsformanden, at medarbejderne har skiftende arbejdssteder, og at medarbejdernes kørsel til virksomhedens kontor må karakteriseres som lejlighedsvis kørsel for afhentning af højtryksrenser, iltapparater eller arbejdssedler og aflevering af køreregnskab/arbejdssedler. Endvidere findes det dokumenteret, at køretøjet er forsynet med det for arbejdet nødvendige værktøj i form af sikkerhedsudstyr m.v. Ud fra de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at medarbejderne hverken må anvende eller rent faktisk anvender varebilerne til private formål. De omhandlede varebiler kan således anses for udelukkende anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. I konsekvens heraf kan de omhandlede varebiler ikke anses for anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt i henhold til vægtafgiftslovens § 2, stk. 1 og 3. Under hensyn til det angivne i skattecentrets sagsfremstilling bemærkes endvidere, at det er Centralregistret for Motorkøretøjer, der har kompetencen til at træffe afgørelse om beregning og opkrævning af vægtafgift.

      Et retsmedlem finder i overensstemmelse med det af skattecentret anførte, at de omhandlede biler ikke er specialindrettede og at medarbejdernes kørsel mellem arbejde og hjem er virksomheden uvedkommende. Der må endvidere lægges vægt på, at kørselsregnskaberne ikke er nøjagtige og at privat kørsel således ikke er modbevist.

      Der træffes afgørelse i henhold til stemmeflertallet hvorfor skattecentrets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter