Dato for udgivelse
20 Feb 2008 12:39
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Feb 2008 12:17
SKM-nummer
SKM2008.171.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
07-188699
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Tynd kapitalisering
Resumé

Et dansk investeringsselskab havde optaget et lån hos sit schweiziske moderselskab. Skatterådet fandt, at selskabet har godtgjort, at der ikke er tale om lån ydet på vilkår, der alene er affødt af ejerkredsens kontrollerende indflydelse. Skatterådet lagde vægt på, at det danske selskab kunne have optaget et lignende lån af samme størrelse hos en dansk bank, som er en uafhængig ekstern finansieringskilde. En lignende finansiering kan således opnås mellem uafhængige parter, jf. selskabsskattelovens § 11, stk. 1, nr. 3, 4. pkt.  Skatterådet fandt på denne baggrund, at det danske selskab ikke vil blive udsat for rentebegrænsning som følge af selskabsskattelovens § 11 (tynd kapitalisering).

Reference(r)
Selskabsskatteloven § 11
Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2 S.I.3.

Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at A ApS ikke vil blive udsat for rentebegrænsning som følge af selskabsskattelovens § 11 (Tynd kapitalisering), idet det er godtgjort, at lignende finansiering kan opnås mellem uafhængige parter?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A ApS er stiftet 26. september 2006 med det formål at være investeringsselskab. Selskabet er ejet af B GmbH, Schweiz.

Selskabet investerer i erhvervsobligationer for lånte midler.

Hensigten med investeringen er løbende at få et højere renteafkast end den tilsvarende finansieringsrente af de kreditter, der stilles til rådighed for selskabet. Det er hensigten, at selskabet skal have et positivt cash-flow. Den vægtede afkastrente udgør således ca. 6,7 % mod en lånerente på 4,5-5 %. På baggrund af det nuværende omfang af obligationsporteføljen og lånerenten forventes et skattepligtigt resultat på ca. kr. 3-3,5 mio. før administrationsomkostninger pr. år. - forudsat, at der ikke er bonitetsproblemer med erhvervsobligationerne.

Om henholdsvis aktiver og passiver gælder:

Aktiver

Der investeres i en bred portefølje af højt forrentede erhvervsobligationer. Ca. 95 % af obligationerne er i fremmed valuta.

Porteføljens sammensætning er vedlagt som Bilag I, hvor den samlede portefølje udviser en kursværdi i danske kroner på 162.953.517 kr.

Porteføljen er købt af moderselskabet ved overdragelsesaftale af 2. januar 2007 for kr. 162.953.517 (Bilag II). Købesummen modsvarer den pr. overtagelsesdagen gældende kursværdi.

Passiver

Selskabets selskabskapital udgør kr. 125.000, hvilket også er selskabets samlede egenkapital.

Til finansiering af obligationsporteføljen har moderselskabet stillet den nødvendige finansiering til rådighed i form af et gældsbrev på kr. 162.953.517. Gældsbrevet er dateret 2. januar 2007 og kopi heraf er vedlagt som Bilag III.

Det fremgår, at

  • lånerenten er diskontoen plus 1 %
  • lånet er afdragsfrit frem til 2. januar 2009
  • renten tilskrives én gang årligt

Der er tale om en gennemført transaktion.

Som ovenfor anført er transaktionen udført d. 2. januar 2007.

Der er efterfølgende udført identiske transaktioner for mindre beløb, i forbindelse med at den samlede låneramme for moderselskabet er blevet udvidet.

Selskabets lånerente jf. gældsbrevet udgør 5 % på tidspunktet for indhentelse af tilbud fra C Bank på 6,34 %.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Af ligningsvejledningen fremgår det (S.I. 3.2.):

"Gæld til uafhængig tredjemand

Lån, der ydes af en reelt uafhængig tredjemand, berøres ikke af bestemmelsen. Er der ydet både koncerninterne lån og lån fra en reelt uafhængig tredjemand, og kommer en beskæring af fradragsretten på tale, beskæres alene fradragsretten for koncerninterne lån fra udlandet, således at en beregnet beskæring alene reducerer fradraget på det koncerninterne lån."

Det er selskabets opfattelse, at det opnåede rentevilkår ligger væsentligt under, hvad der kunne være opnået i en dansk bank ved direkte udlån til det danske selskab.

Selskabet har vedlagt et lånetilbud fra C Bank, Bilag IV, hvoraf det fremgår, at de aftalte rentevilkår er væsentlig lempeligere for selskabet end det fra banken tilbudte. Af tilbudet fremgår, at banken kan tilbyde en rente på 4,84 % p.a., hvortil kommer provision på 1,5 % p.a., samlet rentesats 6,34 % p.a. Det er en forudsætning for tilbudet, at banken får håndpant i A ApS` obligationsportefølje.

Dermed er det selskabets opfattelse, at renteudgiften ikke skal rentebegrænses som følge af reglerne om tynd kapitalisering (selskabsskattelovens § 11).

SKATs indstilling og begrundelse

Selv om den koncerninterne gæld overskrider grænserne i selskabsskatteloven § 11, stk. 1, kan selskabet undgå en skattemæssig korrektion i form af en beskæring af fradragsretten, i det omfang, selskabet godtgør, at lignende finansiering kan opnås mellem uafhængige parter, jf. selskabsskattelovens § 11, stk. 1, nr. 3, 4. pkt. Det er således op til selskabet at påvise, at der ikke er tale om lån ydet på vilkår, der alene er affødt af ejerkredsens kontrollerende indflydelse.

Om der er tale om et lån, som kunne være ydet af en uafhængig part, vil afhænge af en konkret samlet vurdering, hvorved det centrale er, om en uafhængig finansieringskilde under hensyntagen til selskabets kommercielle og økonomiske situation ville yde selskabet et lignende lån på de givne vilkår. Heri ligger også, at lånet ville være ydet, uden at der stilles sikkerhed fra de kontrollerende ejere eller øvrige koncernselskaber.

I den konkrete vurdering af lånet indgår alle forhold, der kan være af betydning for optagelse af lån og lånevilkår på det fri marked.

Ved vurderingen af låneforholdet kan der bl.a. tages hensyn til, om der foreligger et (reelt) eksternt lånetilbud f.eks. fra en uafhængig bank, ligesom det kan tages i betragtning, om en ekstern långiver ville stille yderligere lån til rådighed for at beskytte allerede ydede lån, eller om en sådan långiver ville afstå fra at yde yderligere lån.

Ved bedømmelsen kan der endvidere tages hensyn til de konkrete forhold i låneaftalen. I OECD's rapport om tynd kapitalisering af 26. november 1986 omtales følgende momenter, der bl.a. kan tages i betragtning: Om selskabet (også) havde et meget højt forhold mellem gæld og egenkapital, før lånet blev ydet, eller dette forhold blev meget højt som følge af lånet, om lånet tilgodeser et langfristet finansieringsbehov hos selskabet, om der er særlige forudsætninger med hensyn til forholdet til egenkapitalen, f.eks. at forholdet mellem gæld og egenkapital opretholdes, om lånet er ydet i forbindelse med, at selskabet har lidt betydelige tab, om renten på lånet er afhængig af selskabets resultat, om lånet er konvertibelt, om renten på lånet er urimeligt høj, om lånet i henseende til rentebetaling eller tilbagebetaling af selve lånebeløbet er efterstillet selskabets øvrige kreditorer (herunder uafhængige långivere), om der ikke er nogen aftale om, på hvilket tidspunkt lånet skal betales tilbage, eller om tilbagebetalingen er afhængig af selskabets indtjening.

Tilstedeværelse af ét af disse momenter kan være en vigtig, men ikke nødvendigvis afgørende faktor ved vurderingen af, om fradragsretten skal beskæres. Jo flere momenter der er til stede, jo større vil sandsynligheden være for, at der ikke er tale om et reelt lån, der kunne være ydet af en uafhængig part, og at fradragsretten derfor skal beskæres.

SKAT finder, at selskabet har godtgjort, at der ikke er tale om lån ydet på vilkår, der alene er affødt af ejerkredsens kontrollerende indflydelse.

SKAT har lagt vægt på, at selskabet kunne have optaget et lignende lån af samme størrelse hos C Bank, som er en uafhængig ekstern finansieringskilde.

En lignende finansiering kan således opnås mellem uafhængige parter, jf. selskabsskattelovens § 11, stk. 1, nr. 3, 4. pkt. 

SKAT indstiller på denne baggrund, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra SKAT.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.